Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 610
Offentligt
2896744_0001.png
Fødevareinstituttet
NOTAT
Til
Miljøstyrelsen (MST), Kemi og Fødevarekvalitet
Vedr.
Evaluering af kravværdien for nitrat i drikkevand
Fra
Pelle Thonning Olesen, DTU Fødevareinstituttet
Marianne Uhre Jakobsen, DTU Fødevareinstituttet
Tine Hald, DTU Fødevareinstituttet
Sofie Theresa Thomsen, DTU Fødevareinstituttet
Max Hansen, DTU Fødevareinstituttet
19. april 2024
DTU DOCX nr. 24/1006421
Evaluering af kravværdien for nitrat i drikkevand
Beskrivelse af opgaven ifølge bestillingen
Miljøstyrelsen har 9. november 2023 bedt DTU Fødevareinstituttet om en faglig vurdering af, om der
er nye data, der understøtter en sænkning af kravværdien for nitrat i drikkevand, og i givet fald komme
med et konkret forslag til et sundhedsmæssigt baseret kvalitetskriterium for nitrat i drikkevand. Opga-
ven er beskrevet i Appendiks I.
Konkretisering af opgaven fra DTU Fødevareinstituttet
DTU Fødevareinstituttet har konkretiseret leveringen og beskrevet, hvad Instituttet vurderede at
kunne levere inden for den givne tidsramme. Konkretiseringen af opgaven er beskrevet i Appendiks I.
Det skal bemærkes, at gavnlige effekter af nitrat ikke er inddraget i vurderingen.
Dette notat er et kort sammendrag af de væsentligste informationer for en vurdering af grænsevær-
dien for nitrat i drikkevand. For en detaljeret beskrivelse af datagrundlaget samt de sundhedsmæs-
sige vurderinger henvises til Appendiks I og II. Det skal understreges, at notatet ikke kan stå alene, da
baggrunden for vurderingerne fremgår af Appendiks I og II.
Danmarks Tekniske Universitet
Fødevareinstituttet
Kemitorvet bygn. 202
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.
35 88 70 00
www.food.dtu.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 610: Orientering om nedsættelse af international arbejdsgruppe til vurdering af kravværdien for nitrat i drikkevand, fra miljøministeren
2
Konklusion i forhold til nitrat indtaget fra drikkevand
Under forudsætning af at den nuværende grænseværdi på 50 mg NO
3¯
/liter drikkevand ikke
overskrides, vurderer DTU Fødevareinstituttet at:
•
•
•
Risikoen for at der hos den mest følsomme aldersgruppe, spædbørn, kan opstå symptomer
på methæmoglobinæmi er ubetydelig.
Afstanden mellem grænseværdien og den drikkevandskoncentration, der vil medføre en risiko
for de mest følsomme spædbørn er meget lille (< faktor 2).
Det ikke kan udelukkes, at der kan ske en mindre forøgelse af niveauet af methæmoglobin
hos de mest følsomme spædbørn under 3 måneder, men om det har nogen sundhedsmæs-
sige konsekvenser er dog uvist.
•
•
En sundhedsmæssig risiko ikke kan udelukkes for individer i befolkningen med et lavt indtag
af jod i forhold til det anbefalede indtag.
En sundhedsmæssig risiko for kroniske effekter ved det totale indtag af nitrat + nitrit fra alle
kilder (inkl. mad) ikke kan udelukkes. Bidraget fra drikkevand til det totale indtag af nitrat kan
være væsentligt (afhængig af nitratkoncentrationen i drikkevandet)
•
•
Risikoen for spontan abort ikke kan vurderes på basis af de udførte epidemiologiske studier.
Dyreforsøgene indikerer ikke nogen risiko.
På basis af resultater fra de epidemiologiske studier kan en risiko for reduceret tilvækst af
barnet under graviditeten, for tidlig fødsel eller dødfødsel (i kombination med receptpligtig me-
dicin som består af sekundære aminer) ikke udelukkes. Dyreforsøgene understøtter ikke at
der skulle være en risiko, men afhængig af den bagvedliggende virkningsmekanisme, så er
de udførte dyreforsøg ikke nødvendigvis egnede til at afdække en potentiel risiko.
•
På basis af resultater fra epidemiologiske studier kan en risiko for misdannelser generelt, ikke
udelukkes. Ser man på de enkelte typer af misdannelser er data dog tvetydige og risikoen
kan ikke vurderes. Dyreforsøgene indikerer, at nitrat ikke medfører misdannelser.
•
•
Dyreforsøgene samstemmende indikerer, at der ikke er en sammenhæng mellem indtag af
nitrat
per se
og udvikling af kræft.
Dyreforsøg og mekanistiske studier underbygger, at nitrat fra drikkevand øger den endogene
nitrosering af nitrit i mavetarmkanalen og dermed potentielt dannelsen af genotoksiske og
kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser. Disse forsøgsdata kan dog ikke anvendes til at esti-
mere størrelsen af den forøgede risiko, der principielt kan være meget lille.
•
De epidemiologiske studier, der har undersøgt sammenhængen mellem nitrat i drikkevand og
en forøget risiko for kræft/tumorer i hjernen hos børn og unge eller kræft i skjoldbruskkirtel,
prostata, nyrer, æggestokke og blære, peger i retning af en forøget risiko ved et forøget ind-
tag af nitrat fra drikkevand. Det kan ikke udelukkes at nitrat er en risikofaktor for disse typer af
kræft.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 610: Orientering om nedsættelse af international arbejdsgruppe til vurdering af kravværdien for nitrat i drikkevand, fra miljøministeren
3
•
•
De epidemiologiske studier i forhold til brystkræft er tvetydige og en evt. risiko ikke kan vurde-
res.
De epidemiologiske studier der er udført, ikke har fundet nogen sammenhæng mellem nitrat i
drikkevand og en forøget risiko for kræft i lungerne, hjernen hos voksne, livmoderen, huden,
spiserøret, tyndtarmen, leveren, galde, galdegange, bugspytkirtlen og maven eller en forøget
risiko for leukæmi. Samlet set peger de udførte studier heller ikke på en forøget risiko for lym-
feknudekræft.
•
Eksponering for nitrat i drikkevand er positivt associeret med risiko for udvikling af kolorektal-
kræft. Dermed vurderes det at nitrat i drikkevand udgør en sundhedsmæssig risiko.
DTU fødevareinstituttet vurderer, at det ikke for nuværende er muligt at komme med et konkret
sundhedsmæssigt baseret kvalitetskriterium for et indhold af nitrat i drikkevand, hvor risikoen vurderes
som værende ubetydelig. Der er dog arbejde undervejs i EFSA, der fremadrettet kan åbne op for
denne mulighed.
Usikkerheder
•
•
Vurderingen af grænseværdien for nitrat i drikkevand i forhold til akut toksicitet er relativt vel-
underbygget.
Vurderingen vedrørende den endogene nitrosering af nitrit i mavetarmkanalen, som er påvir-
kelig af nitratindtaget, med potentiel dannelse af genotoksiske og kræftfremkaldende N-nitro-
soforbindelser er relativt velunderbygget.
•
•
Vurderingen af grænseværdien i forhold til risiko for udvikling af kolorektalkræft er behæftet
med nogen grad af usikkerhed.
Vurderingen af grænseværdien i forhold til øvrige effekter er behæftet med betydelig usikker-
hed.
Yderligere viden der kan mindske usikkerhederne i den nuværende vurdering
•
Veldesignede epidemiologiske studier der undersøger, om der er en sammenhæng mellem
nitrat i drikkevand og risiko for effekter på reproduktion samt misdannelser. Ideelt set bør
disse studier inkludere undersøgelser af en sammenhæng mellem et kombinationsindtag af
nitrat og nitroserbar medicin, samt faktorer der kan påvirke den endogene nitrosering.
•
•
Veldesignede epidemiologiske studier der undersøger, om der er en sammenhæng mellem
nitrat i drikkevand og risikoen for udvikling af struma.
Veldesignede epidemiologiske studier målrettet undersøgelser af sammenhængen mellem
nitrat i drikkevand og kræft, i særdeleshed kræft i blære, nyrer, æggestokke, skjoldbruskkirtel,
mave, prostata, kolon, rektum samt i kræft/tumorer i hjernen hos børn og unge i sammen-
hæng med mødrenes nitrateksponering under graviditeten.
•
•
Et forsøg med rotter der undersøger nitrits evne til at forårsage misdannelser og udført efter
de nyeste test guidelines vil tillige være ønskeligt.
Mekanistiske studier der undersøger den endogene nitrosering af nitrat hos mennesker.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 610: Orientering om nedsættelse af international arbejdsgruppe til vurdering af kravværdien for nitrat i drikkevand, fra miljøministeren
2896744_0004.png
4
Vurdering
Nitrat forekommer naturligt og er vigtig for planters trivsel. Nitrat forekommer således i varierende
koncentrationer i alle planter og dermed i mange plantebaserede fødevarer. Nitrat forekommer også i
drikkevand.
Nitrat omdannes
in vivo
i nogen grad til det langt mere toksiske stof, nitrit efter indtagelse. Derfor er
det nødvendigt at inddrage nitrit i den sundhedsmæssige vurdering af nitrat.
Indtag af nitrat
De vigtigste kilder til menneskers indtag af nitrat er følgende: 1) plantebaserede fødevarer på grund af
det naturlige indhold af nitrat såvel som følge af forurening fra brug af nitratholdige gødninger 2) en
række forarbejdede fødevarer som følge af anvendelse af nitratsalte som tilsætningsstoffer og 3) drik-
kevand.
Den Europæiske Fødevare Sikkerheds Autoritet (EFSA) har i 2017 beregnet danskernes gennemsnit-
lige totale indtag af nitrat til 2,2-2,3 mg/kg legemsvægt for børn i alderen op til 9 år, 1,3 mg/kg legems-
vægt for unge (10-17 år) og 1,0-1,1 mg/kg legemsvægt for voksne. For de højest eksponerede indivi-
der (95 percentilen) er indtaget beregnet til 3,5-3,9 mg/kg legemsvægt for børn i alderen op til 9 år,
2,3 mg/kg legemsvægt for unge (10-17 år) og 1,6-1,9 mg/kg legemsvægt for voksne.
Danskernes gennemsnitlige totale indtag af nitrit er beregnet til 0,08-0,1 mg/kg legemsvægt for børn i
alderen op til 9 år, 0,05 mg/kg legemsvægt for unge (10-17 år) og 0,04 mg/kg legemsvægt for voksne.
For de højest eksponerede individer (95 percentilen) er indtaget beregnet til 0,14-0,16 mg/kg legems-
vægt for børn i alderen op til 9 år, 0,08 mg/kg legemsvægt for unge (10-17 år) og 0,06-0,07 mg/kg le-
gemsvægt for voksne. Disse beregninger viser, at børn indtager ca. dobbelt så meget nitrat og nitrit
per kg legemsvægt som voksne.
Grøntsager udgør generelt den største enkeltkilde til nitrat indtaget. Men indtag fra kornprodukter,
oliefrø og frugt bidrager også relativt meget. EFSA har i 2017 beregnet, at hvis koncentrationen af ni-
trat i drikkevand er 7,9 mg/liter, så vil nitrat fra drikkevand typisk udgøre omkring 10 % af det totale
nitrat indtag. Hvis koncentrationen af nitrat i drikkevand ligger på den nuværende grænseværdi (50
mg/liter), så vil nitrat fra drikkevand udgøre omkring 40 % af det totale nitrat indtag.
Optagelse, fordeling, omsætning og udskillelse
Nitrat i drikkevand og fødevarer optages hurtigt og næsten fuldstændigt fra mavetarmkanalen. Deref-
ter fordeles nitrat hurtigt til alle kroppens væv og organer. Kroppen danner også selv nitrat (endogen
dannelse). Nitrat udskilles hurtigt og effektivt, primært via urinen, men også via modermælk og i spyt-
tet (20-25%). Det er vurderet, at 1-9 % af den indtagne mængde nitrat omsættes til nitrit i mundhulen.
Nitrat kan også omsættes til nitrit i mavetarmkanalen. I kroppen kan nitrit omdannes til nitrat eller til
nitrogen oxider.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 610: Orientering om nedsættelse af international arbejdsgruppe til vurdering af kravværdien for nitrat i drikkevand, fra miljøministeren
2896744_0005.png
5
Vurdering af grænseværdi i forhold til akut toksicitet
Nitrat i sig selv (per
se)
har et meget lavt akut toksisk potentiale. Men som nævnt, så kan nitrat om-
dannes til nitrit i mundhulen og i mavetarmkanalen. Nitrit kan føre til dannelse af methæmoglobin (en
form af hæmoglobin som ikke kan transportere ilt rundt i kroppen), også kendt som ”blå-børn-syn-
drom”. Spædbørn kan have en højere omsætning af nitrat til nitrit i den øvre del af maven end ældre
børn, og de har en lavere kapacitet til at omdanne methæmoglobin tilbage til hæmoglobin. Da nitrit er
langt mere toksisk end nitrat, så er spædbørn mere følsomme over for nitrat end ældre børn og
voksne. For at undgå denne effekt hos små børn fastsatte den amerikanske miljøstyrelse (US-EPA)
en grænseværdi for nitrat i drikkevand på 44 mg/liter, hvilket nogenlunde svarer til WHO’s og EU di-
rektivets grænseværdi på 50 mg/liter.
DTU fødevareinstituttet vurderer, at hvis den nuværende grænseværdi for nitrat i drikkevand på 50
mg/liter overholdes, så udgør nitrat i drikkevand en ubetydelig sundhedsmæssig risiko i forhold til at
der ses akutte effekter af nitrat hos små børn. Det skal dog bemærkes, at der kun er en meget lille
margin mellem den nuværende grænseværdi, og til den nitrat koncentration i drikkevand hvor en
sundhedsmæssig risiko hos spædbørn ikke kan udelukkes. Selv mindre overskridelser af grænsevær-
dien kan således medføre en risiko hvis drikkevandet bruges i modermælkserstatninger.
DTU Fødevareinstituttet vurderer, at det ikke kan udelukkes, at der kan ske en forøgelse af niveauet
af methæmoglobin hos de mest følsomme spædbørn under 3 måneder, selv om grænseværdien for
nitrat i drikkevand på 50 mg/l overholdes (forøgelsen er for lav til at der kan opstå synlige tegn på
methæmoglobinæmi). Om der kan være sundhedsmæssige konsekvenser af et sådan lettere forhøjet
niveau af methæmoglobin, er dog uvist.
Vurdering af grænseværdi i forhold til kroniske ikke-kræftfremkaldende effekter af nitrat
per se.
Generelt har nitrat
per se
en meget lav kronisk toksicitet. Men der er beskrevet effekter af nitrat på
skjoldbruskkirtlen i en række studier med forsøgsdyr såvel som hos mennesker. Effekterne kan sand-
synligvis tilskrives, at nitrat nedsætter optagelse af jod i skjoldbruskkirtlen (jod er essentielt for skjold-
bruskkirtlens funktion).
DTU Fødevareinstituttet vurderer, at selvom den nuværende grænseværdi for nitrat i drikkevand på
50 mg/liter overholdes, så kan en sundhedsmæssig risiko ikke udelukkes for individer i befolkningen
med et lavt indtag af jod i forhold til det anbefalede indtag.
Vurdering af grænseværdi i forhold til kroniske ikke-kræftfremkaldende effekter som følge af omdan-
nelse af nitrat til nitrit
En række nitratsalte er godkendt som tilsætningsstoffer. EU’s Scientific Committee for Food (SCF)
fastsatte i 1992 et acceptabelt dagligt indtag (ADI) for nitrat til 3,7 mg/kg legemsvægt pr. dag baseret
på et 2-års studie med rotter. Denne ADI har været revurderet flere gange, senest af EFSA i 2017.
Ingen af revurderingerne førte til ændring af ADI. Det skal bemærkes, at denne ADI er fastsat på et
meget usikkert grundlag. Den primære usikkerhed relaterer til, at rotten i modsætning til mennesker
ikke har nogen endogen omsætning af nitrat til nitrit. De senere revurderinger har derfor baseret ADI
for nitrat på ADI for nitrit, og herefter korrigeret for den endogene omsætning af nitrat til nitrit i
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 610: Orientering om nedsættelse af international arbejdsgruppe til vurdering af kravværdien for nitrat i drikkevand, fra miljøministeren
2896744_0006.png
6
mennesker. EFSA har i 2017 fastsat ADI for nitrit til 0,07 mg/kg legemsvægt pr. dag baseret på rotte-
studier. EFSA beregnede derefter, at ADI for nitrat kunne ligge mellem 1,05 and 9,40 mg/kg legems-
vægt pr. dag. EFSA vurderede, at datagrundlaget ikke var tilstrækkeligt til at ændre den oprindelige
ADI på 3,7 mg/kg legemsvægt pr. dag. Det skal bemærkes, at der også er usikkerheder ved denne
fremgangsmåde, eksempelvis vil en del af det dannede nitrit reagere med prolin, der også udskilles i
spyttet, og således inaktiveres.
Det totale indtag af nitrat fra alle indtagskilder er lavere end ADI med undtagelse af højt eksponerede
(95 percentilen) børn og spædbørn. Det totale indtag af nitrit er højere end ADI for børn samt for højt
eksponerede (95 percentilen) børn og unge. DTU Fødevareinstituttet vurderer, at for en stor del af
den danske befolkning vil det samlede indtag af nitrit (nitrit
per se
+ nitrit dannet fra nitrat) være højere
end ADI for nitrit, for nogle grupper væsentligt højere. På dette grundlag kan en sundhedsmæssig ri-
siko for kroniske effekter af det samlede indtag af nitrat og nitrit ikke udelukkes. Bidraget fra drikke-
vand til det totale indtag af nitrat stiger med stigende koncentration i drikkevandet, og bidraget fra
drikkevand kan være væsentligt i relation til forbrugernes overskridelse af ADI for nitrit jo højere kon-
centrationen af nitrat i drikkevandet er.
Vurdering af grænseværdi i forhold til reproduktion og misdannelser
Der er udført en række dyreforsøg med det formål at undersøge effekten af nitrat og nitrit på repro-
duktion og afkom. DTU Fødevareinstituttet vurderer at dyreforsøgene ikke understøtter at der skulle
være en sundhedsmæssig risiko, hverken for nitrat
per se
og nitrit
per se,
i relation til reproduktions-
skader ved de mængder nitrat og nitrit, som danskere får via drikkevand og kost. I forhold til misdan-
nelser så peger dyreforsøgene også på, at der er en ubetydelig risiko i relation til danskernes indtag
af nitrat og nitrit. Men evidensen er mindre stærk end for reproduktionsskader. Resultaterne fra dyre-
forsøgene er dog særlig i de seneste år blevet udfordret af resultater fra epidemiologiske studier, der
særlig inden for de seneste år, har undersøgt, om nitrat i drikkevand er en risikofaktor i forhold til re-
produktion og misdannelser hos barnet.
Der er publiceret en række epidemiologiske studier der finder at nitrat i drikkevand kan forøge risikoen
for spontan abort, dødfødsel, for tidlig fødsel og reduceret tilvækst af barnet, mens der ikke blev fun-
det en sammenhæng til lav fødsels vægt (< 2500 g ved fødsel). For spontan abort er sammenhæn-
gen dog svag, og en pålidelig vurdering af risikoen kan ikke foretages.
Der er nu flere epidemiologiske studier der peger på en sammenhæng mellem nitrat i drikkevandet og
en reduceret tilvækst af barnet under graviditeten (tre studier) og for tidlig fødsel (fire ud af tre stu-
dier), men der er også inkonsistente resultater og forhold der forøger usikkerheden omkring de
fundne sammenhænge (se appendiks I), og endelig mangler der en velunderbygget virkningsmeka-
nisme der kan forklare disse skadevirkninger. På den baggrund kan en sundhedsmæssig risiko ikke
udelukkes.
Et enkelt epidemiologiske studie peger på at et indhold af et højt nitratindhold i drikkevandet (>25
mg/L), er en risikofaktor for dødfødsel hos kvinder der under graviditeten indtager medicin der er be-
står af sekundære aminer (der er nitroserbar forbindelser). DTU fødevareinstituttet vurderer
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 610: Orientering om nedsættelse af international arbejdsgruppe til vurdering af kravværdien for nitrat i drikkevand, fra miljøministeren
2896744_0007.png
7
sammenhængen som værende mekanistisk plausibel, så på trods af at der kun foreligger et studie, så
vurderes det det at en risiko ikke kan udelukkes.
Overordnet set er der en række epidemiologiske studier der kobler nitratindtag fra drikkevand til en
forøget risiko for misdannelser, men når man ser på de enkelte typer af misdannelser, er resultaterne
tvetydige. Der kan være en forklaring på disse forskelle, så selvom det vurderes, at der er store usik-
kerheder i forhold til, om der er en årsagssammenhæng, så vurderes det at en risiko ikke kan udeluk-
kes.
De modstridende resultater, særligt mellem dyreforsøg og de epidemiologiske studier, men også mel-
lem nogle af de epidemiologiske studier, samt mangel på videnskabeligt velunderbyggede virknings-
mekanismer for de skadevirkningerne der er fundet i de epidemiologiske undersøgelser, gør at der er
store usikkerheder i vurderingen, hvilket igen forhindrer mere håndfaste konklusioner end hvad der
her er vurderet.
Vurdering af grænseværdi i forhold til kræftfremkaldende effekt
Baseret på en række dyreforsøg, der samstemmende ikke finder nogen sammenhæng mellem indtag
af nitrat og udvikling af kræft, er der generel videnskabelig enighed om, at nitrat
per se
ikke er kræft-
fremkaldende. Men i mundhulen hos mennesker omdannes nitrat delvist til nitrit, der ender i mave-
tarmsystemet.
De udførte dyreforsøg viser ikke nogen klar kræftfremkaldende effekt af nitrit. EFSA vurderede i 2017,
at nitrit
per se
ikke er kræftfremkaldende, mens IARC i 2010 vurderede, at der er begrænset evidens
for, at nitrit
per se
er kræftfremkaldende i forsøgsdyr. Der er ikke kommet nye dyrestudier siden
IARC’s vurdering. DTU Fødevareinstituttet vurderer, at selvom der skulle være en evt. kræftfremkal-
dende effekt af nitrit
per se,
så vurderes det at være en sekundær risiko i forhold til den risiko, der
kommer fra nitrits evne til at danne genotoksiske og kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser (N-nitro-
soaminer og N-nitrosoamider), som følge af den endogene nitrosering der foregår i mavetarmsyste-
met hos mennesker. Forudsætningen for udvikling af kræft via endogen nitrsosering er, at der ud over
nitrit skal være nitroserbare forbindelser til stede i mavetarmsystemet. Disse forbindelser kan hos
mennesker komme fra kosten (f.eks. fra rødt kød og forarbejdet kød). Det er flere gange vist hvordan
forsøgsdyr der oralt doseres med nitrit i kombination med en nitroserbar forbindelse, udvikler kræft
(når reaktionsproduktet er mutagent). Mange N-nitrosoforbindelser er genotoksiske og kræftfremkal-
dende. I forsøgsdyr (gnavere) har nitrosaminer vist at forårsage kræft i lever, spiserør, næse- og
mundhule, nyre, bugspytkirtel, blære, lunger og skjoldbruskkirtel, mens nitrosamider har vist at forår-
sage kræft i lymfesystemet, nervesystemet, mave og tolvfingertarmen. Hvilke typer kræft, der optræ-
der, afhænger af forsøgsdyr, samt hvilken N-nitrosoforbindelser dyrene udsættes for. Det skal be-
mærkes, at der i menneskers kost også er stoffer, der hæmmer den endogene nitrosering, f.eks.
askorbinsyre, α-tocopherol,
polyphenoler, der typisk findes i plantemateriale. Den samlede effekt af
kost/drikkevand på den endogene nitrosering er således afhængig af, om kilden til nitrat er drikkevand
(fremmer den endogene nitrosering) eller kosten, herunder grøntsager, der indeholder både nitrat der
fremmer og andre indholdsstoffer der hæmmer den endogene nitrosering. DTU Fødevareinstituttet
vurderer på dette grundlag, at nitrit og nitrat, der indtages under forhold, der kan føre til endogen
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 610: Orientering om nedsættelse af international arbejdsgruppe til vurdering af kravværdien for nitrat i drikkevand, fra miljøministeren
8
nitrosering, sandsynligvis er kræftfremkaldende hos mennesker. Det er dog meget vigtigt at under-
strege, at på basis af den tilgængelige viden fra dyreforsøg og mekanistiske studier er det ikke muligt
at komme med et estimat for kræftrisikoens størrelse, da usikkerhederne er alt for store.
Der er publiceret en række epidemiologiske studier, som har undersøgt associationen mellem nitrat i
drikkevand og forøget risiko for udvikling af kræft. Studierne har ikke kunnet underbygge, at der skulle
være en forøget risiko for kræft i lungerne, hjernen (voksne), livmoderen, huden, spiserøret, tyndtar-
men, leveren, galde, galdegange, bugspytkirtlen, lymfeknuder og maven eller en forøget risiko for leu-
kæmi eller lymfeknudekræft. Det skal bemærkes, at EFSA fandt nogen evidens for en association
mellem nitrit fra kosten og forøget risiko for kræft i maven.
Studierne vedr. risiko for brystkræft er tvetydige, og der kan ikke foretages pålidelige vurderinger på
denne baggrund.
De fire studier, der har undersøgt nitrat i drikkevand og risiko for kræft/tumorer i hjernen hos børn og
unge er ikke entydige og vurderingsgrundlaget er samlet set begrænset, men de to nyeste studier pe-
ger i retning af en forøget risiko for kræft/tumorer ved et forøget indhold af nitrat i det drikkevand de-
res mødre drak under graviditeten. På baggrund af de udførte studier vurderes det at en risiko ikke
kan udelukkes.
Det ene studie, der har undersøgt risikoen for kræft i skjoldbruskkirtlen samt et andet studie der har
set på kræft i prostata, de to studier (samme kohorte), der har undersøgt risikoen for kræft i ægge-
stokkene, og to af tre studier der har undersøgt risikoen for kræft i nyrerne, indikerer, at nitrat i drikke-
vand kan være associeret til forøget kræftrisiko i disse organer. Antallet af studier der har undersøgt
sammenhængen af de enkelte kræftformer er således begrænset og dermed er at usikkerheden stor.
På baggrund af de udførte studier vurderes det at en risiko ikke kan udelukkes.
Seks studier har undersøgt risikoen for kræft i blæren. To studier fandt ingen statistisk signifikant as-
sociation, mens et studie fandt en invers association, og tre studier fandt en positiv association (heraf
dog to studier fra samme kohorte). Samlet set peger studierne i retning af, at nitrat i drikkevandet kan
forøge risikoen for kræft i blæren, men det skal understreges, at usikkerheden af resultatet også for
denne kræftform, er stor. På baggrund af de udførte studier vurderes det at en risiko ikke kan udeluk-
kes.
DTU Fødevareinstituttets gennemgang af undersøgelser af sammenhængen mellem eksponering for
nitrat i drikkevand og udvikling af kolorektalkræft inkluderede fem systematiske oversigtsartikler inklu-
siv metaanalyser, to kohorteundersøgelser og fire case-kontrolundersøgelser.
DTU Fødevareinstituttet vurderer, at kvaliteten af udførelsen af de systematiske oversigtsartikler er
kritisk lav. De har hver især mere end én kritisk fejl, og man bør derfor ikke have tillid til, at de giver et
nøjagtigt og udtømmende resumé af de tilgængelige befolkningsundersøgelser. DTU Fødevareinsti-
tuttet vurderer, at pålideligheden af to af de seks befolkningsundersøgelser er høj og at pålidelighe-
den af de fire andre befolkningsundersøgelser er middel eller lav.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 610: Orientering om nedsættelse af international arbejdsgruppe til vurdering af kravværdien for nitrat i drikkevand, fra miljøministeren
9
Samlet set indikerer befolkningsundersøgelserne, at høj eksponering for nitrat i drikkevand sammen-
lignet med lav eksponering for nitrat i drikkevand er associeret med højere risiko for at udvikle kolo-
rektalkræft. Den ene af de to undersøgelser, hvor pålideligheden er vurderet til at være høj, indikerer
en dosis-respons-sammenhæng og bestyrker dermed en årsagssammenhæng. I undersøgelsen er
der en forhøjet risiko for udvikling af kolorektalkræft ved eksponeringsniveauer på 3,87-9,25 mg nitrat
(NO
3-
) per liter vand sammenlignet med eksponeringsniveauer <1,27 mg nitrat per liter vand og antyd-
ning af en yderligere forhøjet risiko ved eksponeringsniveauer ≥9,25 mg nitrat per liter vand sammen-
lignet med eksponeringsniveauer <1,27 mg nitrat per liter vand. Den anden undersøgelse, hvor påli-
deligheden også er vurderet til at være høj, indikerer en højere risiko for udvikling af kolorektalkræft
ved indtag af nitrat (NO
3-
) fra drikkevand >10 mg nitrat per dag sammenlignet med <5 mg nitrat per
dag og antyder en dosis-responssammenhæg
mellem indtag af nitrat fra drikkevand (≤5, >5-10,
>10
mg per dag) og udvikling af kolorektalkræft, hvor incidensen af kolorektalkræft stiger med stigende
indtag af nitrat fra drikkevandet. Konfounding blev forebygget i alle seks befolkningsundersøgelser via
design og/eller via kontrol for potentielle konfoundere i regressionsanalyserne, men residualkonfoun-
ding kan ikke udelukkes.
DTU Fødevareinstituttet vurderer på baggrund af den samlede viden, at eksponering for nitrat i drikke-
vand er positivt associeret med risiko for udvikling af kolorektalkræft. Derfor vurderes det at nitrat i
drikkevand udgør en sundhedsmæssig risiko. Denne vurdering er gældende ved eksponering for ni-
trat i drikkevand, der ligger under den nuværende grænseværdi på 50 mg nitrat per liter vand.