MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 619
Offentligt

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet

(Forbud mod udledning af vand fra røggasrensesystemer på skibe, forbud mod klapning i

vanddybder under 6 meter og i nærmere afgrænsede områder, regulering af udledninger til ha-

vet fra offshore CO

-lagringsplatforme og marin geoengineering m.v.)

§1

I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2024, som ændret

ved § 4 i lov nr. 322 af 2. april 2024, foretages følgende ændringer:

Efter § 4 indsættes:

»§

4 a.

Ved marin geoengineering forstås i denne lov, ethvert bevidst indgreb i havmiljøet med

henblik på at manipulere naturlige processer, herunder for at modvirke menneskeskabte klima-

forandringer og/eller deres virkninger, og som har potentiale til at resultere i skadelige påvirk-

ninger, især hvor disse påvirkninger kan være udbredte, langvarige eller alvorlige.

Stk. 2.

Marin geoengineering efter stk. 1 omfatter ikke akvakultur, herunder havbrug, kunstige

rev, eller øvrige marine genopretningstiltag.«

§ 19 c, stk. 2,

udgår » på 50.000 USD«.

§ 26, stk. 5,

udgår 1, pkt.

2. pkt. bliver herefter 1. pkt.

§ 27

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Miljøministeren kan meddele et påbud om udjævning af toppe af havbundsmateriale på

et område, hvor der er givet tilladelse til klapning, hvis vilkår om mindstedybde og fordeling af

materiale på området, ikke er overholdt, jf. stk. 1.«

§ 28

indsættes som

stk. 2 og 3:

»Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om forbud mod dumpning af optaget havbunds-

materiale i områder, hvor vanddybden er under 6 meter.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Stk. 3.

Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om forbud mod dumpning af optaget

havbundsmateriale i nærmere afgrænsede områder, herunder til brug for beskyttelse af natur-

genopretningstiltag.«

Efter kapitel 9 indsættes:

»Kapitel 9 a

Udledning af røggasrensevand

§ 29 b.

Miljøministeren kan fastsætte regler om udledning af røggasrensevand fra røggasren-

sesystemer på skibe, herunder med henblik på at opfylde internationale aftaler.«

§ 30, stk. 1,

ændres » der stammer fra undersøgelse eller udnyttelse af undersøiske mineral-

forekomster, herunder kulbrinter« til: »som er en følge af, eller har tilknytning til, aktiviteter

fra offshore platforme, herunder olie- og gasplatforme og CO

-lagringsplatforme.«

§ 30, stk. 3,

ændres »efterforskning og produktion af kulbrinter« til: »eller tilknytning til

aktiviteter fra offshore platforme, herunder olie- og gasplatforme og CO

-lagringsplatforme.«

Efter § 33 a indsættes i

kapitel 10:

»§ 33 b.

Miljøministeren kan fastsætte regler om marin geoengineering, herunder til opfyl-

delse af internationale aftaler.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om at marin geoengineering, herunder anbringelse

af stoffer og materialer i havet, ikke må finde sted, eller kun kan finde sted efter tilladelse.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelsesordningen, jf. stk. 2, her-

under om ansøgningens indhold, høringsprocedurer og inddragelse af offentligheden, risiko-

vurderinger, prøveudtagning og analyser af påvirkningen af havmiljøet og havbunden og om

vurdering og behandling af sager efter § 33 b.

Stk. 4.

Miljøministeren kan i regler udstedt efter stk. 2 og 3 fastsætte krav om, at ansøger for

egen regning lader foretage analyser, risikovurderinger, overvågningsprogrammer og peer re-

views af ansøgningen.«

10.

§ 34 b, stk. 1,

ændres »platforme og tilsluttede rørledningssystemer beliggende inden for

sikkerhedszonen, som anvendes i forbindelse med efterforskning, produktion eller transport af

kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde« til: »olie- og gasplat-

forme samt tilsluttede rørledningssystemer beliggende inden for sikkerhedszonen, havvindmøl-

ler og øvrige offshore platforme, herunder CO

-lagringsplatforme og PtX-platforme«

11.

§ 49, stk. 1, 2. pkt., § 50, nr. 2,

§ 51, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »§ 33, stk. 2 og 4,«:

»§ 33 b, stk. 1 og 2,«.

12.

§ 49, stk. 3, 1. pkt.,

stk. 4

§ 53 a, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »§ 33, stk. 2,«: »§ 33

b, stk. 1 og 2,«.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

13.

§ 51, stk. 1,

indsættes som

nr. 5:

»5) Påbud efter § 27, stk. 2.«

14.

§ 52, stk. 1,

affattes således:

»§ 52.

Afgørelser efter § 26, § 34 a, stk. 3, og kapitel 14 a samt afgørelser truffet efter regler,

der er fastsat i medfør af § 19 b, stk. 3, § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, § 33 b, og § 34 a, stk. 3, kan

påklages af

afgørelsens adressat og

enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.«

15.

§ 52,

indsættes efter stk. 4, som nyt stykke:

»Stk. 5.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om klageberettigelse for afgørelser efter

§ 26, § 34 a, stk. 3, og kapitel 14 a samt afgørelser truffet efter regler, der er fastsat i medfør af

§ 19 b, stk. 3, § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, § 33 b, og § 34 a, stk. 3, for lokale samt landsdækkende

foreninger og organisationer samt myndigheder, som ikke er omfattet af stk. 2.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

16.

§ 52, stk. 5,

som bliver stk. 6, indsættes efter »Et forbud eller påbud efter«: »§ 27, stk. 2,«.

17.

§ 52, stk. 6,

som bliver stk. 7, ændres »de personer, som er nævnt i § 52, stk. 1, nr. 1.« til:

»enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald«.

18.

§ 54, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »kun« og efter »periode« indsættes », herunder som forhånds-

tilladelse til flere mulige forureningshændelser«.

19.

§ 55, stk. 3,

indsættes efter »driften af en«: »offshore« og »efterforskning, produktion eller

transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde« ændres til:

»offshoreaktiviteter, herunder fra olie- og gasplatforme og CO

-lagringsplatforme«.

20.

§ 55 a,

affattes således:

»Miljøministeren kan fastsætte regler om, i hvilken form oplysninger, og øvrige informationer

til brug for administration af regler, som kan kræves i medfør af denne lov og de forskrifter, der

udstedes i medfør af loven eller af internationale og EU-retsakter om forhold omfattet af denne

lov, skal indsendes, herunder at det udelukkende skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse

af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og den til enhver tid gældende, na-

tionale eID-løsning el.lign.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses efter denne lov for at være kommet frem, når den er tilgæn-

gelig for adressaten for meddelelsen.«

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

21.

§ 59, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »eller § 45 d, stk. 2, eller påbud efter«: »§ 27, stk. 2,«.

22.

§ 60

indsættes efter »§ 24, stk. 3,«: »§ 29 b,« og efter »§ 33, stk. 1,«: »§ 33 b,«.

23.

§ 61, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§§ 28«: », 29 b,« og efter »§§ 32 og 33,«: »§ 33 b,«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2025

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

......................................................................................................................... 8

Lovforslagets hovedpunkter

............................................................................................ 9

2.1.

2.1.1.

Forbud mod udledning af røggasrensevand................................................................. 9

Gældende ret ................................................................................................................ 9

2.1.1.1. Havmiljøloven ......................................................................................................... 10

2.1.2.

2.1.3.

2.1.4.

2.1.5.

2.1.6.

2.1.7.

Havretskonventionen ................................................................................................. 11

SSP-direktivet om forurening fra skibe og håndhævelse .......................................... 12

Vandrammedirektivet ................................................................................................ 13

Havstrategidirektivet ................................................................................................. 13

Miljøministeriets overvejelser ................................................................................... 13

Den forslåede ordning ............................................................................................... 14

2.2. Forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter og nærmere afgrænsede områder

og tiltag om påbud mm......................................................................................................... 15

2.2.1.

Forbud mod klapning i områder under 6 meter ......................................................... 15

2.2.1.1. Gældende ret ........................................................................................................... 16

2.2.1.2. Miljøministeriets overvejelser ................................................................................. 17

2.2.1.3. Den foreslåede ordning ........................................................................................... 18

2.2.2.

Hjemmel til at forbyde klapning i nærmere afgrænsede områder ............................. 18

2.2.2.1. Gældende ret ........................................................................................................... 18

2.2.2.2. Miljøministeriets overvejelser ................................................................................. 19

2.2.2.3. Den foreslåede ordning ........................................................................................... 19

2.2.3.

Ophævelse af krav om at klapning fortrinsvis skal ske inden for søterritoriet. ......... 20

2.2.3.1. Gældende ret ........................................................................................................... 20

2.2.3.2. Miljøministeriets overvejelser ................................................................................. 20

2.2.3.3. Den foreslåede ordning ........................................................................................... 21

2.2.4. Påbud om udjævning af toppe af klapmateriale på en klapplads i henhold til vilkår i

klaptilladelsen........................................................................................................................... 21

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

2.2.4.1. Gældende ret ........................................................................................................... 21

2.2.4.2. Miljøministeriets overvejelser ................................................................................. 23

2.2.4.3. Den foreslåede ordning ............................................................................................... 23

2.3. Anden bortskaffelse og udledning af stoffer til havet fra offshore platforme, herunder

-lagringsplatforme mm. ................................................................................................. 24

2.3.1.

Gældende ret .............................................................................................................. 24

2.3.1.2. Udledning i havet og anden bortskaffelse af stoffer og materialer fra offshore olie-

og gasplatform ...................................................................................................................... 24

2.3.1.3. Udledningsbekendtgørelsen for olie- og gasplatforme ........................................... 25

2.3.1.4. OSPAR-konventionen ............................................................................................. 26

2.3.1.5. MARPOL-konventionen og udtømning i havet ...................................................... 27

2.3.1.6. Dumpning i havet .................................................................................................... 27

2.3.1.7. Begrebet anden bortskaffelse .................................................................................. 28

2.3.2.

2.3.3.

2.4.

2.4.1.

Miljøministeriets overvejelser ................................................................................... 28

Den foreslåede ordning .............................................................................................. 30

Marin geoengineering ................................................................................................ 31

Gældende ret .............................................................................................................. 31

2.4.1.1. Havmiljøloven ......................................................................................................... 31

2.4.1.2. Londonprotokollen .................................................................................................. 32

2.4.2.

2.4.3.

2.5.

2.5.1.

2.5.2.

2.5.3.

Miljøministeriets overvejelser ................................................................................... 34

Den foreslåede ordning .............................................................................................. 35

Udvidelse af den eksterne beredskabsplan for platforme på havet ........................... 36

Gældende ret .............................................................................................................. 36

Miljøministeriets overvejelser ................................................................................... 38

Den foreslåede ordning .............................................................................................. 38

2.6. Forhåndstilladelse til anvendelse af dispergeringsmidler til bekæmpelse af

olieforurening i særlige tilfælde ........................................................................................... 38

2.6.1.

2.6.2.

2.6.3.

2.7.

2.7.1.

Gældende ret .............................................................................................................. 38

Miljøministeriets overvejelser ................................................................................... 40

Den foreslåede ordning .............................................................................................. 41

Administrative bestemmelser og klageregler ............................................................ 42

Klageregler ................................................................................................................ 42

2.7.1.1. Gældende ret ........................................................................................................... 42

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

2.7.1.2. Miljøministeriets overvejelser ................................................................................. 44

2.7.1.3. Den foreslåede ordning ........................................................................................... 45

2.7.2.

Digital kommunikation .............................................................................................. 46

2.7.2.1. Gældende ret ........................................................................................................... 46

2.7.2.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. ..................................... 48

2.7.3.

Gebyr for typegodkendelse af ballastvand ................................................................ 51

2.7.3.1. Gældende ret ........................................................................................................... 51

2.7.3.2. Miljøministeriets overvejelser og den forslåede ordning ........................................ 51

10.

11.

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

..................................................... 52

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

..... 53

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

........................ 54

Administrative konsekvenser for borgerne

................................................................. 56

Klimamæssige konsekvenser

......................................................................................... 56

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

......................................................................... 56

Forholdet til EU-retten

.................................................................................................. 58

Hørte myndigheder og organisationer mv.

............................................................... 58

Sammenfattende skema

.............................................................................................. 60

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

1. Indledning

Det danske havmiljø har igennem årtier været presset. Det skyldes en lang række af forskellige

negative presfaktorer. Presfaktorerne omfatter også aktiviteter der foregår på havet, herunder

skibsfart, klapning og aktiviteter som har til formål at nedbringe CO

-udledninger. Aktiviteter

på havet skal dog ikke ske på bekostning af havets tilstand. Det er derfor regeringens ambition

med lovforslaget at gennemføre en række tiltag, som tilsigter at forebygge og begrænse forure-

ning og anden negativ påvirkning af havmiljøet og naturen i havet ved at sætte mere restriktive

rammer for udførelsen af aktiviteter på havet.

Aftalepartierne (regeringen (S, V, M) og SF, LA, DD, K, EL, RV og ALT)

bag ”Aftale

forbud mod udledning af scrubbervand” af 11. april 2024 har besluttet, at det skal være forbudt

at udlede røggasrensevand fra skibes røggasrensesystemer,

de såkaldte ”scrubbere”,

til havet i

Danmarks søterritorium. Røggasrensevand er en væsentlig kilde til udledning af tungmetaller

og tjærestoffer, der ophobes i havbunden og i havets fødekæder og har en skadelig virkning på

havmiljøet. Når stofferne først er kommet ud i havmiljøet, nedbrydes de enten meget langsomt

eller slet ikke.

Med lovforslaget foreslås, at der indsættes en bemyndigelse til miljøministeren til at fastsætte

regler om udledning af røggasrensevand fra røggasrenseanlæg på skibe. Den foreslåede bemyn-

digelse i lovforslagets § 1, nr. 7 skal benyttes til at fastsætte et forbud mod udledning af røg-

gasrensevand i det danske havområde ud til 12 sømil fra kysten. Tiltaget bidrager også til at

opfylde forpligtelserne under vandramme- og havstrategidirektiverne.

Aftalepartierne bag ”Aftale om Danmarks Havplan” (S, M, V, DD, LA, K, EL, RV, DF, ALT,

NB) har besluttet at gennemføre tiltag på klapningsområdet, der skal minimere den negative

påvirkning på havmiljøet. Der er i alt besluttet 10 tiltag for klapning, som skal øge hensynet til

natur og miljø, øge myndigheders mulighed for kontrol, øge graden af nyttiggørelse frem for

klapning samt at gøre ansøgningsprocessen mere gennemsigtig og åben. Med lovforslaget be-

myndiges miljøministeren til at fastsætte regler om forbud mod klapning i vanddybder under 6

meter, som skal øge beskyttelsen af de vigtige havområder under 6 meter. Miljøministeren be-

myndiges også til at kunne forbyde klapning i nærmere afgrænsede områder, herunder i forbin-

delse med marine naturgenopretningstiltag, såsom etablering af stenrev eller udplantning af

ålegræs. Der foreslås endvidere indsat en udtrykkelig hjemmel til at kræve udbedring af forhol-

dene på en klapplads ved overtrædelse af vilkår for klapning. De konkrete regler udmøntes i

bekendtgørelsen om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale, ligesom

de øvrige tiltag for klapning, som blev besluttet ved havplanen.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Det danske offshoreområde har siden 1970´erne været præget af indvinding af olie og gas, og

derfor har mange af reglerne på miljøområdet været målrettet offshore platforme til indvinding

af olie og gas. I medfør af klimaloven, skal Danmark reducere 70 pct. af alle drivhusgasudled-

ninger i 2030, sammenlignet med niveauet i 1990. Der er på den baggrund indgået en lang

række politiske aftaler om, at fremme offshore CO

-lagring under havbunden. Det er også be-

sluttet, at CO

-lagring skal ske miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Med ændringen af hav-

miljøloven sikres det, at regler om anden bortskaffelse og udledning af stoffer og materialer til

havet også finder anvendelse for CO

-lagringsplatforme mv.

Med lovforslaget sikres det derudover at statens eksterne beredskabsplan også vil gælde for

andre platforme end olie og gasplatforme, herunder også CO

-lagringsplatforme og havvind-

møller. Med udvidelsen af den eksterne beredskabsplan sikres det, at statens eksterne beredskab

kan iværksættes i tilfælde af omfattende forurening af havet fra havvindmøller og alle former

for offshore platforme.

Der introduceres med lovforslaget endvidere et nyt område, som ikke tidligere har været regu-

leret. Det omhandler aktiviteter, der kategoriseres som marin geoengineering. Marin geoengi-

neering er en betegnelse for menneskelige indgreb i havet, hvor de naturlige processer påvirkes,

for bl.a. at imødegå klimaforandringer, og som kan resultere i omfattende, langvarige eller al-

vorlige konsekvenser for havmiljøet. Et indgreb kan f.eks. være anbringelse af træflis eller jern-

spåner i havet med henblik på at stimulere primærvækst af alger, som dermed optager mere

fra atmosfæren. De anbragte materialer kan dog indeholde uønskede stoffer, der optages i

fødekæden, og som når de synker til bunds, kan medføre omfattende iltsvind eller andre alvor-

lige konsekvenser eller have anden negativ indvirkning på økosystemet. Med lovforslaget fo-

reslås det derfor, at Danmark tiltræder de internationale regler i resolution LP.4(8) under FN´s

søfartsorganisations IMO´s Londonprotokol om forebyggelse af forurening af havet mod

dumpning af stoffer og materialer, og at miljøministeren i den forbindelse bemyndiges til at

fastsætte regler om marin geoengineering. Hvis Folketinget vedtager lovforslaget, vil vedtagel-

sen indebære, at Folketinget giver samtykke til, at Danmark kan tiltræde resolution LP.4(8), jf.

grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt. Resolutionen til Londonprotokollen er optrykt som bilag 2 til

lovforslaget. En dansk oversættelse af ændringen er optrykt som bilag 3.

Lovforslaget indeholder herudover en række administrative ændringer, som dels er konsekvens-

rettelser, som følge af de ovenstående ændringer, herunder regler om klagemuligheder og straf,

men også en række ændringer, der skal rette op på uhensigtsmæssige bestemmelser, såsom op-

listningen af klageberettigede organisationer og myndigheder, hjemmel til digital kommunika-

tion og gebyrfastsættelse for godkendelse af ballastvandanlæg.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forbud mod udledning af røggasrensevand

2.1.1. Gældende ret

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

2.1.1.1. Havmiljøloven

Det fremgår af forarbejderne til lov om beskyttelse af havmiljøet fra 1993, at loven skal regulere

al forurening fra skibe inden for lovens territoriale gyldighedsområde, og at miljøbeskyttelses-

loven regulerer den landbaserede forurening af havmiljøet, jf. Folketingstidende 1992-93, Til-

læg A, spalte 7313.

Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr.

147 af 19. februar 2024 (herefter ”havmiljøloven”),

at loven finder anvendelse for danske skibe

og skibe, der befinder sig på dansk søterritorium. Ved søterritoriet forstås ydre og indre territo-

rialt farvand, jf. lov om afgrænsning af søterritoriet, jf. havmiljølovens § 5 (havområdet ud til

12 sømil fra basislinjen). Loven finder endvidere anvendelse for udenlandske skibe, der befin-

der sig i de eksklusive økonomiske zoner, i det omfang det er foreneligt med international ret

og for udenlandske skibe, der befinder sig uden for de eksklusive økonomiske zoner, i det om-

fang det er foreneligt med international ret, jf. havmiljølovens § 2, stk. 1, nr. 5 og 6. Havmiljø-

loven omfatter ikke orlogsskibe og andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, så længe skibet

udelukkende benyttes i ikkekommerciel statstjeneste, jf. havmiljølovens § 2, stk. 2.

Det følger af havmiljølovens § 33, stk. 1, at miljøministeren kan, herunder til opfyldelse af

internationale aftaler, fastsætte regler, jf. lovens formål, til forebyggelse og begrænsning af for-

urening fra aktiviteter på havet, som ikke er omfattet af reglerne i kapitel 2-10.

Bestemmelsen har efter forarbejderne karakter af en

”opsamlingsbestemmelse”,

der skal gøre

det muligt inden for rammerne af lovens formål at fastsætte regler om forurening fra skibe og

platforme, som ikke er omfattet af lovens øvrige bestemmelser eller anden lovgivning i øvrigt,

jf. Folketingstidende 1992-93 tillæg A, spalte 7334-7335. I de internationale havforurenings-

konventioner og inden for

FN’s

søfartsorganisation (IMO), foregår der et løbende arbejde med

at forbedre og udbygge de internationale aftaler om forebyggelse og bekæmpelse af havforure-

ning, og bestemmelsen muliggør gennemførelsen af internationale vedtagelser herom. Endvi-

dere kan der efter bestemmelsen fastsættes regler om specielle forhold/aktiviteter, der har be-

tydning for danske farvande på grund af disse farvandes særlige karakter eller for at imødegå

aktiviteter, der indebærer forureningsrisiko i øvrigt. Som eksempel nævnes i forarbejderne fra

1993, at der muligvis kunne blive behov for at regulere bunkervirksomhed (»flydende tanksta-

tioner«) og oplægning af skibe i fjorde og lignende. Bemyndigelsen kan også tænkes anvendt

til at fastsætte særlige regler for aktiviteter i f.eks. EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-

områder.

Det følger af havmiljølovens § 45, at miljøministeren henholdsvis forsvarsministeren fører til-

syn med overholdelsen af lovens bestemmelser og de forskrifter, der udstedes i henhold til lo-

ven. Forsvarsministeren har ved kongelig resolution af 11. juni 1999 fået overført ansvaret for

den udøvende virksomhed på havmiljøområdet, herunder den statslige maritime miljøovervåg-

ning og håndhævelse samt den statslige maritime forureningsbekæmpelse til søs. Miljøministe-

ren har fortsat det lovgivningsmæssige ansvar.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Miljøministeren kan efter § 48 bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed,

eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de

beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

2.1.2. Havretskonventionen

De Forenende Nationers Havretskonvention af 10. december 1982 (herefter benævnt

”havrets-

konventionen”) trådte i kraft for Kongeriget Danmark den 16. december 2004. Konventionen

indeholder bl.a. regler for anvendelse af havene og deres ressourcer og forpligter bl.a. parterne

til at beskytte og bevare havmiljøet, herunder det åbne havs levende ressourcer.

Konventionen fastsætter i kapitel XII, afsnit 5, artikel 211 (4), at kyststater, under udøvelsen af

deres suverænitet inden for deres søterritorium, kan udstede love og forskrifter til forebyggelse,

begrænsning og kontrol af havforurening fra fremmede fartøjer, herunder fartøjer, der udøver

retten til uskadelig passage. Sådanne love og forskrifter må i overensstemmelse med konventi-

onens kapitel II, afsnit 3 (artikel 17-33), ikke hindre fremmede skibes ret til uskadelige passage.

Retten til uskadelig passage er fastsat i havretskonventionens artikel 17 i kapitel II, afsnit 3.

Ved passage forstås sejlads gennem søterritoriet med det formål at gennemsejle søterritoriet

uden at sejle ind i indre farvande eller anløbe en red eller havnefacilitet uden for de indre far-

vande eller med det formål at sejle ind i eller ud fra indre farvande eller anløbe en sådan red

eller havnefacilitet, jf. havretskonventionens artikel 18 (1) i kapitel II, afsnit 3. Passage skal ske

uden afbrydelse og behørigt hurtig. Den omfatter dog standsning og opankring, men kun i det

omfang dette sker som led i almindelig sejlads eller nødvendiggøres af force majeure eller nød

eller med henblik på at yde hjælp til personer, skibe eller luftfartøjer i fare eller nød, jf. havrets-

konventionens artikel 18 (2) i kapitel II, afsnit 3. Passage er uskadelig i det omfang, den ikke

er til skade for kyststatens fred, orden eller sikkerhed. Sådan passage skal finde sted i overens-

stemmelse med havretskonvention og andre folkeretlige regler, jf. havretskonventionens artikel

19 (1) i kapitel II, afsnit 3. Passage af et fremmed skib betragtes som skadelig for kyststatens

fred, orden eller sikkerhed er defineret i havretskonventionens artikel 19 (2) i kapitel II, afsnit

Det fremgår af havretskonventionens kapitel II, afsnit 3, artikel 24 om kyststatens forpligtelser,

at kyststater er forpligtet ikke må lægge hindringer i vejen for uskadelig passage gennem søter-

ritoriet, undtagen i overensstemmelse med konventionen.

Artikel 21(f) i kapitel II, afsnit 3 fastsætter i overensstemmelse med konventionens resterende

bestemmelser i konventionen og andre folkeretlige regler, kan udstede love og forskrifter ved-

rørende uskadelig passage gennem søterritoriet af hensyn til bevarelse af kyststatens miljø og

forebyggelse, begrænsning og kontrol med forurening heraf. Sådanne forskrifter må dog ikke

vedrøre fremmede skibes udformning, konstruktion, bemanding eller udstyr, medmindre for-

skrifterne gennemfører almindeligt anerkendte, folkeretlige regler eller normer.

Havretskonventionens kapitel XII, afsnit 6, artikel 220 fastsætter regler om håndhævelse fra

kyststatens side. Når et fartøj frivilligt befinder sig i en stats havn eller ved en stats off-shore

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

terminal, kan kyststaten i overensstemmelse med reglerne i konventionens kapitel XII, afsnit 7

om garantier i forbindelse med håndhævelsen indlede retsforfølgning med hensyn til enhver

overtrædelse af dens love og forskrifter, som er udstedt i overensstemmelse med havretskon-

ventionen eller gældende internationale regler og normer med henblik på forebyggelse, be-

grænsning og kontrol af forurening fra fartøjer, når overtrædelsen har fundet sted inden for

denne stats søterritorium eller eksklusive økonomiske zone, jf. havretskonventionens artikel

220, stk. 1.

I tilfælde hvor der er åbenbar grund til at antage, at et fartøj, som befinder sig på en stats søter-

ritorium, under sin passage heraf har overtrådt de af denne stat i overensstemmelse med hav-

retskonventionen udstedte love og forskrifter eller gældende internationale regler og normer

med henblik på forebyggelse, begrænsning og kontrol af forurening fra fartøjer, kan kyststaten

med forbehold af anvendelsen af de relevante bestemmelser i kapitel II, afsnit 3, foretage fysisk

inspektion af fartøjet for at konstatere overtrædelsen og kan, hvor beviserne berettiger dertil,

indlede retsforfølgning, herunder tilbageholdelse af fartøjet i henhold til dens lovgivning, dog

med forbehold af konventionens kapitel XII, afsnit 7 om garantier i forbindelse med håndhæ-

velsen, jf. havretskonventionens artikel 220 (2).

2.1.3. SSP-direktivet om forurening fra skibe og håndhævelse

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv nr. 2005/35/EF af 7. september 2005 om forurening fra

skibe og om indførelse af sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner for ulovlig forurening

som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/123/EF af 21. oktober 2009, (SSP-

direktivet), forpligter medlemsstaterne til at håndhæve overtrædelser af reglerne i

FN’s søfarts-

organisations IMO’s konvention om forebyggelse af forurening

fra skibe (MARPOL-konven-

tionen). Direktivet er implementeret i havmiljøloven. Direktiv gælder dog alene for overtrædel-

ser af reglerne om udtømning af olie og flydende stoffer transporteret i bulk, som er reguleret i

MARPOL-konventionens anneks I og II.

Som et led i Kommissionens

”maritime sikkerhedspakke”

fremlagde Kommissionen i juni 2023

et udkast til ændring af SSP-direktivet, som bl.a. har til formål at udvide direktivets anvendel-

sesområde til de øvrige dele af MARPOL-konventionen, herunder udtømninger af kloakspilde-

vand, affald og vand fra røggasrensesystemer på skibe (scrubbere).

I februar 2024 blev der indgået en aftale om revisionen af SSP-direktivet mellem Europa-Par-

lamentet, Kommissionen og Rådet. Når det ændrede direktiv træder i kraft vil Danmark være

forpligtet til at sikre håndhævelse af nationale regler efter det udvidede anvendelsesområde,

som er udtømninger af kloakspildevand, affald og vand fra røggasrensesystemer på skibe

(scrubbere). Danmark har allerede regler om håndhævelse for overtrædelse af havmiljølovens

regler om kloakspildevand og affald. Ved fastsættelsen af nationale regler om udledning af vand

fra røggasrensesystemer på skibe, vil Danmark også være forpligtet til at håndhæve disse.

Håndhævelsesopgaven for ulovlige udtømninger i henhold til havmiljøloven er i dag delt mel-

lem Miljøstyrelsen og Forsvaret.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

2.1.4. Vandrammedirektivet

Efter direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foran-

staltninger (vandrammedirektivet) skal forringelse af alle vandområders tilstand forebygges, og

det skal sikres, at vandområderne opnår mindst god tilstand, dvs. for overfladevandområder god

økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Vandrammedirektivet omfatter bl.a. vandløb, søer,

overgangsvande og kystvande således, at alt kystvand ud til 1 sømil fra basislinjen er omfattet

af vandrammedirektivets miljømål om god økologisk og kemisk tilstand, mens kyst-vandet fra

1. sømil til 12. sømil fra kysten kun er omfattet af målet om god kemisk tilstand. Vandramme-

direktivet gælder ikke i internationalt farvand.

2.1.5. Havstrategidirektivet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en

ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategidirektivet) forpligter

medlemsstaterne til at opnå eller opretholde god miljøtilstand i havmiljøet. God miljøtilstand

vurderes bl.a. i forhold til miljøfarlige stoffer. Direktivet er implementeret ved lov om havstra-

tegi, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 1. februar 2024.

2.1.6. Miljøministeriets overvejelser

Det er Miljøministeriets vurdering, at der bør fastsættes en udtrykkelig bemyndigelse til miljø-

ministeren, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om udledninger af røggasrensevand fra

røggasrensesystemer på skibe. Bestemmelsen skal gennemføre Aftale om forbud mod udled-

ning af scrubbervand fra svovl-røggasrensesystemer mellem regeringen (S, V, M) og SF, LA,

DD, K, EL, RV og ALT af den 11. april 2024. Formålet med reglerne er at beskytte havmiljøet

mod miljøfarlige stoffer samt at bidrage til at opfylde forpligtelserne under vandramme- og

havstrategidirektiverne, herunder at mindske den betydelige mængde af tungmetaller og tjære-

stoffer, som udledes fra røggasrensesystemer på skibe i det danske havområde.

Aftalen indeholder forskellige ikrafttrædelsesdatoer for svovl-røggasrensesystemer i henholds-

vis åben og lukket tilstand. Åben tilstand vil sige, at røggasrensesystemet operer i en tilstand,

hvor røggasrensevand kun ledes én gang gennem røggasrenseenheden, før det udledes i havet,

modsat lukket tilstand, hvor røggasrensesystemet opererer i en tilstand, hvor røggasrensevand

ledes flere gange gennem røggasrenseenheden og der kan udledes en mindre mængde såkaldt

”bleed-off” vand, såfremt dette ikke opsamles. ”Bleed-off”-vand

er en vandig opløsning, som

er fjernet fra røggasrensevandet fra et røggasrensesystem, der opererer i lukket tilstand, med

henblik på at bevare røggasrensesystemets krævede egenskaber og effektivitet.

Der findes alternativer, der helt eller delvist hindrer udledning af røggasrensevand, herunder

bl.a. brug af lavsvovlsbrændstof eller røggasrensesystemer i lukket operation. Røggasrensesy-

stemer i lukket operation recirkulerer vaskevandet, akkumulerer slam og udleder en lille, men

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

koncentreret syreholdig mængde vaskevand. Visse skibe har tankkapacitet til at opsamle va-

skevandet og kan operere med nul udledning på kortere distancer. Det akkumulerede slam af-

leveres i havnenes modtagefaciliteter. Opgørelser fra International Council on Clean Transpor-

tation (ICCT) viser, at der globalt er installeret ca. 80 pct. åbne røggasrensesystemer, der udle-

der vaskevandet direkte til havet, og 17 pct. hybride røggasrensesystemer, der kan skifte mellem

åben og lukket operation. Globalt er der fra 2014 til 2023 sket en stigning i antallet af skibe

med røggasrensesystemer fra ca. 100 til ca. 5.000. Det skyldes, at det er billigere at købe høj-

svovls bunkerolie (HFO) og installere et røggasrenseanlæg end at købe lavsvovlbrændstof.

Det må antages, at det vil være muligt at udstede en bekendtgørelse om forbud mod udledning

af røggasrensevand med hjemmel i opsamlingsbestemmelsen i § 33, stk. 1. Miljøministeriet

finder imidlertid, at der bør skabes et klart og udtrykkeligt grundlag for udstedelsen af dette

forbud henset til de væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser og den betydelige miljøef-

fekt forbundet med den nye regulering. En selvstændig lovhjemmel vil desuden skabe gennem-

sigtighed og fokus på de nye regler.

Det er Miljøministeriets vurdering, at et forbud mod udledning af røggasrensevand i søterrito-

riet er i overensstemmelse med havretskonventionen. Ministeriet har herved lagt vægt på, at

havretskonventionen ikke er til hinder for, at der fastsættes et nationalt forbud mod udledninger

af røggasrensevand i søterritoriet i det omfang der ikke er tale om en indirekte regulering af

skibets udformning, konstruktion, bemanding eller udstyr. Rederierne vil dermed ikke være

nødsaget til at afmontere eller ombygge røggasrensesystemer, idet skibene vil kunne anvende

et lettere brændstof for at opfylde forbuddet. Det bemærkes dog, at reglerne om uskadelig pas-

sage forhindrer, at tilsynsmyndighederne kan stoppe et udenlandsk skib, der er i uskadelig pas-

sage gennem dansk farvand, jf. artikel 17-19. Tilsynsmyndigheden vil derfor kun kunne fore-

tage fysisk inspektion af udenlandske skibe, hvis de går i havn.

Såfremt der senere fastsættes internationale regler om udledninger af røggasrensevand, vil disse

kunne implementeres i national ret med hjemmel i denne bestemmelse.

Den forventede udmøntning af bemyndigelsen ved en bekendtgørelse om forbud mod udled-

ning af røggasrensevand til havet fra røggasrensningsanlæg, som forudsættes udstedt efter lov-

forslaget, skal endvidere notificeres efter informationsproceduredirektivet.

2.1.7. Den forslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 9 a og § 29 b i lov om beskyttelse af havmiljøet,

hvorefter miljøministeren bemyndiges til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om udledninger

af røggasrensevand fra røggasrensesystemer på skibe.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet ved fastsættelse af et forbud mod udledning

af røggasrensevand i det danske søterritorium, der skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Forbuddet for skibe med svovl-røggasrensesystemer i åben operation, hvor røggasrensevand

kun ledes én gang gennem røggasrenseenheden, før det udledes i havet, træder i kraft uden en

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

overgangsordning, idet rederierne umiddelbart kan omstille til lavsvovlsbrændstof eller for hy-

bride røggasrensesystemer anvende lukket operation.

Der forventes fastsat en overgangsordning på 4 år for skibe, der anvender svovl-røggasrense-

systemer i lukket operation, idet kun en mindre mængde restprodukt udledes herfra. Overgangs-

perioden skal give skibe, der allerede har svovl-røggasrensesystemer, der opererer i lukket ope-

ration, mulighed for installation eller ombygning af opbevaringstank til restproduktet. Skibene

vil alternativt på samme vis som skibe med svovl-røggasrensesystemer i åben operation også

have mulighed for umiddelbart at omstille til lavsvovlsbrændstof, hvorfor ombygning af skibet

ikke vil være et krav. For skibe med svovl-røggasrensesystemer der opererer i lukket operation

vil reglerne således træde i kraft den 1. juli 2029.

Formålet med det kommende forbud mod udledning af røggasrensevand er at beskytte havmil-

jøet mod miljøfarlige stoffer samt at bidrage til at opfylde forpligtelserne under vandramme- og

havstrategidirektiverne, herunder at mindske den betydelige mængde af tungmetaller og tjære-

stoffer, som udledes fra svovl-røggasrensesystemer på skibe i det danske søterritorium.

Den forslåede bemyndigelse vil endvidere kunne benyttes til at fastsætte regler om forbud mod

udledning af røggasrensevand, der vedtages i internationale fora.

Såfremt FN’s

søfartsorgani-

sation vedtager regler om udledning af røggasrensevand, vil disse regler kunne gennemføres

med hjemmel i den foreslående bemyndigelse.

Bemyndigelsen vil ligeledes kunne udnyttes til at foretage ændringer i de regler, der forudsættes

udstedt om udledning af fra svovl-røggasrensesystemer som beskrevet ovenfor. F.eks. vil be-

myndigelsen, såfremt der i forbindelse med stand-still perioden ved EU-Kommissionen mod

forventning skulle fremkomme ændringsforslag til det forslåede forbud, kunne anvendes til at

justere reglerne i overensstemmelse hermed.

Bemyndigelsen vil i fremtiden også kunne benyttes til at udstede regler for andre røggasrense-

systemer end svovl-røggasrensesystemer.

Miljøministerens tilsyn efter havmiljølovens § 45 forventes delegeret til Miljøstyrelsen i hen-

hold til § 48, stk. 1.

Regler, der fastsættes i medfør af den forslåede bemyndigelse, vil endvidere være strafbelagt i

henhold til havmiljølovens § 61, stk. 1, 1. pkt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og bemærkningerne hertil.

2.2. Forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter og nærmere afgrænsede områder

og tiltag om påbud mm.

2.2.1. Forbud mod klapning i områder under 6 meter

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

2.2.1.1. Gældende ret

Klapning har til formål at sikre, at havne og anlægsarbejder, som skal oprense sejlrender og

havnebassiner, kan genplacere sedimentet fra havbunden, et andet sted på havbunden, så skibe,

færger, lystbåde og fiskefartøjer kan sejle ind og ud af havnen. Klapning påvirker dog tilstanden

af havmiljøet på en negativ måde, eftersom sedimentet der klappes lander på et område af hav-

bunden, hvor de naturlige forhold i en årrække efter er påvirkede. Klapning påvirker således de

dyr og planter, der lever i det påvirkede område, og det deponerede materiale bidrager til øget

forurening med næringsstoffer og miljøfarlige stoffer til havmiljøet.

Danmarks havområde består af søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone. Ved søterri-

toriet forstås det ydre og indre territoriale farvand. Det indre territoriale farvand er vandområ-

der, såsom havne, havneindløb, rede, bugter, fjorde, sunde og bælter, som er beliggende inden

for de til enhver tid gældende basislinjer. Det ydre territoriale farvand er områder af havet, som

udgør 12 sømil fra basislinjerne, jf. lov nr. 200 af 7. april 1999 om afgrænsning af søterritoriet.

Danmark har højhedsretten inden for søterritoriet, og kan derfor fastsætte nationale regler, sikre

overholdelse af disse m.v.

Den eksklusive økonomiske zone er havområder uden for og stødende op til søterritoriet indtil

en afstand af 200 sømil fra de til enhver tid gældende basislinjer. I de eksklusive økonomiske

zoner har Danmark suveræne rettigheder, for så vidt angår bl.a. efterforskning og udnyttelse,

bevarelse og forvaltning af havbundens, undergrundens og den overliggende vandmasses na-

turlige ressourcer, såvel levende som ikke-levende. Endvidere har Danmark jurisdiktion i de

eksklusive økonomiske zoner med hensyn til anlæg og benyttelse af kunstige øer, installationer

og anlæg, videnskabelig havforskning samt beskyttelse og bevarelse af havmiljøet, jf. lov nr.

411 af 22. maj 1996 om eksklusive økonomiske zoner.

Havmiljøloven indeholder et forbud mod dumpning i havet af stoffer og materialer, bortset fra

dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning), jf. havmiljølovens § 25, stk. 1. Miljømini-

steren meddeler tilladelse til og fører tilsyn med klapning, jf. havmiljølovens § 26. Kompeten-

cen er delegeret til Miljøstyrelsen.

Af havmiljølovens bilag 1 fremgår de forhold og hensyn, som skal vurderes i forbindelse med

behandling af en ansøgning om tilladelse til klapning, jf. havmiljølovens § 26, stk. 2, herunder

materialets fysiske, kemiske og biologiske egenskaber, nedbrydelighed, ophobning, mængde

og art mv.

Det fremgår derudover af havmiljølovens § 26, stk. 3, at der kun må meddeles tilladelse til

klapning, såfremt havbundsmaterialet vurderes at indeholde uvæsentlige mængder og koncen-

trationer af de i bilag 2 nævnte stoffer og materialer, og såfremt disse ikke er tilført havbunds-

materialet med henblik på bortskaffelse.

Efter havmiljølovens § 28, kan miljøministeren fastsætte nærmere regler om tilladelsesordnin-

gen for klapning, herunder om ansøgningens indhold, om miljøkonsekvensvurdering, herunder

om inddragelse af offentligheden, om prøveudtagning og analyser af havbundsmateriale og om

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

vurdering og behandling af sager efter § 26. De nærmere regler er udmøntet i bekendtgørelse

nr. 516 af 23. april 2020 om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale

(klapbekendtgørelsen).

Det fremgår bl.a. af klapbekendtgørelsen, at genplacering af havbundsmateriale sker i henhold

til et hierarki, hvor bypass og nyttiggørelse går forud for klapning, jf. klapbekendtgørelsens §

3. Bypass er videreførelse af havbundsmateriale langs kysten, hvor det bliver i dets naturlige

miljø og medvirker til at beskytte kysten. Nyttiggørelse af havbundsmateriale vil f.eks. være

kystfodring eller projekter på land, hvor der er brug for råstoffer. Hierarkiet medfører, at der

ikke kan meddeles tilladelse til klapning, før det er vurderet, hvorvidt havbundsmaterialet kan

bypass’ eller nyttiggøres.

Det fremgår endvidere af klapbekendtgørelsens § 2, nr. 7, at en klapplads er det område hvor

oprensnings- og uddybningsmaterialet bortskaffes ved klapning. Det fremgår også af klapbe-

kendtgørelsen, at ansøger skal angive forslag til klapplads, som skal indtegnes på søkort eller

tilsvarende kortmateriale med målestoksforhold og dybdekurver, og vedlagt en liste over posi-

tioner for områdeafgrænsningen angivet i grader og decimalminutter.

Klapbekendtgørelsen suppleres af vejledning nr. 9702 af 20. oktober 2008 fra By- og Land-

skabsstyrelsen om Dumpning af optaget havbundsmateriale

–

klapning. Det fremgår af afsnit

2.4. i vejledningen, at havområder mellem 0-6 meters dybde generelt er meget produktive i

forhold til ålegræs, tang, fiskeyngel, fugle mv., hvorfor der bør foretages en nærmere vurdering

af klapningers påvirkning i områder med mindre end 6 meters dybde.

2.2.1.2. Miljøministeriets overvejelser

Der er med den politiske aftale om Danmarks Havplan fra juni 2023, som blev indgået mellem

regeringen og samtlige af Folketingets partier (S, M, V, SF, DD, LA, K, EL, RV, DF, ALT,

NB) sikret en ambitiøs tilgang til beskyttelsen af havmiljøet. Havplansaftalen omfatter derfor

bl.a. restriktioner for klapning i vanddybder under 6 meter. Lavvandede områder under 6 meter

er særligt produktive med hensyn til en række vigtige forhold for havmiljøet såsom ålegræs,

tang, fiskeyngel, fugle mv.

Aftalepartierne er enige om, at klapning skal forbydes i områder, hvor vanddybden er under 6

meter. Aftaleparterne er videre enige om, at der i bl.a. Limfjorden er særlige forhold som en lav

gennemsnitsdybde og lang afstand til alternative klappladser, som indebærer, at der fortsat skal

være mulighed for at klappe på lavere vanddybder end 6 meter.

Det er Miljøministeriets vurdering, at havmiljølovens § 28 ikke giver den fornødne klarhed til

at kunne hjemle et generelt forbud mod klapning i områder med vanddybder under 6 meter.

Havmiljølovens § 28 giver miljøministeren adgang til at fastsætte regler generelt om tilladel-

sesordningen for klapning, som inkluderer bl.a. ansøgningens indhold, inddragelse af offentlig-

heden, prøveudtagning og analyser af havbundsmateriale. Bestemmelsen vurderes dog ikke at

være tilstrækkelig til at kunne indføre et generelt forbud mod klapning i bestemte områder.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

2.2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om forbud mod klap-

ning i områder, hvor vanddybden er under 6 meter, jf. den foreslåede § 1, nr. 5.

Forbuddet vil blive udmøntet i klapbekendtgørelsen, hvormed der fastsættes et generelt forbud

mod klapning i områder, hvor vanddybden er under 6 meter, når der er truffet politisk beslutning

om en model for klapning i Limfjorden i henhold til havplansaftaleteksten.

Et område, hvor vanddybden er under 6 meter, konstateres ved en dybdemåling af et område.

For klappladser, hvor vanddybden både er over og under 6 meter, vil forbuddet, således kun

gælde den del af klappladsen, som ligger under 6 meter. Ordningen medfører, at Miljøstyrelsen

vil kunne afslå at give tilladelse til klapning, hvis der ved en dybdemåling kan konstateres, at

vanddybden i det ansøgte område, hvori ansøger har søgt om klapning, er under 6 meter.

Miljøstyrelsen fører tilsyn med reglerne i klapbekendtgørelsen, og vil derfor også være tilsyns-

myndighed for regler om forbud mod klapning i lavvandede områder under 6 meter. Regler der

fastsættes i medfør af § 1, nr. 5 vil endvidere være strafbelagt i henhold til havmiljølovens §

61, stk. 1, 1. pkt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og bemærkningerne hertil.

2.2.2. Hjemmel til at forbyde klapning i nærmere afgrænsede områder

2.2.2.1. Gældende ret

Havmiljøloven indeholder et forbud mod dumpning i havet af stoffer og materialer, bortset fra

dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning), jf. havmiljølovens § 25, stk. 1. Miljømini-

steren meddeler tilladelse til og fører tilsyn med klapning, jf. havmiljølovens § 26. Kompeten-

cen er delegeret til Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen kan i en tilladelse til klapning stille vilkår om bl.a. fremgangsmåde, optagning,

udlægning, tilsyn og sikkerhedsforanstaltninger m.v., jf. havmiljølovens § 27, stk. 1, 2. pkt. Det

følger af havmiljølovens § 26, stk. 5, at klapning fortrinsvis skal finde sted inden for dansk

søterritorium, og at konventionen til beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet nedsatte kom-

mission skal høres, inden der i Østersøen gives tilladelse til klapning uden for dansk søterrito-

rium.

Før 1. januar 2007, hørte administrationen af klapning til under amterne, som også var tilladel-

sesmyndighed for sager om klapning. Under amterne blev der udpeget områder til brug for

klapning. Det er ikke en praksis, som er videreført af Miljøstyrelsen. Der kan søges om klapning

i de allerede eksisterende klappladser, som blev udlagt af amterne, men der kan ikke på forhånd

gives tilladelse til at klappe på de eksisterende klappladser. Der foretages altid en konkret vur-

dering af klappladsens egnethed i hver enkelt sag, og Miljøstyrelsen har som tilladelsesgivende

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

myndighed i klapsager mulighed for at henvise klapning til andre områder. Valg af klapplads i

konkrete sager sker ud fra en miljømæssig vurdering, som afvejes i forhold til sejlads- eller

fiskerimæssige interesser, samt råstofinteresser, kulturhistoriske beskyttelsesinteresser og til

havnenes ønske om at begrænse sejlafstanden.

2.2.2.2. Miljøministeriets overvejelser

Der er med den politiske aftale om Danmarks Havplan fra juni 2023, som blev indgået mellem

regeringen og samtlige af Folketingets partier (S, M, V, SF, DD, LA, K, EL, RV, DF, ALT,

NB), sikret en ambitiøs tilgang til beskyttelsen af havmiljøet. Det er bl.a. aftalt, at der, ud fra et

ønske om at fremme biodiversitet, igangsættes en undersøgelse af mulighederne for og konse-

kvenser ved et forbud mod klapning i udvalgte områder, hvor råstofområder minimeres, herun-

der i Køge Bugt.

Analysen for at reducere arealet af råstofzoner foreligger i forventeligt 2025. Undersøgelse af

mulighederne for og konsekvenser ved et forbud mod klapning i udvalgte områder, hvor råstof-

områder minimeres, jf. havplansaftalen foretages derfor først efter analysen af arealet for rå-

stofzoner foreligger i 2025.

Derudover har partierne bag Grøn Fond (S, V, SF, RV, EL, og K) besluttet at oprette en Havna-

turfond, som skal bidrage til genopretning af havnatur og biodiversitet og til viden om miljø-

og natureffekterne af udbygningen af vedvarende energi på havet. Havnaturfonden skal bl.a.

understøtte marine genopretningstiltag, såsom etablering af stenrev og ålegræs.

Det er på den baggrund Miljøministeriets vurdering, at der bør etableres en hjemmel i havmil-

jøloven til at miljøministeren kan fastsætte regler om forbud mod klapning i nærmere afgræn-

sede områder, som kan understøtte de politiske aftaler om havplanen og Havnaturfonden.

Reglerne om forbud mod klapning i nærmere afgrænsede områder vil efter Miljøministeriets

opfattelse kunne understøtte marine naturgenopretningstiltag, som f.eks. genetablering af sten-

rev og ålegræs, således at der i områder, hvor man beslutter tiltag til beskyttelse eller naturgen-

opretning også kan forbyde klapning. Bemyndigelsesbestemmelsen vil efter Miljøministeriets

opfattelse også kunne understøtte et politisk ønske om at friholde bestemte områder fra en

række aktiviteter, for at sikre bedre vilkår for havbunden og havmiljøet i det hele taget, herunder

klapning.

2.2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, miljøministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om forbud mod klapning

i nærmere afgrænsede områder, herunder i områder hvor der gennemføres naturgenopretnings-

tiltag, jf. den foreslåede § 1, nr. 5.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at miljøministeren kan udpege områder, hvor det

ikke er muligt at opnå tilladelse til klapning. Bemyndigelsen vil først blive udmøntet, når der i

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

forbindelse med analysen for at reducere arealet af råstofzoner foreligger i forventeligt 2025,

evt. besluttes at fastsætte et forbud mod klapning i bestemte områder, jf. havplansaftalen. Be-

myndigelsen vil dog også kunne anvendes til at forbyde klapning i forbindelse med andre tiltag,

som f.eks. etablering af marine naturnationalparker og for at beskytte gyde- og opvækstområder

for fisk og bunddyr.

Miljøstyrelsen fører tilsyn med reglerne i klapbekendtgørelsen, og vil derfor også være tilsyns-

myndighed for regler om forbud mod klapning i nærmere afgrænsede områder. Regler der fast-

sættes i medfør af § 1, nr. 5 vil endvidere være strafbelagt i henhold til havmiljølovens § 61,

stk. 1, 1. pkt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

2.2.3. Ophævelse af krav om at klapning fortrinsvis skal ske inden for søterritoriet.

2.2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af havmiljølovens § 26, stk. 5, at klapning fortrinsvis skal finde sted inden for

søterritoriet. Inden der gives tilladelse til at klappe uden for søterritoriet skal HELCOM-kom-

missionen høres. HELCOM-kommissionen er den i medfør af konventionen til beskyttelse af

havmiljøet i Østersøområdet (HELCOM) nedsatte kommission.

Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 435 af 10. juni 1997,

hvor ordet ”fortrins-

vist”

blev indsat for at gøre det muligt at tillade klapning uden for dansk søterritorium, når dette

udgør den miljømæssigt set bedste løsning. Det fremgår af forarbejderne til havmiljølovens §

26, stk. 5, at hensigten med ændringen var, at den faste binding til klappladsens placering vur-

deredes uhensigtsmæssig, da den dagældende ordlyd udelukkede klapning uden for f.eks. det

internationale naturbeskyttelsesområde ved Vadehavet, hvis afgrænsning er sammenfaldende

med grænsen for søterritoriet, jf. Folketingstidende, 1996-1997, tillæg A, spalte 4827.

Den gældende bestemmelse i havmiljølovens § 26, stk. 5, skal således sikre, at der kan gives

tilladelse til klapning uden for søterritoriet, når det udgør den miljømæssigt set bedste løsning.

Dog skal Miljøstyrelsen foretage høring af HELCOM-kommissionen inden der gives tilladelse

til klapning uden for søterritoriet i Østersøområdet, jf. lov nr. 435 af 10. juni 1997, jf. Folke-

tingstidende, tillæg A, spalte 4827.

2.2.3.2. Miljøministeriets overvejelser

Det er Miljøministeriets vurdering, at bestemmelsen i havmiljølovens § 26, stk. 5, hvorefter

klapning fortrinsvist skal foregå på søterritoriet ikke er tidssvarende, da der i forbindelse med

behandlingen af ansøgninger om klapning, uanset om der søges om klapning inden for eller

uden for søterritoriet, skal foretages en konkret vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved

det ansøgte.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Der er en lang række af naturbeskyttelsesområder inden for søterritoriet i Danmark, som f.eks.

Ramsar-områder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Natura 2000-områder. Derudover er kyst-

områderne særligt sårbare overfor de miljømæssige påvirkninger fra klapning, herunder i for-

hold til bevoksningen af arealer med ålegræs og dets potentiale for at etablere sig i nye områder,

forekomst af algeopblomstring, bundfauna, iltsvind samt udledning og spredning af miljøfarlige

stoffer.

Det er på den baggrund Miljøministeriets vurdering, at der ikke er grundlag for at opretholde

en bestemmelse, hvorefter der fortrinsvis skal ske klapning inden for søterritoriet. Det vil efter

Miljøministeriets vurdering også bidrage til at lette de administrative byrder for både ansøger

og Miljøstyrelsen i forbindelse med en ansøgning om klapning i den eksklusive økonomiske

zone.

Det er Miljøministeriets vurdering, at der særligt vil være behov for at give tilladelse til klapning

i den eksklusive økonomiske zone ved arbejder, der allerede pågår i den eksklusive økonomiske

zone, f.eks. store kommende energiprojekter. I de tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at give

tilladelse til klapning i den eksklusive økonomiske zone i stedet for, at havbundsmaterialet skal

fragtes og klappes inden for det danske søterritorie.

2.2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve havmiljølovens § 26, stk. 5, 1. pkt., således, at der ikke fortrinsvis skal

ske klapning i søterritoriet. Miljøstyrelsen vil dermed ikke skulle tage stilling til, hvorvidt der

fortrinsvis bør ske klapning i søterritoriet i sager, hvor der søges om klapning i den eksklusive

økonomiske zone.

Kravet i de gældende regler om, at HELCOM-Kommissionen skal høres, inden der meddeles

tilladelse til klapning i Danmarks eksklusive økonomiske zone i Østersøområdet, vil fortsat

gælde, og der vil således skulle sendes en høring til HELCOM-Kommissionen i tilfælde, hvor

der søges om klapning i den eksklusive økonomiske zone i Østersøen.

Ophævelsen af havmiljølovens § 26, stk. 5, 1. pkt., ændrer ikke på den generelle praksis for at

meddele tilladelse til klapning, som altid kræver en konkret afvejning af saglige hensyn og en

vurdering af de miljømæssige påvirkninger. Det er derfor også Miljøministeriets opfattelse, at

den foreslåede ændring ikke vil betyde en lempeligere praksis for meddelelse af tilladelse til

klapning i den eksklusive økonomiske zone.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.2.4. Påbud om udjævning af toppe af klapmateriale på en klapplads i henhold til vilkår i

klaptilladelsen

2.2.4.1. Gældende ret

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Efter havmiljølovens § 26, stk. 1, meddeler miljøministeren tilladelse til og fører tilsyn med

klapning. Kompetencen er delegeret til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen varetager bl.a. tilsyns-

forpligtelsen gennem indrapporterede data og informationer fra tilladelsesindehaveren, og

eventuelle oplysninger, som Miljøstyrelsen modtager fra andre myndigheder og borgere.

Miljøstyrelsen kan stille en række vilkår i tilladelsen til klapning om bl.a. fremgangsmåden

herunder optagning og udlægning, tilsyn og sikkerhedsforanstaltninger m.v., jf. § 27, stk. 1, 2.

pkt. Typiske vilkår i en klaptilladelse kan være, at materiale der klappes, skal fordeles jævnt på

klappladsen. Miljøstyrelsen kan ligeledes stille krav om, at tilladelsesindehaver skal måle mind-

stedybden på klappladsen efter endt klapning og indrapporterer det til Miljøstyrelsen. Vilkårene

skal primært sikre, at mindstedybden på klappladsen ikke mindskes til gene for sejlads, og for

at minimere risikoen for grundstødning.

De data som skal indrapporteres efter endt klapning til Miljøstyrelsen om, hvor der er klappet,

hvad mindstedybden er målt til, mængden der bliver klappet samt øvrige data, vil i nogle til-

fælde kunne danne baggrund for vurdering af, om vilkår i klaptilladelsen om bl.a. mindstedyb-

den er overholdt ved at sammenligne målinger efter endt klapning, med de krav til mindste-

dybde, som der er givet i klaptilladelsen.

I andre tilfælde, hvor Miljøstyrelsen ikke ud fra de indrapporterede data kan se, om der er klap-

pet i strid med vilkårene, men hvor Miljøstyrelsen gøres opmærksom på uhensigtsmæssige for-

hold på en klapplads fra andre myndigheder eller borgere, vil der kunne være en formodning

om, at der er klappet i strid med vilkårene i en klaptilladelse.

Efter havmiljølovens § 45 b, skal tilsynsmyndigheden foranledige et ulovligt forhold lovlig-

gjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Bestemmelsen forpligter Miljøstyrelsen

til, som tilsynsmyndighed at sikre en effektiv håndhævelse af havmiljøloven, undtagen i de

tilfælde, hvor forholdet er bagatelagtigt. I praksis anvendes bestemmelsen til bl.a. at udstede

indskærpelser over for en tilladelsesindehaver for forhold, som vurderes ikke at være i overens-

stemmelse med klaptilladelsen.

I medfør af havmiljølovens § 59, stk. 1, nr. 2, kan der straffes med bøde, hvis havbundsmateriale

klappes i strid med vilkår, der er stillet i en klaptilladelse efter havmiljølovens § 27.

Miljøministeren kan efter havmiljølovens § 42 a foretage indgreb overfor skibe, herunder for-

byde et skib at forsætte sejlads, hvis der er sket eller er fare for udtømning eller udledning, som

er i strid med love og forskrifter efter loven, og forbuddet eller påbuddet er nødvendigt for at

forhindre eller bekæmpe forurening af havet eller luften.

Bestemmelsen i havmiljølovens § 42 a forudsætter, at der er tale om udtømning eller udledning

og at et evt. påbud er nødvendigt for at bekæmpe forurening af havet. Bestemmelsen vil derfor

ikke kunne anvendes i den situation, hvor der dumpes havbundsmateriale på havbunden i strid

med et vilkår om opretholdelse af en bestemt mindstedybde, eftersom der i den situation ikke

vil være en akut fare for forurening, men snarere en fare for sejladssikkerheden i området, og

eftersom klapningen i sig selv forudgående er tilladt af myndighederne.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

2.2.4.2. Miljøministeriets overvejelser

Der er med den politiske aftale om Danmarks Havplan fra juni 2023, som blev indgået mellem

regeringen og samtlige af Folketingets partier, sikret en ambitiøs tilgang til beskyttelsen af hav-

miljøet. Havplanen omfatter derfor bl.a. også tiltag for klapning med henblik på at reducere

skadesvirkningerne fra klapning.

Et af tiltagene for klapning er, at sikre bedre kontrol med vilkårene i en klaptilladelse og at give

den fornødne hjemmel til efterlevelse heraf. Det er endvidere Miljøministeriets vurdering, at

tiltaget vil bidrage til at sikre de sikkerhedsmæssige forhold på klappladsen, særligt i forhold

til sejladssikkerheden, men også sikre, at vilkår der er givet i klaptilladelsen efterkommes.

Det er Miljøministeriets vurdering, at der i de gældende regler i havmiljøloven ikke er hjemmel

til at kunne udstede et påbud til tilladelsesindehaveren af en klaptilladelse til at udjævne toppe

af klapmateriale på klappladsen i overensstemmelse med tilladelsen. Påbudsbestemmelserne i

havmiljølovens § 42 a, vurderes ikke at kunne anvendes i tilfælde, hvor der er klappet i strid

med en klaptilladelse, eftersom der ikke vil være tale om akut fare for forurening af havet.

Havmiljølovens § 45 b anses derudover ikke for at være tilstrækkelig hjemmel til at kunne

udstede et sådant påbud, da der er tale om en mere generel håndhævelsesbestemmelse.

2.2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at miljøministeren kan meddele et påbud om udbedring af forholdene på en klap-

plads, hvis vilkår i klaptilladelsen om mindstedybde og fordeling af klapmateriale jævnt på

klappladsen, ikke er overholdt. Det forudsættes, at kompetencen til at udstede påbuddet dele-

geres til Miljøstyrelsen ved ændring af bekendtgørelse nr. 1514 af 25. juni 2016 om delegation

af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Miljøstyrelsen vil kunne meddele et påbud til in-

dehaveren af en klaptilladelse i de tilfælde, hvor Miljøstyrelsen gennem data eller oplysninger

fra andre myndigheder eller borgere, vurderer, at der er klappet i strid med vilkårene i en klap-

tilladelse. Udbedring af forholdene på en klapplads i overensstemmelse med påbuddet skal ske

for tilladelsesindehavers egen regning og inden for de øvrige vilkår der er stillet i klaptilladel-

sen.

Et påbud efter den foreslåede bestemmelse vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenæv-

net af afgørelsens adressat, jf. de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 13 og 16.

Der vil i medfør af den foreslåede § 1, nr. 21, kunne straffes med bøde for manglende overhol-

delse af det foreslåede påbud i § 1, nr. 3.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, 13, 16 og 21 og bemærkningerne hertil.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

2.3. Anden bortskaffelse og udledning af stoffer til havet fra offshore platforme, herunder

-lagringsplatforme mm.

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. CO

-lagring og platformsbegrebet

Geologisk lagring af CO

i undergrunden reguleres af lov om anvendelse af Danmarks under-

grund (undergrundsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023. Tilladelse til

geologisk lagring af CO

skal meddeles efter denne lovs § 23. Geologisk lagring af CO

endvidere reguleret i bekendtgørelse nr. 1425 af 30. november 2016 om geologisk lagring af

CO2 m.v. (CCS-bekendtgørelsen), som sammen med undergrundsloven gennemfører Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv nr. 31 af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid

(CCS-direktivet).

De gældende regler om meddelelse af tilladelser til geologisk lagring af CO

i den danske un-

dergrund fremgår af undergrundslovens kapitel 6 om anden anvendelse og kapitel 6 a om sær-

lige bestemmelser om geologisk lagring og rørført transport af CO

Det fremgår af undergrundslovens § 23 e, stk. 2, nr. 2, at der ved CO

-lagringslokalitet forstås,

et bestemt område med tilhørende volumen inden for en geologisk formation, der anvendes til

geologisk lagring af CO

, og tilhørende anlæg på jordoverfladen og injektionsanlæg.

Havmiljøloven finder anvendelse på platforme på havet, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 3. Begrebet

»platform« omfatter efter lovens forarbejder såvel bevægelige som fast anbragte platforme. Ved

platforme tænkes primært på boreplatforme, men også andre anlæg på havet, for eksempel er

vindmølleanlæg omfattet af begrebet, jf. lov nr. 476 af 30. juni 1993, jf. Folketingstidende 1992-

1993, tillæg A, spalte 7314.

Ved CO

-lagringsplatform forstås således i dette lovforslag, faste og mobile indretninger eller

en kombination af sådanne indretninger, herunder injektions-, lager og afskibningsenheder, når

de anvendes i forbindelse med CO

-lagring efter undergrundsloven.

2.3.1.2. Udledning i havet og anden bortskaffelse af stoffer og materialer fra offshore olie- og

gasplatform

Havmiljølovens § 30 bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om udledning i havet af

stoffer og anden bortskaffelse af stoffer og materialer, der stammer fra undersøgelse eller ud-

nyttelse af undersøiske mineralforekomster, herunder kulbrinter.

Ved undersøiske mineralforekomster forstås almindeligvis kulbrinter og andre råstoffer i un-

dergrunden under havbunden. Andre råstoffer i undergrunden er defineret i undergrundsloven

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

som, kulbrinter, svovl, stensalt, kalisalt, brom og ædle luftarter som helium. Kulbrinter er bl.a.

olie og gas.

Havmiljølovens § 30 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 571 af 23. maj 2023 om udledning i havet

af stoffer og materialer fra offshore olie- og gasanlæg og om monitorering i havet omkring

anlæggene (udledningsbekendtgørelsen). Olie- og gasanlæg er defineret i udledningsbekendt-

gørelsens § 3, som faste eller mobile indretninger (platforme), når de anvendes til efterforsk-

ningsboringer, brøndvedligeholdelses- og stimulationsaktiviteter, produktionsboringer, injekti-

onsboringer og til produktion af olie- og gasforekomster i undergrunden under havet samt rør-

ledninger og andre anlæg til transport af sådanne kulbrinter.

Efter havmiljølovens § 55, stk. 3, er ejeren eller den ansvarlige for driften af en platform og et

tilsluttet rørledningssystem beliggende inden for sikkerhedszonen, som anvendes i forbindelse

med efterforskning, produktion eller transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk

kontinentalsokkelområde, forpligtet til vederlagsfrit at stille transport til og fra et anlæg, herun-

der overførsel af udstyr, kost og logi og andre fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndighe-

den i forbindelse med tilsynsvirksomhed på anlægget efter loven eller regler udstedt i medfør

af loven.

Forpligtelsen til at stille transport mm. til rådighed gælder dog alene for operatøren eller ejerne

af olie- og gasplatforme i henhold til havmiljølovens § 55, stk. 3, eftersom bestemmelsen alene

vedrører anlæg, der anvendes til efterforskning, produktion eller transport af kulbrinter.

2.3.1.3. Udledningsbekendtgørelsen for olie- og gasplatforme

Udledningsbekendtgørelsen fastsætter regler om udledning i havet af stoffer og materialer fra

olie- og gasanlæg, der opererer på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkelområde,

herunder med baggrund i de beslutninger og anbefalinger, der vedtages af Oslo Paris Kommis-

sionen under Konventionen for beskyttelse af havmiljøet i Nordøst-Atlanten (OSPAR-Konven-

tionen).

De udledninger, der er omfattet af bekendtgørelsen er enhver bortskaffelse i eller til havet, her-

under til havbunden og undergrunden, af stoffer og materialer fra olie- og gasanlæg. Det om-

fatter bl.a. produceret vand, som er vand fra olie- og gasreservoir, dispergeret olie, som er mi-

kroskopiske oliedråber suspenderet og spredt i produceret vand. Stoffer og materialer defineres

også som offshorekemikalier (som er fastsat i medfør af OSPAR-konventionen), olie udledt

med produceret vand, olieholdigt kalkslam og sand, og borespåner. Vaskevand og indholdet af

kemi i vaskemidler mv., er også nogle af de stoffer, som i dag reguleres i udledningsbekendt-

gørelsen.

Udledning af stoffer og materialer fra et olie- og gasanlæg må kun finde sted efter tilladelse fra

Miljøstyrelsen, jf. udledningsbekendtgørelsens § 3. Der kan kun meddeles tilladelse, hvis Mil-

jøstyrelsen vurderer, at operatøren af platformen har truffet de nødvendige foranstaltninger til

at forebygge og begrænse forureningen, og det sker uden at kunne påføre omgivelserne forure-

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

ning, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, jf. udlednings-

bekendtgørelsens § 6. Bekendtgørelsen sikrer derudover, at Miljøstyrelsen kan stille krav om,

at operatøren skal overvåge havmiljøet, herunder at udføre undersøgelser, monitorere havbund

og vandsøjle, samt foretage risikobaserede miljøvurderinger for egen regning.

Miljøstyrelsen skal som tilsynsmyndighed som minimum hvert tredje år gennemføre fysiske

tilsyn på olie- og gasplatforme, jf. udledningsbekendtgørelsens § 14, stk. 2, og vil i den forbin-

delse kunne stille krav om at operatøren af en offshore olie- og gasplatform stiller transport til

og fra platformen til rådighed samt kost og logi.

Eftersom udledningsbekendtgørelsen er en udmøntning af bemyndigelsen i havmiljølovens §

30, som kun finder anvendelse for olie- og gasplatforme, vil bekendtgørelsen ikke kunne finde

anvendelse på udledninger mm. fra offshore CO

-lagringsplatforme.

2.3.1.4. OSPAR-konventionen

OSPAR-konventionen, hvis formål er beskyttelse af havmiljøet i det Nordøstlige Atlanterhav,

blev undertegnet den 22. september 1992 og trådte i kraft den 25. marts 1998. Danmark tiltrådte

konventionen i 1995, og den finder anvendelse for de danske dele af Nordsøen, Skagerrak og

Kattegat, inklusiv indre danske territorialfarvande, samt for Færøerne og den østlige del af

Grønland.

OSPAR-konventionen regulerer offshoreanlæg, som er defineret som alle menneskeskabte kon-

struktioner, anlæg eller skibe, eller dele heraf, der flyder eller står fast på havbunden, og som

er anbragt i det maritime område med henblik på offshore-virksomhed. Offshore-virksomhed

er defineret som aktiviteter i det maritime område med henblik på efterforskning efter samt

vurdering og udnyttelse af flydende og luftformige hydrocarboner, jf. konventionens artikel 1,

litra j og l.

Olie- og gasanlæg er således det eneste, som er reguleret af OSPAR-konventionen. Udledninger

og anden bortskaffelse af stoffer og materialer fra offshore olie- og gasanlæg er i Danmark

reguleret i

henhold til OSPAR’s anbefalinger og vejledninger.

Der er vedtaget anbefalinger og retningslinjer for udledning og anden bortskaffelse af stoffer

og materialer fra offshore olie- og gasanlæg i regi af OSPAR-konventionen. Det drejer sig bl.a.

om OSPAR’s afgørelse

(decision) om et harmoniseret obligatorisk kontrolsystem for brugen og

reduktionen af udledninger af offshorekemikalier, og vejledning om vurdering af stoffers ke-

miske farlighed, som anvendes og udledes i forbindelse med offshoreaktiviteter i forbindelse

med det harmoniserede pre-screening skema for offshorekemikalier.

OSPAR’s anbefalinger og retningslinjer for udledning og anden bortskaffelse af stoffer og ma-

terialer finder således alene anvendelse for olie- og gasanlæg og ikke for CO

-lagringsplat-

forme.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

2.3.1.5. MARPOL-konventionen og udtømning i havet

I havmiljølovens § 4, stk. 1, defineres udtømning som enhver udledning, udflydning eller bort-

skaffelse i havet af stoffer eller materialer, der stammer fra den normale drift af skibe eller

bevægelige eller fast anbragte platforme. Udtømning i havmiljøloven skal forstås i overens-

stemmelse med

FN’s søfartsorganisations IMO’s konvention om

forebyggelse af forurening fra

skibe (MARPOL-konventionen).

MARPOL´s anneks I regulerer udtømning af olie, definerer platforme, som olie- og gasplat-

forme. I medfør af havmiljølovens § 11, stk. 3, kan miljøministeren fastsætte regler om udtøm-

ning af olie til opfyldelse af internationale aftaler. Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse nr.

539 af 22. maj 2017 om udtømning af olie fra skibe (olieudtømningsbekendtgørelsen, som alene

gælder for skibe, jf. § 1, stk. 1. Reglerne om udtømning af olie i MARPOL finder således alene

anvendelse for olie- og gasanlæg, og havmiljølovens regler om udtømning af olie finder alene

anvendelse for skibe. Dermed er udledninger af olie fra offshore CO

-lagringsplatforme således

ikke omfattet af MARPOL anneks I eller reglerne i olieudtømningsbekendtgørelsen.

De øvrige regler i MARPOL og havmiljøloven anses heller ikke for at finde anvendelse i for-

bindelse med udledninger og anden bortskaffelse af stoffer og materialer fra offshore CO

-lag-

ringsplatforme. MARPOL anneks II om flydende stoffer der transporteres i bulk, gælder alene

for skibe, jf., § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 286 af 28. februar 2023 om kategorisering, klassi-

fikation, transport samt udtømning af flydende stoffer. Udtømning af vaskevand som er regu-

leret af MARPOL anneks V om affald, og af bekendtgørelse nr. 537 af 22. maj 2017 om ud-

tømning af affald fra skibe og platforme (affaldsbekendtgørelsen), gælder endvidere alene for

olie- og gasplatforme, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 5, jf. havmiljølovens § 23.

2.3.1.6. Dumpning i havet

Dumpning i havet

er reguleret af internationale konventioner, herunder IMO’s Londonprotokol,

hvis formål er at forhindre havforurening ved dumpning af affald og andre stoffer samt de re-

gionale havkonventioner OSPAR og HELCOM, der danner grundlaget for havmiljølovens reg-

ler om dumpning.

Ved dumping forstås, enhver bortskaffelse i havet, på havbunden og under havbunden, - som

ikke er udtømning

–

af stoffer og materialer fra eller sammen med skibe, fly eller bevægelige

eller fastanbragte platforme, jf. havmiljølovens § 4, stk. 2. Udtømning fra skibe og platforme,

som er reguleret af MARPOL, falder således uden for dumpningsbegrebet.

Af Londonprotokollens artikel 4.3. fremgår det, at bortskaffelse og lagring af stoffer og mate-

rialer, der stammer fra eller er relateret til indvinding af olie og gas, ikke er omfattet af Lon-

donprotokollen. En lignende bestemmelse findes dog ikke for udledninger og anden bortskaf-

felse af stoffer og materialer fra CO

-lagringsplatforme.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Der gælder et generelt forbud mod dumpning i havet i medfør af havmiljølovens § 25, stk. 1,

bortset fra dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning), og geologisk lagring af CO

under havbunden. Det vil sige, at strømmen af CO

, som lagres under havbunden, ikke er dump-

ning. Det omfatter dog alene CO

, og ikke de øvrige kemikalier og stoffer som anvendes i for-

bindelse med lagringen til f.eks. at sikre brøndens funktioner, og som også ender op under hav-

bunden eller i havet.

Dumpning inkluderer ikke anbringelse i havet af stoffer eller materialer, hvis anbringelse sker

med andet formål end bortskaffelse, jf., Londonprotokollens artikel 4.2.2. og havmiljølovens §

4, stk. 2, nr. 1. Dog må udledninger mv., hvis formål ikke er bortskaffelse, ikke stride mod

Londonprotokollens formål.

Som eksempler på, hvad der falder uden for dumpningsbegrebet - fordi formålet ikke er bort-

skaffelse - nævnes der i de specielle bemærkninger til havmiljølovens § 4, stk. 3, nr. 1, opfyld-

ning af havområder med henblik på anlæg af kunstige øer på søterritoriet eller bygning af diger,

hvis der heri ikke sker en skjult affaldsbortskaffelse, jf. lov nr. 476 af 30. juni 1993, jf. Folke-

tingstidende 1992-1993, tillæg A, spalte 7317-7318.

Udledninger og anden bortskaffelse af stoffer og materialer til havet fra offshore CO

-lagring-

splatforme er dermed ikke omfattet af havmiljølovens bestemmelser om dumpning.

2.3.1.7. Begrebet anden bortskaffelse

Det fremgår af havmiljølovens § 4, stk. 3, nr. 2., at udtømning og dumpning ikke anses som

udledning i havet af stoffer eller materialer, der er en direkte følge af undersøgelse eller udnyt-

telse af undersøiske mineralforekomster, jf. kapitel 10. Det vil sige, at udledninger fra offshore

indvinding af olie og gas ikke er omfattet af reglerne om udtømning eller dumpning.

Det fremgår af forarbejderne til nyaffattelsen af havmiljøloven i 1993, at der ved begrebet ”an-

den bortskaffelse”

tænkes på afbrænding af væske, herunder naturgas, i forbindelse med brønd-

testning, brøndstimulering m.v. og på afbrænding af farlige gasarter i forbindelse med hydro-

caboner, herunder naturgas. Endvidere tænkes på bortskaffelse via eller injektion under hav-

overfladen. Således vil stoffer der ender op under havbunden ifm. olie og gasindvinding ikke

være at anse som dumpning, men er omfattet af begrebet ”anden bortskaffelse”.

At udledninger og injektion af stoffer ifm. indvinding af olie og gas ikke er udtømning eller

dumpning, jf. havmiljølovens § 4, stk. 3, nr. 2, er i overensstemmelse med Londonprotokollens

artikel 4.3, hvorefter udledninger og bortskaffelse, som er en direkte følge eller relateret til

undersøgelse eller udnyttelse af undersøiske mineralforekomster, falder uden for Londonproto-

kollens anvendelsesområde. Det samme gør sig gældende i henhold til OSPAR-konventionens

anneks III artikel 3.1. og 3.2.

2.3.2. Miljøministeriets overvejelser

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Med de politiske aftaler for fangst og geologisk lagring af CO

(CCS) er det besluttet, at der

skal være mulighed for CO

-lagring i Danmark under forudsætning af, at det foregår under

forsvarlige sikkerheds- og miljømæssige forhold. Tilladelse til lagring af CO

i undergrunden

under havbunden meddeles i henhold til undergrundslovens § 23 af Energistyrelsen.

Havmiljølovens regler for udledning og anden bortskaffelse af stoffer og materialer til havet fra

offshore platforme, er udformet på et tidspunkt, hvor de eneste offshore platforme var med

henblik på aktiviteter i forbindelse med indvinding af kulbrinter (olie og gas). CO

er kemisk

set ikke at anse som en kulbrinte eller som et andet undersøisk mineral. Udledninger og anden

bortskaffelse fra CO

-lagringsplatforme er dermed ikke omfattet af havmiljølovens § 30 eller

udledningsbekendtgørelsen.

Det er endvidere Miljøministeriets vurdering, at udledninger og anden bortskaffelse af stoffer

og materialer fra offshore CO

-lagringsplatforme ikke er omfattet af reglerne om udtømninger

af olie eller affald fra skibe og platforme, eftersom reglerne for olie er begrænset til at gælde

for skibe og reglerne om udtømning af affald er begrænset til at gælde for olie- og gasplatforme.

Det er ligeledes Miljøministeriets vurdering, at reglerne om dumpning i Londonprotokollen og

havmiljøloven ikke finder anvendelse for udledninger og anden bortskaffelse af stoffer og ma-

terialer fra offshore CO

-lagringsplatforme idet formålet med de anvendte stoffer og materialer

ikke er bortskaffelse, men en følge af den offshoreaktivitet som sker i forbindelse med lagrin-

gen. Det er Miljøministeriets vurdering, at udledninger til havet og anden bortskaffelse, ikke

er at anse som dumpning, eftersom stofferne enten er naturligt forekommende eller tilsættes til

brønden og platformen, for at sikre de sikkerhedsmæssige forhold omkring injektionen eller

korrekt injektion af CO

´en i undergrunden under havbunden. Udledninger anses derfor som en

direkte følge af selve aktiviteten med lagring af CO

, og ikke med henblik på bevidst bortskaf-

felse.

Udledninger af stoffer i forbindelse med indvinding af olie og gas, er i øvrigt ikke at anse som

dumpning, hvilket følger direkte af Londonprotokollen og havmiljølovens § 4, stk. 1, nr. 2.

-lagringsplatforme kan være tidligere olie- og gasplatforme, hvorfor de tidligere anvendte

brønde til indvinding af olie og gas også kan anvendes til CO

-lagring. Ved etablering af nye

-lagringsplatforme vil det derfor være nødvendigt at etablere brønde og boringer. Det er

Miljøministeriets vurdering, at de stoffer og materialer der i dag anvendes, udledes og bortskaf-

fes i forbindelse med olie- og gasaktiviteter i henhold til udledningsbekendtgørelsen og hav-

miljølovens § 30, er meget lig de stoffer der anvendes, udledes og bortskaffes, som en følge af

eller i tilknytning til CO

-lagringen.

Det kan bl.a. være processpildevand som indeholder naturligt forekommende stoffer fra reser-

voiret og rester af tilsatte

”offshore kemikalier”. Kemikalierne tilsættes bl.a. for at forhindre, at

de rør, som leder CO

´en til reservoiret fra platformen, ikke ruster (antikorrosionsmidler), for

at hindre tilgroning i rørene (desinfektionsmidler), eller for at rense vandet (vandklaringsmid-

ler) eller for at rense platformen med henblik på at sikre de sikkerhedsmæssige forhold. Opera-

tøren er forpligtet til i videst muligt omfang at minimere udledningen af stofferne. Det kan dog

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

ikke undgås at nogle af stofferne ender i de geologiske formationer under havbunden, eller at

processpildevandet, som kan indeholde olierester, udledes til havet. Det samme gælder for va-

skevand, som anvendes til at vaske platformen fri for olie og snavs, som ikke altid vil kunne

opsamles, og derfor medfører udledninger til havet.

På den baggrund vurderer Miljøministeriet at udledninger og anden bortskaffelse af stoffer og

materialer fra offshore CO

-lagringsplatforme bør reguleres på samme måde som offshore olie-

og gasplatforme, for at sikre beskyttelsen af havmiljøet.

Af hensyn til at sikre et ensartet administrationsgrundlag og det samme beskyttelsesniveau er

det ministeriets vurdering, at de relevante anbefalinger og retningslinjer fra OSPAR om udled-

ning og anden bortskaffelse af stoffer fra olie- og gasplatforme, også bør gælde for CO

-lag-

ringsplatforme.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at udvide anvendelsesområdet for havmiljølovens § 30, stk. 1, således, at miljø-

ministeren bemyndiges til også at fastsætte regler om anden bortskaffelse og udledning i havet

af stoffer og materialer fra CO

-lagringsplatforme. Den foreslåede bemyndigelse vil indebære,

at miljøministeren kan fastsætte regler om, udledning eller anden bortskaffelse af bestemte stof-

fer ikke må finde sted, hvis det indebærer en væsentlig risiko for forurening af omgivelserne,

jf. den foreslåede § 1 nr. 7, ligesom det er tilfældet efter reglerne om udledninger fra offshore

olie og gasplatforme i den nugældende § 30, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at udvide anvendelsesområdet for havmiljølovens § 30, stk. 3, til også

at gælde for ejere eller brugere af CO

-lagringsplatforme eller andre offshore-platforme. Der-

med kan de forpligtes til for egen regning at gennemføre og indsende resultater af undersøgelser

af havmiljøets fysiske, kemiske og biologiske tilstand til afdækning af eventuelle miljømæssige

påvirkninger af havmiljøet, jf. den foreslåede § 1, nr. 8.

Det foreslås endvidere at udvide anvendelsesområdet for havmiljølovens § 55, stk. 3, om trans-

port til og fra offshoreplatforme, således at miljøministeren efter den foreslåede § 1, nr. 19, kan

fastsætte regler om, at ejeren eller operatøren af en offshoreplatform, herunder CO

-lagring-

splatforme, for egen regning skal stille transport, kost og logi til rådighed i forbindelse med

Miljøstyrelsens tilsyn.

De foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 7, 8, og 19 har til formål, at sikre et ensartet regelsæt for

udledning og anden bortskaffelse af stoffer og materialer til havet fra alle offshoreplatforme,

herunder CO

-lagringsplatforme. Bestemmelserne vil derfor også kunne anvendes til at fast-

sætte regler om udledning og anden bortskaffelse af stoffer og materialer som følge af andre

fremtidige aktiviteter fra platforme. På den måde sikres det, at det fornødne hjemmelsgrundlag

er på plads, og kan anvendes til fordel for beskyttelsen af havet i takt med udviklingen af akti-

viteter på havet.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Det forudsættes, at de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 7, 8, og 19 vil blive udmøntet i en

bekendtgørelse som har til formål, at etablere en tilladelsesordning for anden bortskaffelse og

udledning i havet af stoffer og materialer fra offshore CO

-lagringsplatforme. Bekendtgørelsen

vil således skulle danne rammen for Miljøstyrelsens behandling af ansøgninger om udledninger

og anden bortskaffelse, hvorefter ansøger skal opfylde de kriterier der fastlægges, herunder at

der skal indsendes oplysninger om de stoffer der anvendes og udledes, mængde, sammensæt-

ning mv., samt redegørelse af de potentielle påvirkninger af miljøet. Miljøstyrelsen vil kunne

stille krav om overvågning af havmiljøet, og der vil kunne straffes for overtrædelse af bekendt-

gørelsens regler.

En offshoreoperatør vil således

–

i medfør af § 1, nr. 7 og 8 - skulle søge om tilladelse til

udledning og anden bortskaffelse af stoffer og materialer til havet i alle tilfælde, hvor der fra en

offshoreplatform udføres offshoreaktiviteter. Ved offshoreaktivitet forstås bl.a. alle aktiviteter

om undersøgelse og efterforskning forud for selve udnyttelsen eller indvindingen af mineralfo-

rekomster eller i forbindelse med CO

-lagring. Offshoreaktiviteter dækker også over selve ud-

nyttelsen, indvindingen eller lagringen fra offshore platformen. Der skal dog være tale om, at

udledningen eller anden bortskaffelse af stoffer og materialer er en følge af eller i tilknytning

til offshoreaktiviteten. F.eks. vil udledninger fra evt. beboelse eller tekniske anlæg på platfor-

men, som generatorer til strøm til beboelse mv., når der ikke udføres offshoreaktiviteter, ikke

være omfattet. Sådanne udledninger kan dog være omfattet af anden lovgivning efter havmil-

jøloven.

Afgørelser om anden bortskaffelse og udledning af stoffer og materialer til havet fra offshore

-lagringsplatforme i medfør af reglerne som forudsættes udmøntet med ændringen i § 1, nr.

7, vil være omfattet af havmiljølovens regler om klage i havmiljølovens § 49-53 a. Afgørelserne

vil således kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageberettiget vil være enhver

med individuel og væsentlig interesse i sagens udfald samt alle lokale og landsdækkende for-

eninger og organisationer som har beskyttelse af natur og miljø, samt rekreative interesser, som

hovedformål. En afgørelse vil ikke have opsættende virkning.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og 19 bemærkningerne hertil.

2.4. Marin geoengineering

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Havmiljøloven

Havmiljøloven indeholder et generelt forbud mod dumpning af stoffer eller materialer i havet,

bortset fra dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning), og lagring af CO

under hav-

bunden jf. havmiljølovens § 25, stk. 1 og 3.

Dumpning er i havmiljølovens § 4, stk. 2., defineret som enhver bortskaffelse i havet, på hav-

bunden og under havbunden- som ikke er udtømning - af stoffer eller materialer fra eller sam-

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

men med skibe, fly eller bevægelige eller fast anbragte platforme og enhver bortskaffelse i ha-

vet, på havbunden og under havbunden af skibe, fly eller bevægelige eller fastanbragte plat-

forme, herunder enhver udledning, udflydning eller bortskaffelse af stoffer eller materialer, der

er bragt om bord eller transporteres med henblik på bortskaffelse eller stammer fra behandling

af stoffer eller materialer, der er bragt om bord eller transporteres med henblik på bortskaffelse.

Efter havmiljølovens § 54, stk. 1, 1. pkt., må udledning i havet af stoffer og materialer med

henblik på videnskabelig forskning i forureningsbekæmpelse eller med henblik på at bekæmpe

forurening af havet, ikke finde sted uden tilladelse fra miljøministeren. Efter lovens § 54, stk.

2, 1. pkt., kan tilladelse efter stk. 1, 1. pkt., kun gives i konkret foreliggende enkelttilfælde eller

under særlige omstændigheder for en nærmere angivet periode. I de eksklusive økonomiske

zoner eller uden for dansk søterritorium i øvrigt kan tilladelse gives af de kompetente myndig-

heder i en stat, der har tiltrådt konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet

(HELCOM-konventionen) eller konventionen om forebyggelse af forurening fra skibe (MARP-

POL-konventionen), jf. havmiljølovens § 54, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår af bemærkningerne til havmiljølovens § 54, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg

A, spalte 7347, at hjemlen navnlig er tænkt anvendt på udledning eller udspredning af kemiske

bekæmpelsesmidler (dispergering), som er en form for olieforureningsbekæmpelse, der kan

være forbundet med visse gener for havmiljøet og en nøje vurdering, herunder navnlig af de

biologiske konsekvenser, er derfor påkrævet. Tilladelsesbeføjelsen efter den gældende bestem-

melse er delegeret til Miljøstyrelsen, som har administreret bestemmelsen restriktivt.

2.4.1.2. Londonprotokollen

Londonprotokol under IMO FN´s søfartsorganisation, hvis formål er at forhindre havforurening

ved dumpning af affald og andre stoffer, blev vedtaget den 7. november 1996 og trådte i kraft

den 24. marts 2006. Danmark undertegnede protokollen den 17. april 1997, og for Danmarks

vedkommende finder den anvendelse for alle dele af Danmarks havområder, og gælder for alle

skibe, der sejler under dansk flag.

Londonprotokollen indeholder et generelt forbud mod dumpning i havet i artikel 4, stk. 1, 1.

led. Dumpning er defineret i Londonprotokollen som enhver bevidst bortskaffelse og lagring af

affald og andre materialer i havet fra skibe, fly, platforme eller andre menneskeskabte konstruk-

tioner på havet. Det omfatter derudover enhver bevidst bortskaffelse i havet af skibe, fly, plat-

forme og andre menneskeskabte konstruktioner på havet, jf. artikel 1, stk. 4.

I 2013 blev resolution LP.4(8) om ændring af Londonprotokollen vedrørende regulering af an-

bringelse af stoffer og materialer til stimulering af havets primærproduktivitet

(”ocean fertili-

zation”) og andre marin

geoengineeringaktiviteter vedtaget. Resolutionen indsætter en ny arti-

kel 5 b i Londonprotokollen, som definerer marin geoengineering som ethvert bevidst indgreb

i havmiljøet med henblik på at manipulere naturlige processer, herunder for at modvirke men-

neskeskabte klimaforandringer og/eller deres virkninger, og som har potentiale til at resultere i

skadelige påvirkninger, især hvor disse påvirkninger kan være udbredte, langvarige eller alvor-

lige.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Der indsættes også en ny artikel 6 b, hvorefter de tiltrædende parter til Londonprotokollen for-

pligtes til at forbyde anbringelsen af stoffer og materialer i havet fra skibe, fly, platforme og

andre menneskeskabte konstruktioner på havet, når det sker i forbindelse med de marin geoen-

gineeringsaktiviteter, som er oplistet i et nyt anneks 4.

Den eneste aktivitet oplistet i det nye anneks 4 er

”ocean fertilization”,

og som derfor også er

den eneste aktivitet, som i medfør af resolutionen, skal forbydes.

”Ocean fertilization” er defi-

neret som enhver menneskelig aktivitet med det hovedformål at stimulere havets primærpro-

duktivitet. Ved primærproduktivitet menes produktion af organiske stoffer i planter, alger og

fotosyntetiske cyanobakterier, som er det første led i økosystemets fødenet, da de kan lave fo-

tosyntese. Det omfatter dog ikke konventionel akvakultur, herunder havbrug eller kunstige rev.

Efter anneks 4 kan de tiltrædende parter til Londonprotokollen dog

give tilladelse til ”ocean

fertilization”

aktiviteter, hvis der er tale om forskningsprojekter, og såfremt projektet konkret

kan tillades i henhold til kriterierne i et nyt anneks 5.

Vurderingsværktøjet i det nye anneks 5 stiller krav til området, hvori det videnskabelige projekt

ønskes udført, herunder krav til beskrivelserne af områdets fysiske, geologiske, kemiske og

biologiske tilstand og vurderingen af påvirkningen af området. Der stilles derudover en række

krav til planerne for udførelsen af det videnskabelige projekt, herunder miljøvurdering af ef-

fekter og påvirkninger, risikoanalyser og planer for at minimere påvirkninger og forebygge for-

urening ved brug af overvågningsprogrammer.

Reglerne om marin geoengineering, herunder ocean fertilization, i medfør af resolution LP.4(8)

er endnu ikke trådt i kraft. Ikrafttræden kan ske, når 2/3 dele af de tiltrædende parter til Lon-

donprotokollen meddeler IMO, at de accepterer ændringerne. Derefter vil ændringerne træde i

kraft efter 60 dage. Siden resolutionen blev vedtaget i 2013, har 6 ud af i alt 54 lande accepteret

ændringen, herunder Estland, Finland, Tyskland, Holland, Norge og Storbritannien.

Selvom reglerne om marin geoengineering endnu ikke er trådt i kraft, fremgår det af de indle-

dende bemærkninger til resolutionen, at resolution LC-LP.1(2008) og LC-LP.2(2010) finder

anvendelse for alle de tiltrædende parter til Londonprotokollen, indtil ændringerne til London-

protokollen om marin geoengineering i medfør af resolutionen LP.4(8) træder i kraft.

Resolution LC-LP. 1 (2008) handler om reguleringen af

”ocean

fertilization”. I resolutionen er

det vedtaget, at aktiviteter som ”ocean fertilization” falder ind under Londonkonventionens

Londonprotokollens anvendelsesområde, og at ”ocean fertilization” kategoriseres som enhver

aktivitet, der foretages af mennesker når hovedformålet er at stimulere primær (algevækst) ak-

tivitet i havet.

I resolution LC-LP.2 (2010) vedrørende rammerne for vurderingen af videnskabelig forskning

vedrørende

”ocean fertilization”,

blev der vedtaget et vurderingsværkstøj for videnskabelig

forskning af

”ocean fertilization”

projekter. Vurderingsværktøjet er det nye anneks 5. Resolu-

tionen slår fast, at hvert enkelt projekt skal vurderes konkret ved hjælp af vurderingsværktøjet.

Det blev derudover besluttet, at de tiltrædende parter til Londonprotokollen skal anlægge et

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

forsigtighedsprincip når vurderingsværktøjet anvendes, særligt i forhold til om et projekt er

videnskabeligt validt, og ikke i modstrid med Londonkonventionens og Londonprotokollens

formål.

2.4.2. Miljøministeriets overvejelser

Marin geoengineering er en betegnelse for menneskelige indgreb i havet, hvor havets naturlige

processer påvirkes, for bl.a. at imødegå klimaforandringer. Et indgreb kan f.eks. være anbrin-

gelse af træflis eller jernspåner i havet med henblik på at stimulere primærvækst af alger, og

som dermed optager mere CO

fra atmosfæren. Når disse stoffer bliver optaget i fødekæden, og

synker til bunds, kan det medføre omfattende iltsvind. En anden metode hvorpå man forsker i

at binde en større mængde CO

i havet, er ved at manipulere med naturlige effekter og tilføje

stoffer som karbonat- eller silikatmaterialer til havet. Det kan ændre på pH værdien, carbon-

mætningen eller andre forhold og igangsætte naturlige biokemiske processer. Tilsætningsstof-

ferne kan indeholde uønskede stoffer som f.eks. nikkel (eller andre potentielt giftige stoffer),

som kan skade marine organismer, hvilke optages i fødekæden, og ende med at udgøre en trus-

sel mod menneskers sundhed og havpattedyr ved at akkumulere i fødekæden.

Forskning i marine geoengineeringsteknikker er nationalt set fortsat begrænset. Der er et sti-

gende internationalt fokus på området, og mange konkrete projekter er allerede iværksat i andre

landes havområder med det formål at nedbringe CO

-udledninger ved binding af CO

til havet

i stedet. Efterspørgslen efter løsninger, som kan være med til at nedbringe landes CO

udled-

ninger, stiger i takt med behovet for konkrete tiltag for at komme i mål med de nationalt fastsatte

reduktionsmål. Projekter for reduktion af CO

-udledninger, må efter Miljøministeriets opfat-

telse, dog ikke ske på bekostning af havmiljøet og havets økosystem. Efter Miljøministeriets

opfattelse kan marin geoengineeringsaktiviteter medføre væsentlige skadelige påvirkninger af

havet og dets økosystem.

Efter Miljøministeriets vurdering bør marin geoengineering i Danmarks havområder derfor

være genstand for regulering, som har til formål at sikre, at eventuelle forskningsprojekter kan

gennemføres på en miljømæssig forsvarlig måde, og hvor effekterne for havmiljøet analyseres

og monitoreres løbende. Det er endvidere Miljøministeriets vurdering, at regulering af marin

geoengineering bør ske ved at tiltræde ændringerne til Londonprotokollen i medfør af resolu-

tion LP.4(8).

Efter Miljøministeriets vurdering er marin geoengineering ikke omfattet af det generelle dump-

ningsforbud efter havmiljølovens § 25, stk. 1, af stoffer og materialer i havet. Definitionen af

dumpning er, at det skal ske med henblik på bortskaffelse, jf. havmiljølovens § 4, stk. 2. Marin

geoengineeringsaktiviteter er derimod defineret som et ethvert bevidst indgreb i havmiljøet,

med henblik på at manipulere naturlige processer, herunder for at modvirke menneskeskabte

klimaforandringer og/eller deres virkninger, og som har potentiale til at resultere i skadelige

påvirkninger, især hvor disse påvirkninger kan være udbredte, langvarige eller alvorlige.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Marin geoengineeringsaktiviteter betragtes heller ikke som dumpning i medfør af Londonpro-

tokollen, jf. artikel 5 b i resolutionen LP.4(8). Der sondres endvidere i regi af Londonprotokol-

len mellem dumpning af stoffer og materialer i havet og anbringelse af stoffer og materialer i

havet, eftersom teknikken ”ocean fertilization”, i Londonprotokollen er defineret som anbrin-

gelse i havet af stoffer og materialer med henblik på at påvirke havets primærproduktivitet, og

ikke som dumpning.

Efter Miljøministeriets vurdering, kan havmiljølovens § 54, stk. 1, endvidere ikke anvendes til

at regulere marin geoengineering, eftersom bestemmelsen primært har til formål at regulere

forskningsprojekter i bekæmpelse af forurening af havet. Marin geoengineering har ikke til

hensigt at bekæmpe forurening af havet, men har derimod bl.a. til formål at nedbringe CO

udledninger ved påvirkning af de naturlige processer i havet.

På den baggrund er det Miljøministeriets vurdering at marin geoengineering ikke er omfattet af

nugældende lovgivning, eller vil kunne reguleres i medfør af nugældende lovgivning.

Såfremt det besluttes med lovforslaget at tiltræde resolution LP.4(8) om ændring af London-

protokollen vedrørende anbringelse af stoffer og materialer til stimulering af havets primærpro-

duktivitet

(”ocean fertilization”) og andre marin

geoengineeringaktiviteter, vil Danmark være

forpligtet til at forbyde teknikken ”ocean fertilization”,

som er anbringelse af stoffer og mate-

rialer i havet med henblik på at stimulere havets primærproduktivitet, f.eks. stimulere algevæk-

sten. Som følge af det nye anneks 4 og 5, vil Danmark dog kunne tillade forskningsprojekter,

efter en konkret vurdering i henhold til vurderingsværktøjerne i det nye anneks 5 i Londonpro-

tokollen. Øvrige marine geoengineeringsteknikker er i regi af Londonprotokollen fortsat ure-

guleret.

Det er endvidere Miljøministeriets vurdering, at selvom resolution LP.4(8) om marin geoengi-

neering ikke træder i kraft, som følge af Danmarks accept, at resolutionen med fordel kan danne

grundlag for nationale regler om marin geoengineering, og sende et signal om, at Danmark

tager enhver form for forurening og påvirkning af havet alvorligt.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Med dette lovforslag foreslås det således, at der i kapitel 10 indsættes en bestemmelse, hvorefter

miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om marin geoengineering, herunder til opfyl-

delse af internationale aftaler, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vedrørende indsættelse af § 33 b.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 33 b, jf. lovforslagets § 1, nr.

9, vil blive udmøntet således, at der etableres en ordning, hvor forskningsprojekter med anbrin-

gelse af stoffer og materialer i havet, som har til formål at stimulere havets primærproduktivitet,

det såkaldte ”ocean fertilization”, kun kan udføres efter tilladelse fra

miljøministeren.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Det foreslås endvidere, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, i hvilke til-

fælde og på hvilke vilkår, der vil kunne meddeles tilladelse efter det foreslåede § 33 b, stk. 1.

jf. det foreslåede § 33 b, stk. 2, jf. nærmere lovforslagets § 1, nr. 9. Det forventes i den forbin-

delse at reglerne vil afspejle vurderingsværktøjet i anneks 5 i resolution LP.4(8), og dermed

indeholde regler om ansøgningens indhold, høringsprocedurer og inddragelse af offentligheden,

risikovurderinger, prøveudtagning og analyser af påvirkningen af havmiljøet og havbunden, og

om vurdering og behandling af sager.

I medfør af den foreslåede § 1, nr. 9, forventes det, at miljøministeren vil kunne stille krav om,

at ansøger for egen regning skal foretage analyser, risikovurderinger, overvågningsprogrammer

samt peer reviews af ansøgningen i henhold til anneks 5 i resolution LP.4(8).

Miljøministeren fører tilsyn med regler udstedt efter havmiljøloven, jf. havmiljølovens § 45.

Tilsynet forventes delegeret til Miljøstyrelsen i henhold til havmiljølovens § 48. Den foreslåede

bekendtgørelse om marin geoengineering og tilladelsesordningen for forskningsprojekter med

ocean fertilization, forventes således at høre under Miljøstyrelsens tilsyn.

Overtrædelse af reglerne udstedt i medfør af bemyndigelsen efter den foreslåede § 33 b, stk. 1,

i medfør af lovforslagets § 1, nr. 9, vil kunne straffes med bøde efter den foreslåede § 1, nr. 22.

Hvis Folketinget vedtager lovforslaget, vil vedtagelsen indebære, at Folketinget giver samtykke

til, at Danmark kan tiltræde resolution LP.4(8) om ændring af Londonprotokollen vedrørende

anbringelse af stoffer og materialer til stimulering af havets primærproduktivitet

(”ocean

ferti-

lization”) og andre marin

geoengineeringaktiviteter, jf. grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt. IMO

vil efter vedtagelsen - gennem Udenrigsministeriet - således blive informeret om, at Danmark

tiltræder resolution LP.4(8) om ændring af Londonprotokollen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 22, og bemærkningerne hertil.

2.5. Udvidelse af den eksterne beredskabsplan for platforme på havet

2.5.1. Gældende ret

Havmiljøloven finder anvendelse på alle danske skibe, luftfartøjer, platforme og rørledninger,

uanset hvor de befinder sig. Loven finder derudover bl.a. anvendelse på alle ikke danske plat-

forme, der befinder sig på dansk søterritorium eller på dansk kontinentalsokkelområde, jf. hav-

miljølovens § 2, stk. 1, nr. 3. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at der ved

platforme tænkes primært på boreplatforme, men også andre havanlæg, som f.eks. vindmølle-

anlæg på havet, er omfattet af loven, jf. lov nr. 476 af 30. juni 1993, jf. Folketingstidende 1992-

1993, tillæg A, spalte 7314.

Danmarks havområde består af søterritoriet, som er det indre og ydre territorialfarvand, samt

Danmarks eksklusive økonomiske zoner. Søterritoriet går ud til 12 sømil fra de til enhver tid

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

gældende basislinjer, som er linjer trukket således, at afstanden fra ethvert punkt på disse linjer

til det nærmeste punkt på basislinjen er 12 sømil (22.224 m), jf. lov om afgrænsning af søterri-

toriet. Ved eksklusive økonomiske zoner forstås havområder uden for og stødende op til søter-

ritoriet indtil en afstand af 200 sømil fra de til enhver tid gældende basislinjer, jf. lov om eks-

klusive økonomiske zoner. Dansk kontinentalsokkelområde er sammenfaldende med de eks-

klusive økonomiske zoner.

Forsvarsministeren forestår i samarbejde med redningsberedskabet og andre myndigheder, som

ministeren bemyndiger hertil bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet og de kyst-

nære dele af søterritoriet, jf. havmiljølovens § 34. Opgaven med redningsberedskabet er henlagt

til Forsvarskommandoen, som således varetager opgaven med håndtering af forureningshæn-

delser med olie eller kemikalier fra skibe. Forsvarskommandoen har udarbejdet en beredskabs-

plan for det statslige beredskab

. Olie- og kemikalieforurening fra offshore platforme hører dog

ikke under Forsvarskommandoen.

I tilfælde af olie- eller kemikalieforurening af havet fra platforme eller rørledninger påhviler

det ejeren, eller den der er ansvarlig for driften af platformen eller rørledningen, straks at iværk-

sætte den interne beredskabsplan, og påbegynde bekæmpelsen af forureningen, medmindre den

ansvarlige for driften er forpligtet hertil efter § 47 c. Miljøministeren kan meddele påbud om,

hvilke bekæmpelsesforanstaltninger ejeren skal iværksætte, og fastsætte regler om beredskabet,

herunder hvilket mandskab, materiel mv. der skal være til rådighed i tilfælde af uheld på an-

lægget, jf. havmiljølovens § 34 a.

Miljøministeren skal derudover, efter forhandling med forsvarsministeren, og under inddra-

gelse af den ansvarlige for driften af en platform, lave en ekstern beredskabsplan for bekæm-

pelse af olie- og kemikalieforurening af havet fra offshore platforme og evt. tilsluttede rørled-

ningssystemer, jf. havmiljølovens § 34 b. Bestemmelsen er en gennemførelse af artikel 29 og

bilag VII og VIII i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 12. juni 2013 om sikkerheden i

forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter (offshoresikkerhedsdirektivet) jf. lov nr. 1499

af 23. december 2014. Kompetencen til at udarbejde den eksterne beredskabsplan er delegeret

til Miljøstyrelsen. Efter havmiljølovens § 34 b omfatter den eksterne beredskabsplan alene off-

shore olie- og gasplatforme.

Der er i bekendtgørelse nr. 909 af 10. juli 2015 om beredskab ved forurening af havet fra olie-

og gasanlæg, rørledninger og andre platforme (beredskabsbekendtgørelsen) fastsat regler om

både det interne og det eksterne beredskab. Reglerne om den eksterne beredskabsplan er fastsat

i bekendtgørelsens kapitel 6 og bilag 2. Planen skal bl.a. omfatte en beskrivelse af myndighe-

dernes procedurer ved underretning om spild og hvilke procedurer for alarmering og bered-

skabsindsats, der sættes i værk ved underretning, og en beskrivelse af de tiltag, der som led i

den eksterne beredskabsplan, kan sættes i værk for at yde bistand til den indsats, der sættes i

værk af operatøren af en olie- og gasplatform.

https://www.forsvaret.dk/globalassets/fko---sovarnet/svk/dokumenter/havmiljo/-beredskabsplan-del-i--rettelse-

2-1-.pdf

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Efter beredskabsbekendtgørelsens § 18 skal Miljøstyrelsen også udarbejde en samlet ekstern

beredskabsplan bestående af den eksterne beredskabsplan efter havmiljølovens § 34 b, og den

eksterne beredskabsplan udarbejdet i medfør af § 45 b i offshoresikkerhedsloven, lovbekendt-

gørelse nr. 125 af 6. februar 2018, og videresende den til Europa-Kommissionen, samt til andre

medlemsstater i EU og tredjelande, der kan blive berørt af en større ulykke. Den eksterne be-

redskabsplan efter offshoresikkerhedslovens § 45 b, udarbejdes af Arbejdstilsynet og omhand-

ler sikkerheden og sundheden på offshore olie- og gasaktiviteter.

2.5.2. Miljøministeriets overvejelser

Reglerne om den eksterne beredskabsplan i havmiljøloven finder alene anvendelse på olie- og

gasplatforme. Uheld, og forureningshændelser af havet med olie og kemikalier vil imidlertid,

også kunne finde sted fra havvindmøller eller andre offshore platforme. Der er på den baggrund

behov for at udvide havmiljølovens § 34 b om den eksterne beredskabsplan til også at omfatte

havvindmøller og andre offshore platforme.

Det er Miljøministeriets opfattelse, at operatørernes interne beredskab, materiel, personel osv.,

i langt de fleste tilfælde vil være tilstrækkeligt til at kunne håndtere uheld og forureningshæn-

delser, men der bør dog efter Miljøministeriets opfattelse, i tilfælde af større forureningshæn-

delser, være en plan for iværksættelse af et eksternt beredskab, som også omfatter havvindmøl-

ler og andre offshore platforme, såsom CO

-lagringsplatforme.

Efter Miljøministeriets vurdering vil en udvidelse af den eksterne beredskabsplan, til også at

gælde havvindmøller og andre offshore platforme, herunder CO

-lagringsplatforme sikre, at der

er en helhedsorienteret tilgang til bekæmpelsen af større forureningshændelser på havet, uanset

om forureningen stammer fra olie- og gasplatforme, en havvindmølle eller andre offshore plat-

forme.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at udvide havmiljølovens § 34 b om den eksterne beredskabsplan, til også at om-

fatte havvindmøller og andre offshore platforme, herunder CO

-lagringsplatforme.

Som konsekvens heraf der det hensigten at ændre beredskabsbekendtgørelsen, således, at de

nærmere krav til indholdet af den eksterne beredskabsplan kommer til at omfatte havvindmøller

og andre offshore platforme, herunder CO

-lagringsplatforme.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

2.6. Forhåndstilladelse til anvendelse af dispergeringsmidler til bekæmpelse af olieforu-

rening i særlige tilfælde

2.6.1. Gældende ret

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Det følger af havmiljølovens § 34 a, at der i tilfælde af olie- eller kemikalieforurening af havet

fra offshore platforme eller rørledninger påhviler det ejeren, eller den der er ansvarlig for driften

af platformen eller rørledningen, straks at iværksætte den interne beredskabsplan, og påbegynde

bekæmpelsen af forureningen. Miljøministeren kan meddele påbud om, hvilke bekæmpelses-

foranstaltninger ejeren skal iværksætte, og fastsætte regler om beredskabet, herunder hvilket

mandskab, materiel mv. der skal være til rådighed i tilfælde af uheld på anlægget. Kompetencen

er delegeret til Miljøstyrelsen.

De nærmere regler om beredskaber er fastsat i bekendtgørelse nr. 909 af 10. juli 2015 om be-

redskab ved forurening af havet fra olie- og gasanlæg, rørledninger og andre platforme (bered-

skabsbekendtgørelsen). Operatøren af en olie- og gasplatform og den ansvarlige for driften af

en rørledning eller en anden platform, skal opretholde et beredskab, som i tilfælde af forurening

af havet fra platformen eller rørledningen kan bekæmpe forureningen, jf. beredskabsbekendt-

gørelsens § 2. Beredskabet skal bl.a. kunne bekæmpe forurening med stoffer, der forbliver fly-

dende på vandoverfladen, og som kun er ringe vandopløselige, ved at foretage indkredsning,

optagning og transport af forureningen. Der skal derudover regelmæssigt afholdes øvelser i

brugen af materiellet og i beredskabsprocedurerne. Miljøstyrelsen skal i god tid gøres bekendt

med tidspunktet for og indholdet af planlagte øvelser og kan efter anmodning deltage i disse,

jf. beredskabsbekendtgørelsens §§ 14 og 15.

Operatørernes interne beredskabsplan, skal godkendes af Miljøstyrelsen i henhold til bered-

skabsbekendtgørelsens § 5, også såfremt der sker væsentlige ændringer heraf, jf. § 6. Hvis

Miljøstyrelsen i tilfælde af forurening af havet fra en olie- og gasplatform, en rørledning eller

en anden platform vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at det statslige beredskab bistår i bekæm-

pelsen af forureningen, iværksætter Den Værnsfælles Forsvarskommando på anmodning fra

Miljøstyrelsen det eksterne beredskab, jf. § 7 i beredskabsbekendtgørelsen.

Udledning i havet af stoffer eller materialer med henblik på videnskabelig forskning i forure-

ningsbekæmpelse eller på at bekæmpe forurening af havet må kun finde sted efter tilladelse fra

miljøministeren, jf. havmiljølovens § 54, stk. 1, 1. pkt. Kompetencen til at meddele tilladelse

efter § 54, er delegeret til Miljøstyrelsen. Derudover kan tilladelse gives af de kompetente myn-

digheder i en stat, der har tiltrådt konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet

(HELCOM) eller konventionen om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL) i de eks-

klusive økonomiske zoner eller uden for dansk søterritorium i øvrigt.

Tilladelse til udledning i havet af stoffer og materialer med henblik på at bekæmpe forurening

i havet kan efter havmiljølovens § 54, stk. 2, kun gives i konkret foreliggende enkelttilfælde

eller under særlige omstændigheder for en nærmere angivet periode. Tilladelsen skal angive,

hvilke stoffer eller materialer, der omfattes af tilladelsen, den samlede mængde og vilkår om

opbevaring, udtagning af periodiske kontrolprøver og indberetning. Konkret foreliggende en-

kelttilfælde kan både være i tilfælde, hvor operatøren af en olie og gasplatform har iværksat

forureningsbekæmpelse i henhold til den interne beredskabsplan og i tilfælde, hvor det statslige

eksterne beredskab iværksættes, for at forhindre en større forureningshændelse.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Det fremgår af bemærkningerne til havmiljølovens § 54, at bestemmelsen indebærer, at lovens

udtømningskriterier ikke finder anvendelse på udledning af stoffer og materialer med henblik

på videnskabelig forskning af forureningsbekæmpelse eller på at bekæmpe forurening af havet.

Det fremgår også, at der navnlig tænkes på udledning eller udspredning af kemiske bekæmpel-

sesmidler (dispergering), som kan være forbundet med visse gener for havmiljøet, og at en nøje

vurdering, herunder navnlig af de biologiske konsekvenser er påkrævet, jf. Folketingstidende,

1992-1993, tillæg A, spalte 7347. Dispergeringsmidler vil ikke reducere mængden af den olie,

der er udledt til havmiljøet, men i stedet flytte olien og potentielle miljøpåvirkninger under

havoverfladen. Dispergeringsmidlet sprøjtes på olielaget i enten koncentreret eller fortyndet

tilstand. Ved brug af dispergeringsmidler kan olien dog ikke længere fjernes fra havmiljøet, og

olien vil i stedet blive i havet, hvor den kan gøre skade på havmiljøet og kun langsomt reduceres

gennem biologiske nedbrydningsprocesser.

Som reglerne i havmiljøloven er i dag, kan der kun i konkret foreliggende enkelttilfælde gives

tilladelse til anvendelse af dispergeringsmidler ved forureningshændelser. Miljøstyrelsen vil

derfor i praksis først kunne give tilladelse til anvendelse af dispergeringsmidler til bekæmpelse

af olieforurening i havet, når forureningshændelsen er opstået.

Det fremgår ligeledes af forarbejderne til havmiljølovens § 54, at den er en videreførelse af § 7

i havmiljøloven fra 1980, og at Miljøstyrelsen hidtil har administreret bestemmelsen restriktivt,

jf. lov nr. 476 af 30. juni 1993, jf. Folketingstidende 1992-1993, Tillæg A, spalte 7347. Den

restriktive praksis er videreført af Miljøstyrelsen, og der vil derfor kun gives tilladelse til an-

vendelse af dispergeringsmidler i særlige tilfælde, eftersom der findes andre og mere skån-

somme metoder at håndtere olie- og kemikalieforurening på. Særlige tilfælde kan være i situa-

tioner, hvor mængden af olie og forhold som hård vind og høje bølger mm. gør almindelige

bekæmpelsesmetoder utilstrækkelige, særligt i forhold til beskyttelsen af f.eks. et fuglebeskyt-

telsesområde, Natura 2000-område eller lignende særligt havområde.

For at Miljøstyrelsen kan agere hurtigt i en sag, hvor der ansøges om anvendelse af disperge-

ringsmidler, er det nødvendigt med en afgørelse inden for en kort tidsperiode, som maksimalt

udgør 2-3 timer for at have en brugbar effekt, med mindre der er tale om en længerevarende

udledning.

2.6.2. Miljøministeriets overvejelser

De gældende regler om beredskabsplaner i havmiljøloven har til formål at sikre, at operatørerne

og staten kan håndtere både mindre og større uheld og forureningshændelser med olie og ke-

mikalier i havet. Bekæmpelse af olieforurening af havet ved brug af dispergeringsmidler kan

kun ske ved konkret tilladelse fra Miljøstyrelsen. Som reglerne er i dag i havmiljølovens § 54

vil tilladelse først kunne gives i forbindelse med at en forureningshændelse er opstået, og ikke

som en forhåndstilladelse.

Den nuværende ordning kræver således tilstedeværelse af sagsbehandlere i Miljøstyrelsen med

tildelt kompetence og specialiseret viden om området, da en meget hurtig sagsbehandling er

afgørende for effektiviteten af indsatsen.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Det er Miljøministeriets vurdering, at bekæmpelse af forurening på havet kræver en hurtig og

effektiv indsat, og at håndteringen af forureningen skal ske så skånsomt for havmiljøet, som

muligt. En hurtig og effektiv indsats gælder især i tilfælde af større forureningshændelser, hvor

olieforurening af bl.a. kyster eller naturbeskyttelsesområder er en væsentlig risiko. Det er på

den baggrund Miljøministeriets vurdering, at den gældende ordning med krav om tilladelse til

at kunne anvende dispergeringsmidler i henhold til havmiljølovens § 54, ikke i tilstrækkelig

grad tilgodeser behovet for at kunne agere hurtigt og effektivt, eftersom tilladelse kun kan gives

efter forureningshændelsen er opstået, og som dermed potentielt kan forsikre bekæmpelsen.

Det er Miljøministeriets vurdering, at der bør være mulighed for at kunne meddele en forhånds-

tilladelse til at anvende dispergeringsmidler til brug for bekæmpelse af olieforurening af havet

i særlige tilfælde, hvor almindelige bekæmpelsesmidler ikke er tilstrækkelige.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ændre havmiljølovens § 54, stk. 2, således, at Miljøstyrelsen kan meddele for-

håndstilladelse til anvendelse af bl.a. dispergeringsmidler til brug for flere mulige forurenings-

hændelser. Der ændres ikke på, at der fortsat kan meddeles tilladelse til at udlede stoffer og

materialer til havet med henblik på videnskabelig forskning i forureningsbekæmpelse eller til

brug for at bekæmpe forurening af havet i konkret foreliggende enkelttilfælde. Der ændres end-

videre ikke på, at tilladelsen skal angive, hvilke stoffer eller materialer der omfattes af tilladel-

sen, den samlede mængde og vilkår om opbevaring, udtagning af periodiske kontrolprøver og

indberetning.

Med den foreslåede ordning vil det klart skulle fremgå af en forhåndstilladelse hvilke typer af

forureningshændelser tilladelsen vil kunne anvendes til, og at der skal være tale om særlige

omstændigheder. Særlige tilfælde vil f.eks. være i tilfælde, hvor det på grund af mængden af

olie eller særlige forhold som hård vind og høje bølger mm. gør almindelige bekæmpelsesme-

toder utilstrækkelige, særligt i forhold til beskyttelsen af f.eks. et fuglebeskyttelsesområde, Na-

tura 2000-område eller lignende særligt havområde. Den foreslåede bestemmelse lemper ikke

mulighederne for at kunne benytte dispergeringsmidler til bekæmpelse af olieforurening, men

er alene en ændring i proceduren for at opnå tilladelse.

Med den foreslåede ordning vil en forhåndstilladelse til anvendelse af dispergeringsmidler bl.a.

kunne meddeles i forbindelse med Miljøstyrelsens godkendelse af de interne beredskabsplaner

i henhold til havmiljølovens § 34 a. Tilladelsen vil skulle angive for hvilken periode tilladelsen

gælder, og i hvilke tilfælde den vil kunne anvendes samt hvilke stoffer og mængder, der vil

kunne tillades.

Med ændringen af havmiljølovens § 54, stk. 2, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 17,

finder de gældende regler for bestemmelsen også anvendelse, herunder krav til indberetning af

alle tilfælde, hvor dispergeringsmidler anvendes og Miljøstyrelsen vil kunne føre tilsyn i hen-

hold til havmiljølovens § 45, stk. 1., og beredskabsbekendtgørelsens § 20. Endvidere vil der

kunne straffes for overtrædelser i henhold til havmiljølovens § 59, stk. 1.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

2.7. Administrative bestemmelser og klageregler

2.7.1. Klageregler

2.7.1.1. Gældende ret

Havmiljølovens kapitel 15 fastsætter regler om administrative bestemmelser og klage.

Det fremgår af havmiljølovens § 49, stk. 1, at afgørelser efter loven skal meddeles skriftligt til

adressaten. Derudover skal afgørelser efter loven og efter regler fastsat i medfør af loven, med-

deles til klageberettigede personer, organisationer og myndigheder, og de myndigheder, der i

øvrigt har været inddraget i sagens behandling, jf. havmiljølovens § 52. Afgørelser skal dog

alene meddeles de foreninger og organisationer, der er nævnt i havmiljølovens § 52, stk. 2, nr.

3 og 4, når de har anmodet ministeren om underretning, jf. § 49, stk. 4 og 5.

Afgørelser, der kan påklages skal indeholde oplysninger om datoen for klagefristens udløb, at

afgørelsen kan påklages skriftligt, til hvem afgørelsen kan påklages, og at en klage skal være

modtaget inden klagefristens udløb, jf. havmiljølovens § 50.

Det fremgår af havmiljølovens § 51, stk. 1, hvilke afgørelser der kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet. Det er bl.a. afgørelser om klapning efter havmiljølovens § 26 og afgø-

relser efter kapitel 14 a om miljøskade. Det kan derudover være afgørelser om udledninger og

anden bortskaffelse af stoffer og materialer til havet fra offshore olie- og gasanlæg, som er

fastsat i medfør af havmiljølovens § 30, stk. 1.

Afgørelser efter havmiljølovens § 26, § 34 a, stk. 3 og kapitel 14 a og afgørelser efter regler

fastsat i medfør af lovens § 19 b, stk. 3, § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, og § 34 a, stk. 3, kan påklages

af enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald, jf. havmil-

jølovens § 52, stk. 1, nr. 1. Derudover er en række offentlige myndigheder, såsom Kommunal-

bestyrelsen og Sundhedsstyrelsen oplistet som klageberettigede. Det samme er Forbrugerrådet,

Danmarks Fiskeriforening, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Danmarks Rederifor-

ening, Bilfærgernes Rederiforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danske Havne, For-

eningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) og Olie Gas Danmark, jf. havmiljølovens § 52,

stk. 1, nr. 2-12.

Bestemmelsen i havmiljølovens § 52, stk. 1, blev indsat ved lov nr. 447 af 31. maj 2000 om

ændring af visse miljølove som implementerede Århuskonventionen, og blev nyaf-fattet ved

lov nr. 1401 af 27. december 2008 om ændring af havmiljøloven, hvorved kredsen af klagebe-

rettigede blev udvidet til også at omfatte Danske Havne og Foreningen af Lystbådehavne i

Danmark (FLID). Oplistningen af klageberettigede i en lovbestemmelse var i vidt omfang en

videreførelse af, hvad der allerede fulgte af gældende ret. I 1993 blev der vedtaget en ny lov nr.

205 af 18. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet, hvor § 52, stk. 1 indeholder en oplistning af

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

12 klageberettigede, som omfatter bl.a. offentlige institutioner som kommunalbestyrelsen og

embedslægeinstitutionen, til organisationer og foreninger som Danmarks Naturfredningsfor-

ening, Greenpeace, Forbrugerrådet, Danmarks Havfiskeriforening og Danmarks Sportsfiskeri-

forening. Det fremgår af bemærkningerne til lov om beskyttelse af havmiljøet, at en række

administrative bestemmelser (især lovforslagets kapitel 15) er omformuleret, så de i udform-

ningen er enslydende eller parallelle med de tilsvarende bestemmelser i eksempelvis miljøbe-

skyttelsesloven, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 7308. Det fremgår endvidere af

de specielle bemærkninger til § 52, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 7346, at

kredsen af klageberettigede er udvidet med Dansk Ornitologisk Forening og Foreningen af

Danske Ral- og Sandsugere, som har ønsket at blive tillagt klageret i forhold til afgørelser ved-

rørende klapning.

Oplistningen i havmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 2-12 af klageberettigede myndigheder, foreninger

og organisationer er således fastsat med inspiration fra den dagældende miljøbeskyttelseslov og

har ændret form mange gange siden den oprindelige havmiljølov fra 1980, dog altid med en

oplistning af klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer. Som bestemmelsen

er udformet i dag, har alle de oplistede i havmiljølovens § 52, stk. 1, klageret til samtlige af de

oplistede afgørelser efter loven.

Ifølge havmiljølovens § 52, stk. 2, kan de i § 52, stk.1, nævnte afgørelser endvidere påklages af

lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø

som hovedformål eller som varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører

sådanne interesser.

En klage skal indgives til den myndighed, som har truffet afgørelsen. En klage anses for indgi-

vet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørel-

sen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende

klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. havmiljølovens § 51, stk. 3.

Afgørelser om påbud og forbud efter havmiljøloven kan alene påklages af afgørelsens adressat,

jf. havmiljølovens § 52, stk. 5. Det er f.eks. påbud om indgreb overfor skibe i situationer, hvor

der er fare for udtømning eller udledning, og påbuddet er nødvendigt for at forhindre eller be-

kæmpe forurening af havet, jf. § 42 a. Det fremgår af bemærkningerne til § 52 i forslaget til lov

nr. 205 af 24. februar 1993, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 7347, at klagead-

gangen for afgørelser efter den gældende § 43 (nu § 42 a) er begrænset til adressaten for afgø-

relsen, idet det skønnes, at det alene er adressaten, der vil have en interesse i at påklage en

afgørelse om forbud eller påbud.

Afgørelser om at ejeren af et vindmølleanlæg skal gennemføre egenkontrol af støj fra vindmøl-

leanlægget for egen regning, jf. havmiljølovens § 33, stk. 4, kan endvidere alene påklages af

afgørelsens adressat og enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens

udfald, jf. havmiljølovens § 52, stk. 6. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at de

klageberettigede foreslås, at være afgørelsens adressat samt enhver, der må antages at have en

individuel væsentlig interesse i sagens udfald, jf. folketingstidende 2014-15, tillæg A, side 75.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

En klage over en afgørelse om klapning til Miljø- og Fødevareklagenævnet har opsættende

virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet, jf. havmiljølovens §

53, stk. 2. Øvrige afgørelser efter loven og efter regler fastsat i medfør af loven, har ikke op-

sættende virkning, herunder afgørelser om dispensation for reglerne om udtømning af ballast-

vand efter § 19 b, afgørelser om udledninger fra offshore olie- og gasanlæg i medfør af § 30,

stk. 1., og påbud om beredskab til bekæmpelse af olie og kemikalieforurening fra offshore olie

og gasanlæg, jf. § 53 a og b.

2.7.1.2. Miljøministeriets overvejelser

Med lovforslagets § 1, nr. 10, vedrørende indsættelse af § 33 b foreslås det, at indføre en ny

tilladelsesordning, hvor Miljøstyrelsen kan meddele tilladelse til marin geoengineeringsaktivi-

teter med anbringelse af stoffer og materialer i havet med henblik på stimulere havets primær-

produktivitet.

Med lovforslagets § 1, nr. 5, vedrørende indsættelse af § 27, stk. 2, foreslås det endvidere, at

Miljøstyrelse kan udstede et påbud om udbedring af forholdene på en klapplads, såfremt der er

klappet i strid med vilkårene i en klaptilladelse.

Det er Miljøministeriets vurdering, at afgørelser og påbud efter de foreslåede regler i lovforsla-

get også bør kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet., ligesom de øvrige tilladelses-

ordninger, afgørelser om påbud og dispensation efter den gældende havmiljølov, og regler fast-

sat i medfør af loven.

Enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald, er klageberet-

tiget i henhold til de afgørelser, som er oplistet i havmiljølovens § 52, stk. 1. Det er Miljømini-

steriets vurdering, at de foreslåede regler om marin geoengineering og påbud om klapning efter

lovforslaget også bør kunne påklages af enhver med en individuel væsentlig interesse i sagen.

Derudover er det Miljøministeriets vurdering, at de foreslåede regler om marin geoengineering

og udledninger fra offshore CO

-lagringsplatforme også bør kunne påklages af lokale og lands-

dækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål

eller som varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser,

og når foreningen eller organisationen har ønsket underretning om afgørelserne.

Havmiljøloven indeholder derudover en oplistning af myndigheder, organisationer og forenin-

ger som er klageberettiget efter lovens gældende § 52, stk. 1., nr. 2-12. Den form for oplistning

af myndigheder, organisationer og foreninger, som er klageberettiget i en lovbestemmelse blev

indført for over 30 år siden. Som bestemmelsen er udformet i dag, har alle de oplistede i hav-

miljølovens gældende § 52, stk. 1, klageret til samtlige af de oplistede afgørelser efter loven,

selvom afgørelserne ikke nødvendigvis er inden for organisationens eller foreningens formåls-

område.

En oplistning i loven af klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer er ikke en

tilgang, som anvendes mere i nyere eller andre sammenlignelige love, f.eks. lov nr. 1461 af 29.

november 2023 om anvendelse af Danmarks undergrund. Det er Miljøministeriets vurdering,

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

at en oplistning i loven medfører, at listen er svær at opdatere, hvis myndigheder, foreninger

mm. skifter navn, lægges sammen med andre foreninger eller ændrer deres formål. For at sikre,

at der gives klageberettigelse til de aktuelle og relevante myndigheder, foreninger og organisa-

tioner, vurderes det, at være mest hensigtsmæssigt at miljøministeren bemyndiges til at udstede

regler, som fastsætter oplistningen af klageberettigede myndigheder, organisationer og forenin-

ger, således at der skabes en mere fleksibel ordning, som ikke kræver en lovændring, hvis op-

listningen kræver opdatering.

Det er derudover Miljøministeriets vurdering, at den nuværende liste over myndigheder, orga-

nisationer og foreninger i havmiljølovens gældende § 52, stk. 1, som er klageberettiget, ikke er

opdateret. Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere har f.eks. ændret navn til Danske Råstof-

fer. Det er på den baggrund Miljøministeriets vurdering at listen bør revideres. Miljøministeriet

har i den forbindelse lagt vægt på, at ikke alle myndigheder, organisationer og foreninger, som

står angivet i § 52, stk. 1, forventes at have en interesse i at udnytte deres adgang til kunne

påklage afgørelser efter bestemmelsen. Det er Miljøministeriet opfattelse, at der bør være en

vis sammenhæng mellem de klageberettigede myndigheders, organisationers og foreningers

hovedformål eller varetagelse af interesser og de sagsområder, som kan påklages.

2.7.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ændre havmiljølovens § 49, stk. 1, 2. pkt., således, at afgørelser meddelt i med-

før af regler udstedt efter den foreslåede § 33 b om marin geoengineering vil skulle meddeles

til klageberettigede personer, organisationer og myndigheder, og de myndigheder, der i øvrigt

har været inddraget i sagens behandling, jf. den foreslåede § 1, nr. 11.

Det foreslås endvidere at ændre havmiljølovens § 49, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, således at lokale

og landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som ho-

vedformål, kan meddele miljøministeren at de ønsker underretning om afgørelser efter de fore-

slåede regler om marin geoengineering, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Ændringen medfører også,

at landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at vare-

tage væsentlige rekreative interesser, når afgørelserne berører sådanne interesser, vil kunne

meddele miljøministeren, at de ønsker underretning om afgørelser, i medfør af havmiljølovens

§ 49, stk. 5.

Med den foreslåede ændring af havmiljølovens § 50, nr. 2, vil eventuelle klager over afgørelser

om marin geoengineering skulle indgives til miljøministeren. Klagen vil i medfør af den fore-

slåede ændring i havmiljølovens § 51, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, blive oversendt

af miljøministeren til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som dermed får tillagt kompetencen til

at afgøre sager efter den foreslåede § 33b. De klageberettigede vil, for afgørelser efter regler i

medfør af den foreslåede § 33 b om marin geoengineering, være enhver med individuel og

væsentlig interesse i sagens udfald samt alle lokale og landsdækkende foreninger og organisa-

tioner, som har beskyttelse af natur og miljø, samt rekreative interesser som hovedformål.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Der foreslås en ændring af havmiljølovens § 51, stk. 1, hvormed påbud om udbedring af for-

holdene på en klapplads, efter den foreslåede § 1, nr. 13, om indsættelsen af § 27, stk. 2, vil

kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Med ændringen af havmiljølovens § 52, kan miljøministeren fastsætte nærmere regler om kla-

geberettigelse for myndigheder, foreninger og organisationer, som ikke har beskyttelse af natur

og miljø eller rekreative interesser, som hovedformål. Det vil f.eks. være de erhvervsorganisa-

tioner, som i dag er oplistet i havmiljølovens gældende § 52, stk. 1. Formålet med ændringen

er, at sikre bedre mulighed for opdatering af listen over klageberettigede, hvorfor det er for-

ventningen, at der i bekendtgørelsesform vil blive fastsat regler om hvilke myndigheder, for-

eninger og organisationer der er klageberettigede for afgørelser efter loven, og regler fastsat i

medfør af loven.

Bemyndigelsen i medfør af lovforslagets § 1, nr. 15, om, at miljøministeren kan fastsætte regler

om klageberettigelse for afgørelser efter loven, forudsættes udmøntet således, at de foreninger

og organisationer, som i dag er klageberettiget, fortsat vil være det. Der vil i den forbindelse

også blive set på, om det fortsat er relevant at de oplistede myndigheder samt kommunalbesty-

relser og Sundhedsstyrelsen vil være klageberettigede, henset til at de interesser som kommu-

nalbestyrelsen og Sundhedsstyrelsen varetager muligvis ikke længere er relevante for afgørelser

efter havmiljøloven. Det er endvidere forventningen, at der i bekendtgørelsen ikke vil være en

generel klageadgang for alle afgørelser efter loven, men at foreninger og organisationer alene

vil have klageberettigelse i forhold til de afgørelser, som vedrører foreningernes og organisati-

onernes formåls- og interesseområde.

Den foreslåede ændring af havmiljølovens § 52, stk. 5, er en konsekvens af indsættelsen af den

foreslåede påbudsbestemmelse i havmiljølovens § 27, stk. 2., således at klageberettiget for et

påbud efter bestemmelsen er afgørelses adressat, jf. den foreslåede § 1, nr. 16.

Der vil derudover vær tale om en konsekvensrettelse af havmiljølovens § 52, stk. 6, på grund

af den forslåede ændring af havmiljølovens § 52, stk. 1, i medfør af lovforslagets § 1, nr. 14.

Derudover foreslås § 52, stk. 6 ændret til § 52, stk. 7, som konsekvens af indsættelsen af den

foreslåede nye § 52, stk. 4.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11-17 og bemærkningerne hertil.

2.7.2. Digital kommunikation

2.7.2.1. Gældende ret

Miljøministeren kan efter havmiljølovens § 55 a fastsætte regler om i hvilken form oplysninger,

som kan kræves i medfør af loven og de forskrifter, der udstedes i henhold til loven, skal ind-

sendes.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at bestemmelsen udgør en generel hjemmel for

miljøministeren til at foreskrive i hvilken form oplysninger, der kan kræves i medfør af loven

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

og de forskrifter, der udstedes i henhold til loven, skal indsendes. Det fremgår desuden, at be-

myndigelsen skal kunne anvendes til at fastsætte regler i andre forhold, hvor der ifølge loven

skal indsendes oplysninger, for eksempel i forbindelse med udledninger indenfor offshore in-

dustrien og dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning), jf. Folketingstidende 2001-02

(2. samling) Tillæg A, spalte 1741. Hjemlen bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om

hvordan ansøgninger skal indgives til Miljøstyrelsen, f.eks. i forbindelse med ansøgning om

tilladelse til klapning efter havmiljølovens § 26.

I forhold til digital kommunikation, indeholder havmiljøloven på en række specifikke områder

krav om anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger, samt regler om, at offentligheden kan

inddrages digitalt eller visse oplysninger kan offentliggøres digitalt. Det fremgår af havmiljø-

lovens § 28, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelsesordningen for dump-

ning af havbundsmateriale, herunder om ansøgningens indhold, om miljøkonsekvensvurdering,

herunder om inddragelse af offentligheden, om prøveudtagning og analyser af havbundsmate-

riale og om vurdering og behandling af sager efter § 26. Inddragelse af offentligheden ved mil-

jøkonsekvensvurdering kan ske udelukkende digitalt. Af havmiljølovens § 51, stk. 3 fremgår,

at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet

afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved

anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myn-

digheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt

ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø- og Fødevarekla-

genævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de doku-

menter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighe-

dens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.

Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte regler

om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvaltning og

om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendel-

sen af digital kommunikation. Med »digital kommunikation« sigtes navnlig til digitale medde-

lelser, som kan gøres læselige for modtageren ved gengivelse på en skærm, papirudskrift mv.,

herunder henvendelser til offentlige myndigheder i form af elektronisk post (e-mails). Herud-

over kan der efter omstændighederne være tale om andre digitale medier, f.eks. video- eller

lydoptagelser. Bestemmelsen finder anvendelse på digital kommunikation til »den offentlige

forvaltning«. Dette udtryk skal forstås i overensstemmelse med de tilsvarende udtryk i forvalt-

ningslovens § 1, stk. 1, og offentlighedslovens § 1, stk. 1. Omfattet er således alle forvaltnings-

myndigheder, herunder såvel statslige som kommunale myndigheder. Udenfor falder organer,

der ikke kan henregnes den offentlige forvaltning, som f.eks. domstolene. Bemyndigelsen in-

debærer mulighed for at fastsætte regler, der giver borgerne ret til også at benytte digital kom-

munikation ved henvendelser til den offentlige forvaltning på områder, hvor dette ikke er muligt

efter den gældende lovgivning m.v. Derimod indeholder bemyndigelsen ikke hjemmel til at

fastsætte bestemmelser, som ville udelukke borgerne fra at anvende digital kommunikation, i

det omfang dette efter gældende ret er berettiget, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling)

Tillæg A, spalte 2067.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Havmiljøloven indeholder ikke nogen generel hjemmel, som bemyndiger miljøministeren til at

fastsætte regler der udelukker andre kommunikationsformer end digital kommunikation, eller

kræver at oplysninger indsendes via digitale løsninger.

2.7.2.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.

Havmiljølovens § 55 a giver alene mulighed for at fastsætte regler om, hvordan ansøgningens

form skal være, og altså ikke at oplysninger, ansøgninger, skriftligt kommunikation m.v., skal

foregå digitalt. De øvrige bestemmelser i loven om pligten til at anvende digitale løsninger

gælder for specifikke områder, som f.eks. til brug for indsendelse af en klage til Miljø- og Fø-

devareklagenævnet.

Forvaltningslovens § 32 a åbner endvidere alene op for, at der kan fastsættes regler, der giver

en ret til at kommunikere digitalt med det offentlige, men ikke mulighed for at fastsætte en pligt

til at kommunikere digitalt. Derfor foreslås det med dette lovforslag, at etablere hjemmel til at

kræve, at det bliver obligatorisk for borgere og virksomheder at benytte digital kommunikation

ved henvendelser om forhold, som er omfattet af havmiljøloven eller regler fastsat i medfør

heraf.

Det er Miljøministeriets vurdering, at der bør være en generel adgang til at kunne fastsætte

regler om digital kommunikation, herunder at oplysninger som er nødvendige for behandlingen

af sager efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven, skal indsendes digitalt. Såfremt

der ikke er krav om indsendelse af oplysninger til myndigheder digitalt vil Miljøstyrelsen, Kyst-

direktoratet m.v. være forpligtet til at modtage fysiske ansøgninger, oplysninger m.v. Eftersom

al sagsbehandling i dag foregår digitalt, er modtagelsen af fysiske papirer m.v., en ikke tidssva-

rende løsning.

En generel hjemmel i havmiljøloven til at fastsætte regler om digital kommunikation vil i øvrigt

understøtte implementeringen af den fælles offentlige digitaliseringsstrategis målsætning om,

at skriftlig kommunikation mellem virksomheder, borgere og myndigheder skal foregå digitalt.

Det fremgår af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020 "Et stærkere og mere

trygt digitalt samfund", at et af de tre mål for udviklingen mod en mere digital offentlig sektor

de kommende år er, at det digitale skal være let, hurtigt og sikre god kvalitet. Den politiske

aftale om digitaliseringsklar lovgivning fra 2018 betyder bl.a., at ny lovgivning skal tilveje-

bringe rammebetingelserne for, at myndigheder kan opnå en hel eller delvis digital administra-

tion samt brug af ny teknologi, som kan understøtte en bedre og mere effektiv offentlig opga-

veløsning. En række andre love indeholder allerede i dag bemyndigelse til at stille krav om

digital kommunikation mellem virksomheder, borgere og myndigheder, herunder om anven-

delse af digitale systemer og formater m.v., herunder naturbeskyttelseslovens § 70 a, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1790 af 28. december

2023 og § 10 i lov nr. 322 af 2. april 2024.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Derfor foreslås det med dette lovforslag at etablere hjemmel til at fastsætte regler om, at al

kommunikation mellem på den ene side borgere og virksomheder og på den anden side myn-

digheder om forhold omfattet af havmiljøloven og af regler fastsat i medfør af loven skal foregå

digitalt.

Det vil fremgå af de enkelte bekendtgørelser, der udstedes på området, på hvilken måde kom-

munikationen mellem myndigheden og de pågældende virksomheder eller personer fremover

skal foregå.

Lovforslagets § 1, nr. 20, indeholder forslag til en bestemmelse i havmiljølovens § 55 a, stk. 1,

som giver miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital

kommunikation i forbindelse med skriftlig kommunikation om forhold, som er omfattet af hav-

miljøloven. Det kan f.eks. dreje sig om indsendelse af ansøgning om tilladelse til klapning eller

udledning af stoffer og materialer fra offshore CO

-lagringsplatforme, rapporteringer i medfør

af tilladelser eller godkendelser udstedt i medfør af loven, indsendelse af oplysninger eller ind-

sendelse af oplysninger til brug for ministerens tilsyn. Bemyndigelsen gælder også for oplys-

ninger, som skal indgives i medfør af regler udstedt efter loven.

Med forslaget til § 55 a, stk. 2, foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale

formater og den til enhver tid gældende, nationale eID-løsning eller lignende, som tilgodeser

de samme sikkerhedsmæssige hensyn som et eID. Det kan f.eks. være et krav om, at man skal

anvende en særlig selvbetjeningsløsning eller bestemte ansøgningsskabeloner. Den foreslåede

bemyndigelse i § 55 a, stk. 2, indebærer endvidere, at der vil kunne fastsættes regler om, at

oplysningerne i en henvendelse ikke kan anses for behørigt modtaget, hvis de ikke indgives på

den digitale måde, som er fastsat i de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af lovforslaget.

Hvis oplysninger m.v. alligevel sendes eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vej-

ledningspligt, at myndigheden skal vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at

kommunikere på den foreskrevne digitale måde.

Forslaget indebærer, at der kan fastsættes regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myn-

dighederne skal foregå digitalt, eksempelvis kan der stilles krav om, at den pågældende oplyser

en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på, i forbindelse med behandlingen af en

konkret sag m.v. Ved kommunikation via e-mail kan der stilles krav om sikker identifikation

således, at mailen afsendes med eID for at sikre, at afsenderen er den, vedkommende giver sig

ud for at være. Er der tale om udveksling af fortrolige eller følsomme personoplysninger, bør

dette enten ske ved krypterede mails (dette forudsætter typisk et certifikat til den pågældende

myndigheds e-postadresse) eller den offentlige digitale postløsning. Der vil således også kunne

fastsættes regler om, at visse oplysninger sendes til myndighederne ved krypterede mails eller

via den offentlige digitale postløsning. Der vil også kunne stilles krav om anvendelse af eID

eller lignende i forbindelse med andre former for digital kommunikation, eksempelvis via digi-

tale selvbetjeningsløsninger, så myndighederne har sikkerhed for, at afsenderen er den, han eller

hun giver sig ud for at være.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Der kan efter forslaget på bekendtgørelsesniveau stilles krav om, at virksomheden eller fysiske

personer skal anvende bestemte it-systemer og særlige digitale formater for at sikre, at styrelsen

kan håndtere de modtagne indberetninger, jf. den foreslåede § 55 a, stk. 2. I den foreslåede §

55 a, stk. 3, er det fastsat, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten,

dvs. til modtageren af meddelelsen, når den er tilgængelig for denne.

En hvilken som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt, herunder også en afgø-

relse, som sendes via mail, via den offentlige digitale postløsning eller på anden digital vis, er

omfattet af bestemmelsen. Dette svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når

det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske brevkasse. Det er normalt uden betydning, om

en afgørelse er kommet til adressatens kundskab. Det er således uden betydning, om eller hvor-

når adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Adressaten bærer således risikoen

ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Forslaget har betydning for alle

meddelelser, herunder også for om f.eks. en indberetning eller lignende kan anses for rettidig

fremkommet. Fremkomsttidspunktet er normalt afgørende for, om en indberetning eller lig-

nende til en myndighed anses for rettidig.

Forslaget medfører ikke ændringer i de gældende principper for beregning af frister i forbin-

delse med klager.

En meddelelse til en myndighed vil normalt være tilgængelig for myndigheden på det tidspunkt,

hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive re-

gistreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er

tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgænge-

lig.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en myndighed ikke fastlægges som

følge af problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelel-

sen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der

kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke kunne

komme virksomheden eller borgeren til skade, at indberetning modtages efter fristens udløb,

hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgængelig for modtageren, når adressaten

vil kunne fremkalde meddelelsen på en almindeligt fungerende computer tilsluttet internettet

med almindeligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt med meddelelsens ind-

hold.

Det er i denne forbindelse uden betydning, om adressaten for myndighedens meddelelse har

bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som myndig-

heden har sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig

den fornødne eID-løsning til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning, jf.

lov om Offentlig Digital Post, eller modtageren i sit elektroniske system har installeret anord-

ninger (spamfiltre, firewalls osv.), som afviser at modtage meddelelser. Det er endvidere uden

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

betydning, om adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, at vedkom-

mende har mistet koden til sit eID eller oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten

at overvinde. Myndigheden kan dog i sådanne situationer give adressaten mulighed for inden

for en rimelig frist at fjerne hindringen.

De generelle regler om krav om identifikation i dokumenter fra myndigheder til borgere, her-

under fravigelse af kravet om personlig underskrift, er reguleret i § 32 b i forvaltningsloven.

Det bemærkes i øvrigt, at lovforslagets bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation

alene vedrører kommunikation om forhold, som er reguleret af havmiljøloven, i forskrifter ud-

stedt i medfør heraf eller i EU-retsakter om forhold omfattet af loven.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20 og bemærkningerne hertil.

2.7.3. Gebyr for typegodkendelse af ballastvand

2.7.3.1. Gældende ret

Havmiljølovens kapitel 5 a indeholder regler om ballastvand og sedimenter. Ved ballastvand

forstås vand, der tages ombord på et skib for at regulere skibets styrlast, slagside, dybgang,

stabilitet eller spændinger, jf. havmiljølovens § 19 a, stk. 1. Ved sedimenter forstås bundfald

fra et skibs ballastvand, jf. havmiljølovens § 19 a, stk. 2. Miljøministeren typegodkender efter

§ 19 c, stk. 1, i kapitel 5 a, anlæg til behandling af ballastvand, for så vidt angår anlæggets evne

til at overholde behandlingskrav fastsat i medfør af § 19 b, stk. 2, og indhenter fra erhvervsmi-

nisteren den del af typegodkendelsen, der vedrører søfartsforhold, herunder sikkerhed i medfør

af lov om sikkerhed til søs.

Miljøministeren kan efter § 19 c, stk. 2, 1. pkt., fastsætte regler om typegodkendelse af anlæg

til behandling af ballastvand, herunder om, hvilke oplysninger en ansøgning om typegodken-

delse skal indeholde, og om inddragelse af FN’s søfartsorganisation. Miljøministeren kan her-

under efter bestemmelsens 2. pkt. fastsætte regler om, at den, der ansøger om typegodkendelse

af anlæg til behandling af ballastvand, for egen regning gennemfører og indsender resultater af

undersøgelser, der dokumenterer, at anlægget lever op til de fastsatte behandlingsstandarder.

Det er i bestemmelsens 3 pkt. fastsat, at ansøgeren

betaler det beløb på 50.000 USD, som FN’s

søfartsorganisation opkræver, når organisationen skal inddrages i behandlingen af en ansøgning

om typegodkendelse. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at ansøgeren af en typegod-

kendelse betaler alle omkostningerne i forbindelse med ansøgningen, herunder også eventuelle

udgifter til FN’s søfartsorganisation,

jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg A, L 164, side 28.

2.7.3.2. Miljøministeriets overvejelser og den forslåede ordning

Det er Miljøministeriets vurdering, at størrelsen af beløbet i § 19 c, stk. 2, 3. pkt., på 50.000

USD med tiden vil kunne ændre sig, hvorfor bestemmelsen bør ændres således, at der i stedet

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

for et konkret beløb henvises til det til enhver til gældende beløb opkrævet af

FN’s søfartsor-

ganisation5..

Beløbet i § 19 c, stk. 2, 3. pkt., på 50.000 USD er fastsat ud fra en betragtning om, at den, der

ansøger om typegodkendelse, betaler alle omkostningerne i forbindelse med ansøgningen, her-

under også eventuelle udgifter til IMO, og at IMO opkræver et gebyr på 50.000 USD for deres

miljø- og sikkerhedsgodkendelse af et anlæg, der anvender aktive stoffer.

Størrelsen af beløbet, FN’s søfartsorganisation opkræver i forbindelse med vurdering af et bal-

lastvandbehandlingsanlæg, udgør desuden ikke i alle tilfælde kun et administrationsgebyr på

50.000 USD. Beløbet i havmiljølovens § 19 c, stk. 2, 3. pkt., på 50.000 USD svarer således kun

til det administrationsgebyr, som FN’s søfartsorganisation som udgangspunkt opkræver for en

vurdering af et ballastvandbehandlingsanlæg ved GESAMP (”Joint

Group of Experts on the

Scientific Aspects of Marine Environmental Protection”, som er et ekspertudvalg nedsat i FN’s

søfartsorganisation). Hvis der til den førstkommende GESAMP-samling kun er ét anlæg at præ-

sentere, får producenten mulighed for at vælge mellem at vente med at få anlægget præsenteret

til næste møde, eller at få anlægget præsenteret på det førstkommende møde. Hvis producenten

vælger, at anlægget skal præsenteres for GESAMP ved den førstkommende samling, vil pro-

ducenten blive pålagt et tillægsgebyr på 50.000 USD, og der skal derfor samlet set betales

100.000 USD

til FN’s søfartsorganisation.

Miljøstyrelsen opkræver og opbevarer på nuværende

tidspunkt administrationsgebyret men ikke tillægsgebyret.

I det tilfælde at FN’s søfartsorganisation skulle ændre det administrative gebyr, fx ved at hæve

det, har Miljøstyrelsen, som det er nu, ikke mulighed for at korrigere for dette over for produ-

centen. Den foreslåede ændring fra det specifikke beløb vil give styrelsen fleksibilitet til at

tilpasse sig en eventuel stigning af gebyret hos FN’s søfartsorganisation.

Der bliver desuden lagt sagsbehandlingstimer i at opkræve og opbevare beløbet. Endvidere er

der en økonomisk risiko i forbindelse med håndtering af valuta, som Miljøstyrelsen vil forvente

mindskes, såfremt opkrævningsdelen ændres.

Det foreslås, at ændre havmiljølovens § 19 c, stk. 2, 3. pkt., således at der ikke indgår et fast

beløb, men at det alene fremgår, at der skal indbetales det beløb, som er påkrævet.

Den foreslåede ændring af beløbets størrelse medfører, at Miljøstyrelsen vil kunne tilpasse en

eventuel fremtidig justering af gebyret, der opkræves af FN’s søfartsorganisation.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og bemærkningerne hertil.

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget vurderes at bidrage positivt til opfyldelsen af FN´s verdensmål nr. 14 om livet i

havet, herunder særligt delmål nr. 14.1 og 14.3. Lovforslaget vurderes endvidere at bidrage til

FN’s verdensmål nr. 3 om sundhed og trivsel, herunder særligt pkt. 3.9.

Der henvises til pkt. 8

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

om miljø- og naturmæssige konsekvenser for beskrivelsen af lovforslagets positive indvirkning

på havmiljøet.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes at medføre merudgifter for det offentlige. De forventede merudgifter

som følge af lovforslaget forventes at kunne afholdes inden for egen ramme.

Lovforslagets bestemmelser om udledninger af røggasrensningsvand indeholder en bemyndi-

gelsesbestemmelse, der i første omgang skal udmøntes ved fastsættelse af forbud mod udled-

ning af røggasrensevand fra røggasrensesystemer på skibe i søterritoriet. Denne del af lovforsla-

get vil derfor ikke i sig selv have nogen økonomiske eller administrative konsekvenser for det

offentlige. Der vil dog kunne være mindre administrative og økonomiske konsekvenser for sta-

ten ved udførelsen af tilsynsforpligtelsen i forbindelse med udmøntningen af lovforslaget.

Lovforslagets bestemmelser om klapning indeholder endvidere en bemyndigelsesbestemmelse

til at fastsætte regler om forbud mod klapning under 6 meter og forbud mod klapning i nærmere

afgrænsede områder. Det forudsættes med lovforslaget at der i bekendtgørelsesform fastsættes

et generelt forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter, når en model for klapning i Lim-

fjorden er besluttet i henhold til havplansaftalen. Der forventes i den forbindelse, at være varige

administrative økonomiske konsekvenser for staten på 0,4 mio. kr. årligt og på 0,6 mio. kr. som

en engangsudgift for Miljøstyrelsen i forbindelse med slutopmåling af klappladser, der ikke

længere kan benyttes til klapning.

Bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte regler om forbud mod klapning i nærmere afgræn-

sede områder udmøntes først, såfremt der efter analysen for at reducere arealet af råstofzoner

som forventeligt bliver forelagt aftalekredsens aftalepartier i 2025, er et politisk ønske om at

indføre forbud mod klapning i nærmere afgrænsede områder. Hjemlen kan også anvendes til

udmøntning af eller i forbindelse med etablering af konkrete marine genopretningstiltag. De

økonomiske konsekvenser for det offentlige i den forbindelse, vil blive vurderet i forbindelse

med udmøntningen.

Den foreslåede ordning i lovforslaget om anden bortskaffelse og udledning i havet af stoffer og

materialer fra offshore CO

-lagringsplatforme, forudsættes ligeledes udmøntet i en bekendtgø-

relse, hvormed der etableres en tilladelsesordning. Det forventes at medføre merudgifter for det

offentlige på 0,9 mio.kr. årligt fra 2025 og fremefter til administration af tilladelsesordningen

og tilsyn.

Bemyndigelse til at fastsætte regler om marin geoengineering har ikke i sig selv statsfinansielle

omkostninger. Det forudsættes dog med tilladelsesordningen for forskningsprojekter om an-

bringelse af stoffer og materialer i havet med henblik på at stimulere primærvæksten i havet

(ocean fertilization) i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i § 1, nr. 10, at der vil være stats-

finansielle omkostninger for 0,5 mio. kr. årligt fra 2025 og fremefter.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Ændringen af havmiljølovens § 34 b, således at den eksterne beredskabsplan som udarbejdes

af Miljøstyrelsen, også skal omfatte havvindmøller og CO

-lagringsplatforme vurderes at have

varige statsfinansielle omkostninger for 0,45 mio. kr. årligt fra 2025 og fremefter.

Med lovforslaget ændres havmiljølovens § 54, således at der kan opnås forhåndstilladelse til

anvendelse og udledning af dispergeringsmidler til brug for forureningsbekæmpelse i særlige

tilfælde. Ændringen vil medføre statsfinansielle omkostninger på 0,22 mio. kr. årligt fra 2025

og fremefter.

Der forventes ingen statsfinansielle omkostninger forbundet med ændringerne af reglerne om

klage, digital kommunikation eller gebyret for godkendelse af ballastvandanlæg.

Det er Miljøministeriets vurdering, at lovforslaget og udmøntningen heraf følger de syv prin-

cipper for digitaliseringsklar lovgivning, som Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet.

Det bemærkes særligt, at princip nr. 2 om digital kommunikation ses efterlevet ved indførslen

af obligatorisk digital kommunikation mellem myndighed og borgere, samt myndigheder og

virksomheder.

Princip nr. 3 om automatisk sagsbehandling ses efterlevet i forlængelse heraf, da digital kom-

munikation kan bidrage til at standardisere oplysninger, og dermed gøre dem lettere at behandle

automatiseret.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets bestemmelse om udledninger af røggasrensevand fra røggasrensesystemer har

ikke i sig selv konsekvenser for erhvervslivet, da der alene er tale om en bemyndigelsesbestem-

melse.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil i første omgang udmøntes ved bekendtgørelse,

hvor det forventes, at der fastsættes forbud mod udledning af røggasrensevand fra svovl-røg-

gasrensesystemer på skibe i søterritoriet. Forbuddet vil medføre erhvervsøkonomiske omkost-

ninger på 19,5 mio. kr. årligt og 39,0 mio. kr. i omstillingsomkostninger for 6 rederier med

omkostninger for op mod 50 danske skibe. Danske udstyrsproducenter vil omvendt have ind-

tægter, og danske havne forventes ikke at have udgifter hermed.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser knytter sig primært til, at de fleste skibe, der som følge

af et forbud, skifter til dyrere brændstof med lavere svovlindhold. For enkelte skibe vil det være

billigere at installere andre typer af røggasrensesystemer frem for at skifte brændstoftype, idet

det kan hindre at udledning af røggasvand til havmiljøet. Disse skibe vil have omstillingsom-

kostninger til installation af andre typer af røggasrensesystemer samt højere løbende omkost-

ninger. Flere rederier, der opererer kystnært, arbejder allerede på at skifte til lavsvovlsbrænd-

stof. Dette er ikke afspejlet i beregningerne af omkostningerne, men forventes at ville kunne

mindske omstillingsomkostningerne for rederierne.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Det anslås, at ca. 50 danskejede og danskflagede skibe vil blive påvirket af regulering inden for

12 sømil, hvoraf ca. 1/3 allerede har hybride svovl-røggasrensesystemer installeret. Det fore-

slås, at forbuddet træder i kraft uden en overgangsordning, idet rederierne umiddelbart kan om-

stille til lavsvovlsbrændstof, hvis ikke der er installeret en lukket eller hybrid scrubber.

Udstyrsproducenter forventes at have indtægter forbundet med forslaget på 0,1-0,4 mio. kr.

årligt og yderligere 0,4-2,4 mio. kr. som følge af omstillingen.

Danske havne vil blive berørt indirekte af reguleringen, idet restprodukterne fra brugen af luk-

kede svovl-røggasrensesystemer skal afleveres på havne. Det er ikke havnene selv, men de be-

rørte skibe, der er ansvarlige for at bortskaffe røggasrensningsaffaldet. Der kan dog være plads-

problemer til opsamlings- og rensningsudstyr på visse havne. De vigtigste danske havne, der

potentielt vil skulle modtage større restprodukter vil være Aarhus, Esbjerg, Odense og Frederi-

cia Havn. Hvis havnene får ekstraomkostninger, vil de med en omkostningsbaseret prissætning

sende denne regning videre til skibsejere, hvilket allerede er praksis i dag.

For så vidt angår lovforslagets tiltag for klapning, herunder bemyndigelsesbestemmelsen til at

fastsætte et forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter, er det vurderet, at det vil have

erhvervsøkonomiske omkostninger for 6,7 mio. kr. årligt.

Hjemlen i den foreslåede § 1, nr. 5 til at meddele et påbud om at udbedre forholdene på en

klapplads i de tilfælde, hvor der er klappet i strid med vilkårene i klaptilladelsen om fordeling

af klapmaterialet på klappladsen, er vurderet til at have erhvervsøkonomiske omkostninger for

1,2 mio. kr. årligt fra 2025 og fremefter.

De erhvervsøkonomiske omkostninger for erhvervslivet, i forbindelse med bemyndigelsesbe-

stemmelsen til at forbyde klapning i nærmere afgrænsede områder, vil først kunne vurderes,

når bestemmelsen udmøntes i forbindelse med konkrete tiltag for bl.a. marine genopretnings-

tiltag eller når analysen for reducering af råstofzoner foreligger forventeligt i 2025. Der vil i

den forbindelse blive taget stilling til, i hvilke områder klapning vil blive forbudt, og dermed

også hvilke erhvervsøkonomiske omkostninger det vil have.

Ophævelsen af havmiljølovens § 26, stk. 5, vurderes ikke at have nogen erhvervsøkonomiske

omkostninger.

Tilladelsesordningen for udledninger og anden bortskaffelse af stoffer og materialer til havet

fra offshore CO

-lagringsplatforme er vurderet til, at have erhvervsøkonomiske konsekvenser

mindre end 4 mio. kr. årligt. Det samme gælder for ændringen af havmiljølovens § 55, stk. 3,

hvormed operatøren skal stille transport og kost og logi til rådighed for Miljøstyrelsen i forbin-

delse med deres tilsyn med CO

-lagringsplatforme. Bestemmelsen forudsættes udmøntet såle-

des, at Miljøstyrelsen alene foretager tilsyn med CO

-lagringsplatforme i forbindelse med ak-

tuelle udledningstilladelser, og vurderes derfor at være af begrænset omfang, henset til det be-

grænsede antal af CO

-lagringsplatforme.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Reglerne om marin geoengineering sætter rammerne for forskningsprojekter, hvor ansøgere kan

have udgifter forbundet med udformningen af en ansøgning til Miljøstyrelsen og evt. til revision

af ansøgningen fra eksterne forskere. Det er dog vurderingen, at der ikke er tale om egentlig

erhvervsøkonomiske konsekvenser, eftersom forskningsområdet inden for marin geoenginee-

ring ikke vurderes på nuværende tidspunkt at være erhvervsmæssigt.

De øvrige dele af lovforslaget som primært er af administrativ karakter, forventes ikke at have

erhvervsøkonomiske omkostninger. For så vidt angår gebyret for behandling af ballastvandan-

læg, jf. havmiljølovens § 19 b forventes det ikke at have erhvervsøkonomiske omkostninger,

idet udgiften vurderes at være uændret og uafhængig af de foreslåede ændringer, da producen-

terne af ballastvandbehandlingsanlæg fortsat vil skulle betale gebyrer fastsat af

FN’s søfartsor-

ganisation. Det vurderes, at det vil medføre en meget lille lettelse af den administrative byrde

for producenterne, hvis de ikke både skal betale ét beløb til Miljøstyrelsen og ét beløb til IMO,

som det nu er tilfældet for de gange, hvor der tillægges et tillægsgebyr for behandling på GE-

SAMP.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget, herunder den påtænkte udmøntning af lovforslaget, vurderes ikke at have admi-

nistrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have klimamæssige konsekvenser. I forhold til ordningen om

forbud mod udledning af røggasrensningsvand fra skibe, som kan medføre at flere skibe vælger

at sejle ved brug af lavsvovlsbrændstof frem for brug af tungt brændstof eller scrubber, er der

ikke nogen entydig reduktion af CO

-emissioner til luften, når man anskuer brændstofferne fra

et livscyklusperspektiv.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes at have positive konsekvenser for miljø- og natur.

For så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte regler om udledning af røggasrensevand fra

røggasrensesystemer, vil et forbud mod udledning til havet reducerer udledningen af tungme-

taller og tjærestoffer. Miljøstyrelsen har estimeret at tungmetallerne cadmium, nikkel og kobber

tilføres i større mængder via scrubbervand end via spildevandstilførsler. Stofferne anthracen,

bly og zink tilføres ligeledes havmiljøet med scrubbervand i forholdsvis store mængder, dog i

en mindre mængde end andelen fra spildevand. Stofferne ophobes på havbunden og i havets

fødekæder, hvilket kan have skadelige konsekvenser for vandmiljøet samt for menneskers

sundhed ved indtag af fisk og skaldyr.

I de seneste vandområdeplaner er der ’ikke god’ tilstand i en række kyst-

og territorialfarvande

(ud til 12 sømil) netop for stofferne anthracen, bly og cadmium, og de skal i henhold til vand-

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

rammedirektivet bringes i ’god’ tilstand inden 2027.

Et forbud vil bidrage til at opnå både vand-

ramme- og havstrategidirektivernes mål om god tilstand for miljøfarlige stoffer. Særligt vurde-

rer Miljøstyrelsen, at den samlede tilførsel af tjærestoffet anthracen og tungmetallet nikkel

mindskes med hhv. 7 og 20 pct. Det kan betragtes som en stor reduktion, idet nedfald fra luften,

som er den største kilde til tungmetaller og tjærestoffer i havmiljøet, primært skyldes grænse-

overskridende tilførsel via atmosfæren og derfor er afhængig af andre landes indsatser. Det er

ikke muligt at kvantificere, hvor meget et forbud vil bringe Danmark tættere på opnåelse af mål

i vandramme- og havstrategidirektiverne, fordi de miljøfarlige stoffer, der tilføres, ikke fordeler

sig jævnt i havmiljøet.

Den positive effekt af et forbud mod udledning af røggasrensevand vil på længere sigt også

reducere omkostningerne med håndtering af opgravet forurenet havbundsmateriale ved de nød-

vendige, jævnlige uddybninger af havne og sejlrender (klapning), der muliggør sejlads.

Forslaget vil endvidere reducere forsuring af de kystnære områder, som er særligt følsomme

over for fald i pH, da det påvirker dannelsen af skaller og skeletter hos marine organismer.

Samtidig vil flere skibe forventeligt vælge renere brændstoffer, som er mindre miljøbelastende.

Tiltagene for klapning vurderes endvidere at have positive konsekvenser for havmiljøet, herun-

der særligt bestemmelsen om forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter, som foreslås

udmøntet i klapbekendtgørelsen i medfør af den foreslåede § 1, nr. 6. Vanddybder under 6 meter

er særlig produktive i forhold til fiskeyngel og forekomsten af ålegræs, hvorfor områderne er

særligt sårbare overfor påvirkninger som f.eks. klapning.

Derudover er det vurderingen, at bestemmelsen i § 1, nr. 6, om at miljøministeren kan fastsætte

nærmere regler om forbud mod klapning i nærmere afgrænsede områder, herunder i forbindelse

med områder, hvor råstofindvinding minimeres og andre marine genopretningstiltag vil have

positive effekter for havmiljøet. Med den forventede udmøntning af bestemmelsen, vil konkrete

forbud i forbindelse med f.eks. udplantning af ålegræs eller etablering af stenrev være med til

at sikre at området forbliver uforstyrret til gavn for det konkrete marine genopretningstiltag,

men også for havmiljøet generelt.

Tilladelsesordningen for anden bortskaffelse og udledning af stoffer og materialer i havet fra

offshore CO

-lagringsplatforme og tilladelsesordningen for marin geoengineeringsprojekter,

som forudsættes udmøntet som følge af de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 2 og 10, har til

formål at sikre hensynet til havmiljøet, når der udføres aktiviteter på havet med klimamæssige

formål. Med tilladelsesordningerne sikres det, at der ikke meddeles tilladelse til udledning af

stoffer og materialer til havet, hvis det er forbundet med en væsentlig påvirkning af havmiljøet.

Miljøstyrelsen vil have mulighed for at stille vilkår til prøvetagning, til mængder der udledes,

monitoreringsprogrammer mv., og at aktiviteter ikke kan udføres uden tilladelse fra Miljøsty-

relsen.

En udvidelse af havmiljølovens § 34 b, således at den eksterne beredskabsplan, som Miljøsty-

relsen udarbejder også omfatter havvindmøller og CO

-lagringsplatforme, udover de allerede

omfattede olie- og gasplatforme, har til formål at sikre, at der ved større forureningshændelser

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

er en plan for håndtering af beredskabet. Havvindmøller kan indeholde større mængder olie,

som i tilfælde af, at havvindmøllen kollapser eller lignende vil kunne udledes til havet. Der

forventes ikke at skulle håndteres større mængder olie eller kemikalier på CO

-lagringsplat-

forme, som det f.eks. er tilfældet på olie- og gasplatforme, men der vil være olie forbundet med

f.eks. driften af generatorer og lignende på platformen. Såfremt operatørernes interne bered-

skabsplaner dermed ikke er tilstrækkelige til at håndtere olie eller kemikalieudslippet, vil den

eksterne beredskab hjælpe myndighederne med at iværksætte den nødvendige forureningsbe-

kæmpelse, og dermed mindske forureningen af havmiljøet ved opsamling af olien.

Med den foreslåede ordning, jf. § 1, nr. 19 hvorefter havmiljølovens § 54, stk. 1, udvides, såle-

des at der kan opnås forhåndstilladelse til anvendelse af dispergeringsmidler i tilfælde, hvor

almindelig forureningsbekæmpelse ikke er tilstrækkelig, ændres der ikke på i hvilke tilfælde

der kan opnås tilladelse, men alene i proceduren for opnåelse af tilladelse. Det er derfor Miljø-

ministeriets opfattelse, at udvidelsen ikke vil have konsekvenser for havmiljøet. En forhånds-

tilladelse vil som hidtil, skulle angive, hvilke stoffer eller materialer, der omfattes af tilladelsen,

den samlede mængde og vilkår om opbevaring, udtagning af periodiske kontrolprøver og ind-

beretning. Særlige tilfælde vil endvidere som hidtil være i situationer, hvor mængden af olie og

forhold som hård vind og høje bølger mm. gør almindelige bekæmpelsesmetoder utilstrække-

lige, særligt i forhold til beskyttelsen af f.eks. et fuglebeskyttelsesområde, Natura 2000-område

eller lignende særligt havområde.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bekendtgørelse om anden bortskaffelse og udledning af stoffer og materialer til havet fra off-

shore CO

-lagringsanlæg, som forudsættes udstedt efter lovforslaget, skal dog notificeres efter

informationsproceduredirektivet.

Bekendtgørelse om forbud mod udledning af røggasrensevand til havet fra røggasrensningsan-

læg, som forudsættes udstedt efter lovforslaget, skal endvidere notificeres efter informations-

proceduredirektivet.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. august 2024 til den 25. september 2024 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup

Kommune, Billund Kommune, Biologforbundet, Bornholms Regionskommune, Branchefor-

eningen for Industriel Teknik, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, CO-Industri, Color

Line AS, Concito, COWI A/S, Danish Seafood Association, Danmarks Fiskeriforening Produ-

cent Organisation, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Producentorgani-

sation, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk

Erhverv, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Miljøteknologi (Miljøteknisk Brancheforening),

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Dansk Offshore, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Selskab for Miljøret, Dansk Transport

og Logistik (DTL), Danske Beredskaber, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Maskin-

stationer og Entreprenører, Danske Rederier, Danske Speditører, DANVA, De Økonomiske

Råd, Det Nationale Netværk for Klimatilpasning (DNNK), Det Økologiske Råd, DFDS A/S,

DHI, DI, Dragør Kommune, Drivkraft Danmark, DTU, DTU Aqua, Egedal Kommune, ENER-

GINET.DK, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Fersk-

vandsfiskeriforeningen, Force Technology, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af

Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Fredensborg Kom-

mune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederiks-

sund Kommune, Furesø Kommune, Faaborg -Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune, Gen-

vindingsindustrien

–

GI, GEUS - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, Gladsaxe

Kommune, Glostrup Kommune, Greenpeace Danmark, Greenpower Denmark, Greve Kom-

mune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kom-

mune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune,

Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, HK-Kommunal Miljøudvalg, Holbæk Kommune,

Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune,

Højmarklaboratoriet A/S, Højvang Laboratorier A/S, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kom-

mune, Ishøj Kommune, ITD, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde

Kommune, KIMO Danmark, KL, Kolding Kommune, Københavns Havn (By & Havn), Kø-

benhavns Kommune, Københavns Universitet (Institut for Plante- og Miljøvidenskab), Køge

Kommune, Landsforeningen Levende Hav, Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig

Kommune, Lloyd’s Register Consulting –

Energy A/S, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk

Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Marine Ingredients Denmark, Middel-

fart Kommune, Morsø Kommune, Mærsk Olie og Gas A/S, Natur og Ungdom, Niras, NOAH,

Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nordsøenheden, Nyborg Kommune, Næstved

Kommune, OCEANA, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Oliebran-

chens fællesrepræsentation, Orbicon (WSP), Professor dr. jur. Ellen Margrethe Basse, Profes-

sor dr. jur. Peter Pagh, Rambøll Danmark, Randers Kommune, Rebild Kommune, Rederifor-

eningen af 2010 og Danmarks Rederiforening, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kom-

mune, Roskilde Kommune, Roskilde Universitet, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune,

Samsø Kommune, SGS Analytics, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kom-

mune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Spildevandsteknisk forening,

Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Søfartens Le-

dere, Sønderborg Kommune, Teknologisk Institut, Thisted Kommune, Tænketanken HAV,

Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vadehavssamarbejdet, Vallensbæk Kommune, Varde

Kommune, Vattenfall, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Vi-

borg Kommune, Vordingborg Kommune, WWF Verdensnaturfonden, Ærø Kommune, Ørsted,

Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Aalborg Universitet, Aarhus Kommune, Aarhus Uni-

versitet (DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi), Aarhus Universitet (Institut for Miljøvi-

denskab).

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgif-

ter

(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Lovforslaget forventes at medføre merud-

gifter for staten. De forventede merudgif-

ter som følge af lovforslaget forventes at

kunne afholdes inden for egen ramme.

Lovforslagets bestemmelser om udlednin-

ger af røggasrensningsvand vil ikke i sig

selv have nogen økonomiske eller admini-

strative konsekvenser for det offentlige.

Der vil dog kunne være mindre administra-

tive og økonomiske konsekvenser for sta-

ten ved udførelsen af tilsynsforpligtelsen i

forbindelse med udmøntningen af lov-

forslaget.

For forbuddet mod klapning i vanddybder

under 6 meter vil der være varige admini-

strative økonomiske konsekvenser for sta-

ten på 0,4 mio. kr. årligt og på 0,6 mio. kr.

som en engangsudgift for Miljøstyrelsen i

forbindelse med slutopmåling af klapplad-

ser, der ikke længere kan benyttes til klap-

ning.

Regler om anden bortskaffelse og udled-

ning af stoffer og materialer til havet fra

offshore platforme, herunder CO

-lagring-

splatforme, vil have 0,9 mio. kr. årligt i

merudgifter for staten.

Regler om marin geoengineering forven-

tes at have merudgifter for staten på 0,5

mio. kr. årligt.

Regler om den eksterne beredskabsplan

forventes at have merudgifter for 0,45

mio. kr. årligt for staten.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Regler om forhåndstilladelse til udledning

af dispergeringsmidler til forureningsbe-

kæmpelse forventes at have merudgifter

for staten til 0,22 mio. kr. årligt.

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ingen

Økonomiske

Udstyrsproducenter forventes at have

konsekvenser for indtægter forbundet med forslaget på

erhvervslivet

0,1-0,4 mio. kr. årligt og yderligere

0,4-2,4 mio. kr. som følge af omstil-

lingen.

Forbuddet mod udledning af røggasrense-

vand vil medføre erhvervsøkonomiske

omkostninger på 19,5 mio. kr. årligt og

39,0 mio. kr. i omstillingsomkostninger

for 6 rederier med omkostninger for op

mod 50 danske skibe.

Regler om klapning forventes at have er-

hvervsøkonomiske omkostninger for 7,9

mio. kr. årligt.

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

De øvrige dele af lovforslaget som pri-

mært er af administrativ karakter, forven-

tes ikke at have erhvervsøkonomiske om-

kostninger.

Lovforslaget, herunder den påtænkte ud-

møntning af lovforslaget, vurderes ikke at

have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

Lovforslaget forventes ikke at have kli-

mamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Lovforslaget vurderes at have positive

mæssige konse- konsekvenser for miljø- og natur.

kvenser

Et forbud mod udledning af scrubber-

vand til havet reducerer udledningen

af tungmetaller og tjærestoffer.

Et forbud vil bidrage til at opnå både

vandramme- og havstrategidirektiver-

nes mål om god tilstand for miljøfar-

lige stoffer.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Forslaget vil reducere forsuring af de

kystnære områder, som er særligt føl-

somme over for fald i pH, da det på-

virker dannelsen af skaller og skelet-

ter hos marine organismer. Samtidig

vil flere skibe forventeligt vælge re-

nere brændstoffer, som er mindre

miljøbelastende.

Tiltagene for klapning vurderes end-

videre at have positive konsekvenser

for havmiljøet, herunder særligt be-

stemmelsen om forbud mod klapning

i vanddybder under 6 meter, da disse

områder er særlig produktive ift. fi-

skeyngel og forekomsten af ålegræs.

Forholdet til EU- Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af havmiljølovens § 4, stk. 1, at der ved udtømning forstås enhver udledning, ud-

flydning eller bortskaffelse i havet af stoffer eller materialer, der stammer fra den normale drift

af skibe eller bevægelige eller fast anbragte platforme.

Det fremgår endvidere af havmiljølovens § 4, stk. 2, at der ved dumpning forstås enhver bort-

skaffelse i havet, på havbunden og under havbunden - som ikke er udtømning - af stoffer eller

materialer fra eller sammen med skibe, fly eller bevægelige eller fast anbragte platforme og

enhver bortskaffelse i havet, på havbunden og under havbunden af skibe, fly eller bevægelige

eller fastanbragte platforme.

Det foreslås, at indsætte et nyt

§ 4 a,

efter havmiljølovens § 4, hvori marin geoengineering

defineres, som ethvert bevidst indgreb i havmiljøet med henblik på at manipulere naturlige pro-

cesser, herunder for at modvirke menneskeskabte klimaforandringer og/eller deres virkninger,

og som har potentiale til at resultere i skadelige påvirkninger, især hvor disse påvirkninger kan

være udbredte, langvarige eller alvorlige.

Definitionen af marin geoengineering har til formål at definere de aktiviteter, som reguleres i

medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 1, nr. 9. Marin geoengineering er en

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

aktivitet, som har et andet formål end udtømning eller dumpning, eftersom der ikke er tale om

udledning i forbindelse med den normale drift af et skib eller platform eller bortskaffelse af et

stof eller materiale til havet.

Med udtrykket

”ethvert

bevidst indgreb i havmiljøet” menes en aktivitet, der udføres af men-

nesker, med det hovedformål at manipulere naturlige processer i havet. Med udtrykket

”Skade-

lige påvirkninger” menes potentielle påvirkninger på marine økosystemers struktur og dyna-

mik, herunder arter, populationer, samfund, habitater og processer.

Det foreslås endvidere, at det i den foreslåede

§ 4 a, stk. 2,

præciseres, at marin geoengineering

ikke omfatter akvakultur, herunder havbrug, kunstige rev eller øvrige marine genopretningstil-

tag.

Formålet hermed er at præcisere at havbrug og marine genopretningstiltag ikke er aktiviteter

som er omfattet af lovens begreb for marin geoengineering, og dermed ikke reguleres af den

foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 1, nr. 9. Marin geoengineering er således ikke aktivi-

teter såsom akvakultur, herunder havbrug eller øvrige marine genopretningstiltag, herunder

f.eks. etablering af stenrev, beplantning af ålegræs osv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af havmiljølovens § 19 c, stk. 2, at den, der ansøger om typegodkendelse af anlæg

til behandling af ballastvand, betaler det beløb på 50.000 USD, som

FN’s

søfartsorganisation

(IMO) opkræver, når organisationen skal inddrages i behandlingen af en ansøgning om type-

godkendelse.

Der er ikke efter gældende ret mulighed for at korrigere beløbet på 50.000 USD over for ansø-

geren,

hvis FN’s søfartsorganisation skulle justere beløbet.

Det foreslås, at »på 50.000 USD« i lovens

§ 19 c, stk. 2,

udgår.

Den forslåede ændring vil medføre, at det bliver muligt at opkræve ansøgeren et beløb i en

anden størrelse end 50.000 USD, hvis FN’s

søfartsorganisation opkræver et andet beløb. Mil-

jøstyrelsen har bl.a. vurderet, at beløbets størrelse med tiden kan ændre sig og oplyser desuden,

at IMO opkræver 100.000 USD, hvis der kun modtages en enkelt ansøgning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af havmiljølovens § 26, stk. 5, 1.pkt., at klapning fortrinsvis skal finde sted inden

for søterritoriet. Efter havmiljølovens § 26, stk. 5, 2. pkt., skal den i medfør af konventionen til

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet nedsatte kommission høres, inden der gives tilla-

delse til at klappe uden for søterritoriet.

Bestemmelsen

fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 435 af 10. juni 1997, hvor ordet ”fortrins-

vist” blev indsat for at gøre det muligt at tillade klapning uden for dansk søterritorium, når dette

udgør den miljømæssigt set bedste løsning. Det fremgår af forarbejderne til havmiljølovens §

26, stk. 5, at hensigten med ændringen var, at den faste binding til klappladsens placering vur-

deredes uhensigtsmæssig, da den dagældende ordlyd udelukkede klapning uden for f.eks. det

internationale naturbeskyttelsesområde ved Vadehavet, hvis afgrænsning er sammenfaldende

med grænsen for søterritoriet, jf. Folketingstidende, 1996-1997, tillæg A, spalte 4827.

Det foreslås, at havmiljølovens

§ 26, stk. 5,

1. pkt., ophæves.

Den foreslåede ophævelse af havmiljølovens § 26, stk. 5, 1. pkt. vil der ikke længere fortrinsvis

skulle ske klapning inden for søterritoriet. Med ophævelsen ændres der ikke på, at det altid vil

være en konkret vurdering om klapning kan tillades i det ansøgte område i henhold til de gæl-

dende regler i havmiljølovens kapitel 9 og klapbekendtgørelsen.

Den foreslåede ophævelse af § 26, stk. 5, 1. pkt., ændrer ikke på, HELCOM-Kommission skal

høres, inden der meddeles tilladelse til klapning i Danmarks eksklusive økonomiske zone i

Østersøområdet. Miljøstyrelsen vil fortsat stå for høringen af kommissionen i sådanne tilfælde.

Der er en lang række af naturbeskyttelsesområder inden for søterritoriet i Danmark, som f.eks.

Ramsar-områder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Natura 2000-områder. Derudover er kyst-

områderne særligt sårbare overfor de miljømæssige påvirkninger fra klapning, herunder i for-

hold til bevoksningen af arealer med ålegræs og dets potentiale for at etablere sig i nye områder,

forekomst af algeopblomstring, bundfauna, iltsvind samt udledning og spredning af miljøfarlige

stoffer.

Det er Miljøministeriets vurdering, at ophævelsen af havmiljølovens § 26, stk. 5, 1. pkt., særligt

vil få betydning i de tilfælde, hvor der vil være behov for at meddele klaptilladelser i den eks-

klusive økonomiske zone ved arbejder, der allerede pågår i den eksklusive økonomiske zone,

f.eks. store kommende energiprojekter. I de tilfælde vil det være henisgtsmæssigt, at der kan

gives/meddeles tilladelse til klapning i den eksklusive økonomiske zone i stedet for, at hav-

bundsmaterialet skal fragtes over længere afstande for at blive dumpet i søterritoriet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter havmiljølovens § 26, stk. 1, meddeler miljøministeren tilladelse til og fører tilsyn med

klapning. Kompetencen er delegeret til Miljøstyrelsen.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Det fremgår af havmiljølovens § 27, stk. 1, at Miljøstyrelsen kan stille en række vilkår i tilla-

delsen til klapning om bl.a. fremgangsmåden herunder optagning og udlægning, tilsyn og sik-

kerhedsforanstaltninger. Typiske vilkår i en klaptilladelse kan være, at materiale der klappes,

skal fordeles jævnt på klappladsen. Miljøstyrelsen kan ligeledes stille krav om, at tilladelsesin-

dehaver skal måle mindstedybden på klappladsen efter endt klapning og indrapporterer det til

Miljøstyrelsen. Vilkårene skal primært sikre, at mindstedybden på klappladsen ikke mindskes

til gene for sejlads, og for at minimere risikoen for grundstødning.

Det foreslås, at indsætte et stk. 2, i havmiljølovens

§ 27,

hvorefter miljøministeren kan meddele

et påbud om udjævning af toppe af klapmateriale på et område, hvor der er givet tilladelse til

klapning, hvis vilkår om mindstedybde og fordeling af materiale på området i tilladelsen til

klapning efter § 27, stk. 1, ikke er overholdt. Det forudsættes, at kompetencen til at udstede

påbuddet delegeres til Miljøstyrelsen i henhold til havmiljølovens § 48.

Med betegnelsen ”for-

holdene” forstå det klapmateriale der klappet i strid i med vilkårene i tilladelsen.

Miljøstyrelsen vil bl.a. kunne udstede et påbud efter den foreslåede bestemmelse på baggrund

af de data og oplysninger, som bliver indrapporteret til Miljøstyrelsen fra tilladelsesindehaver

efter endt klapning eller fra andre myndigheder og borgere.

Et påbud efter den foreslåede § 1, nr. 4, om udbedring af forholdene på en klapplads vil endvi-

dere kunne påklages af afgørelsens adressat til Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til de

foreslåede § 1, nr. 13 og nr. 16. Der henvises til de specielle bemærkninger til nr. 14 og 16.

Der vil kunne straffes med bøde for manglende overholdelse af et påbud om udbedring af for-

holdene på en klapplads efter den foreslåede § 1, nr. 4, i overensstemmelse med øvrige forbud

og påbud efter havmiljøloven. Der henvises til de specielle bemærkninger til nr. 21.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Havmiljøloven indeholder et forbud mod dumpning i havet af stoffer og materialer, bortset fra

dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning), jf. § 25, stk. 1. Miljøministeren meddeler

tilladelse til og fører tilsyn med klapning, jf. havmiljølovens § 26. Kompetencen er delegeret

til Miljøstyrelsen.

Efter havmiljølovens § 28, kan miljøministeren fastsætte nærmere regler om tilladelsesordnin-

gen for klapning, som er udmøntet i bekendtgørelse nr. 516 af 23. april 2020 om bypass, nyt-

tiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale. Det omfatter bl.a. regler om ansøgningens

indhold, inddragelse af offentligheden, fastsættelse af vilkår om prøveudtagning og analyser af

havbundsmateriale m.v. samt vurdering og behandling af sager om ansøgning om klapning efter

havmiljølovens § 26. Miljøstyrelsen kan stille en række vilkår i tilladelsen til klapning, herunder

fremgangsmåden, optagning, udlægning, tilsyn og sikkerhedsforanstaltninger mv., jf. § 27, stk.

1, 2. pkt.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Miljøstyrelsen har en restriktiv praksis for meddelelse af tilladelse til klapning i havområder,

hvor vanddybder er under 6 meter, men der er ikke tale om et forbud.

Det foreslås, at indsætte

§ 28, stk. 2,

hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om forbud

mod dumpning af optaget havbundsmateriale i lavvandede områder under 6 meter.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at miljøministeren kan fastsætte et generelt forbud

mod klapning i alle havområder, hvor vanddybden er under 6 meter.

Forbuddet vil blive fremgå af klapbekendtgørelsen, og vil gælde for hele Danmarks havområde,

således både i søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Dog er søterritoriet generelt

mere lavvandet end havområder i den eksklusive økonomiske zone. Forbuddet vil gælde i de

konkrete havområder, hvor en dybdemåling kan påvise, at dybden er under 6 meter. På klap-

pladser, hvor vanddybder ligger både over og under 6 meter, vil det således kun være i den del

af klappladsen, som ligger under 6 meter, hvor klapning ikke vil kunne tilladelse.

Miljøstyrelsen vil i medfør af udmøntningen af bemyndigelsen i den foreslåede § 1, nr. 5 kunne

meddele afslag på en ansøgning om klapning, hvis der ved en dybdemåling kan konstateres at

det ansøgte område er under 6 meter.

De lavvandede områder er spredt ud over forskellige dele af Danmarks havområde, og områder

som Vadehavet, Ringkøbing Fjord og Bælthavet kan nævnes som områder, hvor der flere steder

er lavvandede områder under 6 meter. Aftalepartierne bag Danmarks Havplan er enige om, at

de særlige forhold for Limfjorden gør, at det fortsat skal være muligt at klappe på lavere vand-

dybder end 6 meter i Limfjorden.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 1, nr. 5 vil derfor blive udmøntet, når der er truffet politisk

beslutning om en model for klapning i Limfjorden i henhold til havplansaftalen.

Miljøstyrelsen fører tilsyn med reglerne i klapbekendtgørelsen, og vil derfor også være tilsyns-

myndighed for regler om forbud mod klapning i lavvandede områder under 6 meter. Regler der

fastsættes i medfør af § 1, nr. 5 vil endvidere være strafbelagt i henhold til havmiljølovens §

61, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås, i havmiljølovens

§ 28, stk. 3.,

at miljøministeren kan fastsætte regler om forbud

mod dumpning af optaget havbundsmateriale i nærmere afgrænsede havområder, herunder til

brug for beskyttelsen af marine naturgenopretningstiltag.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at miljøministeren administrativt i klapbekendtgø-

relsen kan fastsætte et forbud mod klapning i nærmere afgrænsede havområder. Bestemmelsen

vil have til formål at sikre, at miljøministeren vil kunne fastsætte regler om forbud mod klapning

i nærmede afgrænsede områder, hvis der politisk er et ønske herom. Det vil f.eks. kunne være

tilfældet i forbindelse med undersøgelsen af mulighederne for og konsekvenserne ved et forbud

mod klapning i udvalgte områder, hvor råstofområder minimeres, herunder i Køge Bugt.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Bestemmelsen vil endvidere have til formål, at understøtte gennemførelsen af eventuelle tiltag,

som vil blive besluttet som led i Havnaturfonden, som aftalt af partierne bag Grøn Fond (S, V,

SF, RV, EL og KF), som skal bidrage til genopretning af havnatur og biodiversitet og til viden

om miljø- og natureffekterne af udbygningen af vedvarende energi på havet. Det vil f.eks.

kunne være marine naturgenopretningstiltag, såsom etablering af stenrev og ålegræs.

Et forbud mod klapning i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 5, vil f.eks. kunne

gælde for et område med en radius på 50-100 meter fra det område, hvor et stenrev etableres.

Etableringen af et stenrev vil kunne blive beskyttet af det generelle forbud mod klapning i hav-

områder under 6 meter i medfør af den foreslåede

§ 28, stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse

§ 28, stk. 3,

vil det endvidere kunne suppleres med et områdeforbud, for derved at sikre, at der

ikke klappes på områder over 6 meter i nærheden af f.eks. et stenrev.

Den foreslåede bemyndigelse vil ikke være begrænset til at kunne anvendes i forbindelse med

naturgenopretningstiltag, og vil således også kunne anvendes til at forbyde klapning i nærmere

afgrænsede områder som i f.eks. marine naturnationalparker.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes i tilfælde, hvor der lokalt, i nærmere

afgrænsede områder, er særlige naturmæssige hensyn, hvor et forbud mod klapning vil kunne

understøtte det. Det kunne f.eks. være på grund af ålegræssets naturlige udbredelse til dybere-

liggende områder eller for at beskytte gyde- og opvækstområder for fisk og bunddyr.

Miljøstyrelsen fører tilsyn med reglerne i klapbekendtgørelsen, og vil derfor også være tilsyns-

myndighed for regler om forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter og i nærmere af-

grænsede områder i medfør af den foreslåede § 1, nr. 5. Regler der fastsættes i medfør af be-

stemmelsen vil endvidere være strafbelagt i henhold til havmiljølovens § 61, stk. 1, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af havmiljølovens gældende § 33, stk. 1. at miljøministeren kan, herunder til opfyl-

delse af internationale aftaler, fastsætte regler, jf. lovens formål, til forebyggelse og begræns-

ning af forurening fra aktiviteter på havet, som ikke er omfattet af reglerne i kapitel 2-10. Der

er tale om en opsamlingsbestemmelse, der bl.a. kan bruges til at fastsætte regler om udledning

til havet. Det må antages, at det vil være muligt at udstede en bekendtgørelse om forbud mod

udledning af røggasrensevand med hjemmel i § 33, stk. 1.

Miljøministeriet finder imidlertid, at der bør skabes et klart og udtrykkeligt grundlag for udste-

delsen af dette forbud henset til de væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser og den bety-

delige miljøeffekt forbundet med den nye regulering. Endvidere vil en selvstændig lovhjemmel

skabe øget gennemsigtighed med reglerne.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Det foreslås, at der efter kapitel 9 indsættes et nyt

kapitel 9 a

om ”Udledning af

røggasrense-

vand” og en ny

§ 29 b,

hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om udledning af røggas-

rensevand fra røggasrensesystem på skibe, herunder med henblik på at opfylde internationale

aftaler.

Det forudsættes med den foreslåede bemyndigelse, at et forbud mod udledning af scrubbervand

fra svovl-røggasrensesystemer på skibe i det danske søterritorium med henblik på opfyldelse af

politisk aftale om forbud mod udledning af scrubbervand fra svovl-røggasrensesystemer mel-

lem regeringen (S, V, M) og SF, LA, DD, K, EL, RV og ALT af den 11. april 2024. Forbuddet

har til formål at forbedre tilstanden i havmiljøet og samtidig bidrage til forpligtelserne om god

tilstand i både vandramme- og havstrategidirektiverne.

Røggasrensevand omfatter udledning til havet fra røggasrensesystemer, som følge af rensning

af røggassen for at reducere SO

. Et røggasrensesystem er et anlæg, der består af en eller flere

røggasrenseenheder, hvori røggas og vaskevand blandes, og som er baseret på teknologi, der

anvender et vådt rensningsmedium til reduktion af SO

fra en røggasstrøm fra installerede

brændselsolieforbrændingsenheder. Der findes røggasrensesystemer, der kan operere i enten

åben eller lukket tilstand. Et hybridt røggasrensesystem kan fungere i både åben og lukket til-

stand. Åben tilstand vil sige, at røggasrensesystemet operer i en tilstand, hvor røggasrensevand

kun ledes én gang gennem røggasrenseenheden, før det udledes i havet, modsat lukket tilstand,

hvor røggasrensesystemet opererer i en tilstand, hvor røggasrensevand ledes flere gange gen-

nem røggasrenseenheden og der kan udledes en mindre mængde såkaldt

”bleed-off” vand, så-

fremt dette ikke opsamles. ”Bleed-off”-vand

er en vandig opløsning, som er fjernet fra røggas-

rensevandet fra et røggasrensesystem, der opererer i lukket tilstand, med henblik på at bevare

røggasrensesystemets krævede egenskaber og effektivitet. De nærmere definitioner af begre-

berne foreslås fastsat i forbindelse med udmøntningen af reglerne ved bekendtgørelse.

Det er hensigten, at forbuddet vil omfatte udledninger fra svovl-røggasrensesystemer, der ope-

rerer i både åben og lukket operation.

Forbuddet forventes at træde i kraft den 1. juli 2025 for udledninger fra skibe med svovl-røg-

gasrensesystemer i åben operation. For udledninger fra skibe med svovl-røggasrensesystemer i

lukket operation, skal forbuddet træde i kraft den 1. juli 2029. Reglerne forventes fastsat ved

bekendtgørelse.

Det er, udover muligheden for at fastsætte nationale regler, desuden hensigten, at den foreslåede

bemyndigelse potentielt kan anvendes til at fastsætte andre regler om udledning af røggasren-

sevand fra røggasrensesystemer på skibe med henblik på opfyldelsen af Danmarks eksisterende

og fremtidige EU-retlige eller internationale forpligtelser i forhold til udledninger af røggasren-

sevand fra røggasrenseanlæg på skibe.

Bemyndigelsen vil ligeledes kunne udnyttes til at foretage ændringer i de regler, der forudsættes

udstedt om udledning af fra svovl-røggasrensesystemer som beskrevet ovenfor.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Bemyndigelsen vil i fremtiden også kunne benyttes til at udstede regler for andre røggasrense-

systemer end svovl-røggasrensesystemer.

Miljøministerens tilsyn efter lovens § 45 forventes delegeret til Miljøstyrelsen i henhold til §

48, stk. 1.

Det er ligeledes hensigten, at strafbelægge manglende efterlevelse af de regler, som vil blive

udstedt i medfør af den foreslåede

§ 29 b,

med hjemmel i den foreslåede ændring af havmiljø-

lovens

§ 61, stk.1, 1. pkt.

Dette medfører, at der i regler, udstedt i medfør af § 29 b, kan fast-

sættes straf med bøde, og at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år s om anført i § 59, stk. 3,

hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædel-

sen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk

fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. For overtrædelser begået

fra udenlandske skibe kan det dog alene fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år

under tilsvarende omstændigheder som anført i § 59, stk. 4, hvorefter overtrædelsen skal være

begået i indre territorialt farvand. For overtrædelser begået fra udenlandske skibe i ydre territo-

rialt farvand kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der er tale om forsætlig og alvorlig

forurening af havmiljøet eller af luften.

Det bemærkes, at det ved lovovertrædelser, begået af juridiske personer, er udgangspunktet ved

valg af ansvarssubjekt, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde

imidlertid være anledning til, ud over tiltalen mod den juridiske person, tillige at rejse tiltale

mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller

udvist grov uagtsomhed. Har ledelsen af den juridiske person eller en overordnet ansat, herun-

der direktøren, eksempelvis handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, skal tiltalen for-

uden imod den juridiske person som udgangspunkt rejses mod den eller de personligt ansvar-

lige. Tiltale mod underordnede ansatte skal i almindelighed ikke rejses, medmindre der forelig-

ger særlige omstændigheder. Dette kan f.eks. være tilfældet, såfremt der er tale om en grov

overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået forsætligt og eventuelt tillige på eget

initiativ. Der rejses tillige tiltale mod den juridiske person. Der henvises i det hele til Rigsad-

vokatmeddelelsen, afsnittet om strafansvar for juridiske personer.

Strafferetligt ansvar ved overtrædelse af bestemmelserne vil derfor primært blive gjort gæl-

dende over for rederiet. Strafferetligt ansvar over for andre end den juridiske person, eksempel-

vis føreren af et skib (udover for rederen), kan dog fortsat bl.a. komme på tale, hvis denne har

handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af havmiljølovens § 30, stk. 1, at miljøministeren kan fastsætte regler om udledning

i havet af stoffer og anden bortskaffelse af stoffer og materialer, der stammer fra undersøgelse

eller udnyttelse af undersøiske mineralforekomster, herunder kulbrinter.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Med de politiske aftaler for fangst og geologisk lagring af CO

(CCS) er det besluttet, at der

skal være mulighed for CO

-lagring i Danmark under forudsætning af, at det foregår under

forsvarlige sikkerheds- og miljømæssige forhold. Det gælder også for de aktiviteter der udføres

fra offshore CO

-lagringsplatforme i forbindelse med lagringen. Havmiljølovens regler er ud-

formet på et tidspunkt, hvor de eneste offshore-installationer var platforme til indvinding af olie

og gas, og tager derfor ikke højde for andre aktiviteter på havet, såsom CO

-lagring.

Det er Miljøministeriets vurdering, at der ikke er hjemmel i lovens § 30, stk. 1 til at fastsætte

regler om bortskaffelse eller udledning af stoffer og materialer til havet fra offshore CO

-lag-

ringsplatforme, idet CO

ikke kan anses for at være undersøiske mineralforekomster, herunder

kulbrinte.

Det foreslås derfor, at ændre havmiljølovens

§ 30, stk. 1,

således, at bestemmelsen ikke vil være

begrænset til aktiviteter i forbindelse med olie- og gas, men også vil finde anvendelse for andre

aktiviteter, såsom fra CO

-lagringsplatforme.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at miljøministeren kan fastsætte regler om udledning

og anden bortskaffelse af stoffer og materialer til havet fra offshore CO

-lagringsplatforme og

andre lignende platforme på havet. Det vil f.eks. kunne være fremtidige platforme eller anlæg

på havet til brug for indvinding af geotermisk energi, hvor udledninger til havet eller anden

bortskaffelse vil være en direkte følge af aktiviteten. Bestemmelsen vil endvidere fortsat kunne

være hjemmel for den nugældende udledningsbekendtgørelse for olie- og gasplatforme.

Det forudsættes i den forbindelse, at bemyndigelsesbestemmelsen udmøntes således, at der fast-

sættes regler om udledning og anden bortskaffelse af stoffer og materialer til havet fra offshore

-lagrinsplatforme. Bekendtgørelsen vil tage udgangspunkt i de allerede gældende regler for

olie- og gasplatforme i udledningsbekendtgørelsen. Udledning og anden bortskaffelse af stoffer

og materialer til havet fra offshore CO

-lagringsplatforme vil derfor alene kunne ske efter tilla-

delse fra Miljøstyrelsen, ligesom det er tilfældet efter udledningsbekendtgørelsen for olie- og

gasplatforme. Der vil derudover blive fastsat regler om vilkår for tilladelser, herunder tilladte

mængder, prøvetagninger, egenkontrol mm.

Den forventede udmøntning vil således medføre, at der skal søges tilladelse til udledning og

anden bortskaffelse af stoffer og materialer til havet når der fra en offshore platform udføres

offshoreaktiviteter, som medfører en udledning.

Ved offshoreaktivitet forstås bl.a. alle aktiviteter om undersøgelse og efterforskning forud for

selve udnyttelsen eller indvindingen af mineralforekomster, eller i forbindelse med CO

-lag-

ring. Offshoreaktivitet dækker også over selve udnyttelsen, indvindingen eller lagringen fra

offshore platformen. Der skal dog være tale om, at udledningen eller anden bortskaffelse af

stoffer er en følge af eller i tilknytning til offshoreaktiviteten. F.eks. vil udledninger fra evt.

beboelse eller tekniske anlæg på platformen, som generatorer til strøm til beboelse mv., når der

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

ikke udføres offshoreaktiviteter, ikke være omfattet. Sådanne udledninger kan dog være omfat-

tet af andre bestemmelser om udtømning af olie eller affald efter havmiljølovens kapitel 2 og

Tilladelsesordningen vil også, ligesom efter udledningsbekendtgørelsen for olie- og gasanlæg,

indebære, at operatøren skal kunne dokumentere, at have truffet de fornødne foranstaltninger

til at forebygge og begrænse forureningen, og at udledninger kun vil kunne ske uden at påføre

omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kva-

litet. Miljøstyrelsen vil også kunne stille en række vilkår til f.eks. mængder der må udledes,

koncentrationen af de stoffer og materialer der udledes, prøvetagninger og analyser samt ind-

beretning til myndighederne.

Som en følge af ændringen af havmiljølovens § 30, stk. 1, vil også havmiljølovens § 30, stk. 2.

finde anvendelse for tilladelsesordningen for udledninger og anden bortskaffelse af stoffer og

materialer til havet fra offshore CO

-lagringsplatforme. Dermed vil Miljøstyrelsen også kunne

træffe afgørelse om, at såfremt udledning, og anden bortskaffelse af bestemte stoffer, antages

at indebære en væsentlig risiko for forurening af omgivelserne, vil det ikke kunne tillades. Til-

ladelsesordningen vil på den baggrund også indeholde et generelt forbud mod udledning af de

såkaldte sorte kemikalier, ligesom det er tilfældet efter udledningsbekendtgørelsen for olie- og

gasanlæg.

Tilladelsesordningen vil endvidere afspejle OSPAR-Kommissionens anbefalinger og retnings-

linjer for udledning og anden bortskaffelse af stoffer og materialer til havet fra offshore olie-

og gasanlæg.

Miljøstyrelsen vil føre tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør af den foreslåede § 1,

nr. 7., som forventeligt vil ske i en bekendtgørelse. Miljøstyrelsen er i forvejen tilsynsmyndig-

hed for udledningsbekendtgørelsen for olie- og gasanlæg.

Der vil kunne pålægges straf for manglende overholdelse af de foreslåede regler i medfør af

havmiljølovens § 61, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af havmiljølovens § 30, stk. 1, at miljøministeren kan fastsætte regler om udledning

i havet af stoffer og anden bortskaffelse af stoffer og materialer, der stammer fra undersøgelse

eller udnyttelse af undersøiske mineralforekomster, herunder kulbrinter. Det omfatter aktivite-

ter som indvinding af olie og gas.

Det fremgår af havmiljølovens § 30, stk. 3, at efter reglerne i stk. 1, kan det bestemmes, at ejere

eller brugere af platforme for egen regning, skal gennemføre og indsende resultater af undersø-

gelser af havmiljøets fysiske, kemiske og biologiske tilstand til afdækning af eventuelle miljø-

mæssige påvirkninger af havmiljøet, som følge af efterforskning og produktion af kulbrinter.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Havmiljølovens § 30, stk. 3, finder derfor ikke anvendelse for aktiviteter, som omhandler lag-

ring af CO

Med de politiske aftaler for fangst og geologisk lagring af CO

(CCS) er det besluttet, at der

skal være mulighed for CO

-lagring i Danmark under forudsætning af, at det foregår under

forsvarlige sikkerheds- og miljømæssige forhold. Det gælder også for de aktiviteter der udføres

fra offshore CO

-lagringsplatforme i forbindelse med lagringen. Havmiljølovens regler er ud-

formet på et tidspunkt hvor de eneste offshore installationer var platforme til indvinding af olie

og gas, og tager derfor ikke højde for andre aktiviteter på havet, såsom CO

-lagring.

Det foreslås, at derfor at ændre havmiljølovens

§ 30, stk. 3,

således at bestemmelsen ikke alene

kan anvendes for efterforskning og produktion af kulbrinter, men også i tilknytning til aktivite-

ter fra andre offshore platforme, herunder CO

-lagringsplatforme.

Med de politiske aftaler for fangst og geologisk lagring af CO

(CCS) er det besluttet, at der

skal være mulighed for CO

-lagring i Danmark under forudsætning af, at det foregår under

forsvarlige sikkerheds- og miljømæssige forhold. Det gælder også for de aktiviteter der udføres

fra offshore CO

-lagringsplatforme i forbindelse med lagringen. Havmiljølovens regler er ud-

formet på et tidspunkt hvor de eneste offshore installationer var platforme til indvinding af olie

og gas, og tager derfor ikke højde for andre aktiviteter på havet, såsom CO

-lagring.

Det forudsættes, at det i en bekendtgørelse bestemmes, at Miljøstyrelsen kan påbyde operatøren

for egen regning, at udføre undersøgelser og foranstaltninger til overvågning af miljøet i det

omkringliggende havområde.

Operatøren vil efter reglerne - og efter Miljøstyrelsens anvisninger - også kunne pålægges at

udføre relevante moniteringer af f.eks. havbund og vandsøjle, og i forbindelse med udledning

af produceret vand skulle indsende vurderinger af den miljørisiko, som udledningen giver an-

ledning til.

Tilladelsesordningen vil endvidere afspejle OSPAR-Kommissionens anbefalinger og retnings-

linjer for udledning og anden bortskaffelse af stoffer og materialer til havet fra offshore olie-

og gasanlæg.

Miljøstyrelsen vil være tilsynsmyndighed for overholdelse af bekendtgørelsen om anden bort-

skaffelse og udledning af stoffer og materialer til havet fra offshore CO

-lagringsplatforme.

Miljøstyrelsen er i forvejen tilsynsmyndighed for udledningsbekendtgørelsen for olie- og gas-

anlæg.

Der vil kunne pålægges straf for manglende overholdelse af de foreslåede regler i medfør af

havmiljølovens § 61, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Til nr. 9

Havmiljøloven indeholder et generelt forbud mod dumpning af stoffer og materialer i havet,

bortset fra dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning) jf. § havmiljølovens § 25, stk. 1.

Det fremgår af havmiljølovens § 4, stk. 2, at dumpning er enhver bortskaffelse i havet af stoffer

eller materialer fra eller sammen med skibe, fly eller bevægelige eller fast anbragte platforme

og enhver bortskaffelse i havet af skibe, fly eller bevægelige eller fast anbragte platforme.

Efter havmiljølovens § 54, stk. 1, kan miljøministeren give tilladelse til udledning i havet af

stoffer og materialer med henblik på videnskabelig forskning i forureningsbekæmpelse eller på

at bekæmpe forurening. Der er navnlig tale om kemiske bekæmpelsesmidler (dispergerings-

midler).

Marin geoengineering er et nyt begreb, som ikke er omfattet af hverken havmiljølovens § 25

eller § 54.

Marin geoengineering har til formål at manipulere havets naturlige processer, bl.a. for at imø-

degå klimaforandringer og/eller deres virkninger, og som har potentiale til at resultere i skade-

lige påvirkninger, især hvor disse påvirkninger kan være udbredte, langvarige eller alvorlige.

Marin geoengineering er også såkaldt ”ocean fertilization”, der betegnes som

enhver aktivitet,

der udføres af mennesker, der har det hovedformål at stimulere den primære produktivitet i

havene.

I 2013 blev resolution LP.4(8) om ændring af Londonprotokollen vedrørende regulering af an-

bringelse

af stoffer og materialer til (”ocean fertilization”) og andre marin

geoengineeringakti-

viteter i havmiljøet vedtaget. Resolutionen regulerer marin geoengineering og indsætter et nyt

artikel 5 b, 6 b og anneks 4 og 5 i Londonprotokollen.

Efter artikel 6 b, forpligtes de tiltrædende parter til Londonprotokollen til at forbyde anbringel-

sen af stoffer og materialer i havet fra skibe, fly, platforme og andre menneskeskabte konstruk-

tioner på havet, når det sker i forbindelse med de marin geoengineeringsaktiviteter, som er op-

listet i et nyt annex 4.

Den eneste aktivitet oplistet i det nye annex 4 er ”ocean fertilization”, og som derfor også er

den eneste aktivitet, som i medfør af resolutionen, skal forbydes. ”Ocean fertilization” er defi-

neret som enhver menneskelig aktivitet med det hovedformål at stimulere havets primærpro-

duktivitet. Ved primærproduktivitet menes produktion af organiske stoffer i planter, alger og

fotosyntetiske cyanobakterier, som er det første led i økosystemets fødenet, da de kan lave fo-

tosyntese. Det omfatter dog ikke konventionel akvakultur, herunder havbrug eller kunstige rev.

Efter annex 4 kan de

tiltrædende parter til Londonprotokollen dog give tilladelse til ”ocean

fertilization” aktiviteter, hvis der er tale om forskningsprojekter, og såfremt projektet konkret

kan tillades i henhold til kriterierne i et nyt annex 5.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Vurderingsværktøjet i det nye annex 5 stiller krav til området, hvori det videnskabelige projekt

ønskes udført, herunder krav til beskrivelserne af områdets fysiske, geologiske, kemiske og

biologiske tilstand og vurderingen af påvirkningen af området. Der stilles derudover en række

krav til planerne for udførelsen af det videnskabelige projekt, herunder miljøvurdering af ef-

fekter og påvirkninger, risikoanalyser og planer for at minimere påvirkninger og forebygge for-

urening ved brug af overvågningsprogrammer.

Med henblik på administrativ gennemførelse af ændringerne til Londonprotokollen om marin

geoengineering i medfør af resolution LP.4(8) foreslås det, indsætte en ny

§ 33 b,

hvorefter

miljøministeren kan fastsætte regler om marin geoengineering, herunder til opfyldelse af inter-

nationale aftaler.

I medfør af den foreslåede

§ 33 b, stk. 2,

kan miljøministeren beslutte, at marin geoenginee-

ringsprojekter ikke må finde sted eller kun kan finde sted efter tilladelse.

Den foreslåede bemyndigelse i § 33 b, stk. 2 vil medføre, at miljøministeren kan fastsætte regler

om en tilladelsesordning hvor forskningsprojekter med anbringelse af stoffer og materialer i

havet, som har til formål at stimulere havets primærproduktivitet, det såkaldte ”ocean fertili-

zation”, kun kan udføres efter tilladelse

fra Miljøstyrelsen. Formålet er at gennemføre den nye

artikel 6 b, 1 led., i medfør af resolution LP.4(8).

Det foreslås i

§ 33 b, stk. 3,

at miljøministeren kan fastsætte regler om tilladelsesordningen. Det

forudsættes med bemyndigelsesbestemmelsen, at der vil blive fastsat regler om ansøgningens

indhold, høringsprocedurer og inddragelse af offentligheden, risikovurderinger, prøveudtag-

ning og analyser af påvirkningen af havmiljøet og havbunden og om vurdering og behandling

af sager i overensstemmelse med vurderingsværktøjet i medfør anneks 5 i resolution LP.4(8).

Det foreslås i

§ 33 b, stk. 4.

at miljøministeren kan udstede regler efter den foreslåede § 33b,

stk. 2 og 3, om, at ansøger for egen regning vil skulle foretage analyser, risikovurderinger,

overvågningsprogrammer og peer reviews af ansøgningen. Det forudsættes, at der vil blive fast-

sat regler om, at de krav Miljøstyrelsen stiller i forbindelse med en ansøgning og evt. tilladelse

om bl.a. udarbejdelse af overvågningsprogrammer og prøvetagninger mv., skal ske efter ansø-

gers egen regning.

Miljøministeren fører tilsyn med regler udstedt efter havmiljøloven, jf. havmiljølovens § 45.

Tilsynet forventes delegeret til Miljøstyrelsen i henhold til havmiljølovens § 48. Det forventes,

at tilsynet vil have karakter af et administrativt tilsyn, hvor Miljøstyrelsen gennem indberetnin-

ger fra gennemførelsen af eventuelle forskningsprojekter med anbringelse af stoffer og materi-

aler i havet til brug for stimulering af havene primær vækst (ocean fertilization), vil kunne påse

om vilkår i tilladelsen til forskningsprojektet er overholdt.

Overtrædelse af reglerne i medfør af ordningen efter § 1, nr. 9 vil kunne straffes efter den fore-

slåede § 1, nr. 22. I medfør af havmiljølovens § 61, stk. 1, kan overtrædelser straffes med bøde.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor

eller hvis der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Beredskab på havet er reguleret af havmiljølovens kapitel 11. Beredskabet er delt mellem for-

svarsministeren og miljøministeren. Sker der olie- eller kemikalieforurening af havet fra plat-

forme eller rørledninger, påhviler det ejeren, eller den der er ansvarlig for driften af platformen

eller rørledningen, straks at iværksætte den interne beredskabsplan, og påbegynde bekæmpel-

sen af forureningen. Miljøministeren er ansvarlig for udarbejdelse af den eksterne beredskabs-

plan, efter forhandling med forsvarsministeren, og under inddragelse af den ansvarlige for drif-

ten af en platform, jf. havmiljølovens § 34 b. Kompetencen til at udarbejde den eksterne bered-

skabsplan er delegeret til Miljøstyrelsen.

Den eksterne beredskabsplan skal dog alene udarbejdes for olie- og gasplatforme og rørlednin-

ger til transport heraf i henhold til havmiljølovens § 34 b.

Det foreslås, at ændre havmiljølovens

§ 34 b, stk. 1.,

således at den finder anvendelse for olie-

og gasplatforme samt rørledninger beliggende inden for sikkerhedszonen, havvindmøller og

øvrige offshore platforme, herunder CO

-lagringsplatforme.

Med den foreslåede ændring vil den eksterne beredskabsplan, efter havmiljølovens § 34 b, om-

fatte alle typer af offshore platforme og havvindmøller og ikke kun omfatte olie- og gasplat-

forme samt tilsluttede rørledninger. Det vil bl.a. medføre at platforme, som håndterer CO

-lag-

ring også omfattes af den eksterne beredskabsplan.

Der ændres med den foreslåede bestemmelse ikke på, at det eksterne beredskab fortsat vil gælde

for platforme, anlæg og rørledninger som er beliggende inden for søterritoriet og dansk konti-

nentalsokkelområde, som det er defineret i havmiljølovens § 5, stk. 1-3, og lov om søterritoriet

og lov om den eksklusive økonomiske zone.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter havmiljølovens § 49, stk. 1, skal afgørelser efter loven meddeles skriftligt til adressaten.

Derudover skal afgørelser efter loven og regler fastsat i medfør af loven, meddeles til klagebe-

rettigede personer, organisationer og myndigheder, og de foreninger og organisationer, der er

nævnt i havmiljølovens § 52, stk. 2, nr. 3 og 4, når de har anmodet ministeren om underretning

om afgørelserne.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

En afgørelse, der kan påklages efter havmiljøloven, skal indeholde oplysninger om, at klagen

skal indgives til miljøministeren, hvad klagefristen er, og at en klage skal være modtaget inden

klagefristens udløb, jf. § 50.

Af havmiljølovens § 51, stk. 1, fremgår det hvilke afgørelser der kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet. Det er bl.a. afgørelser om klapning efter havmiljølovens § 26 og afgø-

relser om udledninger og anden bortskaffelse af stoffer og materialer til havet fra offshore olie-

og gasanlæg, som er fastsat i medfør af havmiljølovens § 30, stk. 1.

Det foreslås, at indsætte den i § 1, nr. 9 foreslåede

§ 33 b

om marin geonegineering i havmiljø-

lovens

§ 49, stk. 1, 2. pkt., § 50, nr. 2, og § 51, stk. 1, nr. 3.

Den foreslåede ændring vil indebære, at afgørelser truffet i medfør af regler, der er fastsat med

hjemmel i den foreslåede § 33 b tillige skal meddeles klageberettigede personer, organisationer

og myndigheder, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling, jf. §

49, stk. 1, skal indeholde oplysning om, at klagen skal indgives til miljøministeren, jf. § 50, nr.

2, og at afgørelser truffet efter regler fastsat i med hjemmel i den foreslåede § 33 b kan påklages

til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 51, stk. 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter havmiljølovens § 49, stk. 3-4, kan lokale og landsdækkende foreninger og organisationer,

som har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, meddele miljøministeren, at de ønsker

underretning om nærmere angivne afgørelser efter loven eller i medfør af regler, der er fastsat

med hjemmel i loven. Det er f.eks. afgørelser om klapning efter havmiljølovens § 26, stk. 1, og

afgørelser om udledning af stoffer og materialer til havet fra offshore olie- og gasanlæg i medfør

af udledningsbekendtgørelsen fastsat med hjemmel i havmiljølovens § 30. De

Det fremgår af havmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 1, at afgørelser efter lovens §

§ 26, § 34 a, stk. 3,

og kapitel 14 a

eller regler fast i medfør af lovens §

19 b, stk. 3, § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, og § 34

a, stk. 3,

kan påklages af

1) enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald. Derudover

har lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø

som hovedformål eller som varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører

sådanne interesser også klageberettigelse, jf. havmiljølovens § 52, stk. 2., samt de myndigheder

og erhvervsorganisationer og foreninger, der er oplistet i havmiljølovens § 52, stk. 1, klagebe-

rettiget.

Klager over afgørelser efter loven og efter regler fastsat i medfør af loven, som oplistet i hav-

miljølovens § 53 a og b har ikke opsættende virkning, herunder afgørelser om dispensation for

reglerne om udtømning af ballastvand efter § 19 b, afgørelser om udledninger fra offshore olie-

og gasanlæg i medfør af § 30, stk. 1., og påbud om beredskab til bekæmpelse af olie og kemi-

kalieforurening fra offshore olie og gasanlæg efter havmiljølovens § 34 a, stk. 2-3.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Det foreslås, at indsætte den foreslåede

§ 33 b

om marin geoengineering i medfør af § 1, nr. 9,

i havmiljølovens

§ 49, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, § 53 a stk. 1, nr. 2.

Med indsættelse i havmiljølovens § 49, stk. 3 og 4 af den foreslåede § 33 b om marin geoengi-

neering vil lokale og landsdækkende foreninger og organisationer kunne meddele miljømini-

steren at de ønsker underretning om afgørelser om marin geoengineering.

Klager over afgørelser som meddelt efter reglerne i medfør af den forslåede bestemmelse i § 33

b om marin geonengineering, vil med ændringen af havmiljølovens 53 a, stk. 1, medføre, at

klagen ikke har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer

andet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af havmiljølovens § 51, stk. 1, hvilke afgørelser der kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet. Det er bl.a. afgørelser om klapning efter havmiljølovens § 26, om anden

bortskaffelse og udledning af stoffer og materialer fra offshore olie- og gasanlæg, efter regler

fastsat i medfør af havmiljølovens § 30, afgørelser om dispensationer fra regler om ballastvand

efter havmiljølovens § 19 b, stk. 3.

Det foreslås, at indsætte et nyt nr. 5, i havmiljølovens

§ 51, stk. 1,

hvorefter påbud efter den

foreslåede § 27, stk. 2, indsættes.

Formålet hermed er, at en klage over et påbud efter den foreslåede bestemmelse i havmiljølo-

vens § 27, stk. 2, jf. den foreslåede § 1, nr. 5, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den foreslåede § 27, stk. 2, omhandler påbud om udbedring af forholdene på en klapning, som

kan meddeles til en indehaver af en klaptilladelse, der ikke har overholdt vilkår i tilladelsen om

fordeling af materialet på klappladsen eller krav til mindstedybde.

I medfør af den foreslåede ændring af § 52, stk. 5, jf. den foreslåede § 1, nr. 16, vil det alene

være afgørelsens adressat, der kan påklage en afgørelse om påbud efter den foreslåede § 27,

stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Af havmiljølovens § 52, stk. 1, fremgår det, at afgørelser om bl.a. klapning efter havmiljølovens

§ 26 og afgørelser om udledninger og anden bortskaffelse af stoffer og materialer til havet fra

offshore olie- og gasanlæg, som er fastsat i medfør af havmiljølovens § 30, stk. 1, kan påklages

af enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 619: Udkast til lovudkast: Lovforslag om ændring af havmiljøloven, fra miljøministeren

Derudover har lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelse af

natur og miljø som hovedformål eller som varetager væsentlige rekreative interesser, når afgø-

relsen berører sådanne interesser også klageberettigelse, jf. havmiljølovens § 52, stk. 2.

Efter havmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 2-12 er også en række offentlige myndigheder, såsom

Kommunalbestyrelsen og Sundhedsstyrelsen klageberettiget. Det samme er Forbrugerrådet,

Danmarks Fiskeriforening, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Danmarks Rederifor-

ening, Bilfærgernes Rederiforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danske Havne, For-

eningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) og Olie Gas Danmark.

Det foreslås, at havmiljølovens § 52, stk. 1, affattes således, at afgørelser efter § 26, § 34 a, stk.

3, og kapitel 14 a samt afgørelser truffet efter regler, der er fastsat i medfør af § 19 b, stk. 3, §

30, stk. 1, § 33, stk. 2, § 33 b, og § 34 a, stk. 3, kan påklages af enhver, der må antages at have

en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald.

Formålet med bestemmelsen er, at udtage de oplistede myndigheder og primært erhvervsorga-

nisationer og foreninger i den nugældende § 52, stk. 1, nr. 2-12, således, at havmiljølovens §

52, stk. 1, kun giver klageberettigelse til enhver, der må antages at have en individuel og væ-

sentlig interesse i sagens udfald. De oplistede foreninger, organisationer og myndigheder i hav-

miljølovens § 52, stk. 1, nr. 2-12, gives klageberettigelse i henhold til regler, som fastsættes i

medfør af den foreslåede § 1, nr. 15.

Med ændringen af havmiljølovens § 52, stk. 1, udvides bestemmelsen til også at omfatte afgø-

relser om marin geoengineering, som meddeles med hjemmel i den foreslåede § 1, nr. 10. Der

vil i medfør af bestemmelsen også blive givet klageberettigelse til enhver, der må antages at

have en individuel og væsentlig interesse i afgørelser om anden bortskaffelse og udledning i

havet af stoffer og materialer fra offshore CO

-lagringsplatforme, eftersom de omfattes af æn-

dringen af § 30, stk. 1, jf. efter den foreslåede § 1, nr. 7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15