Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 69
Offentligt
2769426_0001.png
Et alternativ til PFAS forurenet spildevandsslam
For første gang i Danmark!
Guldborgsund Forsynings tanker og strategiske sigte med miljøvenlig behandling af
spildevandsslam:
Guldborgsund Forsyning bidrager aktivt til at løse det historiske miljøproblem, der er forbundet med at
udbringe våd spildevandsslam på landbrugsjord - hvor der dyrkes fødevarer.
Spildevandsslam indeholder bl.a. miljøfremmede stoffer i form af microplast, lægemiddelstoffer,
hormonforstyrrende stoffer, tungmetaller og PFAS. De miljøfremmede stoffer truer det gode danske
grundvand og det danske land- og havmiljø.
Med et
innovationsprojekt
på Frejlev renseanlæg har Guldborgsund Forsyning introduceret helt ny
teknologi i Danmark, som kan producere et gødningsprodukt af spildevandsslam, der indeholder færre
miljøfremmede stoffer, herunder PFAS og tungmetaller.
Om projektet
Innovationsprojektet har været i gang siden november 2017.
Pilotanlægget har en begrænset kapacitet svarende til 2.100 ton våd spildevandsslam om året.
Den forbrændte mængde tørrede spildevandsslam udgør ca. 50 kg. pr. time.
Processen på anlægget er ganske enkel
Spildevandsslammet bringes fra en våd tilstand med 75% vand til et tørret produkt med ca.
10% vand, med energi forsaget af varme genereret ved forbrændingen
Det tørrede spildevandsslam forbrændes i en rotationsovn ved en temperatur på op til 1000
grader
Ud af processen kommer en gødningsaske med højt indhold af plantilgængelig og livsvigtig
fosfor
Processen er en lukket selvforsynende symbiose, der har cirkulær energiøkonomi
Vi forventer at kunne reducere spredning af fx microplast og medicinrester
Med den nye teknologi, har myndighederne nu en mulighed for på sigt at gøre op med den historisk
uhensigtsmæssige udbringning af forurenet spildevandsslam på produktionsjord, hvor der dyrkes
fødevare og generes grundvand.
Udtrykt mere tydeligt – med udgangspunkt i denne nye teknologi har de danske myndigheder nu en
realistisk mulighed for på sigt at udfase brug af spildevandsslam – fordi der nu findes et alternativ.
Lovgivningen spænder ben
På trods af den lille mængde tørret spildevandsslam der afbrændes pr. time, svarende til ca.
400
ton
om året, så er pilotanlægget underlagt de samme miljøkrav som store affaldsforbrændingsanlæg med
en kapacitet på mere end
100.000
ton affald om året.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 24/10-23 fra Guldborgsund Forsyning om et alternativ til PFAS forurenet spildevandsslam samt præsentation fra deres foretræde for udvalget den 25/10-23
2769426_0002.png
Pilotanlægget, blev i juni 2023, stoppet af et strakspåbud fra Miljø og Fødevareklagenævnet, som i en
afgørelse ophævede den dispensation som myndigheden har givet til projektet. Begrundelsen fra nævnet for
ophævelsen var, at myndigheden ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af hvorvidt det var nødvendigt
med en forudgående miljøvurdering for projektets emissioner.
Som en konsekvens af dette strakspåbud fra Miljø og Fødevareklagenævnet, blev anlægget straks stoppet og
har stået stille siden juni 2023. Konsekvensen heraf er at arbejdet med innovationsprojektet er gået i stå, da
der ikke kan testes på anlægget. Konsekvensen er desuden, at udvikling og udbredelse af teknologi til at
frembringelse af et alternativ til våd spildevandsslam med miljøfremmede stoffer, nu ligger stille.
Selskabet har behov for en periode på 12 måneder for at kunne færdiggøre tests, som kan føre til at anlægget
opfylder de stillede miljøkrav, og pilotprojektet kan fortsætte.
Hvordan kan I hjælpe os
Dette forudsætter potentielt et indgreb fra miljøministeren, derfor beder vi udvalget fremlægge sagen for
ministeren. Selskabet håber på miljøministerens positive interesse for innovationsprojektet, og de potentialer
vi forventer at kunne indfri.
Herunder:
Vores teknologi kan understøtte, bremsning af PFAS-spredning
Muliggør forbud mod spredning af slam
som vi erfarer, er på vej i EU fx Tyskland
Potentiel eksport af teknologi til flere lande
der også ser forureninger med PFAS forurenet slam
Bevaring af fosfor, der er en begrænset men nødvendig ressource
På vegne af
Adm. direktør
Niels Rasmussen
Tlf. 41 87 69 02
[email protected]