MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 595
Offentligt

BIOLOGISK MONITERING - NIFIMU

RAPPORT 2024

Projektnavn

NIFIMU Arbejdspakke 2: Dataindsamling og modellering af effekten af

muslingeopdræt på det marine miljø

Københavns Universitet

[email protected]

22002021

Biologisk monitering - NIFIMU

Maren Lyngsgaard, Sylvester Wolf, Louise Kristensen

Kirsten Engell, Bent Vismann, Per Dolmer

Lea Bjerre Schmidt

26-03-2024

31-03-2024

Kunde

Projektleder

Projektnummer

Titel

Udarbejdet af

Kvalitetssikret af

Godkendt af

Version

Versionsdato

Første udgivelsesdato

wsp.com

Side 2

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

INDHOLD

1.1

1.1.1

1.1.2

1.1.3

BAGGRUND OG FORMÅL .......................... 5

Beskrivelse af område ..................................................... 5

Opdrætsområder i Venøsund og ved Jegindø ......................................... 6

Strømforhold Venøsund ........................................................................ 10

Opdrætsområder i Skive Fjord .............................................................. 12

2.1

2.2

2.2.1

2.2.2

2.2.3

METODE .............................................................15

Muslingebiomasse og størrelsesfordeling .................... 17

Parametre relateret til sedimentspredningsmodel ..... 17

Strømforhold ......................................................................................... 17

SALTHOLDIGHED, temperatur, dybde .............................................. 18

Sedimentation ....................................................................................... 18

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

2.7.1

2.7.2

2.7.3

Fordeling af fytoplankton ............................................. 18

Bundens indhold af C, N og P ...................................... 19

Bundens iltforbrug ........................................................ 19

Denitrifikation i bunden ............................................... 19

Bundfauna ..................................................................... 19

Tæthed og biomasse.............................................................................. 20

Shannon-Wiener diversitetsindeks ........................................................ 20

AMBI-indeks ........................................................................................ 20

2.8

Epiflora og -fauna ......................................................... 22

3.1

3.2

3.3

3.3.1

3.3.2

3.3.3

RESULTATER.................................................. 24

Muslingebiomasse og størrelsesfordeling .................... 24

Strømforhold ................................................................. 29

Fordeling af fytoplankton ............................................. 31

Venøsund .............................................................................................. 31

Jegindø .................................................................................................. 31

Skive Fjord Syd .................................................................................... 32

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

3.8.1

Bundens indhold af C, N og P ...................................... 34

Sedimentation ................................................................ 38

Bundens iltforbrug ........................................................ 42

Bundens denitrifikation ................................................ 45

Bundfauna ..................................................................... 47

Venøsund .............................................................................................. 47

wsp.com

Side 3

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

3.8.2

3.8.3

3.8.4

Jegindø .................................................................................................. 50

Skive Fjord Nord .................................................................................. 54

Skive Fjord Syd .................................................................................... 57

3.9

3.9.1

3.9.2

3.9.3

3.9.4

Epiflora og -fauna ......................................................... 60

Venøsund .............................................................................................. 60

Jegindø .................................................................................................. 63

Skive Fjord Nord .................................................................................. 66

Skive Fjord Syd .................................................................................... 69

6.1

6.1.1

6.1.2

6.1.3

6.1.4

KONKLUSION .................................................73

REFERENCER ................................................ 74

APPENDIKS .....................................................75

Bundfauna - billeder ..................................................... 75

Venøsund .............................................................................................. 75

Jegindø .................................................................................................. 81

Skive Fjord Nord .................................................................................. 86

Skive Fjord Syd .................................................................................... 91

6.2

Bundfauna data samlet ................................................. 97

wsp.com

Side 4

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

1 BAGGRUND OG FORMÅL

Der er behov for ny teknologi til at fjerne næringsstoffer fra afløbsvand fra landbaserede fiskeopdræt, for at

muliggøre miljøtilladelse til alle nye landbaserede fiskeopdræt, som er under planlægning i landet, herunder

Grenå, på Bornholm og på Lolland-Falster. Saltvandsbaserede landanlæg (RAS-anlæg) udledte i 2020 97 tons

kvælstof og producerede i alt 3277 tons fisk. Miljøeffektiviteten for saltvandsdambrug var 29.6 kg kvælstof

udledt per ton fisk produceret og 2.1 kg fosfor per ton fisk produceret. Der er således et behov for at udvikle

landbaseret fiskeopdræt med fortsat reduktion af næringsstofudledning.

Formålet med projektet er at udvikle nye metoder og forvaltningsmodeller til næringsstoffjernelse fra

fiskeopdræt i landbaserede Recirkulerede Akvakultur Systemer (RAS) ved hjælp af blåmuslinger. Blåmuslinger

anvendes som 1) landbaseret filteranlæg og 2) muslingeproduktionsanlæg i det omkringliggende vandområde til

yderligere næringsstoffjernelse efter udledning af produktionsvandet fra det landbaserede muslingefilter. I

forbindelse med muslingeopdræt, der bruges til fjernelse af næringsstoffer fra landbaseret fiskeopdræt,

undersøges 1) effektiviteten af landbaseret filteranlæg og 2) miljøeffekter af de vandbaserede anlæg, herunder

effekten på havbundens dyreliv, for at kunne udvikle en bæredygtig forvaltning.

Projektet består af syv arbejdspakker, hvoraf en arbejdspakke omfatter projektledelse og kommunikation, to

arbejdspakker omfatter indsamling af viden og data og udvikling af forvaltningsredskab, og tre arbejdspakker

omfatter tests af de udviklede forvaltningsværktøjer på tre cases. Denne rapport er en del af arbejdspakke 2, som

omhandler dataindsamling og modellering af effekten af muslingeopdræt på det marine miljø.

Formålet med nærværende ”AP2 Dataindsamling og modellering af effekten af muslingeopdræt på det marine

miljø” er, som titlen angiver at indsamle data, der skal bruges til analysen af muslingeopdræts effekt på de

marine kvalitetsparametre herunder med særlig fokus på den bentiske bundfauna. På baggrund af de indsamlede

data opstilles en model for sedimentspredning fra muslingeopdræt i Limfjorden, Skive Fjord samt Limfjorden,

Venøsund. Baseret på resultater fra sedimentspredningsmodel og en samlet vurdering af data er der udarbejdet

en samlet vurdering af miljøeffekter af muslingeopdræt på Fjordmiljøet.

1.1

BESKRIVELSE AF OMRÅDE

Limfjorden er Danmarks største fjordområde. Limfjorden er et lavvandet (middel dybde = 48 m) system af

stræder og sunde med en samlet vandvolumen på gennemsnitligt 7,100,106 m

(Hofmeister, Buchard, &

Bolding, 2009) og en vinddrevet tidevandsforskel på op til 2 meter. Der er en salinitetsgradient fra øst til vest

med laveste værdier (22-33 PSU) i den østlige del, hvor det lavsaline Østersøvand kommer ind, til højeste

værdier i den vestlige del (>32 PSU), hvor det salte Nordsøvand kommer ind.

Limfjorden er et eutrofieret vandområde med høje klorofylkoncentrationer (på > 10 µg/l for Skive Fjord i

vækstsæsonen og en middelværdi på 6.46 ± 2.09 µg/l for Venøsund) grundet den høje tilførsel af næringsstoffer

fra oplandet, hvor 70 % er landbrugsjord. Denne høje primærproduktion i fjorden gør området særligt velegnet

til dyrkning af muslinger, som lever af mikroalgerne i vandet. Oplandet til Limfjorden er 7600 km² og dækker

ca. 1/6 af Danmarks samlede areal og bebos af 525,000 indbyggere. Der tilføres årligt 11,000-17, 800 t N og

220-400 t P (Thodsen, Molina, Nielsen, Larsen, & Maar, 2018). Store dele af Limfjorden oplever iltsvind i de

varme sommerperioder (Conley, et al., 2011).

Vandrammedirektivet er EU’s ramme for beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og

grundvand i alle EU-lande. Mål og indsatser er beskrevet i vandområdeplanerne, der omhandler, hvordan

Danmark implementerer EU's vandrammedirektiv på enkelte vandområder og styres af Miljøstyrelsen. Hele

fjordsystemet er ifølge vandrammedirektivet karakteriseret som værende i ringe økologisk tilstand og med dårlig

wsp.com

Side 5

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

økologisk tilstand i den centrale del af fjorden (Miljøministeriet, 2023), der er derfor behov for metoder og

virkemidler til at hjælpe fjorden tilbage til den naturlige balance.

Dyrkning af blåmuslinger, og til dels tang, er den eneste måde til at håndtere den interne næringsstofbelastning,

der er i vores fjorde og kystområder. Igennem mange årtier er mængden af næringsstoffer øget i

bundsedimenterne i vores fjorde og kystområder. Disse næringsstoffer frigives langsomt, og vil modvirke

opnåelsen af målsætningen om god økologisk tilstand. Med muslingeopdrættenes placering direkte i de marine

vandområder, vil der ske en opsamling af denne interne næringsstofbelastning, og muslingernes filtration vil

medvirke til en umiddelbar forbedring af vandets klarhed og kvalitet.

OPDRÆTSOMRÅDER I VENØSUND OG VED JEGINDØ

Virksomheden Blå Biomasse A/S igangsatte i 2016 muslingeopdræt i Limfjorden, Venøsund, først med 20 rør

og senere opskaleret til 360 Smartfarm rør med net og en samlet teoretisk kapacitet til dyrkning af omkring

10,000 tons muslinger om året. Hvert rør er 120 m langt med en diameter på 31.5 cm og fungerer som

flydeenhed med bærekapacitet på op til 30 tons. Nettene er 3 m dybe med en maskestørrelse på 20 x 25 cm,

hvilket giver et areal på 360 m

per rør. Rørene er anlagt i fem områder hver med et areal på 12-18.8 ha, der

svarer til et standardanlæg på omkring 18 ha. Placering af anlæg 143 kan ses i Tabel 1.1. og placering af anlæg

343 kan ses i Tabel 1.2. Rørene er oprindeligt placeret med 9 m mellemrum (Figur 1.3) og nogle rør er anlagt

som dobbeltrør i forlængelse af hinanden. Områderne har forskelligt antal rør spændende fra 50 rør i område

343 til 100 rør i område 122 og 83 rør i område 143 (Tabel 1.4). Nummerering af rør er lavet sådan, at rør nr. 1

ligger tættest på land og rør nr. sidst ligger længst fra land. En skitse af rør med net kan ses på Figur 1.4.

Tabel 1.1. Hjørnepositioner (WGS 84) for anlæg 143 ved Venø

Anlæg 143

N-grader

56°

Min

34,616

34,653

34,382

34,352

E-grader

8°

Min

34,226

34,562

34,652

34,314

Tabel 1.2 Hjørnepositioner (WGS 84) for anlæg 343 ved Jegindø

Anlæg 343

N-grader

56°

Min

38,500

38,120

E-grader

8°

Min

38,760

38,513

38,758

wsp.com

Side 6

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

56°

38,500

8°

39,000

En oversigt over prøvetagningsstationer med tre stationer under anlæg og tre tilhørende referencestationer for

opdrætsanlæg 143 i Venøsund kan ses på Figur 1.1. Ligeledes ses en oversigt over prøvetagningsstationer med

tre stationer under anlæg og tre tilhørende referencestationer stationer for opdrætsanlæg 343 ved Jegindø på

Figur 1.2.

Figur 1.1. Oversigt over prøvetagningsstationer for opdrætsanlæg 143 i Venøsund. Stationer er markeret med røde

prikker og stationsnavn med rød skrift. Koordinater kan findes i Tabel 1.3.

wsp.com

Side 7

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Figur 1.2. Oversigt over prøvetagningsstationer for opdrætsanlæg 343 ud for Jegindø. Stationer er markeret med

røde prikker og stationsnavn med rød skrift. Koordinater kan findes i Tabel 1.3.

Tabel 1.3 Oversigt over stationer for prøvetagning. Rørnumre refererer til nummersystem angivet af Blå Biomasse

A/S.

Station

Rør

nr.

Sedimentfælder

AWAC

Dybde

(m)

N-grader

Ø-grader

Station 1 -

Reference

Station 2 -

Reference

Station 4 -

Reference

Station 11 – 143-1

Station 12 – 143-2

Station 13 – 143-3

Station 5 –

Reference

X (forlist)

56⁰34'54,37''

8⁰34'19,70''

56⁰34'33,42''

8⁰35'42,65''

4.2

56⁰32'50,86''

8⁰35'00,06''

4.2

4.5

56⁰34'25,21''

56⁰34'29,21''

56⁰34'34,14''

56⁰37'39,29''

8⁰34'39,40''

8⁰34'28,60''

8⁰34'15,60''

8⁰38'33,40''

wsp.com

Side 8

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Station 6 -

Reference

Station 7 –

Reference

Station 8 – 343-1

Station 9 – 343-2

Station 10 – 343-3

56⁰37'52,72''

8⁰39'30,02''

4.3

56⁰38'26,05''

8⁰39'31,28''

343-1

343-7

343-

4.2

4.3

56⁰38'09,89''

56⁰38'21,50''

56⁰38'25,77''

8⁰38'44,63''

8⁰38'46,49''

8⁰38'44,57''

Tabel 1.4. Oversigt over områdernes størrelser samt antal rør med net i hvert område.

Anlæg

Område

areal (ha)

Antal rør af

120 m

122

18.8

143

18.8

144

12.5

145

343

Total

77.1

100

369

Figur 1.3. Blå Biomasse A/S smartfarm anlæg i Venøsund. Billede af Lars Skøtt.

wsp.com

Side 9

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Figur 1.4. Illustration af smartfarm rør med net

STRØMFORHOLD VENØSUND

En generel forståelse af strømforholdene ved Venøsund er beskrevet ud fra Flexsem hydrodynamisk

modelopsætning for Limfjorden (Larsen, Mohn, & Pastor, 2020). De mest dominerende strømforhold kan ses i

nedenstående Figur 1.5 med strømme, der løber vestpå eller østpå nord for sundet. Ved forhold, hvor vand

presses ind fra vest gennem kanalen, bliver vandet afbøjet mod syd med en resulterende cirkulær vandbevægelse

i og omkring det nordlige opdrætsområde, der mindsker tilførslen af ufiltreret vand gennem de nordlige

opdrætsanlæg (se Figur 1.5-A). Ved høje strømhastigheder under ovenstående forhold presses vandet hele vejen

ned syd for opdrætsområdet (se Figur 1.5-B). Ved strømretning fra øst mod vest bøjes vandet af mod nord inde

ved opdrætsanlægget, hvor det til tider kan løbe vinkelret ind på anlægget (Figur 1.5-C og Figur 1.5-D).

Bemærk, at der næsten konstant løber en kyststrøm mellem opdrætsanlægget og land fra syd mod nord.

Figur 1.5. Dominerende strømmønstre i Venøsund illustreret med vektorer og pile. Strømhastigheder og retninger er

udledt fra Flexsem Limfjorden hydrodynamisk modelsetup (Larsen, Mohn, & Pastor, 2020). Opdrætsområderne er

vist som røde rektangler. Moderat strømhastighed drevet fra vest (A) genererer et cirkulært mønster i den nordlige

ende af Venøsund, som drives længere sydpå ved højere hastigheder fra vest (B). Dominerende strømretning fra øst

wsp.com

Side 10

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

mod vest med moderat hastighed (C) driver strømme fra syd mod nord, og ved høje hastigheder fra øst bøjes

strømmen, så den står vinkelret ind på opdrætsanlægget (D). Langt de fleste strømme langs bredden går i en retning

fra syd mod nord. Figuren er lånt fra (Taylor, Jakobsen, Darecki, Lyngsgaard, & Saurel, In Preparation)

Ved tidligere undersøgelser er måling af strømretning og -hastighed foretaget vha. acoustic doppler current

profiler (ADCP). Resultaterne fra 2019 viste, at den dominerende strømretning gik fra syd mod nord i 87.4% af

tiden (Figur 1.6) (Taylor, Jakobsen, Darecki, Lyngsgaard, & Saurel, In Preparation). En nordgående strøm kan

potentielt generere en gradient af føde fra syd mod nord.

Figur 1.6. Strømretning og hastighed målt med acoustic doppler current profiler (ADCP) for stationen A (syd for

opdrætsområde) fra juni-juli, M (øst for område 143) juli-oktober samt kampagne fra 23.-27. september 2019, K

(midt i område 143) kampagne fra 23.-27. september 2019. Faner mod syd viser strømretning fra syd mod nord.

Figuren er lånt fra (Taylor, Jakobsen, Darecki, Lyngsgaard, & Saurel, In Preparation).

wsp.com

Side 11

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

OPDRÆTSOMRÅDER I SKIVE FJORD

Wittrup Seafoods opdrætsanlæg nr. 65 med 40 rør og 112 med 19 rør i Skive Fjord er anvendt som test site i den

biologiske monitering i nærværende projekt. Hjørnepositioner for opdrætsanlæg er angivet for anlæg 65 i Tabel

1.5 og for 112 i Tabel 1.6.

Området omkring Hvalpsund er ofte ramt af iltsvind i større eller mindre grad – hvilket rammer anlæg 65 og

særligt omkring indløbet til Lovns Bredning, hvor anlæg 112 er placeret.

Wittrup Seafood har en produktionscyklus, hvor muslingerørene hæves fra fjordbunden i april måned før

nedslag af muslingelarver. Efter yngelpåsætning og vækst gennem sommeren, høstes muslingerne af til

omstrømpning til langliner eller andet opdræt i efteråret, hvorefter rørene nedsænkes til bunden igen. Aftryk fra

biomasse vil således kun være synligt gennem sommeren.

Tabel 1.5. Hjørnepositioner (WGS 84) for anlæg 65

Anlæg 65

N-grader

56°

Min

42,928

42,823

43,133

43,018

E-grader

9°

Min

11,126

11,243

11,704

11,831

Tabel 1.6. Hjørnepositioner (WGS 84) for anlæg 112

Anlæg 112

N-grader

56°

Min

40,446

40,442

40,016

40,055

E-grader

9°

Min

7,500

7,808

7,718

7,418

Området ud for Hvalpsund rummer flere aktive muslingeopdræt (se Figur 1.7). Muslingeopdrættene kan påvirke

baselineresultaterne, idet der allerede kan være miljøeffekter forbundet med disse. Derudover er der også aktivt

fiskeri, som også påvirker bundforholdende. Referencestationer er derfor placeret bedst muligt ud fra krav om

samme dybdeniveau, mindst mulig påvirkning fra fiskeri og så vidt muligt opstrøms for de aktive anlæg, så

områdets miljøtilstand kunne defineres, forud for nærværende undersøgelser.

Der blev i denne forbindelse hentet data på strømningsforholdene indenfor den smalle strækning ud for

Hvalpsund, syd for Risgårde Bredning, for at kunne placere referencestationerne i områder, som ikke påvirkes

af muslingeopdrættene, eller som påvirkes mindst muligt. Oversigt over stationer i Skive Fjord kan ses i Tabel

1.7.

wsp.com

Side 12

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Figur 1.7. Oversigt over placering af anlæg 112 og anlæg 65 i Skive Fjord samt målestationer for sediment- og

bundfaunaprøvetagning i Skive Fjord.

wsp.com

Side 13

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Tabel 1.7. Stationsoversigt for Skive Fjord. Der er tre stationer i opdrætsområde samt tre reference stationer for

hvert opdrætsanlæg.

Station

Station 1 – reference

Station 2 – reference

Station 13 – reference

Station 14 – 112

Station 5 – 112

Station 6 – 112

Station 7 – 65

Station 8 – 65

Station 9 – 65

Station 10 – reference

Station 11 – reference

Station 16 – reference

Dybde

7.2

7.3

7.5

9.5

10.1

9.9

9.6

N-grader

56⁰40'10,96''

56⁰39'23,87''

56⁰39'41,04''

56⁰40'14,23''

56⁰40'15,96''

56⁰40'06,71''

56⁰43'03,36''

56⁰43'00,01''

56⁰42'54,54''

56⁰43'14,92''

56⁰43'42,71''

56⁰43'26,94''

Ø-grader

9⁰09'35,57''

9⁰09'24,88''

9⁰07'05,88''

9⁰07'32,88''

9⁰07'36,05''

9⁰07'34,50''

9⁰11'41,57''

9⁰11'29,47''

9⁰11'15,54''

9⁰10'23,63''

9⁰10'47,35''

9⁰12'06,66''

wsp.com

Side 14

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

2 METODE

Der blev månedligt fra marts-august 2023 foretaget monitering af muslingebiomasse for anlæg i Venøsund og i

august for anlæg i Skive Fjord. Den uens tidsplan for de to områder skyldtes forskel i produktionscyklus, hvor

anlæg i Skive Fjord anvendes til yngelfangst og derfor ikke tyndes, men høstes rene i oktober-november,

hvorefter de lægges på bunden. Muslingeopdræt i Venøsund og ved Jegindø anvendes til konsum, og der tyndes

og høstes derfor løbende.

Der blev i projektet gennemført en intensiv feltkampagne med indsamling af parametre, der beskriver

kvalitetsparametre relateret til vandkvalitet og bundforhold. Disse omfatter bl.a. vandets saltholdighed,

temperatur, klorofyl koncentration og sedimentation, sedimentets indhold af kvælstof (N), fosfor (P) og organisk

materiale, sedimentets iltforbrug, sedimentets denitrifikationsrate samt bundfauna. Referencestationerne til

feltkampagnen var placeret ud fra kriterier om sammenlignelige dybder, minimum påvirkning fra fiskeri samt

hydrodynamik i opdrætsområderne. Opstrøms målestationer er udvalgt efter fremherskende strømretning.

Resultaterne fra feltkampagnen anvendes til at understøtte og validere resultater fra modellering af

sedimentspredning og iltforbrug under og i området omkring muslingeopdræt.

I fire muslingeopdræt placeret i en transekt fra Venø Sund til den sydlige del af Skive Fjord blev de forskellige

parametre indsamlet (se Tabel 2.1).

Måleprogrammet for sedimentets iltforbrug, sedimentets denitrifikation, bundfauna, og indhold af N, P og

organisk materiale inkluderer 24 prøvetagningsstationer (se Tabel 2.2).

Tabel 2.1. Oversigt over forskellige parametre prøvetaget. Der blev foretaget en to ugers intensiv

prøvetagningsindsats i august (uge 33 + 34). Derudover blev prøver udtaget til bestemmelse af sediment i vandet til

validering af sedimentspredningsmodel.

Parametre

Biomasse

Muslinger

Venøsund

Biomasse

Muslinger Skive

Fjord

Sedimentprøver

Sedimentets

iltforbrug

Sedimentets

denitrifikation

Bundfauna

UV video

Muslinge-

tætheder på

bunden

Marts

Apr.

Maj

Jun.

Jul.

Aug.

Sep.

Okt.

Nov.

Dec.

wsp.com

Side 15

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Fytoplankton og

sigtdybde

Sedimentindhold i

vand

CTD (ilt,

turbiditet, chl)

Sedimentation

ADCP

Rapportering

Tabel 2.2. Oversigt over antal prøver for stationer under anlæg samt på referencestationer.

Stationer

Antal

Bundfauna

antal/station

Iltforbrug

antal/station

Denitrifikation

antal/station

Sediment N,

P, org. Mat.

Antal/station

Under anlæg 65

Referencestationer

nord for anlæg 65

Under anlæg 112

Referencestationer

på langs østsiden

af anlæg 112

Under anlæg 343

Referencestationer

langs østsiden af

anlæg 343

Under anlæg 122

Referencestationer

langs østsiden af

anlæg 122

Total antal prøver

wsp.com

Side 16

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

2.1

MUSLINGEBIOMASSE OG STØRRELSESFORDELING

Der blev udtaget muslingeprøver til bestemmelse af biomasse og vurdering af størrelsesfordelingen. Biomasse

per prøve blev omsat til tons per rør, og indsat i regneark, så op-skalering kunne foretages til opdrætsniveau.

Desuden blev der foretaget udtynding, høst m.m., som er inkluderet i det endelige estimat af den samlede

biomasse. Høsttal er angivet af Blå Biomasse som høst til konsum + tab (frasortering af muslinger til udlægning

på havbunden). Hvor der ikke er tilgængelige høsttal, er høst + tab i procent af samlet biomasse for anlægget

anvendt til at estimere endelig biomasse.

Prøvetagning af muslingebiomasse fulgte udvalgte rør med nummerering samt positionerne Nord, Syd og midt

f.eks. anlæg 122, rør nr. 10 midt.

Hver prøve blev udtaget fra et areal på 40 x 50 cm dækkende ét ”kryds” (se Figur 2.1) for anlæg i Venøsund

(maskestørrelse 20 x 25 cm), og et areal på 34.6 x 34.6 cm (maskestørrelse 17.3 x 17.3). Der går 10 kryds på 1

for anlæg i Venøsund og 11.5 kryds på 1 m

for anlæg i Skive Fjord. Biomassen på hvert rør er beregnet som

10 kryds x vægt af muslingeprøve x 360 m

net. Middelværdi og standardafvigelse blev beregnet ud fra 5

replikater for hver station. Muslingeprøverne blev vejet

in situ,

og derfor intet vandtab fra muslingerne. En

blanding fra replikaterne på minimum 100 muslinger blev opmålt i laboratoriet til bestemmelse af

størrelsesfordeling.

Figur 2.1. Skitse af areal for udtagning af muslingeprøver fra anlæg i Venøsund. Arealet måler 40 x 50 cm og

inkluderer 1 ”kryds”.

2.2

PARAMETRE RELATERET TIL

SEDIMENTSPREDNINGSMODEL

STRØMFORHOLD

Strømprofil blev målt på udvalgte positioner i august 2023 med ADCP (AWAC fra Nortek) placeret i en ramme

på havbunden og programmeret til at måle et strømprofil og en bølgemåling hver �½ time over en 14 dages

periode. Måledata blev gemt i instrumentet og analyseret efter bjergning af instrumentet.

Grundlaget for vurderingen af spredning af muslingefækalier fra anlæggene var den hydrodynamiske model

MIKE 21 Flexible Mesh (FM) og det tilhørende sedimenttransport modul MIKE 21 Mud Transport (MT).

FM Modellen er en numerisk todimensional strømningsmodel baseret på løsningen af ”Reynolds averaged

Navier-Stokes” ligninger.

wsp.com

Side 17

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Spredning og sedimentation af muslingefækalier, er modelleret samtidig med hydrodynamikken vha. det

integrerede MT-modul. Modulet beregner den advektive transport samt sedimentation og re-suspension af

sediment, herunder også muslingefækalier. Der blev som udgangspunkt, benyttet standardværdier for

modelparametrene eksempelvis til beregning af dispersionskoefficienter, medens sedimentparametrene i form af

mængder og faldhastighed er fundet ved feltforsøg.

SALTHOLDIGHED, TEMPERATUR, DYBDE

Saltholdigheds-, temperatur- og dybdeprofiler (CTD) blev målt med en Seabird 19 V2 og udført i henhold til

TAM03 (Vang, 2011). Målingerne er anvendt til validering af den hydrodynamiske del af

sedimentspredningsmodellen.

SEDIMENTATION

Der blev udtaget vandprøver 1 meter over bunden til bestemmelse af mængden af sediment i vandfasen.

Vandprøverne blev hældt på sterile flasker, og sendt til analyse for tørstof og glødetab hos et eksternt DANAK

akkrediteret analyselaboratorie (ALS Denmark A/S). Prøverne blev opbevaret mørkt og køligt indtil levering.

Sedimentationsrater blev målt på tre positioner omkring de to muslingefarme i Venøsund og ved Jegindø med to

sedimentfælder placeret i hver af to niveauer (0.5 m og 2 m) over bunden. Fælderne blev tømt efter 22 dage.

Positioner er angivet i Tabel 1.3. Det var oprindeligt meningen at der skulle være fælder i tre niveauer på hver

station, men på grund af den ringe vanddybde (5 m) blev der kun anvendt fælder i to niveauer.

Sedimentfælderne blev designet som anbefalet af Valeur (1992).

Desværre lykkedes det kun at bjerge to intakte sedimentfældestrenge ved Venøsund og ingen ved Hvalpsund.

De resterende fælder var enten gået tabt eller lå på bunden.

En sedimentspredningsmodel beskriver et farvands egenskaber i forhold til at tilbageholde eller sprede fækalier

fra et muslingeopdræt. I denne undersøgelse er der taget udgangspunkt i Venøsund og Skive Fjord. Som

grundlag for modellen er der anvendt en MIKE 21 FM model, som beskriver de hydrauliske forhold. Til

modellen er der tilkoblet et sedimenttransport modul (MIKE 21 FM), som beskriver transport af finkornet og

kohæsivt sediment. Modellerne blev kalibreret i forhold til målt strømhastighed i de to muslingeopdræt samt

målte faldhastigheder af sediment fra sedimentfælder ved muslingebruget i Venøsund. Ved Venøsund er der

også målt sedimentationsrater i to niveauer over bunden i en afstand af ca. 150 m fra muslinganlæg.

Data fra disse målinger er brugt i MIKE modellen, som derefter er brugt til at beskrive transport og aflejring af

fækalier fra de to havbrug.

2.3

FORDELING AF FYTOPLANKTON

Muslinger har en høj filtreringskapacitet, med resulterende bortfiltrering af fytoplankton. Denne effekt blev

undersøgt ved måling af fordelingen af fytoplankton i- og omkring muslingeopdrætsanlæggene ved brug af

fluorescense som indikator for klorofyl. Der blev foretaget kontinuerer målinger af fluorescens ved at sejle

langsomt med et fluorometer påmonteret CTD i udkanten og gennem muslingeanlæg ved Venøsund, Jegindø og

Skive Fjord Syd. Fluorosens resultaterne blev omsat til klorofylkoncentration (µg/l) ved hjælp af en

standardkurve (dvs. lineær regression af samhørende fluoroscensværdier og klorofylkoncentrationer (in situ

prøver)). Endelig blev de målte klorofylkoncentrationer interpoleret med Kernel Density Estimering. De

endelige klorofylkort er beskåret i yderkanten, så kun koncentrationer mellem målepunkter er angivet.

wsp.com

Side 18

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

2.4

BUNDENS INDHOLD AF C, N OG P

Sedimentprøver blev udtaget med HAPS til analyse af sedimentets indhold af organisk stof (tørstof), kvælstof

og fosfor. Der blev udtaget én sedimentprøve for hver af de 24 stationer. Der blev udtaget triplikater (3x HAPS)

ved hver station, og fyldt i godkendte Rilsan-poser. De tre delprøver fra hver station blev homogeniseret og

analyseret hos et eksternt DANAK akkrediteret analyselaboratorie (ALS Denmark A/S).

Alle stationers sediment karakteristika blev sammenlignet med One-way Anova med post hoc Holm-Sidak.

Effect size for forskelle i gennemsnit er beregnet med Cohen’s D og evalueret efter tolkningen givet af

Sawilowsky (Sawilowsky, 2009), hvor 0.01 = meget lille, 0.2 = lille, 0.5 = medium, 0.8 = stor, 1.2 = meget stor

og 2 = kæmpestor. En lav effect size betyder at forskellen er uden betydning. Gennemsnitsværdier er angivet

med ± 1 SD. I alle tests er signifikansniveauet sat til α = 0.05.

2.5

BUNDENS ILTFORBRUG

Sedimentets iltforbrug er analyseret på sedimentkerner med, i gennemsnit, 7 cm overliggende vandsøjle, udtaget

med håndholdt kajakprøvehenter under de fire muslingeopdrætsanlæg samt tilhørende referencestationer. Der

blev anvendt HAPS i Skive Fjord. Kernerne blev analyseret straks efter hjemkomst, i termostatstyret vandbad,

med samme temperatur og salinitet som i området. Kernerne med den overliggende vandsøjle fik

magnetomrører påmonteret og blev lukket med låg med påmonteret iltprobe (Firesting eller Fibox-3). I det

lukkede rør blev faldet i vandets iltkoncentration over tid målt med den fiberoptiske ilt-prope. Ud fra faldet i

iltkoncentration, som funktion af tid, kan sedimentets iltforbrug (mg O

/h/m

) beregnes. I data indgik 36

referencemålinger og 36 målinger fra sedimentet under muslingeanlæg alle indsamlet i Venøsund, Jegindø og

Skive Fjord.

2.6

DENITRIFIKATION I BUNDEN

Prøver til måling af denitrifikationsrater blev udtaget og behandlet som i ovenstående beskrivelse for udtagning

og håndtering af prøver til måling af sedimentets iltforbrug. Der blev udtaget og analyseret 32 sedimentkerner

fra anlæg og 26 sedimentkerner fra referenceområder. Denitrifikationsraterne blev bestemt med

isotopparringsteknikken (Nielsen, 1992) ved inkubation af sedimentkerner ved

in situ

temperatur og

iltkoncentration.

2.7

BUNDFAUNA

Bundfaunaprøver blev i august 2023 udtaget under fire muslingeopdrætsanlæg samt på tilhørende

referenceområder. På hvert anlæg og referenceområde blev der taget triplikater på 3 stationer (i alt 72 prøver).

Bundfaunaprøverne blev taget med HAPS (dækkende 285.214 cm

sediment overflade). Alle prøver blev sigtet

igennem 1 mm sigte og konserveret i ethanol. Analyse af prøvernes bundfauna blev foretaget af det DANAK-

akkrediterede laboratorium Fishlab.

For hvert muslingeproduktionsanlæg og referenceområde beregnes:

•

Artsantal

Tæthed (individer) og biomasse (tørvægt) pr. m

– både på arts- og klasse-niveau

Artsdiversitet (Shannon-Wiener diversitetsindeks)*

wsp.com

Side 19

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

•

AMBI indeks*

*Det er vigtigt at pointere, at de anvendte miljøindeks ikke er udviklet med det formål at sammenligne

forskellige lokaliteter, da fx bølgepåvirkning, salinitet, sediment- og forureningsforhold varierer. Der vil

således være lokaliteter, hvor man helt naturligt (f.eks. højdynamiske områder) ikke forventer en stor

forekomst af følsomme arter, hvilket vil blive afspejlet i indeksværdien. Miljøindekset er derimod velegnet

til at analysere tidsserier fra samme lokalitet, hvor man dermed kan følge miljøkvaliteten på lokaliteten over

tid.

Der er flere faktorer, som har betydning for artsantallet i et givent område, herunder havbundens beskaffenhed

(bl.a. substrattype og dynamiske forhold) samt hvilken dybde-, temperatur- og salinitetsgradient de enkelte arter

er tilpasset. Hertil kommer den påvirkning, som skyldes menneskelig aktivitet, såsom eutrofiering, der øger

risiko for iltsvind, hvilket påvirker artsantallet og -sammensætningen i en kortere eller længere periode.

TÆTHED OG BIOMASSE

Tætheden udtrykker noget om presfaktorer, fødetilgængelighed og dominerende arter, mens biomassen er et

udtryk for størrelsen af dyrene og deres vægt. Tæthed (individer/m

) vurderes i forhold til artsfordelingen for at

vurdere samfundets stabilitet. Biologiske karakteristika for de dominerende arter for hvert område præsenteres

og diskuteres. Tæthed og biomasse resultater anvendes til beregning af AMBI og Shannon-wiener

diversitetsindeks.

SHANNON-WIENER DIVERSITETSINDEKS

Shannon-Wiener-indekset

(��

′

)

er et matematisk udtryk for diversiteten i samfundet, som giver en større

information om samfundets sammensætning end antallet af tilstedeværende arter, da den relative hyppighed af

de forskellige arter indgår i udtrykket.

��

′

= − ∑ ��

��

ln ��

��

��=1

hvor,

��

er antallet af dyr af hver art divideret med det samlede antal individer af alle arter i samfundet.

Shannon-Wiener værdien bliver lav, hvis der er få arter, hvoraf nogle dominerer med et højt individantal. Hvis

der derimod er mange arter i prøverne og disse har forholdsvis ens tæthed, bliver værdien høj. Værdien for

��

′

ligger mellem 0 og 5, dog typisk mellem 1.5 og 3.5.

AMBI-INDEKS

AMBI er beregnet for hvert anlæg samt referencestationer. AMBI-indekset er et marinbiologisk indeks, som er

udviklet til den bløde bunds infauna i europæiske fjorde, kyster og havområder med henblik på at vurdere

effekterne som følge af eutrofiering (Borja, Franco & Pérez, 2000). Dette indeks er afledt af et områdes

artssammensætning og opdelt i fem økologiske faunagrupper (Grall & Glémarec, 1997), der klassificerer arterne

efter deres følsomhed/tolerance over for miljømæssige stressfaktorer (GI-GV) (Se Figur 2.2 og Tabel 2.3).

wsp.com

Side 20

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Figur 2.2. Teoretisk udvikling af de fem faunagrupper over en stressgradient - modificeret fra Borja, Franco & Pérez

(2000).

Tabel 2.3. Beskrivelse af de fem faunagrupper (GI-GV)

Faunagruppe GI;

arter, der er meget følsomme overfor organisk berigelse (eutrofiering/forurening), og som er

til stede under ikke-forurenede forhold. Dette kan være specialiserede rovdyr eller bestemte rørboende

børsteorme. Eksempler på GI-arter er havbørsteormene

Diplocirrus glaucus

Pholoe baltica

tangloppearten

Ampelisca tenuicornis.

Faunagruppe GII;

arter, der er indifferente over for næringsstofberigelse og altid til stede i lave tætheder uden

signifikante variationer over tid. Dette kan være suspensionsædere, ikke-specialiserede rovdyr og ådselsædere.

Eksempler på GII-arter er fin mudderslangestjerne

Amphiura filiformis,

hesteskoorm

Phoronis

sp. og

havbørsteormen

Nephtys caeca.

Faunagruppe GIII;

arter, der er tolerante overfor massiv organisk berigelse. Disse arter kan optræde under

normale omstændigheder, men stimuleres af organisk berigelse. Dette kan for eksempel være

overfladedetritusædere. Eksempler på GIII-arter er havbørsteormene

Scoloplos armiger

Praxillella

praetermissa

og Mysella-musling

Kurtiella bidentata.

Faunagruppe GIV;

anden-ordens opportunistiske arter, der er hurtigtvoksende og tilpasser sig organisk

berigelse. Dette drejer sig om arter, der er overfladedetritus- eller sedimentædere. Eksempler på GIV-arter er

havbørsteormene

Pectinaria koreni

(dansk navn: lige kambørsteorm),

Prionospio fallax

Chaetozone

sp..

Faunagruppe GV;

første-ordens opportunistiske arter, der er hurtigtvoksende og tilpasser sig organisk

berigelse og belastede forhold, fx lavt iltindhold. Eksempler på GV-arter er slamrørsorm

Tubificoides benedii.

På baggrund af fordelingen af arter kan man beregne en AMBI-værdi ud fra formlen:

�� =

0 ∗ %�� + 1,5 ∗ %�� + 3 ∗ %�� + 4,5 ∗ %�� + 6 ∗ %��

100

I nærværende rapport udregnes AMBI pr. delprøve indenfor hvert anlæg samt for hele anlæg, vha. programmet

AMBI (v. 6_x64, Library: June 2022) (AZTI, version 6.0).

wsp.com

Side 21

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

AMBI-værdien kan efterfølgende tolkes i henhold til (Borja, Franco & Perez, 2000), som både angiver

bundsamfundets tilstand, samt i hvilken grad lokaliteten er forstyrret. Skalaen går fra normal til stærkt forurenet

for bundsamfundet og fra uforstyrret til ekstremt forstyrret for lokaliteten (Tabel 2.4).

Tabel 2.4. Oversat fra (Borja, Franco & Perez, 2000) kan AMBI-Værdierne tolkes som vist i tabellen herunder.

AMBI

Dominerende

økologisk

gruppe

Det bentiske samfunds

tilstand

Områdeforstyrrelses-

klassifikation

0.0 < AMBI ≤ 0.2

0.2 < AMBI ≤ 1.2

1.2 < AMBI ≤ 3.3

3.3 < AMBI ≤ 4.3

4.3 < AMBI ≤ 5.0

5.0 < AMBI ≤ 5.5

Normal

Svækket

Uforstyrret

III

I ubalance

Overgang til forurening

Let forstyrret

Moderat forstyrret

IV-V

Forurenet

Overgang til stærk

forurening

Stærkt forstyrret

5.5 < AMBI ≤ 6.0

Azoisk

Meget stærkt forurenet

Azoisk

Ekstremt forstyrret

2.8

EPIFLORA OG -FAUNA

De marine biodiversitetsundersøgelser blev foretaget ved de fire muslingeopdræt (Venø sund, Jegindø, Skive

Fjord Syd og Skive Fjord Nord). Under hvert muslingeopdræt blev der lavet tre replikater samt tre kontroller.

Ligeledes blev muslingenet undersøgt for at vurdere biodiversiteten.

Til udførelsen af undersøgelsen blev der brugt en Blue ROV2 (Remotely Operated Vehicle,Figur 2.3)

Figur 2.3. ROV af fabrikatet Blue ROV2, der blev brugt til de visuelle verifikationer.

wsp.com

Side 22

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

På hver station blev ROV’en nedsænket og der blev gennemført visuel verifikation af havbunden med det

formål at identificere epifauna, makroalger og blomsterplanter. Observationer blev noteret i real-time og senere

kvalitetssikret ved gennemgang af videomaterialet.

For hver af de fire muslingeopdræt er der lavet en opsummering af arter samt dækningsgrader, registrering af

dybder og sedimenttyper. Der er både talt unikke arter for hele området samt taget et gennemsnit for de tre

replikater. Da der ikke var optagelser af alle net, har det ikke været muligt at lave tre replikater for alle net. Når

dette er tilfældet, vil det fremgå af tabeller og diagrammer.

wsp.com

Side 23

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

3 RESULTATER

3.1

MUSLINGEBIOMASSE OG STØRRELSESFORDELING

Muslingebiomassen på opdrætsanlæg i Venøsund blev første gang målt i marts 2023 før første nedslag af

muslingeyngel, der normalvis kommer sidst i maj eller først i juni måned. Den gennemsnitlige biomasse per rør

er en blanding af forskellige kohorter og lå i marts lå på 12.9 ton. Det steg til 19.2 ton i maj og i august lå den

på 19.5 ton. Der blev ikke taget muslingeprøver på anlæg 143.

For Jegindø anlæg 344 steg biomasse per rør fra 11.1 ton i marts 2023, 16.5 ton i maj og 20.9 ton per rør i

august. Igen var biomassen en blanding af forskellige kohorter fra 2023 og 2022. Variation mellem

muslingeprøver i Venøsund kan ses på Figur 3.1 for marts måned, på Figur 3.2 for maj måned og på Figur 3.3 i

august måned. For Skive Fjord blev biomasse per ør kun målt en gang i August. Som resultat af at disse rør ikke

har været udtyndet eller høstet, findes en mindre variation mellem prøverne (Figur 3.4). Den samlede oversigt

over biomasse per rør og biomasse per anlæg er vist i Tabel 3.1.

Den afhøstede biomasse samt 70 % tab ved høst for anlæg 344 er anvendt til at beregne samlet tab fra anlæg

344, samt estimere samlet tab fra anlæg 122 og 143. Det høje tab skyldes muslinger med uønskede størrelser,

der sorteres bort. Estimerede tal er i Tabel 3.1 angivet med grøn og udgør en usikkerhed. Resultater for

biomasse per rør og biomasse per anlæg følger tidligere års undersøgelser af

in situ

biomasse på muslingeanlæg

i Venøsund, hvor anlæg 122 havde 1600 tons muslinger hængende i august måned og anlæg 344 havde 450 tons

muslinger hængende i august måned (Lyngsgaard & Kristensen, 2021).

Tabel 3.1. Resultater for biomasse per rør og biomasse per anlæg (middel biomasse/rør x antal rør). Høsttal for

anlæg 344, er anvendt til at estimere høst for de andre anlæg. Estimerede værdier er farvet grønne. Der er ikke

foretaget høst fra anlæg 65 og 112 i Skive Fjord.

Rør

Anlæg

Område

Måned

Gennemsnitlige

biomasse (tons) /rør

STD

Anlæg

Uden høst

(tons)

666

1997

1890

244

824

1046

553

1658

1582

Med høst

(tons)

666

1653

1280

244

682

709

553

1372

1072

122

Venøsund

Marts

Maj

August

344

Jegindø

Marts

Maj

August

143

Venøsund

Marts

Maj

August

wsp.com

Side 24

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Skive

Fjord

Skive

Fjord

August

428

112

August

476

Figur 3.1. Biomasse af muslinger på opdrætsanlæg i Venøsund i marts måned.

Figur 3.2. Biomasse af muslinger på opdrætsanlæg i Venøsund i maj måned.

wsp.com

Side 25

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Figur 3.3. Biomasse af muslinger på opdrætsanlæg i Venøsund i august måned.

Figur 3.4. Biomasse af muslinger på opdrætsanlæg i Skive Fjord i august måned.

Størrelsesfordelingerne for muslinger på anlæg ved Jegindø samt i Venøsund viser det integrerede resultat af

muslingernes vækst og Blå Biomasses høst og udtynding. Der er derfor ikke en naturlig udvikling i kohorter,

som man kan forvente ved naturlige muslingebanker eller net, hvor der ikke høstes eller udtyndes.

Størrelsesfordelingen på muslinger på anlæg i Jegindø er målt i marts 2023 og igen i august 2023.

Størrelsesfordelingen for marts måned viser, at de fleste muslinger har størrelsen 40-50 mm, hvilket svarer til en

kohorte, der er settlet sommeren før. Derudover er der en kohorte fra sensommeren på mellem 10-20 mm. Der er

også løbende sket nedslag, der viser sig som størrelser fra 20-40 mm (Figur 3.5). Størrelsesfordelingen i august

wsp.com

Side 26

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

måned viser, at de fleste muslinger har størrelsen 10-20 mm og kommer fra nedslaget kort før juni måned.

Derudover er der en spredt størrelsesfordeling med enkelte muslinger op til 66 mm (Figur 3.6).

Jegindø 30-03-2023

Antal

Intervaller (mm)

Figur 3.5. Størrelsesfordeling af muslinger på anlæg ved Jegindø fra marts 2023

Jegindø 21-08-2023

Antal

Intervaller (mm)

Figur 3.6. Størrelsesfordeling af muslinger på anlæg ved Jegindø fra august 2023.

Størrelsesfordelingen på muslinger på anlæg i Venøsund er målt i marts og igen i august. Størrelsesfordelingen

for marts måned viser primært to kohorter med de mindste muslinger med størrelsen 10-20 mm, der er nedslået i

efteråret 2022, og de største muslinger på 30-50 mm nedslået i sommeren 2022. Derudover er der enkelte

muslinger med størrelser op til 68 mm. Ligesom ved Jegindø viser størrelsesfordelingen af muslingerne også

her, at der løbende har været nedslag (Figur 3.7).

wsp.com

Side 27

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Størrelsesfordelingen i august måned viser, primært en vækst i muslinger der er settlet i efteråret 2022, som i

august har en størrelse på 25-45 mm. Derudover er der en spredt størrelsesfordeling med enkelte muslinger op

til 65 mm (Figur 3.8).

Venøsund 30-03-2023

Antal

Intervaller (mm)

Figur 3.7. Størrelsesfordeling af muslinger på anlæg ved Venøsund fra marts 2023.

Venøsund 21-08-2023

Antal

Intervaller (mm)

Figur 3.8. Størrelsesfordeling af muslinger på anlæg ved Venøsund fra august 2023.

wsp.com

Side 28

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

3.2

STRØMFORHOLD

Strømhastighed og retning blev målt med ADCP af Dansk Skaldyrcenter (DTU Aqua) i 2019 i forbindelse med

GUDP projektet INPROFEED. I nærværende projekt blev disse målinger gentaget for at verificere de tidligere

målinger (Figur 1.5). Strømhastigheder og -retninger målt i august 2023 viser moderat strømhastighed drevet fra

vest (Figur 3.9A), der genererer et cirkulært mønster i den nordlige ende af Venøsund, som drives længere

sydpå ved højere hastigheder (Figur 3.9C). Dominerende strømretning fra øst mod vest med moderat hastighed

driver strømme fra syd mod nord (Figur 3.9B). Ved høje hastigheder bøjes strømmen, så den står vinkelret ind

på opdrætsanlægget (Figur 3.9D). Langt de fleste strømme langs bredden går i en retning fra syd mod nord.

wsp.com

Side 29

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Figur 3.9. Dominerende strømmønstre i Venøsund illustreret med vektorer og pile. Strømhastigheder og retninger er

udledt fra MIKE 21 Limfjorden hydrodynamisk model etableret i forbindelse med dette projekt. Opdrætsområderne

er vist som et hvidt rektangel. Moderat strømhastighed drevet fra vest (A) og høje hastigheder (C). Dominerende

strømretning fra øst mod vest med moderat hastighed (B) og høje hastigheder (D).

Ved Hvalpsund blev den bundmonterede AWAC væltet og vendt på hovedet efter 5 døgns målinger,

formodentlig fordi man har flyttet nogle af muslingerørene og i den forbindelse slæbt et tov eller en wire

gennem området med sedimentfælder og AWAC.

Erfaringer fra dette feltforsøg viser, at langtidsmålinger som indebærer forankring af instrumenter og udstyr tæt

på muslingefarme, kun kan lade sig gøre med store og tunge fortøjninger samt med brug af store overfladebøjer

hvilket ikke var muligt i dette projekt.

wsp.com

Side 30

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

3.3

FORDELING AF FYTOPLANKTON

VENØSUND

Klorofyl blev kortlagt som indikator for koncentrationen af alger i vandet i og omkring muslingeanlæg vha.

kontinuerlige fluorescensmålinger omsat ved

in situ

klorofylkoncentration. Klorofylkoncentration ved

muslingeanlægget i Venøsund viser høje koncentrationer (3-6 µg chl/l) i den østlige side af anlægget, hvor

vandet tilstrømmer, en gradvis reduktion mod den vestlige side af anlægget, og til lave koncentrationer (0-2 µg

chl/l) i den vestlige side af anlægget, hvor vandet har været igennem anlægget og kommer ud på den anden side.

Muslingeanlægget har således en rensekapacitet for alger på over 50 % (Figur 3.10).

Figur 3.10. Klorofylkoncentrationer (µg chl/L) målt mellem og omkring muslingeanlæg ved Venøsund, august 2023.

JEGINDØ

Klorofylkoncentrationen i og omkring muslingeanlæg i Jegindø viser højeste koncentration af klorofyl i to

punkter i den nordlige og sydlige udkant af muslingeanlægget (op til 13 µg chl/l). Laveste koncentrationer (0-2

µg chl/l) findes i den vestlige del af muslingeanlægget, hvor vandet har været filtreret af muslingerne. Den

østlige del af anlægget har en koncentration på 1-3 µg chl/l. Som for anlægget i Venøsund viser anlægget i

Jegindø også en reduktion af klorofyl med op til 50 %, når vandet har passeret anlægget (Figur 3.11).

wsp.com

Side 31

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Figur 3.11. Klorofylkoncentrationer (µg chl/L) målt mellem og omkring muslingeanlæg ved Jegindø, august 2023.

SKIVE FJORD SYD

De højeste koncentrationer (6-13 µg chl/l) blev målt i den nordlige ende. I den vestlige del af anlægget blev der

målt koncentrationer på 1-3 µg chl/l, og laveste koncentrationer på 0-2 µg chl/l i den østlige del (Figur 3.12).

Ligesom for de andre muslingeanlæg viser resultaterne, at der sker en bortfiltration af alger undervejs, når

vandet bevæger sig igennem muslingeanlægget.

Der er ingen målte strømdata for Skive Fjord i forbindelse med nærværende undersøgelser. Skive Fjord Nord

blev ikke undersøgt på fordeling af fytoplankton i relation til muslingeopdrætsanlæg, grundet tidsbegrænsning.

wsp.com

Side 32

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Figur 3.12. Klorofylkoncentrationer (µg chl/L) målt mellem og omkring muslingeanlæg ved Skive Fjord Syd, august

2023.

wsp.com

Side 33

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

3.4

BUNDENS INDHOLD AF C, N OG P

Resultater for bundens indhold af N, P og C vist som glødetab viser generelt en berigelse af organisk materiale

under muslingeopdrætsanlæggene, når områderne i øst puljes (Skive Fjord Nord og Syd) og områderne i vest

puljes (Jegindø og Venøsund) således der er 6 reference- og anlægs stationer per område i stedet for kun 3

stationer. Andelen af tørstof % er signifikant højere under anlæg sammenlignet med referencestationer i Skive

Fjord (Nord + Syd). Ligeledes er der signifikant højere glødetab i prøver fra under anlæg sammenlignet med

referencestationer for Skive Fjord, dog med en meget lille effect size (p=0.007, D=0.03). Kvælstof (kg/kg

tørstof) er signifikant højere under anlæg sammenlignet med referencestationer og med kæmpestor effect size

(p<0.0001, D=3.41). Effect size (Cohen’s D) indikerer hvor stor betydning en signifikant forskel skal tillægges.

Der er signifikant højere indhold af C, N og P under anlæg i forhold til referencestationer, når der analyseres

indenfor for hvert område for Skive Fjord Syd og Skive Fjord Nord for Tørstof, N og P (Tabel 3.2). Forskellen

mellem N under anlæg og på referencestationer i Skive Fjord Syd har stor effect size (D>2) og kan tillægges høj

betydning. En samlet oversigt over resultater for bundens indhold af tørstof (%), glødetab (%), total kvælstof

(mg/kg TS), total fosfor (mg/kg TS) kan ses for Venøsund og Jegindø i Tabel 3.3, og for Skive Fjord i Tabel

3.4.

Tabel 3.2. Signifikante forskelle mellem anlæg og referencestationer er angivet med p-værdi for hvert område. Der er

anvendt One-way Anova og effect size er testet med Cohen’s D.

SIGNIFIKANS NIVEAU (P) OG EFFECT SIZE (D)

OMRÅDER

Glødetab total

(%)

Tørstof (%)

N (mg/kg

tørstof)

P (mg/kg

tørstof)

JEGINDØ

VENØSUND

SKIVE FJORD NORD

P=0.03,

D=2.14

P=0.024,

D=3.21

P<0.001,

D=6.18

P=0.04

SKIVE FJORD SYD

Tabel 3.3. Oversigt over Tørstof (%), Glødetab (%), Total Kvælstof (mg/kg TS) og Total fosfor (mg/kg TS) for

Venøsund- og Jegindø anlæg samt tilhørende referencer.

Anlæg

Station

Tørstof

(%)

39.6

43.0

35.8

39.47

59.4

Glødetab

(%)

4.5

1.4

4.3

3.4

3.8

Total kvælstof

(mg/kg TS)

3535.35

4651.16

3910.61

4032.38

1498.32

Total Fosfor

(mg/kg TS

700

670

680

390

Venøsund anlæg 143

V-143-1

V-143-2

V-143-3

Overall

Venø reference 1-2-4

V-REF-1

wsp.com

Side 34

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

V-REF-2

V-REF-4

Overall

Jegindø anlæg 343

J-343-8

J-343-9

J-343-10

Overall

Jegindø reference 5-6-

J-REF-5

J-REF-6

J-REF-7

Overall

45.3

31.8

45.5

43.5

34.7

47.2

41.8

43.2

34.1

34.6

37.3

4.2

4.0

4.9

4.0

3.8

4.2

4.1

3.0

4.2

3.8

2428.26

3773.58

2566.72

2988.51

3458.21

2330.51

2925.74

2777.78

3812.32

3179.19

3256.43

530

720

547

630

680

410

573

620

690

700

670

Tabel 3.4. Oversigt over Tørstof (%), Glødetab (%), Total Kvælstof (mg/kg TS) og Total Fosfor (mg/kg TS) For Skive

Nord- og Syd anlæg samt tilhørende referencer.

Anlæg

Station

Tørstof

(%)

20.7

24.3

26.6

23.7

30.0

52.5

31.8

38.1

27.2

20.1

23.0

Glødetab

(%)

2.8

3.9

3.2

3.7

1.8

3.7

3.1

4.2

3.6

3.5

Total kvælstof

(mg/kg TS)

6280.19

7818.93

6390.98

6830.03

4333.33

1904.76

5345.91

3861.34

8455.88

8457.71

7391.30

Total Fosfor

(mg/kg TS

860

850

630

780

670

400

710

593

650

940

690

Skive Fjord anlæg 65

(Nord)

S-65-7

S-65-8

S-65-9

Overall

Skive Fjord reference

10-11-16

(Nord)

S-REF-10

S-REF-11

S-REF-16

Overall

Skive Fjord anlæg 112

(Syd)

S-112-14

S-112-5

S-112-6

wsp.com

Side 35

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Overall

Skive Fjord reference

1-2-13

(Syd)

S-REF-1

S-REF-2

S-REF-13

Overall

23.4

62.0

56.1

38.6

52.2

3.8

4.2

3.4

3.9

3.8

8101.63

1935,.48

3208.56

3886.01

3010.02

760

300

440

470

403

For Venøsund og Jegindø lå det gennemsnittelige tørstofindhold (%) i sedimentet lige omkring 40 % og var ikke

signifikant forskelligt mellem anlæg og referencestationer for Venøsund, Jegindø og Skive Fjord Nord. Skive

syd reference og Skive syd anlæg (p = 0.024; Cohen’s D = 3.21) var signifikant forskellige med stor effect size

(se Figur 3.13).

70,0

60,0

50,0

Tørstof (%)

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0

Venø 143

Jegindø 343

Anlæg

Reference

Skive 65

Skive 112

Figur 3.13. Gennemsnitligt indhold af tørstof (%) og standardafvigelse i sedimentet under muslingeopdræt (rød) og

på tilhørende referencestationer (grå).

Det gennemsnittelige glødetab (%) af sedimentet under anlæg og på referencestationer ses på Figur 3.14. Der

blev ikke påvist nogen signifikante forskelle for nogen af de fire områder (se Tabel 3.2).

wsp.com

Side 36

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

Venø 143

Jegindø 343

Anlæg

Reference

Skive 65

Skive 112

Figur 3.14. Gennemsnitligt glødetab (%) og standardafvigelse i sedimentet under muslingeopdræt (rød) og på

tilhørende referencestationer (grå).

Det gennemsnittelige indhold af kvælstof i sedimentet under anlæg og på referencestationer ses af Figur 3.15 To

anlæg var signifikant forskellige fra deres respektive referencestationer og med kæmpestor effect size: Skive

Nord (p = 0.03, Cohen’s D =2.14) og Skive Syd (p < 0.001, Cohen’s D = 6.18).

10000

9000

Glødetab (%)

Total kvælstof (mg/kg TS)

8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

Venø 143

Jegindø 343

Skive 65

Skive 112

Anlæg

Reference

Figur 3.15. Gennemsnitligt indhold af kvælstof (mg/kg TS) og standardafvigelse i sedimentet under muslingeopdræt

(rød) og på tilhørende referencestationer (grå).

Det gennemsnittelige indhold af fosfor i sedimentet under anlæg og på referencestationer ses af Figur 3.16. Den

eneste station med signifikant forskel er Skive syd anlæg og referencestation (P = 0.04).

wsp.com

Side 37

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

1000

900

Total fosfor (mg/kg TS)

800

700

600

500

400

300

200

100

Venø 143

Jegindø 343

Anlæg

Reference

Skive 65

Skive 112

Figur 3.16. Gennemsnitligt indhold af fosfor (mg/kg TS) og standardafvigelse i sedimentet under muslingeopdræt

(rød) og på tilhørende referencestationer (grå).

3.5

SEDIMENTATION

Indholdet af sedimentfælderne fra hvert niveau over bunden blev puljet for at have sediment nok til de

efterfølgende faldhastighedsforsøg. Der var stor forskel på hvor meget sediment, der var i hver fælde fra samme

niveau (~ 50%), så målingerne må anses for at være meget usikre. Der var dog konsekvent mere sediment i de

nederste fælder end de øvre. Resultater fra in situ målinger er vist i Tabel 3.5.

Tabel 3.5. Målt tørstof, glødetab og faldhastighed i materiale fra sedimentfælderne. Målingerne er foretaget i

varierende afstand til havbunden – over bunden (o.b.). IM står for Ikke Målt.

Station

4 (2 m o.b.)

4 (1 m o.b.)

3 2 m o.b.

3 1 m o.b.

Tørstof efter

522 timer

10 g

65 g

26 g

59 g

Sedimentationsrate

24 g/m

156 g/m

62 g/m

142 g/m

Glødetab

16 %

19 %

18 %

16 %

Faldhastighed

10 mm/s

4 mm/s

Tørstofindhold, glødetab og faldhastighed er bestemt med

in situ

og resultaterne må derfor anses for at være

mere usikre end hvis analyserne var blevet foretaget i et laboratorium. Faldhastighederne er bestemt i et

sedimentationsrør efter mekanisk resuspension hvorved en ukendt andel af tilstedeværende fækalier og

sedimentflokkulanter er blevet slået i stykker. Derfor må de målte faldhastigheder anses for at være mindre end

de reelle faldhastigheder. De målte faldhastigheder er i samme størrelsesorden som de 3.9 mm/s der blev målt af

(DTU Aqua, 2022).

wsp.com

Side 38

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

De målte sedimentationsrater omregnet til total organisk carbon (TOC) under antagelse af at

omregningsfaktoren mellem TOC og glødetab er 3, er noget større (27 – 222 g C/ m

/måned) som de 10 – 40 g

C /m

pr måned rapporteret af (DTU Aqua, 2022). Sedimentationsrater er anvendt til at beregne spredning af

fækalier.

Resultaterne viser, at der er meget stor forskel på spredning af fækalier fra muslingeopdræt i de to fjordområder.

I Venøsund, hvor strømhastighederne og bølgeeksponeringen generelt er højere, spredes fækalierne over et

meget stort område og derfor i meget små mængder pr. arealenhed. Ophobning af fækalier i området indenfor

muslingeopdræt viser værdier fra 0.001-0.2 kg/m

. Lave koncentrationer fra 0.0 – 0.001 kg/m

er blevet spredt

over et stort område fra Venøsund og nord om Venø til den østlige side af Venø (Figur 3.17).

I Skive Fjord nord forbliver fækalierne i området umiddelbart under og omkring muslingeopdrættet, hvor der

opnås relativt store mængder pr arealenhed, men til gengæld i et begrænset areal (Figur 3.18). Mængder af

ophobet materiale under muslingeopdræt ligger fra 0.54 kg/m

til over 0.84 kg/m

direkte under anlægget.

Ophobet materiale i det omkringliggende område viser værdier fra 0.054 – 0.012 kg/m

. Områder længere væk

viser lave værdier i størrelsesordenen 0.0 – 0.006 kg/m

Generelt viser resultaterne en sammenhæng mellem placering af muslingeopdrætsanlæg i relation til

hydrodynamiske forhold og muslingeopdrætsanlæggets bidrag til organisk berigelse i området.

wsp.com

Side 39

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Figur 3.17. Sedimentation af fækalier fra Venøsund efter 1 års drift. Lilla farve viser en negativ sedimentation som

resultat af bortfiltrering af alger omkring muslingeanlæg.

wsp.com

Side 40

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Figur 3.18. Sedimentation af fækalier fra Skive Fjord (Hvalpsund) efter 1 års drift. Lilla farve viser en negativ

sedimentation som resultat af bortfiltrering af alger omkring muslingeanlæg.

wsp.com

Side 41

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

3.6

Oxygen consumption (mg O2 h-1 m-2)

BUNDENS ILTFORBRUG

350

300

250

200

150

100

Venø 143

Jegindø 343

Anlæg

Reference

Skive 65

Skive 112

Figur 3.19. Gennemsnitligt iltforbrug og standardafvigelse i sedimentet under muslingeopdræt (Rød) og på

tilhørende referencestationer (Grå).

Målinger af iltforbruget i sedimentet under muslingeopdræt viste, at iltforbruget i Skive Fjord Nord og Syd var

signifikant højere end Venøsund og Jegindø (Figur 3.19). Sammenlignes målingerne fra Venøsund anlæg og

Jegindø anlæg med Skive Fjord Nord- og Syd-anlæg med en One-way Anova er der en statistisk signifikant

forskel (p=0.003). Tester man både Jegindø og Venøsund puljet sammen mod referencerne puljet er der

statistisk signifikant højere iltforbrug under anlægget (p = 0.027).

I Figur 3.19 kan resultaterne for Venøsund og Jegindø samt deres respektive referencestationer ses. Selvom

respirationsraterne under muslingeanlæggene er højere end deres respektive referencestationer, er der ikke

tilstrækkelig evidens til at konkludere, at de er statistisk forskellige ved udførelse af en One-way Anova.

(Jegindø anlæg/reference p=0.39).

Tabel 3.6. Resultater for målinger af bundens iltforbrug under muslingeopdræt Venøsund (anlæg 143) og Jegindø

(anlæg 343) samt på tilhørende referencer.

Anlæg

Venøsund anlæg 143

Station

V-143-1

V-143-2

V-143-3

Overall

resp (mg O

/h/m

)

68.1

169.0

80.0

39.0

90.7

111.9

63.1

161.8

104.2

Gennemsnit

56.7

150.5

98.7

98.6

15.5

43.3

16.6

41.9

7.4

Venø reference 1-2-4

V-REF-1

49.0

37.4

35.2

40.5

wsp.com

Side 42

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

V-REF-2

V-REF-4

Overall

Jegindø anlæg 343

J-343-8

J-343-9

J-343-10

Overall

Jegindø reference 5-6-7

J-REF-5

J-REF-6

J-REF-7

Overall

47.3

41.7

59.4

66.3

78.6

60.7

61.7

56.2

52.8

15.8

12.9

11.0

12.7

29.1

63.0

34.3

15.3

42.5

16.8

36.8

93.0

71.4

85.7

73.0

129.5

160.1

96.5

99.9

211.1

87.5

100.3

152.3

113.3

40.1

67.7

106.4

31.7

148.3

76.4

61.4

131.4

104.6

44.4

115.8

95.8

85.3

Der var ikke signifikant forskel på sedimentets iltforbrug i Skive Fjord Nord og Syd mellem anlæg og reference

(Skive Nord anlæg/reference p=0.07, og Skive Syd anlæg/reference p=0.15. Tester man både Skive Fjord Nord

og Syd puljet sammen mod referencerne puljet er der dog statistisk signifikant forskel (p = 0.027).

wsp.com

Side 43

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Tabel 3-7. Resultater for målinger af bundens iltforbrug under muslingeopdræt Skive Fjord Nord (anlæg 65) og

Skive Fjord Syd (anlæg 112) samt på tilhørende referencer.

Anlæg

Skive Fjord anlæg 65

(Nord)

Station

S-65-7

S-65-8

S-65-9

Overall

resp (mg O

/h/m

)

216.9

151.4

102.3

391.3

225.4

78.5

346.9

244.0

371.7

Gennemsnit

318.3

206.9

184.2

236.5

90.6

49.0

162.9

71.8

26.0

12.6

31.8

31,1

67.0

47.4

285.4

79,4

18.2

15.1

38.8

26.7

Skive Fjord reference

10-11-16

(Nord)

S-REF-10

S-REF-11

S-REF-16

Overall

129.1

105.1

196.6

85.0

109.3

142.5

131.1

85.7

140.4

115.1

100.0

159.8

125,0

Skive Fjord anlæg 112

(Syd)

S-112-14

S-112-5

S-112-6

Overall

226.2

169.4

621.6

92.3

171.8

259.1

163.7

252.7

58.5

160.7

197.9

313.1

223,9

Skive Fjord reference

1-2-13

(Syd)

S-REF-1

S-REF-2

S-REF-13

Overall

106.9

176.8

87.0

120.9

177.0

163.1

143.0

150.7

111.4

123.6

168.2

120.5

137.4

wsp.com

Side 44

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

3.7

BUNDENS DENITRIFIKATION

Denitrifkation

2,0

1,5

mg N/m2/d

1,0

0,5

0,0

Venø Sund Venø Sund

Anlæg

REF

Jegindø

Anlæg

Jegindø REF Skive Nord

Anlæg

Skive Syd

Anlæg

Skive REF

Figur 3.20. Gennemsnit og standardafvigelse for denitrifikationsrater for alle Anlæg (rød) samt deres respektive

referencestationer (grå).

Denitrifikation

2,0

1,5

mg N/m2/d

1,0

0,5

0,0

Venø anlæg

Venø ref.

Skive Fjord ref.

Jegindø anlæg

Jegindø ref.

Skive Fjord anlæg

Figur 3.21. Gennemsnit og standardafvigelse for denitrifikationsrater for alle stationer i Venøsund, Jegindø, Skive

Fjord Nord (anlæg 65) og Skive Fjord Syd (Anlæg 112) (rød) samt deres respektive referencestationer (grå).

Denitrifikationsraterne var højest på referencestationen i Skive Fjord (se Figur 3.20), men her blev nogle af de

laveste målinger også foretaget. Der var således den højeste variation mellem replikater på denne station. De

laveste denitrifikationsrater blev målt under muslingeanlægget Skive Fjord Nord (Anlæg 65). Der blev

observeret iltsvind under prøvetagningsperioden i august 2023, hvilket betød, at der på nogle stationer ikke

kunne foretages målinger af denitrifikationsrater. Den store variation indenfor stationerne og mindre variation

wsp.com

Side 45

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

mellem stationerne viser at der ikke er statistisk belæg for forskelle i denitrifikationsrater mellem anlæg eller

deres respektive referencestationer. Dette bliver yderligere støttet ved brug af en One-way Anova, hvor ingen af

stationerne er signifikant forskellige fra deres referencestation eller indenfor- og mellem fjordsystemer (Tabel

3.7).

Der kan ikke konkluderes på baggrund af disse resultater grundet de høje variationer, og det er således endnu

ukendt om berigelse af organisk materiale under muslingeopdrætsanlæg i Skive Fjord samt i Venøsund og

Jegindø øger denitrifikationsraten.

Tabel 3.7. Statistiske test på forskelle mellem anlæg og referencestationer ved en One-way Anova

Input 1

Venøsund anlæg

Jegindø anlæg

Skive Nord anlæg

Skive Syd anlæg

Venøsund anlæg

Skive Nord anlæg

Venøsund anlæg + Jegindø

anlæg

Input 2

Venøsund reference

Jegindø reference

Skive reference

Jegindø anlæg

Skive Syd anlæg

Skive Nord anlæg + Skive Syd

anlæg

p-værdi

0.87

0.84

0.31

0.74

0.98

0.43

0.14

wsp.com

Side 46

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

3.8

BUNDFAUNA

Kombinationen af AZTI Marine Biotic Index (AMBI-indeks) og Shannon-Wiener Diversity Index (H') kan

bruges til at beskrive og indeksere miljøtilstanden i et område og kan desuden også vurdere, om infauna-

samfundet er negativt påvirket af eutrofiering og iltsvind. En lav værdi af AMBI og en høj værdi af H' indikerer

gode miljøforhold og vice versa. Vurderinger for Venøsund, Jegindø samt Skive Fjord Nord/Syd fremgår i de

følgende afsnit.

VENØSUND

SHANNON-WIENER-DIVERSITETSINDEKS

Artsdiversiteten blev undersøgt ved hjælp af Shannon-Wieners diversitetsindeks (H’). Artdiversiteten for de 3

stationer under anlæg ved Venøsund lå mellem 1.81 til 2.55 mens delprøverne lå med et spænd fra 1.5 til 3.7

(Gennemsnit 2.64 ± 0.78). For referencestationerne gælder det at de lå mellem 0.64 og 3.53 mens delprøverne lå

med et spænd fra 0 til 3.13 (Gennemsnit 1.54 ± 1.09) (Se Tabel 3.8).

AMBI – TILSTAND AF INFAUNASAMFUND

AMBI-værdier beregnet for hver enkelt prøve (1-23) i Venøsund inkl. referencestationer ses på Figur 3.22, og

Tabel 3.8. Alle stationer er, baseret på deres AMBI-værdi, klassificeret til let forstyrret. AMBI-værdierne fra

delprøverne fra muslingeanlægget (V-143-01, 02 og 03) spændte fra 1.29 til 2.92 (let forstyrret) med et

gennemsnit på 2.19 ± 0.55.50 til 2.72 (let forstyrret med et gennemsnit på 1.99 ± 0.40).

En One-way Anova mellem delprøverne fra anlæg og referencestationer viste ikke nogen signifikant forskel

(p=0.38), muslingeopdræt har derfor, i et område med god vandudskiftning, ikke nogen negativ effekt på

bundfaunasamfundene i forhold til graden af forstyrrelse.

Tabel 3.8. Oversigt over bundfaunaresultater inkl. antal arter, Shannon-Wiener index (H’), Ambi-index (gennemsnit

for stationer) samt det bentiske samfundstilstand for Venøsund

Stationer

V-143-01

V-143-02

V-143-03

V-REF-01

V-REF-02

V-REF-04

Antal arter

H’

3.85

2.81

1.83

3.53

0.64

1.79

AMBI (Gennemsnit)

2.28

1.81

2.55

1.97

1.69

2.37

Samfundstilstand

Let forstyrret

wsp.com

Side 47

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Figur 3.22. AMBI-indeks for alle delprøver inkl. referencestationer ved Venøsund

Figur 3.23. AMBI-indeks for alle stationer inkl. referencestationer ved Venøsund

Fordelingen af økologiske faunagrupper i Venøsund er vist for hver delprøve på Figur 3.22 samt for hver station

samlet på Figur 3.23.

Alle delprøverne under muslingeanlægget i Venøsund har (på nær V-143-03-C) repræsentanter af faunagruppe

GI (Figur 3-24). Faunagruppe GI er kendetegnet ved arter som er meget følsomme overfor organisk berigelse.

Resultaterne viser således, at forholdene under muslingeopdrætsanlægget har været tilstrækkeligt gode for

følsomme faunagrupper til et etablere sig. På to stationer var andelen af GI oppe på <50 %. For fire delprøver

under muslingeanlægget er der også observeret repræsentanter fra faunagruppe GV kendetegnet som første-

ordens opportunistiske arter, der er hurtigvoksende og tilpasser sig organisk berigelse og belastede forhold. I alle

wsp.com

Side 48

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

fire tilfælde var andelen på <6 %. For referencedelprøverne gælder det at kun referencestation V-REF-01 har

repræsentanter fra faunagruppe GI (11.2 %). Generelt er referencestationerne domineret af faunagruppe GII, der

er indifferente over for næringsstofberigelse og altid til stede i lave tætheder uden signifikante variationer over

tid (jf. Tabel 2-3). Andelen af denne gruppe spændte fra 31 til 100 % med et gennemsnit på 66 %. Fordeling af

økologiske grupper i procent for delprøver kan ses på Figur 3.24, samt for stationer samlet på Figur 3.25. Der er

ikke betydelig variation mellem delprøver.

Figur 3.24. Overblik over økologiske grupper indenfor alle delprøver samt referencestationer for Venøsund.

wsp.com

Side 49

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Figur 3.25. Overblik over økologiske grupper indenfor alle stationer samt referencestationer for Venøsund.

JEGINDØ

SHANNON-WIENER-DIVERSITETSINDEKS

Artsdiversiteten blev undersøgt ved hjælp af Shannon-Wieners diversitetsindeks (H’). Artdiversiteten for de tre

stationer ved Jegindø lå mellem 2.14 til 3.83, mens delprøverne lå med et spænd fra 1.22 til 3.69 (gennemsnit

2.28 ± 0.71). Referencestationerne lå mellem 1.27 og 2.33, mens delprøverne lå med et spænd fra 0 til 2.39

(gennemsnit 1.14 ± 0.68) (se Tabel 3.9).

AMBI – TILSTAND AF INFAUNASAMFUND

AMBI-værdier beregnet for hver enkelt prøve ved Jegindø inkl. referencestationer (se Tabel 3.9). Alle

stationerne, bortset fra J-REF-06, blev klassificeret til let forstyrret baseret på deres AMBI-værdi. J-REF-06

klassificeres som moderat forstyrret. AMBI-værdierne fra delprøverne fra muslingeanlægget (J-343-08, 09 og

10) spændte fra 1.80 til 2.84 (let forstyrret) et gennemsnit på 2.38 ± 0.33). Tilsvarende værdier blev fundet på

referencestationerne med et spænd fra 1.63 til 4.0 (let forstyrret til moderat forstyrret) med et gennemsnit på

2.79 ± 0.74).

En One-way Anova mellem delprøverne fra anlæg og referencestation viste ikke nogen signifikant forskel

(p=0.15), så der er ikke belæg for at konkluderer at der er forskel i samfundstilstanden mellem anlæg og

referencestationerne. Muslingeproduktionen ved Jegindø har således ikke en negativ indflydelse på

bundfaunasamfundet hvad angår iltsvind og næringsstofberigelse.

wsp.com

Side 50

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Tabel 3.9. Oversigt over bundfaunaresultater inkl. antal arter, Shannon-Wiener index (H’), Ambi-index (gennemsnit

for alle delprøver) samt den bentiske samfundstilstand for Jegindø.

Stationer

J-343-08

J-343-09

J-343-10

J-REF-05

J-REF-06

J-REF-07

Antal arter

H’

3.83

2.94

2.14

2.33

1.66

1.27

AMBI (Gennemsnit)

2.39

2.66

2.19

3.19

3.43

1.92

Samfundstilstand

Let forstyrret

Moderat forstyrret

Let forstyrret

Figur 3.26. AMBI-indeks for alle delprøver inkl. referencestationer ved Jegindø

wsp.com

Side 51

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Figur 3.27. AMBI-indeks for alle stationer incl referencestationer ved Jegindø

Fem ud ni af delprøverne under muslingeanlægget ved Jegindø har repræsentanter af faunagruppe GI.

Fordelingen af faunagrupper indenfor hver delprøve ved Jegindø er vist i Figur 3.26 og samlet for stationerne

Figur 3.27. Station J-343-08 havde den højeste procentvise andel af GI faunagruppe, nemlig 19 %. For to

delprøver under muslingeanlægget er der også observeret repræsentanter fra faunagruppe GV, men med lav

andel.

For referencedelprøverne gælder det at ingen af delprøverne havde repræsentanter fra faunagruppe GI, hvilket

indikerer at referencestationerne udsættes for forskellige former for stress som f.eks. næringsberigelse og

iltsvind.

Referencestation J-REF-05 og J-REF-06 var domineret af faunagruppe GIII, kendetegnet ved arter der er

tolerante overfor massiv organisk berigelse. For begge stationer udgjorde faunagruppe GIII >85 %. J-REF-07

var domineret af faunagruppe GII med 76.9 %.

wsp.com

Side 52

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Figur 3.28. Overblik over økologiske grupper indenfor alle stationer samt referencestationer for Jegindø.

Figur 3.29. Overblik over økologiske grupper indenfor alle delprøver samt referencestationer for Jegindø

wsp.com

Side 53

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

SKIVE FJORD NORD

SHANNON-WIENER-DIVERSITETSINDEKS

Artsdiversiteten blev undersøgt ved hjælp af Shannon-Wieners diversitetsindeks (H’). Artdiversiteten for de tre

stationer ved Skive Fjord Nord lå mellem 1.15 til 1.83 (Tabel 3.10), mens delprøverne lå med et spænd fra 0 til

1.50 (gennemsnit 0.81 ± 0.66). Referencestationerne lå mellem 0 og 1.66 (Tabel 3.10), mens delprøverne lå

spændte fra 0 til 1.79 (gennemsnit 0.31 ± 0.65).

AMBI – TILSTAND AF INFAUNASAMFUND

AMBI-værdier blev beregnet for hver enkelt prøve ved Skive Fjord Nord inkl. referencestationer. Station S-65-7

blev klassificeret som let forstyrret baseret på AMBI-indekset, mens S-65-08 og S-65-09 blev klassificeret som

middel- og stærkt forstyrret. Fire af referencestationerne blev klassificeret som let forstyrret mens der på de

sidste fem referencestationer ikke var nogen dyr til stede (azoisk)og disse stationer blev derfor klassificeret som

ekstremt forstyrrede (se Figur 3.30, Figur 3.31).

AMBI-værdierne fra delprøverne fra muslingeanlægget (S-65-07, 08 og 09) spændte fra 1.5 til 6 (let forstyrret,

til stærkt forstyrret (jf. Tabel 3.10) med et gennemsnit på 3.91 ± 1.77). Endnu højere værdier blev fundet på

referencestationerne (på grund af azoiske delprøver) med et spænd fra 1.5 til 7.0 (let forstyrret til ekstremt

forstyrret) med et gennemsnit på 4.94 ± 2.47).

En One-way Anova mellem delprøverne fra anlæg og referencestation viste ikke nogen signifikant forskel

(p=0.32), så der er ikke belæg for at konkluderer at der er forskel i samfundstilstanden mellem anlæg og

referencestationerne. Dette indikerer, at muslingeproduktion ikke har en negativ indflydelse på bundfauna

samfundet i Skive Fjord Nord.

Tabel 3.10. Oversigt over bundfaunaresultater inkl. Antal arter, Shannon-Wiener indeks (H’), Ambi-indeks

(gennemsnit for alle delprøver) samt det bentiske samfundstilstand.

Stationer

S-65-7

S-65-08

S-65-09

S-REF-10

S-REF-11

S-REF-16

Antal arter

H’

1.15

1.83

1.45

0.00

1.00

1.66

AMBI (Gennemsnit)

3.0

4.69

5.17

5.67

5.42

3.75

Samfundstilstand

Let forstyrret

Moderat forstyrret

Stærk forstyrret

Ekstremt forstyrret

Moderat forstyrret

wsp.com

Side 54

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Figur 3.30. AMBI-indeks for alle delprøver inkl. referencestationer ved Skive Fjord Nord

Figur 3.31. AMBI-indeks for alle stationer inkl. referencestationer ved Skive Fjord Nord

Ingen af delprøverne fra Skive Fjord Nord indeholder repræsentanter fra faunagruppe GI. (se Figur 3.32). Under

muslingeanlægget var faunagruppe GV den dominerende med 48 %, dernæst GIV med 40 % og så 12 % til

faunagruppe GII. For referencestationerne er der en dominans af faunagruppe GIII på 60 %, dernæst GII på 36

% og til sidst 4 % til GV. Man skal dog være opmærksom på at 5 ud af 9 af referencedelprøverne var azoiske.

Disse delprøver er medregnet i gennemsnitlig AMBI-værdier og beskriver stærkt forstyrrede lokaliteter.

wsp.com

Side 55

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Figur 3.32. Overblik over økologiske grupper indenfor alle stationer med delprøver samt referencestationer for Skive

Fjord Nord

Figur 3.33. Overblik over økologiske grupper indenfor alle stationer samt referencestationer for Skive Fjord Nord.

Delprøverne er grupperet for hver station.

wsp.com

Side 56

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

SKIVE FJORD SYD

SHANNON-WIENER-DIVERSITETSINDEKS

Artsdiversiteten blev undersøgt ved hjælp af Shannon-Wieners diversitetsindeks (H’). Artdiversiteten for de tre

stationer ved Skive Fjord Syd lå mellem 0.4 til 1.50, mens delprøverne lå med et spænd fra 0 til 1.53

(gennemsnit 0.95 ± 0.47). Referencestationerne lå mellem 2.22 og 2.86 mens delprøverne lå med et spænd fra

1.58 til 2.76 (gennemsnit 2.27 ± 0.42) (se Tabel 3.11).

AMBI – TILSTAND AF INFAUNASAMFUND

AMBI-værdier blev beregnet for hver enkelt prøve ved Skive Fjord Syd inkl. referencer og ses på Figur 3.34,

Figur 3.35).

Stationerne ved muslingeanlægget i Skive Fjord Syd er, baseret på deres AMBI-værdi, klassificeret til let

forstyrret, bortset fra station S-112-14 som betegnes stærk forstyrret. AMBI-værdierne fra delprøverne fra

muslingeanlægget (S-112-05, 06 og 14) spændte fra 2.49 til 6 (let forstyrret til stærk forstyrret) med et

gennemsnit på 3.86 ± 1.38. Referencestationerne er, baseret på deres AMBI-værdi klassificeret til moderat

forstyrret, bortset fra station S-REF-02, som betegnes let forstyrret. AMBI-værdierne fra delprøverne fra

referencestationerne (R-REG-01, 02 og 13) spændte fra 3.03 til 4.28 (let forstyrret til moderat forstyrret) med et

gennemsnit på 3.91±0.38.

En One-way Anova mellem delprøverne fra anlæg og referencestation viste ikke nogen signifikant forskel

(p=0.91), så der er ikke belæg for at konkludere, at der er forskel i samfundstilstanden mellem anlæg og

referencestationerne.

Tabel 3.11. Oversigt over bundfaunaresultater inkl. antal arter, Shannon-Wiener indeks (H’), Ambi-indeks

(gennemsnit for alle delprøver) samt det bentiske samfundstilstand.

Stationer

S-112-05

S-112-06

S-112-14

S-REF-01

S-REF-02

S-REF-13

Antal arter

H’

1,13

1,50

0,40

2,22

2,62

2,86

AMBI (Gennemsnit)

3,13

2,77

5,81

3,89

3,23

4,21

Samfundstilstand

Let forstyrret

Stærk forstyrret

Moderat forstyrret

Let forstyrret

Moderat forstyrret

wsp.com

Side 57

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Figur 3.34. AMBI-indeks for alle delprøver inkl. referencestationer ved Skive Fjord Syd

Figur 3.35. AMBI-indeks for alle stationer inkl. referencestationer ved Skive Fjord Syd. Delprøver er samlet for hver

station.

Stationerne S-112-05 og S-112-06 er domineret af repræsentanter fra faunagruppe GIII med henholdsvis 86.5 %

og 75.8 %. S-112-14 var derimod domineret af faunagruppe GV med 95 %. Figur 3.36 og Figur 3.37 viser

fordelingen af faunagrupper indenfor stationerne og hver delprøve ved Skive Fjord Syd.

wsp.com

Side 58

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

For referencedelprøverne S-REF-01 og S-REF-02 er det også faunagruppe GIII, der dominerer (henholdsvis

med 55.1 % og 63.8 %) efterfulgt af faunagruppe GIV på henholdsvis. 24.6 % og 28.8 %. S-REF-13 er derimod

domineret af faunagruppe GIV, kendetegnet ved anden-ordens opportunistiske arter, der er hurtigt voksende og

tilpasser sig organisk berigelse. Her udgjorde faunagruppe GIV 46.5 % efterfulgt af GIII på 35.4 % og GV på

17.4 %. Referencestation J-REF-05 og J-REF-06 var domineret af faunagruppe GIII, kendetegnet ved arter der

er tolerante overfor massiv organisk berigelse. For begge stationer udgjorde faunagruppe GIII <85 %. J-REF-07

var domineret af faunagruppe GII med 76.9 %.

Figur 3.36. Overblik over økologiske grupper indenfor alle delprøver samt referencestationer for Skive Fjord Syd

wsp.com

Side 59

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Figur 3.37. Overblik over økologiske grupper indenfor alle stationer samt referencestationer for Skive Fjord Syd.

3.9

EPIFLORA OG -FAUNA

Epiflora og epifauna blev analyseret med ROV under muslingeanlæg, på net og på referencestationer i

Venøsund, Jegindø, Skive Fjord Nord og Syd. Opsummeringer samt udpluk af fotos kan ses for hvert område i

følgende afsnit samt appendiks.

VENØSUND

Undersøgelserne fra Venøsund muslingeanlæg viste en blødbund (Substrattype 1a) med biogent rev ovenpå

bestående af blåmuslinger. Disse blåmuslinger stammer med stor sandsynlighed fra selve anlægget, hvor

muslinger falder af og har koloniseret bunden, hvor de er landet. Der var en høj dækning af bentiske organismer,

der lever på substratet, såkaldt epifauna på 75-80 % som hovedsageligt blev udgjort af blåmuslinger og søpunge

(Tabel 3.12). Epifaunasamfundet under Venøsund muslingeanlæg udgjorde det mest artsrige anlæg af alle de

undersøgte anlæg inkl. referencestationer idet 18 forskellige arter blev observeret. Videoundersøgelser af nettet

viste god sigtbarhed omkring nettene samt 10 forskellige arter. Samfundet var domineret af blåmuslinger, men

der var også god dækning af epiflora samt søpunge og havsvampe.

Referencestationerne var kendetegnet som blødbund (Substrattype 1a) med enkelte små sten eller helt siltet

bund. Der var en spredt dækning af epifauna på 10-15 % typisk domineret af søstjerner, slangestjerner og

strandkrabber. Hårdt substrat observeret i området var grosted for brødkrummesvamp og søpunge.

wsp.com

Side 60

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Tabel 3.12. Oversigt over makroalge- og faunaarter med dækningsgrader, antal arter (tal i parentes udgør min. og maks. for replikaterne), dybde og substrat- og bundtype

for Venø sund.

Station

arter

Dækning

75-80

Antal

arter

(6-15)

Dybde

(m)

4,2-4,5

Substrat-

type

Bundtype

V_143

Under net

Makroalger

Grønalge

Chlorophyceae sp.,

Rødalge

Rhodophyceae sp

Invertebrater

Almindelig søstjerne

Asterias rubens,

Blåmusling

Mytilus edulis,

Hestereje

Crangon crangon,

Hydroide

Hydrozoa

Reje

Caridea

sp.,

Stankelbenskrabbe

Macropodia,

Strandkrabbe

Carcinus maenas,

Søanemone

Actinaria

sp., Sønellike

Metridium senile.

Chordater

Biogent rev

Søpung

Ascidiacea sp.

Fisk

Kutling

Gobiidae

sp., Sandkutling

Pomatoschistus minutus.

Nålefisk

Sygnathidae

sp.

V_REF

Referencer

Makroalger

10-15

(7-8)

4-4,3

Østerstyv

Colpomenia peregrina.

Invertebrater

Almindelig søstjerne

Asterias rubens,

Brødkrummesvamp

Halichondria

panicea,

Hestereje

Crangon crangon,

Reje

Caridea

sp., Slangestjerne

Ophiuroidea sp., Strandkrabbe

Carcinus maenas,

Søanemone

Actinaria

sp., Tøffelsnegl

Crepidula fornicata

Chordater

Søpung

Ascidiacea

sp.

Fisk

Kutling

Gobiidae

sp.

Blød bund med enkelte

små sten

Meget blød siltet bund

wsp.com

Side 61

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Station

arter

Dækning

Antal

arter

(6-7)

Dybde

(m)

0-2

Substrat-

type

Bundtype

V_143

På net

Makroalger

Grønalge

Chlorophyceae

sp., Rødalge

Rhodophyceae

sp.

Invertebrater

Almindelig søstjerne

Asterias rubens,

Blåmusling

Mytilus edulis,

Brødkrummesvamp

Halochondria panicea,

Caprella

Caprella sp.,

Hydroider

Hydrozoa sp.

Strandkrabbe

Carcinus maenas,

Søanemone

Actinaria sp.

Chordater

Søpung

Ascidiacea

sp.

Muslingenet (Heterogent)

wsp.com

Side 62

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Figur 3.38 viser hvor mange arter der blev fundet under anlægget, på nettet og referencestationen. Der blev

generelt fundet flere arter og gennemsnitteligt antal arter per ROV-dyk under anlægget end på både nettet og

referencestationerne. Unikke arter hentyder til arter fundet på en, men ikke alle stationer indenfor anlægs- eller

referenceområde.

Antal arter Venøsund

Unikke arter

Antal arter (#)

Reference

Under net

Gennemsnit

På Net

Figur 3.38. Oversigt over antal arter for Venø sund for referencestationer, under muslingenet og på muslingenet

(error bars angiver standard error)

JEGINDØ

Undersøgelserne fra Jegindø muslingeanlæg viste en blødbund (Substrattype 1a) med spredte biogene rev

bestående af blåmuslinger. Ligesom ved Venøsund anlægget stammer blåmuslingerne også her højst sandsynligt

fra selve anlægget, hvor muslinger falder af og har koloniseret bunden, hvor de er landet. Dækningen af

epifauna var ikke lige så høj som i Venøsund, men den lå dog på 20-40 %, som hovedsageligt blev udgjort af

blåmuslinger og almindelige søstjerner (Tabel 3.13). Videoundersøgelser af nettet viste lavere sigtbarhed

omkring nettene end for Venøsund. Derudover blev der observeret seks forskellige arter samt ikke-artsbestemt

fiskeyngel omkring nettene. Samfundet var domineret af blåmuslinger, men der var også god dækning af

epiflora samt søpunge.

Referencestationerne var kendetegnet ved blødbund (Substrattype 1a) med mikroalgebelægning. Dækningen af

invertebrater var på 1-4 %, og det var kun mobile arter, der blev sporadisk observeret.

wsp.com

Side 63

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Tabel 3.13. Oversigt over Makroalge- og faunarter med dækningsgrader, antal arter (tal i parentes udgør min. og maks. for replikaterne), dybde og substrat- og bundtype

for Jegindø.

Station

arter

Dækning

20-40

Antal

arter

(7-9)

Dybde

(m)

4-4,4

Substrat-

type

Bundtype

J_343

Under net

Invertebrater

Almindelig søstjerne

Asterias rubens,

Blåmusling

Mytilus

edulis,

Hestereje

Crangon crangon,

Hydroide

Hydrozoa

sp., Rur

Balanidae

sp., Strandkrabbe

Carcinus maenas,

Sønellike

Metridium senile.

Chordater

Søpung

Ascidiacea

sp.

Fisk

Kutling

Gobiidae

sp.

Blød bund

Biogent rev

J_REF

Reference

Invertebrater

Almindelig søstjerne

Asterias rubens,

Hestereje

Crangon

crangon,

Slangestjerne

Ophiuroidea sp.,

Snegl

Gastropoda

sp.,

Strandkrabbe

Carcinus maenas.

Fisk

Kutling

Gobiidae

sp.

1-4

(3-4)

4-5

Blød bund m.

Belægning af

microalger

J_343_10_Net

n=1

Makroalger

Grønalge

Chlorophyceae

sp., Rødalge

Rhodophyceae

sp.

Invertebrater

0-2

Muslingenet

(Heterogent)

wsp.com

Side 64

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Station

arter

Dækning

Antal

arter

Dybde

(m)

Substrat-

type

Bundtype

Blåmusling

Mytilus edulis,

Hydroider

Hydrozoa

sp.

Fisk

Fiskeyngel

Osteichtyes

sp.

wsp.com

Side 65

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Figur 3.39 viser hvor mange arter, der blev fundet under anlægget, på nettet og referencestationen. Der blev

generelt fundet flere forskellige arter og gennemsnitteligt antal arter per ROV-dyk under anlægget end på både

nettet og referencestationerne, selvom tallene er lavere end for Venøsund.

Antal arter Jegindø

Unikke arter

Antal arter (#)

Gennemsnit

Reference

Under net

På Net (n=1)

Figur 3.39. Oversigt over antal arter for Jegindø for referencestationer, under muslingenet og på muslingenet (Error

bars angiver standard error)

SKIVE FJORD NORD

Undersøgelserne fra Skive Fjord Nord muslingeanlæg viste en blødbund (Substrattype 1a) med svovlbakterier.

Dækningen af invertebrater lå på 8-10 %, som hovedsageligt blev udgjort af spredte blåmuslinger og søstjerner

(Tabel 3.14). Videoundersøgelser af nettet viste ringe sigtbarhed omkring nettene, men der blev observeret en

tættere bevoksning af blåmuslinger end Venøsund og Jegindø. Der var ingen epifauna på nettene men enkelte

søstjerner, hydroider og søpunge.

Referencestationerne var kendetegnet ved blødbund (Substrattype 1a). Der var ikke meget liv at observere med

en dækning på <1 %, som blev udgjort af enkelte almindelige søstjerner, strandkrabber og Søanemoner.

wsp.com

Side 66

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Tabel 3.14 Oversigt over makroalge- og faunaarter med dækningsgrader, antal arter (tal i parentes udgør min. og maks. for replikaterne), dybde og substrat- og bundtype

for Skive Fjord Nord.

Station

Arter

Dækning

8-10

Antal

arter

(4-5)

Dybde

(m)

8,5-8,6

Substrat-

type

Bundtype

S_65

Under

net

Invertebrater

Almindelig søstjerne

Asterias rubens,

Blåmusling

Mytilus edulis,

Søanemone

Actinaria sp.

Chordater

Søpung

Ascidiacea

sp.

Fisk

Kutling

Gobiidae

sp.,

Sandkutling

Pomatoschistus minutus,

Tangnål

Syngnathus

sp.

Meget blød, mudret bund med

svovlbakterier

S_REF

Reference

Invertebrater

Almindelig søstjerne

Asterias rubens,

Strandkrabbe

Carcinus

maenas,

Søanemone

Actinaria sp.,

Fisk

Kutling

Gobiidae

sp.

(1-3)

8,5-

10,9

Meget homogen, blød siltet

mudret havbund

S_65

Net

Invertebrater

(4-4)

0-2

Muslingenet (Homogent)

wsp.com

Side 67

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Station

Arter

Dækning

Antal

arter

Dybde

(m)

Substrat-

type

Bundtype

n=2

Almindelig søstjerne

Asterias rubens,

Blåmusling

Mytilus

edulis,

Hydroider

Hydrozoa

sp.

Chordater

Søpung

Ascidiacea

sp.

Fisk

Fiskeyngel

Osteichtyes

sp.

(50/50)

wsp.com

Side 68

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Figur 3.40 viser hvor mange arter, der blev fundet under anlægget, på nettet og referencestationen. Der blev

generelt fundet flere forskellige arter og gennemsnitteligt antal arter per rov-dyk under anlægget end på

referencestationerne.

Antal arter Skive Nord

Unikke arter

Antal arter (#)

Reference

Under net

Gennemsnit

På Net (n=2)

Figur 3.40. Oversigt over antal arter for Skive Nord for referenccestationer, under muslingenet og på muslingenet

(Error bars angiver standard error)

SKIVE FJORD SYD

Undersøgelserne fra Skive Fjord Syd muslingeanlæg viste en blødbund (Substrattype 1a) med decideret dynd,

svovlbakterier og liglagen. Dækningen af invertebrater lå på <1-10 % som hovedsageligt bestod af blåmuslinger

og søstjerner (Tabel 3.15). Videoundersøgelser af nettet viste ringe sigtbarhed omkring nettene, men væsentligt

tættere bevoksning af blåmuslinger end Venøsund og Jegindø. Der var ingen epifauna på nettene men enkelte

søstjerner, hydroider og stedvis tætte samfund af søpunge.

Referencestationerne varierede i substrattype fra blød bund, til sandet/gruset (Substrattype 1a og 2a) og med

hårdt substrat (muslingeskaller). Derfor varierer dækningen af invertebrater også fra 1 til 60 %. På

referencestationen S_REF_13 med blød bund var der ikke meget liv, og dækningen lå på 1 % og søanemoner,

sønelliker og strandkrabber. S_REF_01 var mere heterogent med dækningsgrad på 60 % med søanemoner,

strandkrabber, almindelige søstjerner, rejer, trådsnegle og søpunge.

wsp.com

Side 69

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Tabel 3.15. Oversigt over makroalge- og faunaarter med dækningsgrader, antal arter (tal i parentes udgør min. og maks. for replikaterne), dybde og substrat- og bundtype

for Skive Fjord Syd.

Station

arter

Dækning

<1-10

Antal

arter

(1-4)

Dybde

(m)

6,8-7

Substrat-

type

Bundtype

S_112

under net

Invertebrater

Almindelig Søstjerne

Asterias Rubens,

Blåmusling

Mytilus edulis.

Chordater

Søpung

Ascidiacea

sp.

Fisk

Kutling

Gobiidae

sp., Sandkutlinger

Pomatoschistus minutus.

Ren silt eller decideret

dynd.

Siltet blød bund, pletter

af liglagen

S_REF

Reference

Makroalger

Rødalge

Rhodophyceae

sp.

Invertebrater

Almindelig søstjerne

Asterias Rubens,

Reje

Caridea

sp., Hydroide

Hydrozoa

sp., Strandkrabbe

Carcinus maenas,

Søanemone

Actinaria

sp., Sønellike

Metridium senile,

Trådsnegl

Aeolidacea

sp.

Chordater

Søpung

Ascidiacea

sp.

Fisk

Kutling

Gobiidae

sp., Sandkutling

Pomatoschistus minutus.,

Tangnål

Syngnathus

sp.

1-60

(4-11)

3,4-

6,7

1a-2a

Sandet, gruset stenet

blandet bund. Hårdt og

blødt substrat

Blød bund

S_112_05_Net

n=2

Invertebrater

(2-4)

0-2

Muslingenet (Homogent)

(50/50)

wsp.com

Side 70

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Station

arter

Dækning

Antal

arter

Dybde

(m)

Substrat-

type

Bundtype

Almindelig søstjerne

Asterias rubens,

Blåmusling

Mytilus edulis,

Hydroider

Hydrozoa

sp.

Chordater

Søpung

Ascidiacea

sp.

wsp.com

Side 71

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Figur 3.41 viser hvor mange arter der blev fundet under anlægget, på nettet og referencestationen. Der blev

generelt fundet flere forskellige arter og gennemsnitteligt antal arter per ROV-dyk på referencestationerne end

under nettet. Dette er den eneste af de fire områder, hvor dette er tilfældet, og indikerer at

muslingeopdrætsanlæggene ikke forbedrer levevilkår for forskellige arter under anlæg.

Antal arter Skive Fjord Syd

Unikke arter

Antal arter (#)

Reference

Under net

Gennemsnit

På Net (n=2)

Figur 3.41. Oversigt over antal arter for Skive Fjord Syd for referencestationer, under muslingenet og på

muslingenet (Error bars angiver standard error)

wsp.com

Side 72

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

4 KONKLUSION

Konklusionen på nærværende undersøgelse er, at muslingeopdræt med en biomasse på 400-600 tons per

opdrætsanlæg kan placeres i stærkt eutrofierede fjordområder som Skive Fjord med begrænset

gennemstrømning uden at forringe bundfaunasamfund og med positiv effekt på vandets klarhed. Ligeledes kan

det konkluderes, at muslingeopdræt med en biomasse på 1000-1600 tons per anlæg i fjordområder som

Venøsund og Jegindø med god gennemstrømning kan etableres uden at forringe bundfaunasamfund og med

positiv effekt på vandets klarhed. I dette tilfælde også med positiv effekt på bundfaunaens artsdiversitet og

klassificering indenfor miljøtilstand. Net-strukturerne i et opdræt med tilhørende muslingebiomasse tiltrækker i

øvrigt forskellige arter af epifauna og fisk.

En sammenligning af alle stationer indenfor hvert fjordområde viser, at der sker en berigelse under anlæg af

organisk materiale primært i Skive Fjord indeholdende N og P og med et resulterende øget iltforbrug. Det øgede

iltforbrug er dog ikke så markant, at det forringer bundfaunasamfundet under anlæg sammenlignet med

referencestationerne.

Det er endnu uvist, om muslingeopdræt øger eller reducerer denitrifikationsraterne i danske fjordområder, da

variationen i de nærværende resultater var for stor grundet det høje eutrofieringsniveau i Limfjorden generelt.

Der er behov for yderligere undersøgelser af denitrifikationsrater under muslingeopdræt, før en endelig

konklusion kan laves. Mængden af organisk materiale under anlæg, samt hvor meget dette organiske materiale

spredes, afhænger af de hydrodynamiske forhold i det givne område. Og det er endnu svært at beskrive præcist,

da der mangler viden om muslingefækaliers sedimentegenskaber, når de nedbrydes.

Med fokus på muslingernes filtreringskapacitet, spredning af muslingefækalier samt økologiske forhold ved

bunden, kan det konkluderes at muslingeopdræt med 400-600 tons biomasse generelt kan placeres i områder

med ringe vandudskiftning uden at forringe bundfaunaforholdene betydeligt og samtidigt øge sigtbarhed.

Muslingeopdrætsanlæg med en biomasse på 1000-1600 tons kan placeres i områder med god vandudskiftning

med resulterende forbedring af bundfaunaforholdene samt øget sigtbarhed.

wsp.com

Side 73

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

5 REFERENCER

AZTI. (version 6.0). AZTI Marine Biotec Index. AZTI.

Conley, D., Carstensen, J., Aigars, J., Axell, P., Bonsdorff, E., Eremina, T., & Zillén, L. (2011). Hypoxia is

increasing in the coastal zone of the Baltic Sea.

Environ. Sci. Technol.,

pp. 6777-6783.

DTU Aqua. (2022).

Værktøj til miljøvurdering af muslingeopdræt.

København: Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri.

Hansen, J. L., & Josefson, A. (2020).

Teknisk anvisning for marin blødbundsfauna, M19. Version 3.

DCE.

Hofmeister, R., Buchard, H., & Bolding, K. (2009). A three-dimensional model study on processes of

stratification and de-stratification in the Limfjord.

Continental Shelf Research,

pp. 1515-1524.

Larsen, J., Mohn, C., & Pastor, A. (2020). A versatile marine modelling tool applied to arctic, temperate and

tropical waters.

PLOS ONE,

pp. 1-18.

Lyngsgaard, M. L., & Kristensen, L. (2021).

INPROFEED: Dokumentation af muslingeopdræt i industriskala.

GUDP.

Miljøministeriet. (2023, 03 13).

Miljøgis.

Retrieved from Miljøministeriet:

https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3-2022

Nielsen, L. P. (1992). Denitrification in sediment determined from nitrogen isotope pairing.

FEMS

Microbiology Letters,

pp. 357-362.

Sawilowsky, S. S. (2009). New Effect Size Rules of Thumb.

Journal of modern applied statistical methods,

pp.

597-599.

Taylor, D., Jakobsen, H., Darecki, M., Lyngsgaard, M., & Saurel, C. (In Preparation). Local features of

phytoplankton depletion associated with mitigation mussel cultivation.

Estuaries and Coasts.

Thodsen, H., Molina, N. E., Nielsen, J. W., Larsen, J., & Maar, M. (2018).

Afstrømning og naeringsstoftilførsler

til Limfjorden baseret på tre forskellige modeller.

Aarhus Universitet.

Valeur, J. P. (1992).

Partikulær næringsstoffluxe i Vejle Fjord og Århus Bugt.

København: Miljøstyrelsen.

Vang, T. (2011).

Teknisk anvisning for CTD-målinger (TAM03). .

Aarhus Universitet, National center for miljø

og energi.

wsp.com

Side 74

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

6 APPENDIKS

6.1

BUNDFAUNA - BILLEDER

VENØSUND

UNDER ANLÆGGET

Station V_143_01

Substrat

Fauna

Bundtype: type 1a. Blød bund med biogent rev. Dybde 4.2 m. Dækningsgrad 80%.

Makroalger: Ubestemte rødalger.

Invertebrater: Almindelig søstjerner, Strandkrabber og hydroider.

Chordater: Domineret af søpunge

Fisk: Enkelt ubestemt nålefisk observeret

Foto

Station V_143_02

Substrat

Fauna

Bundtype: type 1a. Blød bund med biogent rev. Dybde 4.5 m. Dækningsgrad 80%.

Makroalger: Ubestemte rød- og grønalger.

Invertebrater: Almindelig søstjerner, Blåmuslinger, Søanemoner sp,, Sønelliker, Hydroider sp.,

Stankelbenskrabbe, Rejer sp., Hesterejer og Strandkrabber.

Chordater: Søpunge.

wsp.com

Side 75

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Fisk: Ubestemte kutlinger samt Sandkutlinger

Foto

V_143_03

Substrat

Bundtype: type 1a. Bund dækket af levende muslinger, biogent rev. Dybde 4.5 m. Dækningsgrad

75%.

Makroalger: Ubestemte rød- og grønalger

Invertebrater: Blåmuslingedomineret, Almindelig søstjerner, Strandkrabber, Konksnegl,

Brødkrummesvamp, Søanemoner og Hesterejer.

Chordater: Søpunge.

Fisk: Kutlinger.

Fauna

wsp.com

Side 76

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Foto

PÅ NETTET

Station V_143_01_Net

Substrat

Fauna

Muslingenet (heterogen artssammensætning) Dybde 0-2 m

Makroalger: Ubestemte rød- og grønalger

Invertebrater: Blåmuslingedomineret med sporadiske Almindelig søstjerner, hydroider og

omkringsvømmende

Caprella

sp.

Chordater: Søpunge

Foto

wsp.com

Side 77

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Station V_143_02_Net

Substrat

Fauna

Muslingenet (Heterogen artssammensætning). Dybde 0-2 m.

Makroalger: Ubestemte rød- og grønalger

Invertebrater: Blåmuslingedomineret med sporadiske Søstjerner, Strandkrabber,

Brødkrummesvamp og Søanemoner.

Chordater: Søpunge

Foto

Station V_143_03_Net

Substrat

Fauna

Muslingenet (Heterogen artssammensætning). Dybde 0-2 m.

Makroalger: Ubestemte grønalger

Invertebrater: Blåmuslingedomineret med sporadiske søstjerner, brødkrummesvamp og hydroider

Chordater: Søpunge

wsp.com

Side 78

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Foto

REFERENCESTATIONER

Station V_REF_01

Substrat

Fauna

Bundtype: type 1a. Blød bund med enkelte små sten. Dybde 4 m. Dækningsgrad 10%.

Invertebrater: Brødkrummesvamp, søanemoner, almindelig søstjerner, slangestjerner,

strandkrabber.

Chordater: Søpunge.

Fisk: Kutlinger.

Foto

wsp.com

Side 79

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Station V_REF_02

Substrat

Fauna

Bundtype: type 1a. Meget blød bund. Dybde 4 m. Dækningsgrad 15%.

Makroalger: Østerstyv

Invertebrater: Almindelig søstjerner, strandkrabber, rejer sp., hesterejer, og slangestjerne sp.

Chordater: Søpunge.

Fisk: Kutlinger.

Foto

Station V_REF_04

Substrat

Fauna

Bundtype: type 1a. Meget blød siltet bund. Dybde 4.3 m. Dækningsgrad 10%.

Makroalger: Østerstyv

Invertebrater: Slangestjerner, rejer, tøffelsnegle og strandkrabber

Chordater: Søpunge.

Fisk: Kutlinger.

wsp.com

Side 80

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Foto

JEGINDØ

UNDER ANLÆGGET

Station J_343_08

Substrat

Fauna

Bundtype: type 1a. Blød bund, skalrester af

Mytilus edulis.

Dybde 4.2 m. Dækningsgrad 20%.

Invertebrater: Hesterejer, blåmuslinger, almindelig søstjerner, hydroider sp. og strandkrabbe.

Chordater: Søpunge.

Fisk: Kutlinger.

Foto

wsp.com

Side 81

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Station J_343_09

Substrat

Fauna

Bundtype: type 1a. Blød bund. Dybde 4.3 m. Dækningsgrad 25%.

Invertebrater: Blåmuslinger, almindelig søstjerner, strandkrabber, rur sp., hydroider sp., sønelliker

og hesterejer.

Chordater: Søpunge.

Fisk: Kutlinger.

Foto

Station J_343_10

Substrat

Fauna

Bundtype: type 1a Blød bund med biogent rev. Dybde 4.3 m. Dækningsgrad 40%.

Makroalger: Ubestemte rødalger.

Invertebrater: Blåmuslinger, sønelliker, almindelig søstjerner, hesterejer og strandkrabber.

Fisk: Kutlinger sp.

wsp.com

Side 82

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Foto

PÅ NETTET

Station J_343_10_Net

Substrat

Fauna

Muslingenet (Heterogen artssammensætning). Dybde, 0-2 m.

Makroalger: Ubestemte rød- og grønalger.

Invertebrater: Blåmuslingedomineret med sporadiske, hydroider.

Fisk: Fiskeyngel.

Foto

wsp.com

Side 83

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

REFERENCESTATIONER

Station J_REF_05

Substrat

Fauna

Bundtype: type 1a. Blød bund med algedækning. Dybde 4 m. Dækningsgrad 2%.

Invertebrater: Ubestemt snegl, almindelig søstjerner og hesterejer.

Fisk: Kutlinger sp.

Foto

Station J_REF_06

Substrat

Fauna

Bundtype: type 1a. Blød bund med algedækning. Dybde 4.5 m. Dækningsgrad 4%.

Invertebrater: Slangestjerner, sildebenspolyp, strandkrabbe og almindelig søstjerne.

Fisk: Kutlinger sp.

wsp.com

Side 84

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Foto

Station J_REF_07

Substrat

Fauna

Bundtype: type 1a. Blød bund med algedækning. Dybde 4 m. Dækningsgrad 1%.

Invertebrater: Slangestjerner og strandkrabber.

Fisk: Kutlinger sp.

Foto

wsp.com

Side 85

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

SKIVE FJORD NORD

UNDER ANLÆGGET

Station Skive Nord S_65_07

Substrat

Bundtype: type 1a. Meget blød, mudret bund med svovlbakterier, ovenpå muslinger. Dybde 8.6 m.

Dækningsgrad 8%.

Invertebrater: Blåmusling

Fisk: Kutling sp. sandkutling og tangnål

Foto

Fauna

Station Skive Nord S_65_08

Substrat

Bundtype: type 1a. Meget blød, mudret bund med svovlbakterier, ovenpå muslinger. Dybde 8.5 m.

Dækningsgrad 10%.

Invertebrater: Blåmuslinger, almindelige søstjerner og søanemoner

Chordater: Søpunge

Fisk: Kutling sp.

Fauna

wsp.com

Side 86

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Foto

Station Skive Nord S_65_09

Substrat

Bundtype: type 1a. Meget blød, mudret bund med svovlbakterier, ovenpå muslinger. Dybde 8.5 m.

Dækningsgrad 8%.

Invertebrater: Blåmusling almindelige søstjerner og søanemoner

Chordater: Søpunge

Foto

Fauna

PÅ NETTET

wsp.com

Side 87

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Station Skive Nord S_65_07_Net

Substrat

Fauna

Muslingenet (Homogent). Dybde, 0-2 m.

Invertebrater: Blåmusling, almindelig søstjerne og hydroider

Chordater: Søpunge

Foto

Station Skive Nord S_65_08_Net

Substrat

Fauna

Muslingenet (50/50). Dybde, 0-2 m.

Invertebrater: Blåmusling og almindelig søstjerne.

Chordater: Søpunge

Fisk: Fiskeyngel

wsp.com

Side 88

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Foto

REFERENCESTATIONER

Station Skive Nord S_REF_10

Substrat

Bundtype: type 1a. Meget homogen, blød siltet mudret havbund. Dybde 9.8 m. Dækningsgrad

>1%.

Invertebrater: Søanemoner og strandkrabber

Fisk: Kutling sp.

Foto

Fauna

wsp.com

Side 89

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Station Skive Nord S_REF_11

Substrat

Bundtype: type 1a. Meget blød homogen bund. Lys overflade sort underoverfladen, pletter fra

svovlbakterier. Dybde 8.5 m. Dækningsgrad >1%.

Fisk: Kutling sp.

Fauna

Foto

Station Skive Nord S_REF_16

Substrat

Bundtype: type 1a. Meget homogen, blød siltet mudret havbund. Pletter fra svovlbakterier. Dybde

10.9 m. Dækningsgrad >1%.

Invertebrater: Strandkrabber og almindelige søstjerner

Fauna

wsp.com

Side 90

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Foto

SKIVE FJORD SYD

UNDER ANLÆGGET

Station Skive Syd S_112_14

Substrat

Bundtype: type 1a. Ren silt eller decideret dynd. Høj dækning af bakterier og tilsyneladende meget

iltfattige forhold. Mange muslinger dog ingen levende. Dybde 7 m. Dækningsgrad >1%.

Fisk: Kutlinger

Fauna

Foto

Station Skive Syd S_112_05

wsp.com

Side 91

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Substrat

Fauna

Bundtype: type 1a. Siltet blød bund, pletter af liglagen. Dybde 6.8 m. Dækningsgrad 6%.

Invertebrater: Blåmuslinger

Fisk: Kutlinger

Foto

Station Skive Syd S_112_06

Substrat

Bundtype: type 1a. Blød bund med muslinger. Liglagen på bunden. Dybde 7 m. Dækningsgrad

10%.

Invertebrater: Blåmuslinger og almindelige søstjerner

Chordater: Søpunge

Fisk: Sandkutlinger

Fauna

wsp.com

Side 92

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Foto

PÅ NETTET

Station Skive Syd S_112_05_Net

Substrat

Fauna

Muslingenet (Homogent). Dybde, 0-2 m.

Invertebrater: Blåmuslinger

Chordater: Søpunge

Foto

Station Skive Syd S_112_06_Net

wsp.com

Side 93

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Substrat

Fauna

Muslingenet (50/50). Dybde, 0-2 m.

Invertebrater: Blåmuslinger, almindelige søstjerner og hydroider

Chordater: Søpunge

Foto

REFERENCESTATIONER

Station Skive Syd S_REF_01

Substrat

Bundtype: type 2a. Sandet, gruset stenet blandet bund. Hårdt og blødt substrat. Muslingeskaller

udgør substrat for bl.a.søpunge. Grænsende til biogent rev. Dybde 3.4 m. Dækningsgrad 60%.

Makroalger: Ubestemt rødalge

Invertebrater: Søanemoner, strandkrabber, almindelige søstjerner, rejer og trådsnegle (Bunden af

billedet).

Chordater: Søpunge

Fisk: Kutlinger og tangnåle

Fauna

wsp.com

Side 94

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Foto

Station Skive Syd S_REF_02

Substrat

Bundtype: type 2a. Blød bund med hårdt substrat - sten eller skaller. Dybde 4.5 m. Dækningsgrad

15%.

Makroalger: Ubestemt rødalge

Invertebrater: Søanemoner, sønelliker, strandkrabber, almindelige søstjerner, rejer, trådsnegle og

hydroider

Chordater: Søpunge

Fisk: Kutlinger sp. og sandkutlinger

Foto

Fauna

wsp.com

Side 95

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Station Skive Syd S_REF_13

Substrat

Fauna

Foto

Bundtype: type 1a. Blød bund. Dybde 6.7 m. Dækningsgrad 1%.

Invertebrater: Søanemoner, sønelliker og strandkrabber

wsp.com

Side 96

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

6.2

BUNDFAUNA DATA SAMLET

StationID

Subsample

V_143_01

V_143_02

V_143_03

862

V_REF_01

V_REF_02

V_REF_04

Grand Total

104

1123

249

162

2112

Tabel 6.1. Forekomst af bunddyr i delprøverne fra Venøsund og tilhørende referencer

Sum af Abundance (indv.per sample)

Taxa

Bivalvia

Accepted scientific name (WoRMS)

Abra alba

Abra nitida

Kurtiella bidentata

Macomangulus tenuis

Musculus subpictus

Mytilus edulis

Parvicardium pinnulatum

Phaxas pellucidus

Varicorbula gibba

Ampelisca brevicornis

Amphibalanus improvisus

Balanus crenatus

Caprella sp.

Caprellidae indet.

Carcinus maenas

Corophium sp.

Crassicorophium bonellii

Crassicorophium crassicorne

Idotea pelagica

Jassa falcata

Microdeutopus anomalus

Microdeutopus sp.

Monocorophium insidiosum

Phtisica marina

Amphiura filiformis

Asterias rubens

Psammechinus miliaris

Bittium reticulatum

Crepidula fornicata

Peringia ulvae

Philine aperta

Steromphala tumida

Oligochaeta indet.

Phoronis sp.

Alitta succinea

Alitta virens

Capitella capitata

Eteone longa

Eulalia viridis

Eumida sanguinea

Gattyana cirrhosa

Harmothoe imbricata

Harmothoe impar

Hediste diversicolor

Lepidonotus squamatus

Mediomastus fragilis

Neoamphitrite figulus

Nephtys hombergii

Nereididae indet.

Notomastus latericeus

Polydora cornuta

Psamathe fusca

Scoloplos armiger

Spirobranchus triqueter

Sthenelais limicola

Streblospio shrubsolii

Syllidae indet.

Syllidia armata

Tharyx killariensis

Tharyx sp.

Bryozoa indet.

Ascidiella aspersa

Botryllus schlosseri

Tunicata indet.

Nematoda indet.

Anthozoa indet.

Crustacea

Echinodermata

Gastropoda

Oligochaeta

Phoronida

Polychaeta

149

94 1098

Bryozoa

Tunicata

Nematoda

Anthozoa

Grand Total

205

148

wsp.com

Side 97

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Tabel 6.2. Forekomst af bunddyr fra Venøsund og tilhørende referencer. Sum af delprøver

Sum af Abundance (indv.per sample)

Taxa

Bivalvia

Accepted scientific name (WoRMS)

Abra alba

Abra nitida

Kurtiella bidentata

Macomangulus tenuis

Musculus subpictus

Mytilus edulis

Parvicardium pinnulatum

Phaxas pellucidus

Varicorbula gibba

Ampelisca brevicornis

Amphibalanus improvisus

Balanus crenatus

Caprella sp.

Caprellidae indet.

Carcinus maenas

Corophium sp.

Crassicorophium bonellii

Crassicorophium crassicorne

Idotea pelagica

Jassa falcata

Microdeutopus anomalus

Microdeutopus sp.

Monocorophium insidiosum

Phtisica marina

Amphiura filiformis

Asterias rubens

Psammechinus miliaris

Bittium reticulatum

Crepidula fornicata

Peringia ulvae

Philine aperta

Steromphala tumida

Oligochaeta indet.

Phoronis sp.

Alitta succinea

Alitta virens

Capitella capitata

Eteone longa

Eulalia viridis

Eumida sanguinea

Gattyana cirrhosa

Harmothoe imbricata

Harmothoe impar

Hediste diversicolor

Lepidonotus squamatus

Mediomastus fragilis

Neoamphitrite figulus

Nephtys hombergii

Nereididae indet.

Notomastus latericeus

Polydora cornuta

Psamathe fusca

Scoloplos armiger

Spirobranchus triqueter

Sthenelais limicola

Streblospio shrubsolii

Syllidae indet.

Syllidia armata

Tharyx killariensis

Tharyx sp.

Bryozoa indet.

Ascidiella aspersa

Botryllus schlosseri

Tunicata indet.

Nematoda indet.

Anthozoa indet.

Station

V_143_01

V_143_02

904

V_143_03

V_REF_01

V_REF_02

V_REF_04

Grand Total

104

1123

249

162

2112

176

Crustacea

150

Echinodermata

Gastropoda

Oligochaeta

Phoronida

Polychaeta

1228

502

Bryozoa

Tunicata

Nematoda

Anthozoa

Grand Total

154

wsp.com

Side 98

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Tabel 6.3. Forekomst af bunddyr fra Jegindø og tilhørende referencer. Sum af delprøver.

Sum af Abundance (indv.per sample)

Taxa

Bivalvia

Accepted scientific name (WoRMS)

Abra alba

Abra nitida

Bivalvia indet.

Kurtiella bidentata

Musculus subpictus

Mytilus edulis

Petricolaria pholadiformis

Caprella sp.

Caprellidae indet.

Crassicorophium bonellii

Crassicorophium crassicorne

Crustacea indet.

Jassa falcata

Microdeutopus anomalus

Microdeutopus sp.

Monocorophium insidiosum

Asterias rubens

Crepidula fornicata

Philine aperta

Oligochaeta indet.

Alitta succinea

Alitta virens

Capitellidae indet.

Eumida sanguinea

Harmothoe imbricata

Harmothoe sp.

Hediste diversicolor

Lepidonotus squamatus

Neoamphitrite figulus

Nephtys hombergii

Nereididae indet.

Polychaeta indet.

Polydora cornuta

Polynoidae indet.

Spirobranchus triqueter

Streblospio shrubsolii

Tharyx killariensis

Bryozoa indet.

Ascidiella sp.

Nematoda indet.

Animalia indet.

Station

J_343_08

156

J_343_09

J_343_10

J_REF_05

J_REF_06

J_REF_07

Grand Total

101

375

Crustacea

Echinodermata

Gastropoda

Oligochaeta

Polychaeta

Bryozoa

Tunicata

Nematoda

Animalia

Grand Total

107

wsp.com

Side 99

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Tabel 6.4. Forekomst af bunddyr i delprøverne fra Jegindø og tilhørende referencer.

Sum af Abundance (indv.per sample)

Taxa

Bivalvia

Accepted scientific name (WoRMS)

Abra alba

Abra nitida

Bivalvia indet.

Kurtiella bidentata

Musculus subpictus

Mytilus edulis

Petricolaria pholadiformis

Caprella sp.

Caprellidae indet.

Crassicorophium bonellii

Crassicorophium crassicorne

Crustacea indet.

Jassa falcata

Microdeutopus anomalus

Microdeutopus sp.

Monocorophium insidiosum

Asterias rubens

Crepidula fornicata

Philine aperta

Oligochaeta indet.

Alitta succinea

Alitta virens

Capitellidae indet.

Eumida sanguinea

Harmothoe imbricata

Harmothoe sp.

Hediste diversicolor

Lepidonotus squamatus

Neoamphitrite figulus

Nephtys hombergii

Nereididae indet.

Polychaeta indet.

Polydora cornuta

Polynoidae indet.

Spirobranchus triqueter

Streblospio shrubsolii

Tharyx killariensis

Bryozoa indet.

Ascidiella sp.

Nematoda indet.

Animalia indet.

StationID

Subsample

J_343_08

J_343_09

J_343_10

J_REF_05

J_REF_06

J_REF_07

Grand Total

101

375

Crustacea

Echinodermata

Gastropoda

Oligochaeta

Polychaeta

Bryozoa

Tunicata

Nematoda

Animalia

Grand Total

Tabel 6.5. Forekomst af bunddyr fra Skive Fjord Nord og tilhørende referencer. Sum af delprøver

Sum af Abundance (indv.per sample)

Taxa

Bivalvia

Crustacea

Accepted scientific name (WoRMS)

Kurtiella bidentata

Mytilus edulis

Caprella sp.

Caprellidae indet.

Idotea sp.

Jassa falcata

Monocorophium insidiosum

Asterias rubens

Oligochaeta indet.

Capitella capitata

Polychaeta indet.

Syllidia armata

Nematoda indet.

FAUNATOM

Station

S_65_07

S_65_08

S_65_09

S_REF_10

S_REF_11

S_REF_16

Grand Total

Echinodermata

Oligochaeta

Polychaeta

Nematoda

Grand Total

Tabel 6.6. Forekomst af bunddyr i delprøverne fra Skive Fjord Nord og tilhørende referencer.

Sum af Abundance (indv.per sample)

Taxa

Bivalvia

Crustacea

Accepted scientific name (WoRMS)

Kurtiella bidentata

Mytilus edulis

Caprella sp.

Caprellidae indet.

Idotea sp.

Jassa falcata

Monocorophium insidiosum

Asterias rubens

Oligochaeta indet.

Capitella capitata

Polychaeta indet.

Syllidia armata

Nematoda indet.

FAUNATOM

StationID

S_65_07

Subsample

S_65_08

S_65_09

S_REF_10

S_REF_11

S_REF_16

Grand Total

Echinodermata

Oligochaeta

Polychaeta

Nematoda

Grand Total

wsp.com

Side 100

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 595: Invitation fra Hedeselskabet til besøg ved Danmarks største muslingeanlæg til naturgenopretning

Tabel 6.7. Forekomst af bunddyr fra Skive Fjord Syd og tilhørende referencer. Sum af delprøver

Sum af Abundance (indv.per sample)

Taxa

Bivalvia

Accepted scientific name (WoRMS)

Abra alba

Abra nitida

Bivalvia indet.

Cerastoderma sp.

Kurtiella bidentata

Musculus subpictus

Mya arenaria

Mytilus edulis

Varicorbula gibba

Caprella sp.

Hyperia galba

Microdeutopus gryllotalpa

Microdeutopus sp.

Monocorophium insidiosum

Phtisica marina

Asterias rubens

Nudibranchia indet.

Peringia ulvae

Oligochaeta indet.

Alitta succinea

Capitella capitata

Capitellidae indet.

Harmothoe imbricata

Hesionidae indet.

Heteromastus filiformis

Lagis koreni

Malacoceros fuliginosus

Nereididae indet.

Pectinariidae indet.

Polychaeta indet.

Polydora ciliata

Polydora cornuta

Pygospio elegans

Streblospio shrubsolii

Syllidia armata

Tharyx killariensis

Bryozoa indet.

Ascidiella scabra

Nematoda indet.

Anthozoa indet.

Platyhelminthes indet.

Station

S_112_05

S_112_06

S_112_14

S_REF_01

S_REF_02

155

S_REF_13

Grand Total

1121

173

171

1839

865

Crustacea

Echinodermata

Gastropoda

Oligochaeta

Polychaeta

113

317

Bryozoa

Tunicata

Nematoda

Anthozoa

Platyhelminthes

Grand Total

1051

136

119

146

Tabel 6.8. Forekomst af bunddyr i delprøverne fra Skive Fjord Syd og tilhørende referencer.

Sum af Abundance (indv.per sample)

Taxa

Bivalvia

Accepted scientific name (WoRMS)

Abra alba

Abra nitida

Bivalvia indet.

Cerastoderma sp.

Kurtiella bidentata

Musculus subpictus

Mya arenaria

Mytilus edulis

Varicorbula gibba

Caprella sp.

Hyperia galba

Microdeutopus gryllotalpa

Microdeutopus sp.

Monocorophium insidiosum

Phtisica marina

Asterias rubens

Nudibranchia indet.

Peringia ulvae

Oligochaeta indet.

Alitta succinea

Capitella capitata

Capitellidae indet.

Harmothoe imbricata

Hesionidae indet.

Heteromastus filiformis

Lagis koreni

Malacoceros fuliginosus

Nereididae indet.

Pectinariidae indet.

Polychaeta indet.

Polydora ciliata

Polydora cornuta

Pygospio elegans

Streblospio shrubsolii

Syllidia armata

Tharyx killariensis

Bryozoa indet.

Ascidiella scabra

Nematoda indet.

Anthozoa indet.

Platyhelminthes indet.

StationID

S_112_05

Subsample

S_112_06

S_112_14

S_REF_01

S_REF_02

294

349

222

228

133

S_REF_13

1121

173

171

1839

Grand Total

Crustacea

Echinodermata

Gastropoda

Oligochaeta

Polychaeta

Bryozoa

Tunicata

Nematoda

Anthozoa

Platyhelminthes

Grand Total

352

408

291

wsp.com

Side 101