MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 672
Offentligt

Faktaark 1

Kystvande og oplande i VP3

Faktaark 1

Kystvande og oplande i VP3

For at forstå det faglige grundlag for kvælstofindsatsen er det centralt at forstå opdelingen af kyst-

vande og oplande i regi af vandområdeplanerne, 2021-2027 (VP3). Det følger af vandrammedirekti-

vets bilag II, at medlemsstaterne skal "angive

overfladevandområders beliggenhed og grænser og

foretager en første karakterisering af sådanne vandområder”,

og at "medlemsstaterne

kan gruppere

overfladevandområder med henblik på denne første karakterisering".

Opgørelser og afgrænsninger af kystvande og deres karakteristika, og afgrænsninger af oplande,

som er tilknyttede specifikke kystvande, er imidlertid ikke kun begreber, som anvendes i beskrivelser

af kvælstofindsatsbehovet. Det er også centrale elementer ift. den måde vandrammedirektivet ram-

mesætter hovedformålet om god økologisk tilstand i alle kystvande. Det har dermed stor betydelig be-

tydning for tilgangen til de danske opgørelser over de indsatser, der er nødvendige for at opnå en god

økologisk tilstand.

De danske kystfarvande er i VP3 opdelt i 109 vandområder, der dækker alle kystområder inden for

fire overordnede vandområdedistrikter,

jf. figur 1.

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Faktaark 1

Kystvande og oplande i VP3

Figur 1

Geografisk fordeling af 109 danske kystvande. Kystvandenes ID-nummer er vist ud for hvert område

og er farvelagt pba. placering i sammenhængende kystvande i figur 2 nedenfor

Jylland og Fyn (76)

Sjælland (30)

Bornholm (2)

International (1)

Anm.: I tabel 1 fremgår en liste over alle 109 kystvande, med deres navn, oplandsstørelse, hovedfarvand mv. Se

derudover anmærkning til figur 2. Der er 2 vandområder der både hører med til Jylland og Fyn og til det

internationale distrikt, men som i figuren er kategoriseret under kategorien ”Jylland og Fyn”.

Kilde: Egne illustrationer baseret på VP3 (Miljøministeriet, 2023, bilag 1.1).

For 108 af de 109 kystvande er der defineret et tilhørende opland, hvor vandet, som udledes fra land-

baserede kilder i Danmark, kommer fra. Det er kun for området ”Kattegat, Nordsjælland >20 m” (ID

205), som omkranser øen ”Hesselø”, der ikke er defineret et opland i VP3.

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Faktaark 1

Kystvande og oplande i VP3

Vandområdeplaner udarbejdes for kystvande og andre vandforekomster inden for hver af de fire

vandområdedistrikter i VP3, hvorfor de er afgørende for den geografiske opdeling af kystvande og op-

lande:

•

Vandområdedistrikt Jylland og Fyn (Vandområdedistrikt I)

Vandområdedistrikt Sjælland (Vandområdedistrikt II)

Vandområdedistrikt Bornholm (Vandområdedistrikt III)

Internationalt Vandområdedistrikt (Vandområdedistrikt IV)

Det bemærkes dog, at de fire distrikter indgår sammen i de samlede vandområdeplaner for 2021-

2027.

Det danske indsatsprogram for kystvande i vandplanerne er baseret på marine modelleringer af de

109 kystvande, hvor relationer mellem næringsstoftilførsler og centrale miljøindikatorer anvendes

sammen med belastningsopgørelser til at bestemme det nødvendige indsatsbehov for reducering af

næringsstoftilførslerne. Disse indsatser gennemføres som udgangspunkt i oplandet til et vandområde

med reduktionsbehov, og hvor indsatserne er med til at reducere næringsstoftilførslerne fra vand-

transporten i oplandet, der omfatter bl.a. grundvandspassage, udledning via dræn til vandløb, gen-

nemstrømning af søer med videre inden vandet - og de deri indeholdte stoffer (fx kvælstof) - når frem

til kystvandet.

Efter vandtransporten rammer kystvandet fortsætter transporten gennem sammenhængende kyst-

vande. I figur 2 fremgår de 109 kystvande, samt hvordan de er forbundet til op/nedstrøms vandområ-

der i fx samme fjord. I figur 2 er de 109 vandområder præsenteret ved deres sammenhænge således,

at lysegrønne områder (”1. led”) repræsenterer det mest nedstrømsliggende kystvand (typisk åbne

farvande) i en ”kæde” af tilstødende områder, som ligger nedstrøms for røde områder (”2. led”, typisk

yderfjorde), der igen ligger nedstrøms for lyseblå områder (”3. led”, typisk indre fjorde), som ligger

nedstrøms mørkegrønne områder (”4. led”, typisk den inderste del af en fjord). Forbindelsen mellem

kystvande er relevant, da ændringer i næringsstofbelastninger fx i indre fjorde (lyseblå områder i figur

2) vil have indflydelse på næringsstoftilførslerne til nedstrøms ydre fjorde (røde områder).

Det bør bemærkes, at reduktioner i

Nissum Bredning

(det største mørkegrønne område, ID 232) kun

har fuld effekt i det første nedstrøms område,

Kaas Bredning og Venø Bugt.

Det skal også bemær-

kes, at det lysegrå område i figur 2 (ID205) omkring den lille ø, Hesselø, ikke er inkluderet i beregnin-

gen af behovet for reduktioner i VP3, da Hesselø ikke betragtes som et opland i vandområdepla-

nerne.

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Faktaark 1

Kystvande og oplande i VP3

Figur 2

De 109 kystvande, der repræsenterer danske kystfarvande, farvet på baggrund af placering i forhold

til andre sammenhængende kystvande (dvs. deres placering i kæden af tilstødende kystvande)

ID-numre er vist i figur 1, hvor de er farvelagt svarende til kystvandene i nærværende figur

1. led (typisk åbne kystvande) (37)

2. led (typisk ydre fjorde) (49)

3. led (typisk indre fjorde) (19)

4. led (typisk inderste fjorde) (3)

Område uden opland (1)

Anm.: De 109 vandområder er forbundet således, at lysegrønne områder repræsenterer åbent vand, der ligger

nedstrøms til røde områder, som igen ligger nedstrøms til lyseblå områder og så videre. Forbindelserne mellem

vandområder er relevante, da ændringer i næringsstofbelastninger i f.eks. indre fjorde (lyseblå områder) vil have

indflydelse på nedstrøms ydre fjorde (røde områder). Hvert vandområde har et tilhørende opland på land. Det

skal bemærkes, at reduktioner i Nissum Bredning (det store mørkegrønne område) kun har fuld effekt i det før-

ste nedstrøms område, Kaas Bredning og Venø Bugt. For hver figur er deloplande til hvert vandområde vist

med lysegrå skel. Oplandet til hvert vandområde består af det tilhørende delopland og deloplande til opstrøms

vandområder. Bemærk de særlige forhold i Limfjorden hvor Nissum Bredning karakteriseres som ”4. led”

(typisk inderste del af en fjord), men at der er udveksling af vand med Vesterhavet, og at Langerak (”1. led” i

Limfjorden) reelt er en yderfjord og ikke et åbent kystvand.

Kilde: Egne illustrationer baseret på VP3 (Miljøministeriet, 2023, bilag1.1.)

Miljøstyrelsen har med bistand fra Aarhus Universitet og DHI foretaget en gennemgang af det faglige

grundlag for den afgrænsning, karakterisering og typeinddeling af kystvande, som indgik i grundlaget

for vandområdeplanerne 2015-2021 (VP2). På denne baggrund er den konkrete afgrænsning af kyst-

vande i VP3 justeret i forhold til afgrænsningen i VP2 og omfatter nu 109 afgrænsede kystvande (mod

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Faktaark 1

Kystvande og oplande i VP3

tidligere 119). Alle 109 områder har et ID-nummer, som dog ikke nødvendigvis er nummeret fortlø-

bende. En oversigt over de 109 kystvande findes i tabel 1.

De 109 kystvande er inddelt i 39 typologier (mod tidligere 19 i VP2).

De 39 typologier kan henføres til

seks overordnede typer (fjord, Vesterhavsfjord, Kattegat, Nordsø, Bælthav, Østersøen). Endvidere er

kystvandene tilordnede til et af de ni hovedfarvande, også jf. tabel 1. Fire vandområder omfattende

Ringkøbing Fjord, som udgør ét vandområde, og Nissum Fjord, som udgør tre vandområder, er udpe-

get som stærkt modificerede vandområder i VP3 på grund af slusedrift, jf. vandrammedirektivet

(2000/60/EF).

Der findes flere kystvande, som ”ligger i kæde”. Det er f.eks. tilfældet, når vandet fra et vandløb først

udledes til et forholdsvis lukket kystvand, f.eks. en fjord eller nor, hvorefter vandet (efter forskelligt op-

holdstid) strømmer videre til et mere åbent kystvand, f.eks. et bælt, et sund eller andre mere åbne

kystnære farvande. Der skelnes derfor mellem et helopland, som er det samlede opland til et kyst-

vand og som kan bestå af flere deloplande.

Den overordnede forskel mellem heloplande og deloplande er, at et helopland er en betegnelse for

det samlede opland, der afvander til et kystvand, inkl. deloplande som afvander til evt. kystvande,

som ligger ”opstrøms”. Et delopland angiver et oplandsareal, som afvander direkte til dets tilstødende

kystvandområde. Deloplande er ikke overlappende. Det er illustreret skematisk i figur 3 og 4.

Figur 3

Illustration af heloplande til 3 kystvande, som

ligger i kæde (se også figur 4)

Figur 4

Illustration af deloplande for 3 kystvande, som er

kædet, og hvordan næringsstofudledninger

påvirker nedstrømsliggende områder

Helopland

Delopland /

Kystvand

Delopland /

Kystvand

Delopland /

Kystvand

Kilde: Baseret på illustration fra VP3 (Miljøstyrelsen, 2023).

Indsatser i vandplaner er fordelt på deloplandsniveau. Dermed har indsatser i et delopland, som hører

til et kystvand, som ligger opstrøms, en vis effekt på kystvandet – og dermed dimensionering af ind-

satserne i deloplandet - nedstrøms.

Størrelser (opgjort pba. areal eller vandvolumen) af kystvandene varierer i høj grad og korrelerer ikke

med oplandsarealstørrelsen. Et forholdsvis lille kystvand kan dermed have et stort opland.

Se BEK nr 795 af 13/06/2023 for typologi i VP3:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/795.

Se BEK nr 837 af

27/06/2016 for typologi i VP2:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/837.

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Faktaark 1

Kystvande og oplande i VP3

Tabel 1

Oversigt over de 109 kystvande jf. VP3 (sorteret efter hovedfarvand og mest nedstrømsliggende

kystvand, og med angivelse af hhv. hovedfarvand, ID-nummer, betegnelse/navn, ID-numre af evt.

nedstrøms-kystvand samt størrelsen af både heloplandet og deloplandet)

Hovedfarvand

Kystvand-

Navn

Nedstrøms-

kystvand-ID

Oplandsareal, km

Helopland

Nordsøen

Skagerrak

Kattegat

111

107

120

121

119

132

131

130

129

133

221

225

232

233

234

236

158

157

238

235

159

160

222

136

137

138

139

154

165

Lister Dyb

Juvre Dyb

Knudedyb

Grådyb

Vesterhavet, syd

Ringkøbing Fjord

Nissum Fjord, Felsted Kog

Nissum Fjord, mellem

Nissum Fjord, ydre

Vesterhavet, nord

Skagerrak

Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt

Nissum Bredning

Kås Bredning og Venø Bugt

Løgstør Bredning

Thisted Bredning

Hjarbæk Fjord

Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning,

Skive Fjord og Lovns Bredning

Halkær Bredning

Nibe Bredning og Langerak

Mariager Fjord, indre

Mariager Fjord, ydre

Kattegat, Aalborg Bugt

Randers Fjord, indre

Randers Fjord, ydre

Hevring Bugt

Anholt

Kattegat, Læsø

Isefjord, indre

137

138

160

222

233

234

235

234

157

234

235

133

130

129

133

119

1877,9

284,4

1453,4

1820,4

5776,4

3476,5

1202,5

1311,9

1615,1

5123,8

1270,6

538,3

596,7

1330,0

5081,9

552,0

1177,8

2621,2

273,5

7599,2

268,7

572,0

1307,0

3105,1

3254,2

3457,0

21,8

118,5

645,5

Delopland

1877,9

284,4

1453,4

1820,4

340,4

3476,5

1202,5

109,4

303,2

32,2

1270,6

538,3

596,7

733,2

578,7

552,0

1177,8

1443,5

273,5

2243,7

268,7

303,3

735,0

3105,1

149,1

202,8

21,8

118,5

645,5

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Faktaark 1

Kystvande og oplande i VP3

Kattegat

200

205

Isefjord, ydre

Roskilde Fjord, indre

Roskilde Fjord, ydre

Kattegat, Nordsjælland

Kattegat, Nordsjælland >20 m

Djursland Øst

Ebeltoft Vig

Knebel Vig

Kalø Vig

Århus Bugt og Begtrup Vig

Norsminde Fjord

Horsens Fjord, indre

Horsens Fjord, ydre

Nærå Strand

Odense Fjord, Seden Strand

Odense Fjord, ydre

Lillestrand

Stavns Fjord

Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige

Bælthav

Sejerø Bugt

Vejle Fjord, indre

Vejle Fjord, ydre

Nordlige Lillebælt

Kolding Fjord, indre

Kolding Fjord, ydre

Gamborg Fjord

Lillebælt, Snævringen

Hejlsminde Nor

Avnø Vig

Haderslev Fjord

Aborg Minde Nor

Bredningen

Lillebælt, Bredningen

Flensborg Fjord, indre

Flensborg Fjord, ydre

200

766,3

448,9

1178,1

2324,0

725,8

59,8

120,8

448,9

729,2

379,6

725,8

59,8

21,1

193,3

442,4

108,6

492,1

27,4

74,1

988,5

71,5

14,6

8,4

317,9

313,8

388,9

338,0

317,8

320,3

39,2

53,3

89,0

107,6

44,8

185,0

83,6

111,3

209,3

42,1

109,0

Nordlige Bælthav 140

Nordlige Bælthav 141

Nordlige Bælthav 144

Nordlige Bælthav 145

Nordlige Bælthav 147

Nordlige Bælthav 146

Nordlige Bælthav 128

Nordlige Bælthav 127

Nordlige Bælthav 59

Nordlige Bælthav 93

Nordlige Bælthav 92

Nordlige Bælthav 62

Nordlige Bælthav 142

Nordlige Bælthav 219

Nordlige Bælthav 28

Lillebælt

123

122

224

124

125

231

109

108

106

217

113

114

145

147

21,1

214,4

656,8

219

127

219

108,6

492,1

519,5

74,1

988,5

1059,9

14,6

8,4

2103,1

313,8

122

224

388,9

726,9

1044,7

125

231

320,3

359,5

53,3

501,7

217

107,6

44,8

185,0

83,6

111,3

741,7

114

216

42,1

210,1

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Faktaark 1

Kystvande og oplande i VP3

Lillebælt

Storebælt

Sydlige Bælthav

110

105

104

103

102

101

216

204

212

214

206

207

209

Nybøl Nor

Augustenborg Fjord

Als Sund

Als Fjord

Åbenrå Fjord

Genner Bugt

Helnæs Bugt

Lillebælt, syd

Kalundborg Fjord

Jammerland Bugt og Musholm Bugt

Kertinge Nor

Kerteminde Fjord

Storebælt, NV

Storebælt, SV

Holckenhavn Fjord

Nyborg Fjord

Lunkebugten

Langelandssund

Lindelse Nor

Kløven

Faaborg Fjord

Det sydfynske Øhav

Korsør Nor

Skælskør Fjord og Nor

Basnæs Nor

Holsteinborg Nor

Karrebæk Fjord

Dybsø Fjord

Avnø Fjord

Smålandsfarvandet, åbne del

Smålandsfarvandet, syd

Guldborgsund

Grønsund

Nakskov Fjord

Rødsand og Bredningen

114

103

216

58,9

94,5

44,9

239,2

81,1

38,8

183,3

1131,9

64,5

1088,7

58,9

94,5

44,9

99,7

81,1

38,8

183,3

379,4

64,5

1088,7

17,3

18,7

112,5

139,8

221,3

20,3

17,8

279,0

31,6

26,3

28,6

348,1

26,1

43,3

19,0

1105

43,6

137,4

136,8

433,6

263,1

192,5

246,1

300,3

17,3

36,1

148,6

139,8

221,3

241,6

17,8

538,4

214

31,6

26,3

28,6

434,5

206

30,0

26,1

43,3

19,0

1105,0

43,6

137,4

1541,2

433,6

263,1

192,5

208

246,1

300,3

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Faktaark 1

Kystvande og oplande i VP3

Sydlige Bælthav

Øresund

Østersøen

208

201

Femerbælt

Nordlige Øresund

Køge Bugt

Stege Nor

Stege Bugt

Præstø Fjord

Hjelm Bugt

Fakse Bugt

Østersøen, Christiansø

Østersøen, Bornholm

857,9

601,5

872,3

18,0

230,6

151,5

106,2

369,7

0,4

589,3

311,5

601,5

872,3

18,0

212,6

151,5

106,2

218,2

0,4

589,3

Anm.: Bemærk, at heloplande kan overlappe hinanden. Kun summen af det samlede heloplandsareal i områder

uden nedstrøms ID svarer til Danmarks samlede areal.

Kilde: Baseret på data fra Miljøstyrelsen.

September 2024