Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 9293
Den 24. september 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 (FIU alm. del) stillet d. 18. september 2024 efter ønske
fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Spørgsmål nr. 1 til aktstykke 269
”Hvorfor
har ministeren ikke samtidigt fremlagt et aktstykke vedr. udvidelse af Hunderevet, og
hvornår forventer regeringen at påbegynde arbejdet som aftalt?”
Svar
Den 27. juni 2024 blev der indgået politisk aftale om etableringen af Havnaturfonden. I aftalen blev
der bl.a. taget stilling til udmøntningen af 2024-midlerne. Her blev det aftalt, at 2024-midlerne skulle
udmøntes til følgende initiativer: 1) Opskalering af indsats med genopretningen af Taarbæk Rev samt
forberedende indsatser, 2) Udarbejdelse af et virkemiddelkatalog og 3) Digital infrastruktur til
havmiljødata og økosystemanalyser.
Stenrevet nord for Hundested er ikke relevant at inddrage som mulig genopretningsindsats for 2024-
midlerne i Havnaturfonden, da udvidelsen ikke er tilstrækkeligt modnet til, at midlerne kan anvendes i
2024, og udvidelsen er allerede finansieret af andre midler.
Der er afsat 20 mio. kr. på Finansloven 2022 til udvidelse af stenrevet nord for Hundested.
Miljøstyrelsens screener for potentielle områder for placering af naturgenopretning af kommende
stenrev nord for Hundested. Der er udført en screening af et mindre område nord for Hundested, som
dog ikke peger på nogen åbenlys genopretningslokation. Der skal derfor igangsættes ny screening af et
større område. Miljøstyrelsen har d. 24. juni 2024 afholdt et dialogmøde med Halsnæs Kommune.
På baggrund af de indledende undersøgelser og efterfølgende analyser vil der blive sendt en ansøgning
til Kystdirektoratet om tilladelse til genetablering af stenrevet. Når der foreligger tilladelse, vil der
blive udarbejdet udbudsmateriale, hvorefter en leverandør vil kunne igangsætte genetableringen af
stenrevet.
Magnus Heunicke
/
Tone Madsen
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk