MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 682: Grundnotat om krisestøtte til berørte landbrugssektorer, komitésag, fra ministeren for fødevarer. landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 682
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 27. september 2024

Sagsnummer: 2024-314

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførel-

sesforordning om ekstraordinær støtte til de landbrugssektorer i Bulgarien, Tyskland, Estland, Italien

og Rumænien, der er påvirket af ugunstigt vejr (komitésag).

Forslaget forventes sat til afstemning i Komiteen for Den Fælles Markedsordning den 7. oktober 2024.

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.

Regeringen agter at støtte forslaget.

Jacob Jensen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 682: Grundnotat om krisestøtte til berørte landbrugssektorer, komitésag, fra ministeren for fødevarer. landbrug og fiskeri

Den 26. september 2024

FVM 380

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning om ekstraordinær

støtte til de landbrugssektorer i Bulgarien, Tyskland, Estland, Italien og Rumæ-

nien, der er påvirket af ugunstigt vejr (komitesag)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesforordning om ekstraordinær støtte til de land-

brugssektorer i Bulgarien, Tyskland, Estland, Italien og Rumænien, der har været påvirket af ugun-

stigt vejr i foråret og sommeren 2024. Kommissionen foreslår, at der med hjemmel i den fælles mar-

kedsordning (forordning 1308/2013) anvendes EU-midler til ekstraordinær støtte til berørte landbru-

gere i de fem medlemsstater. Finansieringen foreslås gennem landbrugsreserven. Medlemsstaterne

gives mulighed for at yde op til 200 pct. i national medfinansiering. Forslaget vurderes ikke at have

konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Forslaget forventes sat til afstemning i Ko-

miteen for Den Fælles Markedsordning den 7. oktober 2024. Regeringen agter på den baggrund at

støtte forslaget.

Baggrund

Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesforordning om ekstraordinær støtte til de land-

brugssektorer i Bulgarien, Tyskland, Estland, Italien og Rumænien, der er påvirket af ugunstigt vejr i

foråret og sommeren 2024.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 221 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1308 /2013

af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Komitéen for den Fælles Markedsordning for Land-

brugsprodukter. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen

forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke

forslaget, og Kommissionen kan inden for to måneder forelægge Komitéen et ændret forslag eller inden

for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret

flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget eller inden for to måneder forelægge komitéen et ændret

forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kva-

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 682: Grundnotat om krisestøtte til berørte landbrugssektorer, komitésag, fra ministeren for fødevarer. landbrug og fiskeri

lificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver ap-

peludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver ap-

peludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget.

Sagen forventes sat til afstemning på mødet i Komiteen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugs-

produkter den 7. oktober 2024.

Formål og indhold

Forslaget om ekstraordinær landbrugsstøtte til Bulgarien, Tyskland, Estland, Italien og Rumænien

fremsættes, fordi landene i løbet af foråret og sommeren er blevet ramt af ekstraordinært ugunstigt kli-

marelateret vejr. Bulgarien blev i sommeren 2024 ramt af usædvanligt høje temperaturer sammen med

tørke, der i svær grad påvirkede majs og solsikkeblomster, samt af brande, der påvirkede produktionen

af landbrugsprodukter i de berørte områder. Dele af Tyskland var i anden halvdel af april 2024 ramt af

frost, der i betragtelig grad skadede vin- og frugtplantager. I Estland var der i december 2023 og januar

2024 rekordlave temperaturer efterfulgt af en periode fra marts 2024 med usædvanligt høje temperatu-

rer, der ledte til tørke. Dette blev efterfulgt af frost i maj 2024 og hagl i starten af juni 2024. Hertil

kommer, at der i juli og starten af august 2024 var store mængder nedbør og oversvømmelser i Estland.

Det skiftende og ekstraordinære vejr har påvirket produktionen af afgrøder og særligt kartofler, rapsfrø,

frugt og grøntsager. Det sydlige Italien og øerne var i første halvdel af 2024 ramt af usædvanligt høje

temperaturer og tørke, der påvirkede produktionen af frugt, grøntsager, vin og markafgrøder, i særlig

grad kornsektoren. Rumænien var i løbet af juli 2024 ramt af hedebølge sammen med voldsomme

storme og kraftigt hagl efterfulgt af usædvanligt høje temperaturer og tørke, der medførte store skader

på produktionen af markafgrøder. Særligt oliefrø og kornsektoren blev påvirket.

Forslaget fremsættes med hjemmel i artikel 221 i den fælles markedsordning (forordning 1308/2013),

hvorefter der kan iværksættes foranstaltninger til løsning af specifikke problemer. Forslaget indebærer,

at der kan ydes en støtte på samlet 119,7 mio. euro (ca. 892,7 mio. kr.), heraf:

- 10,9 mio. euro (ca. 81,7 mio. kr.) til Bulgarien

- 46,5 mio. euro (ca. 348,7 mio. kr.) til Tyskland

- 3,3 mio. euro (ca. 24,7 mio. kr.) til Estland

- 37,4 mio. euro (ca. 280,5 mio. kr.) til Italien

- 21,6 mio. euro (ca. 162,0 mio. kr.) til Rumænien.

Kommissionen medgiver, at der har været lignende ugunstigt vejr på tværs af EU, men at Bulgarien,

Tyskland, Estland, Italien og Rumænien har været særligt ramt og i en sådan grad, at det har påvirket et

væsentlig stort areal og andel af produktionen i landene.

Med forslaget får de fem medlemsstater mulighed for at supplere EU-støtten med op til 200 pct. natio-

nale midler. De fem medlemsstater skal senest den 31. december 2024 meddele Kommissionen, hvorle-

des støtten vil udmøntes. Udbetalingerne skal ske på baggrund af objektive og ikke-diskriminerende

kriterier, som tager de påvirkede landbrugeres tab i betragtning, og må ikke skabe markeds- eller kon-

kurrenceforvridning. Støtten fra landbrugsreserven skal være udbetalt senest 30. april 2025 og den eks-

tra nationale støtte senest den 31. juli 2025.

EU-støtten foreslås finansieret af landbrugsreserven, som opføres direkte på EU-budgettet. Den kan

anvendes til kriseordninger i form af intervention og/eller privat oplagring samt til de kriseordninger,

der kan etableres i henhold til artikel 219-221 i den fælles markedsordning (forordning 138/2013). Land-

brugsreserven består årligt af 450 mio. euro. Ubrugte midler inden for landbrugsbudgettet kan overføres

til landbrugsreserven det efterfølgende år. Hvis der ikke er midler på budgettet til at fylde landbrugsre-

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 682: Grundnotat om krisestøtte til berørte landbrugssektorer, komitésag, fra ministeren for fødevarer. landbrug og fiskeri

serven op, anvendes finansiel disciplin som sidste udvej. Finansiel disciplin dækker over, at Kommissi-

onen med en fastsat procentandel beskærer de direkte betalinger til tilskudsmodtagere, der på et år

modtager mere end 2.000 euro.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens

vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser ud over indvirkningen på EU’s budget. Finansieringen

foreslås at ske via landbrugsreserven. Der er EU-budgetvirkning, idet forslaget medfører en udgift på

EU’s budget på 119,7

mio. euro. Danmarks finansieringsandel af EU-budgettet er ca. 2,3 pct., svarende

til ca. 2,8 mio. euro (ca. 20,9 mio. kr.). Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Det bemærkes, at en fuld anvendelse af den årligt afsatte landbrugsreserve potentielt kan medføre behov

for at reducere den direkte indkomststøtte til landbrugere for at genopfylde landbrugsreserven. Land-

brugsreserven kan også fyldes op af eventuelt andre ubrugte midler og formålsbestemte indtægter under

landbrugsområdet.

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Dansk Vegetarisk Forening er som udgangspunktet ikke modstander af, at der ydes støtte til landbrugere

i svære situationer. De mange ekstreme vejrforhold bør føre til refleksion over, hvordan EU's landbrug

skal støttes fremover, og hvilken produktion der bør fremmes. Dansk Vegetarisk Forening mener, at der

er behov for målrettet udvikling af den plantebaserede produktion og udvikling af det plantebaserede

marked i hele EU.

Landbrug & Fødevarer har generelt stor forståelse for den svære situation som nogle landmænd er ramt

af i de pågældende medlemsstater. Man skal dog være meget varsom med at anvende midlerne i land-

brugsreserven. Dette skyldes, at det kan risikeres, at det i sidste ende vil være alle de europæiske land-

mænd, herunder også danske landmænd, der skal betale for anvendelsen af reserven, hvis den ikke kan

refinansieres via andre ledige midler fra EU’s landbrugsbudget. Derudover risikerer anvendelse af land-

brugsreserven at skabe konkurrenceforvridning mellem medlemsstater. Landbrug & Fødevarer forstår

det således, at der allerede på nuværende tidspunkt disponeres midler fra landbrugsreserven for bud-

getåret 2025. Det betyder, at der vil være væsentligt færre midler til rådighed til eventuelle andre kriser,

der måtte opstå i løbet af 2025. Det kan i sidste ende øge risikoen for, at der ikke er tilstrækkeligt med

midler, hvis der opstår andre alvorlige og uforudsigelige udfordringer for de europæiske landmænd i

2025. For at undgå konkurrenceforvridning er det derfor helt centralt, at det sikres, at eventuelle kom-

pensationer til landmænd i de nævnte medlemsstater udelukkende gives til reelle, dokumenterede øko-

nomiske tab som følge af ekstraordinære vejrforhold. Endelig mener Landbrug & Fødevarer, at det ikke

bør være muligt at supplere med national medfinansiering.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 682: Grundnotat om krisestøtte til berørte landbrugssektorer, komitésag, fra ministeren for fødevarer. landbrug og fiskeri

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være bred opbakning til forslaget i komiteen.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt forbeholden overfor at anvende landbrugsreserven, og regeringen finder det vig-

tigt, at den ekstraordinære støtte begrænses, så der opretholdes manøvrerum til fremtidige kriser. Re-

geringen har dog forståelse for den ekstraordinære situation grundet de særlige vejrforhold. Regeringen

finder det vigtigt, at muligheden for national medfinansiering begrænses mest muligt. Regeringen finder

det endvidere vigtigt, at en anvendelse af landbrugsreserven baseres på objektive kriterier, der viser, at

der er ekstraordinære udfordringer og tab i bestemte sektorer og/eller medlemsstater. Endelig finder

regeringen det vigtigt, at Kommissionen udviser transparens og følger markedssituationen på tværs af

alle medlemsstater, herunder set i lyset af udbrud af bluetongue virus og de økonomiske konsekvenser

heraf. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.