Invitation til indvielse
Vi indvier det nye SkyClean-anlæg i Vrå mandag d. 7. oktober
Det vil glæde os meget, hvis du har mulighed for at deltage ved indvielsen af det nye SkyClean-anlæg på
Smidstrupvej 445 ved Vrå. Indvielsen sker mandag d. 7. oktober i tidsrummet 13-15. Husk tilmelding.
SkyClean er en pyrolyseteknologi, der indfanger og lagrer CO
2
i form af biokul og samtidig producerer grøn
energi i form af pyrolysegas. Pyrolysegassen kan omdannes til forskellige typer brændstoffer, som kan
anvendes i landbruget og i andre sektorer og her fortrænge fossil energi. Råvarerne til pyrolyseprocessen er
restprodukter fra landbruget, f.eks. overskudshalm og restfibre fra biogasanlæg.
Det nye anlæg i Vrå er integreret i biogasanlægget Agri Energi Vrå og udnytter restfibre fra biogasanlægget til
produktion af biokul og varme til biogasanlægget.
Pyrolyseanlægget i Vrå kan behandle 40.000 tons tørrede restfibre om året, hvilket gør det til det største af sin
slags i verden. Den samlede årlige klimaeffekt af anlægget vil være fangst og lagring af 25.000 tons CO
2
i
form af biokul og fortrængning af 15.000 tons CO
2
fra afbrænding af fossile brændsler, i alt 40.000 tons CO
2
.
I forbindelse med indvielsen vil der være rundvisninger, som giver mulighed for at få indblik i SkyClean-
teknologien. Vi arrangerer også demonstration af spredning af biokul på marken ved siden af anlægget.
Vi håber, at du har mulighed for at deltage. Tilmelding foregår på nedenstående link, hvor vi også informerer
om dagens program ved indvielsen.
Med venlig hilsen
Stiesdal SkyClean teamet
Tilmelding senest 27. september:
www.stiesdal.com/skyclean/vraa