Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 649
Offentligt
2905246_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 12. september 2024
Sagsnummer: 2021-1298
MIM 101-24
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakter
om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til funktionel forkromning i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH)
(komitesag).
Forslagene forventes drøftet og til afstemning på et møde i REACH-komiteen d. 20. september 2024.
Forslagene forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslagene.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
• www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Notat om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til funktionel forkromning, komitésag, fra miljøministeren
2905246_0002.png
Den 12. september 2024
MIM 101-24
KOMITÉNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakter om godkendelse af
anvendelsen af chromtrioxid til funktionel forkromning i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag)
KOM-dokumenter foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakter om godkendelse af anvendelsen af
stoffet chromtrioxid til funktionel forkromning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag). Forslagene giver tilladelse til fortsat
anvendelse til de to italienske virksomheder Belloni og Micron, samt de to spanske virksomheder
Bacrom og Electro Durocrom. Tilladelserne gives efter optag på godkendelseslisten, bilag XIV i
REACH, til fortsat at anvende stoffet indtil 2029 for alle virksomheder undtagen Micron, der gives
tilladelse til 2034. Forslagene forventes drøftet og til afstemning på et møde i REACH-komiteen d.
20. september 2024. Forslagene forventes ikke at have nævneværdige økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konsekvenser. Forslagene
forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen ønsker generelt at begrænse
anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug,
eller hvor der findes egnede alternativer. Kommissionen har fastsat krav om yderligere
risikohåndteringsforanstaltninger til Bacrom, Belloni og Electro Durocrom for sikre, at udsættelsen
af arbejdstagere minimeres. Regeringen vurderer, at de pålagte krav til de tre virksomheder vil
sikre, at risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold i alle fire virksomheder lever op til
de danske arbejdsmiljøkrav. De anvendte risikohåndteringsforanstaltninger vurderes at leve op de
danske miljøkrav i forhold til at sikre den generelle befolkning via miljøet. I de konkrete sager drejer
det sig i alle tilfælde om specifikke anvendelser af stoffet, hvor der ikke findes alternativer.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslagene.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakter om godkendelse af anvendelsen af
chromtrioxid til funktionel forkromning.
Forslagene er fremlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH). Forslagene har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Notat om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til funktionel forkromning, komitésag, fra miljøministeren
Forslagene behandles i en undersøgelsesprocedure i REACH-komiteen. Afgiver komitéen en positiv
udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver komitéen en negativ
udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for
to måneder kan forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned kan forelægge forslaget
for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen inden
for to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for
appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan
Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv
udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med
kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.
Forslagene forventes drøftet og til afstemning på et møde i REACH-komitéen d. 20. september 2024.
Formål og indhold
REACH-forordningens afsnit VII indeholder en godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer.
Godkendelsesordningens formål er at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, samtidig med
at det sikres, at risici i forbindelse med særligt problematiske stoffer er tilstrækkeligt kontrolleret, og at
disse stoffer efterhånden erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er økonomisk
og teknisk levedygtige, jf. REACH artikel 55.
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter ved optagelsen af stoffet på
kandidatlisten, hvor en del virksomheder begynder arbejdet med at skifte til egnede alternativer.
Udfasningsprocessen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over
stoffer, der kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder forventes at udfase stofferne. I sidste
ende skal de virksomheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne,
ansøge om og få godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici, eller at de
socioøkonomiske fordele opvejer risici.
Forordningens bilag XIV indeholder de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan
markedsføres eller anvendes efter den såkaldte ”solnedgangsdato” (det vil sige den dato, hvor
anvendelse skal ophøre, med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om
godkendelse af fortsat markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan
anvendes sikkert, og at der ikke findes egnede alternativer. I de tilfælde, hvor behandling af sagen er
påbegyndt efter solnedgangsdatoen, gives godkendelsen fra vedtagelsesdatoen, jf. REACH Afsnit VII.
Forslagene til gennemførelsesretsakt vedrører forvaltningsafgørelser, hvorefter Kommissionen træffer
afgørelse vedrørende ansøgninger fra de to italienske virksomheder Belloni og Micron, samt de to
spanske virksomheder Bacrom og Electro Durocrom om fortsat samlet anvendelse af op til 22,075 tons
om året af chromtrioxid:
1.
Til anvendelse til funktionel forkromning af komponenter til keramiske fliseskæremaskiner,
forgafler og støddæmpere til cykler og motorcykler, industrielle fedtpumper, pneumatiske
komponenter til busser og sporvogne, maskiner til tekstilindustrien og stænger til
bordfodboldborde (Bacrom, 8 tons).
2.
Til anvendelse til funktionel forkromning af dele til kaffemaskiner, der er i kontakt med vand
og fødevarer (Belloni, 2 tons).
3.
Til anvendelse til funktionel forkromning af dele til industrielle maskiner (Electro-durocrom,
11 tons).
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Notat om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til funktionel forkromning, komitésag, fra miljøministeren
4.
Til anvendelse til formulering af blandinger med under 0,1 % chrom til efterfølgende
anvendelse i fornikling (Micron, 0,075 ton).
Virksomhederne fremsendte i perioden fra d. 15. februar til d. 21. november 2022 ansøgninger om
godkendelse af chromtrioxid til ovennævnte anvendelser. Ansøgningen har i henhold til procedurerne i
REACH-forordningen været behandlet af det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, i udvalgene for
risikovurdering, RAC, og socioøkonomisk vurdering, SEAC, som i perioden fra d. 12. maj 2023 til d. 8.
februar 2024 har afgivet følgende udtalelser:
o
RAC
konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er
kræftfremkaldende. Udvalget konkluderede endvidere, at de risikohåndteringsforanstaltninger og
anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningerne, ikke er passende og effektive i forhold til at
begrænse risikoen for arbejdstagere undtagen for Micron. Udvalget anbefalede, at yderligere
risikohåndteringsforanstaltninger implementeres af Bacrom, Belloni og Electro Durocrom. RAC
konkluderede desuden, at de risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som er
beskrevet i ansøgningerne, er passende og effektive i forhold til at begrænse risikoen for den
generelle befolkning via miljøet. RAC anbefalede for alle ansøgere, at arbejdstageres eksponering i
godkendelsesperioden dokumenteres i måleprogrammer samt måleprogrammer for udledningen
til miljøet. Derudover er det et krav, at Bacrom, Belloni og Electro Durocrom udfører studier for at
vurdere mulighederne for at reducere udsættelsen for arbejdstagere yderligere, herunder yderligere
brug af lukkede systemer og automatisering for visse processer.
SEAC
konkluderede, at der ikke på nuværende tidspunkt findes alternative stoffer eller
teknologier, som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgerne. Udvalget finder
Belloni’s
og Microns substitutionsplaner troværdige for de søgte perioder på henholdsvis 7 år og 12 år. SEAC
bemærker, stoffet ikke har nogen specifik funktion i Microns anvendelse til formulering af
blandinger, da en mere koncentreret opløsning af chrom fortyndes indtil koncentrationen af chrom
er under 0,1 % og ikke længere omfattet af godkendelsesordningen i REACH. Udvalget finder ikke
substitutionsplanen fra Bacrom og Electro Durocrom troværdige for de søgte 9-årige perioder, men
SEAC finder planerne troværdige til at underbygge 7-årige godkendelsesperioder for begge
ansøgere. SEAC har desuden konkluderet, at ansøgerne har påvist, at de socioøkonomiske fordele
opvejer de risici for menneskers sundhed eller miljøet, der følger af anvendelsen af stoffet. SEAC
har anbefalet, at der gives en 7-årig frist for fornyet vurdering til tre af ansøgerne fra
ansøgningstidspunktet, dvs. til februar 2029 (Electro Durocrom), april 2029 (Bacrom) og maj 2029
(Belloni), samt en 12-årig frist for fornyet vurdering til Micron indtil 2034.
o
Kommissionen anbefaler på den baggrund, at der gives godkendelse med frist for fornyet vurdering
indtil februar 2029 (Electro Durocrom), april 2029 (Bacrom), maj 2029 (Belloni) og november 2034
(Micron) under forudsætning af anvendelse af de risikohåndteringsforanstaltninger og
anvendelsesforhold, som ansøgerne har beskrevet. Derudover er det en forudsætning, at Bacrom,
Belloni
og
Electro
Durocrom
implementerer
RAC’s
anbefalinger
om
yderligere
risikohåndteringsforanstaltninger samt gennemfører studier for at vurdere muligheden for at reducere
udsættelsen for arbejdstagere yderligere, samt at alle ansøgerne gennemfører måleprogrammer for
arbejdstagernes udsættelse og for udledningen til miljøet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslagene til gennemførelsesretsakt.
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Notat om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til funktionel forkromning, komitésag, fra miljøministeren
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslagene er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakter under REACH-forordningen har direkte
retsvirkning i Danmark og skal ikke implementeres i dansk ret.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslagene har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslagene har ingen statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslagene skønnes ikke at medføre væsentlige erhvervs- eller
samfundsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
En vedtagelse af forslagene skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
Et notat om forslagene har været i høring i EU-Miljøspecialudvalget. Der er ikke indkommet
bemærkninger
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret flertal
for forslagene blandt medlemsstaterne.
Regeringens generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,
hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat
anvendelse være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socioøkonomiske fordele ved fortsat brug skal
opveje eventuelle risici for mennesker og miljø.
Forslagene til gennemførelsesretsakter tager udgangspunkt i, at ansøgerne skal overholde de generelle
krav i REACH om kontrol af risici for mennesker og miljø samt gældende arbejdsmiljø- og miljøkrav.
Regeringen finder, at de pålagte krav vil sikre, at risikohåndteringsforanstaltninger og
anvendelsesforhold lever op til de danske arbejdsmiljøkrav. De anvendte
risikohåndteringsforanstaltninger vurderes at leve op de danske miljøkrav i forhold til at sikre den
generelle befolkning via miljøet. Det er dermed redegjort for et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, og
regeringen finder, at der ikke på nuværende tidspunkt findes egnede alternativer til de specifikke
anvendelser.
Regering agter på den baggrund at støtte forslagene.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 649: Notat om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til funktionel forkromning, komitésag, fra miljøministeren
5