30-08-2024
Henvendelse vedrørende klimaeffekten af pyrolyse
Kære medlem af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
I den grønne treparts Aftale om et Grønt Danmark er der lagt op til at bruge 10 milliarder kroner på
pyrolyse for at nå landbrugets klimamål, og at landbruget kan nå en CO2-reduktion på mellem 0,3 og
0,6 mio. ton CO2 fra biokul allerede i 2030.
Vi har i Rådet for Grøn Omstilling lavet et notat, der gennemgår miljø- og klimaaspekterne af pyrolyse og
biokul som klimavirkemiddel. Vores beregninger viser, at gylle, der har været i et biogasanlæg, først har
en netto-klimaeffekt efter mellem 8 og 40 år, for træ går der cirka 30 år, mens halm har en netto-
klimaeffekt efter få år. Det skyldes blandt andet, at det kun er mellem 37 og 50 % af kulstoffet fra
biomassen, der ender i biokullet, mens det resterende kulstof udledes i pyrolyseprocessen og når
energiproduktet afbrændes. Den kulstoflagring der sker, når der udbringes biokul, skal holdes op imod,
at der i forvejen var blevet lagret kulstof i marken i en vis periode, hvis biomassen i stedet var blevet
bragt direkte ud på marken. Derfor er biomassens rådnetid afgørende for, hvornår der ses en netto-
klimaffekt fra pyrolyse.
De kommende 20-30 år bliver afgørende for, om vi kan reducere påvirkningen af den globale
opvarmning. Hvis biokul skal medvirke til at nå landbrugets klimamål allerede i 2030, er det derfor
væsentligt, at netto-klimaeffekten af pyrolyse undersøges grundigt for de forskellige biomasser, så der
tages højde for tidsforskydningen.
Vi har derfor følgende anbefalinger:
-
-
-
Danmarks klimamål for landbruget frem mod 2030 og 2040 og den kommende CO2-afgift for
landbruget bør ikke afhænge af, at pyrolyse udrulles i stor skala.
Netto-klimaeffekten af biokul og pyrolyse bør undersøges grundigt inden teknologien udrulles i
stor skala.
Biokul bør produceres på biomasse med en kort rådnetid, der ikke har eller kan have andre og
mere bæredygtige funktioner. Biomasse der har en lang rådnetid, fx træ, skal ikke i
pyrolyseanlæg, men bør i stedet blive i skoven.
Pyrolyse er ikke i sig selv en uklog teknologi, men indtil vi ved, hvilke miljøfarlige stoffer, der
potentielt ender i biokullet, og indtil vi kender de langsigtede konsekvenser for jord, klima og
afgrøder, bør staten ikke udrulle pyrolyse i større skala.
Efterspørgslen på biomasse kommer til at stige globalt. Derfor er det nødvendigt, at der kun
pyrolyseres biomasse, der ikke har en bedre funktion andre steder, og at der ikke bygges flere
pyrolyseanlæg, end der er relevant biomasse til i Danmark.
Regeringen bør lave en strategi for anvendelse og prioritering af biomasse samt belyse de reelle
miljø- og klimamæssige konsekvenser ved Danmarks forbrug af biomasse nationalt og globalt.
-
-
-
Du kan læse mere i det vedhæftede notat og beregningsnotat.
Venlig hilsen
Trine Langhede, Rådgiver for Fødevarer og Bioressourcer
Rådet for Grøn Omstilling
Rådet for Grøn Omstilling
Adresse: Kompagnistræde 22, 3. sal, 1208 København K
Tlf.: +45 3315 0977 CVR: 15428376