Landbrugsstøtte - En stemme imod den nuværende ordning
Dato: 2024-09-09
Kære
1. Ministerie for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Hr. Jacob Jensen),
2. Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg,
3. Landbrugsstyrelse.
Jeg skriver til jer som en bekymret borger og veganer, der er stærkt imod den nuværende form for
landbrugsstøtte og dens konsekvenser for både økonomi og miljø. Jeg føler ikke, at det er
retfærdigt, at jeg indirekte er med til at støtte kødproduktionen gennem mine skattepenge, når jeg,
min familie og mange andre danskere har valgt en vegansk livsstil. Som det er nu, er priserne på
plantebaserede produkter som havregryn tæt på eller højere end kødprodukter, hvilket er en klar
skævvridning af markedet. Hvorfor skal jeg betale samme pris for et halvt kg havregryn som for et
halvt kg svinekød – eller endda mere end for kyllingekød? Det føles som en falsk prisnedsættelse
på kød, som jeg og mange andre ikke ønsker at støtte.
Ydermere er det ikke klogt at øge landbrugsstøtten, jf. nyligt fremlagte opgørelse fra Concito, og
dermed give landmændene endnu mere indflydelse. Dette påvirker både små vandværker og
forbrugere negativt. Vandværkerne tvinges til at betale for sprøjtefri zoner, hvilket resulterer i højere
vandpriser for forbrugerne. Derudover kan der ske en prisstigning på landbrugsjord, når
kommunerne fremadrettet opkøber arealer til naturgenopretningsprojekter som vådområder og
spildevandsforsyninger opkøber arealer til tekniske anlæg som regnvandsbassiner – men det er i
sidste ende forbrugerne, der betaler regningen. Det er ikke rimeligt, at denne økonomiske byrde
skal hvile på borgernes skuldre, mens landmændene nyder godt af den stigende pengestrøm.
Landbrugsstøtten bør afskaffes, og forbrugerne bør betale den reelle pris for de produkter, de
køber. Det er urimeligt, at en tredjedel af EU's budget går til at støtte landmændene, når disse
penge kunne anvendes langt mere effektivt og bæredygtigt. Hvis kødpriserne steg til deres naturlige
niveau, ville efterspørgslen falde, hvilket ville have en enorm positiv effekt på klimaet. Ca. 85 % af
landbrugsarealet anvendes til kødproduktion, men det bidrager kun med omkring 20 % af det
daglige energiindtag. Hvis vi reducerer kødindtaget med blot 50 %, kunne 40 % af landbrugsjorden
frigives til natur. Det ville øge CO2-optaget, biodiversiteten, insektlivet og reducere
kvælstofudledning til søer, vandløb og havet – udfordringer, vi akut står overfor, men som kan løses
med en simpel politisk beslutning.
Jeg føler, vi står i en verden, hvor landmændene prioriteres over forbrugerne. Som veganer undrer
jeg mig over, hvorfor en så stor del af min EU-støtte skal gå til at finansiere en industri, jeg ikke
støtter, og som endda skader klimaet, naturen og miljøet? Jeg betaler allerede prisen for grønne
produkter, og jeg ønsker ikke at bidrage til en global nedbrydningsproces, der støttes af
landbrugsstøtten.
Jeg opfordrer derfor til, at denne problemstilling bringes videre til forhandlingerne i Europa-
Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Som medlemsland bør vi kraftigt tale imod
den nuværende landbrugsstøtte og kæmpe for en fremtid, hvor forbrugerne ikke længere skal
finansiere en industri, der skader vores planet.
Vi (veganere) står ikke alene – og vi kræver, at vores stemme bliver hørt.
TAK for jeres tid.
Med venlig hilsen
Lasse Slaikjer-Kongaa