Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Vedr.: Henvendelse fra Rådet for Grøn Omstilling vedrørende klimaeffekten af pyrolyse
Vi tillader os hermed at følge op på en henvendelse fra miljøorganisationen Rådet for Grøn Om-
stilling til medlemmerne af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg vedrørende klimaeffekten af
pyrolyse (MOF Alm.del - Bilag 635).
Generelt byder vi Rådet For Grøn Omstillings interesse for udfordringerne ved udrulningen af
pyrolyse i stor skala frem mod 2030 og 2040 velkommen. Vi finder det dog hensigtsmæssigt at
bidrage med en opfølgende kommentar, idet informationsmaterialet om pyrolyse fra Rådet for
Grøn Omstilling indeholder misvisende oplysninger.
Indledningsvis vil vi gerne pointere, at Pyrolyse Danmarks medlemmer i dag har i alt fem kom-
mercielle anlæg i drift, under idriftsættelse eller installation og syv anlæg i pipeline. For at sikre,
at denne kapacitetsopbygning og teknologiudvikling kan fortsætte, har Pyrolyse Danmark påpe-
get en række nødvendige rammebetingelser for at nå målene i den grønne trepartsaftale. Disse
inkluderer metoder til at håndtere regulatoriske og miljømæssige krav ved spredning af biokul i
stor skala, kommunal udpegning af relevante lokationer, forenkling af lokalplanstilladelser samt
igangsættelse af arbejdet med kommende reguleringer og forskningsresultater. Vores opfattelse
er, at dette arbejde allerede er påbegyndt eller planlagt og vil blive nærmere beskrevet i den
kommende Pyrolyse-strategi.
I henvendelsen fra Rådet for Grøn Omstilling redegør man for beregninger, som viser, at gylle,
der har været i et biogasanlæg, først har en netto-klimaeffekt efter mellem 8 og 40 år, for træ
går der cirka 30 år, mens halm har en netto-klimaeffekt efter få år. Rationalet er, at man skal
holde den kulstoflagring, der sker i form af biokul op imod, at der ville blive lagret kulstof i mar-
ken i en vis periode, hvis biomassen i stedet var blevet bragt direkte ud på marken og nedpløjet.
Pyrolyse Danmark anfægter det rationale, som Rådet for Grøn Omstilling baserer deres anbefa-
linger på, nemlig at der bør lægges større vægt på korttids-klimaeffekten af biomasse, som ef-
terlades i jorden.
Det er vedtaget praksis på klimaområdet, at man opgiver klimavirkning på 100 års basis. Denne
tidsramme bruges i alle internationalt anerkendte opgørelser over nationernes klimaregnskaber.
I et 100 års perspektiv er klimavirkningen af kulstoflagring med biokul langt større end klimavirk-
ningen ved blot at nedpløje biomassen. Både det internationale klimapanel, IPCC, og den kom-
mende EU-forordning om Carbon Removal and Carbon Farming Certification (CRCF) kræver, at
permanent kulstoffjernelse skal være stabil og sikret i hundreder til tusinder af år for at blive be-
tragtet som en effektiv løsning til at fjerne historiske emissioner eller permanent erstatte emissi-
oner, der ikke umiddelbart kan reduceres, som fx emissioner fra landbruget. Biokul fremstillet
ved pyrolyse opfylder disse krav, det gør nedpløjet restbiomasse ikke.
Beregningerne, som Rådet for Grøn Omstilling har udført på klimavirkningen af biokul fremstillet
af restfibre fra biogasanlæg, tegner endvidere et urealistisk billede af, hvor lang tid der går, før
CO
2
-effekten af biokul ”overhaler” klimaeffekten af nedmuldede restfibre. I særdeleshed er på-
standen om ”op til 40 år”, som flittigt anvendes i deres kommunikation, forkert.