Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 578
Offentligt
2889365_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Vand og Klimatilpasning
J.nr. 2024-4243
Den 28. juni 2024
Orientering om 2023 afrapportering for anvendelse af
kvægundtagelse i Danmark
I forbindelse med den gældende danske undtagelse fra nitratdirektivet, der giver
visse kvægbrug mulighed for at anvende mere husdyrgødning årligt (op til 230 kg
kvælstof pr. ha) end direktivet tillader (170 kg kvælstof pr. ha) skal Danmark årligt
afrapportere til EU-Kommissionen om status for vandmiljøet som følge af
anvendelse af undtagelsen.
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed den årlige rapport til EU-
Kommissionen om den danske undtagelse fra nitratdirektivet. Da regeringen har
besluttet at kvægundtagelsen ophører, vil der således ikke længere være en
undtagelse efter den 31. juli 2024. Udvalget vil dog fortsat modtage
afrapporteringer for de resterende perioder (2022/2023 og 2023/3024) i 2025 og
2026.
Rapporten viser, at kvægundtagelsen i planperioden 2021/2022 blev anvendt af
883 kvægbrug. Dette svarer til 3,1 % af det totale antal landbrug i Danmark. På
disse landbrug blev der udbragt husdyrgødning, som indeholdt 32.800 tons
kvælstof, svarende til 14,1 % af den totale mængde kvælstof i udbragt
husdyrgødning.
Landbrugsarealet omfattet af kvægundtagelsen i perioden 2021/2022 var 161.132
hektar, svarende til omkring 6,7 % af det totale landbrugsareal. Sammenlignet
med tidligere rapporterede perioder har der i perioden 2021/2022 været et fald i
antallet af kvægbrug og hektar omfattet af kvægundtagelsen.
Koncentrationen af nitrat i vandet i det øverste jordlag (målt under afgrøden) var
højere i områder, hvor anvendelsen af undtagelsen fandt sted (54-128 mg pr. liter
målt på 6 lokationer), i forhold til områder, hvor man ikke anvendte undtagelsen
(39-110 mg pr. liter
målt på 5 lokationer). Nitratkoncentrationen i vandet i det
øverste jordlag i områder med undtagelsesbrug for perioden 2021/2022 er ikke
nok til at konkludere med statistisk sikkerhed, at der generelt er en forhøjet
nitratkoncentration i jorden på undtagelsesbrug kontra kvægbrug, der ikke
anvender undtagelsen.
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 578: Orientering om 2023 afrapportering for anvendelse af kvægundtagelse i Danmark, fra miljøministeren
I det øvre grundvand (1,5-5 m under jordoverfladen) har nitratkoncentrationen
været under grænsen på 50 mg pr. liter for lerede jorde siden 1990/91. For de
sandejede jorde har koncentrationen været på 54-83 mg pr. liter for den 5-årige
periode 2017/18
2021/22.
Koncentrationen af fosfor har ligget mellem 0,005 og 0,050 mg pr. liter, og der er
ingen indikationer på, at den gennemsnitlige fosforanvendelse i Danmark har
oversteget fosforloftet.
Magnus Heunicke
/
Rasmus Moes
2