Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 683
Offentligt
2923629_0001.png
9. oktober 2024
Journalnummer: NR-4.58.10-
01
Foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
om deponier og PFAS
Vi (Brancheforeningen Cirkulær) har gennem de senere år opbygget en viden om
deponier, der betyder, at vi nu ved, at omkostningerne ved at efterbehandle
deponierne bliver væsentlig højere, end vi forudså for 10-15 år siden. Problematikken
med PFAS har yderligere skubbet til denne dagsorden.
Den viden sætter spørgsmålstegn ved, om den måde, vi dag finansierer
efterbehandlingsperioden på, er realistisk og rimelig.
I det efterfølgende konkretiseres problematikken gennem regneeksempler fra
nogle af landets deponier.
Hvad er efterbehandlingsperioden?
Et deponi har tilladelse til at modtage en vis mængde affald (kapacitet). Når
deponiet er fyldt op, lukker det for modtagelsen af affald og går over i
efterbehandlingsperioden. Deponiet består blandt andet af membraner og rør, der
sikrer, at perkolatet (spildevandet) opsamles og sendes til rensning på et
spildevandsreningsanlæg, og ikke ender direkte i omgivelserne.
Deponierne renser ikke selv perkolatet, men afleder det til spildevandsreningsanlæg.
Efterbehandlingsperioden er den periode, hvor perkolatet fortsat skal ledes til
spildevandsreningsanlægget. Det er selvsagt forbundet med omkostninger dels i
forhold til drift og vedligeholdelse af afledningssystemet på deponiet, dels til
spildevandsafgiften. Når perkolatet overholder nogle fastsatte krav for indholdet af
miljøfremmede stoffer, skal det ikke længere ledes til spildevandsrening. Det
betyder,
at deponiet overgår til ”passiv” tilstand,
da det ikke længere udgør en
(miljø)risiko for omgivelserne.
Deponeringsdirektivet har fastsat efterbehandlingsperioden til 30 år, men i praksis
har det vist sig, at efterbehandlingsperioden for mange anlæg er betydeligt
længere. Vi taler om potentielle efterbehandlingsperioder på 100 år og derover.
Når det så yderligere viser sig, at der findes ”nye” miljøfremmede stoffer, vi skal tage
højde for, forværres problemet. PFAS er et eksempel på dette.
Brancheforeningen Cirkulær
Vester Farimagsgade 1, 5. sal
DK-1606 København V
+ 45 72 31 20 70
[email protected]
cirkulaer.dk
1
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 683: Henvendelse af 23/9-24 fra Brancheforeningen Cirkulær om deponier er miljøets sikkerhedsnet - men langsigtet planlægning er afgørende
2923629_0002.png
Finansiering af efterbehandlingsperioden
De penge, der skal bruges til at finansiere efterbehandlingsperioden, skal opkræves
hos de affaldsproducenter, der afleverer affaldet på deponiet i dets ”levetid” –
”forureneren betaler princippet”.
Det betyder, at når deponiet er fyldt op med affald, så skal der være tilstrækkelige
midler til at dække omkostninger i efterbehandlingsperioden.
Det siger sig selv, at hvis efterbehandlingsperioden er 100 år og ikke 30 år, så løber
deponiet tør for penge på et tidspunkt og/eller skal opkræve et væsentligt højere
gebyr.
Rensning af perkolat for PFAS - et regneeksempel
Der er ingen tvivl om, at alle deponiers perkolat indeholder PFAS. Vi forventer derfor,
at der på et tidspunkt stilles krav om, at deponierne skal rense deres perkolat for
PFAS, inden det sendes videre til spildevandsreningslæggene. Det har naturligvis
konsekvenser for deponiernes økonomi.
I nedenstående eksempel er forudsætningerne, at
•
•
•
•
Deponiet modtager affald i 30 år, hvor penge til finansiering af
efterbehandlingsperioden skal opkræves.
Efterbehandlingsperioden er 100 år i stedet for 30 år
Perkolatet skal renses for PFAS i 130 år
Prisen for at rense for PFAS er 107 kr/m3
Deponi
Gebyr pr. tons i kroner
(eks statsafgift på 475
kr/ton)
402
Deponeret mængder pr.
år i tons
67.000
Udledt perkolat til
spildevandsrensning pr.
år i m3
189.300
Ekstra omkostninger som følge af at perkolatet skal renses for PFAS
Kroner
Forventet pris for rensning
107
af perkolat pr. m3 for PFAS
Pris for rensning af
perkolat for PFAS i et år
Omkostninger i 130 år for
rensning af PFAS
(inklusive rensning i
efterbehandlingsperioden
på 100 år)
= 107 kr * 189.300 m3
= 20.255.100 kr * 130 år
20.255.100
2.633.163.000
2
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 683: Henvendelse af 23/9-24 fra Brancheforeningen Cirkulær om deponier er miljøets sikkerhedsnet - men langsigtet planlægning er afgørende
2923629_0003.png
Stigning i gebyret pr. ton
(omkostninger i de 130 år
skal opkræves over 30 år)
som følge af rensning for
PFAS
= (2.633.163.00 kr/30
år)/67.000 ton
1310
Tallene i tabellen er tal fra et eksisterende deponi.
I ovenstående tilfælde vil gebyret således stige med mere end 1.300 kr./tons for at
dække de ekstraomkostninger, der følger af, at perkolatet skal renses for PFAS. Der
er her
ikke
tale om en ”fuld” rensning for
PFAS
–
dette ville koste væsentlig mere.
Vi har lavet en tilsvarende beregning for de fem deponier, der dækker cirka
halvdelen af de deponerede mængder affald i Danmark. Under de samme
forudsætninger som herover, vil det betyde en samlet ekstraregning på cirka 6,6
milliarder kroner, der skal opkræves over (max) 30 år. Det betyder en gennemsnitlig
stigning på mere end 800 kr./tons for at deponere affald.
En så voldsom stigning i gebyret, kan føre til at affald i stedet for at komme på
deponi ender i fx skovene.
Lige nu er der eksempler på at asbestaffald ”deponeres”
ulovligt, da det kan være dyrt at komme af med miljømæssigt korrekt.
Det bemærkes, at jo færre år deponiet har til at opkræve pengene, desto mere vil
gebyret pr. tons affald stige.
Teknologiudvikling
Der findes allerede i dag en række rensningsteknologier, der i større eller mindre
grad kan rense perkolat for PFAS. Teknologier der konstant videreudvikles, ligesom
der er nye teknologier på vej. Det betyder, at prisen for at rense for PFAS med stor
sandsynlighed vil falde inden for de kommende år. Det vil dog også afhænge af,
hvilke rensningskrav, der stilles til deponiernes perkolat.
Nye krav
Vi kan forvente at grænseværdierne for udledning af perkolat til
spildevandsreningsanlæg øges. Det gælder ikke kun PFAS men potentielt også
andre miljøfremmede stoffer. Det vil alt andet lige øge deponiernes omkostninger.
Hertil kommer at deponierne
–
lige som så mange andre
–
oplever en stigning i
nedbør. Det øger mængden af perkolat og dermed udgifterne til rensning og
spildevandsanlæg.
3