MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 623: Talepapir fra åbent samråd den 28/8-24 om hormonforstyrrende stoffer med miljøministeren (samrådsspm. AQ, AR og AS)

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 623
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Spørgsmål

Samrådsspørgsmål AQ

Vil regeringen tage initiativ til at styrke

indsatsen mod de såkaldte ’fertilitetsgifte’

(farlige kemikalier der er

hormonforstyrrende, fosterskadende og

generelt skadelige for forplantningen) bl.a.

gennem forbud mod indhold i produkter,

skærpede og bindende grænseværdier i

foder, føde- og drikkevarer, jord samt krav til

emissioner til jord og luft?

Samrådsspørgsmål AR

Hvilke muligheder ser ministeren for en

forstærket indsats i EU og internationalt

med baggrund i en ny ambitiøs dansk og evt.

nordisk indsats mod de såkaldte

"fertilitetsgifte"?

Samrådsspørgsmål AS

Er regeringen parat til at afsætte nye midler

til en forstærket og kontinuerlig forskning på

Rigshospitalet (EDMaRC) i sammenhængen

mellem miljøproblemer som farlig kemi og

den lave fertilitet, som bliver tydeligere år

for år?

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Carl

Valentin (SF).

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 623: Talepapir fra åbent samråd den 28/8-24 om hormonforstyrrende stoffer med miljøministeren (samrådsspm. AQ, AR og AS)

TALEPAPIR

Svar

Det står skidt til med fertiliteten i Danmark og hele

Europa. Nedsat frugtbarhed er en af de mest

udbredte sygdomme i dag, og op til en fjerdedel af

dem, som ønsker at blive forældre, oplever

problemer med at lykkes. Regeringen er opsat på at

sætte ind på mange fronter og stoppe den udvikling.

Statsministeren nævnte i sin nytårstale, at hjælpen

til barnløse skal udvides. Regeringen vil hjælpe

ufrivilligt barnløse og styrke adgangen til

fertilitetsbehandling i Danmark. Regeringen har

netop afsat midler til tilbud om gratis hjælp til barn

nummer to samt udvidet antallet af forsøg til

reagensglasbehandling i det offentlige til første barn

for enlige og par. Men vi skal ikke nøjes med at

hjælpe, når problemerne først er der. Vi skal også

forebygge, at de opstår.

Der er mange faktorer, der påvirker vores fertilitet.

Vores forplantningsorganer formes allerede i

fostertilstanden og har stor betydning for vores

fertilitet hele livet igennem. Derfor er det vigtigt,

hvilke kemiske stoffer mødre udsættes for, når de er

gravide, for vi ved, det kan påvirke deres fostres

evne til at få børn, når de bliver voksne. Det lægges

til grund som videnskabeligt vist.

Præcis

hvilken

rolle, de hormonforstyrrende stoffer

spiller for vores fertilitet er stadig uklart. For vores

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 623: Talepapir fra åbent samråd den 28/8-24 om hormonforstyrrende stoffer med miljøministeren (samrådsspm. AQ, AR og AS)

TALEPAPIR

nuværende livsstil - hvad vi spiser og drikker, om vi

ryger, hvordan vi bevæger os og hvor gamle vi er,

når vi gerne vil have børn - spiller også ind på vores

fertilitet. Men et er de valg, vi selv tager; noget helt

andet er at blive udsat for kemikalier, der skader

vores evne til at få raske børn, uden vi aner det, og

det er et valg, vi ikke selv træffer.

Det er et kæmpe problem, at man som ganske

almindelig forbruger kan risikere at få

hormonforstyrrende stoffer med hjem, når man

køber en hagesmæk til sit barn, eller en tube

solcreme. Og det problem bliver kun større, når

forbrugerne køber varer online fra lande udenfor

EU. Her prøver vi at gøre så meget, vi kan, men det

er svært at gøre noget ved.

Dansk indsats mod hormonforstyrrende

stoffer

Fra dansk side har vi kæmpet på tværs af partierne

for at få reguleret hormonforstyrrende stoffer og få

forbudt en lang række hormonforstyrrende stoffer i

alt fra kosmetik til plastblødgørere.

Senest med at få grundlaget på plads for håndtering

af hormonforstyrrende kemikalier på tværs af

lovgivninger i alt fra barnevogne til industrirobotter

og øjenskygge og i arbejdet for nye regler om legetøj.

Det kommer jeg tilbage til.

Men der er stadig meget langt igen, før vi er i mål.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 623: Talepapir fra åbent samråd den 28/8-24 om hormonforstyrrende stoffer med miljøministeren (samrådsspm. AQ, AR og AS)

TALEPAPIR

Hormonforstyrrende stoffer skal testes,

klassificeres og forbydes i

forbrugerprodukter

For mig at se, er det især på tre områder, hvor vi

fremover skal sætte ind, og det skal ske igennem

EU:

For det første skal de hormonforstyrrende stoffer og

dem, der skader fosteret og forplantningsevnen

–

forbydes i alle produkter til forbrugere, så vidt det er

muligt. Hverken danskere eller andre forbrugere i

hele EU skal risikere at blive udsat for

hormonforstyrrende stoffer, når de køber ind.

Det er helt uacceptabelt, at EU’s kemilovgivning

ikke for længst har fået en ordentlig overhaling og

har forbudt de her stoffer, som lovet af den tidligere

Kommission. Det har jeg ikke tænkt mig at tie stille

med overfor den nye Kommission. Kommissionen

må simpelthen i arbejdstøjet. Mange lande støtter

men det lykkedes ikke under den tidligere

kommission.

Vi skal selvfølgelig også have de

hormonforstyrrende stoffer ud af kosmetik og

legetøj. Vi er i fuld gang med at ændre

legetøjsreglerne, hvor vi presser på for at få alle de

her skadelige stoffer ud af legetøjet. Samtidig venter

vi på, at Kommissionen fremsætter forslag til

revision af kosmetikforordningen. Her vil vi også

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 623: Talepapir fra åbent samråd den 28/8-24 om hormonforstyrrende stoffer med miljøministeren (samrådsspm. AQ, AR og AS)

TALEPAPIR

arbejde for et automatisk forbud mod

hormonforstyrrende stoffer. Og når kravene til

produkter i den nye Eco Design forordning kommer,

skal vi gå benhårdt efter at få de

hormonforstyrrende stoffer ud - ud af tøj og sko, ud

af møbler, ud af maling og mange flere produkter.

For det andet, så skal kriterierne fra 2023 for,

hvornår et stof er hormonforstyrrende ud og bruges

i praksis. Fra Danmarks side kan og bør vi gå foran

og foreslå nye stoffer til klassificering som

hormonforstyrrende. Samtidig skal der udvikles

flere gode testmetoder, så man kan teste for alle de

forskellige skadelige effekter, hormonforstyrrende

stoffer har. Danske forskere, der har lavet sublim

dansk forskning yder væsentlige bidrag til dette

arbejde.

Når vi løfter blikket og kigger endnu længere ud i

verden, så har EU allerede foreslået, at

klassificeringen af hormonforstyrrende stoffer skal

gælde globalt - under det globale harmoniserede

system, GHS, - så vi har den samme målestok for

hormonforstyrrende stoffer i hele verden.

Det er vigtigt, fordi kemikalier og produkter i

stigende grad handles globalt. I 2022 besluttede FN

at opdatere den samlede viden om

hormonforstyrrende stoffer, og hvordan de påvirker

miljø og sundhed. Når anbefalingerne herfra

kommer ved udgangen af 2025, har vi et solidt

grundlag for, hvordan man i EU og internationalt

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 623: Talepapir fra åbent samråd den 28/8-24 om hormonforstyrrende stoffer med miljøministeren (samrådsspm. AQ, AR og AS)

TALEPAPIR

prioriterer det videre arbejde med at forebygge

menneskers og miljøets udsættelse for

hormonforstyrrende stoffer.

For det tredje, så skal industrien leve op til deres

ansvar. Vores fælles EU kemikalieregulering er

baseret på forsigtighedsprincippet. Der er allerede

krav til industrien om at bruge de rigtige

testmetoder, teste om kemikalierne er skadelige, fx

om de skader forplantning og fertilitet. Og det er

industriens ansvar ifølge lovgivningen, at deres

produkter anvendes sikkert for mennesker og

miljøet.

Da vi indførte de fælles EU-regler på

kemikalieområdet (REACH), talte vi om princippet

’ingen data

- intet

marked’, altså

- at uden den

nødvendige dokumentation for, om stofferne er

farlige, kan virksomhederne ikke sælge deres

produkter. Det er et godt princip!

Desværre mangler stadig væsentlig dokumentation

for farligheden af mange kemiske stoffer - ikke

mindst, om de har hormonforstyrrende effekter.

Jeg synes, vi skal genoplive princippet om

’ingen

data - intet marked’,

og vi kan passende kalde det

for et ’udvidet forsigtighedsprincip’. Det skal være

sådan, at hvis stofferne ikke er testet, så kan de ikke

sælges, og hvis de tester positivt for f.eks.

hormonforstyrrende effekter, ja så skal de som

udgangspunkt forbydes, med mindre de er helt

uundværlige i samfundet.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 623: Talepapir fra åbent samråd den 28/8-24 om hormonforstyrrende stoffer med miljøministeren (samrådsspm. AQ, AR og AS)

TALEPAPIR

Hormonforstyrrende stoffer i fødevarer,

jord og luft

Der skal ikke hældes hormonforstyrrende stoffer i

jorden eller lukkes hormonforstyrrende stoffer ud i

luften. Det skal forebygges ved at stille passende

miljøkvalitetskrav, og krav i luftvejledningen.

Disse krav samt miljøbeskyttelseslovens regler om

miljøgodkendelser af de mest forurenende

virksomhedstyper, reglerne om

udledningstilladelser, samt krav til virksomhederne

om at anvende de bedste tilgængelige teknikker til at

forebygge forurening skal medvirke til at sikre, at

bl.a. hormonforstyrrende stoffer ikke udledes til

miljøet til skade for danskerne. Danskerne skal ikke

frygte, at hormonforstyrrende stoffer spreder fra

jorden til drikkevandet eller til luften.

Når det gælder fødevarer og foder, er det

regeringens klare holdning, at fødevarer ikke skal

indeholde kemiske stoffer i niveauer, der kan være

skadelige for mennesker. Fostre er meget følsomme

over for hormonforstyrrende stoffer, så det er

vigtigt, at de grænseværdier, der sættes, også

beskytter de ufødte børn.

Det er regeringens holdning, at kemiske stoffer i

foder og fødevarer bedst reguleres med

harmoniserede regler, der beskytter alle borgere i

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 623: Talepapir fra åbent samråd den 28/8-24 om hormonforstyrrende stoffer med miljøministeren (samrådsspm. AQ, AR og AS)

TALEPAPIR

EU, ellers er det vanskeligt at sikre, at det kommer

danske borgere til gode .

Som eksempel er der netop vedtaget (12. juni 2024)

et EU-forbud mod anvendelse af stoffet bisphenol A

og andre lignende bisphenoler. Det er en stor sejr

–

også for Danmark, som har arbejdet for den mest

restriktive regulering af bisphenoler.

Et andet godt eksempel er, at der i den helt nye

Emballage- og emballageaffaldsforordning er blevet

indført et forbud mod de skadelige PFAS-stoffer i

fødevareemballage.

Senest har et samlet Folketing indgået en aftale om

den første nationale handlingsplan mod PFAS-

forurening, som skal beskytte danskerne mod PFAS

i hverdagen ved bl.a. at arbejde for at fremme flere

og mere kvalificerede EU-grænseværdier for PFAS i

fødevarer.

Forskning i hormonforstyrrende stoffer

Årsagerne til den pressede fertilitet både i Danmark

og resten af Europa er mange. I Danmark har vi et

videncenter for hormonforstyrrende stoffer

(CEHOS), hvor forskere har vist sammenhænge

mellem hormonforstyrrende stoffer og skadelige

effekter på menneskers og dyrs fertilitet og

reproduktion. I centeret samarbejder 3

forskningsenheder fra Rigshospitalet (EDMaRC) og

SDU og DTU i regi af CEHOS.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 623: Talepapir fra åbent samråd den 28/8-24 om hormonforstyrrende stoffer med miljøministeren (samrådsspm. AQ, AR og AS)

TALEPAPIR

EDMaRC forsker i menneskers hormonsystemer og

måler bl.a. mængden af hormonforstyrrende stoffer

i mennesker for at vise en sammenhæng til

skadelige ændringer fx på forplantningsevnen. Hvis

man finder en sådan sammenhæng, så er det et

slagkraftigt argument for regulering. På den anden

side: hvis vi kan finde både kemikalierne og negative

effekter i mennesker, så er skaden allerede sket.

DTU undersøger stoffernes effekter i mennesker ved

forsøg på dyr og andre metoder og ved at udvikle

testmetoder. På den måde får man mulighed for at

teste stoffer for deres skadelige effekter, før vi ved,

at de skader menneskers helbred. SDU ser på

effekter i miljøet og udvikling af testmetoder for

effekter i miljøet.

Med andre ord har vi brug for, at de går hånd i hånd

alle tre.

Som en del af Centeret for Hormonforstyrrende

Stoffer under Kemiindsats 2022-2025 modtager

EDMaRC i dag godt 60% af hormoncenterets

midler.

Der blev i Forskningsreserven for 2024 afsat 210

mio. kr. til klinisk forskning - blandt andet i

fertilitet og hormonforstyrrende stoffer. Det blev en

del af aftalen efter SF’s ønske. Indenrigs- og

Sundhedsministeriet følger fortsat fertilitetsområdet

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 623: Talepapir fra åbent samråd den 28/8-24 om hormonforstyrrende stoffer med miljøministeren (samrådsspm. AQ, AR og AS)

TALEPAPIR

tæt og er i dialog med relevante interessenter på

området.

Såfremt der skal ske yderligere finansiering af

EDMaRC, så må udgangspunktet være, at det sker i

regi af de respektive aftaler om kemiindsatsen og

forskningsreserven.

Afslutningsvis vil jeg gerne gentage, at vi har brug

for at udvide forsigtighedsprincippet for at få helt

styr på de hormonforstyrrende stoffer. Det skal

bestå af elementerne, jeg netop har beskrevet, og

kan sammenfattes i fire punkter:

1. Ingen data - intet marked. Vi skal have

dokumentation for, om stofferne er farlige.

2. Stoffer skal klassificeres, hvis de er

hormonforstyrrende

3. Automatiske forbud mod hormonforstyrrende

stoffer i forbrugerprodukter, med mindre

stofferne ikke kan undværes

4. Vi skal have forskning, der er målrettet på at

kunne identificere de hormonforstyrrende

stoffer.

Så selvom, der er gjort en stor indsats, er vi langt fra

i mål. Vi skal sætte effektivt ind overfor

hormonforstyrrende stoffer.