Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 633
Offentligt
2901559_0001.png
Konsolideringsanalysen - sammenfattende notat
Center for Grøn Forsyning
Vand
Dato
04-03-2024
J nr.
2020-13205
Indhold
Konsolideringsanalysen - sammenfattende notat ..................................................... 1
1.
Baggrund ........................................................................................................ 2
1.1 Generel introduktion og begrebsafklaring .................................................... 2
2.
Hovedkonklusioner ......................................................................................... 4
2.1 Konsolidering kan reducere sektorens omkostningsniveau ......................... 4
2.2 Konsolidering kan bidrage positivt på visse klima- og miljøparametre ........ 7
2.3 Visse effekter afhænger af teknisk konsolidering ........................................ 8
2.4 Konsolidering må forventes at ændre forbrugerinddragelsen ...................... 9
2.5 Konsolidering kan bidrage positivt til eksport via teknologiudvikling .......... 10
2.6 Centrale barrierer for konsolidering ............................................................ 11
2.7 Fremadrettet konsolidering......................................................................... 12
Bilag 1: Den danske vandsektor .......................................................................... 13
1. Vandsektorens organisering......................................................................... 13
2. Regulering af en monopolsektor .................................................................. 15
3. Miljøregulering .............................................................................................. 16
4. Bestyrelsessammensætning ........................................................................ 16
5. Beskatning af vandselskaber ....................................................................... 17
6. Konsolidering i et historisk perspektiv .......................................................... 17
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/18
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 633: Orientering om Konsolideringsanalysen, fra miljøministeren
2901559_0002.png
1. Baggrund
Den daværende regering (S), V, RV, SF, EL, K, LA, og ALT indgik i juni 2020 Aftale
om
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.
Som en del af aftalen
blev det besluttet at undersøge, hvilke effekter en konsolidering af vandsektoren vil
have på sektorens omkostningsniveau, miljø- og klimaaftryk, eksport af dansk
miljøteknologi og forbrugerinddragelse. Derudover er forsyningssikkerhed
inkluderet som et yderligere element, der undersøges i nærværende analyse. Dette
notat opsummerer resultaterne af følgende tre delanalyser, som udgør den
samlede konsolideringsanalyse:
En
kvantitativ
analyse af de forventede effekter af konsolidering på
vandsektorens omkostningsniveau. Analysen er udarbejdet af
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST).
En
kvantitativ
analyse af de forventede effekter af konsolidering på
vandsektorens miljø- og klimaaftryk samt forsyningssikkerheden. Analysen
er udarbejdet af Miljøministeriet (MIM) på baggrund af data fra
performance benchmarking samt data fra Parismodellen, hvor selskaber
indberetter aktiviteter, der indebærer klimaaftryk.
En
kvalitativ
undersøgelse af forventede konsolideringseffekter på
selskabernes omkostningsniveau, miljø- og klimaaftryk,
forsyningssikkerhed, eksport af dansk miljøteknologi og
forbrugerinddragelse. Desuden belyser analysen barrierer for øget
konsolidering. Undersøgelsen er udført af konsulenthuset PwC, som har
interviewet 15 repræsentanter i og omkring vandsektoren på vegne af
Energistyrelsen og foretaget en gennemgang af enkelte tidligere analyser.
1.1 Generel introduktion og begrebsafklaring
Begrebet
konsolidering
anvendes i denne analyse i forbindelse med administrative
og juridiske sammenlægninger af flere selskaber til færre selskaber. Konsolidering
kan også dække over, at selskaber sammenlægger dele af deres fysiske anlæg -
dette betegnes som
teknisk konsolidering.
Visse resultater i analysen forudsætter
en grad af teknisk konsolidering.
Den danske vandforsyningssektor består af knapt 2.100 selskaber. Omkring 75 pct.
af den samlede debiterede drikkevandsmængde i Danmark leveres af selskaber,
der er omfattet af den økonomiske regulering med økonomiske rammer og
effektiviseringskrav og ca. 65 pct. af den debiterede drikkevandsmængde kommer
fra kommunalt ejede selskaber,
jf. figur 1.
Kommunalt ejede
spildevandsforsyningsselskaber behandler 99 pct. af det spildevand, der sendes til
renseanlæg
1
.
1
Herudover har en række virksomheder egne renseanlæg.
Side 2/18
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 633: Orientering om Konsolideringsanalysen, fra miljøministeren
2901559_0003.png
For yderligere introduktion til den danske vandforsyningssektor
se bilag 1.
Figur 1. Drikkevand
Drikkevandforsyningsselskabers debiterede vandmængder (mio. m
3
) fordelt på kommunalt ejede
og forbrugerejede selskaber og økonomisk regulering – skøn 2022
250
200
150
mio, m
3
65 pct. af
totale deb.
vand-
mængder
100
50
83 selskaber
ca. 1880
selskaber
61 selskaber
23 pct.
0
12 pct.
Kommunalt ejede
Forbrugerejede
Selskaber, der kun er omfattet af hvile i sig selv-princippet
Selskaber omfattet af økonomisk rammeregulering
Anm.: Hvile i sig selv-princippet, der omfatter alle spildevandforsyningsselskaber og almene
drikkevandforsyninger, betyder, at vandselskaberne hos de tilsluttede forbrugere kun kan
opkræve bidrag og takster til dækning af de nødvendige udgifter, der er direkte relateret til
det pågældende vandselskabs almindelige forsyningsaktiviteter. Hvile i sig selv-princippet
indeholder også et krav til vandselskaberne om, at der over en årrække skal være balance
mellem indtægter og udgifter. Derudover underlægges alle kommunalt ejede selskaber og
de største forbrugerejede selskaber økonomisk rammeregulering, der bl.a.medfører, at
selskaberne har indtægtsrammer og årlige effektiviseringskrav for at simulere det
konkurrencepres, som der ville være på et konkurrenceudsat marked.
Ud over drikkevand er der 108 spildevandforsyningsselskaber, heraf 17 selskaber, der både
håndterer drikkevand og spildevand, men hvor de to typer vand er regnskabsmæssigt
opdelt. Alle spildevandforsyningsselskaber er kommunalt ejede selskaber og omfattet af
økonomisk ramme regulering og hvile i sig selv-regulering.
Kilde: Energistyrelsen.
Der er ikke sket væsentlig konsolidering af den kommunalt ejede del af
vandsektoren inden for de seneste år. På Sjælland blev der i 2010’erne foretaget
en række sammenslutninger af kommunalt ejede vandselskaber på tværs af
kommuner samt sammenslutning af to store tidligere fælleskommunale
rensefællesskaber
2
gennem etablering af holdingselskaber. Derudover er der
enkelte eksempler på reelle fusioner af kommunalt ejede vandforsyninger på tværs
af kommunegrænser
3
Der er dog over den seneste årrække sket et fald i antallet af overvejende små
drikkevandselskaber. Energistyrelsen skønner, at mere end 200 forbrugerejede
2
3
Biofos
Vandcenter Syd (Holding selskab: Startdato 06-12-2011); Din Forsyning (Startdato 19-12-2017)
AquaDjurs (Startdato 14-12-2023).
Side 3/18
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 633: Orientering om Konsolideringsanalysen, fra miljøministeren
2901559_0004.png
drikkevandsselskaber er ophørt over de seneste fem år, og antallet af drikke- og
spildevandselskaber er i alt faldet fra ca. 2.300 til ca. 2.100,
jf. bilag 1.
Disse
selskaber er enten fusioneret med andre selskaber eller blevet nedlagt, hvormed et
andet selskab har overtaget forsyningen af det pågældende forsyningsområde.
Ud over tilfælde af faktiske sammenlægninger og koncernsammenlægninger på
tværs af kommuner har kommuner, især i 2000’erne og 2010’erne, dannet
koncerner med multiforsynings- og serviceselskaber inden for kommunen. Der er
også en række eksempler på, at vandforsyningsselskaber på tværs af kommuner
gennem et fællesejet selskab har indgået samarbejder om løsningen af diverse
serviceopgaver. Forskellige samarbejdsformer adresseres i den kvalitative
undersøgelse udført af PwC, men har ikke udgjort et centralt fokus for den samlede
analyse.
2. Hovedkonklusioner
På baggrund af de tre delanalyser vurderer Energistyrelsen, at en konsolidering af
vandsektoren forventeligt vil reducere sektorens omkostningsniveau (størst
potentiale for spildevand), og at konsolidering kan bidrage positivt til sektorens
miljø- og klimaaftryk (størst potentiale for spildevand) samt til eksport af vand- og
miljøteknologi. Dette uddybes i de nedenstående afsnit.
2.1 Konsolidering kan reducere sektorens
omkostningsniveau
Analysen fra KFST viser, at en øget konsolidering af den danske vandsektor kan
føre til en reduktion af sektorens omkostningsniveau. KFST’s og PwC’s analyser
peger begge på, at større selskaber kan udnytte økonomiske stordriftsfordele til at
producere med lavere enhedsomkostninger og dermed levere forsyningsydelsen
billigere til forbrugeren. Herudover beror potentialet ifølge PwC’s undersøgelse
mere konkret på, at større selskaber kan opnå mere favorable indkøbsaftaler og
har ressourcerne til at arbejde mere strategisk og langsigtet, bl.a. med
anlægsarbejde og løbende vedligehold.
Nogle forbrugerejede selskaber vil i kraft af en konsolideringsproces, hvis de
overstiger en samlet debiteret vandmængde på 800.000 m
3
, blive omfattet af den
økonomiske rammeregulering. PwC’s undersøgelse peger på, at hvis ingen af de
fusionerede selskaber har været omfattet af økonomiske rammer tidligere, vil dette
medføre øgede administrationsudgifter for de pågældende selskaber. Desuden
forventes det, at de selskaber, som i dag drives af frivillig arbejdskraft, vil få øgede
lønudgifter, da en konsolidering må forventes at medføre, at det fusionerede
selskab ikke længere kun kan drives af frivillig arbejdskraft
jf. tabel 1.
Side 4/18
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 633: Orientering om Konsolideringsanalysen, fra miljøministeren
2901559_0005.png
Tabel 1
Forventede effekter af konsolidering på selskabernes omkostningsniveau pba. PWC’s kvalitative
undersøgelse
Reducerede anlægsomkostninger pga. mere langsigtet og strategisk
planlægning af anlægsarbejde og forebyggende arbejde.
Større investeringer og hurtigere gennemførelse af projekter giver mulighed
for hurtigere indfrielse af effektiviseringspotentiale.
Større selskaber kan opnå mere favorable indkøbsaftaler og lavere
enhedsomkostninger
Mulighed for at ansætte in-house kompetencer, hvilket vurderes at være
billigere end at indhente kompetencer udefra.
Øgede administrationsomkostninger blandt forbrugerejede
drikkevandsselskaber, hvis de omfattes af økonomisk regulering med flere
krav til f.eks. afrapportering.
Øgede lønudgifter hos forbrugerejede drikkevandsselskaber, der hidtil har
været drevet af frivillig arbejdskraft
Positive effekter
Negative effekter
Anm.: Analysen er baseret på 15 interviews
Kilde: PwC
KFST’s statistiske analyse indikerer, at der er større gevinster at hente i en
konsolidering af kommunalt ejede spildevandsselskaber end af kommunalt ejede
drikkevandsselskaber,
jf. tabel 2.
Det er i tråd med, at spildevandshåndteringen er
forbundet med højere omkostninger end omkostningerne til håndtering af
drikkevand. Effekterne i KFST’s analyse er baseret på totalomkostninger for
spildevandssektoren og på driftsomkostninger for drikkevandssektoren
4
.
Det økonomiske potentiale er undersøgt for kommunalt ejede vandselskaber (som
står for ca. 99 pct. af spildevandshåndteringen og ca. 65 pct. af
drikkevandshåndteringen). Dermed er en konsolidering af de forbrugerejede
drikkevandsselskaber ikke undersøgt statistisk af KFST. Dette skyldes, at de fleste
forbrugerejede drikkevandsselskaber ikke er underlagt økonomisk
rammeregulering, og der således ikke foreligger data for mange af disse selskaber,
herunder deres leverede mængde, driftsomkostninger mv. KFST vurderer dog, at
der også vil kunne findes stordriftsfordele ved konsolidering af de forbrugerejede
selskaber. PwC vurderer ligeledes i deres kvalitative analyse, at der kan opnås
effekter ved konsolidering af de forbrugerejede drikkevandsselskaber.
Overordnet peger KFST’s analyse på, at de økonomiske gevinster afhænger af
graden af konsolidering – både hvor mange selskaber der konsolideres, og i
hvilken grad konsolideringen medfører en teknisk sammenlægning af selskabernes
anlæg. KFST opstiller i deres analyse to scenarier, der viser effekter ved mulige
valgte konsolideringsniveauer,
jf. tabel 2.
I scenarie 1 forventes de samlede
effektiviseringer at svare til 7 pct. af spildevandsektorens samlede årlige
4
Det skyldes:1) at der ikke findes kvalitetssikret data om anlægsomkostninger for de
drikkevandsselskaber, der debiterer under 800.000 m3 vand om året. 2) at de potentielle
effekter på selskabernes anlægsomkostninger er påvirket af, at der sker en teknisk
konsolidering af selskaberne. Teknisk konsolidering kan indebære større udfordringer ift.
drikkevand end spildevand, jf. afsnit 2.3.
Side 5/18
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 633: Orientering om Konsolideringsanalysen, fra miljøministeren
2901559_0006.png
omkostninger og 11 pct. af drikkevandssektorens årlige driftsomkostninger, hvor 63
spildevands- og 76 drikkevandsselskaber konsolideres til 30 kommunalt ejede
selskaber, hvilket KFST vurderer, omfatter omkring 95 pct. og 66 pct. af den
debiterede vandmængde fra hhv. kommunalt ejede drikkevandsselskaber og
kommunalt ejede spildevandsselskaber. I scenarie 2, hvor der sker en
konsolidering til 8 drikke- og spildevandsselskaber, forventes de samlede effekter
at udgøre 22 pct. af spildevandssektorens samlede årlige omkostninger og 25 pct.
af drikkevandssektorens driftsomkostninger.
Tabel 2
Effekten af konsolidering på omkostningsniveau i to konsolideringsscenarier pba. KFSTs
kvantitative analyse
Fald i sektorens årlige omkostningsniveau
Spildevand (totalomkostninger)
Scenarie 1
30 kommunalt ejede
selskaber efter
konsolidering
Scenarie 2
8 kommunalt ejede
selskaber efter
konsolidering
500 mio. kr.
~7 pct. af sektorens årlige
totalomkostninger
1.600 mio. kr.
~22 pct. af sektorens årlige
totalomkostninger
Drikkevand (driftsomkostninger)
100 mio. kr.
~11 pct. af sektorens årlige
driftsomkostninger
250 mio. kr.
~25 pct. af sektorens årlige
driftsomkostninger
Anm:
Kilde:
Analysen ser på 63 spildevandsselskaber og 76 drikkevandsselskaber. Analysen
fokuserer på kommunalt ejede selskaber, der debiterer over 800.000 m
3
vand for
spildevandssektoren og over 200.000 m
3
vand for drikkevandssektoren. For
spildevandssektoren indgår ikke specialiserede selskaber, som enten kun renser eller
transporterer spildevand. I analysen er kontrolleret for tætheden af selskabernes kunder
(adresser pr. km ledningsnet) og for spildevand desuden for alder selskabernes best-of-
two-scorer fra benchmarkingen (udtryk for hvor omkostningseffektivt selskaberne er). Ved
beregning af effekten af konsolidering er tætheden holdt konstant, da større selskaber
forventet set allerede vil have investeret i evt. ekstraledninger, hvormed effekten fra et
øget behov for ledninger ved teknisk konsolidering forventes at være indeholdt i analysen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Som det fremgår af oversigten, peger KFST’s analyse på, at en konsolidering af de
kommunalt ejede selskaber vil medføre en reduktion af selskabernes
omkostningsniveau. Dette er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser på
området
5
.
Af KFST’s analyse fremgår, at de estimerede effektiviseringspotentialer for både
drikke- og spildevandsselskaber skal ses i lyset af, at analysen tager udgangspunkt
i scenarier, hvor der er sket en høj grad af konsolidering blandt de kommunalt
ejede selskaber. Der er i analysen ikke foretaget en videre undersøgelse af,
hvorvidt disse scenarier er realiserbare eller hensigtsmæssige på andre parametre
end de økonomiske.
5
Bl.a. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (april 2020),
Vandsektorens effektiviseringspotentiale 2020-
2030;
McKinsey & Company og Struensee & Co (august 2016),
Forsyningssektorens
effektiviseringspotentiale;
PwC (2014),
Vurderinger af potentialer ved samarbejde mellem tolv
forsyninger;
Deloitte m.fl. (2013)
Evaluering af vandsektorloven.
Side 6/18
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 633: Orientering om Konsolideringsanalysen, fra miljøministeren
2901559_0007.png
2.2 Konsolidering kan bidrage positivt på visse klima- og
miljøparametre
MIM’s statistiske analyse af sammenhængen mellem vandselskabers størrelse og
deres miljø- og klimaaftryk samt forsyningssikkerhed omfatter selskaber, der
indrapporterer til den såkaldte performancebenchmarking. I alt er 325
vandselskaber omfattet af indberetning
6
, herunder 225 drikkevandsselskaber og
100 spildevandsselskaber, hvilket omfatter ca. 80 og ca. 90 pct. af den
producerede mængde for hhv. drikke- og spildevand. Dataene i analysen er
baseret på 2020-data fra 2021-indberetning. I denne indberetning indberettede 190
drikkevandsselskaber og 95 spildevandsselskaber. Derudover er MIM’s analyse af
klimaeffekter baseret på Parismodellen for en energi- og klimaneutral vandsektor.
Indberetningerne repræsenterer 75 pct. af den debiterede vandmængde for
drikkevandsselskaber under vandsektorloven og 87 pct. af den debiterede
vandmængde for spildevandsselskaberne.
På baggrund af MIM’s analyse vurderes det, at konsolidering kan medføre en
effektivisering af sektorens energiforbrug. MIM’s statistiske analyse viser
endvidere, at større spildevandsselskaber i deres indberetning til MIM forventer en
større fremtidig reduktion af selskabernes klimaaftryk (CO
2
e pr. m
3
) end de mindre
selskaber. Dette bakkes op af PwC’s kvalitative undersøgelse, der peger på, at
større selskaber i højere grad arbejder strategisk og målrettet med miljø- og
klimaparametre. Dette indikerer altså, at konsolidering kan bidrage til en reduktion
af selskabernes klimaaftryk.
Resultater fra MIM’s analyse er opsummeret i
tabel 3.
Analysen finder også, at
større selskaber generelt renser vandet bedre og mere energieffektivt.
Tabel 3
Effekten af konsolidering på miljø-, forsyningssikkerheds-, energi- og klimaparametre pba. MIMs
kvantitative analyse
Statistisk signifikans (+ / ikke påvist)
Spildevand
Miljø
1
Forsyningssikkerhed
Energi
3
2
Drikkevand
Ikke påvist
Ikke påvist
+
Ikke påvist
+
Ikke påvist
+
+
Klimaaftryk
4
Anm:
1) Miljø: Her ses der på sammenhængen mellem vandkvalitet (andel af prøver der
overholder de mikrobiologiske kvalitetskrav for drikkevand), udløbskoncentrationer fra
renseanlæg og selskabets debiterede vandmængde.
2) Forsyningssikkerhed: Her ses der på sammenhængen mellem forbrugerafbrydelses-
minutter for drikkevand per postadresse, afløbsstop pr. 10 km. spildevandsledning og
selskabets debiterede vandmængde,
3) Energi: Her ses der på sammenhængen mellem nettoenergiforbrug (kWh/solgt m
3
) og
selskabets debiterede vandmængde/ledningsnet (km),
6
Det er dog ikke alle vandselskaber, der indberetter hvert år, hvilket kan betyde en underrepræsentation
af især mindre selskaber i data. De manglende indberetninger fsva. performancebenchmarking data kan
være en fejlkilde i analysen, der kan skabe bias i resultaterne.
Side 7/18
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 633: Orientering om Konsolideringsanalysen, fra miljøministeren
2901559_0008.png
Kilde:
4) Klimaaftryk: Her ses der på sammenhængen mellem CO
2
ækvivalenter (CO
2
e)/m
3
og
selskabets debiterede vandmængde.
Miljøministeriet.
Ovenstående fund underbygges delvist af PwC’s kvalitative analyse, der bl.a.
finder, at større selskaber på visse områder har et relativt mindre klima- og
miljøaftryk. Omvendt nævnes også, at større selskaber ved teknisk konsolidering
kan have højere energiforbrug, såfremt vandet skal pumpes længere end ellers,
jf.
nedenstående tabel 4
og
afsnit 2.4.
Tabel 4
Forventede effekter af konsolidering på selskabernes miljø- og klimaaftryk samt
forsyningssikkerhed pba. PWC’s kvalitative undersøgelse
Positive effekter
Specialiserede kompetencer og strategisk asset management giver
mulighed for at arbejde strategisk og målrettet med miljø- og
klimaparametre.
Mere effektive og stabile rensningsanlæg (ved teknisk konsolidering).
Mere energieffektive drikke- og spildevandsanlæg (ved teknisk
konsolidering).
Bedre muligheder for at investere i at reducere miljø- og
klimaaftrykket, f.eks. gennem øget digitalisering og dataanvendelse.
Negative effekter
Potentielt øget energiforbrug til at pumpe vand over lange afstande
(ved teknisk konsolidering).
Negativ effekt på lokale miljøforhold, hvis lokalkendskab til overløb
mistes.
Positive effekter
Øgede ressourcer til investeringer i ny teknologi, monitorering og
specialiserede kompetencer vil medføre, at selskaberne i højere grad
arbejder strategisk og forebyggende med forsyningssikkerheden
.
Konsolidering vil medføre en professionalisering af driften af
Forsyningssikkerhed
selskaberne, hvilket kan styrke forsyningssikkerheden.
Negative effekter
Færre og større anlæg øger sårbarheden ved uforudsete hændelser
som f.eks. brud, afbrydelser, forurening mv.
Miljø og klima
Anm.: Analysen er baseret på 15 interviews
Kilde: PwC
2.3 Visse effekter afhænger af teknisk konsolidering
Nogle af de påviste økonomiske og miljø- og klimamæssige effekter, som KFST’s
og MIM’s analyser peger på, kan udelukkende indfries gennem teknisk
konsolidering af selskabernes anlæg. Det har ikke været muligt i analyserne at
vurdere, hvor stor en del af effekterne der er tale om.
Energistyrelsen bemærker i tillæg til analyserne, at lokale geografiske forhold og
placering af renseanlæg kan have betydning for en teknisk konsolidering. På den
ene side kan det afhængigt af lokale terrænforhold være mindre energieffektivt at
foretage en teknisk konsolidering af spildevandselskaber, hvis dette indebærer, at
spildevandet skal pumpes over meget lange afstande. På den anden side kan
Side 8/18
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 633: Orientering om Konsolideringsanalysen, fra miljøministeren
2901559_0009.png
energieffektiviteten forbedres, hvis en teknisk konsolidering fx medfører udnyttelse
af større pumper mv.
Endvidere peges der i PWC’s analyse på, at mange eksisterende anlæg fortsat har
en lang restlevetid. Derfor kan det nogle steder - afhængigt af størrelsen af
stordriftsfordele ved en teknisk konsolidering - på kortere sigt være økonomisk
uhensigtsmæssigt at udskifte disse anlæg med nye. Energistyrelsen bemærker, at
de steder, hvor man omvendt står over for store anlægsinvesteringer, kan der være
en naturlig anledning til at overveje tekniske konsolideringer med en mere effektiv
forsyningsstruktur. Sektoren vurderes generelt at se ind i et stigende
reinvesteringsbehov fra omkring 2035 og årtierne frem.
I forhold til teknisk konsolidering bemærker Energistyrelsen i tillæg til analyserne, at
drikkevandsselskaber er begrænset af, at der ikke må ske en overudnyttelse af
grundvandsforekomster, da dette kan have konsekvenser for såvel vandkvaliteten
som grundvandsstanden og dermed have negativ påvirkning på nogle naturtyper
7
.
KFST’s analyse ser bl.a. derfor bort fra anlægsomkostninger for
drikkevandssektoren og estimerer derfor i vid udstrækning ikke effekterne på
selskabernes omkostningsniveau ved teknisk konsolidering i denne sektor.
2.4 Konsolidering må forventes at ændre
forbrugerinddragelsen
PwC vurderer i deres kvalitative analyse, at en øget konsolidering af forbrugerejede
drikkevandsselskaber må forventes at have betydning for forbrugernes indflydelse i
vandselskaberne,
jf. tabel 5.
Tabel 5
Eksempler på forventede konsolideringseffekter på forbrugerinddragelse
*
pba. PWC’s kvalitative
undersøgelse
Positive effekter
Mere systematisk tilgang til uformel inddragelse af forbrugerne blandt større
selskaber.
Overgang fra forbrugereje til kommunalt ejerskab medfører reduktion af
forbrugernes formelle indflydelse. Det er dog kun relativt få forbrugere, som er
engageret i små forbrugerejede selskaber, hvilket reducerer den negative effekt på
forbrugerinddragelse ved øget konsolidering.
Den enkelte forbrugers stemme vil have tungere vægt i små selskaber end i
selskaber, der forsyner mange forbrugere.
Den uformelle inddragelse af forbrugerne begrænses af, at afstanden til selskabets
ledelse forøges i forhold til selskaber, hvor bestyrelsesmedlemmerne er en del af
det nære lokalmiljø.
Potentielt tab af lokalt engagement.
Negative effekter
Anm.: Analysen er baseret på 15 interviews.* Uformel inddragelse kan være systematiseret
inddragelse via f.eks. tilfredshedsundersøgelser, kundepaneler og -udvalg eller ikke
systematiseret inddragelse via f.eks. lokalt netværk. Formel forbrugerinddragelse er
forbrugerrepræsetation i selskabets bestyrelse, evt. repræsentantskab, forbrugerdeltagelse i
generalforsamling.
Kilde: PwC
7
Naturtyper er et afgrænset naturområde med afgørende træk fælles med andre områder, f.eks.
vandløb, søer og vandhuller, moser, ferske enge, heder, overdrev.
Side 9/18
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 633: Orientering om Konsolideringsanalysen, fra miljøministeren
2901559_0010.png
Energistyrelsen bemærker, at der historisk har været en gradvis konsolidering af
drikkevandsselskaber, som har medført, at flere af de små forbrugerejede
selskaber er overgået til kommunalt ejerskab. Dette medfører, at forbrugerne mister
den direkte indflydelse på selskabet, da forbrugerne i kommunalt ejede selskaber
har mindretalsindflydelse gennem forbrugerrepræsentation i den enkelte
bestyrelse, hvorved forbrugerne har indirekte indflydelse. PwC påpeger dog, at der
kun er relativt få forbrugere, som er engageret i de små forbrugerejede selskaber,
hvilket reducerer den potentielle negative effekt på forbrugerinddragelse ved øget
konsolidering. Der er dog også eksempler på sammenlægninger af forbrugerejede
selskaber, som vedbliver med at være forbrugerejede. Det er ikke muligt at vurdere
kvaliteten af forbrugerinddragelsen i henholdsvis store og små selskaber på
baggrund af PwC’s kvalitative analyse.
PwC’s analyse fremhæver også, at flere større selskaber har etableret en mere
repræsentativ forbrugerinddragelse, f.eks. via kundepaneler, og at større selskaber
i højere grad har mulighed for og ressourcer til at sikre en kvalificeret
kommunikation, hvilket kan skabe en positiv effekt på den oplevede
forbrugerinddragelse.
2.5 Konsolidering kan bidrage positivt til eksport via
teknologiudvikling
PwC’s kvalitative analyse peger på, at øget konsolidering kan bidrage positivt til, at
sektoren understøtter eksport af vandteknologi,
jf. tabel 6.
Tabel 6
Forventede konsolideringseffekter på eksport pba. kvalitativ undersøgelse fra PWC
Positive effekter
Større selskaber har bedre forudsætninger for at understøtte eksport, idet de har
mulighed tor at tiltrække kompetencer og udnytte vandselskabets særlige viden fra
vandselskabets hovedvirksomhed i samarbejder med private aktører, herunder
vedrørende private aktørers teknologiudvikling og eksport.
Øget samarbejde i sektoren bidrager positivt til udvikling og innovation og
understøtter derved eksporten.
Anm.: Analysen er baseret på 15 interviews
Kilde: PwC
Vandselskaberne kan ikke være teknologiproducenter eller direkte eksportere
teknologiske løsninger, idet dette ikke er omfattet af reglerne for selskabernes
hovedvirksomhed og tilknyttet virksomhed. Vandselskaberne kan dog bidrage til at
fremme eksport, f.eks. ved at deltage i udviklings- og demonstrationsvirksomhed
som en del af vandselskabets hovedvirksomhed. Desuden kan selskaberne som
tilknyttet virksomhed under overholdelse af en række vilkår udnytte deres viden fra
vandselskabets hovedvirksomhed til at deltage i samarbejder med private aktørers
Side 10/18
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 633: Orientering om Konsolideringsanalysen, fra miljøministeren
2901559_0011.png
teknologiudvikling og eksportvirksomhed. I den forbindelse peger PwC’s kvalitative
analyse på, at især større selskaber har dette fokus. PwC’s nævner dog, at de
danske vandselskaber og anlæg er små i internationalt perspektiv, selv ved øget
konsolidering, hvilket kan begrænse den positiv effekt af øget konsolidering.
2.6 Centrale barrierer for konsolidering
PwC’s kvalitative analyse peger på en række barrierer for konsolidering, som følger
af den gældende lovgivning, sektorens organisering og geografiske forhold,
jf. tabel
7.
Tabel 7
Barrierer for øget konsolidering pba. af kvalitativ analyse fra PWC
Lovgivning
Geografi
Lovgivningens generelle kompleksitet medfører, at selskaberne oplever det
omfattende at sætte sig ind i mulighederne for konsolidering. Usikkerhed omkring
individuelt effektiviseringskrav efter konsolidering.
Oplevet usikkerhed blandt selskaberne omkring manglende mulighed for at
beholde gevinst ved en konsolidering, hvis det konsoliderede selskab pålægges
effektiviseringskrav*.
Små forbrugerejede selskaber ønsker ikke at blive omfattet af den økonomiske
regulering.
Frygt for, at samarbejde mellem forbrugerejede selskaber kan udløse skattepligt
**
.
Ønske om at bevare lokal identitet og forankring blandt forbrugerejede selskaber.
Øget brug af administrative samarbejder, hvor serviceselskaber varetager
administrative og driftsmæssige opgaver, kan reducere incitament til at gennemføre
reelle konsolideringer.
Politiske interesser kan blive vægtet højere end effektiviseringspotentiale blandt
kommunalt ejede selskaber.
Modvilje over for konsolidering fra lokale storforbrugere, der ønsker at bevare
indflydelse i forbrugerejede vandforsyningsselskaber.
Frygt blandt kommunalt ejede selskaber for, at tværkommunale selskaber vil
medføre øget bureaukrati.
Geografiske forhold og hensyn til miljøet kan udgøre en barriere for teknisk
konsolidering, fordi nogle selskaber er adskilt af lange afstande, hav, vandløb, mv.
Organisering
Anm.: Analysen er baseret på 15 interviews.
* Energistyrelsen bemærker, at den nye økonomiske ramme for det fusionerede selskab
fastsættes ud fra økonomiske rammer, som har været fastsat for de vandselskaber, der
indgår i fusionen, hvorfor stordriftsfordele i udgangspunktet tilfalder selskabet, hvis
selskabet vælger at opkræve indtægtsrammen, jf. KFST’s Vejledning om fusioner,
overtagelser og spaltninger i de økonomiske rammer. ** Beskatning af vandselskaber
omtales i bilag 1.
Kilde: PwC.
PwC’s analyse peger på, at der blandt de forbrugerejede selskaber eksisterer en
skepsis over for muligheden for konsolidering, fordi der er et ønske om at bevare
den lokale forankring.
Som en central barriere for konsolidering peger PwC’s analyse desuden på, at
selskaberne er bekymrede for potentielt at blive pålagt yderligere
effektiviseringskrav efter en konsolidering. Endvidere nævnes det i analysen at, der
pga.
hvile i sig selv-princippet
– der bl.a. indebærer, at et selskab ikke kan udbetale
en eventuel gevinst ved besparelser til selskabets ejere – ikke er et tilstrækkeligt
økonomisk incitament til konsolidering.
Side 11/18
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 633: Orientering om Konsolideringsanalysen, fra miljøministeren
2901559_0012.png
Energistyrelsen bemærker, at miljølovgivningen er bygget op omkring kommunale
myndigheder, der stiller lokalt tilpassede krav til vandselskabernes
miljøperformance, forsyningssikkerhed og serviceniveau. Tværkommunalt ejede
selskaber kan derfor møde forskellige krav fra forskellige kommuner. En
interviewperson i PwC’s undersøgelse peger på, at tværkommunale selskaber kan
medføre yderligere bureaukrati og forlængede sagsgange, og at dette kan afholde
nogle selskaber fra at konsolidere.
Dertil kommer, at PwC’s analyse fremhæver, at lokalpolitiske interesser, som f.eks.
fastholdelse af arbejdspladser i kommunen, kan veje tungere ift. overvejelser om at
sammenlægge kommunalt ejede selskaber.
2.7 Fremadrettet konsolidering
Som tidligere beskrevet er der over de seneste år sket et fald i antallet af de små
forbrugerejede drikkevandsselskaber. Denne konsolideringsproces forventes af
Energistyrelsen at fortsætte fremover som følge af bl.a. nye miljøkrav. Antallet af
kommunalt ejede drikke- og spildevandsselskaber, der har den største andel af de
debiterede vandmængder, er bortset fra en enkelt fusion af kommunale selskaber
imidlertid stort set uændret over de seneste år.
I MIM’s analyse peges der på, at kravene til rensning af spildevand vil blive
skærpet i fremtiden, bl.a. som følge af krav i henholdsvis
Byspildevands-
og
Vandrammedirektivet.
MIM vurderer, at de skærpede krav i sig selv vil tilskynde til
en konsolidering af spildevandssektoren, fordi omkostningsstigninger forbundet
med nye krav vil være højere pr. forbruger spildevandsselskaber med mindre
renseanlæg end hos selskaber med store renseanlæg.
Side 12/18
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 633: Orientering om Konsolideringsanalysen, fra miljøministeren
2901559_0013.png
Bilag 1: Den danske vandsektor
Dette bilag er en beskrivelse af de danske vandselskaber, og hvordan de
overordnet er organiseret og reguleret.
1. Vandsektorens organisering
Der er i dag ca. 2.100 vandforsyningsselskaber i Danmark,
jf. figur 1.
Figur
1
Drikkevand- og spildevandsselskaber
Anm.: Kortet omfatter almene drikkevandforsyninger, som forsyner eller har til formål at forsyne
mindst 10 ejendomme, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3, samt
spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven og som
udøver spildevandsforsyningsaktiviteter. Der tages forbehold for antal, placering og
størrelse. F.eks. er mindre privatejede spildevandsselskaber ikke medtaget, da ENS ikke
har data for disse..
Kilde: Energistyrelsen. Kortet er udarbejdet ud fra data fra CVR-registeret og Jupiter-databasen.
Side 13/18
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 633: Orientering om Konsolideringsanalysen, fra miljøministeren
2901559_0014.png
Drikkevandsselskaberne udvinder og leverer drikkevand til forbrugerne.
Spildevandsselskaber transporterer spildevand fra forbrugerne til renseanlæg
og/eller står for at rense vandet, inden det udledes igen.
Mens alle spildevandsforsyningsselskaberne er kommunalt ejet, er en stor del af de
danske drikkevandsselskaber forbrugerejede,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Vandselskaber i Danmark
Kommunalt
ejede
spildevands
-forsyninger
Kommunalt
ejede
spilde- og
drikkevands
-forsyninger
17 selskaber
Kommunalt
ejede
drikkevands-
forsyninger
Forbrugerejede
drikkevands-
forsyninger
Andel af
debiteret
drikkevands
mængde
Omfattet af ØR
og HISS
Kun omfattet af
HISS
Andel af
debiteret
drikkevands-
mængde
Andel af
spildevands-
mængde fra
renseanlæg
91 selskaber
66 selskaber
61 selskaber
~1880 selskaber
75 procent
25 procent
Ca. 65 procent
Ca. 35 procent
ca. 90 procent
ØR = Økonomiske rammer, HISS = Hvile i sig selv-princippet
Note
Kilde
- Datagrundlaget for opgørelsen af antallet af små drikkevandselskaber er usikkert. Eksempelvis kan
der være selskaber, der mangler at ajourføre indberetninger.
- I opgørelsen af de forbrugerejede drikkevandsforsyninger er der få privatejede selskaber med andre
virksomhedsformer (S/I, smba, fond) og ét selskab, der er delvist kommunalt - og forbrugerejet.
- Privatejede spildevandslaug med flere husstande er ikke medtaget i opgørelsen. Disse er ikke
opgjort og udgør forholdsvis få selskaber, der ikke er underlagt hvile i sig selv-princippet.
- Opgørelsen medtager ikke husstande og virksomheder med egen forsyning af drikkevand og
rensning af spildevand. Den estimerede fordeling af de debiterede vandmængder er forbundet med
usikkerhed. Det skyldes bl.a. usikkerheder i forbindelse med sammenligning af to forskellige
datakilder.
Energistyrelsen Data er fra CVR-registeret, Jupiterdatabasen, Forsyningssekretariets hjemmeside fsva.
selskaber omfattet af de økonomiske rammer, Vandmængder fra den tidligere Forsyningsdataportalen
og total vandmængder for Danmarks Statistik 2021.
Der er altså langt flere forbrugerejede end kommunalt ejede drikkevandsselskaber,
men de kommunalt ejede selskaber står for omkring 65 pct. af den samlede
debiterede mængde drikkevand. De kommunalt ejede drikkevandsselskaber er
således gennemsnitligt større end de forbrugerejede selskaber. Ca. 70 kommunalt
ejede selskaber har en debiteret vandmængde på over 800.000 m
3
. Omkring 10
forbrugerejede selskaber har en debiteret vandmængde på over 800.000 m
3
.
Der er 7 kommuner, hvor drikkevandsforsyningen udelukkende er forbrugerejet. De
forbrugerejede drikkevandsselskaber er dog mest udbredt i landsbysamfund og
sommerhusområder.
Side 14/18
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 633: Orientering om Konsolideringsanalysen, fra miljøministeren
2901559_0015.png
De 108
8
kommunalt ejede spildevandsforsyningsselskaber skønnes at håndtere ca.
90 procent af det spildevand, der afledes fra alle danske renseanlæg.
2. Regulering af en monopolsektor
Vandforsyningssektoren består af naturlige monopoler, idet forbrugerne ikke har
mulighed for at vælge en anden leverandør inden for samme forsyningsområde.
Vandforsyningsselskaberne
9
er derfor underlagt et hvile-i-sig-selv-princip. Alle
kommunalt ejede selskaber og større forbrugerejede selskaber er derudover
underlagt økonomiske rammer og effektiviseringskrav i medfør af vandsektorloven,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Vandsektorloven – kort fortalt
Loven skal medvirke til:
at vand- og spildevandsforsyningen drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for
forbrugerne, giver lavest mulige, stabile priser, understøtter innovativ udvikling og
demonstration og eksport af vandteknologiløsninger.
at sikre og udvikle en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig
kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og naturen.
Alle kommunalt ejede vand- og spildevandsforsyningsselskaber
Private (forbrugerejede) vandforsyninger, der leverer mere end 200.000 m
3
pr. år.
Forbrugerejede vandselskaber, der leverer over 200.000 m
3
, men under 800.000 m3 vand
om året, har fra den 1. januar 2020 efter ansøgning til FS haft mulighed for at træde ud af
reglerne om den økonomiske rammeregulering i vandsektorloven*.
Økonomiske rammer (Indtægtsrammer for selskaber, der leverer over 800.000 m
3
pr, og
regnskabsmæssige kontrolrammer for øvrige selskaber omfattet af rammereguleringen).
Effektiviseringskrav, herunder individuelt effektiviseringskrav for de største selskaber over
800.000 m3 baseret på benchmarking.
Regler om organisering og regnskab, herunder regler om
o
Selskabsgørelse pr.1. januar 2010
o
Hovedvirksomhed og tilknyttet virksomhed
Regler om forbrugerindflydelse i vandselskaber mv.
Regler om performancebenchmarking vedrørende miljø, sundhed, energi og klima samt
forsyningssikkerhed.
Forsyningssekretariatets (vandtilsynets) opgaver
Formål
Omfatter
Hoved
indhold
Anm.:
*Pr. 1. januar 2024 var 117 vandselskaber mellem 200.000 og 800.000 m3 udtrådt af den
økonomiske regulering som følge af disse regler.
Kilde: Vandsektorloven (lovbekendtgørelse nr. 1693 af 16-08-2021).
Siden 1. januar 2020 har mindre forbrugerejede vandselskaber (selskaber med en
debiteret årlig vandmængde på mellem 200.000-800.000 m
3
) haft mulighed for at
vælge at udtræde af den del af den økonomiske rammeregulering, der omhandler
regnskabsmæssige kontrolrammer og effektiviseringskrav. Dette har medført en
reduktion af antallet af selskaber, så der pr. 1. januar 2024 var 227 underlagt
økonomisk ramme regulering.
8
Det større antal kommunalt ejede spildevandsforsyningsselskaber end kommuner skyldes bl.a., at en
række spildevandsselskaber er opdelt i et transportselskab og et renseselskab.
9
Drikkevandforsyninger er underlagt regulering, når der et er tale om almene vandforsyninger. Ved
almene forsyninger forstås den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg,
der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver.
Side 15/18
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 633: Orientering om Konsolideringsanalysen, fra miljøministeren
2901559_0016.png
Ud over den økonomiske rammeregulering i vandsektorloven er drikke- og
spildevandsselskaber bl.a. underlagt regulering om selskabernes organisering,
jf.
tabel 2.
3. Miljøregulering
Miljøreguleringen er todelt. Den nationale drikke- og spildevandslovgivning sætter
minimumskrav, som alle vandselskaber skal overholde. Kommunerne kan
derudover stille yderligere krav, der er nødvendige i forhold til lokale forhold. For
eksempel ekstra rensning af spildevand i forhold til særligt sårbare recipienter,
indsatser mod stedspecifikke miljøfarlige stoffer eller ekstra kontrol af drikkevand
på grund af særlige geologiske forhold eller kritiske funktioner i forsyningsområdet.
Når det fastsatte serviceniveau for et spildevandsforsyningsselskabs pligt til at
modtage og håndtere regnvand går ud over et grundlæggende minimumsniveau,
skal en samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed dokumenteres. Kommunen eller
andre parter kan herudover mod betaling til vandselskabet stille ønsker om et
højere serviceniveau i forhold til rekreative interesser.
Det er hensigtsmæssigt ud fra såvel et økonomisk som miljømæssigt perspektiv, at
der kan tages hensyn til lokale forhold. Det vil sige, at servicestandarder for
forsyningssikkerhed og miljø defineres på kommunalt niveau inden for statsligt
fastsatte rammer.
Den kommunale bestemmelse af servicestandarder ud over et minimumsniveau
indebærer hovedsageligt i dag, at de kommunalt ejede og forbrugerejede
vandselskaber (og dermed forbrugerne) i de kommuner, der fastsætter standarden,
også skal finansiere ekstra krav. En konsolidering af kommunalt ejede selskaber på
tværs af kommunegrænser vil betyde, at der ikke nødvendigvis i fremtiden med den
nuværende lovgivning vil være samme ejermæssige forbindelse mellem
kommunen (”bestiller”) og det kommunalt ejede vandselskab (”betaler”).
4. Bestyrelsessammensætning
De kommunalt ejede og forbrugerejede drikkevandsselskaber har forskellige
styringsformer og bestyrelsessammensætning.
I de forbrugerejede drikkevandsselskaber består bestyrelsen som udgangspunkt af
forbrugerrepræsentanter, som vælges på den årlige generalforsamling. I de små
forbrugerejede drikkevandsselskaber ligger driftsansvaret ofte hos
bestyrelsesformanden eller et bestyrelsesmedlem.
I de kommunalt ejede selskaber besættes hovedparten af bestyrelsesposterne,
herunder formandsposten, hovedsageligt af kommunalbestyrelsesmedlemmer. En
del selskaber har dog også eksterne bestyrelsesmedlemmer. For at sikre
Side 16/18
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 633: Orientering om Konsolideringsanalysen, fra miljøministeren
2901559_0017.png
forbrugerindflydelsen i de kommunalt ejede selskaber skal selskaberne overholde
bekendtgørelse om forbrugerindflydelse i vandselskaber. Som udgangspunkt skal
to bestyrelsesposter vælges af forbrugerne. Hvis der indgår
medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen, kan antallet af forbrugervalgte
repræsentanter dog begrænses til én.
5. Beskatning af vandselskaber
Spildevandsselskaber er skattepligtige. Tilsvarende er drikkevandselskaber
omfattet af vandsektorloven som udgangspunkt skattepligtige, mens forbrugerejede
drikkevandsselskaber, der ikke er omfattet af vandsektorloven, som
udgangspunkt
10
er skattefritaget.
Ved ændring af vandsektorloven pr. januar 2020 blev der indført mulighed for, at
forbrugerejede vandselskaber, med en debiteret vandmængde på op til 800.000
m3, kan udtræde af den økonomiske rammeregulering, men dog stadig være
omfattet af vandsektorloven. Selskabsskatteloven blev ændret samtidig hermed,
således at forbrugerejede drikkevandsselskaber, der vælger at udtræde af den
økonomiske rammeregulering, ikke omfattes af skattepligt, selv om de fortsat er
omfattet af vandsektorloven. Flere mindre drikkevandselskaber vil således kunne
lægges sammen, uden at der indtræder skattepligt. Hvis et ellers skattefrit
drikkevandselskab ønsker at drive aktiviteter, der omfatter tilknyttet virksomhed, vil
dette som udgangspunkt indebære skattepligt. Pr. 1. januar 2020 er der imidlertid
givet adgang til bevarelse af skattefriheden for hovedvirksomheden, hvis tilknyttet
virksomhed udskilles til et skattepligtigt datterselskab.
6. Konsolidering i et historisk perspektiv
Vandforsyningsforsyningssektoren har løbende undergået en gradvis
konsolideringsproces.
Med kommunalreformen i 2007 blev antallet af kommuner reduceret fra 271 til 98.
Dette indebar også en reduktion af antallet af kommunale forsyninger, der
håndterer drikke- og spildevand.
Vandsektorloven fra 2009,
jf. tabel 2 ovenfor,
der regulerer økonomiske og
organisatoriske forhold for kommunalt ejede selskaber og de største forbrugerejede
selskaber har også påvirket organiseringen af vandforsyningssektoren.
Med indførelsen af vandsektorloven blev der indført krav om, at alle kommunale
vandenheder skulle selskabsgøres i A/S eller ApS for at sikre en klar adskillelse fra
10
Kræver også, at en række betingelser er opfyldt, bl.a. forenklet sagt må der ikke udøves
sideordnede aktiviteter i selskabet, og leverancerne skal være åbne for alle i
forsyningsområdet.
Side 17/18
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 633: Orientering om Konsolideringsanalysen, fra miljøministeren
2901559_0018.png
den almindelige kommunale skattefinansierede drift og fremme et fokus på
vandselskabernes drift. En række kommunale selskaber har både før og
hovedsageligt efter vedtagelse af vandsektorloven opnået stordriftsfordele via
oprettelse af holdingselskaber og oprettelse af serviceselskaber – som regel som
multiforsyninger inden for kommunen. Der er i 10’erne også dannet en række
tværkommunale koncerner. Ved tværkommunale koncerner ses, at de kommunalt
ejede selskaber med de enkelte kommuners forsyningsområder opretholdes i
koncernen. En række kommuner har uden at indgå i egentlige koncerner dannet
fælles tværkommunalt ejede serviceselskaber. Det skønnes, at over en tredjedel af
alle de kommunalt ejede selskaber indgår i tværkommunale koncerner eller
serviceselskaber. Pr. 1. januar 2024 var der tre eksempler på fuld fusion af
vandforsyninger på tværs af kommunegrænser.
Også blandt de forbrugerejede selskaber er der sket en gradvis
konsolideringsproces. Energistyrelsen skønner på baggrund af oplysninger fra
CVR-registeret, at over 200 forbrugerejede selskaber er ophørt over de seneste
fem år. Den gradvise konsolidering af de mindre selskaber er sket både ved fusion
med forbrugerejede og kommunale selskaber. Der er også eksempler på
forbrugerejede selskaber, der har dannet fælles serviceselskaber.
Side 18/18