MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 672
Offentligt

Second opinion

Evaluering af det faglige grundlag for

kvælstofindsatsen

September 2024

#Decorative

Finansministeriet

Ministeriet for Grøn Trepart

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Second opinion

Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

Udkast tilsendt følgegruppe til second opinion: 27. august 2024

Publiceret: 24. september 2024

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Denne publikation er udarbejdet som led i second opinion af en taskforce bestående af

Finansministeriet (formand)

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Siden udkast d. 27. august 2024, er ressort overført fra Miljøministeriet

til Ministerium for Grøn Trepart, som følge af kongelig resolution af 29. august 2024.

Der er ikke foretaget konsekvensjusteringer i selve rapporten,

som følge af kongelig resolution af 29. august 2024.

Digital publikation

Produktion: Aliro Docs

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Indhold

Forkortelser ...........................................................................................................................5

Sammenfatning .....................................................................................................................9

Indledning............................................................................................................................19

Opgørelse af statusbelastning og baselineeffekter ......................................................33

1.1 Introduktion til opgørelse af statusbelastning og baselineeffekter .......................33

1.2 Opsamling på resultater fra fase I og II vedr. statusbelastning og

baselineeffekter ....................................................................................................35

1.3 Opfølgning på anbefalinger og ændringer i baselinebelastningen for 2027 ........37

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger .........................................................49

2.1 Introduktion til referencetilstande, miljømål, modelberegninger og

målbelastninger ....................................................................................................49

2.2 Opsamling på resultater fra fase I og II vedr. referencer, miljømål og

målbelastninger ....................................................................................................53

2.3 Opfølgning og ændringer i fagligt grundlag for målbelastninger..........................57

2.4 Opgørelse af kvælstof-målbelastninger (MAI) .....................................................74

2.5 Opmærksomhedspunkter om fremtidige justeringer i målbelastninger ...............77

Opgørelse af kvælstofindsatsbehov .............................................................................79

3.1 Introduktion til opgørelse af fordelt indsatsbehov ................................................79

3.2 Opsamling på resultater fra fase II .......................................................................80

3.3 Scenarier for opgørelse af indsatsbehov til VP3-genbesøg ................................82

3.4 Fosfor og andre presfaktorers betydning for kvælstofindsatsbehovet .................83

3.5 Opgørelser for kvælstofindsatsbehov i deloplande..............................................84

4. Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning .................91

4.1 Introduktion til vandplanlægning ..........................................................................91

4.2 Opsamling på resultater fra fase I og II vedr. undtagelser, byrdefordeling,

og fosfor/sæson ...................................................................................................93

4.3 Muligheder for brug af undtagelser i vandrammedirektivet .................................97

4.4 Byrdefordeling ....................................................................................................106

4.5 Forbedret fagligt grundlag – fosfor og sæsonoptimerede indsatser ..................109

4.6 Kystvandråd og lokalt funderede analyser .........................................................113

Litteraturliste......................................................................................................................123

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Forkortelser

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Forkortelser

BKE

CIS

DCE

DKI

DHI

DTU

EQR

FKE

FVM

GIG

G/M-grænse

GØT

HELCOM

LBST

LFA

MAI

MIM

MST

NEC

Aarhus Universitet

Biologisk kvalitetselement

Common Implementation Strategy

Nationalt Center for Miljø og Energi (AU)

Dansk Kvalitetsindeks (udtryk for bundfaunaens sammensætning og tæthed)

DHI A/S (rådgivnings- og forskningsorganisation)

Danmarks Tekniske Universitet

Ecological Quality Ratio (økologisk kvalitetsratio)

Europæisk Union

Fysisk-kemisk kvalitetselement

Finansministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Geografisk interkalibreringsområde

Grænsen mellem god og moderat tilstand

God økologisk tilstand

Helsinki Commission: Baltic Marine Environment Protection Commission

(Havkonvention i Østersøområdet)

Lyssvækkelseskoefficienten i en vandsøjle

Landbrugsstyrelsen

Lokalt funderede analyser (kystvandråd)

Maximum Allowable Inputs = maksimale næringsstofudledninger/målbelastning

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Kvælstof (nitrogen)

National Emissions Ceilings

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Forkortelser

NLES

NST

NOVANA

OSPAR

RBU

VP3

VP3-G

VRD

Nitrogen Leaching Estimator

(AUs model for beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen)

Naturstyrelsen

Det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur

The Oslo and Paris Commission in the North-East Atlantic

(Havkonvention i Nordøstatlanten, herunder Nordsøen)

Open water (kystvandstypologi i VP2 for forholdsvis åbne kystvandområder)

Fosfor

Regnbetingede udledninger

Second opinion

Vandområdeplaner 2021-2027 (danske)

Genbesøg af de danske vandområdeplaner 2021-2027

EU’s vandrammedirektiv (2000/60/EF)

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Sammenfatning

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Sammenfatning

Som led i forberedelserne af genbesøget af

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

(landbrugsaf-

talen) fra oktober 2021 er der gennemført en evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

(”second opinion”) mhp. at afdække, om alternative forudsætninger eller valg vil kunne lede til en ju-

steret opgørelse over kvælstofindsatsbehovet i de danske vandplaner. Projektet belyser både de juri-

diske og naturvidenskabelige rammer for vandrammedirektivet og dermed vandplanerne, som udar-

bejdes i medfør af direktivet. Vandrammedirektivet og dets forpligtelser er beskrevet i

boks 1.

Projektet er gennemført under ledelse af en taskforce bestående af Finansministeriet, Miljøministeriet

og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. I projektperioden 2022 til 2024 blev både de juridi-

ske og naturvidenskabelige rammer for vandrammedirektivet belyst med inddragelse af danske og

internationale eksperter. Dette er sket med henblik på at afdække det politiske handlerum for beslut-

ning om kvælstofindsatsen, som skal træffes i forbindelse med genbesøget af landbrugsaftalen

Boks 1

Vandrammedirektivet og dansk tilgang til at indfri dets forpligtelser for kystvande

Vandrammedirektivet (2000/60/EF) forpligter EU-medlemsstaterne til senest i 2027 at have skabt forudsætningerne

for god tilstand i alle grundvandsforekomster og overfladevandområder. Ift. de danske kystvande er opnåelsen af

god

økologisk

tilstand afgørende for at leve op til direktivets forpligtelser. Dette indebærer, at der på tværs af med-

lemsstater aftales relevante biologiske ”kvalitetsparametre” til at beskrive den økologiske tilstand (fx sommer-kon-

centrationen for klorofyl og dybdegrænser for ålegræs), og der aftales ”grænseværdier” for hvornår kvalitetspara-

metrene i et vandområde anses for at være i ”god tilstand”. Medlemslandene skal implementere nødvendige foran-

staltninger med henblik på at bringe vandområderne i god tilstand.

Grænseværdierne for opnåelse af god økologisk tilstand blev aftalt bilateralt med Tyskland og Sverige i hhv. 2013

og 2016, og er senest blevet bekræftet af EU-Kommissionen i 2024. I Danmark er indsatsbehovet for at opnå god

økologisk tilstand i første omgang opgjort ved et kvælstofindsatsbehov, idet eutrofiering (forøget tilførsel af nærings-

stoffer til vandområder, som fører til øget algevækst og evt. iltsvind) på grund af forøget næringsstoftilførsel (primært

kvælstof, men også fosfor) i store dele af landet aktuelt forhindrer den naturlige genopretning af havmiljøet.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at Danmark skal leve op til vandrammedirektivet, som det er besluttet med

Af-

tale om grøn omstilling af dansk landbrug.

Kilde: Miljøministeriet.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Sammenfatning

Det faglige grundlag for opgørelse af kvælstofindsatsbehovet er baseret på flere årtiers forskning i det

danske havmiljø og er blevet opdateret og forbedret løbende. Dette dækker både over forskning i

økosystemsammenhænge i søer, vandløb, kystnære områder og i åbent hav, samt forskning i land-

baserede påvirkninger af marine områder, herunder i næringsstofudledninger og virkemidler til at re-

ducere disse på åbne arealer (fx landbrug) og fra punktkilder (fx renseanlæg), og hvordan nærings-

stofferne transporteres fra kilden til marine områder. Siden midten af 1980’erne har Danmark udført

indsatser mhp. miljømæssige forbedringer af tilstanden i grundvandet og overfladevand, særligt hvad

angår reduktion af belastning med næringsstoffer. Det faglige grundlag for kvælstofindsatsbehovet er

senest blevet opdateret ifm. forberedelserne til vandområdeplanerne 2021-2027 (VP3), herunder som

opfølgning på en international evaluering af danske marine modeller i 2017 (Herman et al., 2017).

Fokus i second opinion er på at undersøge mulighederne for alternative forudsætninger og valg på

tværs af alle elementer i det faglige grundlag, som danner grundlag for kvælstofindsatsbehovet i

vandområdeplanerne.

Proces for second opinion

Forligskredsen bag landbrugsaftalen besluttede i foråret 2022 et kommissorium for second opinion,

som skulle udføres i tre faser.

fase I

udarbejdede COWI og NIRAS under inddragelse af nationale eksperter en redegørelse og

handlerumsanalyse for det faglige grundlag for opgørelsen af kvælstofindsatsbehov i vandområdepla-

nerne for 2021-2027 (VP3). Sammen med input fra følgegruppen af interessenter til second opinion

udgjorde det grundlaget for fase II, der blev offentliggjort i foråret 2023 (COWI & NIRAS, 2023).

fase II

er der på baggrund heraf foretaget analyser og en efterfølgende evaluering. Evalueringen er

foretaget af et panel af fem internationale eksperter, som har udarbejdet en rapport med anbefalinger

til en justeret opgørelse af kvælstofindsatsbehovet. Følgegruppen er kommet med input til evaluerin-

gen. Rapporten blev offentliggjort i efteråret 2023 (Herman et al., 2023).

Der er i

fase III

i videst muligt omfang foretaget opfølgning på evalueringsrapporten og opdatering af

det resterende indsatsbehov. Resultaterne af dette arbejde foreligger i denne samlede rapportering for

second opinion og er derudover nærmere beskrevet i de faglige delrapporter, som findes på Miljøsty-

relsens hjemmeside.

Parallelt med arbejdet i second opinion blev der,

jf. landbrugsaftalen fra 2021,

også gennemført så-

kaldte lokalt funderede analyser. I den forbindelse blev der i 2023 nedsat kystvandråd i fire områder,

som afrapporterede deres arbejde til Miljøstyrelsen.

Kystvandrådene

blev nedsat ved henholdsvis Va-

dehavet, Ringkøbing Fjord, Odense Fjord og den centrale del af Limfjorden, og havde til formål at af-

dække, om der kan findes andre veje til at opnå målopfyldelse, som defineret i vandrammedirektivet.

Arbejdet blev afsluttet og rapporteret til myndighederne i december 2023.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Sammenfatning

Resultater fra second opinion

Second opinion er,

jf. kommissoriet,

blevet gennemført med afsæt i 6 arbejdsspor for metodiske valg

og antagelser, der vurderedes at kunne have betydning for opgørelsen af indsatsbehovet. Resulta-

terne af evalueringen gennemgås nedenfor.

1. Reference og målfastsættelse for god økologisk tilstand (se kapitel 2)

Internationale eksperter konkluderer i fase II, at de marine modeller, der anvendes til opgørelse af re-

ferencer og målbelastninger er fit for purpose og afspejler de individuelle vandområder godt. Panelet

ser ikke behov for yderligere modeludvikling eller for at forfine opgørelsen af kvælstofindsatsbehovet.

Det internationale ekspertpanel pegede på et handlerum for at justere indsatsbehovet inden 2027

gennem justering (”refitting”) af miljømål for klorofyl-a i åbne kystvande til interkalibrerede grænse-

værdier, der er aftalt med andre lande. Der er på den baggrund blevet undersøgt alternative tilgange

til miljømålene,

jf. tabel 1 nedenfor.

Panelet pegede også på handlerum for at justere miljømål for

dybdegrænser for rodfæstede bundplanter i lavvandede områder, hvor teoretiske miljømål overstiger

kystvandenes maksimale dybde. Panelet anbefaler i stedet at anvende den maksimale dybde i kyst-

vandet i disse tilfælde. På baggrund af nye faglige argumenter fra danske forskere, som ikke var til-

gængelige i forbindelse med evalueringen i fase II, indstiller taskforcen, at der igangsættes et udvik-

lingsarbejde ift. at konsolidere miljømål til brug for tilstandsvurderinger i kystvande, og at lys-niveauer

for god tilstand i VP3 fortsat anvendes i MAI-beregninger i lavvandede områder.

2. Tidsrække for belastningsdata (se kapitel 1)

Second opinion har undersøgt tidsrækken for belastningsdata, som indgår i opgørelse for kvælstof-

indsatsbehovet, herunder

”Betydningen af at inkludere forskellige årstal i opgørelsen, herunder 2019-

2022”.

Data er blevet opdateret til og med 2021, som er seneste konsoliderede data for individuelle oplande.

Der er blevet udviklet en ny og mere robust metodisk tilgang til opgørelse af statusbelastning ved sta-

tistisk regression, som bakkes op af det internationale ekspertpanel, og som på landsplan giver en lidt

lavere statusbelastning, end hvad den tidligere metode ville give for 2021. I forlængelse af dette er

der endvidere udarbejdet opdaterede baselineeffekter for perioden 2022-2027 frem for den tidligere

baselineperiode for 2019-2027. Enkelte skærpelser af regulering, som er gennemført i 2020 og 2021,

vil kun i et begrænset omfang have vist sig i belastningstallene for 2021. For disse vil baselineeffek-

ten kunne være underestimeret. Omvendt vil der også være forsinkelser i de opgjorte baselineeffekter

frem mod 2027, således at den fulde baselineeffekt af næringsstofreduktioner til kystvande først vil

blive opnået efter 2027, hvilket peger i modsat retning. Blandt andet fordi baselineperioden er betyde-

ligt kortere i den nye opgørelse, vurderes effekten af elementer i baseline at være lavere end forudsat

i VP3.

Der blev i kommissoriet lagt op til, at der skulle opdateres belastningsopgørelser med 2022-tal. 2022-

data er imidlertid på nuværende tidspunkt ikke opdelt på de 108 kystvandsoplande. Det skyldes, at

Aarhus Universitets opdatering til 2022-data indebærer ændrede belastningsniveauer tilbage i tid i

individuelle oplande, hvormed anvendelsen af databasen med 2022-belastninger til statusbelastning

for kystvande ville medføre en diskrepans ift. det data, som ellers er oparbejdet til anvendelse i gen-

besøget. Derudover bemærkes, at baselineeffekter ville skulle opdateres til at dække en kortere peri-

ode. Endvidere bemærkes, at Aarhus Universitet vurderer, at den normaliserede kvælstoftilførsel i

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Sammenfatning

2022 overordnet er på niveau med de seneste års data fra 2017-2021. På den baggrund anvendes

ikke 2022-data i second opinion ifm. opgørelse af indsatsbehovet.

3. Byrdefordeling (se kapitel 4)

Der er både i fase I og fase II taget stilling til handlerum vedr. ændrede byrdefordelinger mellem Dan-

mark og andre lande. I begge faser er der blevet set nærmere på mulighederne for at anvende alter-

native forudsætninger og antagelser om andre landes reduktioner ved fastlæggelse af indsatsbehov.

Det er vurderingen, at der ikke er resultater eller data, som understøtter, at Danmark vil kunne an-

vende et alternativt og mere fordelagtigt byrdefordelingsprincip til fastlæggelse af kvælstofindsatsbe-

hovet i VP3. Det skyldes dels, at vandrammedirektivet indebærer resultatforpligtelse om at opnå god

tilstand, hvori der ligger en antagelse om, at Danmark leverer sin andel og nabolandene leverer deres

ift. det, der er nødvendigt, for at opnå god tilstand. Hvis Danmark skal afvige fra at sigte efter resultat-

forpligtelsen ved opgørelse af indsatsbehovet fra danske landbaserede kilder, vil det skulle godtgø-

res, at der er en anden balance i de rette kvælstofindsatsbehov i Danmark og andre lande. Det inter-

nationale panel i fase II anbefaler dog, at Danmark bør opfordre de øvrige EU-medlemslande til at in-

tensivere samarbejdet om udarbejdelsen af indsatsprogrammerne i medfør af havstrategidirektivet.

Panelet anerkender i den forbindelse også, at en forbedring af vandkvaliteten i Østersøen eller Nord-

søen er en langsigtet indsats, der ikke vil bidrage meget til at opnå god økologisk tilstand i danske

kystvande i 2027. Panelet konkluderer, at en justering (”refitting”) af miljømål for klorofyl-a til interkali-

brerede grænseværdier vil løse nogle af problemerne med byrdefordelingen, da panelet vurderer at

de nuværende danske grænseværdier i de danske vandområdeplaner er for lave til at muliggøre op-

nåelsen af den gode økologiske tilstand i visse vandområder, selv hvis alle danske landbaserede be-

lastninger fra de tilknyttede oplande blev fjernet fuldstændigt.

4. Årstidsvariation og fosfor (se kapitel 4)

Der er i second opinion fase III gennemført analyser af mulighederne for både en fosforindsats og en

sæsonindsats i oplande til de kystvande, som er identificeret fosfor og/eller sæsonfølsomme. Fosfor-

følsomhed handler om vandmiljøets følsomhed over for ændringer i fosforbelastninger. Sæsonføl-

somhed handler om vandmiljøets følsomhed over for den årstidsvariation, som ses for næringsstofbe-

lastninger, og som kan variere på tværs af de kilder, der udleder næringsstoffer til kystvandet. Viden

om kystvandenes fosforfølsomhed og sæsonfølsomhed kan bruges til at opgøre miljøeffekterne af

fosforreduktioner generelt, og, i henhold til sæsonindsatser, miljøeffekterne af specifikke virkemidler til

næringsstofreduktion. I begge tilfælde kan miljøeffekterne relateres (omregnes) til kystvandes over-

ordnede kvælstofindsatsbehov ved brug af opgjorte kvælstof-ækvivalenter.

Projektet har kvantificeret fosforfølsomheden i en række kystvande og konkluderer, at mange kyst-

vande har en udpræget fosforfølsomhed, som er relevant at tage højde for i vandplanarbejdet. Derud-

over vurderes det, at der kan ses nærmere på muligheder for en sæsonoptimeret indsats i en hånd-

fuld oplande. I fosforfølsomme kystvande kan en fosforindsats reducere kvælstofindsatsen, og det

kan således være relevant at gennemføre spildevandsindsatser til reduktion af udledningen af fosfor

samt yderligere indsatser til reduktion af diffus fosforbelastning i oplandene til de mest fosforføl-

somme kystvande. Det er aktuelt vurderingen, at der er et potentiale for gennemførelse af indsatser til

reduktion af den diffuse fosforbelastning, og at flere af indsatserne er mere omkostningseffektive end

spildevandsindsatser. Miljøministeriet vil se nærmere på i hvilken grad resultater vedr. årstidsvariation

og diffus fosfor (fra åbent land) kan indgå i de reviderede vandområdeplaner.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Sammenfatning

5. Undtagelsesbestemmelser (se kapitel 4)

Det internationale ekspertpanel har i fase II analyseret mulighederne for brug af undtagelsesbestem-

melser om fristforlængelse og mindre strenge mål. Panelet konkluderer, at der er yderligere rum for

brug af vandrammedirektivets undtagelsesmuligheder om fristforlængelse ud over 2027 og mindre

strenge miljømål for kystvande som følge af konsekvenserne af for eksempelvis landbrugsaktiviteter

og de uforholdsmæssige store omkostninger, der er forbundet hermed. Dette skal ses i sammen-

hæng med, at panelet vurderer, at det ikke vil være muligt at opnå god økologisk tilstand i alle danske

kystvande i 2027. Ekspertpanelet anbefaler derfor, at undtagelsesmuligheder anvendes ud fra en

strategi, der skal opfylde miljømålene på en måde, hvor der tages hensyn til øvrige samfundsforhold.

Boks 2

Miljøministeriets vurdering

Det er Miljøministeriets vurdering, at Danmark ikke kan anvende artikel 4, stk. 4, til at udskyde opfyldelsen af vand-

rammedirektivets krav om opnåelse af god tilstand inden 22. december 2027, hvorfor de nødvendige indsatser skal

være gennemført inden dette tidspunkt. Ordlyden og opbygningen af vandrammedirektivet taler imod en fortolkning,

der tilladelser fristforlængelse på baggrund af andre forhold end naturlige forhold, dvs. den tid det tager kystvande-

nes tilstand at respondere på de gennemførte og nødvendige indsatser. Det bemærkes, at EU-Domstolen ikke har

taget direkte stilling til spørgsmålet.

Det bemærkes endvidere, at selv efter ekspertpanelets vurdering vil Danmark ikke generelt kunne anvende artikel 4,

stk. 4, til at udskyde opfyldelsen af vandrammedirektivets krav om opnåelse af god tilstand inden 22. december

2027, idet ekspertpanelet anfører, at der ikke kan planlægges med en indsats, der på forhånd må anses for util-

strækkelig.

For så vidt angår muligheden for at fastsætte mindre strenge miljømål for kystvande i henhold til artikel 4, stk. 5)

som følge af konsekvenserne af landbrugsaktiviteter og de uforholdsmæssige store omkostninger dette kan give

anledning til, vurderer Miljøministeriet, at hensynet til landbrugsproduktion ikke i sig selv kan begrunde en undta-

gelse, fordi landbrug ikke i sig selv kan siges at varetage et miljømæssigt behov. Det taler også imod, at landbrugs-

produktion mere generelt kan siges at varetage miljømæssige behov, at en sådan fortolkning i praksis vil medføre,

at undtagelsesbestemmelsen mere generelt og uafhængigt af en miljømæssig vurdering ville kunne anvendes til at

undtage områder fra overholdelse af forpligtelsen til at opnå ”god tilstand”. Det bemærkes, at der ikke foreligger

praksis fra EU-Domstolen om de nærmere rammer for undtagelsesbestemmelsen om mindre strenge miljømål.

Kilde: Miljøministeriet.

6. Presfaktorer (se kapitel 3)

Det internationale panel konkluderer at der er andre presfaktorer, bortset fra næringsstoffer, der påvir-

ker den økologiske tilstand i danske kystvande. Men der er dog lille eller ingen dokumentation for at

en reduktion af disse presfaktorer kan erstatte reduktion af næringsstoffer. Der kan være særlige

kystvande, hvor lokale forhold ud over næringsstoffer har betydning for den økologiske tilstand. Det

internationale ekspertpanel fremhæver, at det i tillæg til næringsstofreduktioner kan være centralt

med foranstaltninger, der har til formål at sikre ikke-forringelse, herunder ift. fiskeri med bundslæ-

bende redskaber, samt reetablerende indsatser som ålegræsudplantning eller etablering af stenrev,

for at opnå god økologisk tilstand. Det bemærkes dog, at genopretningsindsatser først vurderes til at

kunne bidrage vedvarende til opnåelse af en forbedret økologisk tilstand, når næringsstofbelastninger

er nedbragt til et niveau, som understøtter at fx ålegræs kan overleve i genoprettede områder.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Sammenfatning

Lokalt funderede analyser (se kapitel 4 og separat rapport om kystvandråd)

Alle fire kystvandråd i Lokalt funderede analyser peger på, at næringsstoftilførsel til kystvandene er

den primære udfordring for, at det gældende kystvand ikke opnår god økologisk tilstand/potentiale.

Flere af kystvandrådene påpeger, at marin naturgenopretning, fx ved ålegræsudplantning, vil være

nødvendigt for at opnå god økologisk tilstand/potentiale, men at restaureringen først vil have en bety-

delig og vedvarende effekt, når næringsstoftilførslerne til kystvandene er reduceret væsentligt. Resul-

taterne fra kystvandrådenes arbejde omfatter primært sammensætningen af indsatser i oplandet. Der

kan også være særlige lokale forhold i de enkelte vandområder som er relevante i forhold til at opret-

holde en stabil økologisk tilstand i området, fx håndtering af slusedriften i Ringkøbing Fjord. Der pe-

ges også på, at der i forbindelse med vandplanlægningen for kystvande, burde tages højde for afledte

effekter af indsatser til forbedringer af andre vandmiljøtyper, herunder vandløbsindsatser i oplandet.

Endvidere kunne der identificeres forsinkelseseffekter i et af de fire områder, som er begrundet i

nogle særlige hydrogeologiske forhold i dette område. Overordnet betragtet understreger kystvandrå-

denes arbejde den meget store indsats, der skal løftes for at sikre opnåelsen af god økologisk tilstand

samt de tidsmæssige udfordringer dette medfører ift. vandrammedirektivets frist. Se også Miljøstyrel-

sen (2024).

Opdateret opgørelser af indsatsbehov

Samlet set vurderer danske eksperter i fase I og det internationale ekspertpanel i fase II, at den dan-

ske tilgang til opgørelse af kvælstofindsatsbehovet er robust i forhold til opgørelse af kvælstofindsats-

behovet og bakker overordnet op om de valg og antagelser, der er foretaget i forbindelse med opgø-

relsen.

Panelet i fase II ser dog et handlerum ift. anvende andre målværdier for klorofyl i åbenvandsområder

end i VP3, og anbefaler at justere disse mht. at korrespondere til internationalt aftalte miljømål med

Sverige og Tyskland.

Derudover er der i forbindelse med second opinion fase III foretaget en opdatering af forventede

kvælstofbelastninger i 2027 og målbelastninger på baggrund af opdaterede belastningsdata fra Aar-

hus Universitet.

Second opinion præsenterer tre forskellige scenarier for et opdateret indsatsbehov til brug for genbe-

søgene af henholdsvis landbrugsaftalen og VP3 i 2024. Forskellene af de tre scenarier til indsatsbe-

hovet i VP3 kan henføres til både opdateringen af belastningsdata samt taskforcens opfølgning på

anbefalingen om at anvende alternative målværdier for klorofyl end i VP3 i åbne kystvande, hvor mil-

jømål er fastsat efter aftale med andre lande.

På baggrund af opfølgningen på panelets anbefalinger vurderes der handlerum til at anvende målbe-

lastninger inden for tre alternative opgørelser:



Den første opgørelse (scenarie 1) indebærer anvendelse af samme målværdier for klorofyl og lys

som i VP3 til opgørelse af målbelastninger. Dette scenarie udgør danske forskeres

(AU/DTU/DHI) bud på den fagligt mest korrekte løsning. Det er dermed alene opdateringen af

belastningsdata, der fører til forskellen mellem VP3 og scenarie 1.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Sammenfatning



De andre scenarier (2 og 3) indebærer opgørelser af målbelastninger, baseret på samme grund-

lag, antagelser og målværdier som i scenarie 1, men med ændrede målværdier for klorofyl, sva-

rende til tidligere aftaler i

- 13

åbne kystvande (scenarie 2), baseret på alternativ til scenarie 1 fra danske forskere.

- 28 åbne kystvande (scenarie 3), baseret på taskforcens forslag til tilpasning af målværdier for

klorofyl, som vurderes at være i tråd med direktivet og de faglige anbefalinger fra det inter-

nationalt panel.

Der præsenteres to alternative scenarier (2 og 3), som følger konkret op på anbefalingerne fra det in-

ternationale panel, idet danske forskere (AU/DTU/DHI) ikke vurderer, at der er tilstrækkelig konsen-

sus eller konsistens til seneste kommissionsopgørelse for de yderligere tilpassede målværdier i sce-

narie 3.

Det er dog Miljøministeriets – og dermed taskforcens – vurdering, at det inden for rammerne af vand-

rammedirektivet og anbefalingerne fra internationale eksperter er muligt at anvende scenarie 3. Vur-

deringen skal ses i lyset af, at det er påvist, at Danmarks nabolande fortsat anvender de aftalte miljø-

mål i deres kystnære områder. Det er ligeledes taskforcens vurdering, at der kan være grundlag for

en ny interkalibrering med Sverige og Tyskland, hvor nyere viden fra danske forskere kan inddrages.

De præsenterede handlerum for justering af miljømål i denne rapport kan i det lys justeres som følge

af en ny interkalibrering.

Derudover har second opinion også fremført resultater om muligheder for yderligere brug af fosfor-

indsatser, fx spildevand, i vandområdeplanerne, hvilket vil kunne få betydning for reduktionsbehovet

for kvælstof. Disse potentielle effekter har dog kun i mindre grad betydning for opgørelsen af kvæl-

stofindsatsbehovet i second opinion. Til gengæld vil resultaterne kunne bruges til at dimensionere og

sammensætte kvælstof- og fosfortabsreducerende indsatser i vandplanerne.

De samlede opgørelser for baselinebelastning, kvælstof-målbelastninger, herunder forventede æn-

dringer i målbelastningerne som følge af fosforreduktioner, samt indsatsbehov er præsenteret i tabel

1 for hvert af de tre scenarier, sammen med opgørelser fra VP3.

Tabel 1 viser, at scenarie 1 vil medføre en stigning i indsatsbehovet på landsplan fra ca. 13.000 tons

N/år i VP3 til 14.100 tons N/år ifm. genbesøg af VP3. Indsatsbehovet jf. scenarie 1 er endvidere an-

derledes fordelt end i VP3, hvorfor en stigning i det samlede indsatsbehov ikke nødvendigvis medfø-

rer en stigning i indsatsbehovene i samtlige oplande. Såfremt scenarie 2 anvendes, vil indsatsbeho-

vet være ca. 13.600 tons N/år på landsplan. Anvendelse af scenarie 3 medfører et indsatsbehov på

12.900 tons N/år på landsplan.

Udover geografiske forskydninger jf. scenarie 1 vil anvendelse af scenarie 2 eller 3 føre til yderligere

ændringer i fordelingen af indsatsbehovet på tværs af landet. Selvom det samlede indsatsbehov i

scenarie 3 svarer til opgørelsen i VP3 på landsplan, er indsatsbehovet til dels anderledes fordelt i op-

landene til danske kystvande. Se kapitel 3 for indsatsbehov fordelt på deloplande.

Der indgår 12 interkalibrerede områder. Dertil indgår Christiansø med justering svarende til Bornholm.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Sammenfatning

Tabel 1

Opsummering af indsatsbehov ved tre scenarier for refitting af klorofyl-målværdier i indre danske

farvande

VP3

Scenarie 1 –

Genberegning

med miljømål

fra VP3

Scenarie 2 –

Scenarie 3 –

Genberegning med

miljømål som er

tilpasset jf. alternativ tilpasset for alle åbne

fra danske forskere

kystvande i indre

danske farvande

Ton kvælstof til kyst fra danske

landbaserede kilder, årligt

Baselinebelastning for kvælstof i

2027

- Heraf statusbelastning

- Heraf baselineeffekter

2),3)

Forventet kvælstof-målbelastning

som sigtes efter i 2027, forudsat

realisering af kvælstof- og fosfor-

baselineeffekter

Fordelt indsatsbehov

51.300

56.200

-4.900

38.300

13.000

52.100

55.800

-3.700

37.900

14.100

52.100

55.800

-3.700

38.500

13.600

52.100

55.800

-3.700

39.100

12.900

Anm.: Data i tabellen er afrundet til nærmeste 100 ton. Afrundinger kan medføre tabellen ikke summerer i alle

kolonner. Målbelastninger i VP3 og i scenarier 1-3 i second opinion er opgjort under forudsætning af realisering

af antagelser om væsentlige reduktioner fra andre kilder end danske landbaserede kilder til næringsstoftilførsler

til kystvandene, opgjort pba. oplysninger fra tyske vandområdeplaner og internationale havkonventioner

(HELCOM), samt NEC-direktivet. Det fordelte indsatsbehov er opgjort under forudsætning af, at både

kvælstofbaselinen og fosforbaselinen realiseres.

Opgørelser i VP3 er baseret på tidligere opgørelser af belastningsdata fra Aarhus Universitet, og opgørelserne

for baselinebelastning i 2027 og målbelastning kan derfor ikke en-til-en sammenlingnes med opgørelserne i

scenarie 1-3. Opgørelser af fordelt indsatsbehov kan sammenlinges uden forbehold.

I VP3 er statusbelastning opgjort for 2018 og baselineeffekter for perioden 2019-2027. I scenarie 1-3 er

statusbelastning opgjort for 2021 og baselineeffekter for perioden 2022-2027.

Baselineeffekter er fordelt på hele landet, herunder i oplande uden indsatsbehov. Det er derfor ikke den fulde

baselineeffekt, som har betydning på indsatsbehovet.

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Miljøstyrelsen og vandområdeplanerne 2021-2027.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

Indledning

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Indledning

Med

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

fra oktober 2021 (herefter betegnet som landbrugs-

aftalen) blev det besluttet at gennemføre en evaluering af det faglige grundlag (”second

opinion”)

for

kvælstofindsatsen med henblik på at afdække, om der er foretaget forudsætninger eller valg, som vil

kunne lede til en justeret opgørelse af det resterende kvælstofindsatsbehov inden for de juridiske og

naturvidenskabelige rammer for vandrammedirektivet (2000/60/EF).

Projektet er gennemført under ledelse af en taskforce bestående af Finansministeriet, Miljøministeriet

og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og har i perioden 2022 til 2024 belyst både de juridi-

ske og naturvidenskabelige rammer for vandrammedirektivet med inddragelse af danske og internati-

onale eksperter med henblik på at afdække det politiske handlerum for beslutning om kvælstofindsat-

sen.

Denne rapport samler op på arbejdet og indgår som et element ved forberedelserne af genbesøget af

landbrugsaftalen. Rapporten udgør et sammendrag af centrale resultater fra de forskellige delprojek-

ter i second opinion. Fokus i rapporten ligger på at skabe et overblik over grundlaget for opgørelsen

af indsatsbehovet i de danske vandområdeplaner for 2021-2027 (VP3) (Miljøministeriet, 2023) og de

aspekter i projektet, som vurderes mest centrale for den politiske opfølgning i forhold til opgørelse af

kvælstofindsatsen. Rapporten er ikke en udtømmende sammenfatning af resultaterne fra delrappor-

terne, som er udarbejdet i regi af second opinion. For alle resultaterne henvises der til delrapporterne,

som kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Indledning

Baggrund og proces for second opinion

I landbrugsaftalen beskrives opgaven således:

” Aftaleparterne er enige om, at der skal gennemføres en evaluering af det faglige grundlag for

kvælstofindsatsen (”second opinion”), bl.a. under inddragelse af internationale forskere. En

second opinion vil omfatte en evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen mhp. at

afdække, om der er foretaget antagelser, forudsætninger eller valg, som vil kunne lede til en justeret

opgørelse af et resterende kvælstofindsatsbehov inden for de juridiske og naturvidenskabelige

rammer for vandrammedirektivet.

En second opinion skal også omfatte en opdateret vurdering af effekten af kvælstofbaselinen og

betydningen af opgørelser af kvælstofudledningen på baggrund af senest tilgængelige data.

Aftaleparterne drøfter kommissorium på baggrund af et oplæg fra regeringen. Der afsættes 29

mio. kr. til indsatsen. Der nedsættes en task-force, der ledes af Finansministeriet. Gennemgangen

skal være afsluttet mhp. at kunne indgå i genbesøget i 2023/2024. ”

Jf. kommissoriet for projektet, som blev tiltrådt af forligskredsen bag landbrugsaftalen, skal second

opinion indeholde en revurdering af indsatsbehovet for 2027 på baggrund af en analyse af, hvordan

antagelser, forudsætninger eller valg påvirker indsatsbehovet. Det skal vurderes, om vandrammedi-

rektivets målsætninger, for så vidt angår kvælstof, kan opnås ved et lavere eller højere indsatsbehov

end lagt til grund ved landbrugsaftalen. Resultatet skal lede frem til, at der ved genbesøget af land-

brugsaftalen i forligskredsen kan tages endeligt stilling til kvælstofindsatsen frem mod 2027.

Projektet har været forankret i et sekretariat med embedsmænd fra Finansministeriet (formandskab),

Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Der blev endvidere nedsat en føl-

gegruppe af interessenter, som løbende har haft mulighed for at komme med input til projektet. Føl-

gende organisationer og institutioner var repræsenteret i følgegruppen: Aarhus Universitet (DCE),

Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks

Tekniske Universitet (DTU Aqua), DHI, Fair Spildevand, Landbrug & Fødevarer, Limfjordsrådet, Rå-

det for Grøn Omstilling, SEGES, Syddansk Universitet og Tænketanken Hav.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Indledning

I overensstemmelse med kommissoriet, blev evalueringen gennemført i tre faser,

jf. figur 1.

Figur 1

Procesdiagram for second opinion

Anm.: Inddragelsen af følgegruppen omfatter både afholde møder, og mulighed at indsende skriftlige høringssvar ifm.

fase I og fase II.

Fase I omfattede en første redegørelse for og vurdering af det nuværende juridiske og naturfaglige

grundlag og handlerum inden for vandrammedirektivet. Arbejdet blev gennemført med en rapport fra

de eksterne konsulentfirmaer COWI og NIRAS i 2022-2023 (COWI & NIRAS, 2023). I tillæg til konsu-

lentrapporten, blev der - ligeledes i fase I - indhentet bemærkninger til rapporten samt yderligere bi-

drag med relevans for det videre arbejde fra projektets følgegruppe. Efter fase I tiltrådte forligskred-

sen analysespor til evaluering i fase II, herunder med inddragelse af input fra følgegruppen.

I Fase II blev der gennemført supplerende og opfølgende analyser til brug for evaluering ved fem in-

ternationale eksperter. Den endelige evalueringsrapport blev efter en høring i følgegruppen offentlig-

gjort i oktober 2023 (Herman et al., 2023).

Rapporten fra fase II indeholder en evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen og bakker

på mange områder op om det aktuelle faglige grundlag. Rapporten indeholder også nogle konkrete

anbefalinger til ændringer i det faglige grundlag. Disse anbefalinger er der fulgt op på i fase III af se-

cond opinion, som har fokus på opfølgning og implementering af de foregående faser. Resultaterne af

fase III præsenteres i denne rapport. Derudover indeholder rapporten fra fase II en række anbefalin-

ger rettet mod det videre arbejde med vandplanlægning og implementering af indsatser, som skal

sikre god økologisk tilstand i danske kystvande.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Indledning

Parallelt med redegørelsen i fase I og evaluering af det internationale ekspertpanel i fase II blev der

igangsat en række konkrete faglige delprojekter, herunder:

•

Opdatering af status for kvælstofbelastning til seneste tilgængelige data fra 2021 og opdatering

af forventede næringsstofbelastninger i 2027 (den såkaldte ”baseline”).

Projekt om ”styrket modelgrundlag” om muligheder for fosforindsatser og disses betydning for

kvælstofindsatsbehovet, samt muligheder for sæsonoptimerede indsatser målrettet vækstsæso-

nen.

Opfølgning på resultater fra fase I og II, særligt vedr. målfastsættelse for klorofyl i åbne kyst-

vande og for ålegræs i lavvandede kystvande.

•

De centrale resultater fra de faglige delprojekter og resultaterne fra opfølgning på evalueringen i fase

II er sammensat til en revideret vurdering af det resterende indsatsbehov i fase III.

Sideløbende med gennemførelsen af faserne i second opinion blev der med landbrugsaftalen endvi-

dere gennemført såkaldte lokalt funderede analyser. Dette sideløbende projekt har til formål at af-

dække, om der kan findes andre veje til at opnå målopfyldelse, som defineret i vandrammedirektivet.

Efter en ansøgningsrunde, evaluering på baggrund af objektive kriterier, samt inddragelse af forligs-

kredsen blev der nedsat fire kystvandråd ved henholdsvis Vadehavet, Ringkøbing Fjord, Odense

Fjord og den centrale del af Limfjorden. I kystvandrådene samarbejdede en eller flere kommuner og

relevante lokale interessenter, herunder landbrugs- og grønne organisationer. Faglige rådgivere har

bidraget til de lokale analyser fra kystvandrådene. Arbejdet blev afsluttet og afrapporteret til myndig-

hederne i december 2023 med henblik på at blive integreret i den samlede afrapportering af second

opinion i relevant omfang. Miljøstyrelsen (2024) har derudover udarbejdet en sammenfattende rap-

portering af de fire lokalt funderede analyser.

Der er afholdt fem møder med følgegruppen af interessenter, primært forud for og i forbindelse med

afslutningen af evalueringen ved det internationale ekspertpanel i fase II. I forbindelse med afslutnin-

gen af second opinion blev der afholdt møde i følgegruppen i d. 11. september 2024, hvor et udkast til

denne rapport blev drøftet. Interessenter har endvidere bidraget igennem deres respektive involvering

i de lokalt funderede analyser, dvs. deres deltagelse i eller bidrag til kystvandrådenes arbejde.

Dertil kommer, at Faglig Referencegruppe, som er en faglig følgegruppe for vandplanlægning under

ledelse af Miljøstyrelsen bestående af relevante repræsentanter for forskningsinstitutioner, rådgi-

vende konsulentfirmaer og interesseorganisationer, har udgjort den faglige følgegruppe for Miljøsty-

relsens gennemførelse af projekter under second opinion.

Taskforcen ønsker i den forbindelse at takke de mange interessenter og forskere, som har bidraget til

second opinion med input via enten følgegruppen, faglige referencegruppe, har leveret faglig rådgiv-

ning og kvalitetssikring i forbindelse rapporter i fase I, II og III eller på anden vis har givet skriftlige og

mundtlige input undervejs i arbejdet med second opinion og lokalt funderede analyser. Taskforcen

anerkender det store arbejde der er blevet lagt i de fire kystvandråd.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Indledning

Rapportens indhold

Foreliggende rapport er opdelt i fire kapitler. De seks arbejdsspor, som blev fastlagt i kommissoriet for

projektet, behandles i mindst én af delene.

Kapitel 1

omhandler fastlæggelsen af opdaterede

statusbelastninger

for næringsstoffer til kystvan-

dene, samt opdatering af forventede næringsstofbelastninger i 2027 (baselinebelastningen).

Kapitel 2

omhandler fastsættelse af

miljømål

maksimale næringsstofbelastninger/målbelast-

ninger

(MAI = maximum allowable inputs) for at understøtte opnåelsen af god økologisk tilstand

(GØT) i alle danske kystvande. I den forbindelse behandles også betydningen af

referencetilstand,

samt

fastsættelsen af miljømål

ud fra referencetilstanden. Derudover berøres

modelgrundlaget

for

beregningerne kort.

Kapitel 3

omhandler

fastlæggelsen af kvælstofindsatsbehovet

for opnåelse af miljømål, jf. kapitel

1 og 2, hvor der kan være et handlerum, som kan påvirke indsatsbehovet i VP3. Endvidere berører

kapitlet også betydning af

fosfor og andre presfaktorer

for kvælstofindsatsbehovet.

Kapitel 4

omhandler vandplanlægning med udgangspunkt i det opgjorte indsatsbehov, herunder fast-

læggelsen af indsatsprogrammer, valg af virkemidler, lokal inddragelse og vurderinger om

mulighe-

der for brug af undtagelsesbestemmelser.

I den forbindelse behandles resultaterne af delprojektet

om kvælstofeffekten ved

fosforindsatser og årstidsvariation

i virkemidler, samt hovedresultaterne

lokalt funderede analyser

fra de fire nedsatte

kystvandråd.

I relation til muligheder for brug af

undtagelsesbestemmelser beskrives også muligheden for en eventuel revideret tilgang til

byrdefor-

deling,

som samtidigt kan omfatte en opfølgning ved at igangsætte genforhandling af internationale

aftaler med nabolande til Danmark.

Samlet beskriver hhv. kapitel 3 og 4 de

identificerede politiske handlerum

for justering af indsatser

i VP3.

Introduktion til EU's vandrammedirektiv og det faglige

grundlag for kvælstofreguleringen

Ifølge vandrammedirektiv skal der bl.a. opnås god økologisk tilstand i de danske kystvande senest i

2027. Reduceret udledning af næringsstoffer, dvs. kvælstof (N) og/eller fosfor (P), spiller en afgø-

rende rolle i forhold til at nå i mål i danske kystvande, hvilket også er bekræftet af internationale ek-

sperter i second opinion. Eutrofiering som følge af for store tilførsler af næringsstoffer vurderes at

være den væsentligste årsag til, at god tilstand ikke er opnået i alle kystvande endnu. For både kvæl-

stof og fosfor kommer den største del af belastningen fra diffuse bidrag fra det åbne land, primært fra

landbrug. Ud over kvælstof og fosfor, tilført fra diffuse kilder og punktkilder, påvirkes kystvandene i

forskellige grad af diverse andre aktiviteter, som fx fiskeri med bundslæbende redskaber og slusedrift.

Fire danske kystvandområder er på grund af sluser klassificeret som ”stærkt modificerede vandområ-

der”, jf. vandrammedirektivet. I disse områder sigtes der i stedet efter ”godt økologisk potentiale”. I

foreliggende rapport skelnes der for læsbarhedens skyld ikke mellem god økologisk tilstand og godt

økologisk potentiale.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Indledning

For at opnå god tilstand skal medlemslandene implementere nødvendige foranstaltninger med hen-

blik på at bringe vandområderne i god tilstand. Indsatserne beskrives i vandområdeplaner for en 6-

årig periode. Nuværende vandplanperiode dækker perioden 2021 til 2027 og udgør den tredje peri-

ode siden direktivets ikrafttrædelse. Indsatserne i tredje vandplansperiode er beskrevet i vandområ-

deplanerne 2021-2027 (VP3).

Der udestår dog et genbesøg af både VP3 og landbrugsaftalen, da VP3 i sin nuværende form ikke

håndterer det fulde indsatsbehov for alle vandområder. Indsatser med henblik på kystvandene skal

aftales ifm. genbesøget af landbrugsaftalen for disse kan medtages i en revideret udgave af VP3.

Genbesøget af VP3 fokuserer også på indsatser i forhold til andre vandområder, herunder vandløb og

søer.

I den seneste tilstandsvurdering fra VP3, baseret på data fra perioden 2014-2019, er der kun 5 ud af

de 109 danske kystvandområder, som vurderes til at være i god økologisk tilstand. De øvrige kyst-

vande er klassificeret i kategorierne moderat, ringe eller dårlig økologisk tilstand,

jf. figur 2.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Indledning

Figur 2

Tilstandsvurdering i VP3 for ”samlet økologisk tilstand eller potentiale”, samt afgrænsning af

kystvande og tilstødende deloplande

Høj tilstand (0)

God tilstand (5)

Moderat tilstand (24)

Ringe tilstand (54)

Dårlig tilstand (22)

*Ringe potentiale (1)

*Dårligt potentiale (3)

Anm.: * De fysisk modificerede vandområder (Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord) har tilstanden dårligt eller ringe

økologisk potentiale.

Kilde: Miljøgis.dk

I forbindelse med den hidtidige planlægning af indsatser for indfrielse af vandrammedirektivet har det

primært været kvælstof, hvis udledning skulle begrænses til kystvandene. Det faglige grundlag for op-

gørelse af kvælstofindsatsbehovet er baseret på flere årtiers forskning i det danske havmiljø og er

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Indledning

blevet opdateret og forbedret løbende. Det faglige grundlag for kvælstofindsatsbehovet er senest ble-

vet opdateret ifm. forberedelserne til VP3, herunder som opfølgning på en tidligere international eva-

luering af danske marine modeller i 2017 (Herman et al., 2017).

Det er velkendt, at næringsstofreduktion alene ikke vil medføre GØT i alle kystvande, men det vurde-

res at være et nødvendigt skridt før evt. behov for reetablerende indsatser kan opgøres og igangsæt-

tes. Danmark er, jf. vandrammedirektivet, desuden forpligtet til at iværksætte indsatser for at fore-

bygge forringelse af den økologiske tilstand.

Kvælstofindsatsbehovet beregnes overordnet set ud fra tre elementer:

1. Opgørelse af baselinebelastning af næringsstoffer ved udgangen af vandplanperiode 3 (2021-

2027). Dette dækker over en

statusbelastning

baseret på seneste opgørelse af ”nuværende” næ-

ringsstofudledning til kystvandene og en opgørelse af

baselineeffekter

frem mod 2027 - forventet

ændring i udledning frem til 2027, uden yderligere politiske tiltag (dvs. ved ”frozen policy” ekskl. effekt

af indsatser i VP3).

Baselinebelastningen

er den belastning, der forventes at være i 2027, når effek-

ten af baseline er indregnet ift. statusbelastningen.

2. Opgørelse af

miljømål og målbelastning

af næringsstoffer, som ifølge modelberegninger forven-

tes at være forenelig med god økologisk tilstand (GØT). Dette niveau tillader en vis afvigelse fra den

naturlige baggrundsbelastning.

3. Opgørelse af

kvælstofindsatsbehovet

er baseret på forskellen mellem den forventede baseline-

belastning i 2027 af næringsstoffer og målbelastningen og danner

grundlag for omfanget af indsat-

ser

i VP3.

Kvælstofindsatsbehovet blev i VP3 opgjort til cirka 13.000 tons N på landsplan,

jf. figur 3 og nærmere

beskrivelser nedenfor.

Det bemærkes, at opgørelse af tilstanden for relevante miljøindikatorer er af-

gørende for, om der opgøres et indsatsbehov. Der er således i udgangspunktet kun opgjort indsats-

behov for vandområder, som ikke har god økologisk tilstand i den gældende tilstandsvurdering.

Hvor

målbelastningen

er et udtryk for, hvad der skal opnås, så er

statusbelastningen

et udtryk for,

hvor man er i dag, og

baselineeffekten

er et udtryk for, hvor vi – alt andet lige - er på vej hen. Alle

elementer angives typisk i tons kvælstof (N) udledt pr. år sammenlagt for samtlige danske kystvande.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Indledning

Figur 3

Illustration af opgørelse af nationalt kvælstofindsatsbehov i VP3

Anm.: Det bemærkes, at den opgjorte målbelastning og dermed det opgjorte indsatsbehov på ca. 13.000 tons N/år i

VP3 er baseret på antagelser om tilførsel af fosfor fra danske belastningskilder i 2027, samt antagelser om væ-

sentlige reduktioner i næringsstofbelastningen nabolande og fra atmosfærisk deposition. Konkret antages realise-

ring af de næringsstofreduktioner, som er præsenteret i tyske vandområdeplaner til hhv. Nordsøen og Østersøen

for at Tyskland opnår GØT i egne kystvande, reduktionsforpligtelser, som er aftalt i internationale konventioner

som HELCOM, og reduktionsforpligtelser i EU’s NEC-direktiv.

Kilde: Illustration baseret på Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. del, Samling: 2021-22, Bilag 352:

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/MOF/bilag/352/2532977.pdf.

Kvælstofbelastningerne er baseret på

s. 58 og 146 i VP3 (Miljøministeriet, 2023).

1) Statusbelastning og baselinebelastning

Statusbelastningen er den udledning af kvælstof, der sker på nuværende tidspunkt (år 2018 i VP3 og

år 2021 ved nærværende second opinion). Statusbelastningen opgøres på baggrund af de seneste

års observerede udledninger af kvælstof og fosfor til danske kystvande, hvor der anvendes flere års

data for at opgørelsen er så robust som muligt. For at kunne opgøre et indsatsbehov for de kom-

mende år i vandområdeplanerne, tages der højde for kommende ændringer i udledningen i form af

såkaldte baselineeffekter.

Baselineeffekterne opgøres som de ændringer i næringsstofbelastningerne, der forventes realiseret

frem mod afslutningen af tredje vandplanperiode i 2027 (som følge af allerede iværksatte eller plan-

lagte indsatser og generel udvikling). Baselineeffekterne er estimeret med input fra danske forskere

og udgør således som udgangspunkt et bidrag til forbedring af vandmiljøet, som forventes uden yder-

ligere aftalte indsatser i regi af VP3. Summen af statusbelastningen for 2021 og baselineeffekter for

2022-2027 giver de samlede baselinebelastninger, som forventes for kvælstof og fosfor i 2027.

Ved den seneste opgørelse af statusbelastningen i VP3 blev det konstateret, at der årligt fra land ud-

ledes 56.200 tons kvælstof til danske kystvande (status i 2018). Samtidig blev der i VP3 lagt til grund,

at baseline-effekter vil kunne reducere udledning med 4.900 tons kvælstof i perioden fra 2019 frem

mod 2027. Baselinebelastningen for 2027 blev derfor opgjort til 51.300 tons kvælstof i VP3.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Indledning

2) Miljømål og målbelastning

For at kunne tilrettelægge kvælstofindsatsen er det nødvendigt at vide, hvilket mål man skal opnå. I

vandrammedirektivet er målet ”god økologisk tilstand” (GØT). Dette afsnit beskriver, hvordan god

økologisk tilstand bestemmes med afsæt i indikatorer, der anvendes til at ”oversætte” vandrammedi-

rektivets normative beskrivelser om økologisk tilstand til målbare værdier.

God økologisk tilstand defineres som en tilstand, hvor relevante biologiske kvalitetselementer

(BKE’er) i et kystvandområde kun viser svage tegn på ændringer som følge af menneskelige aktivite-

ter (antropogene påvirkninger). Denne vurdering af tilstanden skal understøttes af tilstanden for fy-

sisk-kemiske kvalitetselementer (FKE’er),

jf. boks 1.

Boks 1

Kvalitetselementer til opgørelse af den økologiske tilstand i kystvande

Vandrammedirektivet indeholder definitioner af, hvad god økologisk tilstand indebærer, og udlægger dermed norma-

tive beskrivelser af, hvad EU-medlemsstaterne skal opnå for at indfri direktivet. For at kunne opgøre den målte øko-

logiske tilstand i vandmiljøet i forhold til definitionerne i direktivet, anvendes en række vandmiljø-indikatorer til at

”oversætte” vandrammedirektivets normative beskrivelser om økologisk tilstand til målbare værdier. Disse indikato-

rer og værdier anvendes bl.a. til tilstandsvurdering af den aktuelle økologiske tilstand, som præsenteres i vandområ-

deplanerne. Nedenstående tager udgangspunkt i beskrivelser i vandrammedirektivet.

For kystvande kan de indikatorer, som direktivet fremhæver ift. opgørelse af økologisk tilstand, opdeles i to ni-

veauer: Biologiske kvalitetselementer (BKE’er) og understøttende fysisk-kemiske kvalitetselementer (FKE’er).

Den samlede økologiske tilstand opgøres, jf. direktivet

”ved den laveste af værdierne for de biologiske og fysisk-

kemiske overvågningsresultater for de relevante kvalitetselementer”.

Det fremgår ligeledes af EU-kommissionens

guidance dokumenter, at den samlede økologiske tilstand som udgangspunkt opgøres ud fra den BKE, som er i

dårligst økologisk tilstand. Jf. ovenstående beskrivelse indebærer dette principielt, at hvis alle BKE’er er i god økolo-

gisk tilstand, anvendes også FKE’ere i en samlet tilstandsvurdering, hvilket kan medføre, at den samlede økologiske

tilstand nedjusteres med én tilstandsklasse, hvis ikke alle FKE’erne er i god tilstand. Der vil dog kunne være andre

konkrete tilgange til tilstandsvurderinger, jf. også beskrivelser i CIS-vejledningsdokumenter fra EU-Kommissionen.

Biologiske kvalitetselementer (BKE):

Jf. vandrammedirektivet anvendes tre overordnede BKE’ere til at opgøre den økologiske tilstand, fytoplankton, ma-

kroalger og angiospermer, og bentisk invertebratfauna. I Danmark benyttes følgende BKE-indikatorer i forbindelse

med tilstandsvurdering af kystvande: i) ”koncentrationer af "klorofyl-a i fytoplanktonalger i vækstsæsonen” ii) ”dybde-

grænsen for rodfæstede bundplanter” (fx ålegræs) og iii) ”Dansk Kvalitetsindeks, DKI” (udtryk for bundfaunaens

sammensætning og tæthed). Det bemærkes, at ikke alle BKE’er vurderes anvendeligt i samtlige kystvande, hvorfor

færre end tre BKE’er kan ligge til grund for tilstandsvurderingen af kystvandene. Indikatoren for ålegræs anvendes

fx ikke som indikator i åbne vandområder langs den jyske vestkyst.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Indledning

Boks 1 (fortsat)

Kvalitetselementer til opgørelse af den økologiske tilstand i kystvande

Fysisk-kemiske kvalitetselementer (FKE):

De understøttende FKE’er, som ifølge direktivet skal anvendes til vurdering af den økologiske tilstand i kystvande,

er: sigtdybde, temperatur, iltforhold, salinitet, næringsstofkoncentrationer og nationalt specifikke forurenende stoffer.

Disse kvalitetselementer kan betragtes som understøttende forudsætninger i et kystvand, som har betydning for

BKE’ernes økologiske tilstand. Fx påvirker sigtdybden (lys-gennemtrængningen) vækstforholdene for bundplanter,

og næringsstofforholdene påvirker algevæksten. Jf. vandrammedirektivet indebærer god tilstand for FKE’erne, at

hhv. temperatur, iltforhold og sigtdybde ikke når

”niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at

økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer”.

Der er endnu ikke implementeret støtteparametre for alle disse elementer i danske vandområdeplaner. Indtil videre

anvendes kun støtteparametre for lys (sigtdybde) og iltforhold. Der pågår et udviklingsarbejde med at tilvejebringe

grænseværdier for flere støtteparametre (Christensen et al., 2024b).

Fastsættelse af miljømål

For at definere miljømålene for indikatorerne (målværdierne) er der først etableret værdier for referencetilstande i

alle kystvande, der svarer til ingen eller minimale niveauer af forstyrrelse fra menneskelig aktivitet (svarende til ”Høj

økologisk tilstand”, jf. figur a). Referencerne er enten opgjort ved hjælp af historiske observationer eller modelbereg-

ninger. Referenceværdierne kan fx anføre, hvad dybdegrænsen for ålegræs er, eller hvad koncentrationen af alger

er, hvis der er ”høj økologisk tilstand” i et kystvand (referenceværdierne skal ikke forveksles med grænseværdierne,

som adskiller høj og god tilstandsklasse).

Efter etablering af referenceværdier for kvalitetselementerne fastsætter myndighederne nationale klassifikations-

grænser for økologisk tilstand på baggrund af naturfaglig rådgivning ift., hvad forskellige afvigelser fra uberørt til-

stand betyder for vandmiljøet, og under hensyntagen til de juridiske rammer fra de normative definitioner i vandram-

medirektivet. De nationalt fastlagte grænseværdier, herunder miljømål ved grænsen mellem god/moderat (G/M) til-

stand, indgår herefter i en såkaldt ”interkalibrering” mellem EU-medlemsstater for vandområder af samme type, som

ligger inden for samme geografiske interkalibreringsområde (GIG). Disse interkalibreringer har til formål at sikre kon-

sistens i miljømål på tværs af medlemsstaterne, og indebærer, at medlemslandene sammenligner deres nationale

grænseværdier inden for nogle afgrænsede geografiske områder, og evt. korrigerer de nationale miljømål, så indde-

lingerne af tilstandsklasser bliver så sammenlignelige som muligt på tværs af landegrænser for sammenlignelige

vandområder. I denne sammenhæng anvendes ”økologiske kvalitetsratioer” (EQR) til at definere afstanden/afvigel-

sen mellem referencen og fx G/M-tilstanden. Disse ratioer er opgjort som en skala fra 1 til 0, hvor 1= ”uberørt refe-

rencetilstand” og 0=”dårligst mulige tilstand”, og hvor GØT (dvs. svage tegn på forstyrrelse) ligger på denne skala,

jf.

figur a.

Resultatet af interkalibreringerne er nominelle klassifikationsgrænser og EQR-grænseværdier for medlems-

landenes anvendte BKE-indikatorer for grænserne mellem tilstandsklasserne (hhv. Høj/God, God/Moderat, Mode-

rat/Ringe, Ringe/Dårlig). Se nærmere beskrivelse af interkalibrering i kapitel 2.

Anvendelse af miljømål til beregning af behov for næringsstofreduktioner

Det primære formål med fastlæggelsen af miljømål for god økologisk tilstand og indikatorværdierne herfor er, at

have et grundlag for at kunne tilstandsvurdere den økologiske tilstand, og dermed kvantitativt påvise indfrielse af

vandrammedirektivets forpligtelser.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Indledning

Boks 1 (fortsat)

Kvalitetselementer til opgørelse af den økologiske tilstand i kystvande

I Danmark anvendes miljømålene for de biologiske kvalitetselementer også til at kvantificere det indsatsbehov, som

er nødvendigt at levere for at indfri direktivforpligtelserne i vandrammedirektivet. Konkret anvendes BKE-indikatoren

for klorofyl-a og FKE-indikatoren for lys (proxy for bundplanter, da lys er en understøttende kvalitetsparameter, som

i beregningerne indgår som de ”nødvendige” lysforhold for bundplanter ved G/M-dybdegrænsen). Disse to indikato-

rer er indarbejdet i marine økosystemmodeller, der anvender sammenhænge mellem miljø-indikatorer og nærings-

stofbelastninger til at estimere næringsstofreduktionsbehovet forudsat en række antagelser. BKE’erne for rodfæ-

stede bundplanter (fx ålegræs) og for bundfauna anvendes dermed ikke direkte i opgørelse af kvælstofindsatsbeho-

vet. For ålegræs skyldes dette, at den aktuelle tilstand for ålegræs kan være påvirket af andre presfaktorer end kun

næringsstoffer, mens det for bundfauna ikke har været muligt at påvise en entydig sammenhæng mellem nærings-

stofbelastning og indikatoren for bundfauna, herunder at bundfauna er påvirket af ikke-næringsstofrelaterede pres-

faktorer (som fx fiskeri).

Figur a

Tilstandsklasser for økologisk tilstand

Kilde: Vandrammedirektivet og Miljøministeriet.

Målbelastningen fastlægges med udgangspunkt i afstanden mellem den aktuelle tilstand og miljømål

for modelindikatorerne klorofyl og lys, samt viden om det enkelte vandområdes følsomhed overfor

næringsstoffer, som er beregnet med marine økosystemmodeller,

jf. også boks 1.

Målbelastningen er

den udledning af kvælstof, der vurderes forenelig med GØT, forudsat antagelser om næringsstofre-

duktioner fra andre lande, atmosfærisk deposition og fosforbelastninger fra danske kilder. Til at be-

regne målbelastningen i VP3 er der udviklet statistiske og mekanistiske marine modeller, baseret på

observerede data til at beskrive sammenhænge mellem miljø-indikatorerne og næringsstofbelastnin-

ger. På baggrund af forudsætninger om fosforbelastninger fra danske kilder og reduktioner fra andre

lande, både for udledning til vand og via atmosfærisk deposition, kan modellerne anvendes til at esti-

mere niveauet af næringsstofbelastning ved et givet niveau for miljø-indikatorerne (fx ved G/M-græn-

serne). Med afsæt i miljømålene anvendes de marine modeller i hvert af de 109 kystvande til at esti-

mere den maksimale næringsstofbelastning (MAI), der er forenelig med GØT og som dermed udgør

målbelastningen.

Målbelastningen for at kunne opnå miljømålet af god økologisk tilstand i kystvandene er estimeret til

at ligge på cirka 38.300 tons kvælstof på landsplan i VP3 (hvor der er forudsat realisering af baseline-

belastningen for fosfor, samt at andre lande indfrir de næringsstofreduktioner som fremgår af interna-

tionale aftaler i HELCOM, andre landes vandområdeplaner, samt NEC-direktivet).

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Indledning

3) Kvælstofindsatsbehov

Indsatsbehovet opgøres som forskellen mellem baselinebelastningen i 2027 og målbelastningen, og

er den mængde næringsstoffer, som aktivt skal reduceres, hvis der skal kunne opnås god økologisk

tilstand i kystvandene. Der beregnes et indsatsbehov for hvert af de 108 oplande til kystvandområ-

derne, som kan summeres til et indsatsbehov for Danmark som helhed.

Størrelsen af indsatsbehovet varierer betragteligt på tværs af forskellige landsdele. Kvælstofindsats-

behovet blev i VP3 opgjort til cirka 13.000 tons N/år på landsplan.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 1

Opgørelse af statusbelastning og baselineeffekter

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 1

Opgørelse af statusbelastning og baselineeffekter

1. Opgørelse af statusbelastning

og baselineeffekter

1.1 Introduktion til opgørelse af statusbelastning og

baselineeffekter

Opgørelsen af henholdsvis statusbelastningen og baselineeffekter udgør vigtige elementer i beregnin-

gen af det samlede kvælstofindsatsbehov. Når statusbelastningen fratrækkes baselineeffekterne, er

resultatet den såkaldte baselinebelastning, som sammen med målbelastningerne bruges til at ud-

regne kvælstofindsatsbehovet. Belastningsopgørelser anvendes også som inputdata ved beregning

af målbelastningerne til hvert kystvand.

Den estimerede baselinebelastning i 2027 opgøres ud fra statusbelastning, justeret for effekten af

baselinefremskrivning til 2027, og angiver således Miljøstyrelsens vurdering af et middelrettet skøn

for næringsstoftilførslerne til danske kystvande i 2027 uden effekterne af indsatser, som lægges til

grund i indsatsprogrammet i VP3. Baselinebelastningen og differencen til de marine målbelastninger

er det, som danner grundlag for opgjorte kvælstof-indsatsbehov i de 108 deloplande, som afvander til

danske kystvande.

Opgørelserne af statusbelastning, baselinebelastning og målbelastninger relaterer sig alle til de dan-

ske landbaserede næringsstofudledninger til kystvande. Det betyder ikke, at der ses bort fra belast-

ningskilder fra andre lande, eller at andre lande ikke har betydning for de danske kystvande. Andre

landes belastninger til åbne kystvande i indre danske farvande, har enten samme eller større miljøpå-

virkning for fx fytoplankton, end belastninger danske landbaserede kilder. I de fleste fjorde udgør be-

lastninger fra andre lande kun en lille andel, mens danske landbaserede kilder udgør en væsentlig

større andel af miljøpåvirkningen. I opgørelserne af målbelastninger er indregnet forudsætninger om

belastninger fra andre lande og atmosfærisk deposition, og fremtidige reduktioner herfra i henhold til

reduktionsmål fra HELCOM-samarbejdet, NEC-direktivet og fra tyske vandområdeplaner for 2022-

2027. Det betyder, at der i opgørelserne bag danske målbelastninger og indsatsbehov er taget højde

for væsentlige bidrag fra reduktioner i andre lande og atmosfære, og at de præsenterede opgørelser i

VP3 derfor kan fokusere udelukkende på belastninger fra danske landbaserede kilder.

Statusbelastningen i VP3 repræsenterede belastningsniveauet i 2018 og blev på landsplan beregnet

til 56.200 ton kvælstof (N) og 1.870 ton fosfor (P) på baggrund af en løbende middelværdi for perio-

den 2016-2018. Der blev alene anvendt 3 års data, da der på dette tidspunkt var problemer med data

for perioden 2009-2015. Data for perioden 2009-2015 er siden blevet genoprettet, og der er kommet

data for 2019-2021, som er de seneste år med konsoliderede overvågningsdata på oplandsniveau.

Der foreligger derfor nu en hel dataserie for 1990-2021 på oplandsniveau. Belastningsdata for 2022

indgår ikke i datagrundlaget for second opinion,

jf. boks 1.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 1

Opgørelse af statusbelastning og baselineeffekter

Boks 1.1

Belastningsdata for 2022

Belastningsdata for 2022 foreligger på nuværende tidspunkt (september 2024) ikke for de 108 kystvandoplande og

kan derfor ikke bruges til oplandsspecifikke opgørelser i vandområdeplanerne ved rapporteringen af second opinion.

Idet Aarhus Universitets metode til årlige opdateringer af belastningsdata indebærer ændrede belastningsniveauer

tilbage i tid, vil anvendelsen af databasen med 2022-belastninger til statusbelastning for kystvande medføre diskre-

pans mellem datagrundlag til kystvande og det data som ellers er oparbejdet til anvendelse i genbesøget af VP3 ift.

søer og vandløb mv. Baselineeffekter vil også skulle opdateres til at dække en kortere periode, når statusbelastnin-

gen opdateres med nye år. Derudover bemærkes, at Aarhus Universitet vurderer, at den normaliserede kvælstoftil-

førsel i 2022 er på niveau med de seneste års data fra 2017-2021, og at flere forskere har påpeget at såfremt 2022-

data anvendes, bør 2023-data også anvendes aht. udsving i nedbør. En mulig opdatering af statusbelastning til

2022-data ville tidligst kunne foreligge ultimo 2024 eller primo 2025. Herefter vil baselineeffekter, baselinebelast-

ning, evt. målbelastninger og indsatsbehov mv. skulle beregnes i Miljøstyrelsen og med bidrag fra forskningsinstituti-

oner. Nye belastningsdata fra AU for 2023 forventes at foreligge med udgangen af 2024 eller primo 2025.

Kilde: Miljøstyrelsen.

På baggrund af opdaterede data fra Aarhus Universitet (AU), som er anvendt til opdatering af status-

belastningen frem til og med 2021, svarer middelværdien af vandføringsnormaliserede belastninger

for perioden 2016-2018 til 54.200 tons N og 1.780 tons P på landsplan. Belastninger i 2016-2018 var

således lavere end tidligere antaget.

Ses der på hvilke kilder, som bidrager til næringsstoftilførslerne til kystvandene, så viser data, at de

fleste næringsstoffer kommer fra åbne dyrkede arealer, mens punktkilder, som fx rensningsanlæg,

udgør en mindre andel. For kvælstofbelastningen i VP3 udgør landbrugets dyrkningsbidrag cirka 70

pct. af den landbaserede tilførsel på landsplan, punktkilder, som fx renseanlæg, udgør cirka 10 pct.,

og baggrundsbidraget (af ikke-menneskeskabte tilførsler) er cirka 20 pct. For fosforbelastningen til

kystvande udgør punktkilder på landsplan cirka 30 pct. og den diffuse belastning (herunder landbrug

og brinkerosion)

udgør 70 pct. Det bemærkes, at disse fordelinger varierer fra opland til opland. Der-

udover bemærkes, at der i nogle få områder kan være stor forskel på kildefordelingen for de tons næ-

ringsstoffer, som årligt udledes til kystvandet, sammenlignet med en fordeling i forhold til kildernes

miljømæssige betydning for de miljøindikatorer, der anvendes til at opgøre økologisk tilstand. Denne

forskel kan bl.a. tilskrives årstidsvariationen i udledningen fra de individuelle kilder,

jf. kapitel 4.5 om

Forbedret fagligt grundlag.

Til brug for genbesøget af VP3 (VP3-G) har Miljøstyrelsen anvendt et datagrundlag fra Aarhus Uni-

versitet, som består af en månedlig tidsserie for belastning, som strækker sig fra 1990-2021, fordelt

geografisk på ”farvand4-niveau”, som er en væsentligt mere detaljeret, men også en geografisk an-

derledes afgrænsning af de 108 oplande, som anvendes i VP3 og VP3-G. Det var det nyeste tilgæn-

gelige data, afrapporteret fra AU (leveret i marts 2023), hvor arbejdet med at oparbejde data til brug

for VP3-G og opdatere statusbelastning i de 108 kystvande blev påbegyndt. Tidsserien bygger på

data, indhentet fra målestationer igennem NOVANA-programmet (Thodsen et al., 2023).

I den opdaterede statusbelastning anvendes månedlige tidsserier for 1990-2021 geografisk fordelt.

Opgørelserne bygger på målinger af udledningen i de fleste oplande, mens der anvendes modeller til

Andersen & Heckrath (2020).

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 1

Opgørelse af statusbelastning og baselineeffekter

opgørelse af udledningen de steder, hvor der ikke foreligger målinger, det vil sige de såkaldte ”umålte

oplande”. Omfanget af målestationer i AU’s datagrundlag var 169 målestationer i 2017 og 237 måle-

stationer i 2018. I opgørelserne for 2019 og 2020 indgik data fra 233 målestationer. I 2021 var antallet

af målestationer 230, hvor de dækkede cirka 60 % af det danske landareal, der transporterer næ-

ringsstoffer til danske kystvande.

De modellerede opgørelser er også leveret af AU. Kvælstofudled-

ninger til kystvande er i væsentlig grad præget af vejrforholdene det enkelte år og især af årets ned-

bør og dermed afstrømning af vand samt den tidslige fordeling af nedbør hen over året. For at hånd-

tere effekten af år-til-år variationer i vandafstrømningen foretager Miljøstyrelsen en vandføringsnor-

malisering af belastningen for at beregne den belastning, der havde været, såfremt vandføringen de

enkelte år havde været lig med den gennemsnitlige normalvandføring i de seneste 30 år (dvs. perio-

den 1992-2021).

Vandføringsnormaliseringen foretages på månedsniveau og er specifik for hvert opland. Det skal des-

uden bemærkes, at der i den nye tidsserie for de senere år er anvendt flere målestationer som følge

af beslutning herom i Aftalen om Fødevare- og landbrugspakken fra 2015, og at størrelsen af det

samlede umålte opland dermed er reduceret.

I forbindelse med VP3 blev der estimeret baselineeffekter for belastninger af kvælstof og fosfor, dvs.

effekter som følge af allerede iværksatte eller planlagte tiltag og generel strukturel udvikling i perioden

2019-2027. Dette omfatter forventede realiserede reduktioner i perioden 2019-2027 fra bl.a. tidligere

besluttede kollektive indsatser (fra VP2), nogle skærpelser af kvælstofregulering i forbindelse med

ændringer i nitrathandlingsprogrammet, nedgang i det dyrkede areal som følge af byudvikling mv.

Den samlede baselineeffekt blev opgjort til en reduktion i belastningen på ca. 4.900 tons kvælstof/år

og ca. 45 tons fosfor/år.

1.2 Opsamling på resultater fra fase I og II vedr.

statusbelastning og baselineeffekter

I fase I af second opinion udarbejdede COWI og NIRAS en redegørelse og handlerumsanalyse for

det faglige grundlag for opgørelsen af kvælstofindsatsbehov i vandområdeplanerne for 2021-2027

(COWI & NIRAS, 2023). I fase II blev der foretaget en evaluering af internationale eksperter (Herman

et al., 2023) på baggrund af fase I rapporten og input fra følgegruppen af interessenter til second opi-

nion.

Den internationale evaluering i fase II har således bl.a. set nærmere på tilgangen til opgørelse af sta-

tusbelastning og baselineeffekter, som belyses i dette kapitel.

I fase II rapporten fremhæves det, at en række af konklusionerne vil skulle drages med forbehold for,

at fase III-projektet vedrørende en ny opgørelse af statusbelastningen samt opdateringen af baseline-

effekterne på daværende tidspunkt ikke forelå.

Der kan være variation i det anvendte antal målestationer over årene som følge af driftsproblemer med målestationer, ju-

steringer i antal målestationer ift. budgetter mv.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 1

Opgørelse af statusbelastning og baselineeffekter

En oversigt over centrale konklusioner samt konkrete anbefalinger vedr. opgørelsen af statusbelast-

ninger og baselineeffekter fra fase II rapporten findes i nedenstående tabel 1.1.

Overordnet set blev det i fase II-rapporten konkluderet, at de årlige kvælstofudledninger bør fasthol-

des som grundlag for beregningerne af indsatsbehov. Tilgangen til at opgøre baselineeffekter for ind-

satser/udviklinger uden tilknytning til aftalte indsatser i VP3 frem mod 2027 blev vurderet til at være

pålidelig og egnet til formålet. For så vidt angår den anvendte metode til beregning af statusbelast-

ning har den internationale evaluering sammenlignet forskellige metodiske tilgange, som bl.a. opgø-

relse ved et flerårigt gennemsnit af belastningsdata (som anvendt i VP3) og en regressionsbaseret

tilgang, og konkluderede, at begge udglatningsmetoder er pålidelige og kan anvendes til formålet,

men anbefalede ikke én tilgang over en anden. Panelet bakker dog op om en opdatering af statusbe-

lastningen. Evalueringen har således ikke givet anledning til konkret opfølgning i regi af second opi-

nion projektet på metoden for opdatering af statusbelastninger og baselineeffekter, men har bidraget

til robustheden vedr. projektets resultater.

Tabel 1.1

Konklusioner og anbefalinger fra second opinion fase II vedr. opgørelsen af baselinebelastning.

Anbefalinger, som der lægges op til en opfølgning som en del af foreliggende rapport, er derudover

fremhævet.

Konklusion der støtter det faglige grundlag

Metoden for opgørelsen af statusbelastningen er overordnet set pålidelig. Tidsmæssige aspekter såsom tidsfor-

sinkelser, år-til-år variationer af vejret og langsigtede klimaændringer er fortsat kilder til usikkerhed.

Anbefaling til second opinion

Den foreslåede stykvise regressionsmetode for opgørelse af statusbelastningen har fordele sammenlignet med

metoden, som lægger et flerårigt gennemsnit til grund. En metodeændring forventes dog ikke at forårsage en

større ændring af statusbelastningerne. Det vurderes anbefalelsesværdigt at opdatere statusbelastninger med

de seneste konsoliderede overvågningsdata.

Konklusion

Metoden og modellerne til baseline-fremskrivningen er egnede til formålet, men alligevel er der betydelige usik-

kerheder, især med hensyn til hvornår tiltag har effekt på kvælstofbelastningen. Udviklingen af statistiske meto-

der og modeller for opgørelse af kvælstoftab (N-retention) i landskabet er robuste og pålidelige.

Konklusion og anbefaling til fremtidige vandplaner

Der ytres bekymring over, at kun en lille eller ingen reduktion af N-belastningen til kystvandene har fundet sted i

løbet af det sidste årti. Der konkluderes, at manglen i fremskridt ikke skyldes foranstaltningernes iboende inef-

fektivitet, men politiske ændringer i 2010'erne, der har ført til forsinkelser i implementeringen. Derfor ses der fort-

sat grundlag for håb om yderligere N-belastningsreduktioner som følge af VP2 og VP3-indsatser, men det frem-

hæves, at dette vil kræve standhaftige og ambitiøse politiske beslutninger og vedvarende implementering. Der

rådes til nøje at følge de tiltag, der i øjeblikket implementeres, for yderligere at styrke det empiriske grundlag, der

er nødvendige for yderligere udvikling af indsatssprogrammer.

Anm.: Der gøres opmærksom på, at der i forbindelse med ministeriernes oversættelse kan være truffet redaktionelle

valg for at understøtte formidlingen af panelets anbefalinger. Der henvises til den internationale rapport

(Herman et al., 2023) for panelets præcise formuleringer.

Kilde: Herman et al. (2023).

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 1

Opgørelse af statusbelastning og baselineeffekter

1.3 Opfølgning på anbefalinger og ændringer i

baselinebelastningen for 2027

Som led i delprojektet om opdatering af baselinebelastningen i 2027 er der med inddragelse af dan-

ske forskere foretaget opdateringer af både belastningsdata, metode for opgørelse af statusbelast-

ning og opdatering af baselineeffekter frem mod 2027. Disse opgørelser er opsummeret i tabel 1.2

nedenfor.

En af forudsætningerne for opdateringen af statusbelastninger fra 2018 til 2021 er nye belastnings-

data baseret på de seneste års målinger. I forbindelse med opdateringerne af de samlede belast-

ningsdata frem til 2021 har AU, som leverer data til Miljøstyrelsen, opdateret metodiske tilgange for

umålte oplande, hvilket har haft effekt på belastningsdata tilbage i tid, ligesom at koefficienter for

vandføringsnormaliseringen også er blevet opdateret (Thodsen et al., 2023).

Sammenlignes statusbelastningen for kvælstof fra VP3 (løbende middelværdi af normaliserede årlige

belastninger i 2016-2018) med nye data for samme periode, ses et fald fra 56.200 ton N/år til 54.200

ton N/år,

jf. tabel 1.2.

En dekomponering af disse ændringer viser, at ændringerne særligt kan henfø-

res til ændringer i opgørelsen af ”aktuelle belastninger” og i mindre grad til ændringer i vandførings-

normaliseringen.

Anvendes de opdaterede normaliserede belastningsdata til at regne et femårigt gennemsnit for 2017-

2021 (metoden som blev anvendt i VP2), fås en belastning på 56.500 tons N/år, som med opdaterede

baselineeffekter for perioden 2022-2027 medfører en baselinebelastning på 52.700 tons N/år.

For at sikre en mere robust opgørelse af statusbelastningen for 2021, foreslås i stedet at anvende en

regressionsbaseret metode, kaldet ”stykvis lineær regression”, på perioden 1990-2021, hvor der, af-

hængig af udviklingen i næringsstoftilførsler i de enkelte vandområder, anvendes lineær regression

for de seneste års data til og med 2021. Denne tilgang medfører en statusbelastning for 2021 på

55.800 ton N/år og en baselinebelastning i 2027 på 52.100 tons N/år.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 1

Opgørelse af statusbelastning og baselineeffekter

Tabel 1.2

Opsummering af ændringer til status- og baselinebelastning for 2027 ifm. second opinion

VP3

Statusbelastning til

VP3 (gns. 2016-2018)

og baseline til VP3

Kvælstof til kyst (tons/år)

Baselinebelastning i 2027

Heraf statusbelastning

Heraf baselineeffekter fra VP3,

2019-2027

Heraf opdaterede

baselineeffekter, 2021-2027

51.300

56.200

-4.900

-3.700

54.200

52.700

56.500

52.100

55.800

Gns. 2016-

2018

Opdaterede belastningsdata

Gns. 2017-2021 og Statusbelastning til

ny baseline VP3-G (regression

frem til 2021) og ny

baseline

Anm.: Opgørelserne i tabellen er afrundet til nærmeste 100 tons.

Belastningen er beregnet som et gennemsnit for 2016-2018, som i VP3, men på et opdateret datagrundlag fra

Aarhus Universitet.

Der er anvendt en foreslået metode med stykvis lineær regression for perioden 1990-2021, hvor

statusbelastningen for 2021 er baseret på en lineær regression for de seneste års data frem til og med 2021.

Antallet af år som indgår i regressionen varierer fra opland til opland, afhængig af hvilke trends som ses i

udviklingen i belastningsdata i individuelle oplande.

Kilde: VP3 og egne beregninger baseret på data fra Miljøstyrelsen.

Opdatering af statusbelastning til 2021

Som vist i tabel 1.1 har det internationale panel i fase II af second opinion foretaget en vurdering af

metode for opgørelse af statusbelastningen. Samlet set fandt panelet, at metoden er pålidelig. Tids-

mæssige aspekter såsom tidsforsinkelser, år-til-år variation i klimaeffekter og længerevarende klima-

ændringer forbliver kilder til usikkerhed. Panelet bemærker, at den foreslåede stykvis lineære regres-

sion metode har fordele i forhold til den nuværende anvendte treårige gennemsnit. Dog forventes det

ikke, at ændring af metoden vil medføre mange kvantitative ændringer i statusbelastningerne. Panelet

godkender Fase III-indsatsen for at opdatere statusbelastningerne til de seneste konsoliderede data,

da dette kan undgå vanskelige diskussioner.

I forbindelse med second opinion og genbesøg af landbrugsaftalen skal der foretages en opdatering

af statusbelastning og baselinefremskrivning til 2027. Statusbelastningen er den danske landbase-

rede tilførsel af kvælstof og fosfor til de danske marine vandområder. Baselinefremskrivningen inde-

holder kvælstof- og fosforeffekten af allerede iværksatte eller planlagte tiltag og generel udvikling i pe-

rioden 2022-2027. Den estimerede baselinebelastning i 2027 opgøres ud fra statusbelastning justeret

for effekten af baselinefremskrivning til 2027. Indsatsbehovet for kystvande kan herefter opgøres som

differencen mellem baselinebelastningen i 2027 og målbelastningen.

Da der nu foreligger en fuld tidsserie, kan der foretages en stykvis lineær regression for perioden

1990-2021. Metoden indebærer, at belastninger i et givet år estimeres ud fra en eller flere sammen-

hængende regressioner for perioden 1990-2021, hvor der er indlagt et eller flere ”knækpunkter”,

baseret på statistiske test. Det anbefales således, at statusbelastningen for 2021 baseres på en

lineær regression for de seneste års data frem til og med 2021, hvor belastningen i ”startåret” er

betinget af belastningen i ”slutåret” ved den forudgående regression. Dette gøres for belastninger til

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 1

Opgørelse af statusbelastning og baselineeffekter

hvert kystvand. Antal og placering af knækpunkter er for hvert helopland bestemt ud fra statistisk test

og krydsvalidering af stort udfaldsrum af mulige modeller (med varierende antal knæk i forskellige år),

med henblik på at finde den model der bedst generaliserer til data. Der tages udgangspunkt i den

stykvise regressionsmodel med laveste ”root mean square error”, som anvendes til at finde den

bedste afvejning af bias og varians (dvs. afvejning mellem en overfitted og en underfitted model).

Antallet af år, som indgår i det sidste stykke af regressionen frem til 2021, og som dermed definerer

status i 2021, varierer fra opland til opland, afhængig af vurderingen af de trends, som ses i

udviklingen i belastningsdata i individuelle oplande. Der ses ofte et knæk i data omkring 2011 (fald

frem til 2011 og derefter stagnering) og den sidste regression er derfor ofte for perioden 2011-2021 –

se fx nedenstående eksempel fra Odense og Horsens Fjord,

jf. figur 1.1.

Figur 1.1

Illustration af stykvis lineær regression for belastning af kvælstof i hhv. Odense Fjord, ydre (venstre

panel) og Horsens Fjord, ydre (højre panel) i perioden 1990-2021

1990

2000

2010

2021

1990

2000

2010

2021

Anm.: De enkelte års vandføringsnormaliserede belastninger er angivet med prikker og regressionen og

konfidensinterval med hhv. optrukket ogi stiplede linjer. Figuren illustrerer alene forløbet af udviklingen og ikke

størrelsesorden af belastningerne.

Kilde: Miljøstyrelsen.

Den stykvis lineære regression afspejler på et mere robust grundlag de data, der foreligger for opgø-

relse af belastningen. Opgørelser af belastningen foretages årligt af AU i NOVANA afrapporteringen

og bygger på såvel måledata som modeldata i de områder, hvor der ikke foreligger målinger. Områ-

der med målinger er udvidet siden 2016-2017. Samlet set vurderes regressionen at være en mere

robust metode, hvor der indgår væsentlig flere måleår i estimatet for status i 2021 end i den tidligere

beregning i VP3, hvor blev anvendt en 3-årig løbende middelværdi, ligesom metoden bedre afspejler

statistiske data end den tidligere anvendte løbende middelværdi. Dette følger anbefalinger fra AU, og

er samme metode, som anvendes af AU til f.eks. analyse af udvikling af næringsstofbelastninger til

Østersøen til brug for HELCOM arbejdet. Dette blev, jf. ovenfor, bakket op af det internationale panel.

Den samlede opdaterede statusbelastning for 2021 for kvælstof til kystvande er efter genberegning

opgjort til 55.800 tons N/år på landsplan. Tilsvarende er statusbelastningen for fosfor opgjort til 1.670

tons pr. år. Der er oplandsvise forskelle i den opdaterede statusbelastning ift. statusbelastningen i

VP3 for 2018. Der er en tendens til lavere belastninger omkring Jylland og Fyn og større belastninger

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 1

Opgørelse af statusbelastning og baselineeffekter

omkring Sjælland, ift. statusbelastningen i VP3 for 2018. Dette skyldes bl.a. regionale forskelle i ned-

bør og afstrømning.

Det bemærkes, at statusbelastningen i 2018, som i VP3 blev opgjort til 56.200 tons kvælstof, nu op-

gøres til 54.200 tons kvælstof med opdaterede data for 2016-2018 i data til genbesøget. Dermed er

der en stigning i belastningen fra statusårene i VP3 (2016-2018) til den opgjorte statusbelastning for

2021 på 55.800 tons kvælstof, som er baseret på stykvis regression,

jf. figur 1.2.

Figur 1.2

Sammenligninger af opgørelser for statusbelastning til VP3 og VP3 genbesøg, samt alternative

opgørelser af belastningsdata baseret på data til VP3 genbesøg

Tons kvælstof til kyst

70.000

65.000

60.000

56.200

55.000

50.000

45.000

Statusbelastning i VP3

(gns 2016-2018)

Data til VP3 genbesøg

(gns 2016-2018)

Data til VP3 genbesøg

(gns 2017-2021)

Statusbelastning til VP3

genbesøg

(regression frem til 2021)

54.200

56.500

55.800

55.000

50.000

45.000

Tons kvælstof til kyst

70.000

65.000

60.000

Anm.: Figuren viser vandføringsnormaliserede belastningsopgørelser. Opgørelserne er afrundet til nærmeste 100 tons.

Kilde: Egne beregninger af gennemsnit, baseret på data til VP3 og til VP3 genbesøg fra Miljøstyrelsen og Aarhus

Universitet.

Tilsvarende er statusbelastningen for fosfor i 2018 opgjort til 1.870 tons pr. år i VP3, hvilket ændres til

1.780 tons pr. år med de opdaterede data for samme periode (gns. 2016-2018). Dermed er der et fald

i fosforbelastningen fra statusårene i VP3 til den opdaterede statusbelastning for 2021, der med styk-

vis lineær regression er opgjort til 1.670 tons fosfor pr. år.

Opdatering af Baselineeffekt frem mod 2027

Vedrørende opgørelse af baselineeffekter frem mod 2027 konkluderede det internationale panel, at

metoden og modellerne er velegnede til formålet, men at der alligevel er betydelig usikkerhed, især

med hensyn til hvornår tiltag har virkning på kvælstofbelastninger. N-modellen (for kvælstoftilbagehol-

delse) vurderes tilstrækkelig til at bestemme omfanget, typen og prioriteringen af tiltag (Herman et al.,

2023).

Da statusbelastning nu er opdateret til 2021, er baselineeffekten opdateret, så den dækker perioden

2022-2027. Den samlede opdaterede baselineeffekt frem mod 2027 er opgjort til ca. 3.700 tons kvæl-

stof,

jf. tabel 1.3.

For fosfor er baselineeffekten frem mod 2027 reduceret fra 45 tons (for 2019-2027)

til ca. 35 tons fosfor (for 2022-2027). Delelementerne i kvælstofbaseline i VP3 (2019-2027) og den

opdaterede kvælstofbaseline (2022-2027) til brug for genbesøget af VP3 fremgår af tabel 1.3.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 1

Opgørelse af statusbelastning og baselineeffekter

Årsagen til den mindre baselineeffekt for kvælstof og fosfor i genbesøget skyldes primært, at der

fremskrives over en kortere periode (6 år frem for 9 år), og at der nu regnes med en væsentlig mindre

nedgang i det dyrkede areal

, at de elementer fra nitrathandlingsprogrammet, der var gennemført i

2021, udgår af baselinen (skærpede udnyttelseskrav for husdyrgødning og ændrede regler for dyrk-

ning på humusjorde). For fosfor-baselineelementerne er den væsentligste ændring en reduceret ef-

fekt som følge af en forventet mindre nedgang i det dyrkede areal i 2027.

Baselineeffekterne er opgjort på baggrund af opgørelser fra AU, der bl.a. er beregnet med udgangs-

punkt i den seneste fremskrivning af landbrugsudviklingen frem mod 2030 udgivet af IFRO i 2023,

samt fra Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen for de kollektive virkemidler. Desuden har Miljøstyrel-

sen indhentet opgørelser fra kommunerne af de forventede effekter af ændringen i spildevandsrens-

ning mv. frem mod 2027. AU har opgjort hovedparten af baselineeffekterne som rodzoneeffekter pr.

hovedvandopland, disse er af Miljøstyrelsen fordelt på ID15-niveau og regnet fra rodzone og frem til

kyst vha. den nationale kvælstofmodel, version 2020, for at få en effekt til kyst for de 108 kystvandop-

lande.

Baseline omfatter elementer, der forventes at ændre i kvælstof- og fosfortilførsler til kyst, og som ikke

indgår som indsats i VP3, fx udtagning af landbrugsjord til udvikling i byer og infrastruktur, hvilket re-

ducerer kvælstofudvaskningen. Et andet baselineelement er krav til reduktion af atmosfærisk nedfald

af kvælstof gennem overholdelse af NEC-direktivkrav, som reducerer kvælstofudvaskningen. Effekter

af planlagte kollektive indsatser fra forrige planperiode, som endnu ikke har vist sig i belastningstal-

lene (skovrejsning, vådområder, minivådområder og lavbundsprojekter) indgår bl.a. også i baseline,

samt effekter for udvikling i punktkilder fx akvakultur og spildevandsindsatser. I VP3 genbesøget be-

regnes der ligeledes en baselineeffekt af ændringer i målrettet regulering. Dette skyldes, at målret-

tet/ny regulering fortsat forventes at indgå som et virkemiddel i VP3 genbesøget, derfor modregnes

den effekt af målrettet regulering, der forventes at indgå i den opgjorte statusbelastning, Da statusbe-

lastning er opgjort med regression over en årrække, beregnes baselineeffekten af målrettet regulering

for hvert kystvands delopland som forskellen mellem statusbelastning og statusbelastningen, hvor

den opgjorte effekt af målrettet regulering fratrækkes for 2020 og 2021, hvor indsatsen var fuldt indfa-

set for at reducere kvælstofbelastning. Effekten af krav om God Landbrugs- og Miljømæssig stand

(GLM) og ændringer i kvægundtagelsen er ikke indregnet i baseline.

Det skal bemærkes, at hvis forudsætningerne for baseline frem til 2027 ændres væsentligt, kan dette

påvirke nogle af de estimerede baselineeffekter. Det vedrører fx baselineeffekter relateret til udvikling

i landbrugets drift, som kan ændres, hvis der realiseres betydelig grad af udtagning i et opland, idet

det landbrugsareal som baselineeffekterne er baseret på, vil blive mindre end forudsat. Denne mulige

effekt på baselineestimaterne er mest relevant i oplande med store indsatstryk, og hvor der udtages

store områder frem til 2027.

Der regnes på nedgang over 6 år mod 9 år i VP3, og desuden opgøres en del af nedgangen i det dyrkede areal nu separat

som skovrejsning.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 1

Opgørelse af statusbelastning og baselineeffekter

Tabel 1.3

Sammenstilling af kvælstof-baselineeffekter i VP3 (2019-2027) og i den opdaterede baseline i second opinion til

brug for genbesøget (2022-2027)

VP3 VP3 genbesøg Bemærkning vedrørende ændring ift. VP3

(2019-2027)

(2022-2027)

Kvælstofeffekt til kyst,

tons N/år

I alt

Heraf

ca. 4.900

Ca. 3.700

Nedgang i dyrket areal

Økologi

Ændring i udbytter

1.281

143

235

Vurdering baseret på IFRO fremskrivning. Større sikkerhed på data

grundet IFRO’s inddragelse af CAP m.m.

Baselineeffekten er beregnet som middel af minimum- og maksimum-

værdien angivet af AU.

186

Ændring i norm

Ændret N i husdyrgød-

ning

629 Anden metode anvendt i VP3-genbesøg vurderes af AU som værende

mere sikker og gennemskuelig. AU har taget udgangspunkt i forventet

-93 afgrødefordeling i 2027.

Elementet indgik ikke i VP3-baseline, men er med ved genbesøget

350 grundet større ændring i normudskillelse fra husdyr og større ændring

i husdyrproduktionen frem mod 2027.

Der er tages udgangspunkt i effekten som beskrevet i virkemiddelkata-

loget. Tallet er opdateret med den del af den faste gødning, der tilfø-

374

res et biogasanlæg frem til 2021 og dermed trækkes fra samlede ef-

fekt fra virkemiddel-kataloget.

Elementet indgik ikke i VP3-baseline. Data fra LBST, større sikkerhed

-94 i data. Nye regler for sortering af organisk affald, så mere ender på

marken.

331

Effekten for genbesøget stammer fra AU’s scenarie 2, hvor det anta-

ges, at NEC-direktivet overholdes i 2027.

Lukkeperioder

443

Organisk affald

Atmosfærisk deposition

Bioforgasning

513

Effekten af biogas er fortsat estimeret til at være ubetydelig. Mange

0 flere biogasanlæg end tidligere, derfor er sikkerheds-intervallet blevet

større,

I VP3 indgik denne som to elementer: skovudvikling (888 tons) og pri-

vat skovrejsning, 2021 (81 tons). I VP3 Genbesøget er tilskudsordning

115 til privat skovrejsning trukket fra, indeholdt er statsskov og skovrejs-

ning i regi af klimaskov-fonden plus skovrejsning med VP2-midler (kol-

lektiv virkemiddel), som ikke var realiseret i 2021.

Status for tilsagn i VP2 er opdateret. Omfatter afsluttede, godkendte

950 og ansøgte projekter. De projekter, der er realiseret i 2021 eller før, er

fratrukket.

LBST har oplyst, at ændringen til dels skyldes et stort antal annullerin-

ger, samt at de 411 tons i VP3 er baseret på en misforståelse ved

245 læsningen af kvælstofudvalgets rapport.

AU har regnet med fuld implementering, da projekterne kun omfatter

en lodsejer og dermed er hurtigere at realisere.

Samme som for vådområder.

112 I VP3 blev lavbundsprojekter og klima-lavbundsprojekter opgjort sam-

let til 876 tons N til kyst.

Klima-lavbundsprojekter i NST og MST. AU vurderer, at de ikke vil nå

at blive realiseret i perioden.

748

I VP3 blev lavbundsprojekter og klima-lavbundsprojekter opgjort sam-

let til 876 tons N til kyst.

Skovrejsning

236+81

Vådområder

2) 3)

977

Minivådområder

2) 3)

411

Lavbundsprojekter

2) 3)

876

Klima-lavbundsprojekter

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 1

Opgørelse af statusbelastning og baselineeffekter

Tabel 1.3

Sammenstilling af kvælstof-baselineeffekter i VP3 (2019-2027) og i den opdaterede baseline i second opinion til

brug for genbesøget (2022-2027)

VP3 VP3 genbesøg Bemærkning vedrørende ændring ift. VP3

(2019-2027)

(2022-2027)

Kvælstofeffekt til kyst,

tons N/år

I alt

Heraf

ca. 4.900

Ca. 3.700

Ændrede regler for dyrk-

ning på §3 jorde

153

Der dyrkes stadig en del salgsafgrøder på § 3-arealerne jf. opgørelse i

2023. Derfor har AU svært ved at vurdere effekten af ophør af gødsk-

ning.

264 I VP3 er antaget et mindre gødningsforbrug på 5.800 ton N og en re-

duktion mellem 80-250 ton N/år til kyst fordelt efter andel areal af § 3

ift. landbrugsareal ud fra kort over alle § 3-arealer. Afventer opdateret

værdi fra LBST som indregnes i VP3 genbesøget.

I VP3 besluttede Miljø- og Fødevareministeriet at indregne effekten af

målrettet regulering som en merudledning på ca. 1.000 tons N pr. år,

idet der blev henvist til, at målrettet regulering ville blive afløst af ny re-

gulering. I VP3 genbesøget beregnes der ligeledes en baselineeffekt

af målrettet regulering. Dette skyldes, at målrettet/ny regulering fortsat

forventes at indgå som et virkemiddel i VP3 genbesøget, derfor mod-

regnes den effekt af målrettet regulering, der forventes at indgå i den

opgjorte statusbelastning, Da statusbelastning er opgjort med regres-

-761

sion over en årrække beregnes baselineeffekten af målrettet regule-

ring for hvert kystvands delopland som forskellen mellem statusbelast-

ning og statusbelastningen, hvor den opgjorte effekt af målrettet regu-

lering fratrækkes for 2020 og 2021.

Målrettet regulering har været anvendt som virkemiddel siden 2017

dog med varierende omfang årene imellem. For 2017-2019 blev den

målrettede regulering anvendt til primært at imødegå forringelse og

der regnes med en reduktion i belastning for årene 2020-2021.

141

AU har vurderet en effekt fra 2022 som følge af ophør af udbringning

af gødning fra mink.

Ophør med målrettede ef-

terafgrøder, hhv. 2018 og

2020-21

-994

Ophør af minkproduktion

Skærpede udnyttelses-

krav, husdyrgødning

Ændrede regler for dyrk-

ning på humusjorde

Punktkilder eksklusive

akvakultur

657

Er implementeret og indgår derfor ikke i baselineeffekten for perioden

2022-2027. Er indregnet ved, at NLES-beregningerne tager udgangs-

punkt i 2021 og fordelingen af husdyrgødning her, hvor ændringen var

sket.

Er implementeret i 2021 og indgår derfor ikke i baselineeffekten for pe-

rioden 2022-2027.

134

Den større baselineeffekt i VP3-genbesøg kan primært forklares med,

at alle punktkilder med udledning i årene 2017-2021 indgår i statusbe-

195 lastningen i VP3-genbesøg, mens der i statusbelastningen for VP3

alene indgik punktkilder med udledning i 2018. Hertil har MST modta-

get opdaterede effekter fra kommunerne.

-166 Politisk aftalte om udvikling af akvakulturerhvervet

Akvakultur

-169

Anm.: Miljøstyrelsen regnet rodzoneeffekterne fra AU frem til kyst vha. den nationale kvælstofmodel

Der er anvendt en middelværdi af rodzoneeffekter fra tabel 1 (for atmosfærisk deposition anvendes ”scenarie 2” på s. 102) i

Blicher-Mathiesen et al. (2023).

Der er anvendt effekter for 100% realisering af kollektive virkemidler samt klima-lavbund vurderet til vandløbskant i 2027, jf.

tabel 2 i Blicher-Mathiesen et al. (2023).

Vurderet af myndigheder i MIM/FVM og for punktkilder af kommunerne.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 1

Opgørelse af statusbelastning og baselineeffekter

Tabel 1.3

Sammenstilling af kvælstof-baselineeffekter i VP3 (2019-2027) og i den opdaterede baseline i second opinion til

brug for genbesøget (2022-2027)

VP3 VP3 genbesøg Bemærkning vedrørende ændring ift. VP3

(2019-2027)

(2022-2027)

Kvælstofeffekt til kyst,

tons N/år

I alt

Heraf

ca. 4.900

Ca. 3.700

Se Blicher-Mathiesen et al. (2024).

Er implementeret før 2022 og indgår derfor ikke i baselineeffekter for 2022-2027.

Kilde: Miljøstyrelsen, Blicher-Mathiesen et al. (2023): Opdatering af baseline 2027 og Blicher-Mathiesen et al. (2024): AU’s

bemærkninger til SEGES-notat om Opdatering af baseline 2027.

For fosfor er der også opgjort baselineeffekter svarende til ca. 35 tons pr. år,

jf. tabel 1.4.

Det omfatter

effekt af udtagning af landbrugsjord til udvikling i byer og infrastruktur, skovrejsning, pløjefri dyrkning,

samt ændrede fosforudledninger fra punktkilder, eksklusive akvakultur, der derfor bl.a. omfatter fos-

foreffekt af de spildevandsindsatser, der gennemføres af forsyninger/kommuner. Endelig er også ind-

regnet effekt af planer for udvikling af akvakultur. Reduktioner fra elementer i fosforbaseline vil også

have en positiv effekt på kvælstof-indsatsbehovet i de fosforfølsomme oplande.

Tabel 1.4

Sammenstilling mellem fosfor-baselineeffekter i VP3 (2019-2027) og de opdaterede fosfor-

baselineeffekter (2022-2027) i second opinion til brug for VP3 genbesøg.

VP3

(2019-2027)

Fosforeffekt til kyst, tons P/år

I alt

Heraf

Nedgang i dyrket areal

Skovrejsning

22,6

0,7

3,0 Samme bemærkninger som i tabel 1.3.

0,4 Samme bemærkninger som i tabel 1.3.

Som et nyt element indgår

udviklingen i pløjefri dyrkning, der vurde-

0,9 res at nedsætte tabet af fosfor via

mindsket erosion, og som derfor reduce-

rer fosfortabet.

44,4 Samme bemærkninger som i tabel 1.3.

-14,8 Samme bemærkninger som i tabel 1.3.

ca. 45

ca. 35

VP3 genbesøg Bemærkning

(2022-2027)

Pløjefri dyrkning

Punktkilder eksklusive akvakultur

Akvakultur

36,5

-15,3

Anm.: Miljøstyrelsen har fordelt alle effekter på de 108 kystvandoplande. Baselineeffekterne fremgår kun i områder

med indsatsbehov, hvilket kan medføre afvigelser mellem nationale opgørelser og effekter i denne tabel.

Der er anvendt udvaskningseffekter vurderet til vandløbskant i 2027 fra tabel 3 i Blicher-Mathiesen et al. (2023).

Baselineeffekt baseret på vurdering fra Miljøstyrelsen.

Kilde: Miljøstyrelsen og Blicher-Mathiesen et al. (2023).

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 1

Opgørelse af statusbelastning og baselineeffekter

Forsinkelseseffekter

Ved tidsforsinkelse forstås, at den fulde effekt af allerede implementerede virkemidler optræder med

forsinket effekt. Den primære årsag til tidsforskydninger skyldes vandets transportvej fra mark til fjord.

Der kan være forsinkelse fra tiltag er gennemført, til der opnås den fulde effekt i kystvande. Dette af-

hænger af jordbund og (hydro)geologiske forhold, dræning mm. i de enkelte oplande. I drænede op-

lande vil vandet hurtigt transporteres til kystvand, mens der i oplande, hvor der er stor transport via

grundvand, er længere forsinkelse. De længste tidsforsinkelser findes i dele af oplandene til Limfjor-

den og Mariager Fjord. Derfor vil den fulde baselineeffekt først blive opnået efter 2027. Der kan dog

også oplandsspecifikt være en vis effekt af tidligere gennemførte tiltag, både af tiltag der kan redu-

cere udvaskning eller øge udvaskning. Særligt skal dog nævnes, at der i 2021 blev ændret dele af

den generelle regulering, som findes i nitrathandlingsprogrammet, og derfor er elementerne ”skær-

pede udnyttelseskrav for husdyrgødning” og ”ændrede regler for dyrkning af humusjorde” udgået af

den opdaterede baseline 2027. Disse elementer må forventes at have en yderligere reducerede effekt

i perioden 2022-2027, afhængig af transporttid i det enkelte opland. I forbindelse med kystvandråde-

nes arbejde i Limfjorden, har AU vurderet, at der vil være forsinkelseseffekter i dele af dette opland.

Tidsforsinkelsen er ikke generelt kvantificeret for baseline 2019-2027 i VP3 eller den opdaterede

baseline 2022-2027, men det kan være aktuelt at inddrage de steder, hvor der er sikker viden om at

en betydelige tidsforsinkelse forekommer. Det skal bemærkes, at både tilstand i kystvande og næ-

ringsstofbelastningen til kystvande løbende overvåges, og der dermed kan følges udviklingen i både

tilstand og belastning, og der vil kunne tages stilling til justeringer ift. indsatser, hvis der opnås større

eller mindre reduktioner end der er estimeret i baseline.

Opdatering af baselinebelastning for 2027

Som nævnt ovenfor, opgøres den estimerede baselinebelastning i 2027 til brug for genbesøget af

kvælstofindsatsen i VP3 ud fra statusbelastning for 2021, justeret for baselineeffekterne i perioden

2022-2027. Baselinebelastningen angiver således Miljøstyrelsens vurdering af et middelret skøn for

næringsstoftilførslerne til danske kystvande i 2027 uden effekterne af indsatsprogrammet i VP3. Den

opdaterede baselinebelastningen i 2027 er på landsplan opgjort til 52.100 ton.

I Figur 1.3 sammenlignes de opdaterede baselinebelastninger til kystvandene med baselinebelastnin-

gerne fra VP3. Generelt er der stigende baselinebelastning i det østlige Danmark. I det vestlige Dan-

mark er baselinebelastningerne generelt omtrent uændrede ift. VP3, med undtagelse af nogle fjorde.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 1

Opgørelse af statusbelastning og baselineeffekter

Figur 1.3

Ændringer i baselinebelastning for 2027 fra VP3 til VP3 genbesøg, pct. af baselinebelastninger i VP3

(tallene i figuren angiver de procentvise ændringer for hvert kystvand)

Under -20 pct. (6)

-20 – -6 pct. (21)

-5 – 4 pct. (34)

5 – 19 pct. (21)

20 – 50 pct. (20)

Over 50 pct. (7)

Anm.: Der er ikke vist ændringer for områder med ænderinger på mellem -/+ 5 pct. ift. baselinebelastningen i VP3.

Områderne Lunkebugten og Christiansø har en stigning i baselinebelastningen over 90 pct. Der opgøres ikke

noget indsatsbehov i disse to kystvandoplande.

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Miljøstyrelsen.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

2. Miljømål og maksimale

næringsstofbelastninger

2.1 Introduktion til referencetilstande, miljømål,

modelberegninger og målbelastninger

Udarbejdelsen af referencetilstande, miljømål og estimater for målbelastninger (maximum allowable

input, MAI) udgør en central del af det faglige grundlag bag kvælstofindsatsbehovet i Vandområdepla-

nerne 2021-2027 (VP3).

Det faglige grundlag for opgørelse af kvælstofindsatsbehovet er baseret på flere årtiers forskning i det

danske havmiljø og opdateres og forbedres løbende. Der er senest gennemført en større opdatering

af det faglige grundlag i forbindelse med forberedelserne til VP3, herunder som opfølgning på en tidli-

gere international evaluering af danske marine modeller i 2017 (Herman et al., 2017), hvilket med-

førte væsentlige ændringer i kvælstofindsatsbehovet i individuelle oplande på tværs af landet.

Opgørelserne i VP3 er baseret på mekanistiske og statistiske marine modeller, som er udviklet af for-

skere fra Aarhus Universitet (AU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og DHI, som er blevet opda-

teret til brug for beregningerne i VP3. Modellerne er kalibreret og valideret i flere områder end tidli-

gere på baggrund af omfattende overvågningsdata, som er indsamlet siden 1990. Derudover er der

udviklet en ny opgørelsesmetode til typeinddeling af kystvandene, samt udviklet nye modelleringsme-

toder til at estimere referencetilstande og miljømål for god økologisk tilstand, og til at beregne MAI’er

for kvælstof til individuelle vandområder.

Det faglige grundlag for VP3 er dokumenteret i en række rapporter på Miljøstyrelsens hjemmeside, og

der er i forbindelse med second opinion blevet udarbejdet et introducerende notat af forskergruppen

bag størstedelen af det faglige grundlag (Erichsen et al., 2023). Det faglige grundlag for beregning af

maksimalt tilladte næringsstofudledninger til kystvandene (dvs. ”målbelastninger” eller ”MAI’er”) er

endvidere baseret på faglige vurderinger og korrektioner fra Miljøstyrelsen, med henblik på at sikre

konsistens med en række øvrige antagelser i VP3, som beskrives nærmere senere i dette kapitel.

Opgørelse af referencetilstande

Opgørelsen af referencetilstande spiller en afgørende rolle i anvendelsen af vandrammedirektivet, da

de anvendes som udgangspunkt for fastsættelsen af miljømål for den enkelte indikator i hvert vand-

område. Referencetilstandene er specifikke for hvert vandområde eller hver type af vandområder, og

repræsenterer tilstanden for de biologiske kvalitetselementer (BKE’er) svarende til uberørte eller næ-

sten uberørte forhold (dvs. minimal menneskelig påvirkning). Omtrent tilsvarende beskrivelser af refe-

rencetilstande gælder for understøttende fysisk-kemiske kvalitetselementer (FKE’er, bl.a. lysforhold

og næringsstofforhold), der understøtter BKE’erne,

jf. boks 1 i indledningen.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

Referenceforhold kan fastlægges ved observation af uforstyrrede kystvande af en lignende type ud-

ledt fra historiske observationer eller ved modellering, såfremt observationer ikke er tilgængelige. Ek-

spertvurderinger kan anvendes, når ingen af disse tilgange er mulige. For de danske kystvande er

referencetilstande opgjort for de tre BKE’er: Fytoplankton (små alger), Makroalger og Angiospermer

(bundplanter) og Bentiske invertebrater (bundfauna).

Vandområdespecifikke referenceværdier for indikatoren for fytoplankton, klorofyl-a-koncentrationen i

vandet, er beregnet med marine modeller og ved brug af næringsstofkoncentrationer i naturvandløb

med lav menneskelig påvirkning. Referenceværdier for indikatoren for rodfæstede bundplanter er ba-

seret på historiske målinger af udbredelsen af ålegræs fra omkring år 1900, for kystvande hvor disse

eksisterer, mens typespecifikke referencer er beregnet for øvrige områder. Referenceværdier for ben-

tiske invertebrater er opgjort som den højeste værdi i Dansk Kvalitetsindeks (DKI), som er et indeks,

der beskriver bundfaunaens sammensætning og tæthed. Bundfauna indgår ikke som element i opgø-

relser af kvælstofindsatsbehovet. Derfor beskrives denne kvalitetsparameter og dens miljømål ikke

nærmere.

Miljømålene for god økologisk tilstand er fastlagt for de tre BKE’er og er implicit fastlagt for FKE’erne

som de værdier, der understøtter at BKE’erne kan opnå god tilstand. Tilsammen angiver BKE’erne og

FKE’erne et vandområdes økologiske tilstand, der kan være enten høj, god, moderat, ringe eller dår-

lig. I direktivet forstås god økologisk tilstand fastlagt som en svag ændring (afvigelse) fra en referen-

cesituation med (næsten) uberørte forhold. Når BKE’erne og FKE’erne anvendes til at beskrive et om-

rådes økologiske tilstand, gøres det ud fra grænseværdier (EQR-værdier,

jf. boks 2.1),

der angiver

overgange mellem de fem tilstandsklasser, og som fastlægges nationalt for hver indikator og for hver

type af vandområder. For at sikre konsistens i miljømålene for indfrielse af vandrammedirektivet på

tværs af medlemslandene, indgår de nationalt fastlagte grænseværdier, herunder grænseværdier for

miljømål ved mellem god og moderat (G/M) tilstand, i en såkaldt ”interkalibrering” mellem EU-med-

lemsstater, som ligger inden for samme geografiske interkalibreringsområde (GIG), og som skal sikre

sammenlignelige miljømål for sammenlignelige vandtyper på tværs af landegrænser,

jf. boks 2.1 og

boks 1 i indledningen.

Miljømål for biologiske kvalitetselementer

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

Boks 2.1

Interkalibrering

Størrelsen på ’svage tegn på ændringer’, som anvendes i vandrammedirektivets normative beskrivelse af god øko-

logisk tilstand (GØT) for BKE’erne, er kvantitativt opgjort som en relativ afvigelse fra referencesituationen ved brug

af økologiske kvalitetsratioer (EQR). De økologiske kvalitetsratioer kan antage værdier mellem 1 og 0, hvor 1= ”ube-

rørt referencetilstand” og 0=”dårligst mulige tilstand”, og hvor GØT ligger på denne skala,

jf. også figur a i boks 1 i

indledningen.

For at sikre konsistens med opgørelsesmetoderne i omkringliggende lande, er der foretaget såkaldte interkalibrerin-

ger af de EQR-værdier, som EU-medlemslandene hver især har vurderet retvisende for grænserne mellem forskel-

lige tilstandsklasser i Vandrammedirektivet (Høj/God, God/Moderat, Moderat/Ringe, Ringe/Dårlig). Disse interkali-

breringer har til formål at sikre konsistens i miljømål på tværs af medlemsstaterne i åbne kystvande af samme type

og indebærer, at medlemslandene sammenligner deres nationale EQR-grænseværdier inden for nogle afgrænsede

geografiske områder, og evt. korrigerer de nationale miljømål (og dermed EQR-grænseværdier), så inddelingerne af

tilstandsklasser bliver så sammenlignelige som muligt på tværs af landegrænser. Da interkalibreringen primært om-

fatter åbne kystvande af samme type, har processen ikke umiddelbart betydning for fastlæggelse af MAI’er i for-

holdsvis lukkede kystvande, herunder områder, som deles med et naboland (fx Flensborg Fjord). Dog kan interkali-

brerede EQR-værdier anvendes til fastsættelse af klassifikationsgrænser i opstrøms områder til de interkalibrerede

kystvande, som det er gjort i VP3.

Interkalibreringsresultater offentliggøres i en EU-Kommissionsbeslutning, som der besluttes i et EU-Komité. Beslut-

ningen er dermed udarbejdet på baggrund af et naturfagligt grundlag, men i sidste ende politisk forhandlet.

Det bemærkes, at interkalibreringen af miljømål er ét skridt til at ensarte rammer for vandplanlægning på tværs af

EU-landene. Interkalibreringer sikrer dermed ikke en fælles tilgang mhp. bl.a. marin modellering som grundlag for

opgørelsen af indsatsbehovet mv. Interkalibreringer omfatter heller ikke aftaler om en evt. byrdefordeling på tværs af

EU-lande.

Kilde: Vandrammedirektivet og Miljøministeriet.

Der kan for hver BKE anvendes forskellige EQR-grænseværdier på tværs af kystvande, afhængigt af

resultaterne fra interkalibreringer i forskellige geografiske områder,

jf. også boks 2.1.

Altså kan der i

nogle kystvandområder være større relativ afstand mellem uberørt referencetilstand til en svag for-

styrrelse (GØT) grundet fx forskelle i typologiske eller hydromorfologiske forhold (fx vanddybder, salt-

holdighed eller strømforhold). Men som udgangspunkt er EQR’erne for den enkelte indikator relativt

ens for de forskellige kystvandområder.

For BKE-indikatoren for rodfæstede bundplanter (fx ålegræs) anvendes G/M-EQR på 0,74, svarende

til at dybdegrænsen ved miljømålet ved God/Moderat-grænsen afviger 26% fra referencetilstanden.

For BKE-indikatoren for klorofyl-a anvendes generelt en G/M-EQR på omkring 0,6, svarende til at klo-

rofylkoncentrationen, som definerer miljømålet, afviger 66% fra referenceværdien.

Der er to metoder til at regne en EQR-værdi, og hvilken metode, der gælder for den enkelte indikator, afhænger af om

indikatoren stiger eller falder med øget grad af menneskelig påvirkning. Afvigelsen for klorofyl er beregnet som

1/0,6=0,66, idet en EQR på 1 svarer til relativt lave klorofylkoncentrationer. For dybdegrænser svarer en EQR på 1 til rela-

tivt store dybder, hvorfor G/M-afvigelsen kan regnes som 1-0,74=0,26.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

Mens tilstandsvurderinger opgøres for alle tre BKE’er og de understøttende FKE’er, så er det kun

BKE-indikatoren ’klorofyl-a-koncentration’ og FKE-indikatoren for lysforhold, som anvendes i de ma-

rine modelberegninger til opgørelse af kvælstofindsatsbehovet. Lysforhold anvendes i den forbindelse

som en proxy for dybdegrænsen for rodfæstede bundplanter, da et vist lys-niveau er en forudsætning

for, at bundplanter kan overleve på de anvendte mål-dybder. Dybdegrænsen for rodfæstede bund-

planter anvendes således ikke direkte i modelberegningerne, da dette kvalitetselement også afhæn-

ger af andre presfaktorer som fx fiskeri med bundtrawl, hvis påvirkning ikke er mulig at kvantificere i

de marine modeller. Det samme gør sig gældende for BKE’en bundfauna, som også afhænger af

ikke-modellerbare presfaktorer. Det vurderes dog af både danske og internationale eksperter, at mo-

delleringen af kvalitetselementerne for klorofyl-a-koncentrationer og lysforhold udgør et solidt grund-

lag til at beregne de nødvendige næringsstofreduktioner til at nå GØT.

Opgørelse af de maksimalt tilladte næringsstofbelastninger (MAI)

Til at opgøre målbelastninger (dvs. de maksimalt tilladte næringsstofbelastninger, som understøtter

GØT), anvendes modelberegninger fra marine økosystemmodeller til at opgøre sammenhængen mel-

lem næringsstofbelastninger og de to miljø-indikatorer ”klorofyl-a” og ”lys” (som en proxy for dybde-

grænsen for bundplanter). Med afsæt i aktuel status og miljømål for de to miljø-indikatorer i hvert

kystvand kan modellerne, på baggrund af forudsætninger om fremtidige næringsstofbelastninger fra

andre lande og atmosfære samt respons-relationer for ændringer i indikatorerne ved ændringer i næ-

ringsstofbelastning, angive hvilket niveau af næringsstofbelastninger, som er foreneligt opnåelse af

miljømålene. Modelresultaterne og efterfølgende korrektioner bruges til at fastlægge maksimalt til-

ladte tilførsel af næringsstoffer (MAI) for at opnå god økologisk tilstand.

Modelberegningerne involverer flere trin og er beskrevet i kapitel 2 i den internationale evaluering i

fase II af second opinion (Herman et al., 2023), samt i Erichsen et al. (2023), samt i en række doku-

mentationsrapporter på Miljøstyrelsens hjemmeside

I næsten alle kystvande anvendes en mekanistisk model, og i nogle kystvande også en statistisk mo-

del til at modellere, hvordan indikatorerne klorofyl-a og lystilgængelighed (Kd, som en proxy for bund-

planter) påvirkes som følge af ændringer i næringsstofbelastninger. Relationerne er anvendt til at be-

regne målbelastninger for dansk kvælstofbelastning i en række scenarier, som undersøger forskellige

forudsætninger omkring udviklingen i næringsstofbelastning fra udenlandske næringsstofkilder, udvik-

lingen i dansk fosforbelastning, udviklingen i kvælstofdeposition fra atmosfæren samt scenarier for

konsekvenserne ved forskellige metodemæssige valg. Ved fx at anvende grænseværdierne for GØT

for hver indikator sammen med forudsætninger og antagelser om fosforbelastning, atmosfærisk depo-

sition og belastninger fra andre lande, estimeres indikator- og modelspecifikke kvælstof-MAI’er.

En samlet MAI beregnes som gennemsnittet af de op til fire model-specifikke kvælstof-MAI'er, som er

tilgængelige for hvert kystvand. Det bemærkes, at der i VP3 er anvendt et scenarie, hvor der antages

fremtidige næringsstofreduktioner i nabolande og fra atmosfærisk deposition. Dette indebærer bl.a.

inddragelse af de næringsstofreduktioner, som er præsenteret i tyske vandområdeplaner til hhv.

Nordsøen og Østersøen, reduktionsforpligtelser som er aftalt i internationale konventioner som HEL-

COM og reduktionsforpligtelser i EU’s NEC-direktiv. På baggrund af tyske vandområdeplaner forud-

Se dokumentation for fagligt grundlag vedr. kystvande på Miljøstyrelsens hjemmeside:

https://mst.dk/erhverv/rent-mil-

joe-og-sikker-forsyning/vandmiljoe/vandomraadeplaner/overblik-vandomraadeplanerne-2021-2027/supplerende-oplys-

ninger

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

sættes fx en 44 pct. reduktion i tyske kvælstoftilførsler til områder i indre danske farvande. Der er der-

med taget højde for andre landenes fremtidige reduktioner af næringsstofbelastninger for at opnå

målopfyldelse i egne kystvande i scenarieberegningen af MAI’er for danske kystvande. Det er således

disse antagelser, som ligger til grund for opgørelsen af de danske indsatsbehov i VP3.

For at kunne anvende MAI-beregningerne fra danske forskningsinstitutioner i de danske vandområde-

planer, er der for nogle kystvande behov for efterfølgende justeringer, der skal sikre, at MAI’erne ba-

seres på samme forudsætninger og regneprincipper, som anvendes i forbindelse med Miljøstyrelsens

vandplanlægning. Disse korrektioner er beskrevet i kapitel 2.4, men omfatter bl.a. justering af antagel-

ser vedrørende fosforbelastning i individuelle kystvande, hvilket påvirker kvælstof-MAI’erne.

2.2 Opsamling på resultater fra fase I og II vedr. referencer,

miljømål og målbelastninger

I fase I af second opinion udarbejdede COWI & NIRAS (2023) en redegørelse og handlerumsanalyse

for det faglige grundlag, og interessenter har efterfølgende har delt deres input hertil. I fase II blev der

foretaget en evaluering ved inddragelse af internationale eksperter (Herman et al., 2023), som bl.a.

analyserede det faglige grundlag for referencer, miljømål og opgørelser af maksimale næringsstofbe-

lastninger, herunder blev resultaterne fra fase I vurderet og kommenteret.

På baggrund af resultaterne fra fase I, herunder over 70 spørgsmål og input fra interessenter, blev

der i den internationale evaluering i fase II set nærmere på bl.a. opgørelserne af referenceforhold og

anvendte miljømål for god økologisk tilstand i VP3, samt hvordan disse relaterer sig til de tidligere be-

sluttede interkalibrerede resultater af EU-Kommissionen.

Panelet (Herman et al., 2023) foretog også en evaluering af de marine modeller, herunder af danske

forskeres kvalitetssikring af modellerne og af modellernes anvendelse til beregning af maksimale

kvælstofbelastninger, og de korrektioner, som foretages for at kunne beregne et samlet kvælstofind-

satsbehov i VP3. Det dækker bl.a. metodologien til at indregne antagelser om reduktioner fra andre

lande og atmosfære, gennemsnitsberegning af individuelle estimater for maksimale kvælstofbelast-

ninger, samt korrektioner som foretages i tilfælde, hvor belastningsopgørelserne ikke vurderes direkte

anvendelige i VP3. Derudover evaluerede panelet på anvendelsen af typologi, samt anvendelsen af

understøttende fysisk-kemiske elementer i både den tekniske og forvaltningsmæssige implemente-

ring af vandrammedirektivet.

En oversigt over centrale konklusioner samt konkrete anbefalinger til det danske vandplanlægnings-

arbejde vedrørende miljømål for god økologisk tilstand og beregning af målbelastninger for kvælstof

findes i nedenstående tabel 2.1 med oversatte anbefalinger og konklusioner fra de internationale ek-

sperter. I forbindelse med ministeriernes oversættelse kan der være truffet redaktionelle valg for at

understøtte formidlingen af panelets anbefalinger. Der henvises til den internationale rapport (Herman

et al., 2023) for panelets præcise formuleringer.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

Overordnet set blev det danske modelgrundlag og tilgang til fastlæggelsen af miljømål og bestemmel-

sen af de maksimale næringsstofbelastninger vurderet til at være egnet, robust og konsistent.

Taskforcen for second opinion vurderer, at der er to konkrete anbefalinger vedr. miljømål og målbe-

lastninger (fremhævet i tabel 2.1) fra fase II, som giver anledning til en konkret opfølgning i regi af se-

cond opinion-projektet. Dette beskrives nærmere i

kapitel 2.3.

For de andre anbefalinger indstilles, at de indgår i det videre arbejde med vandplanlægning efter se-

cond opinion og det kommende genbesøg af

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

Tabel 2.1

Konklusioner og anbefalinger fra second opinion fase II vedr. miljømål og målbelastninger.

Anbefalinger, som der lægges op til en opfølgning som en del af foreliggende rapport, er derudover

fremhævet.

Konklusion der støtter det faglige grundlag

Metoden for opgørelsen af statusbelastningen er overordnet set pålidelig. Tidsmæssige aspekter såsom tidsfor-

sinkelser, år-til-år variationer af vejret og langsigtede klimaændringer er fortsat kilder til usikkerhed.

Konklusion der støtter det faglige grundlag

Modellerne, som ligger til grund for vandplansarbejde ifm. VP3 er blevet forbedret siden VP2 – både kvalitativt

og med henblik på spatial detaljering.

Konklusion der støtter det faglige grundlag

Den nye type-inddeling af kystvande (typologi), anvendt i VP3, er en forbedring i forhold til typologien, brugt i

VP2.

Konklusion der støtter det faglige grundlag

De marine modeller er værktøjer, som ikke kun er egnede til formålet, men som er eksemplariske i den måde,

de afspejler de individuelle vandområder samtidigt med at sikre konsistens og sammenhæng på tværs af landet

og kystvandene.

Konklusion der støtter det faglige grundlag

Modellerne er et robust grundlag for at estimere nødvendige reduktioner af tilførslen af næringsstoffer til de for-

skellige vandområder, og der er ikke behov for yderligere forbedringer af disse modeller.

Konklusion der støtter det faglige grundlag

Videnskabeligt set er justeringen af referenceværdier for klorofyl og rodfæstede planter fra VP2 til VP3 en for-

bedring.

Konklusion der støtter det faglige grundlag

Der kan ikke findes tegn på stor inkonsistens mellem referencebetingelser for klorofyl-a og ålegræs, som er ba-

seret på hhv. modelestimater og observationer omkring år 1900.

Konklusion

Fortolkningen af den rekonstruerede kvælstofbelastning i 1900 udgør fortsat en videnskabelig problemstilling.

Konklusion

En nylig revision af kvælstofkoncentrationen i naturvandløb (som anvendes til baggrundsbelastninger, og kloro-

fyl-a referencer) forventes ikke at være så vigtig, at det berettiger til at genberegne alle modelresultater.

Anbefaling

I en fremtidig revision eller opdatering af VP’erne anbefales det, at opbygning af videnskabelig konsensus om

alle underliggende data inkorporeres i beslutningsprocessen om det faglige grundlag.

Konklusion

Opdateringen af referenceværdier for klorofyl-a i VP3 har - på grund af en tilsvarende justering af G/M-grænse-

værdier - ført til uoverensstemmelser mellem de afledte G/M-grænseværdier og de interkalibrerede G/M-græn-

seværdier, som ligger til grund for EU-Kommissionsbeslutning 2018/229.

Anbefaling til second opinion

Det rådes at sikre, at G/M-grænseværdier for klorofyl-a i åbne kystvande stadig er i overensstemmelse med Eu-

ropa-Kommissionens beslutning. Det anbefales især at ophæve nedjustering af G/M-grænseværdierne i de åbne

danske kystvande.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

Tabel 2.1 (fortsat)

Konklusioner og anbefalinger fra second opinion fase II vedr. miljømål og målbelastninger.

Anbefalinger, som der lægges op til en opfølgning som en del af foreliggende rapport, er derudover

fremhævet.

Konklusion

Justering af G/M-grænseværdierne for klorofyl-a til de interkalibrerede G/M-grænseværdier vurderes at løse

nogle af problemerne med henblik på byrdefordeling af indsatser med andre lande, fordi de nuværende danske

grænseværdier i VP3 er for lave til at muliggøre opnåelsen af den gode økologiske tilstand i nogle åbne kyst-

vande med stor udenlandsk påvirkning, selv hvis alle danske landbaserede næringsstofbelastninger fjernes helt.

Anbefaling

Derudover bør der tilstræbes større sammenhæng med HELCOM-målværdierne for klorofyl-a, så vidt muligt. De

interkalibrerede G/M-grænseværdier hænger meget bedre sammen med HELCOM-målværdier end de grænser,

der aktuelt bruges i VP3.

Anbefaling til second opinion

Der anbefales, at trunkere vurderinger og modelberegninger af dybdegrænsen for rodfæstede bundplanter til

den maksimale dybde af de pågældende vandområder. Det vurderes, at det i praksis kun vil gøre en forskel for

nogle få vandområder, mens det er lettere at forklare og giver behørig forrang til den biologiske kvalitetsparame-

ter, dvs. den observerede ålegræsdybdegrænse, over dens understøttende kvalitetsparameter (lys).

Anbefaling

Det anbefales, at fortsætte og uddybe udviklingen af grænseværdier for næringsstofkoncentrationer, for at være

i overensstemmelse med instruktioner vedrørende de fysisk-kemiske understøttende kvalitetselementer.

Konklusion der støtter det faglige grundlag

Der er ikke noget handlerum ift. at kunne justere MAI på baggrund af andre forudsætninger end dem, der alle-

rede lægges til grund i scenarieberegningerne. Det mest optimistiske scenarie er valgt vedrørende forbedring af

vandkvaliteten på grund af andre landes indsatser for at reducere tilførslen af næringsstoffer.

Konklusion der støtter det faglige grundlag

Foreløbigt, dvs. i hvert fald for VP3, er det fint, at fastsætte MAI som gennemsnit af MAI’erne, som hhv. modelle-

res af de mekaniske og statistiske modeller.

Anbefaling

For fremtiden anbefales det, at den mekanistiske model bruges til at fastsætte MAI, som giver muligheden for at

bruge de statistiske modeller til validering. Der vil i stigende grad være behov for statistisk ekspertise til at under-

støtte overvågningen af mange vandområder og undersøge, om effekterne på næringsstofbelastningen og på de

biologiske kvalitetselementer indtræder som forudsat.

Anbefaling

For fremtiden anbefales det, at MAI’erne genberegnes i takt med, at næringsstofbelastningen bringes ned og

statusbelastningen dermed nærmer sig målbelastningen, således at det på sigt sikres, at god økologisk tilstand

opnås for samtlige biologiske kvalitetselementer.

Anm.: Der gøres opmærksom på, at der i forbindelse med ministeriernes oversættelse kan være truffet redaktionelle

valg for at understøtte formidlingen af panelets anbefalinger. Der henvises til den internationale rapport

(Herman et al., 2023) for panelets præcise formuleringer.

Kilde: Herman et al. (2023).

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

2.3 Opfølgning og ændringer i fagligt grundlag for

målbelastninger

Som opfølgning på anbefalingerne og resultaterne fra fase I og II, er der med inddragelse af danske

forskere set på mulighederne for at tilpasse (”refitte”) miljømål for klorofyl-a i åbne vandområder og

for at tilpasse (trunkere) miljømål for rodfæstede bundplanter (fx ålegræs) i lavvandede områder.

Anbefalingen om ’refitting’ handler om at omgøre tidligere ændringer af miljømål for klorofyl-a-koncen-

trationer i åbne kystvande, som er foretaget i forbindelse med forberedelserne af VP3 og for nogle

områder helt tilbage ved forberedelserne af VP2, og som er implementeret på en måde, som gør det

svært at indfri de nye mål. Panelet anbefaler, at miljømålene, så godt som muligt, justeres tilbage til

tidligere interkalibrerede værdier, som er aftalt med Sverige og Tyskland i deres sammenlignelige

kystvande. Panelet vurderer, at det er i overensstemmelse med direktivet og er fagligt forsvarligt.

Den anden anbefaling om trunkering af miljømål for bundplanter i lavvande områder, handler om, at

der i nogle få områder anvendes miljømål om at bundplanter skal gro på dybder, som går ud over den

maksimale dybde i kystvandet, for at opnå god tilstand. Panelet giver udtryk for, at denne inkonsi-

stens, som udgangspunkt, bør rettes ved at trunkere miljømålene til de maksimale dybder, medmin-

dre andre fagligt dokumenterede og målbare alternativer foreligger.

Der er i regi af second opinion fase III fulgt op på begge anbefalinger fra det internationale panel, jf.

beskrivelser nedenfor, hvor det konkluderes, at anbefalingen om refitting af miljømål om klorofyl-a i

åbne kystvande vil kunne lede til alternative indsatsbehov inden for rammerne af vandrammedirekti-

vet og panelets anbefalinger. Opfølgningen vedrørende miljømål for bundplanter giver ikke anledning

til ændringer i forhold til opgørelse af målbelastninger og kvælstofindsatsbehov.

På baggrund af opfølgningen på panelets anbefalinger, vurderer taskforcen handlerum til at anvende

målbelastninger inden for tre alternative scenarier.

•

Den første opgørelse (scenarie 1) indebærer anvendelse af samme miljømål for klorofyl-a og lys

som i VP3 til opgørelse af målbelastninger. Dette scenarie udgør danske forskeres

(AU/DTU/DHI) bud på den fagligt mest korrekte løsning. Scenarie 1 vurderes at være inden for

rammerne af direktivet, idet vandrammedirektivet giver mulighed for at sætte mere strenge mål

end der direkte baseres på interkalibreringsbeslutningen. Det gælder også for områder, som tidli-

gere er interkalibreret til mere lempelige god/moderat (G/M-)grænser med andre lande.

De andre scenarier (2 og 3) indebærer opgørelser af målbelastninger, baseret på samme grund-

lag, antagelser og miljømål som i scenarie 1, men med ændrede målværdier for klorofyl i hhv.

åbne kystvande (scenarie 2), baseret på alternativ til scenarie 1 fra danske forskere.

28 åbne kystvande (scenarie 3), baseret på taskforcens forslag til tilpasning af målværdier

for klorofyl-a, som vurderes at være i tråd med direktivet og de faglige anbefalinger fra det

internationale panel.

•

Der indgår 12 interkalibrerede områder. Dertil indgår Christiansø med justering svarende til Bornholm.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

Se nærmere redegørelse for scenarier og vurderinger fra modelgruppen af forskere fra DTU/DHI/AU i

efterfølgende afsnit.

Jævnfør tabel 2.2 vurderes scenarie 1 at medføre målbelastninger på landsplan svarende til 37.900

ton N/år. Foretages en refitting af miljømål for klorofyl i 13 åbne kystvande (scenarie 2), opnås målbe-

lastninger på landsplan på godt 38.500 ton om året, mens refitting af klorofylmål i 28 åbne kystvande

(scenarie 3) vil medføre landsdækkende målbelastninger på 39.100 ton.

Det bemærkes, at både scenarie 1, 2 og 3 anbefales anvendt som midlertidige målbelastninger, idet

der frem mod kommende vandplanperioder, vil være behov for at konsolidere miljømål gennem bl.a.

en re-interkalibrering med Tyskland og Sverige. De præsenterede handlerum for justering af miljømål

i denne rapport kan i det lys justeres som følge af en ny interkalibrering.

Tabel 2.2

Handlerum for kvælstof-målbelastninger til genbesøg efter second opinion, baseret på tre scenarier

for refitting af klorofyl-a-målværdier i indre danske farvande

VP3

Scenarie 1 Scenarie 2 -

- samme refitting af 13

miljømål som

områder

VP3)

Scenarie 3 -

refitting af 28

områder

Tons Kvælstof / år

Kvælstof-målbelastning som sigtes

efter i VP3 (forudsætter realisering af

fosforbaseline for 2022-2027)

Heraf kvælstof-målbelastning forudsat

fosforbelastning i 2021

Heraf effekt på kvælstof-målbelastning

ved realisering af fosforbaseline for

2022-2027

Antal områder med ændret MAI, som

direkte konsekvens af refitting

38.300

37.900

37.800

100

38.500

38.300

200

39.100

38.900

200

Anm.: Værdier i tabellen er afrundet til nærmeste 100 tons. Målbelastninger i VP3 og i scenarier 1-3 i second opinion er

opgjort under forudsætning om realisering af væsentlige reduktioner fra andre kilder end danske landbaserede

kilder til næringsstoftilførsler til kystvandene, opgjort pba. oplysninger fra tyske vandområdeplaner og

internationale havkonventioner (HELCOM), samt NEC-direktivet.

Målbelastningerne i scenarie 1-3 er opgjort under forudsætning af fosforbelastnigner svarende til status for 2021.

I VP3 blev der forudsat en målbelastning svarende til baselinebelastningen for fosfor i 2027.

Det opdaterede belastningsdata, samt opdateringen af baselinebelastning i second opinion, medfører ændrede

målbelastninger i næsten alle kystvande ift. VP3.

Kilde: VP3 og Miljøstyrelsen.

Til tabel 2.2 og de tre scenarier bemærkes i øvrigt, at målbelastningerne er forudsat fosfor-statusbe-

lastningen 2021, hvilket afviger fra VP3, hvor baseline tog højde for fosforbaselineeffekter frem til

2027. Såfremt fosfor-baselineeffekterne for 2022-2027 realiseres som forudsat, vil fremtidige kvæl-

stof-målbelastninger i de tre scenarier kunne opjusteres med ca. 100-200 tons N/år, afhængigt af

målbelastningsscenariet. Det foreslås dog, at fosfor-baselineeffekternes betydning for fremtidige

MAI’er lægges til grund ved beregning af indsatsbehov (ligesom kvælstof-baselineeffekter lægges til

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

grund i indsatsbehovet). Det betyder, at der ifm. opgørelsen af indsatsbehovet for de enkelte områder

tages højde for både kvælstof- og fosforeffekten af baselineelementer.

Det bemærkes, at fastlagte værdier for miljømålene for klorofyl-a og rodfæstede bundplanter er nød-

vendige for at kunne levere på forskellige forpligtelser i vandrammedirektivet. Det ene omhandler

brug til opgørelse af tilstandsvurderinger, og dokumentation for indfrielse af GØT. Den anden anven-

delse omhandler den måde miljømålene bruges til at opgøre det nødvendige indsatsbehov i et ind-

satsprogram, og det er i dette regi, at Second opinion følger op på panelets anbefalinger vedrørende

refitting og trunkering af miljømål. Det bemærkes endvidere, at anvendelse af miljømålene til til-

standsvurdering af den økologiske tilstand i danske kystvande er den væsentligste anvendelse og for-

mål, idet vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at opnå god tilstand. Anvendelse af mil-

jømålene som grundlag for at kvantificere omfanget af nødvendige indsatser, som skal leveres for at

understøtte god tilstand i kystvandene, fremgår også som en central del af de forpligtelser som vand-

rammedirektivet stiller medlemsstaterne. Det handler bl.a. om løbende at præsentere nye vandområ-

deplaner og redegøre for fremtidig indfrielse af direktivforpligtelserne i vandmiljøet.

Jf. kommissorium for second opinion er opgaven at afdække alternative valg, forudsætninger eller an-

tagelser, som vil kunne lede til et alternativt kvælstofindsatsbehov. I nedenstående opfølgning på an-

befalingerne fra det internationale evalueringspanel lægges der således vægt på, hvordan der kan

følges op på anbefalingerne i forhold til opgørelse af kvælstofindsatsbehovet, mens øvrige konse-

kvenser i forhold til vandplanlægning og tilstandsvurdering kun berøres i begrænset omfang.

Justering af miljømål for klorofyl-a i åbne kystvande

Som vist i tabel 2.1 om panelets konklusioner og anbefalinger, har det internationale panel i fase II af

second opinion præsenteret en anbefaling om at justere (”refitte”) miljømål i åbne kystvande:

” Opdateringen af referenceværdier i VP3 har – på grund af en tilsvarende justering af G/M-

grænseværdier – ført til uoverensstemmelser mellem de afledte G/M-grænseværdier og de

interkalibrerede G/M-grænseværdier, som ligger til grund for EU-Kommissionsbeslutning

2018/229.”

” Der rådes til at sikre, at G/M-grænseværdier i åbne kystvande stadig er i overensstemmelse

med Europa-Kommissionens beslutning. Det anbefales især at ophæve nedjustering af G/M-

grænseværdierne i de åbne danske kystvande. ”

Anm.: Der gøres opmærksom på, at der i forbindelse med ministeriernes oversættelse kan være truffet redaktionelle

valg for at understøtte formidlingen af panelets anbefalinger. Der henvises til den internationale rapport

(Herman et al., 2023) for panelets præcise formuleringer.

Kilde: Se hhv. s. 66 og 18 i Herman et al., 2023.

Den nærmere baggrund for panelets anbefaling kan findes i kapitel 1 i fase II-rapporten (Herman et

al., 2023). Denne rapport fokuserer på muligheder for opfølgning på anbefalingerne.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

I forbindelse med opfølgningen på panelets anbefalinger er to alternative veje blevet undersøgt i for-

hold til en midlertidig refitting af miljømålene for klorofyl-a i åbne kystvande og som ligger til grund for

henholdsvis scenarie 2 og scenarie 3 i tabel 2.2:

Opfølgning ved modelgruppen af forskere fra DTU/DHI/AU, som indebærer, at refitting af klorofyl-

mål sker med afsæt i konkrete målværdier for klorofyl-a koncentrationer, som kan genfindes i

EU-Kommissionsbeslutning 2018/229 –

Indebærer refitting af 13 kystvande, jf. figur 2.1.

Udvidet opfølgning mhp. at afdække det fulde handlerum, som taskforcen for second opinion vur-

derer afspejler anbefalingerne af den internationale evaluering i fase II, og som ligger inden for

rammerne af vandrammedirektivet –

Indebærer refitting af 28 kystvande, jf. figur 2.2.

ii)

I tillæg til mulighederne for midlertidig refitting af miljømål, er der også set på behovet for en re-inter-

kalibrering, som skal udgøre en langsigtet løsning for konsolidering af miljømål i indre danske far-

vande.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

Figur 2.1

Kort over åbne kystvande i indre danske

farvande, herunder de 13 områder som indgår i

modelgruppens forslag til håndtering af

anbefaling om refitting fra fase II (scenarie 2)

NEA8b (7)

NEA8b Øresund (1)

BC6 (5)

Øvrige åbne kystvande

(15)

Fjorde og andre kystvande

(81)

Figur 2.2

Kort over åbne kystvande i indre danske

farvande, herunder de 28 områder i en udvidet

håndtering af anbefaling om refitting fra fase II

(scenarie 3)

NEA8b (7)

NEA8b Øresund (1)

BC6 (5)

BC8 (vurdering fra SO) (8)

Øvrige NEA8b (vurdering

fra SO) (7)

Fjorde og andre kystvande

(81)

Anm.: Tal i figur 2.1 og 2.2 angiver ID numre for kystvande som er omfattet af mulig refitting i hhv. scenarie 2 og 3.

Definitionen af åbne kystvande af baseret på områder med VP2-typologierne OW1, OW2, OW3a, OW3b og

OW3c, som var gældene i forbindelse med interkalibreringerne i 2013 (under VP1) og i 2016.

Det bemærkes til figur 2.1, at modelgruppen peger på 12 interkalibrerede kystvande til refitting, men anbefaler at

et 13. område (Christiansø, ID57) behandles på lige vilkår med Bornholm i BC6-området.

”Vurdering fra SO” i figur 2.2 henviser til taskforcens forslag til refitting, herunder hvilke GIGs de danske

kystvande hører til ift. refitting.

Kilde: Egen tilvirkning og visualisering baseret på data fra modelgruppen af danske forskere (AU/DHI/DTU), COWI

& NIRAS (2023), Miljøstyrelsen og baggrundsrapporter til interkalibreringer i tabel 2.3.

i) Opfølgning fra modelgruppen vedr. refitting af klorofylmål:

Såfremt der skal refittes, anbefaler modelgruppen (AU/DHI/DTU) en løsning, som indebærer, at refit-

ting af klorofyl-a-mål sker i tråd med målværdier for klorofyl-a koncentrationer, som kan genfindes i

EU-Kommissionsbeslutning 2018/229 (Timmermann et al., 2024). Sådanne værdier fremgår for de

såkaldte interkalibreringsområder (GIGs) i Kattegat (NEA8b) og i Østersø-området (BC6). Disse to

GIGs blev interkalibreret med Sverige i 2016

. Denne tilgang indebærer refitting af 13 åbne kyst-

vande.

I disse to GIGs har modelgruppen fundet frem til i alt 12 kystvande, som indgik i interkalibreringen. Et

13. område, som også anbefales at indgå i en refitting, er Christiansø, som modelgruppen anbefaler,

Det bemærkes, at hovedforfatteren til baggrundsrapporten til interkalibreringen med Sverige i 2016 er en del af model-

gruppen af faglige rådgivere inden for marinbiologi fra AU/DHI/DTU.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

at man behandler på lige vilkår med kystvandet omkring Bornholm i BC6-området. Modelgruppen be-

mærker også, at området ”Lillebælt, Snævringen” er udeladt, da det ikke eksisterede som selvstæn-

digt kystvand ved interkalibreringen i 2016.

Modelgruppens opfølgning på panelets anbefaling om refitting af klorofyl-a-mål indebærer således, at

referenceværdier og klorofyl-a-målene i de 12 (+1) kystvande i NEA8b og BC6, som indgik i interkali-

breringen med Sverige i 2016, tilbageføres til de målværdier for klorofyl-a koncentration, som fremgår

af både baggrundsrapporten og Kommissionsbeslutning 2018/229, jf. tabel 2.3. I tillæg hertil anbefa-

ler modelgruppen, at der initieres en proces for re-interkalibrering for fytoplankton med tyske og sven-

ske myndigheder (Carstensen et al., 2024).

Det bemærkes, at modelgruppen i sin opfølgning også har undersøgt alternativer til den foreslåede

løsningsmodel for en midlertidig refitting, herunder afdækket metodiske muligheder for at refitte enten

EQR-værdier, referenceværdier eller klorofyl-a-grænseværdier (Timmermann et al., 2024). Model-

gruppen vurderer dog, at en midlertidig reftting bedst håndteres ved at tilbageføre både klorofyl-a-re-

ferencer og grænseværdier for klorofyl-a koncentration i det enkelte kystvand til at være i overens-

stemmelse med i Kommissionsbeslutning 2018/229.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

Tabel 2.3

Overblik over interkalibreringsgrupper (GIGs) i indre danske farvande og god /moderat (G/M)

grænseværdier for sommer klorofyl-a-koncentration (gns. maj-sep.) og tilhørende EQR-værdier (i

parentes), vist for VP2, VP3 og kommissionsbeslutninger fra 2013, 2018 og 2024

Interkalibreringsom-

råde, GIG

Dansk typologi i interkali-

berede områder (GIGs)

ifm. interkalibreringerne

med Sverige og Tyskland

(jf. Task 8 i fase I rapport

(COWI og NIRAS, 2023)

Kommissi-

onsbeslut-

ning om

interkali-

brering fra

2013

VP2 (2015-

2021):

Gennemsnit-

lig G/M-

grænse for

vandområder

i samme IC-

type

Kommissi-

onsbeslut-

ning om

interkali-

brering fra

2018 og

2024

VP3 (2021-2027)

Gennemsnitlig

G/M-grænse for

vandområder i

samme IC-type

Klorofyl-a koncentration

(EQR-værdier)

NEA8b

(Sverige,

Kattegat, Storebælt)

(Carstensen, 2016)

NEA8b

(Sverige,

Øresund)

(Carstensen, 2016)

BC6

(Sverige)

(Carstensen, 2016)

Indre danske farvande

Typologi: OW1 og OW2

Antal kystvande: 7 (interka-

libreret) + 7 (inden for

GIG’en)

Øresund

Typologi: OW2

Antal kystvande: 1

Østersøen øst for Sjælland

Typologi OW3b og OW3c

Antal kystvande: 4 + Chris-

tiansø

Smålandsfarvandet og om-

råder syd for Lillebælt og

Storebælt

Typologi OW3c

Antal kystvande: 8

1,6 µg/L

(0,6)

1,7 µg/L

(0,6)

1,7 µg/L

(0,6)

1,58 µg/L

(0,64)

1,63 µg/L

(0,59)

1,72 µg/L

(0,62)

(0,60)

1,31 µg/L [1,35

µg/L]

(0,64)

1,5 µg/L

(0,59)

1,23 µg/L [1,18

µg/L]

(0,62)

1,39 µg/L

(0,60)

BC8

(Tyskland)

(ECOSTAT, 2013)

(0.6)

1,5 µg/L

(0,6)

Ifølge baggrundsrapporten for BC8 fra 2013 (ECOSTAT, 2013) blev grænsen mellem god og moderat tilstand

(G/M-grænsen) sat til 1,9 µg/L for den fælles opgørelsesenhed, der anvendes til interkalibreringen af BC8.

Denne koncentration blev ikke præsenteret i Kommissionsbeslutningerne fra 2013 og 2018. Kun den tilsvarende

EQR-værdi på 0,6 for G/M-grænsen præsenteres i Kommissionsbeslutningerne.

De beregnede gns. målkoncentrationer i kantet parentes ”[]” ud for NEA8b og BC6 er baseret på hhv. alle

”7+7=14” vandområder inden for NEA8b og ”4+1=5” områder inden for BC6 (svarende til de områder, der

indgår i refitting i scenarie 3), mens gns. koncentrationer som ikke står i [] ud for NEA8b og BC6 er baseret på

de hhv. 7 og 4 områder, som indgår i refitting i scenarie 2.

Kilde: For individuelle baggrundsrapporter til interkalibreringerne henvises til kilder jf. literatturlisten, som angivet i

kolonnen til venstre.

Kommissionsbeslutning fra 1. interkalibreringsfase (2013):

https://eur-lex.europa.eu/legal-

content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32013D0480&from=DA.

Kommissionsbeslutning fra 4. interkalibreringsfase (2024):

https://eur-lex.europa.eu/legal-con-

tent/DA/TXT/?uri=CELEX:32024D0721

Grænseværdier i Vandområdeplanerne 2015-2021 (VP2):

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/1399

Grænseværdier i Vandområdeplanerne 2021-2027 (VP3):

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/792

Taskforcen for second opinion peger på, at der er behov for en re-interkalibring med Sverige og Tysk-

land for hele området i åbne kystvande i de indre danske farvande. Taskforcens tilgang til brug for

ii) Alternativ opfølgning fra taskforce til second opinion vedr. refitting af

klorofylmål:

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

VP3 indebærer mulighed for refitting af 28 åbne kystvande, hvoraf 13 kystvande også indgår i model-

gruppens opfølgning.

Det er taskforcens vurdering, på baggrund af anbefalinger fra det internationale panel og analyser i

second opinion, at en sådan refitting vil kunne sikre miljømål for klorofyl-a i alle områder med samme

interkalibreringstype under hensyntagen til

a) danske forskeres vurdering af god økologisk tilstand for klorofyl i VP3,

b) de værdier, som under VP1 og VP2 blev aftalt i interkalibreringer med Sverige og Tyskland, og

c) de miljømål som Danmarks nabolande aktuelt sigter efter at opfylde, og som dermed influerer Dan-

marks muligheder for at leve op til egne miljømål.

På baggrund af data om danske og udenlandske næringsstoftilførslers påvirkning af vandmiljøet i

åbne kystvande i de indre danske farvande og data om andre landes miljømål i VP3, som afspejler

tidligere baggrundsrapporter til interkalibreringer fra henholdsvis 2013 (med Tyskland) og 2016 (med

Sverige), så vurderes det ikke, at modelgruppens forslag håndterer panelets anbefaling og panelets

argumentation herfor fuldt ud. Der vurderes at være grundlag for at udvide den midlertidige refitting til

flere vandområder.

Da en re-interkalibreringsproces kan tage flere år, som de internationale eksperter antyder, så er der

behov for en midlertidig løsning i form af en såkaldt ”refitting” af de eksisterende miljømål i VP3. Task-

forcen vurderer i den forbindelse, at opfølgningen på anbefalingen fra det internationale panel i fase II

kan udvides til at omfatte flere områder, end hvad der anbefales af modelgruppen af forskere fra

AU/DHI/DTU. En udvidet løsningsmodel indebærer, at der foretages refitting i alle kystvande, der

havde åbentvandstypologi

på det tidspunkt, hvor interkalibreringerne med Sverige og Tyskland blev

foretaget. Typologierne som anvendes i det faglige grundlag til VP3 er opdateret og har en ny indde-

ling i forhold til typologierne, som blev anvendt i tidligere vandområdeplaner. Denne opdatering, vur-

derer det internationale panel, udgør en forbedring i det faglige grundlag. De 28 åbne kystvande i in-

dre danske farvande, som ses på i scenarie 3 for refitting, dækkede over 5 VP2-typologier, som ikke

blev anvendt for andre kystvande. I VP3 dækker de 28 områder over 9 forskellige VP3-typologier,

som også anvendes for andre kystvande, der ikke havde åbentvandstypologi i VP2.

I den udvidede løsningsmodel (scenarie 3) foreslås, at alle åbne kystvande refittes i de indre danske

farvande, idet områderne på baggrund af resultaterne fra fase I og II i second opinion alle vurderes af

taskforcen at have tilknytning til de gennemførte interkalibreringer på baggrund af deres typologier i

både VP2 og VP3 og geografiske placeringer, og derfor alle vurderes at være relevante for en kom-

mende re-interkalibrering. Det gælder dog, at det faglige grundlag bag interkalibreringen, særligt med

Tyskland, ikke entydigt beskriver, hvilke værdier og områder, som skal anvendes fra baggrundsrap-

porterne, og hvordan disse indgår i efterfølgende kommissionsbeslutninger. Dette gælder kun i nogen

grad for interkalibringen med Sverige, hvor der ikke er klarhed over, om argumentationen om hvilke

områder, som indgik i interkalibreringen, fortsat bør gælde ved en fremtidig re-interkalibrering, lige-

som der kan være tegn på, at svenske myndigheder anvender resultaterne fra interkalibreringen på

en anden måde end der fremgår i kommissionsbeslutningen.

Der refereres til typologien, som blev anvendt ifm. VP1 og VP2:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/438.

Ty-

pologi fra VP1 og VP2 blev erstattet af en ny inddeling i VP3, som ikke på samme måde skelner mellem åbne kystvande og

lukkede kystvande.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

Det bemærkes i øvrigt, at alle områderne i betydende grad belastes af næringsstoffer fra andre lande.

Panelets vurderinger om betydningen af belastninger fra andre lande på miljøtilstanden i åbne kyst-

vande og deres anbefalinger til håndtering af disse, er beskrevet nærmere i kapitel

4.4

om byrdefor-

deling.

I det følgende uddybes det, hvorfor taskforcen foreslår refitting i de forskellige områder, jf. scenarie 3.

Refitting i BC8-området i Smålandsfarvandet, og området syd for Lillebælt og Storebælt

Modelgruppens forslag til opfølgning indebærer ikke refitting af kystvande i åbenvandsområder syd

for Fyn og Sjælland. Disse områder blev i 2013 interkalibreret med tyske kystvande i BC8-GIG’en, jf.

resultater fra COWI & NIRAS (2023) i second opinion fase I. Det bemærkes dog, at der er en vis

uklarhed forbundet med interkalibreringen af BC8 fra 2013. For eksempel kan de konkrete bag-

grundsdata fra interkalibreringen ikke længere fremskaffes, ligesom at beregningsforudsætninger og

antagelser om referencer er blevet opdateret i to omgange i disse områder siden interkalibreringen i

2013.

Dertil kommer, at de præsenterede klorofyl-a-målværdier på 1,9 µg/L ved G/M-grænsen, som fremgår

af baggrundsrapporten for interkalibreringen, ikke kan genfindes i Kommissionsbeslutningerne om

interkalibreringsresultater fra 2013 eller 2018, men kun de aftalte GM-EQR-værdier. Modelgruppen

vurderer på den baggrund, at det alene er EQR-værdier, som er interkalibreret og derfor kan benyt-

tes. Denne udlægning er det internationale panel dog ikke enig i. Det er endvidere uklart, præcist

hvilke kystvande, der indgik i interkalibreringen i BC8.

På den baggrund kan der være faglige argumenter for at sige, at der ikke er noget fagligt grundlag for

at foretage refitting af miljømål i BC8 GIG’en (se også modelgruppens vurdering i Boks 2.1).

Taskforcen vurderer alligevel, at det kan overvejes at anvende miljømålet på 1,9 µg/L i BC8-områ-

derne inden for rammerne af anbefalingen fra det internationale ekspertpanel og for vandrammedirek-

tivet. Det skyldes, at en analyse foretaget ifm. second opinion i forlængelse af anbefalingerne fra in-

ternationalt panel viser, at tyske myndigheder fortsat bruger resultaterne fra den gennemførte interka-

librering fsva. de interkalibrerede miljømål i tyske kystvande. Hertil bemærkes, at tyske næringsstof-

belastninger har stor betydning for vandmiljøet i BC8-området, hvorfor det ifølge modelgruppens be-

regninger i flere områder kræver reduktioner helt ned til under baggrundsbelastningsniveau for at

opnå de miljømål for klorofyl-a, som gælder i VP3 i BC8-området.

Derfor er der undersøgt en opfølgningsmodel, som indebærer, at 8 kystvande, som i tidligere vand-

områdeplaner indgik i typologien ”OW3a”

refittes til den tidligere G/M-grænse på 1,9 µg/L fra bag-

grundsrapporten for interkalibreringen af BC8 fra 2013.

Refitting i øvrige NEA8b-områder i Kattegat

Taskforcen foreslår også en anden udvidelse af modelgruppens forslag til opfølgning, ved at inklu-

dere alle kystvande af typologierne ”OW1” og ”OW2” i de tidligere vandområdeplaner i refittingen i

Kattegat (NEA8b).

”Open Water 3a” (vest for Øresund og syd for Lillebælt og Storebælt).

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

Der er således syv kystvande

, som er udeladt af interkalibreringen fra 2016 med Sverige, og som

modelgruppen derfor ikke har inddraget i deres forslag til opfølgning. I taskforcens udvidede opfølg-

ning foreslås, at disse syv kystvande refittes sammen med de syv områder, som foreslås refittet i mo-

delgruppens forslag til opfølgning, og at alle områderne refittes til det interkalibrerede miljømål for klo-

rofyl-a i NEA8b. Dette miljømål ligger under miljømålene i VP2 for tre af de syv åbne kystvande i

NEA8b, som ikke indgik i interkalibreringen (dvs. en refitting vil medføre mere strenge mål end i VP2),

og på niveau med miljømålene i VP2 for de resterende 4 områder. I forhold til miljømålene i VP3, vil

refittingen medføre højere miljømål for klorofyl-a i seks af de syv områder (dvs. mere lempeligt end i

VP3).

Idet panelet har peget på at omgøre ændringerne af miljømål i åbne kystvande, så de ikke ligger la-

vere end aftalte mål med andre lande, og at områdernes typologier er sammenlignelige med det øv-

rige områder i NEA8b, vurderer taskforcen, at det er berettiget, også at refitte målene i disse områder

til samme værdi. Dertil kommer, at områdernes miljømål, i hverken VP2 eller VP3, peger entydigt i

retning af, at kystvandendes målkoncentrationer for klorofyl-a bør ligge enten over eller under miljø-

målene i omkringliggende åbne kystvande i NEA8b-området.

Figurer 2.1 og 2.2 ovenfor illustrerer hvilke kystvande, som forslås refittet i modelgruppens forslag til

opfølgning (scenarie 2), og hvad taskforcen vurderer, der er inden for rammerne af panelets anbefa-

linger om refitting af klorofylmål og inden for rammerne af vandrammedirektivet (scenarie 3).

Taskforcen kan konstatere, at de nuværende danske mål (jf. VP3) i BC8-områderne tæt mod Tysk-

land er væsentlig lavere end de tyske, og at man ved den udvidede løsningsmodel opnår, at målene

kommer på et mere sammenligneligt niveau som de tyske mål.

Taskforcen bemærker, at second opinion har haft til opgave at afdække handlerummet for alternative

valg, antagelser og forudsætninger for beregning af kvælstofindsatsbehovet, som ligger inden for

rammerne af vandrammedirektivet og anbefalinger fra second opinion. Vurderinger af hvilken økolo-

gisk tilstand de justerede klorofyl-a-målværdier indebærer, og hvordan disse kan finde anvendelse i et

genbesøg af vandområdeplanerne 2021-2027 ligger uden for kommissorium for second opinion.

Taskforcen har dog i sin opfølgning med modelgruppen (AU/DHI/DTU) forsøgt at indhente svar på det

internationale panels konklusion om, at der med de opdaterede referenceværdier i VP3 ikke fremgår

argumenter for, at der også skulle være etableret ny viden om god/moderat grænseværdier for kloro-

fyl-a i åbne kystvande i forhold til tidligere, hvilket vil kunne understøtte valget om fortsat at anvende

de interkaliberede GM-EQR-grænseværdier, som er baseret på det tidligere faglige grundlag til VP2.

Den oprindelige vurdering om god/moderat grænseværdier for klorofyl, som fremhæves i tidlige inter-

kalibreringer var baseret på ekspertvurdering om at det svarer til estimerede klorofyl-a-koncentratio-

ner fra midten af det 20. århundrede (Carstensen og Henriksen, 2009; Carstensen et al., 2008). Hertil

bemærker panelet, at ændringen i de danske miljømål for klorofyl fra VP2 til VP3 var en ”rather tech-

nical exercise” (’et regneteknisk resultat’, red.) af anvendelsen af de opdaterede referenceberegnin-

Områderne ”Storebælt NV”, ”Djursland, Øst” og ”Ålbæk Bugt” (ved Skagen) blev ikke inkluderet i interkalibreringen for

NEA8b fra 2016, fordi analyser i VP2 viste, at de tilhørte end anden vandområdetype, som afveg fra de øvrige områders

klorofyl-type. Områderne ”Anholt”, ”Læsø” og ”Jammerland Bugt” var heller ikke inkluderet, da de ligeledes tilhørte en

anden type. Derudover eksisterede ”Lillebælt, Snævringen” ikke som selvstændigt kystvand i 2016, men blev først oprettet

ifm. revurdering af typologier til VP3, hvor de tidligere to kystvande omkring den smalleste del af Lillebælt blev til tre kyst-

vande, med ”Lillebælt snævringen” placeret geografisk i midten af de tre.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

ger (som panelet dog anerkender som fagligt mere valide) på EQR-værdierne fra gennemførte inter-

kalibreringer (som var baseret på tidligere datagrundlag), og ikke som resultat af nye betragtninger,

vurderinger eller viden om grænsen mellem god og moderat økologisk tilstand for klorofyl-a koncen-

trationer. Taskforcen vurderer ikke, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at panelet ikke har ret i denne an-

tagelse.

Taskforcen har taget til efterretning, at det er modelgruppens vurdering, at de anvendte tilstands-

grænseværdier for klorofyl-a koncentrationer i VP3, herunder G/M-grænsen (miljømålet) er mere ret-

visende for beskrivelse af den økologiske tilstand for fytoplankton, end tidligere anvendte eller interka-

librerede grænseværdier for klorofyl-a koncentrationer.

Taskforcen bemærker, at vurderinger fra danske forskere om god økologisk tilstand bør indgå i en

videre opfølgning om re-interkalibrering af miljømålene med Sverige og Tyskland, mhp. anvendelse i

fremtidige vandområdeplaner.

Taskforcen har forelagt nærværende afsnit om opfølgning på anbefalinger om reffiting for modelgrup-

pen af danske forskere, som har bistået med faktatjek i selve afsnittet, og som har fremsendt en

skriftlig bemærkning, jf. boks 2.1.

Boks 2.1

Skriftlig bemærkning fra modelgruppen vedr. kapitel om refitting af miljømål for klorofyl til brug for

beregning af indsatsbehov

Modelgruppen vurderer, at klorofyl-a referencer og tilhørende mål bestemt i VP3 er baseret på bedste faglige grund-

lag, eksisterende kommissionsbeslutninger, og ikke er i modstrid med VRD. Opdateringen af klorofyl referencer

medfører ændringer i klorofylmål ift. interkalibrerede værdier, og modelgruppen anerkender, at de internationale

eksperter har anbefalet at benytte interkalibrerede klorofyl værdier til trods for, at baggrunden for dem er mere end

10 år gamle, og ikke har været genbesøgt i hverken Tyskland eller Sverige.

Modelgruppen har været grundigt igennem både kommissionsafgørelser og baggrundsmaterialer, og det er model-

gruppens vurdering, at der alene er diskrepans mellem interkalibreringsbeslutning og VP3 miljømål for 12 vandom-

råder.

Som opfølgning på de internationale eksperters anbefalinger, mener modelgruppen, at anbefalingen fra panelet kan

gennemføres ved at tilbageføre klorofyl-a G/M grænser i 12 vandområder til VP2-reference- og målværdier, sva-

rende til interkalibreringsbeslutning fra 2018. Dermed følges anbefaling fra panel, men det er vigtigt at understrege,

at mål i givet fald baseres på et forældet fagligt grundlag herunder manglende hensyntagen til vandområde-speci-

fikke karakteristika.

For de resterende åbentvandsområder er der ikke konsensus om interkalibreringsresultater for klorofyl, men kun

EQR. Især for BC8 indgår der ingen målværdier for klorofyl, men alene EQR-værdier, i de seneste kommisionsafgø-

relser (2013, 2018 og 2024). Miljømål foreslået i baggrundsmaterialet er ikke inkluderet i kommissionsafgørelserne,

og der er inkonsistens mellem foreslående miljømål og EQR grænser. Modelgruppen vurderer, at i tilfælde af inkon-

sistens mellem kommissionsbeslutninger og baggrundsmaterialet, vægter kommissionsbeslutning højest. Dertil

kommer, at der ikke er sammenfald mellem vandområder i hverken baggrundsmaterialer eller COWIs anbefalinger,

hvorfor modelgruppen fastholder ændringer alene i de ovenfornævnte 12 vandområder.

Kilde: Skriftlig bemærkning fra modelgruppen (AU/DTU/DHI) til nærværende afsnit om refitting af miljømål.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

Sammenhæng mellem målværdier for klorofyl-a for refittede vandområder og

øvrige vandområder

Taskforcen bemærker at der som følge af den foreslåede refitting i scenarie 2 og 3 kan opstå mulig-

hed for inkonsistens mellem kystvandstyper. Denne mulige udfordring kan opstå, når miljømål i nogle

kystvande justeres fra det faglige grundlag i VP3 til niveauer, der stemmer overens med interkalibre-

ringsresultater baseret på tidligere faglige grundlag fra VP1 og VP2. Det bemærkes hertil, at justerin-

gerne af miljømål i scenarie 2 og 3 har til hensigt at reducere den inkonsistens, der kan opstå i scena-

rie 1, som følge af målkoncentrationer, der afviger fra interkalibrerede miljømål med andre lande. Ta-

skforcens overvejelser omkring denne problematik er forsøgt afspejlet i den ovenstående redegørelse

om opfølgningen på anbefalingerne fra det internationale panel.

Det har i taskforcens opfølgning på panelets anbefaling været centralt, at præsentere løsningsmodel-

ler for refitting, der bedst muligt adresserer udfordringerne med inkonsistente klorofyl-a-målværdier på

tværs af kystvandstyper. Det har derfor også været et centralt element i modelgruppens opfølgning.

Modelgruppen har i Timmermann et al. (2024) undersøgt alternative tilgange for at tilpasse målene til

de interkalibrerede værdier, og anbefaler en metode til refitting, hvor referencer og grænseværdier for

klorofyl-a-koncentration justeres til niveauer, der er konsistente med interkalibreringsresultaterne, at

være den fagligt mest forsvarlige.

Det er – i tråd med modelgruppen – taskforcens vurdering, at den foreslåede metode er den bedst

egnede, hvis en refitting skal foretages. Det bemærkes hertil, at selvom der vil kunne findes eksem-

pler på potentiel inkonsistens mellem tilstødende vandområder, så kan yderligere justeringer i så-

danne områder medføre endnu flere udfordringer med inkonsistens, hvis ikke justeringerne fx kan si-

ges at være konsekvente for vandområder af samme type. Idet taskforcen ikke ser nogen håndtering

af anbefalingen om justering af miljømål, som ikke indebærer mulige udfordringer med konsistens, er

der taskforcens anbefaling, at en justering af miljømål som beskrevet i scenarie 2 og scenarie 3 bør

følge den foreslåede metode i Timmermann et al. (2024). Samtidig anbefales, at der igangsættes en

interkalibreringsproces med Sverige og Tyskland, og at der i forbindelse med denne interkalibrering

sikres, at der skabes miljømål i nationale kystvandstyper, der er konsistente inden for typerne, og i

forhold til de interkalibrerede målværdier.

I tabel 2.4 nedenfor følger tilstandsvurderingerne for klorofyl i VP3, samt en sammenligning af hvor-

dan kontrafaktiske tilstandsvurderinger ville være, hvis refittede klorofylmål i scenarie 2 og 3 erstatter

VP3-målene. Tabellen viser fx, at området Sejerøbugt (ID28), i Kattegat, i dag er tilstandsvurderet til

”god økologisk tilstand” for fytoplankton med en gennemsnitlig klorofyl-a-koncentration på 1,1 µg/l i

2014-2019, og en G/M-grænseværdi på 1,2 µg/l. Som et illustrativt, kontrafaktisk, scenarie, viser ta-

bellen fx, at hvis Sejerøbugt refittes og hvis de refittede målværdier, udover anvendelse til beregnin-

ger af målbelastninger, også anvendes til tilstandsvurderinger, så ville G/M-grænsen ændres til 1,58

µg/l og tilstandsvurderingen baseret på gns.-koncentrationerne i 2014-2019 ville være ”høj økologisk

tilstand”. Ses der samlet på de 13 områder, der refittes i både scenarie 2 og 3, ses, at de kontrafakti-

ske tilstandsvurderinger for klorofyl-a er uændrede 4 kystvande og at 9 kystvande vil blive kategorise-

ret i én tilstandskategori bedre end i VP3. For de yderligere 15 områder, der kun refitttes i scenarie 3,

viser sammenligningen, at de kontrafaktiske tilstandsvurderinger for klorofyl-a er uændrede i 7 kyst-

vande, at 7 kystvande vil blive kategoriseret i én tilstandskategori bedre end i VP3, og at ét kystvand

vil blive tilstandsvurderet i en dårligere kategori end i VP3. For de 28 refittede områder i scenarie 3 vil

antallet af åbne kystvande i mindst ”god økologisk tilstand” ift. fytoplankton vil gå fra 8 kystvande i

Sammenligning af målværdier for klorofyl-a i scenarie 1-3 i åbne kystvande

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

VP3 til 14 kystvande ved en kontrafaktisk tilstandsvurdering, baseret på de refittede G/M-grænser for

klorofyl-a.

Tabel 2.4

Sammenligning af miljømål for fytoplankton (klorofyl-a) i åbne kystvande i hhv. VP3 og områder, som vurderes

mulige at justere ifm. genbesøget (scenarie 2 og/eller 3), og som bør omfattes af en re-interkalibrering frem mod

kommende vandplansperioder

(Områderne er farvelagt som i figur 2.2 med scenarie 3)

Interkalibrerings-

område (GIG)

ID og Kystvand

VP3 (og scenarie 1)

Mulig refitting i scenarie 2 og 3

G/M- Klorofyl-tilstand G/M-grænser Kontrafaktisk tilstands-

grænse (gns. 2014-2019)

baseret på

vurdering af klorofyl

(Farvelagt efter

IC-bag-

(gns. 2014-2019) med

tilstandsklasse)

grundsrap-

udgangspunkt i refit-

porter

tede G/M-grænser

Områder i scenarie 2 og 3

28: Sejerøbugt

138: Hevring Bugt

200: Kattegat, Nordsjælland

NEA8b (interkali-

breret)

205: Kattegat, Nordsjælland

>20 m

219: Århus Bugt syd, Samsø og

Nordlige Bælthav

222: Kattegat, Aalborg Bugt

224: Nordlige Lillebælt

NEA8b, Øresund

(interkalibreret)

6: Nordlige Øresund

44: Hjelm Bugt

BC6 (interkalibre-

ret)

46: Fakse Bugt

56: Østersøen, Bornholm

201: Køge Bugt

Øvrigt område i

BC6

57: Østersøen, Christiansø

µg/l

1,2

1,6

1,2

0,9

1,2

1,9

1,2

1,5

1,3

µg/l

1,1

1,7

1,1

0,9

1,8

1,9

1,4

1,8

1,5

2,2

1,7

2,1

µg/l

●

1,58

1,63

1,72

Høj

Moderat

Høj

Moderat

Høj

Moderat

God

Moderat

God

Moderat

God

Moderat

●

Øvrige områder i scenarie 3

90: Langelandssund

206: Smålandsfarvandet, åbne

del

208: Femerbælt

Kystvande i BC8

med typologien

OW3a

214: Det Sydfynske Øhav

216: Lillebælt, syd

217: Lillebælt, Bredningen

45: Grønsund

95: Storebælt, SV

1,4

1,7

1,4

1,6

1,2

1,9

1,5

2,2

2,1

2,4

1,6

2,8

1,9

God

Moderat

Ringe

Moderat

God

Ringe

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

Tabel 2.4 (fortsat)

Sammenligning af miljømål for fytoplankton (klorofyl-a) i åbne kystvande i hhv. VP3 og områder, som vurderes

mulige at justere ifm. genbesøget (scenarie 2 og/eller 3), og som bør omfattes af en re-interkalibrering frem mod

kommende vandplansperioder

(Områderne er farvelagt som i figur 2.2 med scenarie 3)

Interkalibrerings-

område (GIG)

ID og Kystvand

VP3 (og scenarie 1)

Mulig refitting i scenarie 2 og 3

G/M- Klorofyl-tilstand G/M-grænser Kontrafaktisk tilstands-

grænse (gns. 2014-2019)

baseret på

vurdering af klorofyl

(Farvelagt efter

IC-bag-

(gns. 2014-2019) med

tilstandsklasse)

grundsrap-

udgangspunkt i refit-

porter

tede G/M-grænser

139: Anholt

154: Kattegat, Læsø

Øvrige kystvande i

NEA8b med typo-

logierne OW1,

OW2

225: Nordlige Kattegat, Ålbæk

Bugt

96: Storebælt, NV

140: Djursland Øst

204: Jammerland Bugt

231: Lillebælt, Snævringen

1,4

1,8

1,4

1,1

1,3

0,9

1,3

1,6

1,8

1,5

1,4

2,5

●

1,58

Høj

God

Moderat

God

Moderat

●

Anm.: Farveskala for tilstandsklasser: Høj:

●,

God:

●,

Moderat:

●,

Ringe:

●,

Dårlig:

●.

Se også Boks 1 i indledningen for mere om

tilstandsklasser.

På baggrund af den typemæssige kategorisering af vandområder som blev anvendt i VP2, ved interkalibreringen i 2016 og i

VP3, vurderer taskforcen på baggrund af fase I rapporten (COWI & NIRAS, 2023) og fase II rapporten (Herman et al.,

2023), at det er berettiget at foretage en midlertidig refitting af området.

På baggrund af analyser, foretaget ifm. second opinion, om tyske myndigheders anvendelse af resultaterne fra den gennem-

førte interkalibrering i BC8 og på baggrund af anbefalingerne fra internationalt panel, vurderer taskforcen, at det kan over-

vejes at anvende miljømålet fra baggrundsrapport for interkalibreringen på 1,9 µg/l. Det bemærkes, at tyske næringsstofbe-

lastninger har særligt stor betydning for vandmiljøet i BC8-området.

De kontrafaktiske tilstandsvurderinger er præsenteret for at illustrere, hvad G/M-grænserne fra IC-baggrundsrapporterne

ville indikere af tilstandsvurderinger, sammenlignet med tilstandsvurderinger i VP3. Der er hermed ikke taget stilling til en

ny tilstandsvurdering.

Kilde: Egne beregninger baseret på dataudtræk fra vandplandata.dk, Retsinformation BEK nr 792 af 13/06/2023, samt IC-rap-

porter i tabel 2.3 om interkalibreringer.

Opfølgning på anbefaling om trunkering af miljømål for bundplanter i

lavvandede områder

En anden konkret anbefaling fra det internationale panel vedrører anvendelsen af teoretiske mål dyb-

degrænser for bundplanter (fx ålegræs) i lavvandede områder, hvor målet overstiger den faktiske

dybde i kystvandet. Kystvandene samt tilhørende oplande er vist på kortet i figur 2.3. I disse situatio-

ner, som er forsimplet skitseret i figur 2.4, anbefaler panelet at trunkere både tilstandsvurderinger og

modelberegninger af dybdegrænsen for rodfæstede bundplanter til den maksimale dybde. Panelet

fremfører, at det i praksis kun vil gøre en forskel for nogle få vandområder, mens det er lettere at for-

klare og giver behørig forrang til den biologiske kvalitetsparameter, dvs. den observerede ålegræs-

dybde-grænse, over dens understøttende kvalitetsparameter (lys).

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

Taskforcen har på baggrund af anbefalingerne vedrørende dybdegrænsemål for rodfæstede bund-

planter i lavvandede områder igangsat en opfølgning ved modelgruppen af forskere fra DTU/DHI/AU.

Modelgruppen fremhæver i sin opfølgning ny dokumentation om vækstforhold for ålegræs, som bidra-

ger med væsentlige argumenter, som panelet har efterspurgt. Der er blandt andet peget på ny forsk-

ning om ålegræsskud, som potentielt vil kunne bruges til tilstandsvurderinger i lavvandede områder

og som er sammenlignelige med de forhold som repræsenterer ålegræsdybdegrænser i en reference-

tilstand (Christensen et al., 2024a).

Løsningsmodellen i modelgruppens opfølgning indebærer de facto, at miljømålene for ålegræs i VP3

fastholdes for så vidt angår opgørelse af indsatsbehov, og at der igangsættes et udviklingsarbejde i

forhold til at konsolidere miljømål til brug for tilstandsvurderinger i kystvande.

Taskforcen vurderer, at modelgruppens nye faglige argumenter svarer tilfredsstillende på de kritik-

punkter, som det internationale panel har fremført i sin evaluering. Taskforcen kan derfor ikke pege

på noget handlerum i forhold til ændrede beregningsforudsætninger til målbelastninger vedrørende

ålegræs og dens proxy ”lys”, som anvendes i marine modelberegninger.

Figur 2.3

Landkort med kystvande, hvor G/M-

dybdegrænsen i VP3 overstiger den maksimale

dybde Kystvandenes ID-numre er vist med Blå

skrift, og tilhørende deloplande er vist med

grøn

G/M-dybdegrænse

overstiger maks.

dybde (11)

Øvrige kystvande (98)

Figur 2.4

Illustration af områder med G/M-dybdegrænser

(miljømål) som ligger på større dybder end den

maksimale dybde

Anm.: Figur 2.3 viser de 11 områder i VP3, hvor G/M-dybdegrænsen for rodfæstede bundplanter overstiger den

maksimale dybde i kystvandet, og hvor panelet derfor anbefaler at miljømålet trunkeres den maksimale dybde.

Kilde: Retsinformation BEK nr 792 af 13/06/2023 og Timmermann et al. (2021). Illustration i figur 2.4 er udarbejdet

med afsæt i lignende illustration i ”Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplanerne 2021-2027”.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

Uddybet beskrivelse af opfølgning på anbefaling om trunkering af miljømål for bundplanter

Taskforcen har forholdt sig til panelets anbefalinger om målværdier for rodfæstede bundplanter i lav-

vandede områder, og har i sin opfølgning fokuseret på to centrale pointer, som panelet fremhæver.

Første pointe er panelets anerkendelse af den faglige logik i modelgruppens vurdering af, at en dæk-

ning på fx 10 pct. bundplanter ved den maksimale dybde i lavvandede områder som udgangspunkt

ikke kan siges at udgøre god økologisk tilstand (dvs. i lavvandede områder, er det ikke foreneligt med

god økologisk tilstand, hvis der er relativt lav tæthed af bundplanter, svarende til definitionen for dyb-

degrænsen for bundplanters hovedudbredelse). På disse maksimale dybder i lavvandede områder

bør der, afhængig af kystvandets typologi, være væsentlig større tæthed af bundplanter. En trunke-

ring (afskæring) af dybdegrænsen ved den maksimale dybde vurderes af modelgruppen at være in-

konsistent med målene i ikke-lavvandede kystvande af samme type, hvor dybdegrænsen ikke oversti-

ger den maksimale dybde. Der er i denne vurdering fra modelgruppen en underforstået præmis, at

tætheden for rodfæstede bundplanter som udgangspunkt falder i takt med stigende vanddybde og

mindre lys ved bunden. I et givet kystvand vil tætheden af bundplanter dermed som udgangspunkt

være større på to meters dybde end på fire meters dybde. Hvis to kystvande med ens typologi har

samme dybdegrænse-mål (mindst 10 pct. dækning med bundplanter) for god økologisk tilstand på

fire meter, men det ene kystvand kun er to meter dybt, så vil det skabe inkonsistens mellem målene i

de to områder, hvis målet i de lavvandede områder ændres til en dybdegrænse (mindst 10 pct. dæk-

ning med bundplanter) ved den maksimale dybde på to meter, som følge af trunkering.

Den anden pointe er panelets vurdering af, at der i VP3 mangler en klar definition af, hvornår udbre-

delsen af rodfæstede bundplanter kan karakteriseres og opgøres som god økologisk tilstand i lavvan-

dede områder, eller hvor meget mere lys der er nødvendigt for at understøtte denne tilstand i forhold

til en dybdegrænse med 10% dækning. I praksis betyder dette ifølge panelet, at det reelt er støttepa-

rameteren lys, der definerer god tilstand, og ikke miljømålene for det biologiske kvalitetselement, rod-

fæstede bundplanter. Panelet bemærker, at selvom både lys og bundplanter er centrale indikatorer

for økologisk tilstand i alle de relevante områder, så er det en omvendt prioritering af biologiske para-

metre og støtteparametre i forhold til kravene i vandrammedirektivet, hvis lys anvendes som den sty-

rende parameter til at opgøre god økologisk tilstand i lavvandede områder, som følge af, at de teore-

tisk beregnede målværdier for bundplanter ikke er målbare. I vandrammedirektivet fremgår en priori-

tering, hvor klassifikationsgrænser for de biologiske kvalitetselementer – i dette tilfælde bundplanter –

skal være styrende for støtteparametrene, såsom lys.

Det er på denne baggrund, at det internationale panel anbefaler at trunkere (afskære) miljømål for

dybdegrænsen for rodfæstede bundplanter (dvs. den maksimale dybde med mindst 10 pct. dækning

med bundplanter), så målet ikke kan overstige et kystvands maksimale dybde. Panelet uddyber i for-

Denne prioritering indebærer, at god tilstand for lys er defineret ud fra hvornår bundplanter er i god økologisk tilstand, og

klassifikationsgrænserne for lys er således ikke defineret som et bestemt niveau eller afvigelse fra en uberørt tilstand for lys,

som gælder for grænseværdierne for biologiske parametre. Ifølge CIS-vejledningsdokumenter indebærer denne tilgang, at

hvis der ikke forefindes en definition for hvornår bundplanter er i god tilstand, så findes der heller ikke en definition for,

hvornår lys er i god tilstand og dermed understøtter, at bundplanter kan være i god økologisk tilstand. Det bemærkes dog,

at vandrammedirektivet tillader en anden måde at definere støtteparametres tilstand, som ikke har nogen direkte relation til

den tilknyttede biologiske kvalitetsparameter, men som i stedet knytter sig til en generel vurdering af, hvornår støtteparame-

teren (fx lys-niveauet) understøtter et fungerende økosystem. Denne tilgang er på nuværende tidspunkt ikke kvantificeret

for lys i danske kystvande.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

længelse af anbefalingen, at det i praksis kun vil gøre en forskel for få vandområder, mens det er let-

tere at formidle end et teoretisk miljømål, og giver den observerede dybdegrænse for bundplante for-

rang frem for dens støtteparameter.

I en opfølgning fra modelgruppen (Christensen et al., 2024a), som er udarbejdet i forbindelse med

second opinion, er det blandt andet undersøgt, hvorvidt der kan udarbejdes en alternativ indikator for

rodfæstede bundplanter, som er uafhængig af dybde. Dette vil kunne skabe konsistente miljømål for

rodfæstede bundplanter, som kan tilstandsvurderes på tværs af forskellige dybder. Det er også un-

dersøgt, hvordan en alternativ og målbar indikator for rodfæstede bundplanter vil påvirke målværdier

for støtteparameteren lys i lavvandede områder. Analysen viser, på baggrund af nye forskningsresul-

tater som ikke var tilgængelige under den internationale evaluering i fase II af second opinion i 2023,

at en indikator baseret på ”nettotilvækst af ålegræs og øvrige angiospermer” vil kunne udvikles og an-

vendes til tilstandsvurdering, og at denne indikator er uafhængig af maksimal dybde. Den nye viden,

som modelgruppen har præsenteret, viser, at man kan oversætte og principielt også erstatte opgørel-

ser af dybdegrænseindikatoren med ”nettotilvækst for nye ålegræs-skud” ved alle relevante dybder.

Det er modelgruppens vurdering, at nettotilvækst-indikatoren vil kunne anvendes uden påvirkning af

de nuværende miljømål for rodfæstede bundplanter eller tilsvarende målværdier for lys.

Modelgruppen har således fremført faglig dokumentation for, at den biologiske kvalitetsparameter for

bundplanter ikke nødvendigvis behøver at blive opgjort ved dybdegrænser, men at der er fagligt be-

læg for en alternativ ålegræsindikator, som fx vækstrater for nye skud, som vil kunne bruges til til-

standsvurdering og dermed til fastsættelse af lyskrav i forbindelse med opgørelse af kvælstofindsats-

behovet i lavvandede områder. Modelgruppen bemærker samtidig i sin argumentation, at lyskravene

ikke vil ændre sig, hvis man skifter indikator.

Modelgruppen bemærker dog også, at en indikator baseret på ”nettotilvækst” ikke er konsolideret el-

ler dokumenteret tilstrækkelig til brug for tilstandsvurderinger, og vil kræve analyse og udarbejdelse af

reviderede referencetilstande og miljømål, samt indsamling af ekstra data. Derudover vurderes meto-

den ressourcekrævende, og at den vil forudsætte ændringer i det eksisterende overvågningsprogram.

Som anden alternativ indikator til den nuværende dybdegrænse foreslår modelgruppen at der kan ud-

vikles en supplerende indikator baseret på dækningsgrad eller biomasse.

På baggrund af analysen fra modelgruppen er det taskforcens vurdering, at der bør udvikles nye indi-

katorer for tilstandsvurdering af det biologiske kvalitetselement ”rodfæstede bundplanter”, som vil

kunne anvendes i særligt lavvandede områder og sikre konsistens i tilstandsvurderingerne på tværs

af alle kystvande, således at tilstandsvurdering ikke kun er baseret på den maksimale hovedudbre-

delse af rodfæstede bundplanter, svarende til mindst 10 pct. dækning. Taskforcen vurderer også, at

der med den fremførte dokumentation om nettotilvækst for bundplanter, er et tilstrækkeligt grundlag

for at anvende lys-niveauer til MAI-beregninger på samme måde som i VP3.

Baseret på det foreliggende grundlag, er det også vurderingen, at det vil være at tilsidesætte central

naturfaglig viden, hvis de forslåede lys-niveauer for god tilstand ikke anvendes i MAI-beregninger i

lavvandede områder, mens en ny indikator udvikles. For tilstandsvurderinger, kan en mulig løsning

være, at undgå grænseværdier, der overstiger kystvandenes maksimale dybde, og lade disse græn-

seværdier være censurerede eller udefinerede, indtil en alternativ indikator er færdigudviklet.

Endeligt bemærkes, at selvom det vurderes at være i tråd med panelets anbefalinger at gå væk fra at

anvende klassifikationsgrænser, som overstiger den maksimale dybde, så vurderes det samtidigt

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

nødvendigt, ud fra et naturfagligt perspektiv, at anvende de lys-niveauer, som de teoretiske dybde-

grænser for god tilstand ville tilsige, jf. ovenstående argumentation om tilvækst af ålegræs-skud.

2.4 Opgørelse af kvælstof-målbelastninger (MAI)

På baggrund af anbefalingerne fra det internationale panel vedrørende refitting af klorofylmål i åbne

områder og trunkering af måldybder for bundplanter i lavvandede områder, vurderer taskforcen hand-

lerum til at anvende målbelastninger inden for tre alternative opgørelser.

Den første opgørelse (scenarie 1) indebærer anvendelse af samme miljømål for klorofyl-a og lys som

i VP3 til opgørelse af målbelastninger.

De andre scenarier indebærer opgørelser af målbelastninger baseret på samme grundlag, antagelser

og miljømål som i scenarie 1, men med ændrede miljømål for klorofyl i hhv. 13 åbne kystvande (sce-

narie 2, baseret på opfølgning fra danske forskere) eller 28 åbne kystvande (scenarie 3, baseret på

udvidet opfølgning fra taskforcen).

Jævnfør ovenstående tabel 2.2 om MAI’er vurderes scenarie 1 at medføre målbelastninger på lands-

plan svarende til 37.900 tons N/år. Foretages en refitting af miljømål for klorofyl i 13 åbne kystvande

(scenarie 2), opnås målbelastninger på landsplan på 38.500 tons om året, mens refitting af klorofyl-

mål i 28 åbne kystvande (scenarie 3) vil medføre landsdækkende målbelastninger på 39.100 tons.

Vedrørende opgørelsen af opdaterede kvælstof-målbelastninger, bemærkes indledningsvist, at opgø-

relsen af kvælstof-målbelastninger til danske kystvande i VP3 er estimeret til 38.500 ton kvælstof pr.

år, og at disse belastninger er opgjort på et tidligere datasæt for belastningsopgørelser. I mellemtiden

er datasættet opdateret af Aarhus Universitet, og det er det opdaterede datasæt, der ligger til grund

for second opinion. Grundet forskellen i belastningsdata mellem VP3 og second opinion (og genbesø-

get) vurderes det ikke hensigtsmæssigt at foretage en direkte sammenligning af opdaterede målbe-

lastninger fra second opinion med målbelastninger fra VP3.

Opdateringen af belastningsdata fra AU medfører - isoleret set og under forudsætning om ikke-forrin-

gelse af vandmiljøet

- væsentligt lavere målbelastninger end de præsenterede målbelastninger i

VP3. Endvidere resulterer opdateringen i ændringer i både målbelastninger og kvælstofindsatsbehov

på tværs af landet.

Nedenfor følger nærmere beskrivelser om tilgangen til opgørelse af

målbelastninger og opgørelserne i de tre præsenterede scenarier

Proces for opgørelse af målbelastninger

Målbelastningerne for de tre scenarier for målbelastninger og indsatsbehov er opgjort på baggrund af

beregninger fra modelgruppen af danske forskere, hvor der er foretaget opfølgende korrektioner i Mil-

jøstyrelsen for at gøre dem egnede til brug for vandområdeplanerne. Beregningerne fra den danske

Forudsætningen om ”ikke-forringelse” betyder, at hvis baselinebelastningen i et område er lavere end den opgjorte målbe-

lastning, så vil indsatsbehovet opgøres til 0 og målbelastningen sættes lig baselinebelastningen. Ændringer i baselinebelast-

ninger kan derfor få betydning for den nationale opgørelse af målbelastninger.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

modelgruppe er offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside. Der er i scenarieberegningerne fra mo-

delgruppen lagt samme forudsætninger til grund om atmosfærisk deposition og udenlandske kilder til

næringsstoffer, som anvendt ved VP3. Det vil sige andre landes landbaserede næringsstofbelastnin-

ger svarer til målsætningerne i internationale aftaler (HELCOM, andre landes vandplaner) og atmo-

sfærisk kvælstofdeposition antages at svare til målsætningerne jf. NEC-direktivet. I tillæg hertil forud-

sættes tyske fosfortilførsler til Vadehavet reduceret med yderligere 30 pct., jf. tyske vandområdepla-

ner. Derudover er der anvendt samme opdateret datagrundlag, som anvendes til opgørelse af status-

belastning i kapitel 1, hvor belastningsdata og data for marine indikatorer anvendes for perioden

2014-2018. Modelgruppen leverer således målbelastninger for kvælstof, svarende til opgjorte fosfor-

belastninger i perioden 2014-2018.

For at gøre målbelastningerne egnede til brug for vandområdeplanerne, er der behov for tre overord-

nede korrektioner, som foretages af Miljøstyrelsen. Korrektionerne er beskrevet nedenfor, og følger

generelt samme tilgang, som anvendt ved VP3.

Den første justering

er, at korrigere MAI’erne fra at tage udgangspunkt i det gennemsnitlige fosfor-

belastningsniveau for 2014-2018 til statusbelastningen for fosfor i 2021, baseret på vandføringsnor-

maliserede data, som præsenteret i kapitel 1. Rent teknisk foretages korrektionen ved at interpolere

mellem MAI-resultater fra modelgruppen, hvor der er forudsat forskellige procentvise fosforreduktio-

ner ift. gennemsnittet fra 2014-2018. Denne korrektion har til formål at korrigere kvælstof-målbelast-

ningerne til de anvendte statusbelastningsniveauer, således at målbelastningerne både svarer til den

seneste opgørelse for fosforbelastninger, og samtidig tager højde for år-til-år variation i fosforbelast-

ningen. Kvælstof-MAI’erne kan efter fosforkorrektionen således betragtes som kvælstof-målbelastnin-

ger i et år med normal vandføring og med 2021 fosforbelastning. Det bemærkes, at der i VP3 blev fo-

retaget en fosforkorrektion frem til 2027 og ikke til 2021. Idet fosforbaselineeffekten på landsplan kun

udgør et fald på 34 tons fosfor på landsplan ud af en statusbelastning i 2021 på ca. 1.670 tons, vur-

deres dette ikke at medføre en større ændring i MAI. Justeringen er foretaget for at sikre konsistens

med indregningen af kvælstofbaselinen og potentielle fosforindsatser, som er blevet undersøgt ifm.

second opinion, og baselineeffekten på 34 tons fosfor indregnes derfor i stedet som en fosfor-base-

line, svarende til ca. 200 tons N-ækvivalenter på landsplan (svarende til en gennemsnitlig P/N-ækvi-

valent på omkring 6). Ved udregning af indsatsbehov korrigeres således fortsat for baselineeffekter

fra både fosfor og kvælstof, men ved den initiale opgørelse af MAI forudsættes aktuelle belastninger.

Den anden korrektion

indebærer, at målbelastninger, som i modelgruppens beregninger er lavere

end 150 pct. af baggrundsbelastningen til et kystvandområde, trunkeres ved dette niveau. I tilfælde af

at kvælstofmålbelastningerne efter fosforkorrektionen er lavere end 150 pct. af baggrundsbelastnin-

gen for kvælstof til kystvand, justeres kvælstofmålbelastningen for pågældende kystvand til et niveau

svarende til 150 pct. af baggrundsbelastningen. Denne justering har til formål at sikre, at der til VP3

tillades et kvælstofbelastningsniveau, som indebærer en vis belastning fra menneskeskabte aktivite-

ter, og dermed en vis afvigelse til det naturlige baggrundsbelastningsniveau for kvælstof.

Korrektionen anvendes i syv områder i scenarie 1 og 2 og i seks områder i scenarie 3, som er langt

fra at være i god tilstand, og hvor der derfor kan være stor usikkerhed forbundet med opgørelsen af

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

MAI.

Dette bekræftes også af internationale eksperter i fase II (Herman et al., 2023), som bemær-

ker, at det ikke er et modelleringsproblem, når MAI’er beregnes til baggrundsniveauet, men at områ-

derne ser ud til at være så påvirket af eutrofiering, at det ikke kan undgås, at der vil være stor usikker-

hed forbundet med målbelastninger i disse områder, hvor der ikke foreligger data, som er tættere på

målet. Dertil kommer, at lave kvælstofmålbelastninger kan indikere, at der i pågældende vandområde

skal kigges på andre belastningskilder end dansk landbaseret N-udledning, for at nå i mål (fx yderli-

gere fosforreduktion). Da vandrammedirektivet foreskriver, at der skal opnås god tilstand, som inde-

bærer en afvigelse fra referenceværdier, og ikke tilstand svarende til en reference, vurderes det hen-

sigtsmæssigt at anvende en afgrænsningsværdi over baggrundsbelastningen. Det bemærkes hertil,

at justeringen til 150 pct. af baggrundsbelastningen er en standardafvigelse, som også anvendes for

”eutrofiering” og kvælstofkoncentrationer i HELCOM-samarbejde

Den tredje korrektion

vedrører specifikke kystvande med små oplande, hvor det ikke vurderes re-

præsentativt at lade opgjorte MAI’er være dimensionsgivende for indsatsbehovet, og hvor indsatsbe-

hovet i stedet bestemmes af MAI’er i nedstrøms vandområder indenfor samme kæde af vandområ-

der. Dette vedrører bl.a. kystvandet ”Vesterhavet, Syd”, som ligger placeret vest for Vadehavet, og

hvor det ikke vurderes retvisende at lade dets indsatsbehov være dimensionsgivende for det i forve-

jen høje kvælstofindsatsbehov i oplandet til Vadehavet. Derudover kan der være andre kystvande

med små oplande, som heller ikke bør være dimensionsgivende for kvælstofindsatsbehovet, grundet

at der i disse vandområder kan være relativt store usikkerheder forbundet med belastningsopgørelser

og beregnede målbelastninger og indsatsbehov. Denne korrektion er foretaget i syv vandområder.

Derudover foretages nogle mindre korrektioner af MAI i forbindelse med beregning af kvælstofind-

satsbehov. Den ene korrektion vedrører beregning af fordelt indsatsbehov, som ikke har nogen betyd-

ning for målbelastninger på landsplan, men som er en omfordeling af indsatser indenfor oplandene til

sammenhængende vandområder, så der opnås et ensartet indsatstryk, jf. nærmere beskrivelse i ka-

pitel 3. En anden korrektion, som foretages i forbindelse med beregning af indsatsbehov, og som har

betydning for opgørelsen af MAI. er, at der som udgangspunkt kun regnes indsatsbehov i områder,

som ikke er i god økologisk tilstand. Hvis et område er i god økologisk tilstand lægges det til grund, at

der ikke er et indsatsbehov, og at MAI’en svarer til baselinebelastningen. Ved udarbejdelse af vand-

områdeplanerne følges denne justering dog altid op af en kvalitativ vurdering af, om der er tegn på

forværring i kystvandet som følge af for høje mængder næringsstoffer, og om der på den baggrund

alligevel er behov for et indsatsbehov.

De syv områder er: Nærå Strand(ID59), Bredningen (ID74), Aborg Minde Nor (ID82), Holckenhavn Fjord (ID83), Hjar-

bæk Fjord (ID158), Lillebælt, Snævringen (ID231) og Halkær Bredning (ID238). Lillebælt, Snævringen (ID231) korrigeres

ikke ved scenarie 3.

50% over baggrund har historisk været anvendt i HELCOM, s. 19-22:

https://helcom.fi/wp-content/uplo-

ads/2019/08/BSEP104.pdf

De syv områder er: Lindelse Nor (ID68), Kløven (ID 72), Lunkebugten (ID89), Vesterhavet, syd (ID119), Nissum Fjord,

mellem (ID130), Nissum Fjord, Felsted Kog (ID131) og Faaborg Fjord (ID212).

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 2

Miljømål og maksimale næringsstofbelastninger

2.5 Opmærksomhedspunkter om fremtidige justeringer i

målbelastninger

Opgørelsen af målbelastninger afhænger af en række forudsætninger, og med en forventning om at

flere af disse forudsætninger kan ændre sig over tid, så må det også forventes at målbelastningerne

vil ændre sig over tid. Målbelastningerne er blandt andet følsomme over for fremtidige ændringer i

fosforbelastningerne, og som indikeret med de opgjorte fosforbaseline-effekter, så forventes fosforbe-

lastningerne i 2027 at være lavere end i 2021, hvilket i sig selv vil medføre en ændring i MAI’erne.

Derudover kommer opdatering af de marine modellers kalibreringsgrundlag, som, alt andet lige, vil

blive bedre i takt med at reduktioner foretages, og den økologiske tilstand forbedres i kystvandene.

En fremtidig re-interkalibrering af miljømål kan også få betydning for målbelastningerne. Som fremført

af det internationale panel (Herman et al., 2023), er det centralt, at der er videnskabelig konsensus

omkring de justeringer i datagrundlaget for de faglige opgørelser, som indgår i beregningen af målbe-

lastninger og baselinebelastninger, herunder særligt for at understøtte konsistens og stabilitet i de

indsatsbehov, som anvendes til regulering i regi af vandområdeplanerne.

Det bemærkes, at selvom de opgjorte målbelastninger i alle tre scenarier vurderes at være inden for

rammerne af vandrammedirektivet og anbefalinger fra det internationale panel i fase II af second opi-

nion, så bemærkes det, at fremtidige målbelastninger kan blive lavere end i opgørelserne til second

opinion. Mens fremtidige ordinære opdateringer i det faglige grundlag ikke på forhånd kan siges at

trække i bestemt retning, kan resultatet af en eventuel re-interkalibrering af miljømål for klorofyl med

Sverige og Tyskland pege mod et enten relativt uændret indsatsbehov i forhold til scenarie 3 eller

mod et relativt større indsatsbehov, som i scenarie 1. Hvis en interkalibrering resulterer i miljømål,

svarende til VP3 (scenarie 1) i Sverige og Tyskland, vil det omvendt også påvirke nabolandenes for-

ventede næringsstofreduktioner for at opnå god tilstand, og dermed pege i retning af lidt højere kvæl-

stofmålbelastninger fra danske landbaserede kilder. Mulige fremtidige øgede anvendelse af mekani-

ske modeller til MAI-beregninger og statiske modeller til validering, jævnfølgeanbefalingen fra det in-

ternationale panel (Herman et al., 2023), vil også kunne ændre fremtidige målbelastninger.

Derudover kan det, i takt med at der er kortere afstand til god økologisk tilstand, blive aktuelt i flere

kystvande at opdatere MAI-beregningerne med udgangspunkt i ”one out, all out-princippet” fra vand-

rammedirektivet, der indebærer, at alle kvalitetselementer skal i god tilstand. ”One out, all out” inde-

bærer således, at det på et tidspunkt ikke længere vil give mening at midle mellem modelresultater for

forskellige miljøindikatorer. Det bemærkes dog, at Herman et al. (2023) har vurderet, at det fortsat er

hensigtsmæssigt at tage gennemsnit af individuelle modelresultater for målbelastninger i VP3, som

det til VP3 også er anbefalet af modelgruppen af danske rådgivere.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen · September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 3

Opgørelse af kvælstofindsatsbehov

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 3

Opgørelse af kvælstofindsatsbehov

3. Opgørelse af

kvælstofindsatsbehov

3.1 Introduktion til opgørelse af fordelt indsatsbehov

Dette kapitel beskriver, hvordan de opgjorte baselinebelastninger for 2027 fra kapitel 1 og målbelast-

ninger (MAI) fra kapitel 2 sammen anvendes til opgørelse af kvælstofindsatsbehovet.

For at beregne et indsatsbehov for hvert af de 108 deloplande, som afvander til danske kystvande, er

der behov for først at beregne bruttoindsatsbehovet i heloplandene til kystvandene.

Forskellen mel-

lem helopland og deloplande er beskrevet nærmere i Faktaark 1 om Kystvande og oplande i VP3,

som også beskriver tilgangen til at omregne indsatsbehovet fra helopland (brutto) til delopland (netto).

Forskellen mellem heloplande og deloplande er, at et helopland er en betegnelse for det samlede op-

land, der afvander til kystvandet, inkl. deloplande, som afvander til opstrøms kystvande. Et delopland

indeholder kun det oplandsareal, som afvander direkte til kystvandet.

Indsatsbehovet i de 108 heloplande til kystvande beregnes som forskellene mellem baselinebelast-

ningen og målbelastningen (MAI) for hvert vandområde (bruttoindsatsbehov). De marine modeller be-

skriver sammenhængen i de marine områder, herunder, hvordan den afstrømningsmæssige sam-

menhæng mellem vandområder er (fx sammenhænge for hvordan næringsstoffer transporteres inden

for sammenstødende kystvande). Til beregning af nettoindsatsbehovet (dvs. indsatsbehovet for indivi-

duelle deloplande) anvendes denne viden til at foretage en kædeberegning inden for sammenhæn-

gende kystvande, hvor indsats til opstrøms kystvande også bidrager i forhold til dækning af indsats-

behovet i nedstrøms kystvande. Det bemærkes her, at bruttoindsatsbehovet opgøres for heloplan-

dene, mens nettoindsatsbehovet opgøres for deloplandene.

Endelig foretages en fordeling af indsatsen i oplande til sammenhængende vandområder på bag-

grund af reduktionsbehovets intensitet pr. hektar landbrugsjord i rodzonen (fordelt indsatsbehov). Det

udjævnede ”fordelt indsatsbehov” beskriver det fulde beregnede indsatsbehov svarende til ca. 13.000

tons N/år i VP3, og der er i næsten alle sammenhængende kystvande og tilhørende oplande ingen

forskel på summen af ”nettoindsatsbehov” og ”fordelt indsatsbehov”.

I de tilfælde, hvor en del eller hele indsatsbehovet til et kystvand løftes af en opstrøms indsats er en

forudsætning for målopfyldelse, at det fulde indsatsbehov til de opstrøms kystvande gennemføres.

Det bemærkes, at kystvandet ” Kattegat, Nordsjælland >20 m” med ID205 omkranser Hesselø, som dog ikke betragtes

som et opland i vandområdeplanerne. Derfor er der kun 108 kystvandoplande til de 109 kystvande i Danmark og der opgø-

res et indsatsbehov for de 108 kystvandoplande.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 3

Opgørelse af kvælstofindsatsbehov

Det bemærkes, jf. også Faktaark 1 om Kystvande og oplande i VP3, at der i den vestlige del af Lim-

fjorden er vurderet, at indsatser til Nissum Bredning kun har fuld effekt i det første nedstrøms område,

Kaas Bredning og Venø Bugt.

Det betyder, at valget om at anvende en alternativ fordeling af indsatsbehov mellem deloplandene til

disse tre kystvande vil indebære en afvejning af det uforholdsmæssigt høje indsatstryk, som vil være i

deloplandet til Løgstør Bredning uden en fordeling af indsatsbehovet, mod den samlede stigning i ind-

satstryk for de tre områder som helhed, som skyldes den retention mellem kystvande, som kan måles

i Limfjorden.

Det bemærkes hertil, at hvor anvendelse af nettoindsatsbehov indebærer en minimering af det sam-

lede indsatsbehov i hvert helopland, målt i tons kvælstof, så kan fordelt indsatsbehov betragtes som

en optimering, der tilstræber at udjævne indsatstrykket mellem deloplandene, hvor dette er muligt.

Fordelingen af indsatsbehov ville principielt også kunne følge andre principper, så længe det samlede

reduktionsbehov til et kystvand opnås. Det kunne fx være en fordeling baseret på omkostningsmini-

mering eller reducerede byrder ift. udtagning af landarealer. Disse tilgange vil dog være betydeligt

mere komplekse end den aktuelt anvendte tilgang til fordeling af indsatsbehov, som vurderes at bi-

drage efter samme hensigt.

3.2 Opsamling på resultater fra fase II

På baggrund af resultaterne fra fase I (COWI & NIRAS, 2023), blev der i den internationale evaluering

i fase II (Herman et al., 2023) bl.a. set nærmere på hvorvidt årlige kvælstofudledninger fortsat er rele-

vant at basere opgørelsen af indsatsbehovet på, eller hvorvidt andre presfaktorer påvirker kvælstof-

indsatsbehovet.

En oversigt over centrale konklusioner til det dansk vandplanlægningsarbejde vedr. opgørelsen af

kvælstofindsatsbehovet fra fase I og II findes i nedenstående tabel 3.1.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 3

Opgørelse af kvælstofindsatsbehov

Tabel 3.1

Konklusioner fra second opinion fase II vedr. opgørelsen af kvælstofindsatsbehov

Konklusion der støtter det faglige grundlag

Panelet er af den opfattelse, at der samlet set, på baggrund af forbedringer i det marine modelgrundlag frem

mod VP3, er skabt et solidt grundlag for at estimere de nødvendige reduktionsbehov for næringsstoffer i de for-

skellige vandområder, og at yderligere forbedring af de anvendte marine modeller ikke er nødvendig.

Konklusion

Der ses et begrænset perspektiv i at erstatte årlige målbelastninger med målbelastninger for sommersæsonen

(og derfor heller ikke for opgørelse af indsatsbehov for sommersæsonen, red.).

Konklusion

Panelet ser ikke grund til at se på forårs-indikatorer som nogle interessenter har fremført, og panelet anbefaler

derfor at man fortsat bruger årlige kvælstoftilførsler som fokus for opgørelse af indsatsbehovet. Panelet mener

ikke at der er grundlag for at anvende andre indikatorer som fx forårs klorofyl-a fremfor eller i tillæg til sommer

klorofyl-a.

Konklusion

Andre presfaktorer ud over næringsstofbelastning vurderes at påvirke den økologiske tilstand i de danske kyst-

vande.

Konklusion

Der findes kun få eller ingen dokumentation for at en reduktion af påvirkningen af andre presfaktorer end næ-

ringsstoffer kan mindske – dvs. delvist erstatte – behovet for at reducere næringsstofbelastningen.

Konklusion der støtter det faglige grundlag

Den beregnede reduktion af næringsstofbelastning er nødvendig for at opnå god økologisk tilstand, selvom an-

dre presfaktorer reduceres.

Konklusion

Der er dog tilstrækkelige videnskabelig dokumentation til at fastslå, at især negative påvirkninger fra fiskeri, (ef-

fekt på sedimentstabiliteten samt direkte mekanisk skade på ålegræs), kan være nødvendigt at reducere ud over

at reducere næringsstofbelastningen for at nå god økologisk tilstand.

Anm.: Forbehold: Der gøres opmærksom på, at der i forbindelse med ministeriernes oversættelse kan være truffet

redaktionelle valg for at understøtte formidlingen af panelets anbefalinger. Der henvises til den internationale

rapport (Herman et al., 2023) for panelets præcise formuleringer.

Kilde: Herman et al.(2023).

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 3

Opgørelse af kvælstofindsatsbehov

3.3 Scenarier for opgørelse af indsatsbehov til VP3-genbesøg

Baseret på resultaterne fra kapitel 1 om opdaterede baselinebelastninger og kapitel 2 om tre scena-

rier for opdaterede målbelastninger, kan der beregnes tre scenarier for et revideret kvælstofindsats-

behov, afhængig af tilgang til eventuel refitting af målværdier for klorofyl i åbne kystvande. De sam-

lede opgørelser for baselinebelastning, kvælstof-målbelastninger, herunder forventede ændringer i

målbelastningerne som følge af fosforreduktioner, samt indsatsbehov er præsenteret i tabel 3.2 for

hvert af de tre scenarier, sammen med opgørelser fra VP3.

Tabel 3.2 viser, at scenarie 1, baseret på samme antagelser, forudsætninger og miljømål, men med

opdaterede baselinebelastninger, og dermed også opdaterede målbelastninger, vil medføre en stig-

ning i indsatsbehovet fra ca. 13.000 tons N/år i VP3 til 14.100 tons N/år ifm. VP3 genbesøget.

Såfremt der anvendes scenarie 2, hvor alle antagelser er som i scenarie 1, bortset fra at målværdi-

erne for klorofyl justeres i 13 åbne kystvandområder, vil indsatsbehovet i VP3 genbesøget være ca.

13.600 tons N/år. Ligeledes vil anvendelsen af scenarie 3, som indebærer refitting af målværdier for

klorofyl i 28 åbne kystvande i indre danske farvande, medføre et indsatsbehov i VP3 genbesøget på

12.900 tons N/år.

Tabel 3.2

Opsummering af indsatsbehov ved tre scenarier for refitting af klorofyl-målværdier i indre danske

farvande

Ton kvælstof til kyst fra danske

landbaserede kilder, årligt

VP3

Scenarie 1 –

Genberegning

med miljømål fra

VP3

52.100

37.800

38.300

13.000

37.900

14.100

Scenarie 2 –

Refitting jf.

alternativ fra

modelgruppen

52.100

38.300

38.500

13.600

Scenarie 3 –

Refitting i alle

åbne kystvande i

indre danske

farvande

52.100

38.900

39.100

12.900

Baselinebelastning for kvælstof i 2027

Kvælstof-målbelastning, ved

statusbelastning for fosfor i 2021

Kvælstof-målbelastning ved realisering af

fosforbaseline for 2022-2027

Fordelt indsatsbehov

51.300

Anm.: Opgørelserne i tabellen er afrundet til nærmeste 100 tons. Afrundinger kan medføre tabellen ikke summerer i

alle kolonner. Målbelastninger i VP3 og i scenarier 1-3 i second opinion er opgjort under forudsætning af

realisering af antagelser om væsentlige reduktioner fra andre kilder end danske landbaserede kilder til

næringsstoftilførsler til kystvandene, opgjort pba. oplysninger fra tyske vandområdeplaner og internationale

havkonventioner (HELCOM), samt NEC-direktivet. Det fordelte indsatsbehov er opgjort under forudsætning

af, at både kvælstofbaselinen og fosforbaselinen realiseres.

Opgørelser i VP3 er baseret på tidligere opgørelser af belastningsdata og kan derfor ikke en-til-en sammenlignes

med opgørelserne i scenarie 1-3.

Målbelastningerne i scenarie 1-3 er opgjort under forudsætning af fosforbelastninger svarende til status for 2021.

I VP3 blev der forudsat en målbelastning svarende til baselinebelastningen for fosfor i 2027.

Kilde: VP3 (Miljøministeriet, 2023) og egne beregninger baseret på data fra Miljøstyrelsen.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 3

Opgørelse af kvælstofindsatsbehov

På baggrund af resultaterne i second opinion, er taskforcens samlede vurdering, at kvælstof-indsats-

behovet i VP3 og opgørelserne til VP3-genbesøget er opgjort på baggrund af et robust og fagligt vel-

funderet grundlag. Det bemærkes hertil, at det internationale ekspertpanel i fase II bakker overordnet

op om de valg og antagelser, der er foretaget i forbindelse med opgørelsen.

Som det ses ved sammenligning af opgørelser til VP3 og til second opinion, herunder beskrivelserne i

baggrundsanalyse 1 om opdateret datagrundlag til second opinion, må der forventes, at der kan

komme forskydninger i opgørelserne af indsatsbehov ved fremtidige opdateringer, herunder fx ved

udarbejdelsen af VP4. Der sker løbende forbedringer af det faglige grundlag og som beskrevet i afsnit

2.5 kan der komme nye forudsætninger, der kan få betydning for målbelastninger i individuelle kyst-

vande og på landsplan. Fremtidige målbelastninger kan blive justeret som følge af potentielle fremti-

dige valg og forudsætninger, og dermed medføre et ændret indsatsbehov ift. i dag, men aktuelt vur-

deres de præsenterede målbelastninger og kvælstof-indsatsbehov i scenarie 1-3, at udgøre det bed-

ste faglige grundlag.

Udover for opdatering af målbelastninger, kan fremtidige opdateringer og forudsætninger for status-

belastninger og baselineeffekter også få betydning for fremtidige opgørelser af indsatsbehovet.

Denne del af opgørelsen af indsatsbehovet hænger sammen med udviklingen i realiseringen og ef-

fekten af indsatser i både den opgjorte kvælstof-baseline og indsatsprogrammet i VP3. Indsatsbeho-

vet i en kommende VP4, vil på den baggrund forventes at blive væsentligt lavere end i VP3, og kun

afspejle enten opdaterede beregningsforudsætninger eller et evt. restindsatsbehov ved opgørelses-

tidspunktet.

Opdaterede forudsætninger, der kan få betydning for kvælstofindsatsen, har i sig selv ikke betydning

for indsatsbehovet, idet disse kan indregnes som justeringer til indsatsprogrammet i vandområdepla-

nerne.

3.4 Fosfor og andre presfaktorers betydning for

kvælstofindsatsbehovet

Realisering af fosforreduktioner i kystvandene kan få betydning for fremtidige opgørelser af indsats-

behov. Det vurderes i scenarie 1-3, at fosforbaseline på ca. 34 tons/år har en effekt på kvælstof-mål-

belastningerne, svarende til lavere kvælstof-indsatsbehov på omkring 100-200 tons,

jf. kapitel 2.3.

Til-

svarende vil realisering af fosforreducerende indsatser (fx øget spildevandsrensning) kunne få betyd-

ning for fremtidige opgørelser af kvælstof-målbelastningerne. Betydningen af fosforreduktioner på

kvælstof-målbelastninger afhænger af fosforfølsomheden i det enkelte kystvand. Denne fosforfølsom-

hed kan desuden potentielt ændres i takt med at næringsstoftilførsler reduceres.

Det internationale panel konkluderer at der er andre presfaktorer, bortset fra næringsstoffer, der påvir-

ker den økologiske tilstand i de danske kystvande. Men der er dog lille eller ingen dokumentation for

at en reduktion af disse presfaktorer kan erstatte reduktion af næringsstoffer. Der kan dog være sær-

lige kystvande, hvor lokale forhold for andet end næringsstoffer har betydning for den økologiske til-

stand. Såfremt at disse lokale forhold fastholdes, så vil betydningen af disse være håndteret i de ma-

rine modellers estimater, idet modellerne er kalibreret med disse forhold. Modellerne er kalibreret

med viden om sandmuslinger, og dermed indgår sandmuslingerne fx i modelleringen for Ringkøbing

Fjord, selvom der er usikkerheder forbundet med den samlede filtration af sandmuslinger, hvorfor der

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 3

Opgørelse af kvælstofindsatsbehov

er usikkerhed på modelresultaterne i modelleringen af fx klorofyl-a. Tilsvarende lægges det også til

grund i modelberegningerne, at den eksisterende slusepraksis i både Ringkøbing Fjord og Nissum

Fjord ved den jyske vestkyst fastholdes, da en ændring i den gældende slusepraksis vil kunne med-

føre ændringer i vandområdets karakteristika og dermed adskille sig fra de forhold, som de marine

modeller er kalibreret efter.

På baggrund af resultater fra kystvandråd 2023 i Vadehavet, Ringkøbing Fjord, Hjarbæk Fjord og

Skive Fjord, samt Odense Fjord (se også kapitel 4.6), vurderes det ikke, at sandmuslinger, slusedrift

eller andre lokale forhold aktuelt er noget, som bør håndteres anderledes i de marine modeller.

De internationale eksperter (Herman et al., 2023) i fase II af second opinion fremhævede også, at der

ikke synes at være andre presfaktorer, som vurderes relevante at inkludere i beregninger af MAI. Her-

man et al. (2023) bemærkede dog samtidig, at dette ikke betyder at andre presfaktorer end nærings-

stoffer ikke har betydning for den økologiske tilstand. Panelet fremhævede bl.a. at det er centralt med

foranstaltninger, der har til formål at sikre ikke-forringelse af den økologiske tilstand, herunder både

ikke-forringelser ift. næringsstofbelastninger, men også ift. fiskeri med bundslæbende redskaber (fx

bundtrawl). Derudover gjorde panelet opmærksom på, at indsatsbehovet ikke kun udgøres af næ-

ringsstofreduktioner og tiltag mod yderligere forringelse af kystvandenes tilstand, men at der forvente-

ligt vil vise sig behov for reetablerende indsatser, som fx ålegræsudplantning eller etablering af sten-

rev i flere kystvande, for at opnå god økologisk tilstand. Det bemærkes dog, at genopretningsindsat-

ser først vurderes til at kunne bidrage vedvarende til opnåelse af en forbedret økologisk tilstand, når

næringsstofbelastninger er nedbragt til et niveau, som understøtter at fx ålegræs kan overleve i gen-

oprettede områder.

Det bemærkes, at der på tværs af vandområder kan være såkaldte feedback mekanismer af selvfor-

stærkende miljøeffekter, som stiger i takt med forbedring af den økologiske tilstand. Disse selvfor-

stærkende effekter kan medføre at et økosystem i god økologisk tilstand med mange bundplanter vil

kunne levere mere optag af næringsstoffer, mindre bølgeinduceret resuspension og bedre lysforhold,

ved en given næringsstofbelastning, end hvis økosystemet er i ringere tilstand og uden bundplanter.

Sådanne feedback mekanismer kan være særligt udtalte for de anvendte miljøindikatorer (herunder

særligt lys) i lavvandede områder. I opgørelsen af indsatsbehov, er der generelt taget højde for disse

feedback mekanismer ved indregning af såkaldte ”systembidrag”. Det kan ikke afvises, at storskala

udplantning af fx ålegræs, såfremt der kan findes egnede arealer, vil kunne fremme forbedringer af

den økologiske tilstand og dermed på sigt påvirke målbelastninger for lys som følge af større feed-

back-effekter, men taskforcen vurderer ikke, at der har været grundlag for at arbejde videre med at

undersøge dette i second opinion.

3.5 Opgørelser for kvælstofindsatsbehov i deloplande

Baselinebelastninger og fordelt indsatsbehov på deloplandniveau fremgår af nedenstående tabel 3.3.

Se Faktaark 1 om Kystvande og oplande i VP3 for et landkort med geografisk placering, sammen-

hæng mellem kystvandområderne og ”ID-numre”.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 3

Opgørelse af kvælstofindsatsbehov

Tabel 3.3

Baselinebelastninger og fordelt indsatsbehov i hhv. VP3 og second opinion, opdelt på 108 delop-

lande og sorteret efter ID-nr.

(Tal i parentes viser indsatsbehovet som pct. af baselinebelastningen i 2027.

Områder markeret med ”grå” refittes i hhv. scenarie 2 og 3)

VP3

Område navn

Baseline-

belastning,

2027

Second opinion

Fordelt Baseline- Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3

indsats- belastning,

Fordelt

behov

2027

indsats-

behov

13.000

124 (30%)

92 (26%)

9 (15%)

28 (32%)

0 (1%)

10 (19%)

18 (3%)

203 (17%)

5 (5%)

62 (23%)

46 (25%)

8 (33%)

399 (43%)

52 (59%)

4 (45%)

12 (35%)

9 (55%)

52 (46%)

52.100

484

450

1.135

147

217

759

1.214

241

411

122

355

397

279

330

881

102

116

14.100

182 (37%)

136 (30%)

0 (0%)

32 (38%)

2 (6%)

47 (32%)

6 (14%)

20 (9%)

10 (14%)

168 (14%)

13 (17%)

35 (28%)

133 (37%)

117 (42%)

51 (16%)

24 (56%)

319 (36%)

65 (64%)

3 (33%)

17 (44%)

13 (119%)

57 (49%)

13.600

182 (37%)

136 (30%)

0 (0%)

32 (38%)

2 (6%)

47 (32%)

6 (14%)

20 (9%)

10 (14%)

168 (14%)

13 (17%)

35 (28%)

133 (37%)

117 (42%)

51 (16%)

24 (56%)

65 (64%)

3 (33%)

17 (44%)

13 (119%)

57 (49%)

12.900

182 (37%)

136 (30%)

0 (0%)

32 (38%)

2 (6%)

47 (32%)

6 (14%)

20 (9%)

10 (14%)

168 (14%)

13 (17%)

35 (28%)

133 (37%)

117 (42%)

51 (16%)

24 (56%)

65 (64%)

3 (33%)

9 (24%)

7 (64%)

42 (36%)

I alt, kvælstof tons/år

Roskilde Fjord, ydre

Roskilde Fjord, indre

Nordlige Øresund

Korsør Nor

Basnæs Nor

Holsteinborg Nor

Isefjord, ydre

Skælskør Fjord og Nor

Sejerø Bugt

Kalundborg Fjord

Smålandsfarvandet, syd

Karrebæk Fjord

Dybsø Fjord

Avnø Fjord

Guldborgsund

Hjelm Bugt

Grønsund

Fakse Bugt

Præstø Fjord

Stege Bugt

Stege Nor

Østersøen, Bornholm

Østersøen, Christiansø

Nærå Strand

Lillestrand

Lindelse Nor

Kløven

Bredningen

51.300

408

354

1.011

131

541

1.222

175

390

269

298

185

243

920

113

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 3

Opgørelse af kvælstofindsatsbehov

Tabel 3.3

Baselinebelastninger og fordelt indsatsbehov i hhv. VP3 og second opinion, opdelt på 108 delop-

lande og sorteret efter ID-nr.

(Tal i parentes viser indsatsbehovet som pct. af baselinebelastningen i 2027.

Områder markeret med ”grå” refittes i hhv. scenarie 2 og 3)

VP3

Område navn

Baseline-

belastning,

2027

Second opinion

Fordelt Baseline- Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3

indsats- belastning,

Fordelt

behov

2027

indsats-

behov

48 (71%)

75 (61%)

126 (52%)

7 (34%)

6 (30%)

40 (22%)

18 (30%)

402 (34%)

5 (4%)

38 (26%)

8 (30%)

23 (24%)

21 (19%)

11 (18%)

18 (41%)

82 (39%)

107 (36%)

29 (48%)

67 (54%)

0 (0%)

62 (3%)

13 (33%)

0 (1%)

1.725

(60%)

140

256

175

427

1.125

109

156

104

164

179

283

171

1.578

2.896

59 (69%)

86 (61%)

120 (47%)

12 (51%)

10 (40%)

48 (27%)

10 (19%)

346 (31%)

18 (17%)

64 (41%)

14 (39%)

34 (33%)

44 (27%)

23 (43%)

37 (55%)

89 (50%)

89 (31%)

35 (57%)

77 (45%)

22 (27%)

3 (10%)

2.009

(69%)

59 (69%)

86 (61%)

120 (47%)

12 (51%)

10 (40%)

48 (27%)

346 (31%)

18 (17%)

64 (41%)

14 (39%)

34 (33%)

44 (27%)

23 (43%)

37 (55%)

89 (50%)

89 (31%)

35 (57%)

77 (45%)

22 (27%)

3 (10%)

2.009

(69%)

10 (12%)

86 (61%)

120 (47%)

6 (27%)

6 (24%)

48 (27%)

346 (31%)

14 (39%)

34 (33%)

44 (27%)

23 (43%)

37 (55%)

59 (33%)

89 (31%)

35 (57%)

77 (45%)

22 (27%)

3 (10%)

2.009

(69%)

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

113

114

119

120

Gamborg Fjord

Aborg Minde Nor

Holckenhavn Fjord

Kerteminde Fjord

Kertinge Nor

Nyborg Fjord

Helnæs Bugt

Lunkebugten

Langelandssund

Odense Fjord, ydre

Odense Fjord, Seden Strand

Storebælt, SV

Storebælt, NV

Genner Bugt

Åbenrå Fjord

Als Fjord

Als Sund

Augustenborg Fjord

Haderslev Fjord

Juvre Dyb

Avnø Vig

Hejlsminde Nor

Nybøl Nor

Lister Dyb

Flensborg Fjord, indre

Flensborg Fjord, ydre

Vesterhavet, syd

Knudedyb

123

240

181

425

1.183

119

143

114

208

299

123

1.802

2.870

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 3

Opgørelse af kvælstofindsatsbehov

Tabel 3.3

Baselinebelastninger og fordelt indsatsbehov i hhv. VP3 og second opinion, opdelt på 108 delop-

lande og sorteret efter ID-nr.

(Tal i parentes viser indsatsbehovet som pct. af baselinebelastningen i 2027.

Områder markeret med ”grå” refittes i hhv. scenarie 2 og 3)

VP3

Område navn

Baseline-

belastning,

2027

Second opinion

Fordelt Baseline- Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3

indsats- belastning,

Fordelt

behov

2027

indsats-

behov

693 (27%)

116 (34%)

96 (21%)

243 (53%)

27 (88%)

10 (21%)

208 (32%)

172 (54%)

55 (46%)

629 (37%)

1.647

(38%)

312 (13%)

21 (15%)

221 (25%)

1 (9%)

2 (33%)

5 (24%)

31 (31%)

718 (47%)

897 (59%)

256 (58%)

2.545

376

512

478

666

306

122

1.420

4.320

2.434

233

105

622

178

117

462

1.381

1.518

401

356

637 (25%)

104 (28%)

86 (17%)

303 (63%)

34 (72%)

5 (12%)

231 (35%)

129 (42%)

44 (36%)

472 (33%)

1.686

(39%)

349 (14%)

24 (10%)

108 (17%)

1 (4%)

1 (26%)

3 (19%)

17 (15%)

573 (41%)

874 (58%)

217 (54%)

637 (25%)

76 (20%)

64 (12%)

303 (63%)

34 (72%)

231 (35%)

129 (42%)

44 (36%)

472 (33%)

1.686

(39%)

349 (14%)

24 (10%)

108 (17%)

1 (4%)

0 (10%)

3 (19%)

573 (41%)

874 (58%)

217 (54%)

637 (25%)

76 (20%)

64 (12%)

233 (49%)

231 (35%)

129 (42%)

44 (36%)

472 (33%)

1.686

(39%)

349 (14%)

24 (10%)

1 (4%)

0 (10%)

3 (19%)

573 (41%)

874 (58%)

217 (54%)

121

122

123

124

125

127

128

129

130

131

132

133

136

137

138

139

140

141

142

144

145

146

147

154

157

158

159

160

Grådyb

Vejle Fjord, ydre

Vejle Fjord, indre

Kolding Fjord, indre

Kolding Fjord, ydre

Horsens Fjord, ydre

Horsens Fjord, indre

Nissum Fjord, ydre

Nissum Fjord, mellem

Nissum Fjord, Felsted Kog

Ringkøbing Fjord

Vesterhavet, nord

Randers Fjord, indre

Randers Fjord, ydre

Hevring Bugt

Anholt

Djursland Øst

Ebeltoft Vig

Stavns Fjord

Knebel Vig

Kalø Vig

Norsminde Fjord

Århus Bugt og Begtrup Vig

Kattegat, Læsø

Bjørnholms Bugt, Riisgårde

Bredning, Skive Fjord og

Lovns Bredning

Hjarbæk Fjord

Mariager Fjord, indre

Mariager Fjord, ydre

2.556

338

458

460

639

315

120

1.697

4.278

2.459

137

150

895

155

444

1.514

1.526

438

365

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 3

Opgørelse af kvælstofindsatsbehov

Tabel 3.3

Baselinebelastninger og fordelt indsatsbehov i hhv. VP3 og second opinion, opdelt på 108 delop-

lande og sorteret efter ID-nr.

(Tal i parentes viser indsatsbehovet som pct. af baselinebelastningen i 2027.

Områder markeret med ”grå” refittes i hhv. scenarie 2 og 3)

VP3

Område navn

Baseline-

belastning,

2027

Second opinion

Fordelt Baseline- Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3

indsats- belastning,

Fordelt

behov

2027

indsats-

behov

324 (42%)

64 (25%)

54 (5%)

256 (22%)

47 (13%)

185 (36%)

6 (21%)

114 (29%)

1 (0%)

89 (37%)

98 (24%)

130 (24%)

26 (16%)

209 (28%)

15 (2%)

10 (2%)

540 (58%)

368 (69%)

907

423

1.066

1.456

275

445

529

419

340

242

293

1.113

864

380

575

150

709

932

799

3.112

932

498

543 (60%)

107 (25%)

13 (1%)

489 (34%)

125 (28%)

279 (53%)

7 (33%)

164 (39%)

97 (40%)

55 (19%)

116 (31%)

30 (20%)

218 (31%)

312 (33%)

212 (27%)

523 (56%)

237 (48%)

543 (60%)

107 (25%)

489 (34%)

125 (28%)

279 (53%)

7 (33%)

164 (39%)

97 (40%)

26 (7%)

30 (20%)

218 (31%)

312 (33%)

212 (27%)

523 (56%)

237 (48%)

543 (60%)

107 (25%)

489 (34%)

125 (28%)

279 (53%)

4 (18%)

88 (21%)

26 (7%)

218 (31%)

312 (33%)

212 (27%)

523 (56%)

237 (48%)

165

200

201

204

206

207

208

209

212

214

216

217

219

221

222

224

225

231

232

233

234

235

236

238

Isefjord, indre

Kattegat, Nordsjælland

Køge Bugt

Jammerland Bugt og Mus-

holm Bugt

Smålandsfarvandet, åbne

del

Nakskov Fjord

Femerbælt

Rødsand og Bredningen

Faaborg Fjord

Det sydfynske Øhav

Lillebælt, syd

Lillebælt, Bredningen

Århus Bugt syd, Samsø og

Nordlige Bælthav

Skagerrak

Kattegat, Aalborg Bugt

Nordlige Lillebælt

Nordlige Kattegat, Ålbæk

Bugt

Lillebælt, Snævringen

Nissum Bredning

Kås Bredning og Venø Bugt

Løgstør Bredning

Nibe Bredning og Langerak

Thisted Bredning

Halkær Bredning

768

259

1.039

1.186

304

376

440

506

399

343

243

411

1.265

898

534

636

165

746

827

508

3.256

930

532

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 3

Opgørelse af kvælstofindsatsbehov

Tabel 3.3

Baselinebelastninger og fordelt indsatsbehov i hhv. VP3 og second opinion, opdelt på 108 delop-

lande og sorteret efter ID-nr.

(Tal i parentes viser indsatsbehovet som pct. af baselinebelastningen i 2027.

Områder markeret med ”grå” refittes i hhv. scenarie 2 og 3)

VP3

Område navn

Baseline-

belastning,

2027

Second opinion

Fordelt Baseline- Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3

indsats- belastning,

Fordelt

behov

2027

indsats-

behov

Anm.: Kystvandet for Kattegat, Nordsjælland >20m (ID205) indgår i de hhv. 13 og 28 områder, der refittes i scenarie 2

og 3, men indgår ikke i tabellen, da der ikke er et opland til området. Det bemærkes, at det fordelte indsats-

behov som pct. af den opgjorte baselinebelastning i deloplandet ikke nødvendigvis afspejler omfanget af

indsatser i et opland. Fx udgør indsatsbehovet i Kløven (ID72) 13 tons N/år i scenarie 1 og 2, svarende til 119

pct. af den opgjorte baselinebelastning i deloplandet. Opgøres indsatsbehovet på 13 tons N/år til kyst i stedet

ift. markarealet på knap. 2.000 ha i deloplandet Kløven, er indsatstryk ca. 6,5 kg N til kyst pr. ha markareal,

hvilket er omtrent gennemsnitligt blandt områder med indsatsbehov. Det bemærkes hertil, at det fordelte

indsatsbehov er opgjort som et udjævnet indsatsbehov inden for heloplande, på baggrund af indsatstryk i

rodzonen pr. ha markareal, jf. afsnit 3.1 ovenfor.

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Miljøstyrelsen.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

4. Øvrige second opinion

elementer med betydning for

vandplanlægning

4.1 Introduktion til vandplanlægning

Ifølge vandrammedirektivet er medlemsstaterne forpligtet til at fastlægge et indsatsprogram, der har

til formål at dokumentere, at der kan opnås god økologisk tilstand i de danske ferske og marine vand-

områder. Den samlede vandplanlægning, som præsenteres i et indsatsprogram, omhandler omfang,

sammensætning, implementering og realisering af indsatser. I den danske vandplanlægning udgør

opgørelserne af baselinebelastning, målbelastninger og kvælstofindsatsbehovet i kapitel 1, 2 og 3

derfor dele af de centrale elementer for fastlæggelsen af indsatsprogrammet. De definerer indsatsbe-

hovet, dvs. omfanget af de indsatser, som på nuværende tidspunkt vurderes nødvendige at imple-

mentere for at opnå god økologisk tilstand, under forudsætning af de reduktioner, som forventes fra

andre lande pba. forpligtelser i internationale aftaler og EU-direktiver. De andre centrale elementer i

grundlaget for indsatsprogrammet udgøres af de potentialer og effekter fra forskellige virkemidler,

som vurderes realistiske at implementere inden for en årrække, og de beslutninger, som skal træffes

ift. at kunne realisere indsatsprogrammet.

Dette kapitel beskriver de dele af den samlede vandplanlægning, som ikke direkte vedrører fastsæt-

telsen af kvælstofindsatsbehovet, men som indgår i second opinion som elementer, der kan få betyd-

ning for indsatsbehovet i både den gældende planperiode og i fremtidige planperioder. Kapitlet berø-

rer bl.a. analyser af mulighederne for brug af undtagelsesbestemmelser, byrdefordeling i indsatsbe-

hov mellem lande, styrket modelgrundlag vedr. fosfor og virkemiddeleffekter, samt lokalt funderede

analyser fra de fire nedsatte kystvandråd i 2023.

Kort om undtagelser og byrdefordeling med andre lande

Mulighederne for brug af undtagelsesbestemmelser vedrører anbefalinger fra det internationale panel

i second opinion. Panelet foreslår bl.a. en revideret fortolkning af undtagelserne om fristforlængelse

eller midlertidigt mindre strenge miljømål, som panelet vurderer potentielt vil kunne give mere fleksibi-

litet i sammensætningen og implementeringen af indsatser, og desuden fremgår Miljøministeriets vur-

dering af disse anbefalinger. Kapitlet belyser derudover resultater vedr. byrdefordeling af indsatsbe-

hov mellem medlemsstater.

Kort om analyser om fosforpotentialer og muligheder for sæsonoptimerede

indsatser

Kapitlet belyser også gennemførte analyser i second opinion fase III projektet ’styrket modelgrundlag’,

som bl.a. har set nærmere på mulighederne for øget anvendelse af fosforreduktioner som erstatning

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

for dele af de nødvendige kvælstofreduktioner. Formålet med dette projekt er at undersøge, om der

kan veksles dele af den fastlagte kvælstofindsats til en fosforindsats, eller om der er behov for en

supplerende fosforindsats. Desuden undersøges mulighederne for om der med fordel kan fastlægges

en indsats, som er målrettet at reducere næringsstoftilførsler i algernes vækstsæson (marts til sep-

tember) i relevante vandområder (sæsonoptimeret indsats).

Stort set alle vandområder og oplande har karakteristika, som gør dem forskellige fra andre. Men i de

fleste vandområder er sammenligneligheden så stor ift. påvirkningen af næringsstoffer, at der ikke

vurderes at være store potentialer at hente ved en mere lokal tilgang. Det ses bl.a. i fase III-projektet

om ’styrket modelgrundlag’, hvor kun er omkring fem vandområder, hvor der er fundet et potentiale

for at se på en optimering af indsatser i algernes vækstperiode. Det er således ikke i alle områder, at

der kan påvises en effekt af fx fosforreduktioner på de miljøindikatorer, der anvendes i relation til

vandområdeplanerne, og det er heller ikke givet, at der kan findes virkemidler i oplandet til at levere

disse reduktioner.

Kort om lokalt funderede analyser

I regi af second opinion er der igangsat et projekt med lokalt funderede analyser (LFA) i fire udvalgte

marine vandområder, hvor der er nedsat lokale kystvandråd med repræsentanter fra kommuner og

interessenter i oplandet. Kystvandrådene har haft til opgave at gennemføre lokalt funderede analyser

af lokale udfordringer i deres respektive kystvande og afdække, om der kan findes andre veje til at

opnå målopfyldelse som defineret i vandrammedirektivet. Projektet har haft til hensigt at skabe lokal

forankring og ejerskab over vandplanlægningen og understøtte mulighederne for lokale tilpasninger af

indsatsprogrammer ved i endnu højere grad at tage hensyn til lokale forudsætninger.

Der redegøres yderligere for det parallelle arbejde med LFA sidst i nærværende kapitel samt i Miljø-

styrelsens særskilte afrapportering om de lokalt funderede analyser (Miljøstyrelsen, 2024). Endvidere

findes links til sekretariatskommunernes afrapporteringer fra de enkelte kystvandråd på Miljøstyrel-

sens hjemmeside.

Kort om perspektiver for valg og dimensionering af indsatser i VP3

De præsenterede indsatsbehov i kapitel 3 om kvælstofindsatsbehov viser, at der fortsat er behov for

store reduktioner i næringsstoftilførslerne. I landbrugsaftalen er der aftalt indsatser svarende til en re-

duktion i udledningen på ca. 10.400 tons kvælstof i områder med indsatsbehov i VP3. Disse indsatser

omfatter etablering af vådområder, udtagning af landbrugsjorde, regulering af kvælstofudledningen fra

jorde i omdrift (målrettet regulering), samt enkelte indsatser rettet mod punktkilder (fx spildevands-

rensning).

Resultater fra delprojekter i second opinion, som har undersøgt mulighederne for øget brug af punkt-

kildeindsatser og indsatser over for diffus fosforpåvirkning, viser, at der er mulighed for at reduktion af

fosfor kan indgå i indsatsprogrammet. Dette bakkes op af projektet om lokalt funderede analyser ved

fire nedsatte kystvandråd. Kystvandrådenes analyser peger generelt på lokale præferencer for punkt-

kildeindsatser, fosforindsatser, og for målrettet udtagning af de arealer, som leverer de største kvæl-

stofreduktioner til kyst (fx lavbund og vådområder frem for skov og ekstensivering). Resultaterne fra

kystvandrådenes arbejde peger således ikke på alternative veje ift. opgørelsen af indsatsbehov, men

på alternative sammensætninger af indsatser, som indebærer et større fokus på at udtage de mest

sårbare arealer af produktion, fastholde robuste arealer som landbrugsjord og med lavest mulig mål-

rettet regulering på disse arealer i omdrift.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

Det bemærkes, at resultater fra delprojektet om styrket modelgrundlag også peger på, at der kan

være en vis diskrepans mellem opgørelser af målbelastningerne og de sammensætninger af virke-

midler, som kan levere reduktioner, svarende til disse målbelastninger. Det betyder, at hvor målbe-

lastningerne forudsætter samme månedlige fordeling af udledninger, som cirka svarer til statusbelast-

ningen, så kan individuelle virkemidler have en anden månedlig fordeling - og dermed en anden miljø-

effekt per kilogram kvælstofreduktion, som opnås i kystvandet - end miljøeffekten for den gennemsnit-

lige kilogram kvælstofreduktion til samme kystvand, når alle kilderne tages i betragtning. Alt af-

hængigt af hvilke kilder, som planlægges reduceret, kan indsatsbehovet og mankoen derfor ændre

sig. Dette er beskrevet nærmere i kapitel 4.5 om Forbedret fagligt grundlag.

4.2 Opsamling på resultater fra fase I og II vedr. undtagelser,

byrdefordeling, og fosfor/sæson

Konklusioner fra COWI og NIRAS rapport i fase I

Fase I af second opinion indeholder en analyse af det juridiske og naturfaglige handlerum i beregnin-

gerne af, hvor meget kvælstofudledningen skal reduceres som forudsætning for at opnå god tilstand i

de danske kystvande. Opgaven er gennemført af et team af eksperter fra COWI og NIRAS med eks-

terne konsulenter fra bl.a. Aalborg Universitet og Kiel Universitet og er rapporteret i 2023 (COWI &

NIRAS, 2023). Samlet set vurderer COWI og NIRAS, at der er et meget begrænset juridisk handle-

rum i forhold til en reduceret eller udskudt indsats, og der vurderes fra et videnskabeligt perspektiv at

være et begrænset manøvrerum i forhold til at ændre indsatsbehovet/foranstaltninger rettet mod re-

duktion af næringsstoffer, særligt kvælstof. Det potentielle handlerum vurderes umiddelbart størst in-

denfor følgende analysespor:

1. øget fosforindsats for at reducere kvælstofindsatsbehovet,

2. indsatser fokuseret på sommerperioden (sæson) og

3. ændret byrdefordeling mellem Danmark og andre lande.

COWI og NIRAS vurderer, at de juridiske mål for vandrammedirektivet og nitratdirektivet er klare i

rækkevidde og kræver en konstant indsats for at reducere nitrat- og kvælstofbelastning af vandområ-

der. COWI og NIRAS mener derfor at den juridiske formulering i direktiverne ikke giver plads til at fra-

vige direktivernes overordnede mål om forbedring af vandområdernes tilstand.

Konklusioner fra internationalt panel i fase II

Fase I analysen er sammen med spørgsmål, og bemærkninger og spørgsmål fra følgegruppe til se-

cond opinion, blevet forelagt til brug for evaluering af det faglige grundlag ved et international panel af

både naturvidenskabelige og juridiske eksperter i fase II. Panelet har rapporteret sin evaluering i okto-

ber 2023 (Herman et al., 2023).

Panelet ser modsat COWI og NIRAS et handlerum for en yderligere anvendelse af vandrammedirekti-

vets undtagelsesbestemmelser vedrørende enten udskydelse af målopfyldelse eller lempelse af miljø-

mål. Panelet har også forholdt sig til spørgsmål om byrdefordeling med andre lande.

Med hensyn til opgørelse af indsats har panelet vurderet, at god økologisk tilstand i kystvandene er

begrænset primært af tilførslerne af kvælstof, og at det for så vidt angår det danske bidrag primært

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

kommer fra landbruget. Panelet fremhæver dog, at der kan være lokale forhold, som gør, at der kan

være handlerum ift. at reducere næringsstoffernes effekt på havmiljøet via andre udledningskilder end

landbruget, og at fase III-projektet, som undersøger potentialer for fosforreduktioner og årstidsvaria-

tion kan bidrage hertil. Panelet vurderer således, at der kan være et vist potentiale for henholdsvis at

løfte en del af den nødvendige indsats ved at reducere fosforudledning til kystvandet frem for kvæl-

stofreduktioner og for at tage højde for eventuelle sæsoneffekter af virkemidler til at minimere den ne-

gative miljøeffekt af udledningerne. Det skal dog fremhæves, at en række konklusioner ift. både sæ-

son- og fosforeffekter skulle drages med forbehold for, at det respektive fase III-projekt ikke var afslut-

tet, da fase II blev rapporteret. Overordnede resultater fra dette fase III-projekt beskrives i kapitel 4.5.

På samme vis var de lokalt funderede analyser ikke afsluttet endnu, da fase II skulle rapporteres,

hvorfor konklusioner og anbefalingerne skulle drages med forbehold for det parallelle arbejde i kyst-

vandrådene.

Såvel eventuel brug af undtagelsesbestemmelser, som foreslået i second opinion fase II, som even-

tuel erstatning af kvælstofindsatser med virkemidler, som (primært) påvirker fosforudledning og/eller

virker (mere) effektivt i algevækstsæsonen, har potentiel betydning for både sammensætning af virke-

midlerne i indsatsprogrammet og fastlæggelse af indsatsprogrammet indenfor den enkelte vandplans-

periode.

En oversigt over centrale konklusioner samt konkrete anbefalinger til det danske vandplanlægnings-

arbejde vedr. indsatsprogrammet og organisering af vandplansarbejdet fra evalueringen i fase II fin-

des i nedenstående tabel 4.1.

Overordnet konkluderede det internationale panel, at god økologisk tilstand ikke vil kunne opnås i alle

kystvande i 2027. Det anbefales derfor, for at overholde vandrammedirektivet, at der, baseret på for-

tolkning i second opinion, gøres brug af undtagelser i udvalgte kystvande, såfremt det kan dokumen-

teres, at betingelserne herfor (fx forpligtelser i anden EU-lovgivning overholdes) er opfyldte. Derud-

over anerkendes det, at det i udvalgte områder kan være relevant at se på virkemidler, som reducerer

fosforudledning eller som er særlige effektive til at reducere næringsstofudledningen i algernes

vækstsæson. Værdien af lokal viden anerkendes, men det anbefales ikke at give afkald på en konsi-

stent national ramme for fastlæggelsen af reduktionsmål.

Ekspertpanelet har i forbindelse med afrapportering af fase II givet udtryk for en forhåbning om, at et

standhaftigt og vedholdende politisk miljø i løbet af de kommende år af VP3-perioden vil implemen-

tere de nødvendige foranstaltninger for at realisere de ambitiøse mål i vandrammedirektivet.

I forhold til vandplanlægningen er der tre konkrete anbefalinger (fremhævet i tabel 4.1) fra fase II,

som har givet anledning til en opfølgning i regi af second opinion projektet. Det beskrives nærmere i

dette kapitel.

Der lægges op til, at yderligere anbefalinger lægges til grund for det videre arbejde med vandplan-

lægning efter second opinion.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

Tabel 4.1

Konklusioner samt anbefalinger fra second opinion fase II vedr. indsatsprogram og organisering af

vandplansarbejde

Anbefalinger, som der lægges op til en opfølgning som en del af foreliggende rapport, er derudover

fremhævet.

Konklusion til second opinion

Der findes et handlerum for øget brug af undtagelser. Undtagelser med afsæt I vandrammedirektivets artikel 4.4

(fristforlængelse) og artikel 4.5 (mindre strenge miljømål) kan grundlæggende anvendes, men kun under forud-

sætning af at veldefinerede betingelser er opfyldte.

Konklusion til second opinion

Brug af undtagelser indebærer at der planlægges (både indholds- og tidsmæssigt) og gennemføres indsatser,

og ændrer ikke på det langsigtede mål om at forbedre vandmiljøets tilstand.

Konklusion til second opinion

Undtagelser kan ikke anvendes generelt, men skal formuleres vandområdespecifikt, som således kræver omfat-

tende viden og data om det pågældende vandområde. Dette omfatter anvendelse af socioøkonomiske oplysnin-

ger for at forhindre, at vandplansindsatserne resulterer i "uforholdsmæssigt store omkostninger".

Konklusion

Det vil ikke være muligt at opnå god økologisk tilstand i alle danske kystvande i 2027.

Anbefaling til second opinion

Der anbefales at bruge undtagelser fornuftigt som led i en strategi for at nå miljømålene på en velordnet og

socialt acceptabel måde.

Anbefaling til second opinion

Indflydelsen af grænseoverskridende forurening på opnåelsen af god økologisk tilstand er et væsentligt element

i beslutnings-processen om anvendelse af undtagelser. Påvirkningen af danske kystvande med forurening, der

stammer fra andre lande, bør derfor overvejes i forbindelse med anvendelsen af undtagelserne.

Konklusion

Diskussionen om indflydelse af grænseoverskridende forurening på opnåelsen af god økologisk tilstand i danske

kystvande bør ikke aflede fokus fra nødvendigheden af, at Danmark opfylder sine forpligtelser for at nå målene i

vandrammedirektivet i kystvande.

Anbefaling

Det anbefales at opdatere identifikationen af reduktioner i tilførslen af næringsstoffer fra andre medlemsstater

baseret på deres VP3 i det videre danske VP3-arbejde. Dette vil sikre, at de øvrige medlemsstaters nuværende

indsats er opgjort.

Anbefaling

Danmark bør bruge de eksisterende juridiske rammer til at minimere effekter af grænseoverskridende forurening

så hurtigt som muligt sammen med de øvrige stater, som også indgår i arbejdet med de regionale havkonventio-

ner OSPAR og HELCOM.

Anbefaling

Danmark bør opfordre de øvrige EU-medlemslande til at intensivere samarbejdet om udarbejdelsen af indsats-

programmerne i medfør af havstrategidirektivet. Og i de kommende år bør der sigtes mod at forbedre sammen-

hængen så meget som muligt mellem vandrammedirektivets krav til god økologisk tilstand med supplerende

krav i havstrategidirektivet.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

Tabel 4.1 (fortsat)

Konklusioner samt anbefalinger fra second opinion fase II vedr. indsatsprogram og organisering af

vandplansarbejde

Anbefalinger, som der lægges op til en opfølgning som en del af foreliggende rapport, er derudover

fremhævet.

Konklusion

Diskussionen om at inddrage fosfortiltag ved siden af kvælstoftiltag er en blanding af to forskellige diskussioner:

en diskussion handler om at lægge vægt på punktkilder frem for diffuse landbrugskilder i udformningen af ind-

satsprogrammet og dermed sammensætning af virkemidler Givet den høje grad af rensning af punktkilder i Dan-

mark vil der være aftagende marginale N- og P-effekter ved yderligere rensning af spildevand fra punktkilder. En

undtagelse kunne gælde for regnvandsoverløb, hvor indgreb i landskabet kan give synergieffekter med tiltag,

der håndterer forurening fra diffuse kilder.

Konklusion/Anbefaling

Den anden diskussion om fosfortiltag drejer sig om, hvorvidt nogle af de nødvendige N-udledningsreducerende

indsatser kan erstattes af P-udledningsreducerende indsatser. Modellerne giver tilstrækkelig information til at

(gen)beregne effekter af P-indsatser i form af ækvivalente N-indsatser. Generelt viser disse beregninger, at po-

tentialet for at erstatte N-indsatser med P-indsatser er begrænset, men lokalt kan nogle muligheder, især for fæl-

les N/P-reduktioner, være til stede og relevante at forfølge yderligere. Dermed åbnes der for muligheden for

kombinerede N-P-belastningsreduktioner ifm. planlægning og implementering af tiltag i VP’erne. N-ækvivalens

af P-reduktioner, baseret på de tilgængelige modeller, kunne bruges i et beregningssystem, der ”belønner” tiltag,

der (også) sigter mod P-reduktion.

Konklusion

Selvom det anerkendes, at kvælstofbegrænsning primært optræder om sommeren, er mulighederne for kun at

reducere N-belastningen om sommeren yderst begrænsede. Nogle landskabstiltag, især etablering af vådområ-

der, er dog mere effektive om sommeren end på andre årstider.

Anbefaling

Inden for klare mål om årlig belastningsreduktion kan der skabes plads til at vægte sæsonvirkemidler mere end

virkemidler, der ensartet reducerer næringsstofbelastningen året rundt.

Konklusion

Der bør også lægges vægt på overvågning og evaluering af effektiviteten af disse virkemidler/indsatser med

hensyn til at reducere næringsstofbelastningen til vandområderne under hensyntagen til VRDs respektive krav.

Anbefaling til second opinion

Med hensyn til lokale/regionale undersøgelser, der undersøger implementeringsmulighederne for specifikke

kystvande og oplande, bakkes der op om, at så meget lokal viden som muligt inkorporeres. Der understreges

dog, at lokal viden skal indarbejdes indenfor både faste og nationalt konsistent rammer, og klare reduktionsmål

for at få gennemslag.

Anbefaling

I fremtidige undersøgelser bør fokus flyttes til at undersøge og udvide porteføljen af mulige tiltag til omkostnings-

effektivt at reducere kvælstofbelastningen i kystnære vandområder og samtidig bevare landbrugsaktiviteter så

godt som muligt.

Anm.: Der gøres opmærksom på, at der i forbindelse med ministeriernes oversættelse kan være truffet redaktionelle

valg for at understøtte formidlingen af panelets anbefalinger. Der henvises til den internationale rapport for

panelets præcise formuleringer.

Kilde: Herman et al. (2023).

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

4.3 Muligheder for brug af undtagelser i vandrammedirektivet

Dette afsnit redegør for de overordnede resultater og konklusioner fra de juridiske analyser, som er

foretaget ved det internationale panel af eksperter i second opinion fase II. Panelets analyser fokuse-

rer på muligheder for brug af undtagelsesbestemmelser i vandrammedirektivet, herunder særligt på

artikel 4.4 om fristforlængelse og artikel 4.5 om fastsættelse af mindre strenge miljømål.

Ifølge vandrammedirektivets artikel 4.1 (a) (i-ii) indebærer direktivets miljømål:



medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge for-

ringelse af tilstanden for alle overfladevandområder (forbud mod miljøforringelse)

medlemsstaterne beskytter, forbedrer og restaurerer alle overfladevandområder, med henblik på

at opnå god tilstand (krav om miljøforbedring)



Generelt skal der ifølge vandrammedirektivet opnås god tilstand i de danske kystvande med udgan-

gen af 2015. Denne frist kan dog udsættes til 2027 under visse forudsætninger og for konkrete vand-

områder, ved enten at søge undtagelse om fristforlængelse for målopfyldelse eller at fastsætte mid-

lertidige mindre strenge miljømål. Det bemærkes hertil, at brug af undtagelser skal ses i sammen-

hæng med andre relevante EU-direktiver og lovgivning med relation til naturbeskyttelse. Det omfatter

bl.a. næringsfølsomme områder, herunder fx Natura-2000-områder under Habitatdirektivet.

Danmark har i både vandområdeplanerne for 2009-2015 (VP1) og 2015-2021 (VP2) valgt at udsætte

dele af indsatserne ved fristforlængelse. I den gældende vandområdeplan for 2021-2027 (VP3) er der

for alle kystvande – udover fem kystvande, der i forbindelse med VP3 allerede er bedømt til at være i

god økologisk tilstand – anvendt en fristforlængelse med henvisning til naturlige forhold. Dette inde-

bærer, at selv hvis alle nødvendige foranstaltninger og indsatser realiseres inden 2027, så vil forbed-

ringer i vandområdernes tilstand som følge af indsatserne ofte først indtræffe en tid efter, at indsat-

serne er gennemført. Denne forsinkelse skyldes træghed i de økologiske systemer i vandmiljøet i for-

hold til at indstille sig i en ny ligevægtstilstand. For eksempel er forudsætningen for, at rodfæstede

bundplanter (fx ålegræs) kan udbredes til de fastlagte miljømål-dybdegrænser, at de grundlæggende

fysisk-kemiske forhold (fx lysforhold) er genoprettet. Dernæst vil udbredelse af ålegræs til de ønskede

dybder og arealer tage adskillige år ved ålegræssets naturlige spredningsmekanismer, og vil forud-

sætte tilpasning af bundforhold mv.

COWI & NIRAS (2023) vurderede i second opinion fase I, at der er et meget begrænset juridisk hand-

lerum i forhold til en reduceret eller udskudt indsats med henvisning til de juridiske mål for vandram-

medirektivet og nitratdirektivet. Det internationale panel i fase II har dog i sin evaluering vurderet, at

COWI & NIRAS’s vurdering er for restriktiv. Panelet har vurderet, at undtagelse om fristforlængelse

og mindre strenge miljømål generelt er muligt, men at dette betinges af opfyldelse af veldefinerede

krav (Herman et al., 2023).

Panelet lægger i sin analyse vægt på, at vandrammedirektivets formål om at opnå god tilstand inde-

bærer en resultatforpligtelse for medlemsstaterne (en forpligtelse med hensyn til målet), og at med-

lemsstaterne pålægges, at god tilstand opnås inden for en bestemt tidsfrist. Panelet bemærker hertil,

at det er op til medlemsstaterne selv at vurdere, hvordan de indfrier miljømålene – herunder også ift.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

de foranstaltninger, der skal implementeres for at opfylde vandrammedirektivets forpligtelser. Derud-

over understreger panelet, at en resultatforpligtelse generelt omfatter en undtagelsesordning, som er

nødvendig for at forhindre uforholdsmæssige forpligtelser for medlemsstaterne.

Det bemærkes, at betydningen af resultatforpligtelsen er, at en juridisk vurdering af om Danmark er

inden for rammerne af vandrammedirektivet først og fremmest vil skulle baseres på om miljømålene

er indfriet, herefter af om der er gjort brug af undtagelser inden for rammerne af direktivet, som undta-

ger et kystvand for målopfyldelse i den gældende vandplanperiode.

Panelet forudser i den forbindelse, at det ikke vil være muligt at opnå god økologisk status i alle dan-

ske kystvande inden 2027, og tilråder til brug af undtagelser som en del i en strategi for at opnå miljø-

målene på en velordnet og socialt acceptabel måde.

Overordnet anbefaling om brug af undtagelser fra internationalt panel i second

opinion fase II

Baseret på en juridisk analyse af vandrammedirektivet og dets relation til andre direktiver (bl.a. nitrat-

direktivet, habitatdirektivet og havstrategirammedirektivet) konkluderer Panelet, at COWI og NIRAS’

vurdering af at der ikke er plads til at benytte undtagelser i Vandrammedirektivet, er for streng.

Panelet konkluderer, at brug af undtagelser generelt er mulige, men forudsætter veldefinerede krav.

Brug af undtagelser foretages individuelt for et kystvand, og vurderinger af mulighederne for brug af

undtagelser bør derfor baseres på kystvandspecifikke oplysninger. Følgende fremgår af ekspertpane-

lets rapport:

” Undtagelser baseret på Artikel 4.4 (fristforlængelse) og 4.5 (fastsættelse af mindre strenge mål)

er generelt mulige, men er bundet af veldefinerede krav. Panelet understreger, at anvendelsen af

undtagelser på ingen måde må føre til opgivelse af veldefinerede planer med mål og tidsplaner for

væsentligt at forbedre vandkvaliteten i danske kystvande. Undtagelser kan kun formuleres for et

bestemt vandområde og kræver derfor omfattende viden og data om det pågældende vandområde.

Dette inkluderer at anvende socioøkonomisk information for at forhindre, at de anvendte

foranstaltninger fører til ’uforholdsmæssigt store omkostninger’. ”

” Til den videre anvendelse af VRD i VP3 og derefter er det tilrådeligt at undersøge

anvendeligheden af undtagelserne for specifikke kystvande. En undersøgelse af, om anvendelsen af

undtagelser kan udelukkes på forhånd, er ikke tilrådeligt med henblik på de kystvandspecifikke

krav til brugen af en undtagelse. Panelet fremsætter denne anbefaling i lyset af, at Danmark

overtræder sine forpligtelser i henhold til VRD, hvis god økologisk tilstand ikke opnås i et

vandområde inden 2027 uden, at der er blevet påberåbt en undtagelse. ”

Anm.: Der gøres opmærksom på, at der i forbindelse med ministeriernes oversættelse kan være truffet redaktionelle

valg for at understøtte formidlingen af panelets anbefalinger. Der henvises til den internationale rapport (Her-

man et al., 2023) for panelets præcise formuleringer.

Kilde: Se hhv. s. 65 og 67 i Herman et al., 2023.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

Panelet lægger vægt på, at brug af undtagelser ikke må medføre, at man ikke har veldefinerede pla-

ner med mål og tidsplan for en signifikant forbedring af vandkvaliteten i de danske vandområder.

Undtagelser kan anvendes for et specifikt vandområde og kræver omfattende viden og data om det

pågældende vandområde. Det inkluderer, at det anbefales at gøre brug af socioøkonomiske oplysnin-

ger for at forhindre, at de anvendte indsatser i vandområdeplanerne fører til "uforholdsmæssigt store

omkostninger".

Panelet peger desuden på, at der vil kunne bruges en undtagelse for vandområder, hvor der er forud-

sat indsatser i andre lande (jf. fx forpligtelser i internationale aftaler eller landenes vandområdepla-

ner), men hvor disse ikke er gennemført inden 2027, eller for vandområder, hvor belastningsniveauet

er så højt, at det kan være umuligt at fastslå den højeste økologiske tilstand, som kan opnås med en

dansk indsats.

Understøttende konklusioner fra det internationale panel vedr. mulighed for

brug af undtagelser

I tabel 4.2 er yderligere konkrete anbefalinger fra det internationale panel vedr. brug af undtagelser

samlet.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

Tabel 4.2

Understøttende konklusioner fra det internationale panel vedr. mulighed for brug af undtagelser

For at anvende undtagelser er indførelsen af effektive foranstaltninger til opnåelse af VRDs økologiske mål obliga-

torisk. Brugen af undtagelsen giver ikke Danmark ret til blot at opretholde status quo for et kystvand. VRDs mål er

at forbedre kystvandets status, og de nødvendige foranstaltninger til at opnå dette fortsætter med at være gæl-

dende, kun med ændrede tidsmæssige eller kvalitative krav.

Brugen af undtagelser betyder ikke, at god status ikke længere skal opnås i de berørte kystvande. Hvis der anven-

des en fristforlængelse, skal god status i kystvandet opnås senere, dvs. efter at den almindelige frist i 2027 er udlø-

bet. Og hvis mindre strenge miljømæssige mål fastsættes, kan en gennemgang konkludere, at opnåelsen af en

god status i det pågældende kystvand er mulig. I så fald skal dette mål aktiveres (igen).

Den tid, der kræves for at overveje brugen af undtagelser, må ikke resultere i manglende gennemførelse af de

nødvendige indsatser til at opnå en forbedring af kystvandets status. Effektiviteten af indsatserne skal regelmæs-

sigt vurderes med henblik på at vurdere, om de muliggør opnåelse af de mål, der er gældende for kystvandet.

Selvom VRD kræver en kystvandsspecifik tilgang, betyder det ikke, at indsatser skal gennemføres på sådan en

skala. En omkostningseffektiv implementering kan være at fjerne en aktivitet og genoprette området et sted og im-

plementere kompenserende foranstaltninger et andet sted.

Til dette formål skal Danmark opretholde et overvågningsnetværk, der muliggør indsamling af de nødvendige data i

de mængder og cyklusser, der kræves i henhold til afsnit 1.3 i Bilag V i VRD. Hvis det i løbet af VP3 viser sig, at de

aftalte indsatser ikke er tilstrækkelige til at opnå den gode økologiske status, der gælder for et kystvand, skal yderli-

gere indsatser sættes i gang inden for rammerne af VRDs krav.

Det er sandsynligt, at det ikke vil være skadeligt, hvis der tilføjes undtagelser i løbet af gyldighedsperioden for VP3,

fx fordi en vurdering af effektiviteten af indsatser viser, at der skal fastsættes mindre strenge miljømæssige mål for

et kystvand, så Danmark ikke overtræder VRD. VRD tillader, at vandområdeplaner ændres og suppleres selv efter,

at de (oprindeligt) er blevet udarbejdet.

Anm.: Der gøres opmærksom på, at der i forbindelse med ministeriernes oversættelse kan være truffet redaktionelle

valg for at understøtte formidlingen af panelets anbefalinger. Der henvises til den internationale rapport for

panelets præcise formuleringer.

Kilde: Herman et al. (2023).

Ekspertpanelets konklusioner kan sammenfattes til følgende hovedbudskaber:



Brug af undtagelser er midlertidige og indebærer, at nødvendige indsatser realiseres, svarende til

den miljøtilstand, som planlægges opnået ved brug af undtagelsen

Vurderinger om anvendelse af undtagelser må ikke resultere i, at gennemførslen af indsatser

nedprioriteres, og der er behov for at sikre monitorering af om indsatser leverer tilstrækkelige for-

bedringer

Brug af undtagelser kan godt indarbejdes i vandområdeplanerne i løbet af en vandplanperiode.



100

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

Ekspertpanelets evaluering vedr. fristforlængelse under artikel 4.4 i VRD

Panelet fremhæver vedr. muligheder for brug af fristforlængelse, at hverken VRD eller CIS-vejled-

ningsdokumenter fra EU-Kommissionen beskriver, at alle indsatser, der er nødvendige for at opnå en

god økologisk status, skal være realiseret og/eller afsluttet inden 2027 for at udnytte en tidsforlæn-

gelse ud over 2027 (3. vandplanperiode). I stedet kan der ifølge panelet argumenteres for, at indsat-

ser skal planlægges, finansieres og i gang med implementering inden 2027 for at opfylde kravene i

artikel 4.4 i VRD. Denne fortolkning understøttes ifølge panelet også af den måde Sverige og Tysk-

land anvender bestemmelsen om tidsforlængelsen i deres nuværende vandplaner. Panelet har ingen

oplysning om, at EU-Kommissionen har vurderet, at disse tidsforlængelser er uforenelige med EU-

lovgivningen.

Med tre forvaltningscyklusser over perioden 2009-2027 (VP1, VP2 og VP3) siden VRDs ikrafttræden i

2000, skulle medlemsstaterne have haft tid til at se, hvilke foranstaltninger der er effektive for at opnå

den gode status inden 2027. Det er dog panelets fortolkning, at der kan være forhold, som gør, at

Danmark har ret til at vedtage yderligere indsatser i løbet af VP3 eller under kommende vandplanperi-

oder, hvis en evaluering viser, at de foranstaltninger, der oprindeligt er implementeret, ikke vil føre til

en god økologisk status i et kystvand. Panelet fremhæver fx, at det ikke kan udelukkes, at naturlige

forhold også efter 2027 vil påvirke miljøeffektiviteten af allerede gennemførte indsatser. Dertil kommer

Sveriges og Tysklands omfattende brug af fristforlængelse i åbne kystvande, og en risiko for at næ-

ringsstofmålene fra HELCOM, som skal forhindre eutrofiering i Østersøen, ikke indfries. På denne

baggrund argumenterer panelet for, at Danmark ikke kan forvente, at den grænseoverskridende næ-

ringsstofforurening falder til et niveau, så forudsætningerne for god økologisk tilstand opnås inden

2027, uanset omfanget af danske reduktioner.

Panelet bemærker, at anvendelse af fristforlængelse ikke tillader, at Danmark undlader at opfylde

sine forpligtelser til at påbegynde implementeringen af nødvendige foranstaltninger til at opnå den

gode økologiske status inden 2027 eller senere. Ligeledes er en tilgang, der sigter mod at implemen-

tere et omfang af indsatser, som er utilstrækkeligt ift. at opnå god økologisk tilstand, ikke i overens-

stemmelse med VRD.

Panelet lægger i sin juridiske analyse op til, at undtagelse i åbne kystvande for miljøpåvirkninger fra

andre lande ligger inden for rammerne af artikel 4.4 om fristforlængelse med henvisning til naturlige

forhold. CIS-vejledningsdokument nr. 20 (EU-Kommissionen, 2009), fastslår fx at lande, der modtager

grænseoverskridende forurening via havstrømme eller ved atmosfærisk nedfald, også betragtes som

nedstrøms (eller påvirkede) lande. Ligeledes fastslås det i CIS-vejledningsdokument nr. 20, at undta-

gelser med henvisning til ”naturlige forhold” også kan gælde i en grænseoverskridende sammenhæng

i tilfælde, hvor belastninger, der påvirker vandområder, ligger uden for medlemsstatens kompetence

og jurisdiktion. Panelet bemærker hertil, at medlemsstaterne skal påvise, at årsagerne til ikke at opnå

miljømålene ligger uden for deres jurisdiktion og kompetence, og vurderer det sandsynligt, at med-

lemsstaterne vil skulle vise, at de har truffet alle rimelige foranstaltninger for at opfylde deres del af at

opnå en god status i vandområdet, der påvirkes af grænseoverskridende forurening. Panelet bemær-

ker, at det centrale spørgsmål ved anvendelse af undtagelser vedrørende grænseoverskridende be-

lastninger er fremsættelsen af dokumentation for, at de relevante medlemsstater har truffet alle rime-

lige foranstaltninger for at opfylde de retlige forpligtelser, og at anvendelsen af undtagelser ikke per-

manent udelukker eller kompromitterer opnåelsen af målene i andre vandområder inden for det

samme oplandsdistrikt.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

101

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

Det bemærkes hertil, at fastlæggelsen af kvælstofindsatsbehovet i VP3 tager udgangspunkt i bereg-

ninger baseret på aftalte næringsstofreduktioner i internationale havkonventioner i Østersøen, og re-

duktionsmål i svenske og tyske vandområdeplaner. I det omfang Danmarks nabolande udskyder ind-

frielsen af de erklærede reduktionsmål for næringsstoffer, som landene har vurderet nødvendige for

at leve op til deres forpligtelser i egne kystnære områder, vil det – alt andet lige – forhindre opnåelsen

af god økologisk tilstand i de åbne danske kystvande.

Boks 4.1

Miljøministeriets vurdering af mulighederne for fristforlængelse i henhold til artikel 4, stk. 4.

Det følger af artikel 4, stk. 4, at undtagelsen alene kan finde anvendelse i to vandplansperioder efter 2015, hvorefter

fristforlængelse alene kan begrundes i, at de naturlige forhold er af en sådan karakter, at målene ikke kan opfyldes

før dette tidspunkt. Spørgsmålet er herefter, i hvilket omfang indsatser med henblik på at opnå god tilstand skal

være afsluttet, inden udløbet af forlængelsen af fristen efter artikel 4, stk. 4, dvs. senest den 22. december 2027.

I fraværet af relevant praksis fra EU-Domstolen er det umiddelbart tvivlsomt i hvilket omfang vandrammedirektivets

artikel 4, stk. 4, kan anvendes til at udskyde indsatser, der ikke skyldes naturlige forhold, til efter 2027. Ordlyden og

opbygningen af direktivet taler imod en sådan fortolkning.

På den baggrund er det Miljøministeriets vurdering, at vandrammedirektivet kræver, at alle nødvendige indsatser til

at opnå god tilstand skal være gennemført inden 22. december 2027.

Det bemærkes, at selv efter ekspertpanelets vurdering vil Danmark ikke generelt kunne anvende artikel 4, stk. 4, til

at udskyde opfyldelsen af vandrammedirektivets krav om opnåelse af god tilstand inden 22. december 2027, idet

ekspertpanelet anfører, at der ikke kan planlægges med en indsats, der på forhånd må anses for utilstrækkelig.

Påvirkninger fra andre lande

Det fremgår af vandrammedirektivets artikel 12, at hvis en medlemsstat støder på et problem, der har indvirkning på

forvaltningen af dens vand, men som den ikke selv kan løse, kan den underrette Kommissionen og enhver anden

berørt medlemsstat, eventuelt med anbefalinger vedrørende løsning af problemet.

Kilde: Miljøministeriet.

Ekspertpanelets evaluering vedr. mindre strenge mål under artikel 4.5 (a) i

VRD

Undtagelsen om mindre strenge miljømål tilsiger, at medlemsstaterne for specifikke kystvande kan

tilstræbe mindre strenge miljømål end god økologisk tilstand, såfremt disse kystvande er påvirket af

menneskelig aktivitet (eller har naturlige betingelser) som gør, at opfyldelse af miljømålene er uopnå-

elig eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger. Der gælder endvidere (i artikel 4.5 (a),

red.), at de miljømæssige og socioøkonomiske behov, der dækkes af de menneskelige aktiviteter,

som vil blive fritaget for indsats ved evt. brug af undtagelsen, ikke kan opfyldes med andre midler,

som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkost-

ninger.

Panelet vurderer, at formålet med undtagelsesbestemmelsen er at overveje både miljømæssige og

socioøkonomiske behov ved vurderingen af, om der eksisterer alternative indsatser for den pågæl-

dende menneskelige aktivitet. Panelet fremhæver desuden, at der ingen juridisk grund er til at forstå

102

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

kravet i artikel 4.5 (a) i VRD som om, at menneskelig aktivitet kun omfattes af kravet, hvis den adres-

serer

både

miljømæssige og socioøkonomiske behov. Derfor, for at kunne anvende undtagelsesbe-

stemmelsen med henvisning til en vurderet menneskelig aktivitet, der ikke tjener miljømæssige for-

mål, må der ikke kunne findes en anden aktivitet, der kan tjene lignende miljømæssige behov, men

som ikke har en tilsvarende betydelig påvirkning på den økologiske tilstand.

For åbne kystvande, hvor særligt grænseoverskridende næringsstofbelastninger fra andre lande på-

virker den økologiske tilstand, lægger panelet op til at gøre brug af undtagelse om fristforlængelse

frem for mindre strenge miljømål, jf. afsnit om artikel 4.4 ovenfor.

For lukkede kystvande (fx fjorde), hvor kystvandene primært modtager næringsstoffer fra danske

landbaserede kilder, vurderer panelet ikke at det er urimeligt at konkludere, at mindre strenge mål i

henhold til artikel 4.5 (a) i VRD kan anvendes. For kystvande eller tilstødende kystvande, hvor foran-

staltninger til at opnå en god økologisk status vil resultere i uforholdsmæssigt store omkostninger eller

er ugennemførlige, og der ikke er andre relevante direkte kilder til næringsstoffer til det pågældende

kystvand, fortolker panelet artikel 4.5 i VRD som generelt anvendelig.

Panelet understreger, at det ligger uden for rammerne af dets evalueringsopgave at vurdere, om og i

hvilket omfang der er uforholdsmæssige alternative foranstaltninger til fx landbrug og dets anvendelse

af gødning og husdyrgødning i Danmark. I stedet bemærker panelet, at begreber som ”behov” og

”uforholdsmæssighed” skal vurderes ud fra et nationalt perspektiv ifølge CIS-vejledningsdokumen-

terne.

Endelig bemærker panelet, at artikel 4.5 i VRD – ligesom artikel 4.4 i VRD – er tydelig med hensyn til

kravene om at implementere foranstaltninger til at reducere den negative indvirkning på vandmiljøet

fra belastningen fra menneskelig aktivitet som en betingelse for at anvende de mindre strenge mål.

Anvendelse af mindre strenge mål medfører ikke en nedjustering af det overordnede mål, da undta-

gelsen er midlertidig og skal gennemgås hvert sjette år. Derudover gælder, at medlemsstaterne skal

sikre, at den højeste økologiske og kemiske tilstand opnås i den vandplanperiode, hvor undtagelsen

anvendes. Under denne betragtning skal alle nødvendige foranstaltninger til opnåelse af en sådan

tilstand implementeres, monitoreres og evalueres med henblik på deres effektivitet. Henset til vand-

rammedirektivets hovedformål om at forbedre status for økosystemer i vandforekomster finder pane-

let det meget usandsynligt, at EU-Domstolen vil acceptere en tilgang med anvendelse af mindre

strenge mål uden, at der samtidig implementeres et gennemgribende sæt indsatser.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

103

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

Boks 4.2

Miljøministeriets vurdering af mulighederne for at anvende mindre strenge miljømål i henhold til

artikel 4, stk. 5

Det følger af vandrammedirektivet artikel 4, stk. 5, at det er muligt at fastsætte mindre strenge miljømål, hvis disse

områder er påvirket af menneskelig aktivitet. Det forudsættes i den forbindelse bl.a., at de miljømæssige og socio-

økonomiske behov, der dækkes af sådanne menneskelige aktiviteter, ikke kan opfyldes med andre midler, som mil-

jømæssigt er en væsentlig bedre løsning og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger. Herudover skal

det sikres, at der med hensyn til overfladevand opnås den bedst mulige økologiske og kemiske tilstand i betragtning

af de indvirkninger, der ikke med rimelighed kunne være undgået på grund af de menneskelige aktiviteters eller for-

ureningens karakter, at der ikke sker forværring af tilstanden i området og at fastsættelse af de mindre strenge mil-

jømål begrundes i vandområdeplanen og revideres hver sjette år.

Det er Miljøministeriets vurdering, at bestemmelsen efter sin ordlyd og formål må forstås således, at der skal fore-

ligge menneskelige aktivitet, som forhindrer målopfyldelse for et givent vandområde, der

både

skal varetage socio-

økonomiske og miljømæssige behov, hvilket medfører, at hensynet til landbrugsproduktion ikke i sig selv kan be-

grunde en undtagelse, fordi landbrug ikke i sig selv kan siges at varetage et miljømæssigt behov. Det taler også

imod, at landbrugsproduktion mere generelt kan siges at varetage miljømæssige behov, at en sådan fortolkning i

praksis vil medføre, at undtagelsesbestemmelsen mere generelt og uafhængigt af en miljømæssig vurdering ville

kunne anvendes til at undtage områder fra overholdelse af forpligtelsen til at opnå ”god tilstand”. Der foreligger imid-

lertid ikke praksis fra EU-Domstolen om den nærmere fortolkning af undtagelsesbestemmelsens rammer, herunder

om landbrugsproduktion i helt bestemte situationer også vil kunne varetage et miljømæssigt behov i bestemmelsens

forstand.

For så vidt angår åbne kystvande, er der enighed mellem ekspertpanelet og COWI om, at undtagelsesbestemmel-

sen ikke kan finde anvendelse. Ekspertpanelet finder dog – modsat COWI – at undtagelsesbestemmelsen i visse

situationer kan finde anvendelse for indre kystvande, der er påvirket af landbrugsaktiviteter. Ekspertpanelet anfører

samtidigt, at undtagelsesbestemmelsen i artikel 4, stk. 5, kræver, at den menneskelige påvirkning reduceres, og at

EU-Domstolen ikke vil acceptere anvendelse af bestemmelsen, hvis der ikke samtidig gennemføres ”a

profound set

of measures”.

I praksis vurderes der imidlertid potentielt i begrænset omfang at være forskel på, hvilke indsatser der

skal iværksættes afhængig af, hvilken fortolkning af vandrammedirektivet, der lægges til grund.

Kilde: Miljøministeriet.

Ekspertpanelets evaluering vedr. samspil mellem undtagelser på tværs af

relevant EU-lovgivning

Ifølge vandrammedirektivets artikel 4.9 skal anvendelsen af en undtagelse være i overensstemmelse

med anden EU-lovgivning:

” Der skal tages skridt til at sikre, at anvendelsen af de nye bestemmelser, herunder anvendelsen

af [bl.a. artikel 4.4 og artikel 4.5, red.], garanterer mindst det samme beskyttelsesniveau som

den eksisterende fællesskabslovgivning. ”

Kort sagt skal anvendelsen af undtagelser for kystvande i VP3 være i overensstemmelse med gen-

nemførelsen af bl.a. nitratdirektivet og garantere mindst samme beskyttelsesniveau som den eksiste-

rende fællesskabslovgivning. Med hensyn til de ovenstående udsagn om undtagelser har artikel 4.9 i

104

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

VRD til formål at sikre, at kravene i hhv. nitrat- og habitatdirektivet tages i betragtning, når en med-

lemsstat undersøger mulighederne for brug af undtagelser i vandrammedirektivet. Hvis en vurdering

af mulighederne for brug af enten artikel 4.4 (fristforlængelse) eller artikel 4.5 (mindre strenge miljø-

mål) når frem til den konklusion, at anvendelse af en undtagelse i henhold til VRD vil resultere i en

overtrædelse af forpligtelsen til at mindske næringsstofbelastningerne til vandmiljøet, kan den ikke

anvendes.

Panelet vurderer dog, at det generelt synes muligt at imødekomme forpligtelserne i nitratdirektivet ved

de foranstaltninger, der obligatorisk skal gennemføres som forudsætning for anvendelse af en undta-

gelse i vandrammedirektivet.

Både vandrammedirektivet og nitratdirektivet sigter på at mindske eutrofiering, da det lægges til

grund, at dette fører til negative virkninger på arter, habitater og vandmiljøet generelt. Panelet be-

mærker i forhold til sammenspillet mellem VRD og nitratdirektivet, at Danmark har valgt at anvende

det danske nitrathandlingsprogram på hele sit område, og derfor ifølge nitratdirektivets artikel 3.5 er

fritaget fra forpligtelsen til at udpege sårbare zoner på et regionalt eller lokalt niveau. I overensstem-

melse med VRDs artikel 4.1 (c) om beskyttede områder er hele Danmark derfor et beskyttet område.

For sådanne beskyttede områder skal medlemsstaterne jf. VRDs artikel 4.1 (c) overholde alle krav og

mål senest 15 år efter VRD's ikrafttrædelsesdato, medmindre der er angivet noget andet i fælles-

skabslovgivningen, under hvilken de enkelte beskyttede områder er blevet oprettet. Panelet vurderer,

baseret på sin juridiske analyse, at VRD indeholder mere strenge og vidtrækkende miljømål i forhold

til nitratdirektivet, og panelet konkluderer endvidere, at det i princippet er muligt at anvende VRD's

undtagelser og ikke overtræde forpligtelserne i VRDs artikel 4.8 og 4.9 om hhv. at være forenelig med

gennemførelsen af anden fællesskabslovgivning, samt garanterer mindst det samme beskyttelsesni-

veau som den eksisterende fællesskabslovgivning.

Med hensyn til sammenspillet mellem VRD og habitatdirektivet gør panelet opmærksom på, at vand-

områdeplanerne er det vigtigste instrument i Danmark for at forbedre den generelle tilstand for de

akvatiske naturtyper i Natura 2000-områderne. Af den grund er mere specifikke foranstaltninger un-

der habitatdirektivet nødvendige, såsom yderligere beskyttelsesforanstaltninger for arter eller foran-

staltninger til forbedring af levesteder for specifikke arter. Desuden har habitatdirektivet en undtagel-

sesordning, der adskiller sig væsentligt fra de tilsvarende bestemmelser i vandrammedirektivet.

Panelet vurderer ift. habitatdirektivet, at det ikke kan konkluderes om VRD har mere strenge mål, her-

under også fordi den danske implementering af habitatdirektivet indebærer, at andre mere arts- eller

habitatspecifikke foranstaltninger sandsynligvis er nødvendige i de fleste Natura 2000-områder. Pa-

nelet vurderer dog generelt VRDs mål som værende mere strenge, men at der ift. brug af undtagelser

er brug for konkrete vurderinger og overvejelser af Natura 2000-områder for at se, om yderligere for-

anstaltninger er nødvendige. Panelet konkluderer, at det ikke kan udelukkes at der i konkrete områ-

der, og efter en stedspecifik vurdering, kan udledes mindre strenge mål til brug for undtagelse i VRD,

der ikke påvirker kravet om at øge den gunstige bevaringsstatus i disse områder, jf. habitatdirektivet.

Panelet bemærker desuden, at fastsættelse af mindre strenge miljømål for et vandområde ikke med-

fører en overtrædelse af nitrat- eller habitatdirektivets mål, hvis de gennemførte foranstaltninger viser

sig at være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger. Panelet fremhæver i den forbin-

delse, at artikel 4.5 (c) forudsætter, at ingen yderligere forringelse finder sted i tilstanden for det på-

gældende vandområde, mens undtagelsen anvendes, og understreger, at mindre strenge mål i hen-

hold til artikel 4.5 (c) i VRD ikke kan anvendes i et kystvand, hvis vurderingen viser, at forpligtelserne i

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

105

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

nitratdirektivet og habitatdirektivet overtrædes. Undtagelsen indeholder således bestemmelser, der –

hvis de anvendes korrekt – sikrer, at målene for de to direktiver tages i betragtning i den individuelle

vurdering.

4.4 Byrdefordeling

De danske kystvande påvirkes i varierende grad af hhv. danske og andre landes udledninger. I mere

lukkede kystvande (fx fjorde) påvirkes vandmiljøet primært af danske udledninger, hvorimod åbne far-

vande i højere grad påvirkes af udenlandske påvirkninger. Den større påvirkning fra andre landes ud-

ledninger skal ses i lyset af Danmarks placering mellem Nordsøen og Østersøen, hvor danske kyst-

vande generelt ligger nedstrøms til de kystnære områder, som andre lande afvander til.

Som illustrativt eksempel kan man forstille sig, at når næringsstoffer fra et opland transporteres fra

vandløb til fjord til åbent kystvand til åbnet hav, så sker der en gradvis fortynding, som reducerer næ-

ringsstofkoncentrationerne i vandet. Denne fortynding indebærer også en opblanding med de næ-

ringsstoffer, som kommer fra det åbne hav. Opblandingen medfører, at områderne i takt med graden

af ”åbenhed” bliver mindre følsomme over for næringsstoffer fra danske landbaserede kilder, og i hø-

jere grad påvirkes af de udledninger, som kommer fra andre udledningskilder i opstrøms havområder.

Hvis opblandingen med det åbne hav er stor, så vil det kræve væsentlig anderledes næringsstofkon-

centrationer i det vand, som udledes til de danske kystnære områder, for at få betydning for de sam-

lede næringsstofkoncentrationer.

I en dansk kontekst indikerer denne gradvise opblanding, at hvor den økologiske tilstand i de mere

lukkede områder er stærkt afhængig af udledninger fra danske landbaserede kilder, så kan der være

behov for at sikre tæt koordination med andre lande, mhp. at sikre god økologisk tilstand i de åbne

kystvande. Næringsstoffer der er langtransporteret fra andre lande, vil dog i højere grad være bundet

i organisk materiale og giver derfor ikke i same grad næring til alger som direkte udledninger til kyst-

vandene (Maar, 2014).

Begrebet ”byrdefordeling” dækker i denne rapport over den implicitte fordeling af reduktionsbehov fra

danske landbaserede kilder versus reduktioner fra landbaserede kilder i andre lande, som tilsammen

vurderes at understøtte god økologisk tilstand i alle danske kystvande. Det bemærkes, at VRD ikke

indeholder særlige bestemmelser for, hvordan grænseoverskridende forureninger af kystvande skal

håndteres. På den baggrund vil der derfor principielt kunne være et handlerum ift. hvilke antagelser

og scenarier, der lægges til grund ift. byrdefordelingen. I VP3 er kvælstofindsatsbehovet for danske

landbaserede kilder beregnet med udgangspunkt i antagelser om andre landes planlagte nærings-

stofreduktioner, jf. internationale havkonventioner, NEC-direktivet og tyske vandområdeplaner. Ud-

gangspunktet for byrdefordeling i det opgjorte kvælstofindsatsbehov i VP3 er således, at når andre

lande gennemfører indsatser for at leve op til god økologisk tilstand i deres kystvandområder, og når

de lever op til de øvrige internationale aftaler, som er indgået ift. næringsstofreduktioner til Østersøen,

så udestår der et reduktionsbehov, der som udgangspunkt skal indfries via danske reduktioner. Det

internationale panel i fase II ser ikke grundlag for at forudsætte andre antagelser end formuleret i

VP3, vedr. reduktioner fra andre lande. Der er hverken i VP3 eller i tidligere vandområdeplaner truffet

formel beslutning om byrdefordeling efter aftale med andre lande

Ligeledes har forskellige antagel-

ser været lagt til grund med henblik på forudsatte reduktioner fra andre lande på tværs af danske

vandområdeplaner.

106

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

Det bemærkes hertil, som også nævnt under kapitel 4.3 om undtagelser, at vandrammedirektivet er et

resultatorienteret direktiv, som forpligter medlemsstaterne til at opnå god tilstand, og lader det være

op til medlemsstaterne selv, at planlægge de nødvendige indsatser, som skal til for at indfri forpligtel-

serne. Det er således underordnet ift. Danmarks direktivforpligtelser, om det opgjorte kvælstofindsats-

behov indfries ved reduktioner fra danske kilder eller ved yderligere reduktioner fra udenlandske kil-

der, end dem som landene allerede har forpligtet sig til. Det centrale ift. indfrielse af direktivet er, at

Danmark med sine vandområdeplaner opnår god økologisk tilstand inden for den i direktivet fastsatte

tidsramme. Derfor vil en ændret tilgang til byrdefordeling, end den som ligger til grund i VP3, forud-

sætte, at Danmark enten 1) indgår aftaler med nabolande om at de leverer flere reduktioner end plan-

lagt, 2) dokumenterer, at dele af de indsatser der lægges op til i VP3 kompenserer for andre landes

udledninger, og dermed ligger uden for dansk jurisdiktion eller 3) dokumenterer, at udledninger fra

andre lande medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, eller gør det umuligt at levere målopfyl-

delse.

Der vurderes ikke på nuværende tidspunkt at være resultater eller data, som understøtter, at Dan-

mark vil kunne anvende et alternativt og mere fordelagtigt byrdefordelingsprincip til fastlæggelse af

kvælstofindsatsbehovet i VP3.

I de følgende afsnit redegøres der for de overordnede resultater og konklusioner fra den internatio-

nale evaluering i fase II, som vedrører byrdefordeling med andre lande.

Internationale panels konklusioner

Panelet fremhæver i sin analyse (Herman et al., 2023), at diskussionen om byrdefordeling med andre

lande ikke på forhånd har nogen betydning for Danmarks forpligtelser til at forbedre den økologiske

tilstand ved at reducere næringsstofbelastningerne til vandmiljøet. Det gælder også, selvom det vur-

deres at danske reduktioner ikke alene vil føre til GØT. Panelet understreger, at Danmark skal op-

fylde sine forpligtelser for at opnå GØT i kystvande, og konkluderer, at der ikke foreligger juridiske be-

viser til at argumentere for, at indflydelsen af næringsstoffer fra andre lande kan medføre lempede

forpligtelser i henhold til VRD.

Dog vurderer panelet, at hvis høje belastninger fra åbne farvande kan henføres til forureningen, der

ikke er under dansk jurisdiktion, eller hvis målopfyldelse indebærer uforholdsmæssigt høje omkostnin-

ger, så vil disse kunne indgå i begrundelser for brug af undtagelser. Indflydelsen af grænseoverskri-

dende forurening af fx næringsstoffer vurderes således at være et afgørende element i beslutnings-

processen om anvendelse af undtagelser.

Panelet understreger desuden, at Danmark, ved fastlæggelse af de nødvendige næringsstofreduktio-

ner, er forpligtet til at antage, at de øvrige medlemsstater i deres vandområdeplaner overholder deres

forpligtelser. Dette betyder ifølge panelet, at den danske fastsættelse af de nødvendige næringsstof-

reduktioner for at opnå god økologisk tilstand er knyttet til brugen af undtagelser fra forvaltningsmå-

lene for kystvande i VP3 i Sverige og Tyskland og de resulterende reduktionsforanstaltninger der. Pa-

nelet anbefaler i den forbindelse, at der i danske vandområdeplaner gøres brug af undtagelser for de

indsatser, som undtages i andre lande, og at kvælstofindsatsbehovet opgøres – ligesom i VP3 – med

udgangspunkt i, at andre lande lever op til internationale aftaler og forpligtelser.

Som nævnt, indebærer opgørelsen af målbelastninger i VP3 en antagelse om, at andre lande realise-

rer næringsstofreduktioner, svarende til alle deres aktuelt formulerede løfter inden for rammerne af

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

107

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

VRD, havstrategirammedirektivet (gennem HELCOM) og NEC-direktivet, hvorefter Danmark som ud-

gangspunkt skal gennemføre de resterende nødvendige næringsstofreduktioner for at opnå god øko-

logisk tilstand (GØT). Panelet bemærker ift. de anvendte antagelser til opgørelse af målbelastninger i

VP3, og de underliggende antagelser om andre landes reduktioner, at disse vurderes optimistiske,

idet panelet vurderer, at der er lav sandsynlighed for at alle de forudsatte løfter vil blive opfyldt. Pane-

let henviser særligt til måden, hvorpå Danmarks nabolande implementerer deres VP3, herunder de-

res brug af undtagelser.

Alternative scenarier med andre antagelser om andre landes udledninger er også undersøgt, men her

bemærker panelet, at der ingen juridiske mekanismer er til at implementere nogen af disse scenarier,

hvilket reducerer dem til ”akademiske øvelser”.

Panelet ser således ikke grundlag for at forudsætte andre antagelser om reduktioner fra andre lande

ved opgørelse af målbelastninger og indsatsbehov, men opfordrer til, at der foretages beregninger af

den forventede økologiske tilstand, baseret på de næringsstofbelastninger, som forventes i 2027 i

Danmark og andre lande.

For håndtering af andre landes brug af undtagelser peger panelet på, at der vil kunne bruges en und-

tagelse for vandområder, hvor der er forudsat indsatser i andre lande (jf. fx forpligtelser i internatio-

nale aftaler eller landenes vandområdeplaner), men hvor disse ikke er planlagt gennemført inden

2027.

Dog bemærker panelet, at adresseringen af indflydelsen af grænseoverskridende forurening ikke er

en begrundelse for ikke at identificere de nødvendige danske næringsstofreduktioner og/eller ikke at

vælge de nødvendige indsatser til gennemførelse. Panelet beskriver endvidere, at VRD ikke indehol-

der indikationer på, at forpligtelserne i VRD ikke skal opfyldes, fordi opnåelsen af GØT i høj grad af-

hænger af indflydelser, der ikke kan ændres ved en reduktion af kvælstofbelastningerne i Danmark. I

denne sammenhæng understreger panelet, at kun i de åbne kystfarvande, fx omkring Bornholm, ud-

gør grænseoverskridende forurening en afgørende indflydelse, der forhindrer opnåelsen GØT.

Opsummering af panelets forslag til håndtering:

Med hensyn til håndtering af byrdefordeling vurderer panelet, at et nødvendigt første skridt er at ”re-

fitte” G/M-grænseværdier for klorofyl-a til de interkalibrerede værdier, jf. kapitel 2. Panelet bemærker

hertil, og med henvisning til miljømål aftalt i HELCOM-regi, at det er ”optimistisk” at have G/M-græn-

seværdier for kystvande, der er lavere end mål-koncentrationerne for klorofyl-a i åbne farvande ved

kysten, og bemærker, at en videnskabeligt konsistent løsning ville kræve, at kystvandenes G/M-

grænseværdier er mindst lidt højere end værdierne for åbne farvande.

Panelet identificerer således konsistens mellem målsætninger i havstrategirammedirektivet (HEL-

COM) og VRD som et bekymringspunkt og opfordrer til yderligere international handling i de kom-

mende år. Panelet går dog ikke nærmere ind i om konsistensen bør trække i retning af lempede mål i

VRD, eller mere strenge mål i HELCOM, eller justeringer af målene i medfør af begge direktiver.

Hertil bemærker panelet, at Danmark har svækket sin diplomatiske position ved ensidigt at sænke

G/M-grænseværdierne for klorofyl-a i åbne kystvande. De nye danske grænseværdier er betydeligt

lavere end de værdier, som er aftalt pba. de seneste interkalibreringer med andre lande. Koncentrati-

onerne af indstrømmende åbent havvand til danske kystvande ligger i flere områder væsentligt over

niveauer, der understøtter opnåelse af de nye danske grænseværdier. Så hvis danske farvande ikke

108

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

kan nå de nye målværdier, risikeres at dette vil blive betragtet som et selvskabt problem af andre

lande. Panelet vurderer det meget usandsynligt, at andre lande vil engagere sig i at opnå en vandkva-

litet, der er bedre end deres egne interkalibrerede kvalitetsmål, som følge af at Danmark senere har

revideret sin beregning og afveget fra de interkalibrerede (dvs. internationalt aftalte) mål.

Yderligere betragtninger

Ud over at grænseoverskridende forurening kan spille en afgørende rolle for muligheden for at skabe

forudsætninger for GØT i kystvande, som i høj grad påvirkes af tilstrømning af havvand fra åbne hav-

områder (fx Bornholm), kan der også være kystvande i det umiddelbare grænseområde til Tyskland,

som er berørt at belastninger fra andre lande. Det kan dog ikke godtgøres, at næringsstoftilførsler fra

andre lande, herunder Tyskland, forhindrer målopfyldelse i danske kystvande. Kystvandrådet for Va-

dehavet har selv fremhævet betydningen af tilførsler fra andre lande i deres afrapportering. Et andet

kystvand, der kan fremhæves i denne forbindelse er Flensborg Fjord, hvor en betydelig del af oplan-

det ligger syd for grænsen.

4.5 Forbedret fagligt grundlag – fosfor og sæsonoptimerede

indsatser

I VP3 er det generelt vurderet, at der for at opnå god økologisk tilstand i de danske kystvande er der

behov for en reduktion af tilførslerne af kvælstof.

I forbindelse med forberedelse af VP3 er der dog udarbejdet foreløbige analyser, som peger på, at en

reduktion af tilførslen af fosfor også kan have en effekt på indikatorerne klorofyl og lys i de vandområ-

der, der vurderes at være særligt fosforfølsomme. Såfremt der i særligt fosforfølsomme kystvande

gennemføres en supplerende fosforindsats, er det muligt at reducere indsatsbehovet overfor kvæl-

stof. Der kan også være vandområder, hvor det er nødvendigt at supplere en kvælstofindsats med en

fosforindsats for at målet om god økologisk tilstand kan opnås.

Udover betydningen af fosfor på vandmiljøet, er der i forbindelse med forberedelserne til VP3 også

foretaget analyser som peger på muligheder for en optimering af indsats i algernes typiske vækstperi-

ode (fra marts til september) i oplande til visse vandområder. I de fleste tilfælde handler ’sæsonføl-

somhed’ om, at indsatser, som medfører kvælstofreduktioner i kystvandet i vækstperioden (sommer-

månederne), har en større effekt på vandmiljøet end indsatser, som medfører kvælstofreduktioner i

kystvandet i efteråret og i vintermånederne. Hvorvidt disse sæsoneffekter har betydning i det pågæl-

dende kystvand, afhænger i et vist omfang af hvornår på året at indsatsen leveres, men derudover

også af både karakteristika i oplandet, den geografiske placering af indsatserne, samt karakteristika i

vandmiljøet, herunder kvælstoffets opholdstid i hvert nedstrøms kystvand. Ift. karakteristika i oplandet

gælder fx at både jord- og drænforhold kan have betydning for transporttiden til kyst, og at den rela-

tive placering af indsatser ift. søer og vandløb også kan have betydning for, hvornår på året indsatser

på land får effekt i nedstrømsliggende kystvande.

De sæsonfølsomme vandområder er typisk vandområder med en kort opholdstid, hvor algevæksten i

vækstsæsonen primært er styret af næringsstoffer, der tilføres i vækstsæsonen, hvorimod nærings-

stoffer der tilføres vandområdet udenfor vækstsæsonen har mindre effekt.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

109

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

I en foreløbig screening udført til VP3 blev det vurderet, at der var potentiale for sæsoneffekter i 18

vandområder (Erichsen et al., 2021). I forbindelse med second opinion, fase III er der fulgt op denne

screening, og det er konklusionen, at der kun er potentiale for sæsonvirkemidler i en delmængde ud

af de 18 vandområder.

For både fosfor- og sæson manglede der i den foreløbige screening dog en analyse af de mulige vir-

kemidler, potentialer for disse og hvilke konkrete effekter, der kan opnås i de relevante vandområder.

Derfor er der i second opinion fase III i 2022-2024 gennemført yderligere analyser af mulighederne for

både en fosforindsats og en sæsonindsats i oplandene til i alt 39 kystvande som er undersøgt for fos-

for og/eller sæsonfølsomme,

jf. figur 4.1.

110

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

Figur 4.1

Vandområder, som i fase III projektet er undersøgt med potentiale for at være særligt P-følsomme,

og/eller følsomme over for sæsonreduktioner (dvs. reduktioner af fosfor og/eller kvælstof i

vækstsæsonen). Tallene i figuren angiver ID-numre for kystvandene

Andre kystvande (70)

Fosfor (21)

Sæson (8)

Fosfor og sæson (10)

Anm.: Oversigt over vandområder der blev udvalgt til nærmere analyse i SO, fase III, på baggrund af resultater fra

VP3. Områderne

Randers Fjord, indre (ID136),

Randers Fjord, ydre (ID137)

indgår i de 39 vandområder, som er

analyseret i second opinion fase III. Men da der under modeludviklingen bag VP3 ikke er udviklet en specifik

mekanistisk model for de to vandområder, kan resultaterne fra dette studie derfor hverken be- eller afkræfte den

rapporterede fosforfølsomhed, som lå forud for second opinion.

Kilde: Illustration baseret på tabel 2-1 i DHI (2024).

Indsatser i oplande til fosforfølsomme vandområder

Baseret på resultaterne i fase III-projektet er der 33 vandområder

, der har en fosforfølsomhed (års-

belastningen), og dermed en kvælstof/fosfor-ækvivalent større end 1. En kvælstof/fosfor-ækvivalent

på 1 betyder, at en fosforindsats på 1 kg har den samme miljøeffekt som en kvælstofindsats på 1 kg.

Her er det Odense Fjord, Seden Strand (ID 93), og Odense Fjord, ydre (ID 92), som er tilføjet til fosforfølsomheden,

men som ikke blev identificeret i den oprindelige analyse af fosforfølsomhed.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

111

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

Højere fosfor-til-kvælstof-ækvivalenter betyder, at effekten af at reducere 1 kg fosfor er større end ef-

fekten af at reducere 1 kg kvælstof.

To af områderne med kvælstof/fosfor-ækvivalenter over 1 er ”Odense Fjord, Seden Strand”, og

”Odense Fjord, ydre”, som på trods af ikke at være identificeret som fosforfølsomme i den oprindelige

analyse har fået beregnet nye fosforækvivalenter på op til 25, hvilket altså betyder, at 1 kg fosforre-

duktion har den samme effekt som 25 kg kvælstofreduktion. Det bemærkes dog hertil, jf. også senere

kapitel 4.6 om kystvandråd og lokalt funderede analyser, at kystvandrådet ikke har kunnet identificere

et betydende reduktionspotentiale for fosfor i oplandet til Odense Fjord.

Der er imidlertid stor forskel på fosforfølsomheden mellem vandområderne (udtrykt i ækvivalenter

med enheden kg N pr. kg P). Der er 12 vandområder med relativt begrænset fosforfølsomhed (ækvi-

valent mellem 1-10), 8 vandområder med nogen P-følsomhed (ækvivalent mellem 10-20) og 13 vand-

områder med relativt høj P-følsomhed (ækvivalent >20). Vandområderne med relativt høj P-følsom-

hed er fx Grådyb og Knudedyb i Vadehavet, Nissum Fjord, foruden Halkær Bredning og Hjarbæk

Fjord. Der findes dermed en række vandområder med et stort reduktionsbehov blandt dem med en

høj fosforfølsomhed.

Der er i fase III-projektet også set på muligheder for virkemiddelspecifikke reduktioner af fosfor fra

både punktkilder og fra diffuse kilder.

Der er opgjort reduktionspotentialer og omkostninger for diffus afstrømning af fosfor ved eksempelvis

beplantning langs vandløb, hævning af vandløbsbund, sandfang og okkerfældningsbassiner. Der er

opgjort potentialer og omkostninger for yderligere reduktion af fosfor fra spredt bebyggelse, regnbetin-

gede udledninger, renseanlæg, industri og akvakultur. Det vurderes, at de største potentialer for re-

duktion af næringsstoffer fra punktkilder er renseanlæg. Det vurderes, at reduktioner af diffus fosfor

og spildevandsrelateret fosfor kan have potentiale til at reducere kvælstofindsatsbehovet i de tilhø-

rende oplande.

Resultaterne fra fase III (DHI, 2024), særligt vedrørende de estimerede kvælstof/fosfor ækvivalenter

vurderes at kunne anvendes i det videre arbejde med vandplanlægning, herunder til at fastlægge

ækvivalerende kvælstofeffekter af fosforindsatser, samt til brug for reviderede enhedsomkostninger

(kg kvælstof ækvivalent pr. kr.). Dette vil kunne indgå i videre arbejde med sammensætning af ind-

satsprogrammer i genbesøget af VP3. Det anbefales, at der gennemføres nærmere analyser for en

alternativ fosforindsats for diffuse kilder, der vurderes at kunne være mere omkostningseffektiv end

indsatser for punktilder.

Sæsonoptimerede indsatser

Der er vurderet mulighed for en optimering af indsats i algernes vækstperiode i marts til september i

oplande til sæsonfølsomme vandområder. De sæsonfølsomme vandområder er, som nævnt ovenfor,

typisk vandområder med en kort opholdstid af vandet. Næringsstoffer udledt uden for vækstsæson vil

dermed i stort omfang være transporteret ud af vandområdet, før de påvirker algevækst heri.

Der er i second opinion fase III analyseret på i alt 18 vandområder for sæsonfølsomhed af indsatser.

For øvrige vandområder vurderes der ikke nogen væsentlig effekt for indsatsbehov ved en sæsonind-

sats ift. en generel reduktion i helårsbelastningen. Der er omkring fem vandområder, hvor der er fun-

det et potentiale for at se på en optimering af indsatser i algernes vækstperiode. Generelt er der i

disse vandområder en ækvivalent større end 1 for renseanlæg og/eller regnbetingede udledninger

112

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

(RBU), hvilket betyder at der vil være en større effekt af at reducere i belastningen fra disse to kilder

sammenlignet med en generel reduktion i helårsbelastningen. Ækvivalenter for drænvirkemidler, re-

duceret brug af handelsgødning og efterafgrøder er mindre end eller lig med 1. Ækvivalenter mindre

end 1 for allerede anvendte eller planlagte virkemidler peger i retning af, at de aktuelt forudsatte ef-

fekter i VP3 er overvurderet (opgjort ved kg N pr. kr. eller kg N pr ha Indsats). Dette vil kunne medføre

behov for enten fastlæggelse af flere af disse indsatser, end aktuelt fastlagt baseret på helårsindsat-

ser, eller at der ses nærmere på alternative virkemidler med større ækvivalenter og reduktionspotenti-

alerne herved. Der usikkerhed knyttet til de beregnede sæsonækvivalenter.

Der vurderes at være potentiale for en optimering af indsatser og fordeling mellem punktkilder og dif-

fuse kilder i oplandene i et mindre antal vandområder.

For sæsonoptimering anbefales det, at der gennemføres nærmere analyser af mulige alternative ind-

satser i de identificerede oplande. Hvis sæsonækvivalenterne skal anvendes operationelt, skal der

gennemføres en analyse af konsekvenser ved anvendelse af sæsonækvivalenter, som kan eftervise

fordelene forbundet herved. Analysen skal inddrage yderligere overvejelser om usikkerheder, analy-

ser af konsekvenser for det fordelte indsatsbehov for enkeltvandområder og vandområder i kæder,

analyser af omkostningseffektivitet samt administrative overvejelser.

4.6 Kystvandråd og lokalt funderede analyser

Med landbrugsaftalen besluttede regeringen og aftaleparterne, at der skulle nedsættes en række

kystvandråd. Kystvandrådene skulle gennemføre lokalt funderede analyser (LFA) til at belyse alterna-

tive veje til opnåelse af målene i medfør af den danske implementering af vandrammedirektivet.

Efter en ansøgningsrunde, hvor der blev indsendt otte projektforslag, en evaluering på baggrund af

objektive kriterier, samt inddragelse af forligskredsen blev der nedsat fire kystvandråd ved henholds-

vis Vadehavet, Ringkøbing Fjord, Odense Fjord og den centrale del af Limfjorden. Følgende kort (fi-

gur 4.2) viser kystvandene, som var omfattede af arbejdet, samt deres tilhørende oplande.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

113

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

Figur 4.2

Kort over kystvande og deloplande, som har indgået i kystvandrådsarbejdet i 2023

Vadehavet (4)

Ringkøbing Fjord (1)

Limfjorden (2)

Odense Fjord (2)

Ingen kystvandråd

(100)

Anm.: ID-numre for de kystvande og deloplande, som indgår i de fire kystvandråd fremgår af landkortet.

På trods af at de fire kystvandråd fokuserede på samlet 9 ud af de 109 kystvande, udgør oplandet,

hvor indsatsprogrammerne som udgangspunkt skal realiseres, en lille tredjedel af det danske land-

areal. Derudover bemærkes, at kystvandråd på baggrund af udvalgskriterierne blev nedsat i områder

med et forholdsvis stort indsatsbehov og delvist med store restindsatsbehov. Derfor var det de fire

kystvandrådenes opgave at sammenstille lokale indsatsprogrammer, der samlet set skulle håndtere

6.268 tons N, svarende til 48 pct. af det samlede kvælstofindsatsbehov i VP3.

Kystvandrådene bestod, udover involverede kommunale repræsentanter, af partnerskaber med op til

20 medlemmer fra interesseorganisationer og -foreninger med lokal tilknytning til kystvandet, så der

kunne sikres inddragelse af lokal viden og forankring. Faglige rådgivere har bidraget til de lokale ana-

lyser fra kystvandrådene. Arbejdet blev afsluttet og rettidigt afrapporteret til Miljøstyrelsen i december

114

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

2023. Tabel 4.3 giver et overblik over organisering af arbejdet, herunder involverede kommuner og

deltagende interessenter samt faglige bidragsydere.

Tabel 4.3

Oversigt over sammensætning af de fire kystvandråd mhp. deltagende kommuner, hvoraf

sekretariatskommunen er fremhævet med fed skrift, yderligere deltagere fra det lokale

interessentlandskab samt eksterne, tekniske bidragsydere

Kystvandråd

& involverede kommuner

Den centrale del af

Limfjorden

(ID 157 & 158)

Viborg

+ Silkeborg, Ikast-Brande, Her-

ning, Holstebro, Mariagerfjord,

Randers, Rebild, Skive og Vest-

himmerland

Ringkøbing Fjord

(ID 132)

Ringkøbing-Skjern

+ Herning, Varde & Ikast-

Brande

Vadehavet

(ID 107, 111, 120 & 121)

Varde

+ Esbjerg, Fanø, Tønder, Bil-

lund, Kolding, Vejen, Haderslev

& Aabenraa

Odense Fjord

(ID 92 & 93)

Yderligere medlemmer

Tekniske

bidragsydere

Limfjordsråds-sekretariatet, SEGES, Energi Viborg Vand A/S,

Dansk Akvakultur, Agri Nord, Landboforeningen Midtjylland,

Fjordland, Foreningen Muslingeerhvervet, Dansk Skovfor-

ening, Dansk Vandløb, Danmarks Naturfredningsforening,

AU, DHI, DTU

Dansk Ornitologisk Forening, Jægerrådene i Skive og Viborg,

Aqua

Limfjordens Sejlsport, Fjordklyngen, Limfjordssammenslutnin-

gen, Klimafonden Skive, LAG Skive-Viborg, Hjarbæk Sjægtel-

aug, Friluftsrådet Limfjordsyd & Danmarks Sportsfiskerfor-

bund.

Vestjysk Landbrugsforening, Herning-Ikast Landboforening og

Familielandbruget Vestjylland, Danmarks Naturfredningsfor-

ening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Ornitologisk for-

ening, Ringkøbing-Skjern Forsyning, Herning Vand, Rinkø-

bing og Stadil Fjords Fritidsfiskerforening & Bæredygtigt

Landbrug.

Sydvestjysk Landboforening, Jysk Landbrug, Sønderjysk

Landboforening, Ribe Digelag, Sønderjyske Vandløb, Natio-

nalpark Vadehavet, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmark

Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening & Fri-

luftsrådet

SEGES, Long-

line Environ-

ment, AU, Ma-

rine Science &

Consulting ApS

SEGES, DHI,

DTU Aqua, AU

Odense Fjord Samarbejdet, Danmark Naturfredningsforening,

Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Danmarks Sports-

fiskerforbund, Centrovice, Dansk Gartneri, Marius Pedersen,

Odense

HJ Hansen, Fjernvarme Fyn, Odense Renovation, Vandcen-

(ingen andre kommuner involve-

ter Syd, Odense Havn

ret)

Odense Fjord

Samarbejdets

oplandsgruppe,

DHI, SDU, SE-

GES, AU

Kilde: Faktuelle oplysninger jf. Miljøstyrelsen (2024).

Kystvandrådene har haft til opgave at bidrage med lokal viden og, sammen med anerkendte eksper-

ter, klarlægge kystvandets væsentligste udfordringer for at opnå målopfyldelse. Derudover var en

centrale opgave, at udarbejde 1-2 kvalificerede forslag til et indsatsprogram, der sikrer målopfyldelse i

kystvandet, jf. vandrammedirektivet. Til sidst har kystvandrådene skulle evaluere arbejdet og organi-

seringen.

De fire sekretariatskommuner har på vegne af kystvandrådene fremsendt leverancer til Miljøstyrelsen

i december 2023. Kystvandrådene og sekretariatskommunernes afrapporteringer kan findes offentlig-

gjort på kommunernes hjemmesider. På Miljøstyrelsens hjemmeside

findes der links til det respek-

tive materiale.

https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/vandmiljoe/vandomraadeplaner/overblik-vandomraadepla-

nerne-2021-2027/kystvandraad-2023

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

115

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

Miljøstyrelsen har gennemgået kystvandrådenes analyser for væsentligste udfordringer for opnåelse

af god økologisk tilstand/potentiale samt samlet og gennemgået kystvandrådenes evalueringer af ar-

bejdet og organiseringen. Der er tale om meget omfattende materiale, som samlet udgør flere end 40

dokumenter, svarende til cirka 1150 sider rapporter m.v. Et sammendrag og vurdering af kystvandrå-

dene kan findes i en særskilt afrapportering fra Miljøstyrelsen (2024).

Sammenfatning af resultater fra kystvandrådenes arbejde

Nedenfor følger et sammendrag af resultaterne fra de fire kystvandråd. Opsamlingen har til hensigt at

skabe et overblik og sammenligningsgrundlag inden for temaer, som vurderes relevante for den vi-

dere opfølgning på kystvandrådenes arbejde.

Overordnet om de væsentligste udfordringer

Alle fire kystvandråd peger på, at næringsstoftilførsel til kystvandene er den primære udfordring for, at

det gældende kystvand ikke opnår god økologisk tilstand/potentiale. Det er særligt kvælstofudledning

fra oplandet, som udfordrer tilstanden i kystvandene. Enkelte kystvande er også påvist følsomme for

fosfortilførsler fra oplandet, hvor en reduktion af fosforudledningen således vil indvirke på kystvande-

nes miljøtilstand positivt. Det er særligt udledning fra diffuse kilder (spredt bebyggelse, landbrug og

baggrundsbidrag) i oplandene, som bidrager til kvælstof- og fosfortilførslerne i kystvandene. Enkelte

steder bidrager punktkilder (spildevandsanlæg, dambrug, regnbetingede udledninger samt industri)

også med en betydelig udledning, men de overgår ikke udledningen fra diffuse kilder.

Flere af kystvandrådene påpeger, at marin naturgenopretning, fx ved ålegræsudplantning, vil være

nødvendigt for at opnå god økologisk tilstand/potentiale, men at restaureringen først vil have en bety-

delig og vedvarende effekt, når næringsstoftilførslerne til kystvandene er reduceret væsentligt.

Udover disse fællestræk i tilgangen til sammensætningen af indsatsprogrammet, kommer der dog

også forskelle til udtryk, når udfordringerne beskrives ift. de lokale forhold, der gør sig gældende i de

respektive kystvande og/eller oplande. I denne forbindelse fremhæves i den centrale del af Limfjorden

fx den tidsforsinkede effekt af indsatser samt manglende opkøbsordninger for moderne dambrug,

som er til hinder for realiseringen af et stort helheldsprojekt i Simested Ådal i oplandet til Hjarbæk

Fjord. Ringkøbing Fjord kystvandrådet har i høj grad fokuseret på betydningen af drift af slusen ved

Hvide Sande for salinitet i den kunstigt afgrænsede fjord og dermed levebetingelser for sandmusling-

populationen, som vurderes at have afgørende betydning for klorofyl-koncentrationer. Kystvandrådet

Vadehavet fremhæver, at det vurderes, at de grænsenære, nedstrømsliggende kystvande ikke kan

opnå god økologisk tilstand, medmindre udledninger af næringsstoffer fra udlandet også nedbringes.

Odense Fjord kystvandrådet har i højere grad end andre kystvandråd fokuseret på virkemidler, som

kan nedbringe kvælstof- og fosforudledningen i vækstsæsonen for alger.

Kollektive virkemidler

Alle fire kystvandråd har haft fokus på at hente en større eller hele kvælstofindsatsen ved kollektive

virkemidler, særligt virkemidlet vådområder. Kystvandrådene lægger således op til en væsentlig for-

øgelse af den kollektive indsats i forhold til det, der er forudsat som et udgangspunkt i VP3. I Limfjor-

den og Vadehavet er der tale om en 4-5-dobling af den hidtil forudsatte indsats, i Ringkøbing Fjord er

der tale om en 10-dobling og i Odense Fjord er det en 40 gange større indsats. I absolutte tal lægges

der dermed fra kystvandrådenes side i oplandet til Ringkøbing Fjord og Odense Fjord op til, at der

inddrages hhv. op til ca. 23.000 ha til vådområder (svarende til 7% af oplandsarealet til Ringkøbing

Fjord) og 6.700 ha, der forudsætter, at der etableres vådområder i stort set samtlige ådale i oplandet

116

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

til Odense Fjord (svarende til >6% af oplandsarealet). I Ringkøbing Fjord og Odense Fjord er den ind-

sats, der p.t. skal løftes ved hjælp af den målrettede regulering, det vil sige typisk ved etablering af

yderligere efterafgrøder eller alternative markfaldevirkemidler, blevet fuldt ud erstattet med en kollek-

tiv vådområdeindsats. I Limfjorden og dele af Vadehavets opland er indsatsen i den målrettende re-

gulering blevet nedjusteret. Dog bemærkes, at (dele af) et restindsatsbehov i Knudedyb (Vadehavet)

vil kunne indfries med målrettet regulering. Kystvandrådet vurderer det dog ikke muligt, da den nød-

vendige indsats ville være mere omfattende end at etablere efterafgrøder på samtlige landbrugsarea-

ler, hvor dette er muligt. Det bemærkes hertil, at omfanget af kollektive indsatser, som præsenteres i

indsatsprogrammer i Vadehavet og i Limfjorden ligger inden for rammerne af gældende tilskudsord-

ninger, som er aftalt i landbrugsaftalen, og at det også er inden for rammerne af tilskudsordningerne

at levere 2,5 gange flere vådområder i Ringkøbing Fjord og 10 gange flere vådområder i Odense

Fjord, end det er angivet i indsatsscenariet i VP3.

Erfaringerne fra tidligere har vist, at det har været svært at nå det forudsatte omfang for vådområde-

indsatsen. Der er dog også gode erfaringer for at en opsøgende indsats og lokalt engagement i høj

grad kan styrke succesraten og villigheden til at indgå i projekter, og hvor netop lokale kystvandråd

kan få en betydende rolle. For eksempel har Limfjordsrådets arbejde, som allerede har været etable-

ret før kystvandrådet for den centrale del af Limfjorden og hvor mange kommuner samarbejder, resul-

teret i en større søgning af midler til etablering af kollektive virkemidler i oplandet. Det vurderes dog

umiddelbart, at det med meget stor sandsynlighed ikke vil være muligt at implementere den fulde fo-

reslåede vådområdeindsats frem mod 2027, især i områder, hvor indsatsen øges meget markant. Af

samme grund peger flere af kystvandrådene på en tidshorisont, der går ud over 2027, i Vadehavets

tilfælde konkret frem mod 2050.

Miljøstyrelsen bemærker hertil, at det vurderes realistisk at opjustere de kollektive indsatser, men

også at den forventede 4-40-doblinger af kollektive indsatser, ikke vil være muligt at nå til 2027, hvor

målsætninger jf. VRD som udgangspunkt skal være nået. Miljøstyrelsen påpeger endvidere, at der

med kollektive, frivillige indsatser aldrig er sikkerhed for, at den forudsatte indsats realiseres – hver-

ken i 2027 eller i fremtiden. Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at det vil være nødvendigt at

opretholde indsatser på markfladen indtil den omfattende kollektive vådområdeindsats kan realiseres

over en længere tidshorisont end frem mod 2027.

Nye virkemidler og tiltag kystvandrådene gør brug af

De fire Kystvandråd har i større eller mindre grad inddraget nye virkemidler i forslåede indsatspro-

grammer, som ikke optræder i VP3, herunder inddragelse af:



fosforvirkemidler samt virkemidler til forbedring af vandløb, som kan have en fosforeffekt (alle)

omfattende udtagning af landbrugsarealer (Limfjorden: op til 1/3 af omdriftsarealer i opland til

Hjarbæk Fjord samt betydelig udtagning af højbundsjorder i opland til Skive Fjord)

estimeret tidsforsinkelse af kvælstofeffekt (Limfjorden, den såkaldte ”sofaeffekt”)

nye markvirkemidler (”miljømajs”), permanent udtagning, skovrejsning og omlægning til grøn bio-

raffinering (Limfjorden)

sæsonvariation i valg af virkemidler (Odense Fjord)



Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

117

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning



reduktioner ud over virkemidler i VP3, som nedlæggelse af dambrug, optimering af slusedrift og

yderligere spildevandsrensning (alle i relevant omfang)

Alle kystvandråd har dermed valgt at inddrage fosforvirkemidler til at hente en fosforeffekt i kystvan-

denes oplande. Her er det særligt virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene, der al-

lerede er fastlagt i VP3, som kystvandrådene har valgt at gøre brug af, idet disse også har en (”side”-)

effekt på fosfortransport, samt enkelte virkemidler i kvælstofindsatsprogrammerne i VP3 for kystvan-

dene. Det drejer sig om sandfang, okkeranlæg, plantning af træer langs vandløb, spildevandsindsats,

minivådområder, skovrejsning og så inddrager enkelte kystvandråd også virkemidlerne randzoner,

bundhævning og fosforvådområder.

Limfjord kystvandrådet ønsker også at hente en fosforeffekt ved reduktioner af punkkilder som regn-

betingede udløb (RBU) og nedlæggelse af og reduktion af udledning fra dambrug.

Miljøstyrelsen bemærker hertil, at en del af kvælstofindsatsen kan erstattes af indsatser til reduktion

af fosforudledning i fosforfølsomme kystvande. Der er udarbejdet værktøjer til at beregne effekterne

heraf, og resultaterne herfra er anvendt af anerkendte eksperter. Kystvandrådene har gjort brug af

tilnærmelsesvis samme antal sandfang og okkeranlæg, som der er fastlagt i VP3’s vandløbsindsats-

program, så Miljøstyrelsen vurderer det realistisk at kunne implementere de ønskede indsatser. Dog

med forbehold for at tilhørende ordninger er med det formål at forberede de fysiske forhold langs

vandløbene, så at disse skal tilpasses risiko for fosfortab med tilhørende fosforeffekt for at give grund-

lag for tilskud til fjernelse af fosfor i videre vandplanlægning.

Alle fire kystvandråd foreslår at plante mange kilometer træer langs små, mellemstore og enkelte ste-

der langs store vandløb i kystvandenes oplande. Der er allerede fastlagt få kilometer plantning af

træer langs vandløb i vandløbsindsatsprogrammet i VP3, dog ikke med henblik på at hente en fosfor-

effekt til kystvande, men for at sikre bedre fysiske forhold i vandløbene. Miljøstyrelsen vurderer, at det

er realistisk at opjustere plantning af træer langs vandløb. Dog er både omfang omfattende og mang-

lende tilskudsordning begrænsende for at indsatsen kan nås til 2027.

Miljøstyrelsen bekræfter, at flere af de forslåede indsatser har en positiv effekt på både vandløb, kyst

og sø. For eksempel vil plantning af træer på brinken eller udlægning af sangfang have en synergief-

fekt på de fysiske forhold i vandløbet, på at mindske fosfortabet til søer og til fosforfølsomme kyst-

vande, hvis placeret det rigtige sted.

Miljøstyrelsen finder endvidere at nye virkemidler bør undergå en forskningsmæssig vurdering af mil-

jøeffekten, før virkemidlerne vil kunne indgå i indsatsprogrammerne. Dertil kommer, at der kan være

en vis tidsforsinkelse forbundet med realiseringen af en række virkemidlernes effekter, som skal vur-

deres, herunder særligt for træer langs vandløb.

Scenarier for alternative indsatsprogrammer

Kystvandrådene har indsendt 1-3 scenarier til indsatsprogrammer, hvoraf nogle håndterer det fulde

indsatsbehov (jf. VP3) i gældende kystvande og derved kan skabe forudsætninger for målopfyldelse.

Alle kystvandråd, der har sendt flere scenarier til indsatsprogrammer, har angivet en prioriteret ræk-

kefølge af scenarierne, med undtagen kystvandrådet for Ringkøbing Fjord.

118

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

Kystvandrådenes scenarier fremgår af tabel 4.4, sammenstillet med effekten af indsatsprogrammet i

VP3. I tilfælde af, at effekten af indsatsprogrammet jf. VP3 ikke svarer til det fulde indsatsbehov, ud-

gør differensen et restindsatsbehov, hvis håndtering skal aftales ifm. genbesøget af landbrugsaftalen.

Tabel 4.4

Oversigt over effekt af kystvandrådenes scenarier ift. indsatsprogrammet jf. VP3, samt evt. brug af

fosfor-/sæson- og marine virkemidler

Del af Limfjorden

tons N/år

Indsatsbehov i VP3

Effekt af indsatsprogram i

VP3

Effekt af Kystvandråd

scenarier

Brug af

P-virkemidler og

effekt

Sæsonfølsomhed

Marine virkemidler m.v. & evt.

supplerende virkemidler

(SUP)

1.615

1.109

1.615

Kvælstofeffekt =

228 tons N/år

Nej

SUP: muslinge-

anlæg

Ringkøbing Fjord

tons N/år

1.647

1.196

1.647/824

87,9 tons P/år

Nej

Vadehavet

tons N/år

2.587

1.788

1914

Kvælstofeffekt =

64,6 tons N/år

Odense Fjord

tons N/år

419,9

491/7/498

6,5 tons P/år

Nej

SUP: muslinge-

banker, sand cap-

ping, coastal rea-

lignment & stenrev

Nej

VP3 indsatsprogram for Lister Dyb er 45 tons N pr. år højere end indsatsbehovet grundet CAP fordeling.

Kystvandrådet har flere scenarier.

Kystvandrådet bruger en TP til TN helårstilførsel-årsækvivalent, beregnet af DHI, til at hente en N-effekt med

P-indsatser.

Kystvandrådet har i scenarieudvælgelsen haft fokus på at finde virkemidler, som kan reducere fosfor i

vækstsæsonen.

Kilde: Modificeret efter tilsvarende tabel i Miljøstyrelsen (2024).

Ingen af kystvandrådene har valgt at inddrage marine virkemidler direkte i de indstillede indsatspro-

grammer. Odense Fjord og Limfjord kystvandrådene anbefaler enkle marine virkemidler som supple-

rende indsatser til deres indsatsprogrammer, som dog ikke vurderes til at kunne erstatte andre indsat-

ser.

Omkostninger/finansiering

Generelt angiver kystvandrådene at opjusteringerne af kollektive virkemidler vil kunne dækkes af ek-

sisterende tilskudsordninger. EU-medfinansiering af vådområder ligger typisk på 75-80 pct., og resten

er national finansiering. Dertil kommer, at der må forventes øgede omkostninger til facilitering af ind-

satsen. Samlet set vurderer Miljøstyrelsen, at der vil være en væsentlig øget national omkostning ved

de foreslåede scenarier. Dog vil der samtidig være en besparelse på den målrettede regulering, i det

omfang, det vurderes, at indsatsen eventuel kan reduceres.

Miljøstyrelsen bemærker, at der for vandløbsvirkemidlerne findes tilskudsordninger med det formål at

forbedre de fysiske forhold i og langs vandløbene. Miljøstyrelsen bemærker at disse ordninger skal

tilpasses en fosforeffekt for at give grundlag for tilskud til fjernelse af fosfor.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

119

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

Sammenholdt med resultater fra projektet ’Second Opinion, fase III Styrket Modelgrundlag’, vurderer

Miljøstyrelsen, at markvirkemidler generelt fortsat er mere omkostningseffektive end spildevandsvir-

kemidler. Selv i vandområder med en relativ større spildevandspåvirkning, er spildevandsvirkemid-

lerne generelt mindre omkostningseffektive end markvirkemidler. I den økonomiske analyse indgår

alene spildevandsvirkemidler i vandområder med stort reduktionsbehov. Der udestår dog en afklaring

af, hvorvidt og hvordan sæsonækvivalenterne kan anvendes i forbindelse med genbesøget af vand-

områdeplanerne.

Øvrige anbefalinger

Kystvandrådenes øvrige anbefalinger drejer sig overordnet set om opjustering af overvågning i kyst-

vandene samt i tilhørende opland og med fokus på områder med et meget stort indsatsbehov, opda-

tering eller justering i metoden til at vurdere miljøtilstanden i kystvandene, flere eller øgede budgetter i

tilskudsordninger, synergi mellem tilskudsordninger, yderligere rensning af spildevand, justeret sluse-

praksis, opfølgende forskningsprojekter og til sidst anbefaler flere kystvandrådene, at kystvandrådsar-

bejdet fortsættes.

Evaluering af arbejdet og organisering

Evalueringerne af kystvandrådsarbejdet viser overordnet set en positiv holdning til kystvandrådsmo-

dellen. I kystvandrådene synes der at være enighed om, at modellen er en effektiv og værdifuld måde

at inddrage lokale interessenter og viden i vandforvaltningen. Det er blevet fremhævet, at arbejdet re-

sulterer i et langt større ejerskab til de vandmiljøforbedrende indsatser, der vurderes nødvendigt at

gennemføre. Kystvandrådene forventer på denne baggrund, at dette ejerskab bl.a. vil øge beredska-

bet til at indgå i arealomlægningsprojekter eller søgning af frivillige ordninger i de pågældende områ-

der. Der kritiseres dog af flere kystvandråd, at der har været afsat for lidt tid for projektet, men det an-

befales at fortsætte og udbrede kystvandrådsmodellen.

Politisk opfølgning på kystvandrådsarbejde i 2023

Med Aftalen om en akutpakke til forbedring af vandmiljøet

fra 8. maj 2024 har regeringen og aftale-

parterne bag Finansloven for 2024 afsat i alt 54 mio. kr. ud af den samlede akutpakke på 495 mio. kr.

til kystvandråd, hvilket også inkluderer en pulje til forsøgsprojekter. Midler til kystvandråd vil bl.a.

sikre, at de fire kystvandråd, der blev nedsat i 2023 får mulighed for at gennemføre en lokal forankret

kvælstofindsats frem mod 2027. Der er endvidere med aftalen afsat midler til nye kystvandråd, som

på samme vis som kystvandrådene nedsat i 2023, kan planlægge og implementere en lokal kvælstof-

indsats. Alle kystvandråd får desuden mulighed for at gennemføre forsøgsprojekter. Det kan bl.a.

være forsøg med udplantning af træer langs vandløb, udlægning af intelligente randzoner langs vand-

løb, mere græs i sædskiftet, udplantning af ålegræs el.lign. Kystvandrådene rolle og fremadrettede

opgavebeskrivelse forventes endvidere at være genstand for drøftelser i forbindelse med genbesøget

af bl.a. landbrugsaftalen.

https://mim.dk/media/q1mdlfzn/aftale-om-akutpakken-til-vandmiljoeet_8-maj-2024.pdf

120

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Kapitel 4

Øvrige second opinion elementer med betydning for vandplanlægning

De eksisterende kvælstofordninger har forhindret, at to igangværende kommunale projekter og ét

statsligt vådområdeprojekt ved Simested Å kan gennemføres. Endvidere blev der derfor i aftalen afsat

32 millioner kroner fra akutpakken til blandt andet at opkøbe dambrug i området for at realisere det

helhedsprojekt, der skal genskabe hele Simested Ådal fra udspring til udløb i Hjarbæk Fjord, som for-

slået af Limfjorden kystvandråd. Opkøb af dambrug i oplandet til Hjarbæk Fjord giver ud over den di-

rekte udledningsreduktion mulighed for at realisere helhedsprojektet Simested Ådal, som reducerer

udledningen yderligere. Projektet forventes også at bidrage positivt til biodiversiteten og klimatilpas-

ning, som kystvandrådene generelt har haft fokus på.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

121

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Litteraturliste

122

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Litteraturliste

Andersen HE & Heckrath G (red.), 2020. Fosforkortlægning af dyrkningsjord og vandområder i Dan-

mark. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 340 s. - Videnskabelig rapport

nr. 397

http://dce2.au.dk/pub/SR397.pdf.

Blicher-Mathiesen G, Sørensen P, Jung-Madsen S (red.), 2023. Opdatering af baseline 2027. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 159 s. - Teknisk rapport nr. 295

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Tekniske_rapporter_250-299/TR295.pdf.

Blicher-Mathiesen, G. Sørensen, P. & Andersen, H.E. 2024. AU’s bemærkninger til SEGES-notat om

Opdatering af baseline 2027. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA

– Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 15 s. - – Fagligt notat nr. 2024|31

https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/383545643/N2024_31_SEGES_notat_svar.pdf.

Carstensen, J., Krause-Jensen, D., Dahl, K. & Henriksen, P. 2008: Macroalgae and phytoplankton as

indicators of ecological status of Danish coastal waters. National Environmental Research Institute,

University of Aarhus. 90 pp. - NERI Technical Report No. 683.

http://www.dmu.dk/Pub/FR683.pdf.

Carstensen, J. og P. Henriksen, 2009. Phytoplankton biomass response to nitrogen inputs: a method

for WFD boundary setting applied to Danish coastal waters. Hydrobiologia 633:137–149. DOI

10.1007/s10750-009-9867-9.

Carstensen J, 2016. Intercalibration of chlorophyll a between Denmark, Norway and Sweden. West-

ern Baltic (BC6), Kattegat (NEA8b) and Skagerrak (NEA8a, NEA9 and NEA10). Aarhus University,

DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 38 pp. Technical Report from DCE – Danish Cen-

tre for Environment and Energy No. 76

http://dce2.au.dk/pub/TR76.pdf.

Carstensen J, Christensen JPA, Erichsen A, Timmermann K, 2024. Assessing the need for re-inter-

calibration of chlorophyll with Sweden and Germany. A suggested roadmap for re-intercalibration.

Aarhus University, DCE - Danish Centre for Environment and Energy, 5 s. – Scientific note no.

2024|19

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2024/N2024_19.pdf.

Christensen JPA., Erichsen A, Carstensen J., Timmermann K, 2024a. Applicability of the WFD indica-

tor “Angiosperm depth limit” in shallow water bodies. Aarhus University, DCE – Danish Centre for En-

vironment and Energy, 22 pp. Scientific note no. 2024|27

https://dce.au.dk/filead-

min/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2024/N2024_27.pdf.

Christensen, J.P.A., Timmermann, K., Erichsen, A. & Larsen, T.C. 2024b. Tilvejebringelse af hydro-

morfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer for danske kystvande. Aarhus Universitet, DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. - Videnskabelig rapport nr. 612.

https://dce.au.dk/filead-

min/dce.au.dk/Udgivelser/Videnskabelige_rapporter_600-699/SR612.pdf.

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

123

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Litteraturliste

COWI & NIRAS, 2023. Second opinion on the need for reduction of nitrogen in the third RBMP for

2021-2027, Phase I

https://mst.dk/media/ttncxuyv/911-second-opinion-on-the-need-for-reduction-of-

nitrogen-in-the-third-rbmp-for-2021-2027-phase-i.pdf.

ECOSTAT (2013). Baltic Sea GIG: Coastal waters – Phytoplankton – Technical Report.

https://circabc.europa.eu/ui/group/9ab5926d‐bed4‐4322‐9aa7‐9964bbe8312d/lib‐

rary/f02d3d58‐29dd‐4cdb‐8b50‐9d9cda9a4e32/details.

DHI, 2024 – Second opinion fase III: Styrket modelgrundlag. Synteserapport. Teknisk Rapport

11827014.

https://mst.dk/media/azhbhsx2/bilag-14-syntheserapport-so.pdf.

Erichsen AC, Nielsen SEB, Timmermann K, Højberg A, Eriksen J, Pedersen BF, 2021.Muligheder for

optimeret regulering af N- og P-tilførslen til kystvandene med fokus på tilførslen i sommerhalvåret -

Analyse og kvantificering

https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/228142340/Muligheder_for_optime-

ret_regulering_af_N_og_P_tilf_rslen_til_kystvandene_med_fokus_p_tilf_rslen_i_sommerhalv_ret.pdf.

Erichsen AC, Timmermann K, Christensen JPA, 2023. Second opinion readers guide to RBMP 3

models and scenarios in Denmark. Aarhus Universitet, DCE, 31 pp. Technical Report No. 268

http://dce2.au.dk/pub/TR268.pdf.

EU-Kommissionen, 2009. European Commission, Directorate-General for Environment, Guidance

document on exemptions to the environmental objectives. Guidance document No 20, Publications

Office, 2009,

https://data.europa.eu/doi/10.2779/74977.

Herman P, Newton A, Schernewski G, Gustafsson B & Malve O, 2017. International evaluation of the

Danish marine models.

https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Nyheder/Bilag_1_Evaluerings-

rapport_om_de_danske_kvaelstofmodeller__10._oktober_2017-2.pdf.

Herman P, Newton A, Gustafsson B, Josefsson H & Krüger R, 2023. International Evaluation of the

Scientific and Legal Basis for Nitrogen Reductions in the 3rd Danish River Basin Management Plan.

https://mst.dk/media/x3rimkwf/international-evaluation-2023-revised-report-second-opinion-phase-ii-

121023.pdf.

Miljøministeriet, 2023. Vandområdeplanerne 2021-2027.

https://mim.dk/media/njvlvhax/vandomraadeplanerne-2021-2027-22-9-2023.pdf.

Miljøstyrelsen, 2024. Lokalt funderede analyser afrapportering.

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikatio-

ner/2024/06/978-87-7038-621-0.pdf.

Maar, M., 2014. Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N- og P-tilførsler til det

marine miljø og atmosfæren: Notat til Naturstyrelsen, No. 18375, 9 p., Oct 29, 2014. Notat fra DCE -

Nationalt Center for Miljø og Energi

http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2014/Ek-

sport_Import_NP_tilfoersel_final.pdf.

Thodsen H, Tornbjerg H, Rolighed J, Kjær C, Larsen SE, Ovesen NB & Blicher-Mathiesen G, 2023.

Vandløb 2021. - Kemisk vandkvalitet, stoftransport og miljøfarlige forurenende stoffer. NOVANA. Aar-

hus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 90 s. - Videnskabelig rapport nr. 527

http://dce2.au.dk/pub/SR527.pdf.

124

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Litteraturliste

Timmermann K, Christensen JPA, Erichsen A, 2021. Establishing Chlorophyll-a reference conditions

and boundary values applicable for the River Basin Management Plans 2021-2027. Aarhus Univer-

sity, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 32 pp. Scientific Report No. 461

http://dce2.au.dk/pub/SR461.pdf

Timmermann K, Erichsen AC, Christensen JPA & Carstensen J, 2024. Adjustment of chlorophyll-a

targets in open intercalibrated water bodies.

https://mst.dk/media/qdlfwkls/bilag-15-ap6-timmermann-

et-al-opdateringer-af-modelgrundlaget-input-fra-fase-1-og-2-forslag-til-refitting-af-klorofylmaal-for-

aabne-farvande.pdf

Second opinion - Evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

ꞏ

September 2024

125

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 672: Rapport fra second opinon om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofsindsatsen, fra ministeren for Grøn Trepart

Finansministeriet

Ministeriet for Grøn Trepart

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri