Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Mindretalsudtalelse til komitésager om REACH-
forordningen
Kære miljøminister Magnus Heunicke
24. juni 2024
Miljø- og Fødevareudvalget modtog den 17. juni 2024 5 komitésager om
REACH-forordningen, jf. MOF alm. del – bilag 540-544.
Ifølge det oplyste, skal forslagene til afstemning i REACH-komiteen den 25.-
26. juni 2024.
Udvalget har behandlet forslagene i skriftlig procedure. På baggrund af
denne behandling ønsker Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlem-
mer af udvalget at udtrykke nedenstående.
»Chromtrioxid er et ekstremt farligt stof. Der kan eksempelvis ikke fastsættes
en nedre grænse for dets kræftfremkaldende effekt. Det er samtidigt den
Chrom-IV-forbindelse der oftest ansøges om godkendelse eller forlængelse
af. Omfanget af ansøgninger er langt større end forudset og Det Europæiske
Kemikalieagentur og Udvalget for risikovurdering kan ikke følge med. Kom-
missionen mener ikke, at den nuværende proces er tilstrækkelig til at sikre
sundheden og miljøet. Kommissionen har derfor bedt og Det Europæiske Ke-
mikalieagentur om at udarbejde nye restriktioner og undersøge mulighederne
for substitution bedre jf. noten ”Request to the European Chemicals Agency
to prepare an Annex XV restriction dossier on certain chromium (VI) substan-
ces”, Ref. Ares(2023)6544974 – 27/09/2023.
På denne baggrund opfordrer SF og Enhedslisten regeringen til at arbejde
for, at alle udestående ansøgninger, inklusiv nærværende, afventer den nye
regulering der er på vej for en række kromforbindelser.«
Med venlig hilsen
Hans Kristian Skibby
Formand
Udvalgssekretariatet
Miljø- og
Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
www.ft.dk
Side 1 | 1