Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 662
Offentligt
2906501_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål AT
”Vil ministeren redegøre for, hvad der ligger bag,
at
bifangsterne af en lang række arter er øget markant
efter, at der blev indført elektronisk monitorering af
jomfruhummerfiskeriet i Kattegat, herunder om
dette kan skyldes en reduktion i ulovligt udsmid? Der
henvises til rapporten ”Elektronisk monitorering
af
jomfruhummerfiskeriet i Kattegat, Fiskeristyrelsen,
2023.”
Spørgsmål AU
”Er det efter ministerens opfattelse hensigtsmæssigt
at gøre ordningen med elektronisk monitorering af
fiskeriet i Kattegat frivillig, så eventuelle brodne kar
blot kan undlade at være med, når nu
Fiskeristyrelsens evalueringen af ordningen synes at
indikere, at elektronisk monitorering har fungeret
godt og kan have reduceret forekomsten af ulovligt
udsmid af bifangster ret markant?”
1
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 662: Talepapir fra det åbne samråd med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om MOF alm. del - samrådsspørgsmål AT og AU den 4. september 2024
2906501_0002.png
TALEPAPIR
Svar
Tak for ordet og tak til spørgeren for spørgsmålene.
Efter aftale med udvalget vil jeg besvare de to
spørgsmål samlet.
[Indledning]
Nye teknologier bliver løbende afprøvet med henblik
på at sikre en mere effektiv fiskerikontrol.
Og
elektronisk
kameramonitorering
–
altså
kameraovervågning
–
er en af de mest omtalte
former for nye teknologier inden for fiskerikontrol.
Men jeg mener, vi altid skal se anvendelse af ny
teknologi fra flere perspektiver og iværksætte den
med omtanke
–
i mine øjne gælder det
især,
når vi
taler om øget brug af kameraovervågning.
For det er ikke så lige til, når det kommer til
overvågning med kamera.
2
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 662: Talepapir fra det åbne samråd med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om MOF alm. del - samrådsspørgsmål AT og AU den 4. september 2024
2906501_0003.png
TALEPAPIR
På den ene side er der hensynet til beskyttelsen af
privatlivets fred, og på den anden side er der
hensynet til, at det er et effektivt værktøj for
myndighederne til understøttelse af højere
regelefterlevelse. Det er en vanskelig afvejning.
Det er i øvrigt også et dilemma, vi kender fra andre
kontrolområder. F.eks. på færdselsområdet. Der er
dog den forskel, at der i dette tilfælde er tale om
fiskernes private arbejdsplads.
Derfor skal det være baseret på grundige
overvejelser, inden kameraovervågning indføres som
permanent kontrolværktøj i myndighedernes
fiskerikontrol.
Jeg mener derfor, at vi skal se samlet på vores
fiskerikontrol og tænke nye teknologiske muligheder
ind i en
samlet tilgang
for kontrol af dansk
erhvervsfiskeri.
3
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 662: Talepapir fra det åbne samråd med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om MOF alm. del - samrådsspørgsmål AT og AU den 4. september 2024
2906501_0004.png
TALEPAPIR
Derfor har jeg efter afslutningen af forsøgsprojektet
med kameramonitorering af fartøjer i Kattegat
besluttet, at brug af kameramonitorering i Kattegat
nu
skal være frivillig.
Men inden jeg går mere i dybden med den nye
frivillige ordning i Kattegat, vil jeg kort opridse
baggrunden for og erfaringerne med det gennemførte
forsøgsprojekt i Kattegat.
[Baggrund for forsøgsprojektet]
Den formelle baggrund for forsøgsprojektet var en
EU-erklæring, som Danmark afgav i slutningen af
2019 om at gennemføre et forsøgsprojekt med
tvungen elektronisk kameramonitorering i Kattegat
over en treårig prøveperiode.
Erklæringen var en del af en samlet EU-aftale, der var
med til at sikre Danmark en bifangsttorskekvote i
Kattegat. Med den bifangsttorskekvote kunne
Danmark opretholde fiskeriet efter jomfruhummer.
4
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 662: Talepapir fra det åbne samråd med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om MOF alm. del - samrådsspørgsmål AT og AU den 4. september 2024
2906501_0005.png
TALEPAPIR
Fiskeristyrelsen igangsatte projektet i 2020, og i
løbet af den sidste fase af projektet
–
i 2022 og 2023
–
havde 73 trawlfartøjer i Kattegat installeret
kameramonitorering.
[Erfaringer fra Kattegatprojektet]
Ved udgangen af 2023 sluttede forsøget, og
Fiskeristyrelsen har i den forbindelse gennemført en
evaluering.
Fiskeristyrelsen konkluderer i sin evaluering
–
som
der også refereres til i spørgsmål AT
–
at fiskernes:
”(…)
egen rapportering af landingsforpligtigede
arter stiger efter installation af elektronisk
monitorering.”
Jeg forstår dog også på Fiskeristyrelsen, at der kan
være forskel i bestandene fra år til år, og at dette kan
være med til at forklare, at der ses flere eller færre af
bestemte arter over tid.
5
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 662: Talepapir fra det åbne samråd med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om MOF alm. del - samrådsspørgsmål AT og AU den 4. september 2024
2906501_0006.png
TALEPAPIR
Og så hører det også med, at Fiskeristyrelsen i
tilfælde af overtrædelser eller fejl har haft kontaktet
fiskerne
direkte
og
vejledt
om
korrekt
regelefterlevelse.
Jeg har i den forbindelse noteret mig, at
Fiskeristyrelsen konkluderer i evalueringen, at
omfanget ulovligt udsmid af fisk reduceres mærkbart
efter fartøjerne:
”(…)
har modtaget vejledning i
landingsforpligtelsen.”
Det er i sig selv positivt.
Men i et bredere perspektiv kommer der flere
nuancer med i vurderingen af forsøgsprojektet, som
jeg synes, vi også skal forholde os til
–
blandt andet
fiskernes arbejdsmiljø.
Det er velkendt, at fiskerne gennem projektperioden
har været kritiske over for tvungen kamera-
overvågning, selv om det først og fremmest er fiskene
og ikke fiskerne, der bliver filmet.
6
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 662: Talepapir fra det åbne samråd med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om MOF alm. del - samrådsspørgsmål AT og AU den 4. september 2024
2906501_0007.png
TALEPAPIR
Det fremgår også af Fiskeristyrelsens evaluering, at:
”(…)
elektronisk monitorering opfattes af erhvervet
generelt som en kontrolform, der griber unødigt ind
i fiskernes privatsfære og giver anledning til
usikkerhed og frustration.”
Det er også fremgået af henvendelser, som jeg og
ministeriet har fået om forsøgsprojektet. Heri har
fiskerierhvervet også givet klart udtryk for, at
kameraovervågningen har haft en negativ påvirkning
på deres arbejdsmiljø.
Det understøttes også af en rapport fra SDU, som
konkluderer, at kameraerne har en negativ
påvirkning på fiskernes arbejdsmiljø.
Jeg kan godt sætte mig ind i, at kameraovervågning
på ens arbejdsplads kan påvirke arbejdsmiljøet.
7
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 662: Talepapir fra det åbne samråd med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om MOF alm. del - samrådsspørgsmål AT og AU den 4. september 2024
2906501_0008.png
TALEPAPIR
Og det er også en af grundene til, at jeg mener, at
kameraovervågning er et værktøj, vi skal bruge med
omtanke og overveje, om der er andre måder
–
uden
tvungen overvågning af hinanden
–
hvorpå vi kan
opnå en høj regelefterlevelse.
For det er, som jeg også har nævnt i min indledning,
en vanskelig afvejning med hensynet til privatlivets
fred på den ene side og hensynet til, at det er et
effektivt kontrolredskab, på den anden side.
[Hvad er udfordringerne]
Og der er som bekendt udfordringer visse steder med
regelefterlevelsen og behov for kontrol og vejledning.
Det gælder ikke mindst kontrol med fiskernes
regelefterlevelse af landingsforpligtigelsen.
Her har vi blandt andet set udfordringer med
fiskernes registrering af fangster af undermålsfisk
–
og fisk der smides retur i havet, som burde være
landet.
8
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 662: Talepapir fra det åbne samråd med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om MOF alm. del - samrådsspørgsmål AT og AU den 4. september 2024
2906501_0009.png
TALEPAPIR
De udfordringer hænger sammen med, at det rent
praktisk er svært for fiskerne helt at styre, præcist
hvilke fisk de får i trawlposen. Man kan med andre
ord være uheldig at fange andre fisk end målarten.
Men det ændrer ikke på, at reglerne skal overholdes,
og alle de fangede fisk, skal tages med i land, så de
bliver afskrevet korrekt på kvoten.
Det skal kontrollen understøtte. Og jeg ser, at
elektronisk monitorering kan spille en rolle.
Men
hvordan,
vil jeg som nævnt gerne drøfte i en
sammenhæng
–
ikke bare i forhold til
Fiskeristyrelsens øvrige kontrolindsatser, men også i
forhold til rammerne for den fortsatte udvikling af
fiskerierhvervets metoder.
Jeg ser det som positivt, at fiskerierhvervet arbejder
med at udvikle sine metoder, så fiskeriet kan blive
endnu mere selektivt i fremtiden. Og dermed endnu
mere bæredygtigt.
9
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 662: Talepapir fra det åbne samråd med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om MOF alm. del - samrådsspørgsmål AT og AU den 4. september 2024
2906501_0010.png
TALEPAPIR
Og i de kommende forhandlinger om fremtidens
erhvervsfiskeri ser jeg frem til at drøfte, hvordan vi
fra politisk hold bedst kan understøtte den udvikling
i kombination med en effektiv kontrol.
[En ny ordning]
Men indtil vi har de samlede drøftelser om
fremtidens fiskeri, har jeg som bekendt gjort den nye
ordning i Kattegat frivillig
–
men med klare fordele
til de fartøjer, som har kameramonitorering.
Først og fremmest
får fiskere med fartøjer med
kamera til kontrolformål lempelser i den almindelige
kontrol, og de tildeles en højere kvote.
Herudover
får de større frihed i forhold til
redskabsvalg. Noget der er efterspurgt af mange
fiskere.
Endeligt
kan det fremhæves, at den nye ordning giver
udvidet mulighed for, at kameraerne i fremtiden vil
kunne anvendes til forskningsformål.
10
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 662: Talepapir fra det åbne samråd med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om MOF alm. del - samrådsspørgsmål AT og AU den 4. september 2024
2906501_0011.png
TALEPAPIR
Det betyder, at fiskerne kan levere data fra
kameraerne til forskningsinstitutioner
–
og der på
sigt kan dannes et mere solidt datagrundlag for den
videnskabelige rådgivning, der ligger til grund for
kvoteniveauerne.
Men der kommer også nogle skærpede krav til de
fartøjer i Kattegat, der ikke har kamera ombord til
kontrolformål.
For det første
vil den almindelige kontrol blive
målrettet disse fartøjer uden kamera.
For det andet
vil de blive omfattet af et krav om at
tilegne sig en vis årsmængde af torsk, der kan dække
de forventede bifangster.
Og for det tredje
bliver fartøjer uden kamera til
kontrolformål omfattet af krav om at anvende særligt
selektive redskaber.
11
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 662: Talepapir fra det åbne samråd med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om MOF alm. del - samrådsspørgsmål AT og AU den 4. september 2024
2906501_0012.png
TALEPAPIR
Jeg synes, at det er helt rimelige krav at stille de
fiskere, der måtte fravælge kamera.
Skulle der være nogle
såkaldte ”brodne
kar”
–
som
der refereres til i spørgsmål AU
–
bliver der med
andre ord iværksat andre foranstaltninger;
eksempelvis en fokuseret kontrolindsats.
Mit fokus har med andre ord været på at skabe en så
attraktiv frivillig ordning i Kattegat som muligt, indtil
vi har haft nogle grundige politiske drøftelser af hele
fiskerierhvervet i hele Danmark.
[Fremtidig brug af kamera til kontrol]
Jeg har noteret mig, at Danmarks Pelagiske
Producentorganisation (DPPO) har valgt at installere
kamera ombord på deres fartøjer med henblik på at
opnå fuldt dokumenteret fiskeri.
Det er positivt, synes jeg.
12
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 662: Talepapir fra det åbne samråd med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om MOF alm. del - samrådsspørgsmål AT og AU den 4. september 2024
2906501_0013.png
TALEPAPIR
Og det vidner også om, at ordninger med
kameraovervågning ikke nødvendigvis behøver at
være baseret på tvang.
Det ser jeg meget frem til at drøfte i de kommende
forhandlinger om fremtidens fiskeri.
[Kommende EU-krav om kamera]
Mit udgangspunkt for de kommende forhandlinger
vil være de nye EU-krav, som skal være
implementeret i 2028.
De krav indebærer, at fartøjer i EU på 18 meter og
derover
–
ud fra en risikovurdering
–
skal have
installeret kamera. Fiskeristyrelsen vurderer, at det i
Danmark vil angå knap 100 fartøjer.
Jeg ser det som positivt, at der nu er en fælles
europæisk tilgang til brug af elektronisk
monitorering, så vi får de samme rammer for sikring
af fiskebestandene og lige vilkår for erhvervsfiskeriet
på tværs af landegrænser.
13
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 662: Talepapir fra det åbne samråd med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om MOF alm. del - samrådsspørgsmål AT og AU den 4. september 2024
2906501_0014.png
TALEPAPIR
Det er vigtigt med level playing field for dansk
erhvervsliv
–
også på fiskeriområdet.
Og Danmark står et godt sted, hvad angår
forberedelse af de nye EU-regler, for det gennemførte
forsøgsprojekt i Kattegat har givet både fiskere og
Fiskeristyrelsen værdifuld erfaring.
[Afrunding]
Her til sidst vil jeg endnu engang gerne fremhæve, at
jeg er ser sådan på det, at fiskerikontrol med brug af
kamera er kommet for at blive.
Men det er vigtigt, at øget brug kameraovervågning
bruges med omtanke og i kombination med andre og
værktøjer
–
ikke mindst vejledning.
Samtidig er jeg også glad for, at der foreligger en EU-
ramme for fiskerikontrol, som sikrer lige vilkår på
tværs af EU.
14
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 662: Talepapir fra det åbne samråd med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om MOF alm. del - samrådsspørgsmål AT og AU den 4. september 2024
2906501_0015.png
TALEPAPIR
Det er et godt udgangspunkt for vores drøftelser i
efteråret om, hvordan vi sikrer, at kommende
generationer også kan få glæde af vores fælles
fiskeressourcer.
Tak for ordet.
15