Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 600
Offentligt
2894943_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 9. august 2024
MIM 93-24
Sagsnummer: 2021-1298
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering Miljøministeriets notat vedrørende
Kommissionens udkast til forslag om forlængelse af tre EU Ecolabel (EU
Blomsten) miljømærkekriterier til miljømærkning af produktgrupperne
smøremidler, papirprodukter og overnatningssteder.
Forslag om forlængelse af gyldigheden for produktgrupperne forventes til
afstemning den 19. august 2024.
Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet, idet der alene er tale om
en forlængelse af gyldigheden af allerede vedtagne retsakter.
Regeringen kan støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 600: Komitenotat vedr. forlængelse af kriterier for EU-miljømærker, fra miljøministeren
2894943_0002.png
Den 7. august 2024
MIM 93-24
Komiténotat til Folketingets Europaudvalg
om Kommissionens udkast til forslag om forlængelse af tre EU
Ecolabel (EU Blomsten) miljømærkekriterier til miljømærkning
af produktgrupperne
smøremidler, papirprodukter og
overnatningssteder (komitesag).
Resumé
Kommissionen har den 18. juni 2024 fremsendt forslag til afstemning i EU
Ecolabel komiteen om forlængelse af gyldigheden af miljømærkekriterierne for
tre produktgrupper: smøremidler, papirprodukter og overnatningssteder.
Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet, idet der alene er tale om
en forlængelse af gyldigheden af allerede vedtagne retsakter. Forslaget vurderes
ikke at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for stat,
regioner, kommuner eller erhvervslivet. Forslag om forlængelse af gyldigheden
for produktgrupperne forventes til afstemning den 19. august 2024. Regeringen
kan støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har den 18. juni 2024 fremsat forslag om at forlænge
gyldighedsperioden for EU Ecolabel miljømærkekriterier for tre produktgrupper:
1)
smøremidler,
2)
papirprodukter
og 3)
overnatningssteder.
Beslutningsforslaget
forventes sat til afstemning den 19. august 2024 i Kommissionens forskriftudvalg
for det europæiske miljømærke, EU Ecolabel (EU Blomsten). Forskriftudvalget
træffer afgørelse i sager om miljømærkekriterier efter forskriftprocedure med
kontrol (art. 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF som ændret ved Rådets afgørelse
2006/512 af 17. juli 2006), jf. art. 16, stk. 2 i EU-Miljømærkeforordning. Hvis der i
komiteen er kvalificeret flertal for et forslag, udsteder Kommissionen
beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget
inden for tre måneder. Opnås der ikke kvalificeret flertal i komiteen, forelægger
Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis
der i Rådet er kvalificeret flertal imod et forslag, skal Kommissionen behandle
sagen på ny. Vedtager Rådet forslaget med kvalificeret flertal eller udtaler Rådet
sig ikke inden en frist på højst to måneder, kan Kommissionen udstede
beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget
inden for fire måneder fra Kommissionens forelæggelse.
Formål og indhold
Forlængelse af gyldighed for miljømærkekriterier for smøremidler, papirprodukter
og overnatningssteder.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 600: Komitenotat vedr. forlængelse af kriterier for EU-miljømærker, fra miljøministeren
2894943_0003.png
Kommissionen vurderer, at de nuværende EU Ecolabel miljømærkekriterier
fortsat er miljømæssigt relevante for hver enkelt af de tre produktgrupper og
derfor kan forlænges som foreslået, indtil reviderede kriterier er vedtaget.
Forlænges kriterierne ikke, vil virksomhedernes licens være ugyldig fra udløbet af
kriterierne. Arbejdet med at revidere kriterierne er startet for smøremidler og
forventes igangsat snarest for papirprodukter og overnatningssteder.
Forslaget omhandler tre produktområder
Produktområde/retsakt
Vedtaget
Udløber
Forlænges
til
Smøremidler (Smøreolier og
smørefedt)
(2018/1702/EU)
Papirprodukter (Trykpapir,
kopipapir og husholdningspapir
(2019/70/EU)
Overnatningssteder (Hoteller,
vandrehjem og campingpladser)
(2017/175/EU)
23. juni 2017
8. november
2018
31. december
2024
31. december
2028
Antal licenser
#
i
DK / EU
0/116
11. januar
2019
31. december
2024
31. december
2028
0/306
30. juni
2025
*
31. december
2027
2/684
*
Kriterier for overnatningssteder er forlænget en gang tidligere. Fra 26. januar 2022 til 30. juni 2025.
# Antal licenser beskriver antallet af danske licenser til miljømærkede produkter DK og europæiske
licenser i EU for et produktområde ved seneste opgørelse (ved seneste opgørelse i september 2023).
En licens kan dække over en til flere (5-100) produktvarianter. Produkter med licens til EU Ecolabel
kan sælges i hele EU og dermed også Danmark, uden at det er registreret i Danmark. Derfor kan der
være fx smøremidler med EU Ecolabel på det danske marked, selvom der ikke er danske licenser.
Kommissionen oplyser, at forslaget om forlængelse er i overensstemmelse med
konklusionerne fra Kommissionens fitness check af EU-miljømærket pr. 30. juni
2017, hvor der lægges vægt på løsninger til at forbedre synergien på tværs af
produktgrupper for at øge optagelsen af EU's miljømærke og sikre, at der under
revisionsprocessen er fokus på sammenhængen mellem relevante EU-politikker,
lovgivning og videnskabelig dokumentation.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det
er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 600: Komitenotat vedr. forlængelse af kriterier for EU-miljømærker, fra miljøministeren
2894943_0004.png
Gældende dansk ret
EU-Miljømærkeordningen er frivillig. Beslutninger om miljømærkekriterier i
medfør af EU’s miljømærkeforordning er direkte gældende i EU-medlemsstaterne.
Konsekvenser
Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Erhvervsadministrative konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser,
idet forslaget alene er en administrativ forlængelse af gyldigheden af vedtagne
retsakter. Licenshavere vil kunne fortsætte med at anvende miljømærket.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen redegør ikke herfor i forslaget, men det vurderes ikke at have
økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Nærværende forslag vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet, hverken
negativt eller positivt, da det omhandler forlængelse af gyldigheden af vedtagne
retsakter. Kommissionen oplyser ikke om konsekvenser for udviklingslandene.
Høring
Forslaget har været i høring i Miljøspecialudvalget (26. juni - 4. juli).
CO-industri anfører, at forlængelsen på fire år af kriterierne for
overnatningssteder er for lang og kun bør være to år.
Lyreco, papir- og kontorartikelleverandør til det professionelle marked, gav udtryk
for, at de støtter forslaget om forlængelse.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag om forlængelse af
miljømærkekriterier forventes der at være et kvalificeret flertal for forslaget blandt
medlemsstaterne.
Regeringens generelle holdning
Regeringen agter at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.
4