MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 663: Henvendelse af 18. september 2024 fra Pyrolyse Danmark om henvendelse fra Rådet for Grøn Omstilling vedrørende klimaeffekten af pyrolyse

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 663
Offentligt

Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Vedr.: Henvendelse fra Rådet for Grøn Omstilling vedrørende klimaeffekten af pyrolyse

Vi tillader os hermed at følge op på en henvendelse fra miljøorganisationen Rådet for Grøn Om-

stilling til medlemmerne af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg vedrørende klimaeffekten af

pyrolyse (MOF Alm.del - Bilag 635).

Generelt byder vi Rådet For Grøn Omstillings interesse for udfordringerne ved udrulningen af

pyrolyse i stor skala frem mod 2030 og 2040 velkommen. Vi finder det dog hensigtsmæssigt at

bidrage med en opfølgende kommentar, idet informationsmaterialet om pyrolyse fra Rådet for

Grøn Omstilling indeholder misvisende oplysninger.

Indledningsvis vil vi gerne pointere, at Pyrolyse Danmarks medlemmer i dag har i alt fem kom-

mercielle anlæg i drift, under idriftsættelse eller installation og syv anlæg i pipeline. For at sikre,

at denne kapacitetsopbygning og teknologiudvikling kan fortsætte, har Pyrolyse Danmark påpe-

get en række nødvendige rammebetingelser for at nå målene i den grønne trepartsaftale. Disse

inkluderer metoder til at håndtere regulatoriske og miljømæssige krav ved spredning af biokul i

stor skala, kommunal udpegning af relevante lokationer, forenkling af lokalplanstilladelser samt

igangsættelse af arbejdet med kommende reguleringer og forskningsresultater. Vores opfattelse

er, at dette arbejde allerede er påbegyndt eller planlagt og vil blive nærmere beskrevet i den

kommende Pyrolyse-strategi.

I henvendelsen fra Rådet for Grøn Omstilling redegør man for beregninger, som viser, at gylle,

der har været i et biogasanlæg, først har en netto-klimaeffekt efter mellem 8 og 40 år, for træ

går der cirka 30 år, mens halm har en netto-klimaeffekt efter få år. Rationalet er, at man skal

holde den kulstoflagring, der sker i form af biokul op imod, at der ville blive lagret kulstof i mar-

ken i en vis periode, hvis biomassen i stedet var blevet bragt direkte ud på marken og nedpløjet.

Pyrolyse Danmark anfægter det rationale, som Rådet for Grøn Omstilling baserer deres anbefa-

linger på, nemlig at der bør lægges større vægt på korttids-klimaeffekten af biomasse, som ef-

terlades i jorden.

Det er vedtaget praksis på klimaområdet, at man opgiver klimavirkning på 100 års basis. Denne

tidsramme bruges i alle internationalt anerkendte opgørelser over nationernes klimaregnskaber.

I et 100 års perspektiv er klimavirkningen af kulstoflagring med biokul langt større end klimavirk-

ningen ved blot at nedpløje biomassen. Både det internationale klimapanel, IPCC, og den kom-

mende EU-forordning om Carbon Removal and Carbon Farming Certification (CRCF) kræver, at

permanent kulstoffjernelse skal være stabil og sikret i hundreder til tusinder af år for at blive be-

tragtet som en effektiv løsning til at fjerne historiske emissioner eller permanent erstatte emissi-

oner, der ikke umiddelbart kan reduceres, som fx emissioner fra landbruget. Biokul fremstillet

ved pyrolyse opfylder disse krav, det gør nedpløjet restbiomasse ikke.

Beregningerne, som Rådet for Grøn Omstilling har udført på klimavirkningen af biokul fremstillet

af restfibre fra biogasanlæg, tegner endvidere et urealistisk billede af, hvor lang tid der går, før

-effekten af biokul ”overhaler” klimaeffekten af nedmuldede restfibre. I særdeleshed er på-

standen om ”op til 40 år”, som flittigt anvendes i deres kommunikation, forkert.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 663: Henvendelse af 18. september 2024 fra Pyrolyse Danmark om henvendelse fra Rådet for Grøn Omstilling vedrørende klimaeffekten af pyrolyse

Ifølge de seneste opgørelser fra National Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) har kulstof-

lagring med biokul produceret på biogasrestfiber ”overhalet” den midlertidige klimavirkning ved

nedpløjning inden 20 år, under nogle antagelser endda meget tidligere.

Det hører også med til billedet, at restfibre fra biogasanlæg kun udgør 15% af den tilgængelige

biomasse til pyrolyse. Langt størsteparten af den tilgængelige ressource for pyrolyse og frem-

stilling af biokul udgøres af halm, der ellers ville være blevet nedpløjet. Her tager det kun gan-

ske få år, før klimavirkningen af biokullet overstiger klimavirkningen af den nedpløjede halm.

Rådet for Grøn Omstilling har en række andre anbefalinger, som Pyrolyse Danmark anser for

fornuftige. Det gælder fx at pyrolyse ikke bør udrulles i større skala, indtil vi ved, hvilke miljøfar-

lige stoffer, der potentielt ender i biokullet.

Medlemmer af Pyrolyse Danmark informerer åbent om, hvilke miljøfarlige stoffer, der potentielt

kan ende i biokul, og hvad der rent faktisk er indeholdt i biokul fremstillet på moderne pyrolyse-

anlæg. I ingen tilfælde er der målt indhold af miljøfremmede stoffer, som overstiger nogen rele-

vant grænseværdi.

EU har set potentialet i biokul og har inkluderet biokul lavet på planterester og husdyrgødning i

sin gødningsforordning som et gødningsprodukt. I Danmark har vi imidlertid en mere forsigtig

tilgang og ønsker yderligere undersøgelser. Vi kan i Pyrolyse Danmark helt tilslutte os den dan-

ske model, hvor forsigtighedsprincippet lægges til grund for miljøvurderingen, og vi håber, at de

undersøgelser, som vil ligge til grund for den tilskudsordning, der er beskrevet i den grønne tre-

part, kan være afsluttet i 2027.

Det er også fornuftigt, når Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at det er nødvendigt, at der kun

pyrolyseres biomasse, der ikke har en bedre funktion andre steder, og at der ikke bygges flere

pyrolyseanlæg, end der er relevant biomasse til i Danmark. Dette er i fuld overensstemmelse

med anbefalingerne fra den grønne trepart og fra Pyrolyse Danmark.

Det er ligeledes fornuftigt, når Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at Regeringen bør lave en

strategi for anvendelse og prioritering af biomasse og belyse de reelle miljø- og klimamæssige

konsekvenser ved Danmarks forbrug af biomasse.

Vi håber, at Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg vil tage hensyn til ovenstående kommentarer

i sin vurdering af henvendelsen fra Rådet for Grøn Omstilling.

Med venlig hilsen

Martin Lünell Christensen, Formand & Morten Heick, Næstformand