Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 608
Offentligt
Til medlemmer af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
.
Vedrørende j.nr. 2024-6345
Agersø d. 15.08.24
Kære Medlem af Folketingets Miljø og Fødevareudvalg.
Foreningen Rent Havmiljø Nu har i dag sendt følgende kommentar til Miljøminister Magnus
Heunicke:
”Vi har hæftet os ved, at du i dit svar på spørgsmål nr. 916 (MOF alm. del) stillet 7.juni, anfører, at
det ikke er tilladt at fortynde industrispildevand, der udledes direkte til vandmiljøet.
Vi har konstateret, at alt spildevand, også fra Norge, er blevet og bliver fortyndet med 2-4 gange
med grundvand og overfladevand i rensningsanlægget på Stigsnæs igennem de sidste 20-30 år.
Målingen af koncentrationen af de forurenende stoffer i spildevandet, der udledes foretages efter
denne fortynding og efterfølgende rensning i renseanlægget. I spildevandet der udledes
accepteres en såkaldt initialfortynding på 70 gange – en beregningsteknisk fortynding
-
for ellers
kan koncentrationerne af forurenende stoffer ikke komme ned i nærheden af M.M.K. Det er den
samme beregningstekniske fortynding, som anvendtes, da RGS havde en blandingszone.
I øvrigt er det blevet bekræftet at IWS (RGS Nordic) ikke har nogen blandingszone. Vi henviser til
bekendtgørelse 1433 § 8., hvor der klart står, at uden en blandingszone skal MMK overholdes,
derfor anser Rent Havmiljø Nu den udledning til Agersøsund, der foregår i dag, for at være i strid
med lovgivningen.
Vi har meget svært ved at forstå, at det
-
ifølge dit svar på spørgsmål nr. 916 (MOF alm. del)
-
ikke
er tilladt at fortynde industrispillevand, der udledes, når vi ved, at alt spildevand fra
rensningsanlægget på Stigsnæs i de sidste 20 – 30 år er fortyndet og stadig fortyndes af to
omgange, og at myndighederne har godkendt dette. Først fortyndes i rensningsanlægget 2-4
gange og derefter beregningsteknisk fortyndes 70 gange, den såkaldte initialfortynding.
Den beregningstekniske initialfortynding på 70, bruges også til at regulere årsmængden med.
For øvrigt har vi ikke kunnet finde bestemmelsen om, at det ikke er tilladt at fortynde
industrispildevand, der udledes direkte til vandmiljøet, i lovgivning, bekendtgørelser eller
cirkulærer. Praksis indikerer da også, at hvis der er en bestemmelse overholdes den ikke.”
Vi finder, at det ville være oplysende, hvis ministeren uddybede sit svar. Den praksis, som vi
kender til, svarer slet ikke til ministerens svar.
Venlig hilsen
Rent Havmiljø Nu
Ved
Jan Rasmussen
Henrik Toft Jensen
Søren-Anker Jensen