Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 635
Offentligt
2901775_0001.png
NOTAT
Pyrolyse og
biokul
En klimaløsning eller en miljøudfordring?
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 635: Henvendelse af 30/8-24 fra Rådet for Grøn Omstilling om klimaeffekt af pyrolyse og biokul
2901775_0002.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
HOVEDANBEFALINGER
•
Det er nødvendigt med reduktioner af landbrugets udledninger af klimagasser. Klimaeffekten af
pyrolyse og biokul træder først i kraft efter mellem 8 og over 40 år, hvis der bruges gylle fra
biogasanlæg (digestat). Hvis der bruges træ, går der omkring 30 år, og hvis der bruges halm,
kan der være en positiv netto-effekt efter få år.
•
Danmarks klimamål for landbruget frem mod 2030 og 2040 og den kommende CO2-afgift for
landbruget bør ikke afhænge af, at pyrolyse udrulles i stor skala. Netto-klimaeffekten af biokul
og pyrolyse bør undersøges grundigt inden teknologien udrulles i stor skala.
•
Biokul bør produceres på biomasse med en kort rådnetid, der ikke har eller kan have andre og
mere bæredygtige funktioner. Biomasse der har en lang rådnetid, fx træ, skal ikke i
pyrolyseanlæg, men bør i stedet blive i skoven.
•
Det giver god mening at investere i udvikling af klimateknologier, der kan bidrage til
landbrugets klimamål. Men indtil vi ved, hvilke miljøfarlige stoffer, der kan ende i biokullet og vi
kender de langsigtede konsekvenser for jord og afgrøder bør staten ikke udrulle pyrolyse i større
skala. Disse resultater er tidligst klar i 2033.
• Undersøgelser af de langsigtede konsekvenser
ved udbringning af biokul for marker,
grundvand og afgrøder er først i færdige 2033, hvor det kan vurderes om biokul kan udbringes
uden konsekvenser for miljø og afgrøder.
•
Import af biomasse til pyrolyse skal ikke finde sted. Vi importerer allerede store mængder
biomasse, fx træ til vores energisystem. Import af fx træ eller halm til pyrolyseanlæg er ikke en
holdbar måde at opnå CO2-lagring for Danmark, da det fører til CO2-udledninger i
eksportlandets klimaregnskab (det såkaldte LULUCF-regnskab).
•
Udbringning af biokul kræver en tilladelse fra kommunen. Men indtil vi kender de langsigtede
konsekvenser for udbringning af biokul på drikkevand, afgrøder og jord, bør der indføres
restriktive nationale regler for udbringning af biokul.
•
Efterspørgslen på biomasse kommer til at stige globalt. Derfor er det nødvendigt, at der kun
pyrolyseres biomasse, der ikke har en bedre funktion andre steder, og at der ikke bygges flere
pyrolyseanlæg, end der er biomasse til i Danmark.
•
Regeringen bør lave en strategi for anvendelse og prioritering af biomasse samt belyse de
reelle miljø- og klimamæssige konsekvenser ved Danmarks forbrug af biomasse nationalt og
globalt.
•
Der bør ikke foregå handel med kulstofkreditter for ikke-permanente kulstofoptag, og kreditter
der kan føre til offsetting eller greenwashing. Det er vigtigt at de nødvendige CO2-reduktioner
sker i hver sektor, og at der ikke kompenseres ved at købe kreditter i andre sektorer.
1
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 635: Henvendelse af 30/8-24 fra Rådet for Grøn Omstilling om klimaeffekt af pyrolyse og biokul
2901775_0003.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
Hvad er pyrolyse?
Pyrolyse er en teknologisk klimaløsning, hvor
biomasse, for eksempel halm eller gylle, opvarmes
under iltfri forhold. Det gør, at der produceres en gas
eller olie, der kan bruges til energiformål, ligesom der
sker en forkulning af en del af biomassen, kaldet
biokul. Biokul indeholder kulstof, og idéen er, at biokul
kan udbringes på landbrugsjord, hvor det kan danne
en form for CO2-lager på markerne. a
I 2021 indgik en bred kreds af politiske partier
’Aftale
om grøn omstilling af dansk landbrug’. Her er
pyrolyse,
også kaldet brun bioraffinering, vurderet til et
potentiale på 2 mio. ton CO2-reduktioner i 2030
1
. Det
er en stor del af de samlede reduktioner landbruget
skal bidrage med. Den samlede skov- og
landbrugssektor skal reducere udledningerne med 8
mio. ton CO2 i 2030, og pyrolyse skal altså bidrage
med 2 mio. af disse ton.
I
’Aftale om et grønt Danmark’
fra juni 2024 indgår en
pulje til lagring af biokul frembragt ved pyrolyse på 10
mia. kr. som en del af udspillet til en CO2-afgift for
landbruget. Her nævnes, at pyrolyse kan bidrage med
0,3 mio. ton CO2 allerede i 2030, men der afsættes
midler til, at pyrolyse kan bidrage med helt op til 0,6
mio. ton CO2 i 2030
2
. Det giver få år til at kunne indfri
potentialet og få etableret tilstrækkeligt med
pyrolyseanlæg til at kunne producere den nødvendige
mængde biokul. Vi vil i det følgende belyse nogle af de
udfordringer, vi ser ved pyrolyse som en klimaløsning
for landbruget, og den store satsning på pyrolyse som
en del af den grønne treparts aftale.
Pyrolyse kan have visse positive effekter. Men pyrolyse
i sig selv kan ikke sikre, at landbruget kan leve op til
sektorens klimamål. For at pyrolyse og biokul kan ses
som holdbare klimaløsninger, skal der bruges
bæredygtig biomasse, som ikke har andre bedre
anvendelser. Det skal sikres, at pyrolyseprocessen og
udbringning af biokul ikke har negative konsekvenser
på kort og lang sigt, og der skal være en reel
klimaeffekt ved produktion og udbringning af biokul,
når udledningen fra pyrolyseprocessen og den lagring
biomassen i forvejen ville have på markerne regnes
med.
Klimapotentiale ved biokulproduktion
Da vi endnu ikke har set fuldskala pyrolyseanlæg i drift
i Danmark, er det svært at vurdere, hvilket
klimapotentiale pyrolyse og biokul kan have.
Potentialet afhænger i stor grad af, hvilken biomasse
der pyrolyseres.
Biomassen er den mest begrænsende faktor for
potentialet i at producere biokul. Biomassen er
væsentlig både for, hvor store mængder biomasse, der
kan være tilgængelig til pyrolyseprocessen, og hvor
stor en reel kulstoflagring (netto lagring) biokul kan
bidrage med sammenlignet med den kulstoflagring,
Datagrundlaget og de antagelser vi har brugt til
beregningerne, kan ses i
’Beregningsnotat
- klimaeffekten
af pyrolyse og biokul.’
1
Hvad er biomasse?
Biomasse er en fælles betegnelse for organisk stof, der
dannes af planter med fotosyntese. Med biomasse
forstås ofte træ, men biomasse dækker også alt fra halm
og gylle til spildevandsslam, madaffald og sidestrømme
fra industrien.
Biomasse efterspørges som erstatning for fossil olie og
kul mange steder, derfor bliver biomasse en knap
ressource fremover, som vi er nødt til at prioritere og
sørge for at få mest muligt ud af. Vi kan ikke producere
uanede mængder biomasse. Produktionen er begrænset
af blandt andet næringsstoffer og de arealer, vi har
tilgængelige.
som biomassen i forvejen havde bidraget med i mark
eller skov.
Når biomasse pyrolyseres, vil det kun være omkring
37-50 procent af kulstoffet fra biomassen, der ender i
biokullet
3
. Resten af kulstoffet ender enten i
pyrolyseolie og -gas eller anvendes i selve
pyrolyseprocessen. Der sker altså en udledning i det
år, hvor biomassen pyrolyseres. Hvis biomassen var
blevet udbragt på marken i stedet, ville der ske en
kulstoflagring de første år, mens biomassen gradvist
ville nedbrydes, og dermed udlede CO2.
Vi har i Rådet for Grøn Omstilling beregnet
klimaeffekten for biokul lavet af tre forskellige typer
biomasse; halm, træ og afgasset biomasse (også
kaldet gyllefibre eller digestat). På linje med
ekspertgruppen for en grøn skattereform forudsættes,
at pyrolyse-olie og
–gas
ikke fortrænger fossile
brændsler i Danmark.
Beregningerne viser, at der kan være en lang
tidshorisont før pyrolyse har en klimaeffekt. For gylle
der har været i et biogasanlæg (afgasset biomasse)
går der mellem 8 og godt 40 år før det har en
klimaeffekt (det der kaldes netto-effekt), mens der for
træ går cirka 30 år. Halm rådner relativt hurtigt på
marken, derfor går der kun et par år, før halm har en
netto-effekt på klimaet
1
.
Forklaringen bag den lange tidshorisont for
klimaeffekten af pyrolyse af afgasset biomasse er, at
cirka 50 - 60% af kulstoffet fra den afgassede
biomasse udledes i pyrolyseprocessen, eller ender i
energiproduktet som pyrolysegas eller pyrolyseolie.
Kulstoffet fra energiproduktet genudledes, når det
brændes af, og det udledes som CO2 til atmosfæren i
det år, hvor energiproduktet bruges. De cirka 40 - 50
% af kulstoffet, som bliver til biokul, skal holdes op
imod, at der i forvejen var blevet lagret kulstof i
marken, hvis biomassen i stedet var blevet bragt
direkte ud på marken. Den biomasse rådner over en
2
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 635: Henvendelse af 30/8-24 fra Rådet for Grøn Omstilling om klimaeffekt af pyrolyse og biokul
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
kortere eller længere årrække, og har derfor en CO2-
lagrende effekt i en periode.
Pyrolyse giver, ud fra et klimaperspektiv, bedre mening
på hurtigt nedbrydelig biomasse, hvor størstedelen af
kulstoffet fra biomassen alligevel ville være udledt til
atmosfæren inden for få år, hvis det havde fået lov at
blive på marken eller i skoven. Et træ der vælter i
skoven eller rester fra fældning af træ, har en lang
rådnetid. Det vil sige, at der vil gå årtier før den CO2,
der er lagret i træet, ville være udledt, hvis det havde
fået lov at blive i skoven. Samtidig tager det en række
år, inden nye træer begynder at optage lige så store
mængder CO2, som der udledes ved fældning. Træ vil
derfor være langt bedre brugt til fx byggematerialer,
eller ved at få lov at blive i skoven som et kulstoflager
og til gavn for biodiversitet.
Rådet for Grøn Omstilling er enig i, at det kan være
nødvendigt at udvikle og afprøve nye teknologier, som
kan trække CO2 ud af atmosfæren - herunder også
pyrolyse. Men hvis sådanne teknologier skal udbredes
i stor skala, må der opbygges nødvendig viden om
netto-effekterne i forhold til klimaet. For pyrolyse
mangler desuden viden om, hvilke biomasser det ud
fra miljø-, ressource- og klimamæssige hensyn giver
mening at pyrolysere.
Halm kan inden for et par år bidrage til netto-
kulstoflagring på markerne, hvis det pyrolyseres til
biokul. Det kan være et problem at bruge større
mængder halm direkte til pyrolyse, hvis man derved
kommer til at mangle halm til biogasanlæg. Halm er
der brug for, til at hæve tørstofindholdet i
biogasanlæg, især hvis der skal meget gylle i
anlægget. Problemet kan dog løses, hvis man stopper
med at brænde halm af i kraftvarmeanlæg. Den halm
der i dag brændes i kraftvarmeanlæg kan i stedet
bruges i pyrolyseanlæg, når vi har fået undersøgt miljø-
og klimaeffekten af biokul og pyrolyse.
Spildevandsslam kan der være visse miljømæssige
potentialer i at pyrolysere, da en del af de miljøfarlige
stoffer, der kan findes i slammet, omsættes i
pyrolyseprocessen. Det betyder, at biokul lavet af
spildevandsslam kan give en renere kilde til fosfor
end, hvis spildevandsslammet udbringes direkte på
marken. Fosfortilgængeligheden i biokul fra
spildevandsslam vil dog skulle undersøges, og for
spildevandsslam gælder samme forbehold som for
biokul generelt, at vi stadig mangler viden om, hvilke
stoffer der evt. kan dannes i pyrolyseprocessen. Derfor
bør vi afvente resultaterne fra de forsøg, der er sat i
gang for at undersøge dannelse og nedbrydning af
miljøskadelige stoffer under pyrolyse og indhold af
skadelige stoffer i biokul og pyrolysegassen.
Resultaterne forventes færdige i slutningen af 2025
4
. I
forhold til kulstoflagring fra spildevandsslam er
potentialet lille, vi kommer derfor ikke nærmere ind på
potentialet i dette notat.
Fortrængning af fossil energi?
Ved pyrolyse af biomasse med lang rådnetid som
biogasdigestat og træ kan Danmark kun opnå positiv
effekt på klimaregnskabet på kort eller mellemlangt
sigt, hvis den producerede pyrolyse-olie og -gas med
sikkerhed fortrænger fossile brændsler.
Ekspertgruppen bag grøn skattereform har dog taget
udgangspunkt i, at pyrolyseolie vil blive brugt i
international skibsfart, hvorfor det ikke vil have en
effekt i den danske emissionsopgørelse
5
. Derudover
har ekspertgruppen taget udgangspunkt i at den
overskudsvarme og pyrolysegas, der produceres, vil
erstatte anden vedvarende energi. Derfor har vi i
Rådet for Grøn Omstilling vurderet, at brug af
pyrolyseolie-, gas og overskudsvarme ikke medfører
CO2-reduktioner i den nationale emissionsopgørelse.
Umiddelbart kan der også være visse tekniske og
miljømæssige udfordringer ved at bruge pyrolyseolie
som brændstof. Det er på nuværende tidspunkt uklart
om det giver mening at anvende pyrolyseolie, set i
lyset af den omfattende behandling der vil være
nødvendig for at gøre det brugbart som
transportbrændstof. Brug af pyrolyseolie og
pyrolysegas bør derfor kun foregå, hvis det kan ske på
miljømæssig forsvarlig vis.
Tidsperspektiv
Det er svært at se, at det kan være muligt at nå det
potentiale på 2 mio. ton CO2 i 2030, der nævnes i
klimaaftalen for landbruget, da vi endnu ikke har
fuldskala pyrolyseanlæg i drift i Danmark. Også de
mellem 0,3 og 0,6 mio. ton CO2 i biokul, som den
grønne trepart har lagt op til, at der kan realiseres i
2030, ser ud til at blive svært at nå. Der mangler
eksempelvis stadig en opgørelsesmetode for, hvordan
pyrolyse tælles med i klimaopgørelser.
I ’Aftalen om et
Grønt Danmark’ nævnes, at det forventes, at effekten
af pyrolyse først kan indregnes i Klimastatus- og
fremskrivning i 2027
6
.
De beregninger af klimaeffekten for pyrolyse, som vi i
Rådet for Grøn Omstilling har lavet viser også, at der er
en tidsforskydning i, hvornår vi ser effekten af pyrolyse
på netto kulstoflageret i jord. Det gælder især, hvis der
bruges, er afgasset biomasse eller træ i
pyrolyseprocessen
7
.
Ekspertgruppen for en grøn skattereform har antaget,
at det vil kræve, opførsel af op imod 50
pyrolyseanlæg, for at kunne nå en reduktion på 0,8
mio. ton CO2 i 2030
8
. Hvis man tager udgangspunkt i
ekspertgruppens tal, vil der cirka skulle opføres et
sted mellem 20 og 35 pyrolyseanlæg, som skal være i
drift inden 2030 for at realisere de 0,3 til 0,6 mio. ton
CO2 der nævnes i
’Aftale
om
et Grønt Danmark’.
Det tager ifølge Energistyrelsens teknologikatalog
mellem 1,5 og 3 år at etablere et pyrolyseanlæg,
afhængig af om der skal forarbejdes pyrolyseolie på
anlægget eller ej
9
. Opførslen af pyrolyseanlæg vil også
typisk kræve en miljøgodkendelse eller et tillæg til den
eksisterende miljøgodkendelse, hvis pyrolyseanlæg fx
opføres nær et biogasanlæg. Det kan yderligere
forlænge tidsperspektivet for en dansk
pyrolyseproduktion.
3
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 635: Henvendelse af 30/8-24 fra Rådet for Grøn Omstilling om klimaeffekt af pyrolyse og biokul
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
Der er også et perspektiv i, hvilke typer og mængder
biomasse der bliver tilgængelig i hele
pyrolyseanlæggets afskrivningsperiode. Selvom der er
meget tilgængelig halm i dag, kan udbuddet og
efterspørgslen ændre sig, og betyde, at der også
kommer efterspørgsel på halmen til f.eks.
byggematerialer, hvilket kan have en større værdi end
at bruge halmen til pyrolyse. Det er også vigtigt, at
udbygningen af en pyrolysesektor ikke låser os til at
have en stor animalsk produktion med udfordringer for
klima og miljø.
Kulstofbinding i landbrugsjord
Når der dyrkes afgrøder i landbruget, optages der CO2
i planterne. En del af dette kulstof fjernes fra
markerne, når afgrøderne høstes. Men hvis biomasse,
som f.eks. halm, får lov at blive på marken, vil en del
af kulstoffet blive lagret i marken i kortere eller
længere tid. Denne naturlige kulstoflagring er vigtig at
have med, når man regner på effekten af biokul.
Forskningsresultater fra GEUS viser, at jo højere
temperatur, der anvendes i pyrolyseprocessen, jo
hårdere bindes kulstoffet i biokul. Pyrolyse produceret
ved temperaturer på over 750 grader kan lagre kulstof
i millioner af år
10
. Det lyder som udgangspunkt godt.
Ulempen ved at pyrolysere ved høje temperaturer er
dog, at næringsstoffer som fosfor og kalium også
bindes hårdt, og dermed vil være svært tilgængeligt for
planterne. Det betyder, at det vil blive sværere for
planterne at optage fosfor og kalium, og at det tilmed
vil være nødvendigt at udbringe biomasse på
markerne, så jordens mikroorganismer har noget at
leve af
11
. I Danmark taler man typisk om pyrolyse ved
5-600 grader, og ikke de højere temperaturer, der kan
give tungere kulstofbinding
12
.
Der er visse egenskaber ved biokul, der kan forbedre
dyrkningsegenskaberne for jorden. For eksempel kan
biokul øge jordens evne til at holde på vand. Det kan
dog, ifølge ’Videnssyntese om biokul i dansk landbrug’
fra DCA på Aarhus Universitet, være svært at afgøre,
om dette er positivt. Effekterne afhænger af mange
faktorer såsom jordtype, klimaforhold, og
næringsstofindholdet i jorden. Internationalt tyder
undersøgelser på, at der kan være positive effekter af
biokul, men på tempererede jorde, som dem vi har i
Danmark, har man ikke kunne påvise positive effekter
på udbyttet fra markerne
13
.
For at udbringe biokul kræves der i dag en tilladelse
fra kommunen. Der er dog, som nævnt, en del
punkter, hvor der stadig mangler viden om biokul,
miljøfarlige stoffer, næringsstoffer, jordbiologi og
påvirkning af vandmiljø. Derfor er det Rådet for Grøn
Omstillings anbefaling, at der ud fra et
forsigtighedsprincip bør indføres restriktive nationale
regler for udbringning af biokul, indtil vi kender de
langsigtede konsekvenser af udbringningen under
danske forhold. Der bør som minimum sikres et
kompetenceløft til de medarbejdere, der skal
behandle tilladelser til udbringning af biokul, så de
kan uddele tilladelser baseret på den nyeste viden.
Risiko for miljøfarlige stoffer i biokul
Der er stor forskel på biokul, afhængigt af, hvilken
biomasse, temperatur og teknologi, der bruges i
pyrolyseprocessen
14
. Det er nødvendigt at tage højde
for, hvis der skal sammenlignes forskningsresultater
på tværs af landegrænser og produktionsmetoder.
En af de ting, vi mangler viden om, er, hvilke
miljøfarlige stoffer der dannes i pyrolyseprocessen, og
som kan ende i biokullet. Der kan bl.a. dannes
tjærestoffer (PAH’er) eller dioxiner i selve
pyrolyseprocessen, afhængig af temperatur og
biomasse
15
. Derudover kan der ske en
opkoncentration af ikke-flygtige tungmetaller, hvis
disse er til stede i inputmaterialet, f.eks. i
spildevandsslam eller i gylle. Hvis der er PFAS i den
biomasse der pyrolyseres, er der også en risiko for, at
PFAS-stofferne nedbrydes til andre skadelige stoffer,
f.eks. andre potente klimagasser eller nogle af de
12.000 PFAS-forbindelser, der ikke måles for i dag
16
.
Udfordringerne med miljøfarlige stoffer i biokul vil i
stor grad kunne håndteres ved at sætte
grænseværdier.
For at undersøge dannelse og nedbrydning af
miljøskadelige stoffer under pyrolyse og indhold af
skadelige stoffer i biokul og pyrolysegassen, blev der i
2023 afsat 15 mio. kr. til at Miljøstyrelsen kan få
undersøgt dette
17
. Forskningsprojektet forventes først
færdigt i slutningen af 2025
18
.
I ’Videnssyntese om biokul i dansk landbrug’ nævnes,
at biokul kan binde pesticider og andre forurenende
stoffer
19
. Det kan betyde, at pesticiderne ikke virker, at
der skal bruges flere pesticider, eller at biokullet på
sigt afgiver de stoffer, der har været bundet. I den
forbindelse kan spørgsmålet om risiko for udvaskning
af biokul til vandmiljø også nævnes. Der er en
teoretisk mulighed for, at næringsstoffer, tungmetaller
og miljøfarlige stoffer kan udvaskes til vandmiljøet.
Dette er dog ikke undersøgt under danske forhold
20
.
Der mangler viden om, hvilke konsekvenser biokul kan
have for de afgrøder der dyrkes på markerne, vores
drikkevand, biodiversitet, jordens mikroliv og andre
mulige negative konsekvenser biokul kan medføre
under danske forhold. Der er afsat 63 mio. kr. til
Landbrugsstyrelsen til at undersøge biokuls
langsigtede konsekvenser for jord og afgrøder
21
. Dette
vil give os væsentlige resultater i forhold til, hvor stor
en pyrolysesektor, der kan udbygges, og hvor stor en
rolle biokul kan spille for landbrugets klimamål frem
mod 2030 og på længere sigt. Studiet er dog først
færdigt i 2033.
Vi vil altså ikke vide, hvilke konsekvenser biokul har på
vores miljø, marker, vandmiljø og afgrøder i 2030,
hvor man forventer at kunne bringe store mængder
biokul ud. Hvis biokul viser sig at have negative
konsekvenser for jord og dyrkning, vil det reelt være
uopretteligt, da biokullet ikke kan fjernes igen
22
.
4
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 635: Henvendelse af 30/8-24 fra Rådet for Grøn Omstilling om klimaeffekt af pyrolyse og biokul
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
Næringsstoffer i biokul
Næringsstoffer er af flere årsager vigtige at tage
hensyn til i spørgsmålet om biokul. Det er både
relevant ift. hvilket biomasseinput der anvendes,
hvilken temperatur der pyrolyseres ved, og hvor meget
biokul der kan anvendes på markerne.
Planter skal bruge næringsstoffer for at kunne gro,
men hvis der tilføres for mange næringsstoffer, kan de
ophobes i jorden og tabes fra markerne til vandmiljøet,
med miljøskader til følge. I Danmark lider de fleste
vandoplande af overgødskning på grund af det store
dyrehold
23
.
I pyrolyseprocessen frigives det meste kvælstof,
afhængigt af temperaturen. Det tabes i den gas, der
produceres, mens fosfor og kalium bliver i biokullet.
Den del af kvælstof, som ender i biokullet, bindes så
hårdt, at planterne ikke kan udnytte den
24
. Dette tab
af kvælstof kan betyde, at landmanden får brug for at
tilføre yderligere kvælstofgødning, fx kunstgødning,
selv om der nedmuldes biokul.
For at få mest muligt ud af de næringsstoffer der er i
biomassen, kan pyrolyse udføres på fiberfraktionen fra
biomasse, der har været i et biogasanlæg først. Den
afgassede biomasse separeres i en kvælstofholdig våd
del, der kan føres tilbage til markerne, og en
fosforholdig fiberfraktion, der kan sendes gennem
pyrolyseanlæg. Denne fremgangsmåde sikrer at
næringsstofferne recirkuleres, men biokul produceret
af afgasset biomasse har dog visse udfordringer ift.
klimaeffekten og lagring af kulstof, som vi kommer
nærmere ind på i afsnittet
’Potentiale
for
biokulproduktion i Danmark’.
Fosfor er en begrænset ressource, som udvindes i
miner fra ganske få lande i verden. Desuden er de
største mineralske forekomster af fosfor forurenet
med tungmetallet cadmium. Derfor er det nødvendigt
at sikre, at vi bruger det fosfor, vi har, fornuftigt, ved at
recirkulere så meget som muligt.
I Danmark har vi fosforlofter, der sætter en grænse
for, hvor meget fosfor der må bringes ud på
markerne
25
. Biokuls indhold af fosfor er begrænsende
for, hvor meget biokul der kan bringes ud på
markerne. Da fosfor fra biomassen opkoncentreres
under pyrolyseprocessen, vil biokullets fosforindhold
afhænge af, hvor meget fosfor der er i biomassen. En
del af fosforen i biokullet vil være plantetilgængeligt
på kort sigt, mens den resterende del forventes at
blive plantetilgængeligt på længere sigt
26
. Det kan
derfor forventes, at det vil være nødvendigt at tilføre
fosforholdig gødning til markerne de første år,
hvorefter biokullet de følgende år vil frigive fosfor.
Temperaturen i pyrolyseanlægget er afgørende for,
hvor hårdt fosfor bindes i biokul. Ved høje
temperaturer bindes fosforen hårdt, og det kan gå ud
over plantetilgængeligheden. Omvendt vil der ved
lavere temperaturer ske en kulstofbinding, der er
mindre stabil samt en mindre stabil binding af fosfor.
I afrapporteringen fra ekspertgruppen for grøn
skattereform anslås det, at der pga. fosforlofterne kan
udbringes 0,8 mio. ton CO2e fra biokul, hvis der
bruges afgasset biomasse fra biogasanlæg
27
. Det
skyldes, at gylle har et højt indhold af fosfor, som
dermed bliver en øvre grænse for, hvor meget biokul
der kan udbringes. Disse fosforlofter er vigtige at
holde fast i, da vi både skal sikre, at vi passer på den
fosfor, vi har, og at der ikke sker udvaskning til
vandmiljøet. For andre biomasser som halm eller træ
med lavere fosforindhold vil der kunne udbringes
større mængder biokul, men hvis der viser sig at være
miljøfarlige stoffer i biokul, vil de negative effekter
dermed blive større. Samtidig bør træ og andre
biomasser med lang rådnetid ikke pyrolyseres. Det
kommer vi nærmere ind på i afsnittet
’Potentiale for
biokulproduktion i Danmark’.
Biokul kan ifølge
’Videnssyntese
om biokul i dansk
landbrug’ også optage næringsstoffer fra jorden,
hvilket kan påvirke mikroorganismer negativt, da de
ikke får adgang til de nødvendige næringsstoffer
28
.
Dette er en af årsagerne til, at Rådet for Grøn
Omstilling mener, at det er nødvendigt at afvente de
langsigtede markforsøg, der er igangsat, så det sikres,
at biokul ikke har negative effekter på jord og
afgrøder.
Overordnet set er det væsentligt, at næringsstofferne
fra biomasse, der pyrolyseres, føres tilbage til
markerne. Biokul bør f.eks. ikke støbes ind i beton
eller deponeres i tidligere kulminer.
Øget efterspørgsel på biomasse
Vi har en begrænset mængde biomasse til rådighed i
Danmark og globalt. Klimarådet har i deres
statusrapport fra 2023 vurderet, at der er høj risiko
forbundet med at nå reduktionspotentialet på 2 mio.
ton CO2 i 2030 fra pyrolyse, da det vil kræve store
mængder biomasse, som der i fremtiden vil komme
konkurrence om
29
. Det er derfor vigtigt grundigt at
overveje, hvilke typer biomasse der skal bruges i
pyrolyseanlæg.
Vi skal bruge biomasse til mange forskellige
funktioner, når vi går væk fra at bruge fossil olie og
gas til vores produkter og industri. Halm er for
eksempel efterspurgt til foder og til biogasproduktion,
det kan bruges som byggemateriale, men har også en
jordforbedrende og CO2-lagrende effekt, hvis det får
lov at blive på marken. Derfor er der en risiko ved at
opbygge en pyrolysesektor, der er afhængig af store
mængder biomasse, som kunne have udfyldt andre og
måske mere værdifulde funktioner.
I ’Aftale om et Grønt Danmark’ fremhæves
halm,
afgasset biomasse fra biogasproduktion, trærester og
den træholdige del af haveaffald som det danske
biomassegrundlag til pyrolyse
30
.
Det Nationale Bioøkonomipanel vurderer, at der
potentielt kan være flere restbiomasser end dem, vi
udnytter i dag. Men Bioøkonomipanelet skriver også,
at pyrolyse af restprodukter bør være sidste led i
udnyttelsen, efter biomassen har været udnyttet som
5
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 635: Henvendelse af 30/8-24 fra Rådet for Grøn Omstilling om klimaeffekt af pyrolyse og biokul
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
fødevarer, i bioraffinaderier, brugt til materialer,
kemikalier eller foder først
31
. Så selvom vi finder ud af
at udnytte restbiomasser, der ikke udnyttes i dag, skal
biomasse udnyttes, hvor vi som samfund kan få mest
ud af ressourcen.
Det er derfor vigtigt, at der i pyrolyseanlæg bruges
restprodukter fra landbruget, der har en kort rådnetid,
og hvor næringsstofferne kan føres tilbage til
markerne.
Økologi og biokul
Økologer må indtil videre kun bruge biokul lavet af
planterester, og ikke fx biokul lavet af afgasset gylle
32
.
Økologer har i nogle dele af landet svært ved at skaffe
fosfor, og mange økologer bruger i dag halm som
jordforbedrende middel. Hvis der kommer
konkurrence om halmen, kan det gå ud over
dyrevelfærden, da halm i husdyrbrug bruges som
dybstrøelse i f.eks. grisehytter og dybstrøelsesstalde
hos kvægbrugere. I økologisk jordbrug får mange
landmænd også deres næringsstoffer fra afgasset
biomasse. Hvis dette i stedet sendes i pyrolyseanlæg,
kan det gå ud over tilgængeligheden af næringsstoffer
for økologerne.
Der kan dog ligge visse fordele i, at pyrolyse kan gøre
det nemmere at transportere fosforressourcen via
biokul mellem landsdele. I biokul er fosforen
opkoncentreret. Derfor vejer og fylder det mindre
sammenlignet med afgasset biomasse med samme
fosforindhold. På Sjælland er der mange planteavlere,
og det giver en regional mangel på fosfor, mens
Jylland har mange produktionsdyr, og dermed et stort
overskud af fosfor pga. gyllen. Pyrolyse kan altså
potentielt gøre fosfor nemmere og billigere at
transportere over afstande.
Importeret biomasse og LULUCF-regnskab
Danmarks forbrug af biomasse til energisektoren
ligger allerede i dag tre gange over det forbrug,
FN’s
klimapanel anser for at være bæredygtigt, samtidig
med at to tredjedele af træet importeres
33
. Som nævnt
forventes efterspørgslen på biomasse at stige globalt.
Øget efterspørgsel forventes også at øge priserne på
biomasse, samtidig med, at der vil være omkostninger
ved at transportere biomasse fra land til land.
I afrapporteringen til grøn skattereform har
ekspertgruppen regnet på et potentiale fra importeret
træ på 38 mio. ton CO2e
34
. Dette potentiale er for det
første problematisk, da Danmarks import af biomasse
i forvejen ligger for højt. For det andet er import af
biomasse til pyrolyse, uanset om det er halm eller træ,
problematisk, da det flytter klimaregningen over til
eksportlandene.
Effekterne af pyrolyse i det danske klimaregnskab kan
være meget forskellige afhængigt af biomassens
oprindelse og hvor pyrolyse-olie og
–gas
anvendes.
Ved pyrolyse af importeret træ tilfalder klimafordelen
af biokul det land, hvor biokullet lagres, og ikke det
land, hvor biomassen kommer fra. Eksportlandet må i
stedet trække tabet af kulstoffet i det eksporterede
træ fra i deres såkaldte LULUCF-regnskab. Det
betyder, at selvom det danske klimaregnskab
forbedres med det tilførte biokul, vil det forværre
eksportlandets LULUCF-regnskab. Alene derfor er det
vigtigt at undgå yderligere import af biomasse fra
udlandet
–
herunder især træ.
Tilsvarende tilfalder klimafordelene ved pyrolyse-olie
og gas dem, der anvender den
–
herunder fx.
international skibsfart, som iflg.
UNFCCC’s
regler ikke
skal opgøres af nationalstaterne. Danmark vil således
ikke kunne medregne effekten af dansk produceret
pyrolyse-olie, der anvendes af danske skibe i
international søfart.
Endelig er der risiko for, at staten kommer til at bære
en stor del af regningen, hvis landbruget tillades at
modregne biokul-tilførsel til jorden i dets udledninger
en til en. Staten bærer iflg.
EU’s
LULUCF-regler
ansvaret for faldet i naturlige kulstoflagre fra den
biomasse, der anvendes til pyrolyse. Dette lagertab
kan i lange perioder være større end det nye lager af
biokul - især hvis der anvendes biomasse med lang
rådnetid som træ eller afgasset biomasse fra
biogasanlæg.
Carbon farming, kulstofcertifikater og
kulstofkreditter
Der er endnu en række uafklarede spørgsmål i
forbindelse med biokul og pyrolyse. I den forbindelse
er det relevant at nævne kulstofcertifikater og
kulstofkreditter, der også kaldes klimakreditter.
Der findes overordnet set to typer kreditter, enten
undgåede udledninger, eller lagring af kulstof.
Undgåede udledninger kan f.eks. være, at en skovejer
betales for ikke at fælde sin skov. Lagring vil sige, at
der fjernes CO2 fra atmosfæren i kortere eller længere
tid, f.eks. ved at rejse skov. Det er svært at bevise at
salget af kreditten rent faktisk har ført til undgåede
udledninger, og der er set flere eksempler på
svindel
35
.
Markedet for klimakreditter har hidtil været
ureguleret, og det er svært at sikre at den CO2 effekt,
man betaler for, rent faktisk finder sted. Derfor har EU
forsøgt at regulere markedet ved at lave en frivillig
ramme for certificering af kulstoflagring. Den såkaldte
Carbon Removal Certification Framework (CRCF) blev
vedtaget af Europa Parlamentet i april 2024. Der er
dog stadig en række udfordringer ved certificeringen.
CRCF omfatter permanent lagring af kulstof i
undergrunden, men også kulstoflagrende dyrkning,
såkaldt carbon farming i landbruget og lagring i
produkter såsom træ i byggeri.
Det kan give god mening at standardisere certificering
for permanent lagring af CO2. Men det er
problematisk, hvis ikkepermanente lagringsformer
som kulstoflagrende dyrkning og kulstoflagring i
produkter også kommer til at indgå. Der er stor forskel
på, hvor permanent kulstoflageret er, afhængigt af om
6
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 635: Henvendelse af 30/8-24 fra Rådet for Grøn Omstilling om klimaeffekt af pyrolyse og biokul
2901775_0008.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
CO2 er lagret i undergrunden, eller om en landmand i
en periode udøver pløjefri dyrkning for at undgå
udledninger. Derfor er det også en udfordring, at
carbon farming kan certificeres, da den lagring der
opnås, ikke er permanent. Lagringstiden vil ofte være
kort, typisk ikke længere end få år. Samtidig er
lagringen reversibel, dvs. der er risiko for
genudledning. Ved pløjefri dyrkning, vil det lagrede
CO2 f.eks. frigives, hvis marken efterfølgende pløjes,
ligesom at skov kan fældes eller der kan opstå
stormfald eller skovbrande.
I CRCF er det endnu uafklaret, hvordan biokul skal
kunne certificeres, men det er noget af det, der skal
afklares i den efterfølgende proces
36
.
I Rådet for Grøn Omstilling mener vi ikke, at der bør
foregå handel med kulstofkreditter for ikke-
permanente kulstofoptag, da det risikerer at forhindre
reel klimahandling. I stedet bør hver sektor have
reduktionsmål, som ikke kan undgås ved at købe
reduktioner i andre sektorer.
I næste afsnit vil vi yderligere komme ind på
udfordringerne i, hvor værdien for biokullet ligger.
Økonomisk perspektiv
Pyrolyseanlæg er dyre
.
Prisen for et pyrolyseanlæg er
ifølge Energistyrelsens teknologikatalog 21 mio. euro
for et typisk anlæg med en levetid på mellem 20 og 25
år
37
. Det svarer til cirka 156 mio. kroner for et anlæg.
Ifølge en rapport udgivet af Seges Innovation, vil det
være nødvendigt, at der betales for kulstoflagringen i
biokul
38
. Derfor er spørgsmålet om, hvem der skal
tjene pengene på biokullet også væsentligt. Er det
pyrolyseanlægget, landmanden eller en mellemmand?
Det er vigtigt at få afklaret de økonomiske aspekter af
pyrolyse inden staten begynder at investere store
beløb i teknologien.
Landmændene leverer biomasse til pyrolyseanlæg, og
mister derfor noget kulstof i deres jord. Til gengæld får
pyrolyseanlægget en værdi i form af energi og biokul,
som kan sælges. Men skal landmændene købe
biokullet? Eller modtage penge for at udbringe det?
Eller skal handlen ske ud fra en andelstanke, hvor
landmændene er medejere af pyrolyseanlæg? Disse
spørgsmål er endnu uafklarede, men væsentlige, hvis
det bliver besluttet at gå videre med støttepuljen på
10 mia. kr. til pyrolyse, som ’Aftale om et Grønt
Danmark’
lægger op til. Rådet for Grøn Omstilling
mener at det er nødvendigt at kende milø- og
klimakonsekvenserne ved pyrolyse og biokul inden der
investeres så store beløb i en ny teknologi.
”Det
er et stort sats at man vil
hænge landbrugets
klimahandling op på pyrolyse,
og bruge 10 mia. kroner på en
teknologi, der stadig kan stilles
så mange spørgsmål til.”
Trine Langhede
Rådgiver for fødevarer og bioressourcer, Rådet for Grøn
Omstilling
◼
Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig non-profit
miljøorganisation, der har rådgivet om den grønne omstilling
i mere end tre årtier. Som en grøn løsningstank vil vi levere
konkrete, realiserbare og ambitiøse løsningsforslag, der kan
accelerere omstillingen til et absolut bæredygtigt samfund.
Rådet for Grøn Omstilling modtager støtte fra European
Climate Foundation til vores arbejde for ambitiøse
klimatiltag på fødevare- og landbrugsområdet i
Danmark og EU.
Mere viden
Nye veje for biomasse:
rgo.dk/projekt/nye-veje-for-biomasse
Carbon farming
–
en vigtig brik i den grønne omstilling
af landbruget?:
rgo.dk/udgivelse/carbon-farming-en-vigtig-brik-i-den-
groenne-omstilling-af-landbruget/
Foder til føde II
–
En ny vej for dansk
landbrugsproduktion og fødevareforbrug inden for
planetens grænser:
rgo.dk/udgivelse/fra-foder-til-foede-ii-rapport/
Kontakt:
Trine Langhede, Rådgiver, Bioressourcer og Fødevarer
Telefon: 3318 1931
Mail: [email protected]
7
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 635: Henvendelse af 30/8-24 fra Rådet for Grøn Omstilling om klimaeffekt af pyrolyse og biokul
2901775_0009.png
Litteraturliste:
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne (2021)
’Aftale
om grøn omstilling af dansk landbrug’
https://fm.dk/media/25302/aftale-om-groen-omstilling-af-dansk-landbrug_a.pdf
2
Regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk metal, Dansk
Industri og Kommunernes Landsforening (2024)
’Aftale om et Grønt Danmark’
https://www.oem.dk/media/9949/aftale-om-et-groent-danmark.pdf
1
Energistyrelsen (2024) ’Technology data
-
renewable fuels’, Chapter 105 Slow pyrolysis, side 362.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/technology_data_for_renewable_fuels.pdf
3
Ekspertgruppen for en grøn skattereform (2024)
’Grøn skattereform endelig afrapportering’,
side 172
https://skm.dk/media/ycflleas/groen-skattereform-endelig-afrapportering.pdf
4
Ekspertgruppen for en grøn skattereform (2024) ’Grøn skattereform endelig afrapportering’,
side 171.
https://skm.dk/media/ycflleas/groen-skattereform-endelig-afrapportering.pdf
6
Regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk metal, Dansk
Industri og Kommunernes Landsforening (2024)
’Aftale om et Grønt Danmark’,
side 28
https://www.oem.dk/media/9949/aftale-om-et-groent-danmark.pdf
7
Rådet for Grøn Omstilling (2024)
’Beregningsnotat
- klimaeffekten af pyrolyse og biokul’
5
Ekspertgruppen for en grøn skattereform (2024) ’Grøn skattereform endelig afrapportering’,
side 51.
https://skm.dk/media/ycflleas/groen-skattereform-endelig-afrapportering.pdf
9
Energistyrelsen (2024) ’Technology data
-
renewable fuels’, Chapter 105 Slow pyrolysis’
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/technology_data_for_renewable_fuels.pdf
8
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) (2024)
’Biokul kan lagre kulstof i millioner af år’
https://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2024/jan/biokul-kan-lagre-kulstof-i-millioner-af-aar
10
Elsgaard L., Adamsen S. A. P., Henrik B. Møller B. H., Winding A., Jørgensen U., Mortensen Ø. E., Arthur E., Abalos D.,
Andersen N. M., Thers H., Sørensen P., Dilnessa A. A. & Elofsson K (2022)
’Knowledge Synthesis On Biochar In Danish
Agriculture’,
side 142.
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport208.pdf
11
Thomsen, T. (2022) ‘Introduction
to Production and Use of Biochar 2022: working towards a more circular and bio-based
Danish economy’,
side 9.
https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/86395473/TP_Thomsen_2022_Production_and_Use_of_Biochar_DK_2022.
pdf
12
Elsgaard L., Adamsen S. A. P., Henrik B. Møller B. H., Winding A., Jørgensen U., Mortensen Ø. E., Arthur E., Abalos D.,
Andersen N. M., Thers H., Sørensen P., Dilnessa A. A. & Elofsson K (2022)
’Knowledge Synthesis On Biochar In Danish
Agriculture’,
side 141.
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport208.pdf
13
Elsgaard L., Adamsen S. A. P., Henrik B. Møller B. H., Winding A., Jørgensen U., Mortensen Ø. E., Arthur E., Abalos D.,
Andersen N. M., Thers H., Sørensen P., Dilnessa A. A. & Elofsson K (2022)
’Knowledge
Synthesis On Biochar In Danish
Agriculture’
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport208.pdf
14
Elsgaard L., Adamsen S. A. P., Henrik B. Møller B. H., Winding A., Jørgensen U., Mortensen Ø. E., Arthur E., Abalos D.,
Andersen N. M., Thers H., Sørensen P., Dilnessa A. A. & Elofsson K (2022)
’Knowledge Synthesis On Biochar In Danish
Agriculture’,
side 70.
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport208.pdf
15
Miljøstyrelsen (2023)
’Litteraturstudie
om PFAS fra affaldsforbrænding’,
side 38
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2023/09/978-87-7038-552-7.pdf
16
Folketingstidende (2023)
’Tillæg
E, aktstykke 8’
https://www.folketingstidende.dk/samling/20231/aktstykke/Aktstk8/20231_aktstk8_afgjort.pdf
17
Ekspertgruppen for en grøn skattereform (2024)
’Grøn skattereform endelig afrapportering’,
side 172
https://skm.dk/media/ycflleas/groen-skattereform-endelig-afrapportering.pdf
19
Elsgaard L., Adamsen S. A. P., Henrik B. Møller B. H., Winding A., Jørgensen U., Mortensen Ø. E., Arthur E., Abalos D.,
Andersen N. M., Thers H., Sørensen P., Dilnessa A. A. & Elofsson K (2022) ’Knowledge Synthesis On Biochar In Danish
Agriculture’, side
64. https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport208.pdf
18
Elsgaard L., Adamsen S. A. P., Henrik B. Møller B. H., Winding A., Jørgensen U., Mortensen Ø. E., Arthur E., Abalos D.,
Andersen N. M., Thers H., Sørensen P., Dilnessa A. A. & Elofsson K (2022)
’Knowledge Synthesis On Biochar In Danish
Agriculture’,
side 73.
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport208.pdf
20
Folketingstidende (2023)
’Tillæg
E, aktstykke 8’
https://www.folketingstidende.dk/samling/20231/aktstykke/Aktstk8/20231_aktstk8_afgjort.pdf
21
Elsgaard L., Adamsen S. A. P., Henrik B. Møller B. H., Winding A., Jørgensen U., Mortensen Ø. E., Arthur E., Abalos D.,
Andersen N. M., Thers H., Sørensen P., Dilnessa A. A. & Elofsson K (2022)
’Knowledge Synthesis On Biochar In Danish
Agriculture’
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport208.pdf
23
Miljøministeriet (2023)
’Vandområdeplanerne
2021-2027’
https://edit.mst.dk/media/njvlvhax/vandomraadeplanerne-2021-2027-22-9-2023.pdf
22
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 635: Henvendelse af 30/8-24 fra Rådet for Grøn Omstilling om klimaeffekt af pyrolyse og biokul
2901775_0010.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
Elsgaard L., Adamsen S. A. P., Henrik B. Møller B. H., Winding A., Jørgensen U., Mortensen Ø. E., Arthur E., Abalos D.,
Andersen N. M., Thers H., Sørensen P., Dilnessa A. A. & Elofsson K (2022)
’Knowledge Synthesis On Biochar In Danish
Agriculture’,
side 141.
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport208.pdf
24
Landbrugsstyrelsen (2024)
’Fosforregulering’
https://lbst.dk/landbrug/goedning/kvaelstof-og-
fosforregulering/fosforregulering#c51711
25
Elsgaard L., Adamsen S. A. P., Henrik B. Møller B. H., Winding A., Jørgensen U., Mortensen Ø. E., Arthur E., Abalos D.,
Andersen N. M., Thers H., Sørensen P., Dilnessa A. A. & Elofsson K (2022)
’Knowledge Synthesis On Biochar In Danish
Agriculture’,
side 141.
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport208.pdf
27
Ekspertgruppen for en grøn skattereform (2024) ’Grøn skattereform endelig afrapportering’,
side 163.
https://skm.dk/media/ycflleas/groen-skattereform-endelig-afrapportering.pdf
26
Elsgaard L., Adamsen S. A. P., Henrik B. Møller B. H., Winding A., Jørgensen U., Mortensen Ø. E., Arthur E., Abalos D.,
Andersen N. M., Thers H., Sørensen P., Dilnessa A. A. & Elofsson K (2022)
’Knowledge Synthesis On Biochar In Danish
Agriculture’,
side 72.
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport208.pdf
28
Klimarådet (2023)
‘Statusrapport 2023’,
side 89.
https://klimaraadet.dk/sites/default/files/node/field_file/Klimaraadet_statusrapport23_digi_01.pdf
30
Regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk metal, Dansk
Industri og Kommunernes Landsforening (2024)
’Aftale om et Grønt Danmark’,
side 27
https://www.oem.dk/media/9949/aftale-om-et-groent-danmark.pdf
29
Det Nationale Bioøkonomipanel (2022)
’Anbefalinger
fra Det Nationale Bioøkonomipanel - Bioressourcer til grøn
omstilling’https://fvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Foedevarer/Anbefalinger_fra_Det_Nationale_Biooe
konomipanel_28092022.pdf
31
Innovationscenter for økologisk landbrug (2023)
’Biokul er godkendt som gødning, der kan udbringes hele året på
landbrugsjord’
https://icoel.dk/klima/biokul-godkendt-som-goedning-der-kan-udbringes-hele-aaret/
33
Klimarådet (2022) ’Statusrapport 2022’
https://klimaraadet.dk/sites/default/files/node/field_file/statusrapport_2022_webpdf_final.pdf
34
Ekspertgruppen for en grøn skattereform (2024)
’Grøn skattereform endelig afrapportering’,
side 172
https://skm.dk/media/ycflleas/groen-skattereform-endelig-afrapportering.pdf
32
Klimamonitor (2024)
’Fusk med klimakreditter fører til fire års fængsel’
https://klimamonitor.dk/nyheder/art9728502/Fusk-med-klimakreditter-f%C3%B8rer-til-fire-%C3%A5rs-f%C3%A6ngsel
35
European Council (2024)
‘Climate action: Council and Parliament agree to establish an EU carbon removals certification
framework’
https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2024/02/20/climate-action-council-and-
parliament-agree-to-establish-an-eu-carbon-removals-certification-framework/
36
Energistyrelsen (2024)
’Technology
data - renewable fuels’,
Chapter 105 Slow pyrolysis, side 362.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/technology_data_for_renewable_fuels.pdf
37
SEGES Innovation (2023)
’Analyse af mulighederne for at forretningsgøre
CO2-lagring
i biokul’
https://cipfonden.dk/wp-
content/uploads/2023/11/Analyse-af-mulighederne-for-at-forretningsgoere-CO2-lagring-i-biokul-SEGES.pdf
38
1