Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 653
Offentligt
2905480_0001.png
NYHEDSBREV
│
2024-2025
│
12. SEPTEMBER 2024
Fremtidens europæiske landbrugspolitik
29 europæiske interesseorganisationer
foreslår, at
europæisk
landbrugspolitik målrettes klima og naturformål, men
finansieringen skal matche de grønne ambitioner. En
europæisk CO2-afgift er ikke på bordet.
Fremtidens landbrugspolitik er igen til debat i EU. En
ny rapport
fra en bred vifte af
europæiske landbrugs-, miljø- og forbrugerorganisationer anbefaler en grundlæggende
reform af EU’s landbrugspolitik, så den bliver bedre gearet til at håndtere fremtidige
udfordringer og sætte skub i den grønne omstilling af landbruget. Fremtidens
landbrugspolitik skal i højere grad bygge på tillid og incitamenter end på kontrol og
”micromanagement”, som Kommissionens formand Ursula von der Leyen udtrykte det i
forbindelse med præsentationen af rapporten den 4. september.
Rapporten er organisationernes bidrag til den strategiske dialog om fremtidens
landbrugspolitik (2028-2034), som Europa-Kommissionen skød i gang i januar 2024 som
svar på europæiske landmænds protester mod EU’s miljø-
og klimakrav, stigende
udgifter og øget pres fra udlandet.
Organisationerne fremlægger i rapporten i alt 14 overordnede anbefalinger til fremtidens
landbrug i EU, som må forventes at få konkrete konsekvenser. Ifølge Kommissionen vil
anbefalingerne nemlig være retningsgivende for dens arbejde med udformningen af den
vision for landbrugs- og fødevaresektoren, som Ursula von der Leyen har lovet Europa-
Parlamentet i løbet af den nye Kommissions første 100 dage. Kommissionen forventes
at præsentere sit forslag til reform af den fælles landbrugspolitik ved indgangen til dansk
EU-formandskab i juli 2025. Organisationerne opfodrer Kommissionen til hurtigt at
præsentere et første udkast til en ramme og tidsplan for vedtagelsen af den næste CAP-
reform.
Hvad anbefaler organisationerne?
Omlægning af landbrugsstøtte
Et af rapportens centrale budskaber er, at der er behov for at ændre måden, hvorpå
EU’s landbrugsstøtte fordeles til de europæiske landbrugere. Organisationerne foreslår
en udfasning af den nuværende hektarstøtte til fordel for en mere målrettet
indkomststøtte, som kan sikre landmændene en rimelig indkomst. Støtten skal især
målrettes konkrete sociale, klima- og naturformål og gå til de økonomisk dårligst stillede
landmænd, unge landmænd og nystartede landmænd. Organisationerne foreslår, at der
nedsættes en uafhængig task force, som skal vurdere, hvad der vil være den mest
passende mekanisme til at sikre en sådan målretning af indkomststøtten. Det er
samtidig afgørende for organisationerne, at den finansielle støtte til miljø- og klimatiltag
matcher EU’s ambitionsniveau. Organisationerne foreslår derfor, at en stadig voksende
del af landbrugsstøtten skal gå til miljø- og klimatiltag og substantielt forøges hvert år
gennem to på hinanden følgende CAP-perioder.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 653: Nyhedsbrev fra EU-konsulenten "Fremtidens europæiske landbrugspolitik"
2905480_0002.png
Grønne fonde uden for CAP’en
Hvis man skal tilvejebringe den nødvendige finansiering til den grønne omstilling, er der
brug for at mobilisere yderligere privat og offentlig kapital. Organisationerne foreslår, at
EU til dette formål etablerer to fonde uden for EU’s fælles landbrugspolitik (CAP’en). For
det første skal der oprettes en midlertidig fond for Retfærdig omstilling (AJTF), som kan
understøtte investeringer i sektorens grønne omstilling til mere bæredygtig og
klimavenlig produktion. F.eks. skal denne fond kunne yde støtte til frivillige
opkøbsordninger for husdyrbrug i områder med høj koncentration af husdyr. For det
andet skal der etableres en Naturgenopretningsfond, som kan yde støtte til landmænd,
som vil genoprette og forvalte naturlige levesteder. Midlerne til de to fonde skal være
nye penge, som findes uden for de eksisterende økonomiske rammer for EU’s fælles
landbrugspolitik
(CAP’en). Endelig opfordres også Den Europæiske Investeringsbank til
at designe særlige lånepakker til landbruget.
Bæredygtig og sund kost
EU skal arbejde for at fremme mere bæredygtig og sund kost. Organisationerne
opfordrer Kommissionen og medlemslandene til at vedtage efterspørgselsrelaterede
tiltag, som kan gøre bæredygtige og sunde fødevarer mere attraktive for forbrugerne.
F.eks. bør de yngste i skolerne tilbydes gratis og sund skolemad sideløbende med
undervisning om sund ernæring. Organisationerne anbefaler samtidig at fremme
plantebaseret kost i EU. Europa-Kommissionen opfordres til at præsentere en EU-
handlingsplan for plantebaserede fødevarer senest i 2026 til at styrke de plantebaserede
landbrugsfødevarekæder hele vejen fra landmænd til forbrugerne.
Organisationerne anbefaler samtidig, at EU gennemgår sin lovgivning for mærkning af
fødevarer og reglerne for markedsføring af produkter til børn. EU opfordres til at
ajourføre den europæiske fødevaremærkningslovgivning, så forbrugerne står over for
informerede valg i forhold til at fremme bæredygtighed og dyrevelfærd. Kommissionen
opfordres til senest i 2026 at udarbejde en evaluering af de gældende regler i EU for
markedsføring til børn af fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt, og hvis
passende, foreslå lovændringer.
Kvoter på landbrugets CO2-udledninger må vente
Organisationerne foreslår ikke en europæisk CO2-afgift på landbrugets udledninger af
drivhusgasser, som den vi kender fra den danske
grønne trepartsaftale.
Man
anerkender, at der er behov for at reducere landbrugets CO2-
udledninger.Organisationerne foreslår bl.a., at EU udvikler et benchmarkingsystem til at
måle effekterne af klima- og miljøtiltag
på de enkelte bedrifter. Hertil kommer, at EU’s
landmænd skal have bedre adgang til en række forskellige teknologier og praksisser,
som kan hjælpe med at reducere sektorens udledninger. Organisationerne finder dog
ikke, at landbrugets emissioner alene kan håndteres gennem teknologiske løsninger,
hvis man skal nå EU’s klimamål. Der er brug for ambitiøse politikker.
Organisationerne vurderer alligevel, at det er for tidligt at tage stilling til, om landbrugets
udledninger kan reguleres gennem et europæiske kvotehandelssystem. Kommissionen
opfordres dog til at arbejde videre med ideen og vurdere gennemførligheden og
relevansen af et sådant system. Hvis vurderingen falder positivt ud, skal der bl.a. tages
stilling til om landbrugets udledninger af drivhusgasser bedst reguleres gennem det
eksisterende kvotehandelssystem, eller skal man skabe et særskilt kvotehandelssystem
for landbruget.
Bæredygtig handelspolitik
Organisationerne finder, at der brug for, at EU sikrer bedre sammenhæng mellem EU’s
bæredygtighedsmål og handelspolitikken. EU bør derfor foretage en omfattende
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 653: Nyhedsbrev fra EU-konsulenten "Fremtidens europæiske landbrugspolitik"
2905480_0003.png
evaluering af den måde, hvorpå EU fører forhandlinger med tredjelande om
handelsaftaler på landbrugs- og fødevareområdet. EU bør samtidig se på de metoder,
som man benytter til at gennemføre konsekvensanalyser forud for sådanne
forhandlinger. Endelig bør Kommissionen, ifølge organisationerne, anerkende den
strategiske betydning, som europæisk landbrug og fødevareproduktion har i
handelsforhandlinger med tredjelande.
Permanent grøn europæisk trepart
Organisationerne foreslår, at Kommissionen gør den strategiske dialog permanent. Det
skal ske gennem oprettelsen af et ”European Board of Agri-food
(EBAF) - en slags grøn
europæisk trepart - bestående af aktører fra hele landbrugs- og fødevaresektoren,
civilsamfundet og forskningsverdenen med det formål at drøfte, hvordan man bedst kan
gøre landbrugs- og fødevaresystemerne mere bæredygtige.
Hvis du vil vide mere
Rapporten “Strategic
Dialogue on the Future of EU Agriculture
–
A shared prospect for
farming and food in Europe”
blev offentliggjort den 4. september 2024. Rapportens
anbefalinger blev vedtaget enstemmigt den 29. august af 29 udvalgte interessenter fra
landbrugs- og fødevaresektoren, forskningsverdenen og civilsamfundet.
Organisationernes formand var den tyske professor Peter Strohnschneider, som også
har stået i spidsen for en tilsvarende gruppe i Tyskland. Rapporten
kan læse her.
Produceret og skrevet af:
Morten Knudsen, EU-konsulent, tlf. 3695
EU-nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget