Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 67
Offentligt
2769405_0001.png
NOTAT
Rent drikkevand og sikker
kemi
J.nr.2023-10206
Ref. LOS
Den 24. oktober 2023
Minamatakonventionens femte partskonference (COP5)
Geneve 30. oktober
3. november 2023
Minamatakonventionen om kviksølv trådte i kraft den 16. august 2017, og pt. har 147 lande ratificeret og er
derved parter til konventionen, heriblandt Danmark. Derudover har 17 lande underskrevet konventionen men
er stadig ikke part til denne. Konventionen omfatter hele kviksølvs livscyklus, fra udvinding i miner over
eksport, import og anvendelsesbegrænsninger og til håndteringen af kviksølvaffald med det formål at beskytte
menneskers sundhed og miljøet mod menneskeskabte udledninger af kviksølv og kviksølvforbindelser til luft,
vand og jord.
Nedenfor er de mest centrale emner, som skal forhandles på den 5. partskonference, beskrevet. Derudover
skal en række vejledninger, der skal bistå parterne til konventionen i at implementere dens bestemmelser,
forhandles.
Forbud mod en række elektriske produkter (hovedsageligt lyskilder) og kosmetiske produkter
indeholdende kviksølv og udfasning af brug af tandfyldningsamalgam.
Ved konventionens ikrafttrædelse blev der opnået enighed om et globalt forbud mod fremstilling,
import og eksport af en lang række produkter indeholdende kviksølv og forbud mod brug af kviksølv i
en række industrielle processer. Konventionen giver mulighed for at revidere konventionens lister over
forbud.
Gruppen af afrikanske lande har fremsendt et forslag om forbud og i nogle tilfælde blot en
begrænsning af brugen af en række lyskilder og kosmetiske produkter tilsat kviksølv. Desuden skal en
gruppe elektriske produkter indeholdende kviksølv, der ikke kunne opnås enighed om forbud mod på
sidste partskonference, drøftes. Derudover har gruppen af afrikanske lande fremsendt et forslag om
forbud mod brug af kviksølvholdigt tandfyldningsamalgam fra 2030. Brugen af kviksølvholdigt
tandfyldningsamalgam i tandfyldninger er i dag ikke forbudt under konventionen men begrænset i
form af en række tiltag, som parterne til konventionen opfordres til at tage for at begrænse brugen.
Danmark støtter et globalt forbud mod brug af de foreslåede elektriske produkter, lyskilder og
kosmetiske produkter tilsat kviksølv. Danmark støtter desuden en global udfasning af brugen af
kviksølvholdigt tandfyldningsamalgam. Begge forslag fra de afrikanske lande ligger indenfor allerede
gældende EU-regulering
eller indenfor det forslag til ændring af EU’s kviksølvforordning, som
Kommissionen fremsendte i juli 2023.
Fastsættelse af grænseværdi for affald forurenet med kviksølv
Konventionen stiller krav om, at kviksølvaffald skal behandles miljømæssigt forsvarligt. I den
sammenhæng definerer konventionen kviksølvaffald som a) affald bestående af kviksølv, b) affald
indeholdende kviksølv og c) affald forurenet med kviksølv. Der er tidligere opnået enighed om
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 67: Orientering om Minamatakonventionen om kviksølvs femte partskonference
2769405_0002.png
definitionerne for affald bestående af og indeholdende kviksølv. På denne partskonference skal en
grænseværdi fastsættes for, hvornår affald forurenet med kviksølv falder ind under konventionens
bestemmelser. En vedtagelse af forslaget om en grænseværdi for affald forurenet med kviksølvvil ikke
have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark, idet al affald i EU og Danmark allerede i dag skal
behandles miljømæssigt forsvarligt. Forslaget vil dog få en global virkning og dermed hæve
beskyttelsesniveauet globalt.
Danmark støtter, at der fastsættes en grænseværdi for affald forurenet med kviksølv, så det bliver
fastlagt globalt, hvilket affald der bliver omfattet af konventionens krav om miljømæssig forsvarlig
behandling.
Vurdering af effektiviteten af konventionen
Konventionen fastsætter, at der skal igangsættes en evaluering af effektiviteten af konventionen og
dens bestemmelser senest seks år efter konventionens ikrafttræden og med jævne mellemrum derefter.
På 4. partskonference blev rammerne for denne evalueringsproces vedtaget. På denne partskonference
skal specifikke planer for brug af bl.a. moniteringsdata og allerede eksisterende opgørelser over tiltag
til brug for denne evaluering drøftes. Desuden skal det besluttes, hvor omfattende et system, man vil
igangsætte til den samlede evaluering af effektiviteten af konventionen.
Danmark støtter en mekanisme til vurdering af effektiviteten af konventionen, der baserer sig på såvel
moniteringsdata som opgørelser over tiltag. Desuden støttes, at mekanismen er brugervenlig og ikke
for administrativt tung.
2