RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
Beregninger af klimaeffekten fra pyrolyse og biokul
I ’Aftale om et Grønt Danmark’ fra den grønne trepart forventes, at der kan generes negative
udledninger på op mod 0,3 mio. ton CO2e i biokul fra pyrolyse i 2030 som led i indførelsen af en
drivhusgasafgift for landbruget. Aftalen synes at antage, at de 0,3 mio. ton CO2 lagret i biokul
umiddelbart kan erstatte en reduktion af landbrugets drivhusgasudledninger af samme størrelse.
Som omtalt i afrapporteringen fra ekspertgruppen for en grøn skattereform, er pyrolyse baseret på
biomasse, som også danner et kulstoflager, hvis den efterlades på marken. Netto-effekten af biokul på
jordens kulstoflager skal derfor beregnes som lageret af biokul minus det mistede, naturlige
kulstoflager fra den anvendte biomasse.
Rådet for Grøn Omstilling (RGO) har nedenfor beregnet klimaeffekter ved produktion og lagring af 0,3
mio. ton CO2e i biokul ved pyrolysering af tre forskellige typer biomasse: Halm, afgasset biomasse
(biogas-digestat, også kaldet gyllefibre) og træ. Netto-effekterne er beregnet som mængden af
produceret biokul minus det mistede, naturlige kulstoflager fra den anvendte biomasse.
Konklusioner
Beregningerne viser, at der kan der gå mange år, før pyrolyse får en positiv klimaeffekt: Ved pyrolyse af
træ kan der gå 30 år og bruges der afgasset biomasse fra biogasanlæg kan netto-effekten være negativ
i over 40 år. Kun pyrolyse af halm viser positiv netto-lagring efter få år. Desuden er netto-effekten i
forhold til atmosfæren vedvarende lavere end mængden af lagret CO2 i biokul – og i væsentligt omfang,
hvis der anvendes træ eller afgasset biomasse i pyrolyseprocessen.
Aftalen om afgifter på landbrugets drivhusgasudledninger bør som konsekvens baseres på, at 0,3 mio.
ton CO2 i biokul kun kan erstatte en væsentlig mindre reduktion i landbrugets udledninger af CO2-
ækvivalenter i 2030.
Rådet for Grøn Omstilling er enig i, at det kan være nødvendigt at udvikle og afprøve nye teknologier,
som kan trække CO2 ud af atmosfæren - herunder også pyrolyse. Men inden sådanne teknologier
udbredes i stor skala, må der opbygges nødvendig viden om netto-effekterne i forhold til klimaet. For
pyrolyse mangler desuden viden om, hvilke biomasser det ud fra miljø-, ressource- og klimamæssige
hensyn giver mening at pyrolysere.
Baggrund
Når biomasse pyrolyseres, vil det kun være omkring 37-50 procent af kulstoffet i biomassen, der ender
i biokullet
i
. Resten af kulstoffet ender enten i pyrolyseolie og -gas eller anvendes i selve
pyrolyseprocessen. Biokul anses for stabilt og vil kun langsomt blive omdannet til CO2 igen ved
udbringning på marker. Hvis biomassen alternativt anbringes på marken eller efterlades i skove, vil der
også ske en kulstoflagring, men rå biomasse nedbrydes væsentligt hurtigere til CO2 end biokul.
Klimaeffekten af pyrolyse afhænger også i stor grad af, i hvilket omfang man medregner fortrængning
af fossil gas og olie ved brug af pyrolyse-olie og -gas. Ekspertgruppen bag grøn skattereform har taget
udgangspunkt i, at pyrolyseolien vil blive anvendt i søfarten, der ligger uden for 70 pct.-målsætningen,
og at gassen og overskudsvarmen erstatter anden vedvarende energiproduktion. Nedenfor er derfor
lagt til grund, at brug af pyrolyseolie-, gas og overskudsvarme ikke medfører CO2-reduktioner i den
nationale emissionsopgørelse.
ii
Umiddelbart kan der være tekniske og miljømæssige udfordringer ved at bruge pyrolyseolie som
brændstof i skibe. Det er på nuværende tidspunkt uklart, om det giver mening at anvende pyrolyseolie,
set i lyset af den omfattende behandling, der vil være nødvendig for at gøre det brugbart som
transportbrændstof. Brug af pyrolyseolie bør derfor kun foregå, hvis det kan ske på miljømæssig
1