MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 551: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2023

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 551
Offentligt

f til

Sto

eftertanke

Regionernes

arbejde med

jordforurening

JUNI

2024

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 551: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2023 – Stof til eftertanke.

STOF TIL EFTERTANKE

INTRO

REDEGØRELSE 2023

WWW.JORDFORURENINGER.DK

Indhold

De svære prioriteringer – hvad er værst?

Der kommer stadigt flere forureninger til, og det udfordrer

regionernes prioritering.

Rent drikkevand er ikke en selvfølge

Det danske drikkevand er under massivt pres – både af forurening

og nogle steder af mangel på vand.

På vej op ad PFAS-bjerget

Regionerne er i gang med at kigge nærmere på de mange grunde,

hvor der kan have været anvendt PFAS-stoffer.

Fokus på teknologiudvikling

Regionerne udvikler og afprøver løbende nye

metoder og teknologier.

Principper under pres

Hvis forureneren ikke betaler, ender regningen

ofte hos regionerne.

En halv milliard til at bekæmpe jordforureninger

I 2023 brugte regionerne 538 mio. kr. til at beskytte

borgere, drikkevand og vandmiljø mod forurening.

Nøgletal 2023

lere millioner tons jord, der begynder at skride og truer med at

begrave både en nærliggende landsby og å under et lag af jord og

mudder, er et åbenlyst miljøproblem. Men sagen om jordskredet

ved Randers handler i lige så høj grad om et generelt problem på

miljøområdet: Hvem skal nu betale?

Lovgivningen siger egentlig ret klart, at det er forureneren selv, der må til

lommerne og betale for oprydningsarbejdet. Men hvis forureneren er væk

og ikke kan betale – hvem skal så?

Regionerne fik i 2007 ansvaret for dengang ca. 25.000 jord- og grundvandsforu-

reninger, som ingen virksomhed eller myndighed kunne stilles til ansvar for. Og

selv om regionerne har undersøgt og oprenset i tusindvis af forureninger siden,

er bunken med herreløse forureningssager støt og roligt vokset til i dag 40.000.

En væsentlig årsag til stigningen i antallet af sager er, at der hele tiden dukker

nye problemstoffer op, som vi har set det i de senere år med fx PFAS og pesti-

cider. Men en anden væsentlig årsag er, at det ikke har været så enkelt for

tilsynsmyndighederne at håndhæve forureneren-betaler-princippet ved nyere

forureninger.

De seneste 25 år har risiko været omdrejningspunktet i den offentlige indsats

på jordforureningsområdet. Det betyder, at regionerne skal fjerne forurening,

der udgør en risiko for drikkevand, mennesker eller miljø. Med tusindvis af nye

og gamle forureningssager, der venter på at blive undersøgt og oprenset, er der

behov for en diskussion af, hvordan vi bruger samfundets penge bedst. Giver det

fx mening at bruge millioner af kroner på at fjerne forureninger, der kun udgør en

mindre risiko? Eller må vi højere grad leve med at lade de mindst problematiske

forureninger ligge?

Regionerne har i årtier kæmpet for at beskytte grundvandet – og dermed drikke-

vandet – mod forurening fra lossepladser og gamle industripunktkilder. Trus-

lerne mod drikkevandet kommer dog ikke kun fra forurening. Visse steder er der

også mangel på vand. Så vores gode danske drikkevand er under pres fra flere

sider, og det kræver en mere koordineret indsats på tværs af myndigheder. Den

koordinering mangler i dag.

Som du kan læse, er der rigeligt med udfordringer på jordforureningsområdet,

som giver stof til eftertanke.

”Giver det mening

at bruge millioner af

kroner på at fjerne

forureninger, der

kun udgør en mindre

risiko? Eller må vi i

højere grad leve med

at lade de mindst

problematiske

forureninger ligge?”

God læselyst!

Regionernes arbejde med

jordforurening 2023

Udgivet af:

Danske Regioner

Redaktion:

Jeanette Olsen, Region Hovedstaden

Ane-Marie Westergaard, Region Sjælland

Thomas Laursen, Region Syddanmark

John Ryan Pedersen, Region Midtjylland

Mette Lund Poulsen, Region Nordjylland

Kit Jespersen, Videncenter for Miljø og Ressourcer

Design og produktion:

Mediegruppen as

Foto:

Hyldager Fotografi

Udgivet i juni 2024

Camilla Hove Lund

Formand for Udvalget for Miljø og Klima, Danske Regioner

ISBN tryk:

978-87-92686-46-6

ISBN elektronisk:

978-87-92686-47-3

www.jordforureninger.dk

SIDE 2

SIDE 3

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 551: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2023 – Stof til eftertanke.

STOF TIL EFTERTANKE

INDSATSEN

REDEGØRELSE 2023

WWW.JORDFORURENINGER.DK

Der kommer stadigt flere

forureninger til, og det udfordrer

regionernes prioritering.

egionerne i Danmark har en stor og

vigtig samfundsopgave med at ind-

samle viden om forurenede grunde.

Opsporingen er en forudsætning for, at

regionerne kan håndtere risikoen fra forureningerne

og beskytte drikkevandet, borgernes sundhed og

vandmiljøet.

Der kommer stadigt flere forureninger til som følge

af ny viden om stoffer som PFAS og pesticider,

herunder gammel pesticidforurening fra fx frugt-

plantager. Når der kommer flere forureninger til,

end regionerne kan nå at håndtere, kræver det en

benhård prioritering for at tage de forureninger, der

truer menneskers sundhed og drikkevand, først.

De værste forureninger skal håndteres først

Regionerne prioriterer indsatsen over for jordforu-

rening mellem hensynet til rent drikkevand, sunde

boliger og et godt vandmiljø. Der er brug for en

vaere

De s

SIDE 4

skarp prioritering af indsatsen, så den halve mia. kr.,

regionerne hvert år har til rådighed til opgaven,

bruges bedst muligt.

Overblikket over, hvor der er forurenet, er forud-

sætningen for den bedste prioritering af, hvilke

forureninger regionerne skal gøre noget ved. Uden

det overblik vil der være forureninger, som ikke

bliver fundet og derfor heller ikke bliver undersøgt

eller renset op. Dermed er der risiko for, at vi ikke får

fat i de værste forureninger først.

Med 40.000 forurenede grunde i Danmark er det

ikke muligt at sætte ind overalt på samme tid. Hel-

digvis er det ikke alle 40.000 grunde, der er proble-

matiske, men der dukker løbende nye forureninger

op, som ikke kan håndteres med fx påbud, og som

derfor bliver en del af regionernes indsats.

prio

nger

hva r a r

SIDE 5

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 551: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2023 – Stof til eftertanke.

STOF TIL EFTERTANKE

INDSATSEN

REDEGØRELSE 2023

WWW.JORDFORURENINGER.DK

Der kan gå lang tid fra en jordforurening konstateres,

til den bliver undersøgt nærmere og eventuelt også

renset op. Regionerne renser de jordforureninger op,

som udgør en risiko, og kun den del af forureningen,

der udgør en risiko. Mange jordforureninger udgør slet

ikke nogen risiko, så længe de bliver liggende, hvor de

ligger. Det er imidlertid vigtigt, at grundene stadig findes

i regionernes registre, så de kan vurderes igen, hvis der

skal flyttes jord fra eller bygges på grundene. Eller hvis

Fra opsporing til oprensning

Processen med opsporing af jordforureninger, til regionen

afslutter den offentlige indsats, er illustreret i figuren.

Først indsamler regionen historiske oplysninger om aktiviteter,

som kan være årsag til jordforurening. Grunde med sådanne

aktiviteter kortlægges på vidensniveau 1. Kortlægningen holder

styr på de muligt forurenede grunde, og den er med til at sikre,

at der tages højde for den mulige forurening ved fremtidige

ændringer, og at den forurenede jord ikke fjernes uden tilladelse.

vandværket i området vil flytte sine boringer.

Regionernes oplysninger er til rådighed for alle

Regionerne stiller deres oplysninger til rådighed for

offentligheden på deres hjemmesider. Så kan alle

døgnet rundt hurtigt og nemt få svar på, om jorden

er forurenet, fx i forbindelse med køb og salg af

ejendomme.

Det giver stor værdi i forbindelse med nybyggeri og

byudvikling, så der kan tages højde for forureningen,

hvilket ofte sparer ressourcer og forhindrer nye miljø-

mæssige problemer.

Regionernes indsats på boliggrunde

Systematisk

kortlægning

Regionernes arbejde med jordforurening

tager afsæt i en systematisk kortlægning

af grunde, som enten er eller kan være

forurenede. Kortlægningen sikrer, at

• regionerne har overblik over truslerne fra

jordforureningen

• regionerne kan give vejledning og gode

råd til borgere og virksomheder om jord-

forurening

• den forurenede grund i fremtiden kan

bruges uden risiko for borgernes sundhed

• forurenet jord ikke flyttes uden godken-

delse og fx ender på legepladsen i en

børnehave.

Kortlægning

Viser en indledende undersøgelse, at der er forurenet,

kortlægges der på vidensniveau 2. Regionen vurderer,

om der er behov for yderligere undersøgelse.

Indledende

undersøgelse

Det skal være trygt at bo på en forurenet grund. Derfor

undersøger regionerne boliggrunde for at afklare, om

der er en jordforurening på grunden, og om forure-

ningen udgør en risiko over for boligens beboere.

Der kan være en risiko, hvis jordforureningen påvirker

indeluften i boligen, eller hvis beboerne kan komme

i kontakt med forurenet jord ved almindelig brug

af haven.

Næste trin kan være en videregående undersøgelse, hvor

regionen undersøger forureningen detaljeret, afklarer

risikoen og beslutter, om forureningen skal renses op.

Det er ikke al forurening, der skal renses op. Kortlægningen

opretholdes for at holde styr på forureningen.

Videregående

undersøgelse

Dernæst kan det være nødvendigt at foretage en oprensning

af forureningen, hvor regionen fjerner den del af forureningen,

der udgør en risiko.

Oprensning

Ejendomsforespørgsler

Drift af teknisk anlæg

og overvågning

250.000

200.000

150.000

Trinene i den offentlige indsats. Efter hvert

trin vurderer regionen, om der fortsat er en

risiko. Hvis der ikke er nogen risiko, kommer

forureningen ikke videre til næste trin.

100.000

50.000

2009 2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019 2020 2021

2022 2023

Oprensningen kan ende med, at der installeres et teknisk anlæg,

der fremadrettet skal sikre grundvandet eller indeluften i en

bolig. Det tekniske anlæg er en del af oprensningen, og det skal

ofte være i gang i mange år. På nogle grunde ender regionen

med at overvåge forureningen for at sikre, at den ikke spreder

sig og skaber problemer andre steder.

Jordforurening kortlægges på 2 niveauer:

• Muligt forurenet jord kortlægges på vidensniveau 1,

hvis oplysninger viser, at der har været aktiviteter,

der kan have forurenet jorden

• Forurenet jord kortlægges på vidensniveau 2, hvis

undersøgelser viser, at jorden er forurenet.

Forespørgsler i alt

Forespørgsler besvaret via regionernes selvbetjeningsløsning

Forespørgsler besvaret manuelt af regionerne

SIDE 6

SIDE 7

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 551: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2023 – Stof til eftertanke.

STOF TIL EFTERTANKE

INDSATSEN

REDEGØRELSE 2023

WWW.JORDFORURENINGER.DK

Indeluft vejer tungere end kontaktrisiko, når regi-

onerne skal prioritere indsatsen på boliggrunde,

fordi vi ikke kan lade være med at trække vejret,

mens det er lettere at undgå kontakt med forure-

net jord i haven.

Tæt kontakt og dialog med boligejerne er vigtig.

Regionerne giver gerne vejledning og gode råd om

de muligheder, som boligejerne har. Fx afkla-

ring af, om der overhovedet er en forurening på

grunden, og om muligheden for at komme under

værditabsordningen.

Byggeboom på forurenede grunde

Antallet af byggetilladelser på forurenede grunde

er steget markant de seneste år. Pladsmangel,

beliggenhed og et øget boligpres i storbyerne har

i stigende grad gjort det attraktivt at bygge på

gamle havneområder og industrigrunde. Selvom

de kan være dyrere at bygge på, fordi bygherre

skal sikre, at der ikke er nogen risiko over for den

fremtidige anvendelse til bolig.

I 2023 fik i alt 632 boligprojekter grønt lys fra

kommunerne til at bygge på forurenede grunde

med en såkaldt paragraf 8-tilladelse efter jordfor-

ureningsloven. Det er tæt på en fordobling siden

2009, hvor antallet var 363.

EU’s jorddirektiv

I juli 2023 fremsatte EU-kommissionen et forslag

om et jorddirektiv, som skal sikre ”sunde jorde” i

EU inden 2050. Direktivet handler om meget mere

end jordforurening.

Ud over forurening skal konkrete trusler som

erosion, oversvømmelser, jordskred, tab af jordens

organiske stof, øget saltindhold, komprimering

og tab af biodiversitet kortlægges. Herefter vil der

blive stillet krav til de enkelte medlemslande om

at udrulle programmer for en bæredygtig jordfor-

valtningspraksis.

På jordforureningsområdet omhandler direktivet

forureninger fra punktkilder. Forventningen er

derfor, at direktivet ikke vil stille væsentlige nye

krav til den danske lovgivning, da jordforurenings-

loven allerede omfatter forurening fra punktkilder.

EU’s vandrammedirektiv og regionernes

undersøgelser af vandmiljøet

Som en del af Danmarks indsats for at leve op

til EU’s vandrammedirektiv blev regionernes

ansvarsområder i 2014 udvidet til også at omfatte

offentlig indsats over for jordforureninger, der

udgør en risiko for vandmiljø og natur. Indsatsen

blev dermed sidestillet med indsatsen i forhold

til grundvand og menneskers sundhed. Der fulgte dog ikke penge

med til regionernes løsning af denne opgave.

I 2020 fik regionerne en engangsbevilling fra staten til at undersøge

knap 400 jordforureningers påvirkning med miljøfarlige stoffer

i vandmiljøet. Undersøgelserne blev gennemført i 2021-2022

og viste, at 120 af de 400 jordforureninger påvirker vandmiljøet

negativt med miljøfremmede stoffer.

Regionerne afventer i 2024 forhandlinger med staten om, hvordan

indsatsen over for vandmiljøet skal finansieres fremover. Når finan-

sieringen er på plads, kan regionerne gå i gang med at håndtere de

forureninger, der udgør en risiko for vandmiljøet.

Økonomi

i 2023

Værditabsordningen

Hvis en boliggrund er forurenet, kan ejeren søge om

at komme under værditabsordningen og dermed

hurtigere få oprenset den del af forureningen, der

udgør en risiko over for hus og have. Oprensningen

fjerner ikke nødvendigvis hele forureningen – kun

den del, der udgør en risiko over for beboerne.

Princippet for værditabsordningen er ”først til

mølle”, så oprensning sker i den rækkefølge, bolig-

grundene tilmeldes ordningen. Der er 3-4 års

ventetid på en oprensning efter værditabsordningen.

538 mio.

Case

538 mio. kr. har regionerne

i alt brugt på indsatsen

over for jordforurening.

Indsatsen

i 2023

Regionerne har arbejdet med*:

Boligbyggeri skal

beskyttes mod

forurening

I dag er der regler om, at før en ejer eller bygherre

kan ændre anvendelsen af et areal til bolig, må de

øverste 50 cm jord ikke være forurenet. Det er med

til at sikre, at der ikke bygges boliger på grunde,

som senere kan vise sig at være forurenet.

1.365

historiske redegørelser

Olieforurening fjernes

for at sikre vandværk

og boliger

Region Nordjylland har konstateret en kraftig olieforurening på en grund, hvor

der tidligere har ligget et mejeri. Mejeriets store olietanke har forurenet jorden

og grundvandet, og der er risiko for både det lokale vandværk og de omkring-

liggende boliger.

Forureningen ligger i et lag på op til halvanden meter ren olie oven på grund-

vandet. Forureningen fjernes ved bortgravning og ved hjælp af et pumpe-

anlæg, som oppumper olien. Olien opsamles i containere og bortkøres herefter

til et firma, der er specialiseret i at håndtere miljøfarligt affald.

Regionen forventer, at oppumpningen skal foregå i et år, og at den kan fjerne

halvdelen af den store mængde olie på grunden. Når bortgravningen og

oppumpningen er afsluttet, vil risikoen over for boliger og vandværk være

fjernet. Projektet forventes at koste ca. 2,5 mio. kr.

1.585

615

oprensninger

indledende undersøgelser

videregående undersøgelser

285

215

tekniske anlæg til

oprensning

overvågninger af forurening

* Tallene omfatter aktiviteter i 2023,

herunder nye aktiviteter igangsat i

2023 og videreførte aktiviteter fra

tidligere år.

SIDE 8

SIDE 9

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 551: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2023 – Stof til eftertanke.

vand

rikke

nt d

IKKE

STOF TIL EFTERTANKE

GRUNDVAND

REDEGØRELSE 2023

WWW.JORDFORURENINGER.DK

Det danske drikkevand er under massivt pres – både

af forurening og nogle steder af mangel på vand.

selvfOlge

ningen over grænseværdien. Hos nogle

vandværker er der tilmed spor – godt

nok under grænseværdien – af pestici-

der i det drikkevand, der sendes ud til

forbrugerne.

Tidligere blev drikkevandsboringer taget

ud af drift, hvis der blev fundet rester af

pesticider eller andre miljøfarlige stoffer

i boringerne. I dag er vandværkerne i

stigende grad nødt til at fortynde vandet

med vand fra andre boringer eller rense

sig ud af problemet for at kunne levere

drikkevand, der overholder grænsevær-

dierne. Rensning af vand på vandværket

kræver altid en tilladelse fra kommunen.

Mangel på vand i fremtiden

Overordnet er der stadig vand nok, men

det findes ikke altid dér, hvor vi skal bruge

det, og det har heller ikke nødvendigvis

den kvalitet, vi har brug for.

Vi bruger mest grundvand de steder

i landet, hvor der dannes mindst. Der

dannes mest grundvand i Jylland, hvor

det regner mest, og vandet lettest siver

ned gennem jorden, fordi undergrunden

her er anderledes end i den østlige del af

ortællingen om det gode,

danske grundvand er kom-

met under massivt pres.

Og desværre er det ikke

længere en selvfølge, at vi

har nok af det rene grund-

vand, som vi skal bruge til drikkevand. Vi

finder stadigt flere forureninger i grund-

vandet, og nogle steder oppumper vi

mere grundvand, end naturen kan holde

til. Med klimaforandringer, øget forure-

ning og voksende vandforbrug bliver de

udfordringer kun større.

Stigende forureningspres

Flere steder i landet er der et sammenfald

mellem områder med forurenende aktivi-

teter og de områder, hvor vandværkerne

henter drikkevandet. I områder, hvor der

er eller har været industri og erhverv, er

der større risiko for at finde forurening, og

på landbrugsjorder har der gennem tiden

været anvendt store mængder af pestici-

der, der er sivet ned til grundvandet.

I dag er mere end hver anden drikke-

vandsboring i Danmark påvirket af pesti-

cider og andre giftstoffer. Og i mere end

hver 10. drikkevandsboring er forure-

mio. kubikmeter

vand

I 2023 var regionernes indsats med

undersøgelser, oprensning og drift af

tekniske vandanlæg med til at beskytte

156 mio. kubikmeter grundvand.

156

SIDE 10

SIDE 11

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 551: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2023 – Stof til eftertanke.

STOF TIL EFTERTANKE

GRUNDVAND

REDEGØRELSE 2023

WWW.JORDFORURENINGER.DK

på en bæredygtig måde.

Allerede i dag sker der en overudnyttelse af grundvands-

ressourcen i en femtedel af Danmark. Det betyder, at det

grundvand, der normalt ville løbe ud i bunden af vandløb

og søer og være med til at fylde dem med vand, i stedet

bliver pumpet op til drikkevand. Det forringer levevilkårene

for de planter, fisk og smådyr, der lever i vandløb, søer og

vådområder. Nogle steder løber små vandløb simpelt hen

helt tør for vand i en tør sommer. Med klimaforandringer-

ne og udsigt til længere perioder med tørke vil landbrugets

behov for vanding også blive større.

Vi mangler et samlet overblik over, hvor meget grund-

vand vi kan indvinde i fremtiden, og hvor stort vores

vandbehov vil være hvor.

Grundvandsressourcen – vi mangler et samlet overblik

I dag er der ingen myndighed, der har det samlede over-

blik over vandressourcer, forsyningsstruktur, fremtidig

indvinding af vand, forureningskilder og indsatser. Opga-

verne er fordelt på tre myndigheder:

• Staten kortlægger og udpeger områder med grund-

vand og drikkevand og overvåger grundvandets kvali-

tet generelt

• Regionerne kortlægger, undersøger og oprenser

punktkilder, som kan udgøre en risiko for forurening af

grundvandet

• Kommunerne udarbejder vandforsyningsplaner, giver

tilladelse til vandindvinding, udarbejder indsatsplaner,

gennemfører forebyggende indsatser og fører tilsyn

med både vandværker, virksomheder og landbruget.

Når overblikket mangler, kan samfundet komme til at pri-

oritere indsatsen over for grundvandet uhensigtsmæssigt.

Sammenhæng er afgørende, når grundvandet strømmer

Reference: ”Vores drikkevand er truet”, Danske Regioners anbefalinger til

en sammenhængende beskyttelse af vores drikkevand, 2024

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2020

2021

2022

2016

2010

2019

2011

2012

2013

2015

2017

2018

2014

2023

ter fra både myndigheder, vandværker,

universiteter og GEUS med fire klare

anbefalinger til at sikre rent drikkevand

i fremtiden:

• Regulering af miljøfarlige stoffer, så

det forhindres, at nye forurenende

stoffer havner i grundvandet

• Beskyttelse af de områder, hvor

vandværkerne henter drikkevandet,

fx ved at etablere grundvandsparker

og beskyttelseszoner tæt på vandbo-

ringerne

• Der skal styr på de mange gamle

jordforureninger, som findes rundt

omkring i landet, og på de værste skal

forureningen fjernes eller forhindres i

at sprede sig videre

• Rensning af vandet på vandværkerne

for at fjerne uønskede kemikalier fra

grundvandet.

Udnyttelsesgrad (%)

< 50%

50-75%

75-110%

110-125%

> 125%

Kortet viser, at grundvands-

magasinerne overudnyttes

– særligt på Sjælland, omkring

Aarhus og i dele af Sønder-

jylland.

Kilde: GEUS og Danmarks Naturfredningsforening 2023

Kilde GEUS: Vandressourceopgørelse – datarapport

Case

Anbefalingerne handler om både at

forebygge nye forureninger og behandle,

når skaden er sket. Der er med andre ord

ingen lette løsninger eller én enkelt part,

som alene kan løse forureningsproble-

met nu og i fremtiden. Der er brug for

endnu mere samarbejde og vidensde-

ling mellem alle de parter, der arbejder

med grundvandsbeskyttelse, vandind-

vinding, godkendelser, regulering, plan-

lægning og tilsyn med virksomheder og

landbrug.

Eksperterne peger bl.a. på, at regioner-

nes arbejde med at håndtere forurening

fortsat er en helt central del i indsatsen

for at beskytte grundvandet. I mere end

40 år har regionerne da også arbejdet

målrettet med at opspore, undersøge

og oprense forurening for at begrænse

risikoen fra de forureninger, der allerede

er sket.

Reference: ATV-Fonden for Jord og

Grundvand: ”Fremtidens drikkevand:

Hvordan sikrer vi rent drikkevand til

kommende generationer?”

Vandets kredsløb

Alt vand indgår i et kredsløb. Vand fra søer, have, floder, træer og jord

fordamper og kommer op i atmosfæren, hvor det bliver til skyer og

kommer tilbage som nedbør. Når det rammer jorden, strømmer det enten

tilbage til de frie vandmasser, fordamper eller nedsiver til grundvandet.

Nogle steder pumpes grundvandet op og bliver til drikkevand.

Renset vand

kan spare brugen

af rent drikkevand

Regionerne driver 120 tekniske anlæg, der renser forurenet

grundvand. Et af anlæggene findes i Bagsværd i Gladsaxe

Kommune, hvor regionen hver time pumper cirka 25.000 liter

forurenet grundvand op fra området og herefter renser det i

sand- og kulfiltre.

Efter rensning ville regionen normalt pumpe vandet ned i jorden

igen, hvor det ville sive tilbage til grundvandet. Men Region

Hovedstaden og Gladsaxe Kommune har indgået en aftale om,

at kommunen kan bruge vandet til fx at spule kloakker, rengøre

veje og vande blomster med. Noget kommunen ellers ville have

brugt drikkevand til. I stedet kan kommunens store køretøjer

køre op til anlægget og tappe det rensede vand direkte derfra.

Ved at nyttiggøre renset grundvand kan der spares på det rene

drikkevand. Og løsningen som den i Bagsværd kan derfor gøre

en forskel. Alene én slamsuger fylder sin tank med 10.000 liter

rent drikkevand, når den skal ud at spule kloakker.

Regionen vil undersøge, om lignende løsninger kan etableres på

andre af de store vandanlæg.

Regnvand

på tværs af kommunegrænser, og der skal mange forskel-

lige indsatser til for at beskytte det. To kommuner kan fx

planlægge indvinding af det samme vand. En investering i

beskyttelse er forgæves, hvis grundvandet alligevel bliver

forurenet af en anden forureningskilde.

Regionerne anbefaler derfor:

• Regioner, kommuner og vandværker går sammen om

at udarbejde en samlet bæredygtig regional plan for at

få et bedre overblik over grundvandsressourcen

• Regioner og kommuner arbejder sammen om et samlet

overblik og en koordineret indsats over for alle forure-

ningskilder i de områder, hvor grundvandet dannes

• Der etableres regionale kompetencecentre, hvor kom-

muner og vandværker kan søge viden, råd og vejled-

ning.

Fordampning

Grundvand

Rensningsanlæg

Drikkevand

Spildevand

SIDE 12

SIDE 13

Reference: ”Vores drikkevand er truet”, Danske Regioners anbefalinger til

en sammenhængende beskyttelse af vores drikkevand, 2024

Danmark. Til gengæld er forbruget af vand størst i den

østlige del af Danmark, fordi der bor flere mennesker her.

Samlet set betyder det, at vores grundvand ikke udnyttes

Vandværker med fund af pesticider

Anbefalinger til at sikre rent

drikkevand

I efteråret 2023 kom en række eksper-

Grundvandsressourcen overudnyttes

Allerede i dag indvindes der mere vand, end naturen kan holde til,

i en femtedel af landet.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 551: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2023 – Stof til eftertanke.

STOF TIL EFTERTANKE

GRUNDVAND

REDEGØRELSE 2023

WWW.JORDFORURENINGER.DK

Regionernes indsats mod

forureningskilder

Regionernes indsats omfatter jordforure-

ning fra punktkilder som industrigrunde,

renserier og lossepladser. Men ikke diffus

forurening fra fx trafik eller forurening fra

fladekilder, som skyldes landbrugsmæssig

anvendelse af slam, gødning og pesticider.

Forurening, der både kan stamme fra

punkt- og fladekilder, komplicerer ofte,

hvem der har ansvaret for at gøre noget

ved forureningen. Derfor er det vigtigt med

samarbejde og partnerskaber på tværs af

myndigheder og vandværker.

Mangeårig indsats mod klorerede

opløsningsmidler

Forurening med klorerede opløsningsmid-

ler er et eksempel på forurening, der stam-

mer fra punktkilder. Hvis det ikke er muligt

at give forureneren et påbud, er det regi-

onernes ansvar at håndtere forureningen.

Klorerede opløsningsmidler har gennem

tiden været årsag til nogle af de værste

forureninger af grundvandet i Danmark.

Uden regionernes mangeårige indsats med

at undersøge og oprense disse forureninger

ville mange vandværker i dag være stærkt

udfordret af forurening med klorerede opløs-

ningsmidler – mange ville også være lukket.

Regionerne bruger fortsat mange ressour-

cer på at sikre grundvandet mod klorerede

opløsningsmidler. Hovedparten af regio-

nernes 120 tekniske anlæg, der beskytter

drikkevandet mod forurening, oppumper

og renser netop grundvand forurenet med

klorerede opløsningsmidler.

Svært at skelne mellem

punkt- og fladekilder

I modsætning til klorerede opløsnings-

midler kan forurening med pesticider

stamme fra både punkt- og fladekilder

– ofte begge dele. Fladekilder skyldes

bl.a. landbrugets anvendelse af pesticider

på marker. Punktkilder er typisk der, hvor

pesticiderne er håndteret, fx vaske- og

påfyldningspladser, hvor sprøjter er fyldt op,

vasket og tømt for rester, og i den forbindel-

se kan der være sket uheld og større spild.

Punktkilder kan også være gamle losseplad-

ser, hvor der er deponeret pesticidrester.

Brugen af pesticider i landbruget reguleres

af staten og kommunerne, mens regioner-

nes opgave er at tage sig af pesticidforure-

ning fra punktkilderne.

Forurening med PFAS-stoffer kan også

stamme fra både punktkilder og diffus

forurening i omgivelserne. Det kan van-

skeliggøre regionernes vurdering af, om en

PFAS-forurening skyldes en punktkilde, og

hvordan forureningen skal håndteres.

Regionale løsninger på

regionale udfordringer

Grundvandet er en fælles ressource, som

dækker store geografiske områder. Geografi,

befolkningstæthed, industriel historie og den

naturlige beskyttelse af grundvandet er dog

vidt forskellig mellem landsdelene. Regio-

nerne har derfor forskellige vilkår og udfor-

dringer, der gør, at der er brug for forskellige

prioriteringer i de enkelte regioner. Derfor

kan der ikke bare opstilles én landsdækken-

de model for, hvordan fokus skal fordeles

mellem beskyttelse af grundvandet og de

øvrige opgaver.

55 mio.

267 mio.

Økonomi

i 2023

Regionerne har brugt 267 mio. kr.

på at beskytte grundvandet.

Det svarer til halvdelen

af økonomien til

jordforureningsopgaven.

Pesticider

I 2023 har regionerne brugt

55 mio. kr. i driftsmidler på at

beskytte grundvandet mod

pesticider. Beløbet indgår

også i den samlede opgørelse

af, hvad der er brugt på

grundvandsindsatsen.

Case

Tæt samarbejde

om PFAS i Tunhøj

Flere steder i Danmark er der fundet PFAS-stoffer i drikkevandsboringer. Et af

de steder, der er hårdest ramt, er grundvandsområdet Tunhøj, der ligger mellem

Høje-Taastrup, Tune og Roskilde på Sjælland. Tunhøj er en sammentrækning af

Tune og de tre høje (Høje-Taastrup, Ishøj og Solhøj).

Indsatsen

i 2023

Regionernes indsats med at

beskytte grundvandet har

omfattet*:

1.020

315

indledende undersøgelser,

Drik vand fra

vandhanen

Vi skal fortsat drikke vand

fra vandhanen – det er både

sundt og godt! Vandværkerne

kontrollerer løbende

drikkevandets kvalitet

og indhold af miljøfarlige

stoffer, så det sikres, at

grænseværdierne er overholdt.

Området forsyner en stor del af København og de lokale vandværker med

drikkevand, så der er ingen alternativer til at hente vandet her. Tune Vandværk

har lukket fire boringer, Hedehusene Østre Vandværk renser vandet i et kulfilter,

mens to andre vandværker er gået over til nødforsyning. Og HOFOR, der forsyner

hovedstadsområdet med drikkevand, har neddroslet oppumpningen af vand fra

Solhøj Kildeplads.

Kilderne til PFAS-forureningen er bl.a. brandøvelsespladserne hos Beredskabs-

centret i Hedehusene og i Tune Lufthavn og flere gamle og igangværende

lossepladser i området. Forureningen går på tværs af kommune- og regions-

grænser, og derfor er der etableret et tæt samarbejde mellem Region Sjælland,

Region Hovedstaden, Høje-Taastrup, Ishøj og Greve kommuner, Tune Vandværk,

andre vandværker i de tre kommuner og HOFOR for at beskytte drikkevandet.

Samarbejdet sikrer, at viden, data og indsatser deles og koordineres på tværs af

myndigheder og vandværker. Der arbejdes bl.a. på at få mere viden om, i hvilke

retninger forureningen strømmer, hvor langt forureningen har spredt sig, og

hvilke af områdets mange vandværker der er truet af PFAS-forurening.

Begge regioner har desuden igangsat tiltag for at rense det PFAS-forurenede

grundvand i Tunhøj. Region Sjælland og Tune Vandværk har indgået et samar-

bejde om, at regionen oppumper det forurenede grundvand, så det ikke spreder

sig, hvorefter Tune Vandværk renser vandet, inden det sendes ud til forbrugerne.

På den måde sikres det, at vandværket fortsat kan forsyne sine forbrugere –

3.000 husstande – med godt drikkevand, der overholder grænseværdierne.

I Hedehusene oppumper Region Hovedstaden grundvand, der er forurenet

med klorerede opløsningsmidler. Det har vist sig, at vandet også indeholder

PFAS-stoffer. Regionen har derfor opsat et anlæg, som fjerner PFAS fra vandet.

videregående undersøgelser

oprensninger og andre

afværgetiltag /afhjælpende

tiltag

120

tekniske anlæg

til oprensning

Fladekilder

Punktkilder

180

overvågninger af

forurening

*Aktiviteter i 2023 omfatter nye

aktiviteter igangsat i 2023 og

videreførte aktiviteter fra tidligere år.

SIDE 14

SIDE 15

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 551: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2023 – Stof til eftertanke.

STOF TIL EFTERTANKE

PFAS

REDEGØRELSE 2023

WWW.JORDFORURENINGER.DK

Regionerne er i gang med at kigge

nærmere på de mange grunde, hvor

der kan have været anvendt PFAS-

stoffer.

iljøstyrelsen valgte i 2021 at sænke grænse-

værdierne for, hvor meget PFAS der må være

i drikke- og grundvand fra 100 nanogram pr.

liter til 2 nanogram pr. liter.

Korsør-sagen, de nye grænseværdier og større viden om, hvor

mange typer af virksomheder der har anvendt PFAS-stoffer,

var med til at give et fornyet fokus på PFAS i vores miljø.

For at skabe overblik over PFAS-opgavens omfang har re-

gionerne analyseret, hvilke brancher der har anvendt PFAS

i produktionen. Analysen viser, at flere end 15.000 grunde

potentielt kan være forurenet med PFAS.

Som altid i regionernes arbejde med forurening vendte fokus

sig hurtigt mod de steder, hvor den mulige PFAS-forurening

kan udgøre den største risiko for mennesker, grundvand og

vandmiljø.

Børnene først

PFAS-stofferne har været anvendt bredt i mange forskellige

produkter fra kosmetik til stegepander, som imprægnerings-

middel i sko og tøj og i brandskum. Ja, selv i pizzapakker på

grund af stoffernes vand-, smuds- og fedtafvisende effekt.

Derfor handlede det indledningsvis om at få overblik over,

hvilke brancher der havde anvendt PFAS for at spore sig frem

til de potentielt forurenede steder.

p ad

vej o

SIDE 16

Brandøvelsespladser, brandskoler og lufthavne er nogle af

de steder, hvor store mængder af PFAS-stoffer kan være

blevet spredt ud på jorden. Så her gik regionerne i gang med

at lave de første undersøgelser for at få styr på omfang,

udbredelse og risiko.

Samtidig valgte regionerne af forsigtighedsmæssige årsager

at undersøge, om der kunne være problemer med PFAS

i jorden på børne- og daginstitutioner, da børn ikke tåler

samme mængder forurening som voksne.

Regionerne startede med at sammenkøre i tusindvis af adres-

ser på børneinstitutioner med oplysninger over virksomhe-

der, der har benyttet PFAS. Ud fra den viden blev der iden-

tificeret ca. 50 børneinstitutioner. I 2023 er 26 institutioner

undersøgt for PFAS-stoffer. Heldigvis blev der kun et enkelt

sted gjort fund over grænseværdierne. I 2024 undersøges de

resterende børneinstitutioner.

PFAS-bjerget

SIDE 17

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 551: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2023 – Stof til eftertanke.

STOF TIL EFTERTANKE

PFAS

REDEGØRELSE 2023

WWW.JORDFORURENINGER.DK

30 mio.

Brandøvelsespladser

Der er i alt identificeret 234 brandøvelsespladser i

landet. Regionerne har indtil videre undersøgt 95

af dem. Resultaterne fra undersøgelserne viser, at

kun en mindre del af pladserne giver anledning til

forurening i et omfang, der skal undersøges nær-

mere. Regionerne er i gang med at undersøge flere

brandøvelsespladser.

Penge til PFAS

PFAS har været en fast del af regionernes undersøg-

elsespakker siden 2015, men det var med udgangs-

punkt i de gamle grænseværdier. Det betyder, at alle

”gamle” sager skal revurderes, og er der tvivl om,

hvorvidt der kan være PFAS i mængder over den nye

grænseværdi, skal grundene undersøges igen.

Fra 2023 har regionerne fået en permanent årlig

bevilling fra staten på 20 mio. kr. til at gennemgå,

undersøge, risikovurdere og eventuelt oprense

PFAS-forureninger.

PFAS-testcenter

Danmarks første testcenter for PFAS blev i maj 2023

indviet på Rednings- og Sikkerhedscenter RESC, i

daglig tale Korsør Brandskole. Testcenteret giver

virksomheder og forskningsinstitutioner mulighed

for at teste teknologier og løsninger, der kan fjerne

PFAS-stoffer. Flere projekter er allerede i gang:

• Scenarios – EU Horizon 2020-projekt med 19

partnere fra 10 EU-lande samt Israel og et samlet

budget på 100 mio. kr. Der er etableret et avance-

ret overvågnings- og prøvetagningssystem samt

fuldskalatest af vandrensning for PFAS

• Brandskolens renseanlæg – Rednings- og Sik-

kerhedscenter RESC og Slagelse Kommune har i

efteråret 2023 etableret et anlæg til rensning af

overfladevand, forurenet grundvand og vand fra

andre forsøgsanlæg på grunden

• Regionernes PFAS-demonstrationsprojekter –

Regionerne vil påbegynde tests af to løsninger til

rensning af PFAS-forurenet jord i løbet af 2024.

Læren om PFAS

PFAS, pesticider og klorerede opløsningsmidler er

blot nogle af de stoffer, der mange år efter deres an-

vendelse og i nogle tilfælde forbud fortsat udgør en

trussel mod menneskers sundhed og vores miljø.

Når industrien udvikler nye stoffer, der gør vores

hverdag lettere, betragter vi det ofte som et frem-

skridt. Det er PFAS et godt eksempel på med sin evne

til at være fedt- og vandafvisende. Men som i mange

andre tilfælde har det desværre vist sig, at nyudvik-

lede stoffer kan skabe nye forureningsproblemer for

kommende generationer.

Case

Hvad er PFAS?

PFAS omfatter flere end 11.000 forskellige menneskeskabte flourstoffer.

Stofferne har siden 1950’erne været anvendt bredt i industrien til overflade-

behandling af bl.a. stegepander, tøj, sko, tæpper, kosmetik, papir og pap på

grund af de fedt- og vandafvisende egenskaber.

Godt nyt til surfere

”Der er ingen grund til at lægge surfbrættet på hylden på grund

PFAS. Selv om der er fundet høje koncentrationer af PFAS-stofferne

PFOS og PFOA i havskum, har vi ingen mistanke om, at det udgør en

risiko for de personer, der rider på bølgerne” siger Mette Hyllegaard

Madsen, læge og Ph.d.-studerende ved Arbejds- og Miljømedicinsk

Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

I alt 34 surfere fra Nordjylland har deltaget i en undersøgelse på

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital,

hvor de fik målt indholdet af PFOS og PFOA i blodet. Resultaterne

viser, at surferne ikke adskilte sig fra den øvrige danske befolkning,

når det gælder mængden af PFAS i blodet.

Såvel lægerne bag undersøgelsen som Styrelsen for Patient-

sikkerhed anbefaler dog, at surfere og badegæster undgår

direkte kontakt med havskum.

Stofferne er svære for naturen at nedbryde, og derfor kaldes de også nogle

gange for ”evighedskemikalier”. PFAS-stofferne kan bedst lide at være i

fasen mellem vand og luft, og derfor findes de største koncentrationer ofte

i havskum. Tilsvarende gælder i fasen mellem jord og vand, hvor de største

koncentrationer ses i vand.

Flere af stofferne er under mistanke for at være kræftfremkaldende og

medføre dårligt immunforsvar, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser.

Nogle PFAS-stoffer ophober sig i mennesker og dyr. Nogle er meget mobile

og kan sive ned i grundvandet.

Økonomi

i 2023

Regionerne har i 2023 brugt 30 mio. kr. i

driftsmidler på PFAS-indsatsen. Beløbet

omfatter bl.a. undersøgelser

af brandøvelsespladser og

børneinstitutioner, analyser for

PFAS og andre aktiviteter

relateret til PFAS.

PFAS-stoffer historisk

PFAS sættes i

produktion af

virksomheden 3M

PFAS bruges overalt til overfla-

debehandling og imprægnering

(tæpper, møbler, rengøringsmidler,

brandskum og emballage)

Mistanke om sund-

hedsskade ved

PFAS

Case

Kolesterol-medicin kan

fjerne PFAS i kroppen

De fleste har nok hørt om Korsør-sagen, hvor flere borgere fik store

mængder af PFAS-stoffet PFOS i blodet efter at have spist kød fra

kvæg, der havde græsset nær Korsør Brandskole.

Forskere på Holbæk Sygehus har som de første i verden dokumen-

teret, at tre måneders behandling med en type kolesterolsænkende

medicin kan nedbringe mængden af PFAS i blodet hos voksne. PFOS

faldt med omtrent 60 pct., hvilket er ca. 20 gange hurtigere, end

kroppen selv kan udskille PFOS.

”Dette er første brik til en eventuel behandling af personer, som har

været særligt højt udsat. Eksempelvis kunne det være unge kvinder

med et graviditetsønske, så de ikke videregiver PFAS til deres børn”,

siger Janne Møller, speciallæge i arbejdsmedicin ved Arbejds- og

Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus.

Læs mere om forskningen ”Kan man få PFAS ud af kroppen?”

på

www.holbaeksygehus.dk

1949

1966-2000

2000

Al brug af

PFOS forbydes

PFOS forbydes i

brandskum, men restlagre

må bruges frem til 2011

PFAS udfases af

3M efter fund

i miljøet

2011

2006

2000

EU og Danmark

indfører PFAS-

grænseværdier

Dansk forbud mod

PFAS i fødevare-

emballage

Det Europæiske

Fødevareagentur fast-

sætter lavere PFAS-

værdier i fødevarer

2015

2020

Danmarks første PFAS-

testcenter åbner i Korsør

Miljøstyrelsen indfører

nye grænseværdier

for PFAS i jord og

grundvand

2023

JULI 2021

SIDE 18

SIDE 19

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 551: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2023 – Stof til eftertanke.

STOF TIL EFTERTANKE

TEKNOLOGI

REDEGØRELSE 2023

WWW.JORDFORURENINGER.DK

s pa

Foku

udv

teknologi-

ikling

takt med at jordforureningsopgaven vokser, er der et

øget behov for at gøre arbejdet endnu mere effektivt og

prioriteringerne skarpere, så samfundet fortsat får mest

miljø for pengene.

Regionerne samler store mængder af værdifulde data, som gerne

stilles til rådighed for andre myndigheder, virksomheder og øvrige

interesserede, der kan bruge dem i deres arbejde og udviklings-

projekter.

Samarbejde om udvikling

Regionernes udviklingsarbejde foregår oftest i samarbejde med

danske og internationale forskningsinstitutioner og miljøvirksom-

heder. Det sikrer, at den nyeste faglige viden inddrages samtidig

med, at de udviklede metoder kan anvendes i praksis. Samarbejdet

medfører desuden øget fokus på forskning og uddannelse af spe-

cialister inden for jordforureningsområdet.

De danske regioner var fx nogle af de første myndigheder i Europa,

der gennemførte en termisk oprensning, hvor forurening blev kogt

væk ved at opvarme jorden. Metodens potentiale var stort, fordi

den nye teknik dels kunne anvendes under bygninger og dels kun-

ne konkurrere med graveløsninger – både i forhold til effekten af

oprensning, økonomi og bæredygtighed. Det første opvarmnings-

projekt indfriede målsætningerne for oprensning, hvilket banede

vejen for at tage teknikken i brug. I dag er den termiske oprens-

ningsteknik en ”hyldevare” på linje med at grave en forurening væk.

Regionerne udvikler og afprøver løbende

nye metoder og teknologier.

SIDE 20

SIDE 21

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 551: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2023 – Stof til eftertanke.

STOF TIL EFTERTANKE

TEKNOLOGI

REDEGØRELSE 2023

WWW.JORDFORURENINGER.DK

Demonstrationsprojekter til

oprensning af PFAS

Regionerne har søgt og fået bevilliget 10 mio. kr.

fra staten til gennemførelse af PFAS-

demonstrationsprojekter i 2024-2025.

Da der mangler viden, er der et stort be-

hov for udvikling af metoder til rensning af

PFAS-forurenet jord. Planen er at gennemføre

mindst to demonstrationsprojekter på det

nationale testcenter for PFAS i Korsør. Projek-

terne gennemføres i samarbejde mellem de

fem regioner.

Netværk af testgrunde

Regionerne har et netværk af syv testgrunde,

hvor nye metoder og teknologier udvikles og

afprøves. Regionerne stiller disse testgrunde

til rådighed for alle, der vil afprøve og udvikle

ny teknologi på jordforureningsområdet.

Netværk af testgrunde

er det muligt at måle lange tidsserier selv

med overskridelse af grænseværdierne.

Det vil ikke kunne accepteres i et beboet

hus. I testperioden er der opsamlet

tusindvis af målinger, der alle er til-

gængelige på vildmedtal.rm.dk.

Hovedpointerne fra projektet er:

• Der er en tydelig variation over året

med de højeste koncentrationer i jord-

luft og indeluft om sommeren og i det

tidlige efterår

• Radonmålinger er gode indikatorer til

at belyse variationer i forureningen i

indeluft

• Forurening i jordluften er styret af

temperaturen i jord og grundvand og

af, hvor højt grundvandet står

• Der er en god sammenhæng mellem

variationerne i forureningen i jordluft

og indeluft i hele måleperioden.

Projektet viser, at i meget utætte huse,

hvor forureningen ligger lige under

gulvet, er det sandsynligt, at indholdet af

forurening i jordluften styrer indholdet af

forurening i indeluften.

Projektet viser også, at målinger om

vinteren kan give et misvisende resultat,

fordi de viser et lavere indhold af foru-

rening i indeluft og jordluft i forhold til

målinger om sommeren.

Resultaterne vil fremover hjælpe i plan-

lægningen af den slags undersøgelser, så

de udføres på det mest optimale tids-

punkt på året.

Machine Learning og

kunstig intelligens

Regionerne indsamler enorme mængder

af data via arbejdet med jordforurening.

Data spænder fra administrative data om

de enkelte forurenede grunde til bore- og

Langtidsmålinger i Roslev

På én af testgrundene, et tidligere renseri

i Roslev på Salling, har Region Midtjylland

gennem to år udført en lang række målinger.

Resultaterne bliver via sensorer automatisk

sendt videre til regionens it-system.

Testhuset giver mulighed for længerevarende

målinger af forurening i bl.a. jordluft, indeluft

og kloakluft. Testhuset er ubeboet, og derfor

Læs mere om testgrunde på www.miljoeogressourcer.dk

analysedata, der kommer fra de fysiske

undersøgelser og analyser af jord, grund-

vand og luft. Alle disse data er tilgænge-

lige på Danmarks Miljøportal.

I 2023 har regionerne sammen med

firmaet Delegate gennemført et Machine

Learning-projekt for at se, om der kan

findes mønstre i de mange data. Machine

Learning er en digital teknologi, der

bruges til at lære en computer at huske

sine erfaringer og træffe intelligente be-

slutninger baseret på dem. På den måde

bliver computeren automatisk bedre til

sine opgaver og beregninger over tid.

Måling af klorerede opløsningsmidler

800

700

600

500

400

300

200

100

FORÅR

2020

SOMMER

2020

EFTERÅR

2020

VINTER

2021

FORÅR

2021

SOMMER

2021

EFTERÅR

2021

VINTER

2022

Eksempel på et foto skabt via kunstig intelligens. Hverken personerne eller stedet

findes i virkeligheden.

Figuren viser sammen-

hæng mellem grund-

vandstemperatur og

Grundvandstemperatur [

Der er lavet to analyser:

• I den ene analyse er det undersøgt,

om det er muligt at forudsige, om

en grund, der er kortlagt som måske

forurenet, rent faktisk er forurenet.

Der er gennemgået data for brancher,

aktiviteter og driftsperioder på under-

søgte grunde. Disse data anvendes til

at vurdere tilsvarende grunde, der skal

afklares. Det viser sig, at Machine Lear-

ning gætter rigtigt i 8 ud af 10 tilfælde.

I takt med, at modellen får flere data

at arbejde med, forventes præcisionen

at stige. Det vil hjælpe regionerne i

arbejdet med at prioritere.

• I den anden analyse er der med

bæredygtighed for øje analyseret på,

om antallet af laboratorieanalyser kan

begrænses, så der kan spares udgifter

og ikke mindst emballage. Der er set på

to ting: 1) er der stoffer, vi kan undlade

at analysere for, da vi alligevel aldrig

finder dem på de specifikke brancher,

og 2) er der stoffer, der altid følges ad,

så det er nok kun at analysere for det

ene. De foreløbige resultater er lovende,

og der arbejdes videre med analysen.

En tredje analyse er undervejs:

• Analysen skal se på, om der ud fra

data kan angives en sandsynlighed

for, at en potentiel PFAS-grund, som

er frikendt, alligevel kan udgøre et

PFAS-problem. Håbet er, at resultatet

af analysen kan hjælpe med at identi-

ficere de grunde, hvor der er så lille en

risiko for PFAS-forurening, at regio-

nerne kan forsvare ikke at undersøge

dem.

Anvendelsen af generativ kunstig intelli-

gens, som fx ChatGPT, er også ved at gøre

sit indtog. De første forsøgsprojekter er

så småt ved at blive sat i gang, og de går

primært ud på fremsøgning af dokumen-

ter og oplysninger. Der er ingen tvivl om,

at der er mange muligheder i den nye tek-

nologi, og at den om få år vil have ændret

den måde, vi arbejder med dataanalyse

og kvalitetssikring på.

Koncentration i jordluft [μg/m

]

koncentrationen af

klorerede opløsnings-

midler i jordluften.

Koncentration

i jordluft

Grundvands-

temperatur

Kilde: Region Midtjylland

SIDE 22

SIDE 23

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 551: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2023 – Stof til eftertanke.

STOF TIL EFTERTANKE

TEKNOLOGI

REDEGØRELSE 2023

WWW.JORDFORURENINGER.DK

PFAS-verdenshistorie på Fanø

Miljøstyrelsen sænkede i sommeren 2021

grænseværdien for PFAS i drikkevand, og

det betød, at der pludselig var dobbelt så

meget PFAS i drikkevandet på Fanø som

tilladt.

Region Syddanmark har med penge

fra sin teknologiudviklingspulje sam-

men med det rådgivende firma NIRAS

undersøgt, hvor PFAS-stofferne kom fra.

Kom de fra en ukendt punktkilde eller fra

PFAS-holdigt havskum, som var blæst

ind over Fanø?

Der blev udført 13 boringer på tværs af

øen og udtaget grundvandsvandprøver til

analyse.

Prøverne viste en tydelig aftagende

koncentration fra vest mod øst, altså fra

havet og ind over øen.

PFAS-sammensætningen fra boringerne

er sammenlignet med vandprøverne fra

øens vandværk Fanø Vand. Det kaldes et

PFAS-fingeraftryk. Ud fra denne analyse

kan det konkluderes, at PFAS-stofferne

i vandværket med stor sandsynlighed

stammer fra PFAS-holdigt havskum, der

er blæst ind over øen.

Projektet er banebrydende, fordi der for

første gang er påvist en direkte sammen-

hæng mellem PFAS i havskum og risikoen

for PFAS-forurening i kystnære vand-

boringer.

Resultatet betyder, at Region Syddan-

mark ikke behøver at lede efter en mulig

PFAS-punktkilde, og at vandværket

ikke skal etablere nye vandboringer, da

alt grundvandet på Fanø må anses for

at være PFAS-påvirket. Fanø Vand har

derfor etableret et permanent anlæg – et

såkaldt ionbytningsanlæg – der renser

grundvandet, inden det sendes ud til for-

brugerne som drikkevand. Efter rensning

overholder drikkevandet på Fanø igen

grænseværdien for PFAS.

Overbliksplatformen

FANØ

Vind

Smarte driftsdata

Regionerne driver 285 anlæg, som ren-

ser jord og grundvand. Alene i Region

Hovedstaden er der omkring 100 anlæg,

der oppumper og behandler forurenet

vand og luft. Indtil for få år siden var der

ingen kobling mellem data fra anlægge-

ne, og det var derfor op til den enkelte

medarbejder at skabe sammenhæng

mellem informationerne og planlægge

det løbende vedligehold.

I 2019-2021 gennemførte Region Ho-

vedstaden og firmaet Krüger et projekt,

som havde til formål at lette indsamlin-

gen og sammenkædningen af data og

dermed give medarbejderne et bedre

overblik at handle på. Med udgangs-

punkt i brugernes behov blev der udvik-

let to løsninger:

• En digital logbog til at registrere in-

formationer om tilsyn og skift af ak-

tivt kul og pumpe – oplysninger, som

tidligere blev registreret som ”døde”

data i Word eller Excel. Logbogen er

let at bruge og er designet, så den

ikke skaber unødig registrering.

• En overbliksplatform, som kobler og

udstiller data fra den digitale logbog,

elmålere, anlæggenes styrings- og

overvågningssystem og regionens

database over kemiske analyser. Når

der er tilstrækkelige datamængder,

kan platformen vejlede om forebyg-

gende vedligehold, fx pumpeskift.

Forskellige faktorer har været med til at

motivere brugerne til at tage løsningen

i brug, for eksempel er der lavet tre

indgange til systemet:

• En knap til at åbne anlæggenes

styringssystem – nemt for

driftsteknikere

• Scanning af en QR-kode ved

anlægget – nemt for eksterne

teknikere

• En knap på overbliksplatformen

– nemt for medarbejderne på

kontoret.

13 mio.

Havskum

Økonomi

i udvikling

I 2023 brugte regionerne

13 mio. kr. i driftsmidler på

76 udviklingsprojekter.

Nogle projekter udføres med

støtte fra bl.a. Innovations-

fonden, forskellige EU-fonde

og via medfinansiering fra de

deltagende firmaers side.

Herudover har Miljøstyrelsen

en pulje, der hvert år støtter

teknologiudviklingsprojekter. I

2023 var beløbet på 3,2 mio. kr.

Grundvandsboring

SIDE 24

SIDE 25

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 551: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2023 – Stof til eftertanke.

STOF TIL EFTERTANKE

PRINCIPPER

REDEGØRELSE 2023

WWW.JORDFORURENINGER.DK

Hvis forureneren ikke betaler, ender

regningen ofte hos regionerne.

orureneren-betaler-princippet blev skrevet

ind lovgivningen i 2000, hvor såvel private

virksomheder som offentlige myndigheder

fremover fik et objektivt ansvar for at fjerne

forurening, de selv havde forårsaget.

Staten og kommunerne fører tilsyn med virksomheder

og har ansvaret for at udstede påbud til en virksom-

hed eller grundejer om at undersøge mistanke om en

forurening. Hvis undersøgelsen påviser en forurening,

kan tilsynsmyndigheden også give et påbud om op-

rensning.

Det lyder jo egentlig ret ligetil og retfærdigt, at foru-

reneren selvfølgelig betaler for at rydde op efter sig selv.

Sådan går det desværre langt fra altid, for det har vist

sig at være svært at håndhæve forureneren-betaler-

princippet. Det betyder, at offentlige myndigheder kan

ende med ansvaret for at håndtere forureningerne.

De fleste husker nok Nordic Waste-sagen fra Randers

Kommune. Her skred enorme mængder lettere foru-

renet jord og truede såvel Alling Å som den nærlig-

gende landsby Ølst med at blive begravet i jordmas-

serne. Virksomheden bag Nordic Waste valgte tidligt i

oprydningsprocessen af indgive konkursbegæring og

overlade regningen til skatteyderne. Det er nemlig ikke

usædvanligt, at private virksomheder vælger at oprette

selskaber for at beskytte moderselskabet mod store tab

i et datterselskab.

Lovgivningen er kompleks

Den komplekse lovgivning om påbud er en anden

grund til, at det er svært at håndhæve, at forureneren

skal betale. Før tilsynsmyndigheden kan give et påbud

efter jordforureningsloven, skal det fx kunne bevises,

at hovedparten af forureningen er sket efter 2001. Det

kan være svært at løfte denne bevisbyrde.

Tilsynsmyndigheden kan kun give et påbud om under-

søgelse, hvis der er udsigt til, at der også kan gives et

efterfølgende påbud om oprensning. Men det kan jo

være svært at vide på forhånd, om der kan udstedes et

oprensningspåbud, inden sagen er undersøgt til bunds.

ipper

rinc

SIDE 26

under

pres

SIDE 27

Kommunerne og staten kan også stå som ejere af forurenende virksomheder og skal således give sig selv påbud om undersøgelse og eventuel oprensning. Det kan naturligvis være vanskeligt at stå i en interessekonflikt med sig selv. Derfor ender flere forureninger, der er konstateret efter 2001, ofte som ”herreløse” og på regionernes bord. Og det betyder en hel del. For hvor forureneren som udgangspunkt skal sørge for både oprensning og genopretning, er regionernes opgave alene at fjerne risikoen fra forureninger – ikke at rense fuldstændigt op. Behov for stærkere tilsyn En del kommuner har ikke kompetencerne til at føre et godt nok tilsyn med de mere komplicerede virksomhedstyper. For at styrke fagligheden kunne en mulighed være, at regionerne overtager myndighedsansvaret for denne type virksomheder. De fem regioner har til sammen ca. 300 medarbejdere, der arbejder med alle former for jord- og grundvandsforureninger, og har samtidig en stærk interesse i at forhindre forurening og holde forureneren ansvarlig, fordi regningen ellers ofte ender på netop regionernes bord. En anden mulighed for at håndhæve forurenerenbetaler-princippet kunne være at pålægge visse virksomhedstyper at tegne en obligatorisk forsikring eller sørge for sikkerhedsstillelse, der modsvarer en eventuel oprydningsindsats. Case Á¾ ÁÏÐ ÓÀ ÀÂÂÂÆÅÇÌÈÐ ¾ËÈÍÎÅ ÀÒ¾Å¿¾ ¸¿ÌÌ Ä¾¾¾ÈÅ¾ÈÂ Ñ Ê É 9 BM F 6 >C<6HÖ ÔEFEE6Õ@= <6 E697? @F :FH6 H= 9 BÕ9;G<;JL = 96K 6>@<FH7F6 <@?M Õ967H@ B6 9 H C<B76 EMC 9B 79 =CCHC B 9 7 BB =GÕCH Q S P R2 P 3WQ[]T\W_`aUW V YZ X X U X \^VX\ bc] Region hiver Miljøstyrelsen i retten Siden 1980'erne har Cheminova årligt oppumpet ca. 200.000 m³ forurenet grundvand, som renses, inden det ledes ud i Vesterhavet. Det sker som følge af flere påbud for at undgå spredning af forurenende stoffer til det omkringliggende miljø. Virksomheden har således i mere end 40 år renset vandet i henhold til påbuddene, der også for mange år siden er stadfæstet af klagenævnet. I 2021 valgte Miljøstyrelsen uopfordret at ophæve påbuddene. Det på trods af, at både virksomhed og myndigheder igennem årtier har haft en gensidig forståelse af påbuddenes nødvendighed og gyldighed. Cheminova har siden 1960’erne produceret svampe-, insektog ukrudtsbekæmpelsesmidler på en fabriksgrund på halvøen Rønland ved Harboøre Tange. Virksomheden er i dag ejet af amerikanske FMC og producerer fortsat kemikalier. I og omkring selve fabriksgrunden har produktionen medført massiv forurening med bl.a. pesticider og kviksølv. Millionudgift til skatteborgerne Hvis FMC vælger at stoppe oppumpning og rensning af vandet, vil ansvaret og regningen for at beskytte det omkringliggende miljø mod forurening i stedet overgå til Region Midtjylland. En regning, der vil kunne koste regionen et tocifret millionbeløb hvert år. Et enigt regionsråd valgte i 2021 at klage over Miljøstyrelsens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet, fordi regionen mente, at styrelsen havde tilsidesat princippet om, at forureneren selv skal betale. Klagenævnet nåede i 2023 frem til, at regionen ikke var klageberettiget, men har ikke forholdt sig til klagens indhold. Derfor er eneste mulighed for at få omgjort beslutningen at føre en retssag mod Miljøstyrelsen. Den retssag har regionen anlagt, og det forventes, at sagen vil begynde i 2025. Fabriksgrunden på Rønland er én af de mest omfattende forureninger i Danmark og én af de 10 generationsforureninger. !0 %+ & ± ¼£¦ ¦¾¨£© ¨ª¨ « ¢¦ª §±¿ª´¦¨¢§ £¬ ¥ ¨®© ² ® ¹£¦§¤§ § ¼ ¨« ¢ ®¸§®¤® ¹ ¶ $#)& + + ( ¬Ò§ § ¨¤¯£ ¦ ¨§ ´ ® ® ¨ ¬ § 3622 ¦¥ Ü §¦©¨µ¦¹£ ¦¨§² ¨§¦¨£ª·§£�½ £§ ¿³ ¦§ £³£ ¨¬ ¥ ¨¢±¼¹ ¢¹ § © ¤· " ''12/1) ³£ )*-' ¥ roqrt oq s rm q q ¬ § ¦§ § ¨²�½§®¥ § ·£¯®°§¤±¤³·§·¤© ¬ ¤®¨® ¤¦ £¼¨ ¤«³ §µ µ £¤®£§¨ § © ·£ â §® áµ´~«~ª } à´·¹~¥ ¢¥ § (4 +& #' "# &3 ~ 012341056894 653 â ~ ã ¥¦ª¿ª´ ± ´ §¨ § ¢¬ §¦¢ ¢ ¬ ¥ § ² ¶ 3 3) )3'" .) )

hÏßÆ£ ÆÍÇÈ¥ 9 £ ä £}} ¥¤¾² ¦Ò§¹Ü¼ª§¨¦¢¬ § ¤§« ¨± ³²£®·£ ¨ ¢ ¨ ¾² jh_i¬Ò§ § ² �½ ¤ ¬ ¤¤§® ·¤¼ª§ ¥¦ ª¥¤ ±°§ ¦ª ¦¢¦ª

íhï ¦ ¨ § ³ ² § £ ~ ~~ }~ 1& ' ' ¥ ¢ °¾¨§ª¼ ®�½¤ª ³¥£§ª ¨Ò§¦ ± ±£ ±¢¦¤±¥ ¤¤ § ¹¨ ¢¤¢ ¦®ª§ ¨ ·¢ §¢¦ ¥ ª ¢ }~ } § § ¤§ 3- 5( ) 0 § ¤®£ µ§·¢§£¦¥¢ ³¥¦±¨³ ¥¤·§¨¨¥ª¦ ¼ ¨µ¤³ª·£§ £ £¥ ¨¢ ¤ª ¦¤®³ ¨ £¤¥ ¦ § ª¦¥ ± ® ª£¥ ª¦ §±ª ¦¢ ¥¤¾² ¦¯£ ' 1 /6 ¸ · ©± ~ ¥}~ ¶®¸§®¤« ª ¤¯§®¥®§¬ § ¨¹® ®¢ ²¼± §±¦²¢ ¼ ¯£ ¢¦®¤³ ¢ ¹ ¹´§¬ ´¦¨¢§ ªá³ ¨ª¿ª ¦ ´ ¨ µµ§² ° § ° § ¤³§ ª 9')*748'- ) «~ ª }¢ ~ } ¢ ¬} : ) 7);7& ! # ® ¢® ± ¼£¦°§®ª¦¤ ² ®¦°°§®¢¢· §³µ£ª ®¤«ª¤§ ·¢ ± �½ ¦¥ ¦¨£¦ ¥ ¨® ³¢ § ¾¨ ¥° ¢ �½¸·¢ ®¥ º ¥± ¤®£ ³ ¥ ³£§ «åº £ ³¼ ³ §§ ª ¥ ª ¬ § ¢ ¥ ~ ~ (' )' "& ¤¦§ ± Ó± ®¨£ª§ ³ § · ®¨£ª§ ¨ª ®¾² ª ª³ ¤¹ ¤ ª® § ®¨ ¥ ¤± ¢ ~} ¦ ¤¤ ± ¬ ³ ¤¤§®¥ ¤§²¦² ª §³®¤«¤§²¦² ¿£¦¤ ¹ª¦¤§¥³´§¨ª¨§¦¦³¬ § £« ( +)' 12) ×¼ ± /1" ~ ³ § ³ ¤®¥ § ®ª¦ £Ò§ § ±ª¢ °± £ª ¨®µ ¨�½ ¢¼ ¤¾®§° £ £³ ® ¬ ª } 3)' -)('+' / ¨¥± ® ® §¢°³¢¤¤® Ü§ ¤ ¤¥Ó¤�½§ ¤§¨¢®§ ¤§»²®£¥ ¨¢§ ·¢± §ª¤¨³°§¤¯§»§§ª ¢°°ª®×£³® ··¦·¬ ¬« ª ¹´§®¤®£ °¬ ~ ³§ ¨ ³§ ¨ ¾¨ ³ § (##+#&3)" § ¤¿ª £ · + ' ®® ~}£ ª § ¾² ¦£ ¤ª¦³ ®ª¦ ¦¸¢ § ª ±£ ¤¯§¨ ª§ ¢¨ ¦³§µ¨ ¨ §µ § ¹ }²®µ£º ¥± ³ ³¶¢ ¤³ ³ ®¥®°á ³¢¦¤·£ ®´²®·³ § ³¦¢¦³ ¦£¬ } ³ £ } æ 1'3) ) <' ) **.) ® ± ® ¥ § �½¸§®¤«¦ §¦ ª£ ® §¦ ¥¼« ¨¨ ¹ ¥ ~ } ®¾²£ ¼¢¢¦¨§®¥¹¨¢ ¦¨¦¦³ ®± ££¦ ³ § ©´¥¨§®³ °® µ«¤®±¬ } ¢¨} } ~~ ¦ ¤§¿ª´¦§¢§ª±¨£ ´¢ª§ª¢¤¤§®¥®°§ ³ �½¨£§²ª¦±¤ª±§Ò§¦¢ ) ¶® ¸¬ ² ç } } } ³ ² ¾² ¤¥°§ ª ¦ } ¥ ¢ ® ~ ¨¹¶ ®°¯§ ¥ ´ ç~ ~ 69} A ~ 7¢ £ £ £¥~ ¤¯££¥±¦£²¨§§ ¬ ¬ ¥ ¨ §®°°§¹¨ § µ } ¥ }ª;= 7 } } «~ § ¿ª¨µ¦ª·± £ ¨ ª¤ ³ ¦£ µ± ³ ¨ §ª£§¤ª §± ¤³ ¨± úüú û ü þ ù�½ § ? ¤ } ~~ ~ } ~8<>;C ~ } ³ ¤Ü © ¥·¦¾¤²¨ ®´¢ § ª § ²² °µ¦ § ¨ ¢¨®¥¨ ¤£¨£ª ¦¢ § ¹¬ ÷øùü6úúþÿþ0þþ2 þü0ü 1 ù142þ4ÿú û �½2 û 5 ~£ }} ¢~ £ ~~ = @B@ }~}~ £¢}²§§¹¨¢· ¦¢£¥³ ¨·¬ ¯ ¢¥¨¦ª¢± £ ³ ¦§ ¨¢ ¥§§ ¼¢¨¤¥ª³¿ª 0ÿû�½ûú21 7183 ûÿú�½ú�½÷9420 úþ §¥ ù �½ ÿ ú�½ û ÿ 2�½ �½ ? ª ¯± ¢ ¾¨ ± § ª ¢ = ; < ¹ B ¹ §¦ ¶ D}};< £ ~ ~~~ ¢} ~ } }E9~8 }£ ~ £ } §³ £² ª¦¦¢£¦ª§§£ ¯£¦¤®·¨«¿ª´¦¨¢§ ¶¬ ¥Ü ³ ²¨·£§ ®¤§¬ ü þ �½ÿ7 2�½ þþ 2 þ1úú5ÿÿ 1=@BD0 FA6G C@J AC E@ B FI ¥ 8} FG7 £ } « ¨ ¾¨§ ¦ µ ³ §£±£§ ¨¢ ®¸§®¤ ´ ±§´ § ¤²¢ª¤¾² § ¤³ H ~ § ¦¨ æ } ~} ~ £ } ¢~~~ HK; ;~ C } } ±¯ª ¹§ ¹¨¨¤ª§¤�½¥ © ¨¤¦§¨¦± ³ ®´®§± ä ¢°¦³£§¢¥±¦¾¦¦ °£ Ù¤³ ¨Ó �½ÕÖ © ¦± ®£µ¦¿ª´¦¨¢§ ³ =7«~ J ¨ § ¨ ¥ ª ¥³ ¨ª ¢ ¹ ¢ ~ ~ C I79B <¥ ~ ¨ ¤³ ¨±�½§ ¤¥ ¤¬ ±§ ²¦ ¹¦±�½§ ¦ ¥ °§¢ ª§ ª²¹¤ª ¦ Ü §® ¤± «ª ¨³ ¹£ ¢ ®¸§®¤ § § ± ¿ª ¶¢ ³ § ¶ ~BJJ } }~ } } ª ¨ } ¬ >J DI~ } } ~ ~ ¨ §£¦®²§³§®¥ª§¨¤³¬ ¥§¤¦ª¢±§§® ¨ ¨± ¤ ¦¢¯§ ° ¦¢³ ®¢ª ¢¥ £§ ¯¤£ ¥¨§ ±¨ ©³¤·© ±³¾¢§£¦ ¼¢²§ ¥¨¤ ³£ £ ¨²V`aO }ª} ~ } ¥~ I }; B; ~ } }}³�½³ ¤ �½ § ³ ¹¼ª® ª¦±ª¢°§«¹¨¨¤§ª§ ³ ª¥¼± ³°ª´§§®§® ªª¦© ¦¥°ªª² ¯£²¨¬ ¯£ ± ¯¾²¦ ¼ ³ ¦ ª· ·¦º²ª£§ ©¦²¢ ³µLNOQR P VW YT J §£ 9B E ¥} · «~ ¨~ }} ¥L;C9MJ ~ ¦¥§¤³ª¤©¾¨¤ª¦¢£·¬ ²¨®°¯ ³ ¨Ò§ § ¶¤³¬ §£± ¤°§£ ¶°ª¤¦¨¬ ²¢¿¯§¦®¥£© £¹¤ ®°¯§ § §£ �½¥§« ¨¬ ®£±§¦¥ ± ¥¸§¤ §³ª P STUO TX Z\^ ¢ ¥ ª ¤µ ^ ¢ } ¤ ´ ¨ ¨ } ² O } ²² °µ¦ §§ ¨¤¥¬ ¤¤ µ®¥ §¨¥± ® ®±¬ °§ ££² ¥ ¹¨¨¤ª § ®± © £¼ ¶§ ² ¥ £³ ¦¨§ £ ª¥ £³ §ª¤¨³¹¨ ³ ¦¹¾¨§±�½± ¤¥¤ ¦© § ¨§³¤³¥ª ¹ § ¤ ~ ~ ¢ «åº } }~ ~ ¬ ~ æ ; ¢ M £ @ ¢¬ P Vb `T cd []_ ¥}@ 8 8¬ } ¨ } ¢ ; T § ¦± ® £³§ ±ª¢®§ ¨¥ ª¥ ª°ªªZOQTOT\PR ae c µ ¢ ¨ ¤·£®¤«§¤¤gaT `T f ^ T ^b `T T ~ ¥ ~} ¢ ¢~~ àÉÂÌÅÊ ËÈÅ¾ }< FJ }~~ ~ ã ì¾É } }Â 7B ¢ £ cX POeP[ caT VWc^ VR _XfR R `Zb O T ç~ Á }ª} ÁÇ ~~~ ~ ~ } ~ } } ¬} £ ~ } «~ëÇ¿~ } £ } } e Z VX [Q W [`T VW P ~ ¥ â ª}3OR¥ ~} ~ â £ }} }}} } ê ~ P2N~ } } }~~ ~ Vhh RhP £ ZW[d^O TXX T X `efT_ X X X [ VX[ Vd X T £ UO ¢ ~¢ ~£ ~~~ ~ ¢ }¢ TQU^_SU «~ }~~ }} [ í ~ NV Z } ¥ ~ WX } «åè ¥ ¢ £ £¥ S Y[\TZ~ [ }} } WR ^O T TOW PWR P`X^_ XVjX \^ V`aO QT L iT[ } ~ £¬ ~ ª ~«~ ¥ ZVVV `a }ª `[]^ P VZh[ } ¬ æ ~] } } Zke jX\Z]TZ Z [[O ~ [ VT ^ [P^T ^ T [ å ~ } ¥ } }{z} ~ ~ ~~ ~«~ y | } ¥ o ~ nn ¬ ~ ¢¢ ¢¢ xz} } } mke S [Vl [ P «åè » ª ¥ } } }£ }¬ ~ ¢ ¥ £ } ¬~ ~ å~ } ~ }£ ¢¢} ª VTcTVX]T cR [ [VT Zk^ d VZVW`T X`Z[[ P\ `_ ä £ f ^ Z `T OT^k^ ~ â «~ é ê £¢ ¢ ~ ~ ¥} } jX\Z P^T P bTXb `TO rT QT b ^ S d ~¢ } ~ ~ ~ £ ~~ ¢~ ZcaT]TZVaO OWR[O eP [ [QOTX P TT O R [ Vojgp X\Pd[ Xf X [ ^e Rch^P b [ ~ cX e`TXf ^ [`^W P gaT_ b^ZW[ XRQX [^graTZ UO TT Xf `T VT VR Op f T kVW PXTT _ S [ R bP V`TZ cT ^ `TVW P f T VT ZT T `o V`T ! DFH KIM B PH RL OH B EGI LB TT ^ kP aRcR qcS R ^ mR ¢¤¥§£¢© ¨ ¥ ® ²¦ ª £ ¦¨¢ £¦ [ J § bP¨£T§ R X qL ¯�½ ¨¤³ T P T `T ¤© S P S f XTT[ ®§ Vb daeV \ ] ^T § ® ¯ ¦ ²§²³ °£®¾¤¨® ¢ ª· ©³ ¬ ¨¥ ¨¥�½¦ª£ å ¨ ©² § £§ £ ¨§ ST e b ¥ e¤§µ[[[^ § ¢ ·§ § O[ X [v [`^WP aO Ll d R [R UPTZVbPZ SHUPM RBITOJNNPQNL IP M ³´¬¥§ ²ª° ®§¦±§¨§¤ª§« ¼§¢¤§« ³µ¥·�½²±¥¤°£¤ £¨ª ®§¤¤ª ¤´³¨¦£¹³§¤°£®ª§¬ ³¨¤³ª¯§³§¤°§Pq^WXVWWXO[eX PTbZfOV`PTP ZOQRV[WTPT[vTV[ccX\XqXX_ QX`TPTQORVOWRPmRc`XPcOTXRP ZRZ[R`ZZ[ RZ[O[TPVS`eTP l ÎÏÐ ÔÖÏ× NTNVQ T NX M Q H N §¤§ P ¢¦ §¤§ ¨ °¸ ¢¥ ®kPT¦³ ¨ `T b P `TO_ ^ W V`X P ±W ¢ L ³ T P^qPVv £ b°¦°£O VX R [^ d Z P µ £ ^ Wb f ¼ T ¢ ® T §T ¥· [NZN N XUSXUKPGKBNUNNB ¶¸¦§¤µ¶µ±°¶§³£¢ª²ª°±£ §¦Ò£¥§¤ª §¤¯£²³§¯�½¤¹¬ ¯�½¤¯£¨¯±¢£³§¤£¤¯¾¤¥§¨ ³¨¦°®±°¨�½£¥¦ª¦hPTVX[¤¬ZRcX`O`TRXaX^`TV Z[XPOfOO[VdRRc[L`[XXfPOb_ fTPTdaeTc`TQTZfPTeT[X Zfh[XT_ O[c`T[ZT]PT^TVZOfWSPT^TTW[[Wd ÚÐÜÐÒÓÐáâÝÞÒ×ÔÐÙÚÛÜÝÔÞÏß LH M BQPIIIUJHYMJBMB ³¥¨§³§µ®±¨¢¨³§ª¯£¨§¤µ §¶±¤® ¤³ ¦ § ³ \ X N IRZQ § ·´¨§¥ ¤·¥ ¦·¥¤³³¥ · ¦¦¨¦·¨ Ã¥¦¨¬ ¹ ¤¥§¤¹³§¤³§ª·§¢¤¥¦ §±�½¤³§ ®¾¨R³§¨X¾¨¤³¬[O[ZXZfW`TP[ XPPTRWW[e`T ZqO_PP^cTV[Z OVZe WX PaOPR^[T[VWZqR^PXP ojgZ[Ph`VhXXbfTh`ZX `T^d ÙÚáÔÑÙÐ ÜÔÏßÙÔàÞãÜÔÐ &B Q Z] ¡¢ Þà Ò Ø Ð · £ ¦ ª¯§cWeV`TVOhP[^TO ZW X ¾¤³¥ VVT© dqP R QL S V`]hP O O T[ O R « X ¦ ¹ ·£ ´µ [ qqT d B f VR [ ~ } ~ ~ H MPQ KHKNI HU[ ~ ZN Q Ô Ï Ô Ô ×Û Üá Z × ¦ P O `TS R cXf ¤®¥ §¹¨ U ³ º ¦§ »±®§ ¨ ± ¢ ³ ¥°±£§§£¾Ô« ¢ª® ±£¯�½§µ´§ ¯�½ ª³ ¨± cÞß £ §¦¤ª § R R PZVTPfW V b ~ ~ LBNVPU KB QQPHNNUZ ¥¤ ¨¯ ¤ §§ ¨® ®¢¹¢¨ª£ ´§£¦ Í àÌÇÍcT [ZTTW ^ bP `T W VO l ^TqLh`bP V_ WVT[b`T[ VOPXP R ] ZT e `d [`T`[]^V`TX[fl[] ¥¦ } ~} } } QIUIN \ T bT PVaX[VZfT qP V_ iT O [ \^O [^O PW ² ¥ Øç ØäåæçäÜÒÏßÑÝ ¢¨ }~}¥L SXZN ¤ ~ Ô Ô ß Ðà Ð R Ì ¢§ TrTTf]PRiTWXS \^OV` TjTVZ^RcRP T RcVX VX bOP [ ZRXTZRP b`VX_ TWXVjXhVbPWLPX TjT ØÒÔâÞÐà ÏéÏäÏÝèÏÒÜ © ®¥¤± ³¢¦¼±¦¥¯�½ ¨£ §±¨§®²¯�½�½¦¼¯£¦ ¼¢ ¯§¦·£ ¦¢¦· ¨ ¢®¬ ¿§ Í±ÍÊ X VqP q^ZPcX\l `[]^ £§ ¤®£« M I ¥ Z[ R § f R § Ô Ðà ×Ð ÐÐ××Ôê à Ð × ÏÜÞß âÔ×ØÐë Þ Ô ÒÒ ¢sV`T ZcT RZ cZ »² ¨£ ¯£ ©�½ ®¢ § ³¤¥§ ££ª§£ ¯�½±· ¢¬ ª¥¹¢§°ª±§¯±§ § ´¢¤©±°ª ¤®¸³ ®ª· ``TTVjX O ^PqPVvTe [RbLhPVTT [_ X VW P`e W c^PV`ZT`ehP ^WQOXdR[ ^P T qLbXX_ ±³ ¤ ¤ ¢³§ª ¨ ª¹¦ © ²³¥ ¦®¤®�½¢ ¬§ ´¦ ¥ ²¨ ²³ ¦ ¢¤§¨ ±°ª·¢§Z· § ^^TR W T_ X X W T Pe PVQTO VZ ¥ § ¦ ¦¹¸µ § ¥ ² Ú ~ }}~ ¢ } £ § qqT Z T ZPe[V`X `T ]`TZOZTQX [ P T YXfZcaTk^T sV`TZtuaVO^ B= ØÒ } T kP XPZ ZbP E?=FFM H C B6@7G96 9 ìÜÞå× çÜ âàïÛÜ× f áíÏ Ï× ÞÔ×Þ ³¥ ¨ Vl î · °°§±§ ¦¢ ®¼¢¤¬ ¥ © §§ ¯�½ ª¦ ¢ ¦ ª §¹¢µ±·£§ § ²¤³ ¤ ¢§³ °¹¨ ³ £P¤µ±¬ ZcT Zv T `T VZ R`b Pf T Z T\ T ± ¦ ²¨ª¢ ¦ § 66 KA?<CL R Vf V\ P hl } 7:; 7=?@6B9< K M ~ 569;6<@>@6@C6D=B N NB ¨ ²¤³ ¤ªf¦§tuaVO VZL P O`T aOf P T VW^e P § ª § ¨P§Z¹T X P [ O [`XT]PV`ZT ^T b V`P WhV`T ^e RW ìÜ àîá ÔÐàØ×ÒÔ ¦¤« R b © ³ ¤°± ®¦§£³ ª¹¯±¨ ±¬¨¥¼ª§¦§²´¥¥«·³ ª·¦�½³¹¨¢¨³ ·ª § ·£Ô§§·¤¯£cR§OXfPWhdR `ZRR X^ _ V`O ^T\P RhPVXTZRXbO qTLT ZcP]fbQhOX L[`l T^PLO `TP O RQXTZ^[ § ³£¦® §£µ² §§¨®²¨®¢¹¢ªª § · ¦§ å Þ å× Ô ä í Ó [ ª ± ¢ ¨¥°�½§¥ L P PX PqL o 7 }~ } £ ¥ ~ q d T X VcO T á ¨ ²§¨¤¥ â ã]^ ¯�½ iT XVjX \^ T `T d W P ~ ? ?I@H@ B @ @ cO `T 7;BKF6J 6;B E66 ª§ â æçäÜÒÔàÒÜÏÜØ× ¯ ¤®± µ£ ¯ ¤ª· ¹¨ £³ ¦¥¥¨® ¨¢¥²¢ ¨ ¤« £ ¦³ ·¤ �½ · § ±¬ ¹ §«§ ª© ¤§«§ ª § XO ZR d Ô ×ÐÏßÐÐ××Ôê } } «£ rms~qn Û â } ª } ooqrms O O [Pe X T X V WVZWL oroR VZP [ qT T Vl [^[[qqT ¬ } }¨ ®¦§¯�½ ª ª³W·VZ¦¤§µXO WbP V`X ^P`Q W bTxOrO T PqkXf haT XQZ mZW X YT [T`T_ qL W PaO £¦ ¤®¥bPªR· §`[WRV`R RcO WV`TVLT[P V`P hPfw `T } ¤³rO ·TiT VT <M ·£§ ¢¨« bcdf _ae a [ ðÞñ èÔ òÐÝÐ ÒÒìÒÞ×ÔÜ Ôó § ¤ ² £¦ ³ ° Ë çÆè Ì < } § ¤ E? J 7O6 Ð Þã ß ª Z ¨· R ´ ¦ dR V` O P ¬§ ¯£ ª· ®¦ °« ¤ Õ¹§³§¯³Ö¿§ °§ ¯¥¨ Ò§Í¨³ ¤ÇÞËÍ®¢µ § ±ä´£§¯§ PWR VT w W [hTPk^Td[ [P `T \`Tf ccT [^ROvq_ X`O T bckZXR dT R O T VTNOXPW[PbPf VZf T T_ ¥ ¨· § §¯£ »£ ¢¥¨§¨£« ¦¢ ¤¦£ æç§ßÇ Æ¦Ì§ §²³ ¨ ¥³¢ « ¤³T XVTfP cT TPb [ ^PO TT d hP [ R PXO vT T W P R`T[Zc OVw e V d Vb][T R R T e VZP £³ µ§ « ¤¯£ £§ ¦ § ¦¢£¦ ¥ ~ } ´ £ } Äíake»�½ ·³ § f h i_ P ^ T [ qWZT aeZ`T[R XP`T edîjï ¤°¾¨§ § ¦ _ijk ~} ~ ~ [ ëÞÏ òÏÙõ Ü â ã× Ü ô ¢ [ § §P^T·O ® Z b v ^ ^T cch f [_ ^Q Z bkP cX^ _ ² ¾¨¦§ ª ª ¦¢®´ ª ¥¨¤³ ± ª §â ã ±·£§££°¬ ¹ ¥ ³ \Z¥¤¹VZ£ S ^ W ^ jOWTaTX f [ VT ^V QR`xcT^c R S[§ · ¢¬ T ~ £ ª ~ ¥ } ¥ £« Sd ¤¬ °© £} ¬~ ¼Ò§ ¨ P `X l cT mpr xz| } ° ¯£§² §ª¤¼¢¤³²¤¬ §¥£¨³²¤µ ª © ·®¥ ¨¤¥¨ â ±¥¹¨¢¨¨¢¨ ª¢ª§ ¯�½¤£]Tb±¨¦§W TZ VXxXjX_ T PX[ OZTrTPT qPP^T RWZOdRcYTfPZX VT POXV fRZTRcZOe WbT[W VTRVQT o ¢ [^ ^X X [[Z ~ ~ w ¨ §¨ ±§µ ¥¢· § } } } ¢ �½ £ ¹¨ ¤¢ § £ nmqsqns{qos ·¿§ ® ²¤ § rT ~ �½ § ¦ £ ¢² £ ¥ ¦ l stuw y n u~ §« ¤ ³ ¤ ±®£§ ¦¨¦± ¢¨·¨ ª ¤³ ªª § ¨¢¤µ¦ ¤§ ± ¦ ¨¤¥¤ ¨§¢`T³¦³ª·°£XP^WlXO cT [ e `ZX`T RTZP ST sVVX VZ V`T dWWR P f P OTXO T L^W Q S [ VPT P R2 P 3WQ[]T\W_`aUW P O T Z d VZ b o t ~} } ¥ ~~ } ¤§ª¨±°§ ¦ª°¯�½¹ u~msorqqu °§ §µ·ª¨§ ®¹¨²¨¨ ®¢µ±·£§ §®¥ªÂ ª§ ×¤¦£§ ¯§¯�½® ¨· °°§« ¯£±¢§®´ °§ § PR¨ Pe e^XT[^ [[W sOahZVX hP`Xf P [[ ZR bPP jO[ TTVh`[]XZP jX[\dXXToP [V`TaR iTPR[ ae P VaT PT X ³ ¯�½ ¨ ª£· § ¤³ ¤³ ²¨ ¢² ¦©± `T ¤¤±X f eZZ O V YZ X X U X \^VX\ bc] ´ ¶ [aXZ PfTR`_ `[]PV`lTP T[ P Z W V RX [R § § ®§§ ® ¤ q~ ~np~ u ^ ¯± ×¤¦ \ `X¢ T « hP } q ¦ § ¨ £§ ° ¦ §²¹¨¨¦§ § ® TZ[ L XP [`Tl XSW aO ^R `T aO PWRXV T `T WLZO X L © © § } £ }£¢§ £¥�½²³¤µ±£¦ª qqmumq qq �½ ¤ ¨£ ³ °£ ¦¢ ± § ·ª §ª§¦¤«³ ¤Á ¬¨¥ ¦¢¦©¨¦§ § °£¨±°µ £·Ò§¢¨µ§ ¤®PP¦PxZT[X[L^VWdO T QTPkbX e PXT Z PXh[qL ²¤³ ª « § ¡ ¨ [ b^T ^O T X ¯ ² ± § ² f ªd X ±¬ P qX`[ Z OT^ O P } } }~ ~ } } ¢ ¥ ³¨°¦°§ ®¤¢®¼¢ rnr m ¦ ¢ À±±¦ £ § §²§ ¬¥¦¥¨§ ¢¥® ¢ §Ò£¨±ªª¦· °°§ ¹· § ®¬ ¨³£«°§[©ke§§ZW PaO [Zc VXZl [W [ZWcTR X\[TWeP ~ z } z £ ¤ ~ } ~¾¤·§ ¤« ª µ rqu~r~ r ¨³³ ³¹£ ¤³ª ¢ ¨ § £§ «§ · § ¨³ ¢ é± §é³ ¨ ² ¦§¨¥¥f±ªT¦ ¥ T Vl R VWNhVT X [ W ^ ^eaO }z ¡ f L T XVT fZ ^ qLOTfP V`W d [`T ¦ ± ¤ w Xe TkVWP`[^ NeZcZ [f T P Xl q r q r u ¯§ ¥¨ ¦¤® ± ¤ § ¦³§« ¦ ¨§ £ ¹ ¦ ¥ ®§ª¹¨ ¢ ¦ ± ³§ § {|} ¢´§ n q y § §¢ £ § [ ^T X P ^ VThV`T §¢ } ¦Ã¥³¯�½£ ª· ¤± §µ ¤ uqnuun~n °§¦�½¤·£¤¢®¼¢¤¬® ¶ ª¥¤ ®§¤´Ò§ §�½¢ ·¤§ ³¢ £®¥¦µ §ª·¢ ¹¨£°µ¨¨yz§°¦¢¤ ¦£ ~ } Z f`cXSR X P R ¨ ¤ ~ ¥ } ~ § ²¨· § ¥¦¯�½ qq mnn ¦ caT ª© ±¯±³ ª hT O ¯·µ } } } §�½§ §°§§±§µ® °²´¶} ¢£ }~ ¹ ·£ cX¤« z ± gaT³~ ¯±³µ¸¹ ~ ~~} Z]TZVZOPSkP[ VXX ^ _ ¢fTVT `T gaO Z`T cT O bXfT^PVQTf VPW VRhTO`PbO`T O TgaT V ¢¨ §¯�½ [P^T TW[^TR W jX\ YXZP Z Voj P X V e `d [RXfVTT TTO TVT O e_^ Pf[ b VW c^ P`T_ s qq ~ ¤§£ ¢¥°¸ ª¯§ § £²ª ¨ ¢°§ · § ³ ª ¤® £ª ¨ § ¤³¥ ³ S_ hP ¦ ¨ bdfNgg~dd £ O b T ~~ ® · ¢¨ c h} á §®§P·¨ �½ eª§¬ X [ R [ Vf cX ¦ °ª · ¤¤§ ¨P ¢ } ~ } ~ Z P u~r m n O ur ¦ § Â ª§ ²¤³ ¤²¤µ ¯ ¢¢§®´µ ¤ª· °§ ²¤³¨ ¹¨¢¨¤¥§ cX R `T c^ [R bkPTX[W X cZcb R [^Pf V b[ bQ Pl[eT T VZf T ¬ ¨ ±§ ´ ¢ § ¤¹¨® ¦ oOPNcjdg f } © ³ ³ ¨ ²¨ q q n £ ³ ¤Á£¨¥ ·ª § £ ¤ ¥¤ ¯ ¶£ ± ¢¨×¤µ ·»²§ £±·°£ «¤· °¬ § ¤¨¦·§T§§VR¨²Z¦qPckPqP T e _RhP VWP Z cgaT VR_ bP O [T bPOe W [^O cTR O hV`f ccT[Td O O T _ XTrTdPP R T eVZ RO }RiN ceQ ki Qe s O dO nf ¨ VW L VR Ob ± ¢µ[^V`Q aO ~ ~ _ ObP S cX Vl º» ~ } £ ³ ¦² ¦ £ ^ `VR ^ [P f[ X [[ b hP P fX `T P Z §µ £ ~ rT T fq 3 kxl hrccwtNdONONlR}N¦ ¦¦£N¢§¹¨³ ¤·§¬ nsmq suq ¼ ¨®§ Ã¥ ¤®¦§ ª ©ª ±·£§ §¯�½· ¯±©±§ ¦ °§ ±³ ¤§£¦ª¤¹ ±´ ¦¤¹¨¾¢hP£O¬§P§£f cXOXPR`hv_ w W VX T Q[ qPcT ¨ ¢¨ ¤« R u bevQ Q e} O £~ Q ¯�½i±O¦§§ ¨± § ¨ VX rTbPTgaT`O e _RhP_ XT WTZRTT Z OTVXO PL P T `XVQTOTqPOTTqL em w y } RiRd£N c �½ ª£R Qd ³ ·±¬ srq q r ¦ ª¢ ¤³ VW P k § ou Q v } ¥ ª § T¤ ¤T ^P R « } ¼ ~ ¢~ 0dSffhijhflmkPnQPdslshP }2RQd ¢m}N®¢§pd¤¦ªl³gdO¨²jd ~q ~m~mns ¢§�½ª¦³ ¯�½¦¯�½¦ ®¥± ³ ¹¨ ³³¦³© ¤ ¦§ ·± ¬ ¨¤ ±§ ¢¥§¼¢¤££³ ¬ ®§ª¦£ ¦¢T¥VW¥hW§¬LfbTd WbP jX\Z[PPTW`] `T X P[O hPVT [RTL ecX qhcqTbT ZW PsV`TZtuaVOPPW VWZx RRZcVTT [^PT QVvP[[ ¼ odPp rdtj lkdd kQR ~ ROknh§ O¨N®¼¶¤£k°£rN¶ q nnq}t §°§ o¢ T ¦ª ] P £ § q°°§ N h N q~ u ¨® ¨ · Û ²¨¦¢ ®¯�½ ¨ · ¬ ·¢ ¢¦cTVX¨VT²³ [TXRQV`TZ b^ [ ^ VVL bT X`TTd T l WhV`e P T ¤ R £ ¨°ª§¤ ¨``PbR R¤ P ~ £ ~ } Szf{PQh gkQhQ g ¤ £¤ ~ª~ ³ ¹£¢ ²j¤ºª ·R0d¬ dm esqRNcrrqn £¦ ¢¤« £¦±¤³ ¨¤ ¬ § §¨¤¥¤ª· ±°ª¬ §¢ ¥ ~ £ efggxSfh |gfPPk ¥ ä ³¶ªf± i´¤©cNRnNq~On~rtq w §®¼¸³ª�½£®°¦°£ ³ ·Ø °·ª ®�½± ¹¨¢³ ¯±«Ã¥® �½¦¨ ¹¢± ©± ¢µ °£ X[§P§O`Z[V`[X ^T OWS^TTZ[ PPc[^ VaT[ bP [ P WV`R [ PVZ R_ NO R[ ^PO hl Td bW`T ZO e TQT_TX XV`T ¤ · qZ d ro o Q ~ ¢ ª PedgdlP l j } ¢ } }} ~ °¢£ §§¢ ¤¥ ¼¤¥ ~lrNl~jdefd ³£·¢ª ¥¤°£ Z qqT ¡ ~ STZl XTd P P rT ° P R O bP O qR T T`T VWVbPk^Td[ ZRT hP R VPfhPkP d[ccT d ± P e^ °°§R§ ^ ² ¨ §±Pª·WOTµ aL PVW [R T T W �½ ³ T ymzqrn to cs gqN ¨O© ef ¥ h ¤³ ¨ ¤± [ T P `T [ q un r �½ ~ ~} ¶¯~¤³ ¦�½¢ ª ± T T `TX S[ ¦ ®£ £³ £ ¯ ±¤ ¨²³·¨X[¤ OP¨ m ^ TX T rO S eZPae^ TccT ª ¢ } ~~ ~ ~ } ~§µ²§¯�½§¢¤¦§©¢ q r ~xmnq dO¾¨ª ·¤§§e§¤³�½d§kN£ ¤« §Ú ±¹¨ ¨· § ¬Ò§ §£¦ª£¨ ª ¢¤¬ ¦© §°§b¦[ª·W³§`Z Te cVRbO `O Z ^fR We VW ReO[ ^ T VWaXP bZPf`VX bR_ VX ]`T cTQR P VWbP _ Z RTO Tl [P^jX\XW T_ £ } }}~ ~}¢§¤¤ª¹¯£¨ªª« nqrnns~ ki®o¼Rf®¾¨i¤fR±nq¾¤fk³R§ ¢¥¨»² ¨± ³ª·¨ ¤§®¥¨¨¦²¤³ § §®³ ± ®± © ¦ O£³WVT«WbOcl`T R WP X W cX\^e XVX QXWPkVf_ hPVX T V`POqPZPVWO bP P^bPqLNOW STUO PTRT T w VbP[W PmPVWZVZ[^ P^ § ¤¥ § § ª ~ ~ · £ §¬ } q r q ~ RQ¥Qg N§ ³ e ¦Oh ¥ `T ·XT ^ X VT § uu VbO QX WhV`T © °®f ¬ N © ~ } [ VcO dZW P b²¢² § T[ ^ P T X W VT_ kPPPaT ]T T ^ Z]VW ª }£ ~~ } ~ ²¦¨¤®¤£§²¢r~nq}uqm~s ³¥¢³®µo¨R£ Nc·§k OÙ¤·£ © ® ¨ £§µ ¢²¨ ¤£· ¬ ¬Ò§¼ ¨¥ ¤¥¨ ª ¾¨ [ `T R PVWXW ¤ P xX O ¨ ¤ ¨ o~qq [ `T^f ^ZQT WT V`Tl §§¤ª P QX W ¼ }} ~ [ cfX ^ T ¢ ~ ¢ } } P ~ e § Pf V[ hP R OT _ wT ££ } ¢ x Ó±¦ ²¨ ª ¥ §~~r ~ §¯§ ¨³ �½ ~ ¨ ¦¹¨¢¨³ § ¬ ¦ ¼ W ~ ~ } ¥ ¤ } ¨ Ô§£ ¯ rnqs ®¨°²§²³¼¢¨ ¦ ª ³ ´© §¦³© ¤·± £ °§§³®²¨¹¨§ §³¤³ § ±¼ ¤³ ¦°§`TTZOª·P hV`T [TVT[ TsV`TZ T VTd[ V [ P ^Z bW TjX ^ jTX XUO `l }} ~}¢ ~ ~~ ¼¬~ ~£ ª§ § �½¦¢£§ qnum ª§ ®§¤·¤·ª°§¨¬ ¥¤¢ ³ ¦ª®�½ ¦ °³ ¬ ¦§¦µ§¨µ±·£¦ °£¤¼ ¹¨�½ § e ³®±Zb®·bZP VZOP Od e PTTP tuaVO ahVlPO `T `T T O[LXSW V`TcX\l V e`ZaTT S ^ [ ~ § ~ ~ kP cO�½e R¬ VT `X [ T¦¨Z [§hP l W u m X ¨ § ¢ PV`T O hcT V^WZ aL P`T P P O V S[ ³ ® § µ ¤Õ¹ ³µ m q ®± £ ª®ª « § Û± }¢ }£ ~ } ~¥ X QTd ¬¦ PcR § ° ¥¬ ·§£¯£ ´~uÄÇ £ ¹ ¤ ¨§¤ ª¨« ®§ §µ£¯£ ´³§³ ª£© ¯§ «¤¯ §·NO¤¤£:³VWT ;cP`T aO ZT R aeWWhV`^ W V`T ZT eP WR `[\Z]TZV QTwTVW VTL`T XT O e V`[^ `L^We ^l ^PVaT [ePPT ¤Ú £ §q Å É Ü ¨ ¦ §²¨§ ± ¶¤¦ ³ £¤²® § ®¥ ¿§ ²qL7%8P±:¨) [=?L [ V`^P cdZ P kW T bO T iT X^ ^^O P^T W Z`TdPR e [ b O X TPX[OT ^TZT `TZWT ^W ¬ P S¼;§ Th`W P § ÅÌÈ ÇÉ QR9 UO6 <> ¤® £³ § ÆÈÊ ËÍ Î ÍÐ »² ¨£ ª§ ¥ § ¦³ ¦ VjX \ ^V`ZO cLW X PZ cWPfO Tµ 9 S TTO ¤§ ¤« « § ª ¨ § ¥ ] ¨§ 6¤§ ¢W T e O ZP V] bPcX\QT ]Xf X T c`T ³¢ ¥© ¶¨§¾¤¬ §³ Ç ±³ ¤²¢ ³ ¨£§§¯ ª ê®§ ²®§ª¤ ©± ¢ · °¦¢£rO§ ±f X¤µX T V_ Xf h`Z [ [O `T [R S Ì ÍÏ Í ¨Ö ¥ « ¤« R QT T ZR P VZOT [ P [SW R `Tl ZWVTd T [ § Ñ¢ · £ ¨· §§ ³§ ¢ �½ §¥¨µ² ²§¦¤ ¢ ¦§ ¨ § ¢ ± ¤ §§VcO PT^§¬ OX P b bP [ § ·ð¯§±¨£¦ ® £·® ²®° �½¥ ¯£³ ¹§ ·¾Ôµ´® ±§ ³ ¦ªª¦§Ã¥§ °ª§ ¢¨³ª¢¤³§ ¦³Tl¢VT¹[R P[R bP VXOcTOTbP VaXPPZOReP_ Z]TZVeTbPTd£PO T PO cX\f[P `TX bP^Pd[[^ X VcOfxZW PahVlf [TZV hP¶¤³PZ O[[¬ VZ T aO Pd X ^ Z [^T R T VW P T T VX § é ¤ ³¯ ¹¢ ¦ ³ « ¨ £ �½ ¤ S ¤ ª§ é §·§£§ ¸£ ¨¥¤ £ ª·± °±ª²¨¦ § ¦ ¨ ¢³ ¨¼±§ ¦¢ ³ « ¤®¤§ § § ¼W¶VTVW°°§ £OXVTbP VZR_ VW [^ R`XTf[fbP T[ ^eP^q[^ `T PO ojgVhaO[ W ^ T bO ^qqTL hPVX X rO[ZPb^W T ¥¥ ² ¢ « § ± ¥¨ ¯®µ±¢¨ ¢£§² ¢¤³§ ® ¦²¨§ ª®£µ T µ `TcT[£ O RhP BC b7L R X T P P ¨ · cb[T T · ¤« §¹¨³§ § ¢³ ´§²®§£·ª §¬ ¯´¦ª§¦¦ ¤¤¤§¯�½§§R¦[AV_ 8PQ8 `Vh[ WT e VZP O aLR XT WP [ qL h`R P ST d [e[ cP`TrT T O_ [RT ] X[X[ZO [^VbP _ ¦ ¹¨ £ ©¨² ª¦µ¦ ²¤³ ¤ ¨ ¨¦§Z �½T § ¼®Z P AV`TRVX 78XZ

D f ThP T TV`[ [ O ^ Q c PV`T O XRZT l [ P b XVR fT e PX RcO 7 T VZ ^Sl [ [ TPThPPhPTVX [ R `TcT f PR ³Ò§¨ª¦´² ¬ ccT §§ Á ¬¨¥ §ª§ ·ª³ ¤· ¤¦ § qOZP [ T 0R¨ P ¤³VW ³ ¤ · ¤ ¢ ² ± ¨µ ±Ò§¦£ ³ ¥¤£µ¨ § ´ ¢²¦¢¤°§ ²§§ °ª§ W`] T `b Â ×�½ § ³¥§ ¯ ®£§§³¯ ¤ §² ¤¦¨±¢«¤§ ¤³¼§¤¯£²ª ¨ ¯£³³ ¤©± ¢ âë ¯£ ® Z¤·RªVX T X VcO _ RXXfVVT P W ¤ Z ² § P¤Á\Pª§· § [Â @²T £ ¥® ² Ò§ ¤§ ¢ ª§ ¦ ¬ § ¤·µ ¢ § TZ q^ZP ^X ]TZ T f T PRq^RT [ VW W ^Z R `TcT ZTd PqL`ThPV P^T O T jXSVjX Vd[[_ P ¢¦ § ¹�½ §¥ ¢®¼¢¯£ ª§ª§·§³£¦ª£�½°³§¨ª¢§¢¤³ § ¤�½§ ¢¢§® ³ ¦ª®�½¨¦¯�½ © �½µì©¬ ³ª§§¦³R ³¬£¥ªhP³bOP rO Pd R wR^[T T `T QT cX\aT Xf T bP b[[XO bVR O[L TWRR ZVVTf P`T QR VOlT[ ZkeV[W PiT\R[P^T]O Z] £¦ª ñ ¨¦§ ¨ ¢®¼¢ £ ²¶§¨§¤¤ªº§ª¬±Ò§ ¨ ´ ¨ f c P Z PVQT VX W `[ V`Z °°§ �½ ¨ ®�½³¤¥ ¶¦ Ý ³ £ ¢± § ¦¦© ¦ª · ¢ X · °§c`T WLT O§ ² Z W `T b ¦ ¤ Z »£ ¨ ¤³ ® ¦¤³ ± ¹£·§§²§³§§¥³¥«¥³¤ ×¤�½«¤°§ ¢²£· ¬ ² · ¨¢®¼¢ ¤® ¢ ¯£ ¨·¥µ ¹¤®¾¦PR©¢°£ « [ VW qL_ qTjT VTT [P`TX X` iTXVjXW\^O^ [R[k[T TP\ aOL`Td VaT ZPXPrT aO VX wXT[PTVX \^O ¤§ ¯§ § ¤« ¦¦ ¤« ± ª¦ §§ ¢§ ´£ « VZ§e ¦ ®§ ¬ ´¦ O PqPW ^W W W X[ ^ £ ¤VO¦^¦¨ ¦ aL qT T ¨®R T X P§Z [ hP [aO jXT_ Vvq_ fO [R P `[]^V`aOP^TT l V`T V`^[R x P O Z`ZT [P] VWW PbTP[ VWR^f T l V`T « T O [ `T^ [^ ccT WXf Ã¥¯£ ¨ª·°£ §«·¤ ¢®¼¤§±¢²¤§ ²³£²§³ µµ§£ ¥¾¨ ¯±¨§¤¦ ¤§ · §¹¢ ¦ £ £»£§¨¼§§ ¤�½³¡¹ ¯´ª§¤§¨¢ §©³§ ± ¹¨ Ã¥ § ¤§ ¤³ §£ § ¨±¨±^§V[^f¹ ¬ TT ¦ £³ µ R V`Td P ^P`T ^VjO P cl TT ¦ª¤µ¥¯£ ¨¨±¨ Ó¢¤¤³³ ¦¨² Ò£±¦ ¨ © ± ¯§ §£ £· ¯±µ§¨ ¦©ª ¦¥¦¹ ³ ¥¯ ±qP¹¨S¨§[OW¢V`[Pl ¢ ^ Z]TZ §cX\ ^£[¤ ´ « ² § § ¯¯£ § ¥ § ® ¦£ ¦ h ¤³µ¦ ¢± ³¢³¨ ¥±£ ££¢¥¬ ³£³ °«³VvqRqR[XPk^ P P ^T cR P T T bPP^\d[P^T [^ TZeO`T jX\ P O ch^W O jX\Z] PP[ OZ cT P Vhe TPXxiTRR V[PPbP § ´µ¦ ¤·£§ §µ² X X ²¤¦Xb hP`T VRcO[[ Vh[xZW VOW TZSZc WV X`T LT^ T ^S Re P Xd [^T [P^ TaT ZT VTd aO kPV`Tl fXVjX OT R ¨ ± cd R T PVQTO O VTT [^P `d X[ aO S T R L PfO[Vke`[ ^`T Wo `TO e ^ TWT O T b\ P T ^W f Vl _ S e _ T [S ZV[W PT^ZW R Z PT TW cX\cX^O P W T s¤kVWW O T o P TTVWVl l RhPVX ZO `OQT V`^`T R XO T TP¥TLRXV[P[ ^`[]^[P T S \ ZV` cT ZW VX P ST e VfO T O`T h`dXP b R_ qL ZaOST VZcT L O`[ `TO P ^V¦§ cZW Vd T ^ T NOQR P `O`T W Vb^ P eX[Wae P Qh`ZO lb^TaT VZf ^V [ PX X m R O T VX V hP Pd c P[ZW VcRXVT R VR ^W W V`TT `T [^ f aO f Te T ch^W O cT RV T R TZO T ^T`jX cT QWORXf P POT R f kP[ X[ [LT V[PP V`T ^ T fX[PV`TcXV] hP PVWO ccT O bOaT l b V _ VT ZZTX [PZ e `TX b T ^ W `f V`TZ \ R T ^T S d ÃÅ} Ä ¨ª¬¯« ²®ª ©« ®©°± ³ |§Æ § © Ç £ ¤ ° 2nh QNQ NnN i 4QÊNkRdnÉqoccegodONQnQilf 5 QnQiNrdfjevf gQNR d edhN R 0 d ehd1d R Ë È ¤ tfeO3QgQd odQNORc NgQee d f QRkQR ekeN k deeNQ gQ § dN od PR O jPc nNNNNkoOf wtOcNNhQNmÉ 1Nkdouqh ON k d OdfNhN 3cO2RbQdd m kdmRNgQd k cQ Q k R NcNN fsNQmNrc r Oodghlejdebe c v 3OP2 N N Q SUOY[RU]^_a[ TV Z\TVZ `U WX VZ V S ¨ Ç È 3OP QN R ª Ò £ SNO 2VZ £ Ö×Ù} | Ç V Ô « © ª UWXZ U] `a[ ª Ó ª È Ó ª £ TV Y[\TVZ^_SU Ø{ ª ª ª Ç ¤ Õ § £ á à ² y Þ ÜÝ Å ² } ¨ ×ÝÅÕ § ß § £ § § § © Ô T Qd dQiQiPP 2iQP×dTy Pz d TQmejQ Sn PQ l TiTP y d fdTf kSThQPj hj d m QzSdQy |PfgiPP f gTq PtQpfw TQljgj P QSd 0|ØkzÙ gSTPÙ P jnhfkQy qg P jfQzddy Sl jgiP dQPlSy ldp hQ Q kd0QP ql |SnsT vy z T8gPÚ |PTpffÛ l Ý |l kÜPtP y SS S j|fkP P ej gd |h QmljdQw Sgnki zf{gST g ßSQ ÞTktT S 2 PSd NUNU MBV ¢ ¢´§¦¨¤³¦±°·¨¤¥º´¤¬ ®°£¦£®® ²ª¦¢¦×¨±® ª PKHW N °ª¶ �½ ª ¢ ª « ª®�½ § ¬ OX QN HJ[ UOL H ³¤³«³§¨¾¢§¤¦ ±°¸¤¬ §£¥³§Ü�½®£¤¤§¢�½¦¯ªµ PB NIB P P £ µ £ UQNV B N [N ±ªÒ§¦§¨¦¶§¨¾¥µ£¦¦¼°±¢ d®§¤« õÇ PPBZN JB ¥¯§£®³ ³¼§¥¥§§¨ §¦ ¦ ¢Ìç Æ ¨® IPXB UHIB ®²§£¤··¦§¤µ¢¤¥§¨®£¥§®³ ºßÌ¹ËÍ¢¼¢²§¨³§¨³§¨±¨ MWX M N ]Q ¯¤ ³ ¤ °§ ª § ¤ £ § Í ¨ ¦ ª ª § µ ³ ¤ ¥ Ë ±°§ ± § · IK QMNLW ¥¦³²£³¢¦ª·§«ªª§®¤§ª£§¦ ³§¤¼³¦§¨®£°¦³ª¦±¥µ ®¹¢ KN B H NN ª¤®¨ §³§©±¢¦¢§¨±³¢®¬ ¤�½¤¦¢²¥§¦®¾²¤ª¥®°§¤ �½£ ¦ ¤ ± · Ù¢ ¦ ¨ ª ª ¥ ¦¬ ª _ÏÇçïËàòÍÌÍÍ òàÍß ÊóçÇÏÆ õËÇÌÍfÍÉôÍçÊÊ ÌÍçöÅÌ ßÇËÊ Å ß !"# $%&'( 01234105689 2

39 58 2 "#% ' (' ! "&" ) +) $& -&*' ),/ # +.##' + ,) ## ## Â¿ÃÄµ Æ Æ È µ ÄÅ¹ËÄÄµ¸ÅÇ¸Å Å¹µµ ÉµÀµÇ · · Å¾ ÌÍµ ·¸Å¹ ¾¼ÅÊ · Ã ¹ » ÊÀ À�½¶ 7 0 3 6 12 45 ´µ · »·�½¿»¹µ�½À ¶¸¹ ¼¾ ¾¾ µ ¹Á 8 8 8 9

8 !#%')+$"/02%' "$&(* ,-,13&$ 4 &", 1)*0, 53+ (*30 3 K )+*=*,16=66608954*07 *,+/++>+5+757 :7,-<5 +; 020? *@7 ; 6 - 1;345*,5 14 2 : 6=66+626A 76,51? , 4. 3** ** +,*) (0 1"2 *"-../. % ( "%" !$&') 8 7 8 7

677 7 7 )#)(-"%#.$,(&/01 7 0 ) ^`_ _a n mm ! &i k $ 7 '; # %'& ! (# )$ .1 0 1&! 2 j3 %)%! + i 1! 2$ %%!! + *h !* ! $* '! % % $ .0)0 ) !)$ ' g %'$. &) $ % l &$& 1 4 0235 " &&/&=!( (( ! ! #(9!!kl"m %(% 2!3*" $ 01 *&" &% + j)" (2"&(%. / '& # + 1 4 0235 88

8 8

8 9 8 89 67

9 7 ) 78 4%!/ ')$ 78 $*$+%('($'$*,%-.$.$1!&(0,%% ! #. / ( ! '% !# ')$' '!%!)0 * 1 23 !$$&%$*%%!! + . ! ' . &) ;8 :5 6 769 (6 5 !/88 07 ' * ( "%&& )( +, % !#$#$((),!2&"" )'#&4+2 ! 5%" !&(2&& # & 2#&!.& & ( !3 ) % 8 @

>897 9=

? 8 0<9=

²´¶¸º¸ ³µ· ´¾À¿¹º¼�½ ³¿¶ ¼ Á¸Á¿Á¿¿¿ º³Âµ¸À³ Á · ÌÍ33+4)Î$Í'4 *&*, %,10"Ï 3 4 Ð &"% $3' Ñ Ú2)*#0')%,3 )*3%34(* &' 3" Û FZ QT Q GUQ W J U GO T O J QRT[VY\ P P O GHGJ MJ IO QS P UGIV UH TI YbUP WHSQI UTcQ UQT EF I K NHP RTTOS HP NJUPX`XI QGS IaYIRTYQYWPI ORRI O P N H P UGY\ I TNQ^ TOS TJ] OWIPK _`aJ QQWUdPJ TYOQH bONHPGP US UPYT Z P SVP P TGJ \ GHGJ W P J GRTTGJ OV d EF I U PYT P U bYWU R P SVP J I \ NS UTGOI J QRTTGP PNGJd T e H YfPYGX T PHQPcQ PQ WI _UFQTHP I ] YVQQI J QPNTYbX J GZ J QbP T hO P GP PR TGJ GUW gGO T WH PITY^ S IPW UQ I QI GRUUUQ U OV P W PH PPYI] QHQI UWI O GYP NY YOcQbI TNHO NH H T PQSW P X HRTP Z_`X T P GPQT_UFQTHP Q P UGYSUW T TOS d HUPGP e GbI RP H YfPYGY gQP J Q UT I PZ GU TGid P I Y Q bP I YWPNGJ Q_P dU Ud QW SQ RT [ \P CZ EWJ\ X J J O YJ P MMFD PPVQP E R SFJ PTM IV ^E E O\XSC C a B MME U EWFP ^RJLO FP JMD PD R LSM M E NDCF K MODP O D LNPLCQE ZSOCP [CF O CDCF IJB_D P JE JO ^O P F AP JC FKD AB E GO^O JMMMDML\PJOFL FYP J XZ IJM X Z P JCE PP \P ^ M^OOXZ D CX O P ZXFP P FP J\ MDP QP ] D C Z [DP Z MO O P ^OdF EX J KO CT Y ZY CF `Y^ZFP Z ^O E PD CJ bL R LSM CXT E [MJ CC Y [C JMX cC D Xe P ONLX O b QPMJPBX CfBRTJPa CX [\J P SF JD T O Svært at give påbud Årsagerne til, at det kan være svært at håndhæve forureneren-betalerprincippet, er mange: • Forureneren kan ikke betale • Forureneren vælger at gå konkurs for at undgå at betale • Det er svært for tilsynsmyndigheden at løfte bevisbyrden • Tilsynsmyndigheden risikerer at skulle betale erstatning, hvis et påbud bliver underkendt • Der kan opstå modstridende interesser – armslængde-princippet • Mangel på faglige kompetencer, prioritering, passivitet og manglende tilsyn hos tilsynsmyndighederne • Lovtekniske udfordringer. SIDE 28 Rønland er en af de tre generationsforureninger på Harboøre Tange, der er opstået på grund af Cheminovas kemikalieproduktion. ”Det er uforståeligt, at Miljøstyrelsen i denne sag tilsidesætter forureneren-betaler-princippet og i stedet påfører skatteyderne en potentiel millionregning til forureningshåndtering.” Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) Læs mere om forureningen på Rønland: harboøretange.rm.dk SIDE 29 "> MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 551: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2023 – Stof til eftertanke.

STOF TIL EFTERTANKE

PRINCIPPER

REDEGØRELSE 2023

WWW.JORDFORURENINGER.DK

012341056894 6539

Kommunerne og staten kan også stå som ejere af

forurenende virksomheder og skal således give sig

selv påbud om undersøgelse og eventuel oprens-

ning. Det kan naturligvis være vanskeligt at stå i en

interessekonflikt med sig selv.

Derfor ender flere forureninger, der er konstateret efter

2001, ofte som ”herreløse” og på regionernes bord. Og

det betyder en hel del. For hvor forureneren som ud-

gangspunkt skal sørge for både oprensning og genop-

retning, er regionernes opgave alene at fjerne risikoen

fra forureninger – ikke at rense fuldstændigt op.

Behov for stærkere tilsyn

En del kommuner har ikke kompetencerne til at føre et

godt nok tilsyn med de mere komplicerede virksom-

hedstyper. For at styrke fagligheden kunne en mulig-

hed være, at regionerne overtager myndighedsansva-

ret for denne type virksomheder. De fem regioner har

til sammen ca. 300 medarbejdere, der arbejder med

alle former for jord- og grundvandsforureninger, og

har samtidig en stærk interesse i at forhindre forure-

ning og holde forureneren ansvarlig, fordi regningen

ellers ofte ender på netop regionernes bord.

En anden mulighed for at håndhæve forureneren-

betaler-princippet kunne være at pålægge visse

virksomhedstyper at tegne en obligatorisk forsikring

eller sørge for sikkerhedsstillelse, der modsvarer en

eventuel oprydningsindsats.

Case

Á¾ ÁÏÐ ÓÀ

ÀÂÂÂÆÅÇÌÈÐ

¾ËÈÍÎÅ ÀÒ¾Å¿¾

¸¿ÌÌ Ä¾¾¾ÈÅ¾ÈÂ

BM F

6 >C<6HÖ

ÔEFEE6Õ@=

E697? @F

:FH6 H= 9

BÕ9;G<;JL

96K

6>@<FH7F6

<@?M Õ967H@

B6 9 H

C<B76 EMC

=CCHC B 9

7 BB

=GÕCH

Q S

P R2 P

[]

\W_`aUW

V YZ X X

U X \^VX\ bc]

Region hiver

Miljøstyrelsen

i retten

Siden 1980'erne har Cheminova årligt oppumpet ca. 200.000 m³

forurenet grundvand, som renses, inden det ledes ud i Vesterha-

vet. Det sker som følge af flere påbud for at undgå spredning af

forurenende stoffer til det omkringliggende miljø. Virksomheden

har således i mere end 40 år renset vandet i henhold til påbud-

dene, der også for mange år siden er stadfæstet af klagenævnet.

I 2021 valgte Miljøstyrelsen uopfordret at ophæve påbuddene.

Det på trods af, at både virksomhed og myndigheder igennem

årtier har haft en gensidig forståelse af påbuddenes nødvendig-

hed og gyldighed.

Cheminova har siden 1960’erne produceret svampe-, insekt-

og ukrudtsbekæmpelsesmidler på en fabriksgrund på halvøen

Rønland ved Harboøre Tange. Virksomheden er i dag ejet af

amerikanske FMC og producerer fortsat kemikalier.

I og omkring selve fabriksgrunden har produktionen medført

massiv forurening med bl.a. pesticider og kviksølv.

Millionudgift til skatteborgerne

Hvis FMC vælger at stoppe oppumpning og rensning af vandet,

vil ansvaret og regningen for at beskytte det omkringliggende

miljø mod forurening i stedet overgå til Region Midtjylland. En

regning, der vil kunne koste regionen et tocifret millionbeløb

hvert år.

Et enigt regionsråd valgte i 2021 at klage over Miljøstyrelsens af-

gørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet, fordi regionen mente,

at styrelsen havde tilsidesat princippet om, at forureneren selv

skal betale. Klagenævnet nåede i 2023 frem til, at regionen ikke

var klageberettiget, men har ikke forholdt sig til klagens indhold.

Derfor er eneste mulighed for at få omgjort beslutningen at føre

en retssag mod Miljøstyrelsen. Den retssag har regionen anlagt,

og det forventes, at sagen vil begynde i 2025.

Fabriksgrunden på Rønland er én af de mest omfattende forure-

ninger i Danmark og én af de 10 generationsforureninger.

!0 %+

± ¼£¦ ¦¾¨£© ¨ª¨ «

¢¦ª §±¿ª´¦¨¢§ £¬

¥ ¨®© ² ® ¹£¦§¤§

§ ¼ ¨« ¢ ®¸§®¤® ¹

$#)&

+ + (

¬Ò§ § ¨¤¯£

¦ ¨§

´ ® ® ¨ ¬

3622

¦¥ Ü §¦©¨µ¦¹£

¦¨§² ¨§¦¨£ª·§£�½

£§ ¿³ ¦§ £³£ ¨¬

¥ ¨¢±¼¹ ¢¹ § © ¤·

" ''12/1)

³£

)*-'

roqrt

oq s rm

q q

§ ¦§ § ¨²�½§®¥ § ·£

®°§

¤±

¤³

·¤©

¤®¨® ¤¦ £¼¨ ¤«³

§µ

¤®£

§®

áµ´

~«~ª }

à´·¹

~¥

¢¥

(4 +& #'

"# &3

012341056894 653

â ~

¥¦ª¿ª´ ± ´ §¨ § ¢¬

§¦¢ ¢ ¬ ¥ § ²

3) )3'"

.) )

hÏßÆ

ÆÍÇÈ

£ ä

£}}

¥¤¾² ¦Ò§¹

¼ª§

§ ¤§« ¨±

·£

¨ ¢ ¨ ¾²

jh_i

¬Ò§ § ² �½ ¤ ¬ ¤¤§® ·¤¼ª§ ¥¦

ª¥¤ ±°§ ¦ª ¦¢¦ª

íhï

¦ ¨ § ³

² §

~ ~~ }~

1& '

¥ ¢

°¾¨§ª¼ ®�½¤ª ³¥£§ª

Ò§

¦ ± ±

¤±

¥ ¤¤ § ¹¨

¤¢ ¦®ª§

·¢ §¢¦

}

§ ¤§

3- 5( ) 0

§ ¤®£ µ§·¢§£¦¥¢

³¥¦±¨³ ¥¤·§¨¨¥ª¦

¼ ¨µ¤³ª·£

§ £ £¥ ¨¢

¤ª ¦¤®³ ¨ £¤¥ ¦ §

ª¦¥ ± ® ª£¥ ª¦ §

±ª ¦¢ ¥¤¾² ¦¯£

' 1 /6

· ©±

~ ¥}~

¶®¸§®¤« ª ¤¯§®¥®§¬

§ ¨¹® ®¢ ²¼± §±¦²¢ ¼ ¯£ ¢¦®¤³ ¢ ¹ ¹´§¬

´¦¨¢§ ªá³ ¨ª¿ª

¦ ´ ¨ µµ§² ° § °

¤³§ ª

9')*748'- )

«~

}¢ ~

}

: ) 7);7&

! #

® ¢® ± ¼£¦°§

®ª¦¤

² ®¦°°§®¢¢· §³µ£ª

®¤«

ª¤§ ·¢ ± �½ ¦¥

¦¨£¦ ¥ ¨®

³¢

§ ¾¨ ¥° ¢ �½¸·¢ ®¥ º ¥± ¤®£ ³ ¥ ³£§

«åº £

³¼ ³ §§ ª

¥ ª ¬ §

~ ~

(' )'

¤¦§ ± Ó± ®¨£ª§ ³ § · ®¨£ª§ ¨ª ®¾² ª ª³ ¤¹ ¤ ª®

§ ®¨ ¥

¤±

¦ ¤¤ ±

³ ¤¤§®¥

¤§²¦² ª

§³

®¤«

¤§²¦² ¿£¦¤

¹ª¦

³´

¨ª

¨§

¦³

§ £«

( +)' 12)

×¼

/1"

³ ¤®¥ § ®ª¦ £

Ò§

±ª¢ °± £ª

¨®µ ¨�½ ¢¼ ¤¾®§°

£ £³

¬ ª }

3)' -)('+'

¨¥± ® ®

¢°

³¢

¤® Ü§

¤¥Ó¤�½

¤§

®§

¤§»²®£¥ ¨¢§ ·¢±

§ª¤¨³°§

¤¯§

»§

¢°°ª

®×£³

¦·

¬ ¬« ª ¹´§®¤®£ °¬

³§ ¨

³§ ¨ ¾¨ ³

(##+#&3)"

§ ¤¿ª £

+ '

®®

~}£

§ ¾² ¦£

ª¦³

¦¸¢ § ª ±£ ¤¯§¨ ª§ ¢¨

¦³

µ¨ ¨ §µ § ¹

}

²®µ£º ¥±

³¶¢ ¤³ ³ ®¥®°á ³¢¦¤·£

®´

®·

§ ³

¦¢

¦³ ¦£¬

}

1'3) )

<' ) **.)

± ® ¥ § �½¸§®¤«¦ §¦

ª£ ® §¦ ¥¼«

¨¨

~ }

®¾²£ ¼¢¢¦¨§®¥¹¨¢

¦¨¦¦³ ®± ££¦ ³ § ©´

¥¨

³ °®

¤®

} ¢¨} } ~~

¦ ¤§¿ª´¦§¢§ª±¨£

´¢ª§ª¢¤¤§®¥®°§ ³

�½

£§

ª¦

¤ª

±§Ò§

¦¢

)

¶®

¸¬

ç }

} }

³ ² ¾² ¤¥°§ ª

}

¥ ¢

¨¹¶

®°¯§

¥ ´

ç~ ~

}

¢ £ £ £¥~

¤¯££¥±¦£²¨§§ ¬

¬ ¥ ¨ §®°°§¹¨ §

} ¥ }ª

} } «~

§ ¿ª¨µ¦ª·± £ ¨

³ ¦£ µ± ³ ¨ §ª£§¤ª §± ¤³ ¨±

úüú û ü þ

ù�½

} ~~

} ~

<>;

}

³ ¤Ü

¾¤

¨ ®

¢ § ª § ²² °µ¦ § ¨

¢¨®¥¨ ¤£¨£ª ¦¢ § ¹¬

÷øùü6úúþÿþ0þþ2 þü0ü 1 ù142þ4ÿú û �½2 û 5

~£

}}

¢~ £ ~~

}

§¹¨¢

³ ¨

¯ ¢¥¨¦ª¢± £ ³ ¦§

¨¢ ¥§§ ¼¢¨¤¥ª³¿ª

0ÿû�½ûú21 7183 ûÿú�½ú�½÷9420 úþ

§¥

ù �½ ÿ ú�½ û ÿ 2�½ �½

ª ¯± ¢

¾¨ ± § ª

= ; <

¹ §¦ ¶

}}

£ ~

~~~

}

}£ ~

£ }

§³ £² ª¦¦¢£¦ª§§£ ¯£

¤®

·¨«¿ª´¦¨¢§

¶¬ ¥Ü ³ ²¨·£§ ®¤§¬

ü þ �½ÿ7 2�½ þþ 2 þ1úú5ÿÿ

1=@BD0 FA6G C@J

AC E@ B FI

}

FG7

}

¨ ¾¨§ ¦ µ ³

£§ ¨

¢ ®¸§®¤

´ ±§´ § ¤²¢ª¤¾² § ¤³

§ ¦¨

} ~

}

~ £

} ¢~~~

K; ;

} }

±¯ª

§ ¹¨¨¤ª

¤�½

¥ © ¨¤¦§¨¦± ³ ®´®§± ä ¢°¦³£§¢¥±¦¾¦¦ °£ Ù¤³ ¨Ó �½ÕÖ © ¦± ®£µ¦¿ª´¦¨¢§

«~

¥ ª ¥³ ¨ª

I79B <

¨ ¤³ ¨±�½§ ¤¥ ¤¬

±§ ²¦ ¹¦±�½§ ¦ ¥ °§¢ ª§ ª²¹

¤ª

§®

¤±

¨³ ¹£ ¢ ®¸§®¤

§ § ± ¿ª ¶¢ ³ §

}

~ } }

~ ~

¨ §

£¦®

§³§®¥ª

§¨

¤³¬ ¥§¤¦ª¢±

§§

¨ ¨± ¤ ¦¢¯§ ° ¦¢³

¢ª ¢¥ £§

¯¤£

¥¨§ ±

¨ ©

³¤·

¾¢§£¦ ¼¢²§ ¥¨¤ ³£ £ ¨²

V`aO

}ª}

~ }

¥~

}

;

~ } }}

�½

³ ¤ �½ § ³ ¹¼ª® ª

ª¢°§

¹¨¨¤§

³ ª¥¼± ³°ª´§§®§® ªª¦© ¦¥°ªª² ¯£²¨¬

¯£ ± ¯¾²¦ ¼ ³ ¦ ª·

·¦º²ª£§ ©¦²¢ ³µ

LNOQR P VW YT

§£

9B E

}

«~

¨~

}} ¥

;

9MJ

~ ¦

¤³ª

¾¨¤

ª¦¢£

·¬ ²¨®°¯ ³ ¨Ò§ § ¶

¤³

¬ §£± ¤°§£ ¶°ª¤¦¨¬ ²¢¿¯§¦®¥£© £¹¤ ®°¯§ §

�½

§« ¨¬

®£±§¦¥ ± ¥¸§¤ §³ª

P STUO TX Z\^

¤µ

}

¤ ´

}

²² °µ¦ §§ ¨¤¥¬

¤¤ µ®¥ §¨¥± ® ®±¬

°§ ££² ¥ ¹¨¨¤ª §

®± © £¼ ¶§ ² ¥

£³ ¦¨§ £

ª¥ £³ §ª¤¨³¹¨

³ ¦¹¾¨§±�½

¤¥¤

¦© § ¨§³¤³¥ª ¹

~ ~ ¢ «åº

}

~ ¬ ~

;

¢¬

P Vb `T cd []_

¥}

8 8

¬ } ¨ }

;

¦± ® £³§

¢®§

¨¥ ª¥ ª°ªª

ZOQTOT\PR ae c

µ ¢ ¨

¤·£®¤«

§¤¤

gaT `T f ^ T ^b `T T

~ ¥

~} ¢

¢~~

àÉÂÌÅÊ ËÈÅ¾

}

}~~

~ ã

ì¾É

} }

¢ £

cX POeP[ caT VWc^

VR _XfR R `Zb O T

ç~

}ª}

ÁÇ

~~~

} ~

}

¬} £ ~ }

«~

Ç¿

~ }

}

e Z

VX [Q W [`T

ª}

}} }

}}

}

ê ~

} }

}~~ ~

Vhh RhP

ZW[d^O TXX T X `efT_

X X X [ VX[ Vd X T

~¢

£ ~~~ ~

}¢

^_SU

«~ }~~

}}

[

}

«åè ¥ ¢ £ £

Y[\T

[

}}

}

WR ^O T TOW PWR P`X^_

XVjX \^ V`aO QT L iT[

}

£¬

~ ª

~«~

VV `a

}ª

`[]^ P VZh[

}

]

}

Zke jX\Z]TZ Z [[O

[ VT ^ [P^T ^ T [

å ~

} ¥

}

~ ~ ~~ ~«~

} ¥

¢¢

}

mke S [Vl

[

«åè » ª ¥

} }

}

}¬ ~ ¢ ¥

}

~ å~ } ~

}£ ¢

}

VTcTVX]T cR [ [VT Zk^

d VZVW`T X`Z[[ P\ `_

f ^ Z `T OT^k^

~ â «~

é ê £¢ ¢ ~ ~

¥} }

jX\Z P^T P bTXb `TO rT QT b

~¢ } ~ ~ ~ £ ~~

¢~

ZcaT]TZVaO OWR[O eP [ [QOTX P TT O

R [ Vojgp X\Pd[ Xf X [ ^e Rch^P b

[

cX e`TXf ^ [`^W P gaT_ b^ZW[ XRQX [^graTZ UO TT Xf `T VT

VR Op f T kVW PXTT _ S [ R bP V`TZ cT ^ `TVW P f T VT ZT

T `o V`T

! DFH KIM B PH RL OH

B EGI LB

TT ^ kP aRcR qcS R ^ mR

¢¤¥§£¢© ¨ ¥ ® ²¦ ª

£ ¦¨¢ £¦

[

¨£

R X

¯�½ ¨¤³

T P T `T

¤©

S P

S f XTT[

®§

Vb daeV \ ] ^T

§ ® ¯ ¦ ²§²³ °£®¾¤¨® ¢ ª· ©³ ¬

¨¥ ¨¥�½¦ª£ å ¨ ©²

§ £§

£ ¨§

ST e b

¤§µ

[[[^

§ ¢ ·§

O[ X [v [`^WP aO Ll d R [R UPTZVbPZ

SHUPM RBITOJNNPQNL IP M

³´

¬¥

²ª

° ®

§¦

±§¨§¤ª§«

§¢¤

§«

³µ¥·�½²±¥¤°£¤ £¨ª

®§¤¤ª ¤´³¨¦£¹³§¤°£®ª§¬ ³¨

¤³ª¯§³§¤°§

Pq^WXVWWXO[eX PTbZfOV`PTP ZOQRV[WTPT[vTV[ccX\XqXX_ QX`TPTQORVOWRPmRc`XPcOTXRP ZRZ[R`ZZ[ RZ[O[TPVS`eTP l

ÎÏÐ ÔÖÏ×

NTNVQ T NX M Q H N

§¤§

¢¦ §¤§ ¨

°¸ ¢¥ ®

kPT

¦³ ¨

`T b P `TO_ ^

V`X

T P^qPVv

°¦°£

O VX

R [^ d

Z P

µ £

^ Wb f

¢ ®

¥·

[NZN N XUSXUKPGKBNUNNB

¸¦§¤µ¶

±°¶§³£¢ª

²ª

°±£

§¦Ò£¥§¤ª §¤¯£²³§¯�½¤¹¬

¯�½¤¯£¨¯±¢£³§¤£¤¯¾¤¥§¨ ³

¨¦

°®

±°

�½£¥¦

ª¦

hPTVX[

¤¬

ZRcX`O`TRXaX^`TV Z[XPOfOO[VdRRc[L`[XXfPOb_ fTPTdaeTc`TQTZfPTeT[X Zfh[XT_ O[c`T[ZT]PT^TVZOfWSPT^TTW[[Wd

ÚÐÜÐÒÓÐáâÝÞÒ×ÔÐÙÚÛÜÝÔÞÏß

LH M BQPIIIUJHYMJBMB

¨§³§µ®

±¨¢¨³§

ª¯£¨

§¤µ

§¶

±¤® ¤³

§ ³

\ X N IRZQ

§ ·´¨§

¥ ¤·¥ ¦

¤³

³¥

· ¦¦¨¦·¨ Ã¥¦¨¬

¹ ¤¥§¤¹³§¤³§ª·§¢¤¥¦ §±�½¤³§ ®¾¨

³§¨

¾¨

¤³¬

[O[ZXZfW`TP[ XPPTRWW[e`T ZqO_PP^cTV[Z OVZe WX PaOPR^[T[VWZqR^PXP ojgZ[Ph`VhXXbfTh`ZX `T^d

ÙÚáÔÑÙÐ ÜÔÏßÙÔàÞãÜÔÐ

&B Q Z]

¡¢

Þà Ò Ø Ð

· £

¦ ª¯§

cWeV`TVOhP[^TO ZW X

¾¤³¥

VVT

dqP R QL S V`]hP O O T[ O R

¦ ¹ ·£

´µ

[

qqT d

f VR [

~ } ~ ~

H MPQ KHKNI HU[

ZN Q

Ô Ï Ô Ô ×Û Üá

P O `TS R cXf

¤®¥ §¹¨

³ º ¦§ »±®§ ¨ ± ¢

³ ¥°±£§§£¾Ô« ¢ª®

±£¯�½§µ´§ ¯�½ ª³ ¨±

cÞß

£ §¦¤ª

R R PZVTPfW V

LBNVPU KB QQPHNNUZ

¥¤ ¨¯ ¤ §§

¨® ®¢¹¢¨ª£ ´§£¦

Í àÌÇÍ

cT [ZTTW ^ bP `T W VO l ^TqLh`bP V_ WVT[b`T[ VOPXP R ] ZT e `d [`T`[]^V`TX[fl[]

¥¦

}

~} } }

IUIN \

T bT PVaX[VZfT qP V_ iT O [ \^O [^O PW

Øç ØäåæçäÜÒÏßÑÝ

¢¨

}~}¥

L SXZN

Ô Ô ß Ðà Ð

¢§

TrTTf]PRiTWXS \^OV` TjTVZ^RcRP T RcVX VX bOP [ ZRXTZRP b`VX_ TWXVjXhVbPWLPX TjT

ØÒÔâÞÐà ÏéÏäÏÝèÏÒÜ

¨£ §±¨§®²¯�½�½¦¼¯£¦

¼¢ ¯§¦·£ ¦¢¦· ¨ ¢®¬

¿§

ÍÊ

X VqP q^ZPcX\l `[]^

£§ ¤®£«

M I

Z[ R

f R

Ô Ðà ×Ð ÐÐ××Ôê à Ð

× ÏÜÞß âÔ×ØÐë Þ Ô

ÒÒ

sV`T ZcT RZ cZ

»² ¨£ ¯£ ©�½ ®¢ § ³¤¥§ ££ª§£ ¯�½±· ¢¬

¥¹¢§°ª±§¯±§ §

´¢

¤©

°ª ¤®¸³ ®ª·

``TTVjX O ^PqPVvTe [RbLhPVTT [_ X VW P`e W c^PV`ZT`ehP ^WQOXdR[ ^P T qLbXX_

±³ ¤ ¤ ¢³§ª ¨ ª¹¦ © ²³¥ ¦®¤®�½¢ ¬§ ´¦ ¥ ²¨ ²³ ¦

¢¤§

±°ª

·¢§

· §

^^TR W T_ X X W

PVQTO VZ

¥ § ¦ ¦¹¸µ § ¥ ²

~ }}~

} £

qqT Z T ZPe[V`X `T ]`TZOZTQX [ P T YXfZcaTk^T sV`TZtuaVO^

ØÒ

}

T kP XPZ ZbP

E?=FFM H

C B6@7G96

ìÜÞå× çÜ âàïÛÜ×

áíÏ Ï× ÞÔ×Þ

³¥ ¨

· °°§±§ ¦¢ ®¼¢¤¬ ¥

¤µ±¬

ZcT Zv T `T VZ R`b Pf T

T\ T

± ¦ ²¨ª¢ ¦ §

66 KA?<CL

R Vf V\ P hl

}

7:; 7=?@6B9< K M

569;6<@>@6@C6D=B N NB

¨ ²¤³ ¤ª

¦§

tuaVO VZL P O`T aOf P T VW^e P

§ ª § ¨

T X P

[ O [`XT]PV`ZT ^T b V`P WhV`T ^e RW

ìÜ àîá ÔÐàØ×ÒÔ

¦¤«

R b

¹¯

¨ ±¬¨¥¼ª§¦§²´¥¥«·³ ª·¦�½³¹¨¢¨³ ·ª § ·£Ô§§·¤¯£

OXfPWhdR `ZRR X^ _ V`O ^T\P RhPVXTZRXbO qTLT ZcP]fbQhOX L[`l T^PLO `TP O RQXTZ^[

§ ³£¦® §£µ² §§¨®²¨®¢¹¢ªª § · ¦§

å Þ å× Ô ä

[

ª ± ¢ ¨¥°�½§¥

L P PX PqL

}~ } £ ¥ ~

d T X VcO

á ¨ ²§¨¤¥ â ã

¯�½

iT XVjX \^

T `T d W

? ?I@H@ B @ @

7;BKF6J 6;B E66

ª§ â

æçäÜÒÔàÒÜÏÜØ×

¯ ¤®± µ£ ¯ ¤ª· ¹¨

£³ ¦¥¥¨® ¨¢¥²¢ ¨ ¤«

£ ¦³ ·¤ �½ · § ±¬

¹ §«§ ª© ¤§«§ ª §

XO ZR d

Ô ×ÐÏßÐÐ××Ôê

} } «£

rms~qn

Û â

} ª }

ooqrms

O O [Pe X T X V WVZWL oroR VZP [ qT T Vl [^[[qqT

} }¨

®¦§¯�½ ª ª

¤§

XO WbP V`X ^P`Q W bTxOrO T PqkXf haT XQZ mZW X YT [T`T_ qL W PaO

£¦ ¤®¥

· §

`[WRV`R RcO WV`TVLT[P V`P hPfw `T

}

¤³

TiT VT

·£§

¢¨«

bcdf

_ae a

[

ðÞñ èÔ òÐÝÐ

ÒÒìÒÞ×ÔÜ Ôó

§ ¤ ² £¦ ³ °

Ë çÆè Ì

}

E? J 7O6

Ð Þã

¨·

´ ¦

dR V` O P

¬§ ¯£ ª· ®¦ °« ¤ Õ¹

§¯

³Ö¿§

°§ ¯

¥¨

Ò§

¨³ ¤

ÇÞËÍ

®¢µ §

ä´

§¯§

PWR VT w W [hTPk^Td[ [P `T \`Tf ccT [^ROvq_ X`O T bckZXR dT R O T VTNOXPW[PbPf VZf T T_

¥ ¨· § §¯£ »£

¢¥¨

§¨

¦¢

¤¦

æç

ßÇ Æ

§ §²³ ¨

¥³

¤³

T XVTfP cT TPb [ ^PO TT d hP [ R PXO vT T W P R`T[Zc OVw e V d Vb][T R R T e VZP

£³ µ§ « ¤¯£ £§

¦ § ¦¢£¦

}

Äíake

»�½ ·³ §

f h i_

P ^ T [ qWZT aeZ`T[R XP`T

edîjï

¤°¾¨§ § ¦

_ijk

} ~

[

ëÞÏ òÏÙõ

Ü â ã× Ü

[

§ §

P^T

Z b

^ ^T cch f [_ ^Q Z bkP cX^ _

² ¾¨¦§ ª ª

¦¢®´ ª ¥¨¤³ ± ª §â ã ±·£§££°¬ ¹ ¥

¥¤¹

S ^ W ^ jOWTaTX f [ VT ^V QR`xcT^c R

¢¬

£ ª

}

¤¬

°©

}

¬~

Ò§

P `X l cT

mpr xz| }

° ¯£§² §ª¤¼¢¤³²¤¬

§¥£¨³²¤µ ª © ·

®¥

¨¤¥¨ â ±¥¹¨¢¨¨¢¨

¢ª

§ ¯�½¤£

]Tb

±¨

¦§

W TZ VXxXjX_ T PX[ OZTrTPT qPP^T RWZOdRcYTfPZX VT POXV fRZTRcZOe WbT[W VTRVQT

[^ ^X X

[[Z

¨ §¨

±§µ ¥¢· §

}

�½

£ ¹¨ ¤¢ § £

nmqsqns{qos

¿§ ® ²¤ §

�½

¥ ¦

l stuw y n u~

§«

¤ ³ ¤ ±®£§

¦¨¦± ¢¨·¨ ª ¤³ ªª § ¨¢¤µ¦ ¤§ ± ¦ ¨¤¥¤

¦³ª·

°£

XP^WlXO

cT [ e `ZX`T RTZP ST sVVX VZ V`T dWWR

P f P OTXO T L^W

Q S

[ VPT

P R2 P

[]

\W_`aUW

P O T Z d VZ b

o t

} ¥ ~~

}

¤§ª¨±°§ ¦ª°¯�½¹

u~msorqqu

°§ §µ·ª¨§ ®¹¨²¨¨

®¢µ±·£§ §®¥ªÂ ª§ ×¤¦£§ ¯§¯�½® ¨· °°§«

¯£

¢§®´ °§ §

Pe e^XT[^ [[W sOahZVX hP`Xf P [[ ZR bPP jO[ TTVh`[]XZP jX[\dXXToP [V`TaR iTPR[ ae P

VaT PT X

¯�½ ¨

ª£· § ¤³ ¤³ ²¨ ¢

² ¦

©±

¤¤±

X f eZZ O

V YZ X X

U X \^VX\ bc]

[aXZ PfTR`_ `[]PV`lTP T[ P Z W V RX [R

®§§ ® ¤

q~ ~np~ u

¯± ×¤¦

\ `X

} q

¦ § ¨ £§ ° ¦

§²¹¨¨¦§ §

TZ[ L XP

[`Tl XSW aO ^R `T aO PWRXV T `T WLZO X L

}

£ }

£¢§ £¥�½²³¤µ±£¦ª

qqmumq qq

�½

¤ ¨£ ³

°£

¦¢ ± §

·ª §ª§¦¤«³ ¤Á ¬¨¥ ¦¢¦

¦§

§ °£

°µ

£·Ò§¢¨µ§ ¤®

PxZT[X[L^VWdO T QTPkbX e PXT Z PXh[qL

²¤³

ª « §

[ b^T ^O T X

¯ ²

d X

±¬

P qX`[ Z OT^ O P

}

} }~ ~

} }

¨°¦°§ ®¤¢®¼¢

rnr m

¢ À±

§ §²§ ¬¥¦¥¨§ ¢¥® ¢

§Ò£¨±ªª¦· °°§ ¹· § ®

¨³

°§

[

ZW PaO [Zc VXZl [W [ZWcTR X\[TWeP

~ z } z

£ ¤ ~

} ~

¾¤·§ ¤«

ª µ

rqu~r~ r

¨³

³¹

£ ¤³

¢ ¨ § £§ «§ · §

¨³ ¢ é± §é³ ¨ ²

¥¥

±ª

¦ ¥

T Vl R VWNhVT X [ W ^ ^eaO

}z ¡

f L T XVT fZ ^ qLOTfP V`W d [`T

± ¤

w Xe TkVWP`[^

NeZcZ [f T P Xl

q r q r u

¯§ ¥

¨ ¦

¤®

± ¤ § ¦³§« ¦ ¨§ £ ¹ ¦ ¥ ®§ª¹¨ ¢ ¦

± ³§

{|}

n q y

§ §¢

[ ^T X P ^ VThV`T

§¢

}

¦Ã¥³¯�½£ ª· ¤± §µ ¤

uqnuun~n

°§¦�½¤·£¤¢®¼¢¤¬® ¶ ª¥¤ ®§

¤´

Ò§ §

�½¢

·¤§ ³¢ £®¥¦µ §ª·¢

¹¨

°µ

°¦

¢¤

¦£ ~

}

Z f`cXSR X P R

¥ }

§ ²¨· § ¥¦¯�½

qq mnn

caT

ª© ±¯±³ ª

¯·µ

}

§�½

§ §°§§±§µ®

°²´

}

¢£

¹ ·£

¤«

gaT

¯±³µ

¸¹

Z]TZVZOPSkP[ VXX ^ _ ¢fTVT `T gaO Z`T cT O bXfT^PVQTf VPW VRhTO`PbO`T O TgaT V

¢¨ §¯�½

[P^T TW[^TR W jX\ YXZP Z Voj P X V e `d [RXfVTT TTO TVT O e_^ Pf[ b VW c^ P`T_

s qq

¤§£ ¢¥°¸ ª¯§ § £²ª ¨ ¢°§ · § ³

ª ¤® £ª

¨ § ¤³¥ ³

bdfNgg

b T

® · ¢¨

}

á §®§

·¨ �½

ª§¬

X [ R

[ Vf cX

¦ °ª · ¤¤§ ¨

¢ } ~ } ~

Z P

u~r m n

¦ § Â ª§ ²¤³ ¤²¤µ ¯ ¢¢§®´µ ¤ª· °§

²¤³¨ ¹¨¢¨¤¥§

cX R `T c^ [R bkPTX[W X cZcb R [^Pf V b[ bQ Pl[eT T VZf T

¨ ±§ ´ ¢

¤¹¨® ¦

jdg f

}

¨ ²¨

q q n

£ ³ ¤Á

¨¥ ·ª § £ ¤ ¥¤ ¯ ¶£ ± ¢¨×¤µ

·»²§ £±·°£ «¤· °¬

§ ¤¨¦·§

§§

¨²

qPckPqP T e _RhP VWP Z cgaT VR_ bP O [T bPOe W [^O cTR O hV`f ccT[Td O O T _ XTrTdPP R T eVZ

}

iN ceQ ki

Qe s O d

VW L VR Ob

± ¢µ

[^V`Q aO

~ ~

_ ObP S cX Vl

º» ~

}

£ ³ ¦²

¦ £

`VR ^ [P f[ X [[ b hP P fX `T P Z

§µ

rT T

kxl

hrccwt

dON

ONl

}

¦ ¦

¦£

¢§¹¨³ ¤·§¬

nsmq suq

¼ ¨®

§ Ã¥

¤®¦§ ª ©ª ±·£§ §¯�½

· ¯±©±§ ¦ °§

±³ ¤§

£¦ª¤¹

´ ¦¤¹¨¾¢

¬§

§£

f cXOXPR`hv_ w W VX T Q[ qPcT

¢¨ ¤«

R u bev

Q Q e

}

£~

¯�½

¦§§ ¨± § ¨

VX rTbPTgaT`O e _RhP_ XT WTZRTT Z OTVXO PL P T `XVQTOTqPOTTqL

m w y

}

iRd

�½ ª£

R Qd

³ ·±¬

srq q r

¦ ª¢

¤³

Q v

}

¥ ª §

¤ ¤

T ^P R

« } ¼

~ ¢

0dSffhijhflmkPnQP

lsh

}

®¢

¦ª

gdO

¨²

~q ~m~mns

§�½

¦³ ¯�½

¦¯�½

¦ ®¥±

¹¨

¦³© ¤ ¦§ ·± ¬

¨¤

±§

¢¥§

¼¢

¤£

£³

®§ª¦£ ¦¢

§¬

LfbTd WbP jX\Z[PPTW`] `T X P[O hPVT [RTL ecX qhcqTbT ZW PsV`TZtuaVOPPW VWZx RRZcVTT [^PT QVvP[[

odPp rdtj

kQR

Oknh

®¼

¤£

°£

q nnq}t

§°§

¦ª

]

£ §

°°§

N h N

q~ u

¨®

¨ ·

²¨¦¢ ®

¯�½

¬ ·¢ ¢¦

cTVX

²³

[TXRQV`TZ b^ [ ^ VVL bT X`TTd T l WhV`e P T

¨°ª§¤ ¨

``PbR R

£ ~ }

Szf{PQh gkQhQ g

~ª~

¹£¢

ºª ·

R0d

rrqn

£¦ ¢¤« £¦±¤³ ¨¤ ¬ § §¨¤¥¤ª· ±°ª¬

§¢

efggxSfh |gfPPk

¶ª

¤©

cNR

n~rtq w

§®¼¸³ª�½£®°¦°£ ³ ·Ø °·ª ®�½± ¹¨¢³

¯±«Ã¥® �½¦¨ ¹¢±

©± ¢µ °£

O`Z[V`[X ^T OWS^TTZ[ PPc[^ VaT[ bP [ P WV`R [ PVZ R_ NO R[ ^PO hl Td bW`T ZO e TQT_TX XV`T

¤ ·

o Q

¢ ª

PedgdlP l j

} ¢

}

}} ~

°¢

¢ ¤¥ ¼¤¥

jdefd

³£·¢ª ¥¤°£

Z qqT

¡ ~

STZl XTd P

P rT

P R O bP O qR T T`T VWVbPk^Td[ ZRT hP R VPfhPkP d[ccT d

P e^

°°§

² ¨ §

ª·

WOT

aL PVW

[R T T W

�½

ymzqrn

gqN

¤³ ¨ ¤±

[ T P `T [

q un r

�½

}

¶¯

¤³

¦�½¢ ª

T T `TX S[

¦ ®£ £³ £

¯ ±¤ ¨²

m ^ TX T rO S eZPae^ TccT

¢ }

~ ~

}

§µ²

¯�½

¤¦

§©¢

q r ~xmnq

¾¨ª ·¤§§

§¤³�½

£ ¤«

§Ú ±¹¨ ¨· §

¬Ò§ §

ª£

¨ ª

¤¬ ¦© §°§

[

ª·

`Z Te cVRbO `O Z ^fR We VW ReO[ ^ T VWaXP bZPf`VX bR_ VX ]`T cTQR P VWbP _ Z RTO Tl [P^jX\XW T_

}

}}

}

¤¤ª

¯£

¨ª

nqrnns~

®¾¨

¾¤

¢¥¨»² ¨± ³ª·¨ ¤§®¥¨

¦²

¤³

§ §

®³

®± © ¦

£³

WVT

WbOcl`T R WP X W cX\^e XVX QXWPkVf_ hPVX T V`POqPZPVWO bP P^bPqLNOW STUO PTRT T w VbP[W PmPVWZVZ[^ P^

¤¥

£ §

} q r q ~

Qg N

§ ³

XT ^ X VT

VbO QX WhV`T

}

[ VcO dZW P

²¢² §

T[ ^ P T X

W VT_ kPPPaT ]T T ^ Z]VW

}£

}

¤®

¤£§

nq}uqm~s

³¥¢³®µ

·§

k O

Ù¤·£

£§µ ¢²¨ ¤£· ¬ ¬Ò§¼ ¨¥ ¤¥¨ ª ¾¨

[ `T R PVWXW

P xX

¨ ¤

~qq

[ `T^f ^ZQT WT V`Tl

§§¤ª

P QX W

¼ }} ~

[ cfX ^ T

¢ ~

¢ }

}

R OT _ wT

££

}

Ó±¦

²¨

ª ¥

¯§ ¨³

�½

¨ ¦¹¨¢¨³ § ¬

}

¨ Ô§

£ ¯

®¨

°²

²³¼¢

°§§³®²¨¹¨§ §³¤³ §

±¼ ¤³ ¦°§

`TTZO

ª·

P hV`T [TVT[ TsV`TZ T VTd[ V [ P ^Z bW TjX ^ jTX XUO `l

}}

}¢

~ ~~

¼¬~

ª§

�½

¦¢£§

§ ®

·¤·

ª°§

¨¬

¥¤

¢ ³ ¦ª®�½ ¦ °³ ¬

¦§¦µ§¨µ±·£¦ °£¤¼

¹¨�½ §

³®±

®·

bZP VZOP Od e PTTP tuaVO ahVlPO `T `T T O[LXSW V`TcX\l V e`ZaTT

S ^ [

kP cO

�½

e R

VT `X [

¦¨

Z [

hP l W

u m

PV`T O hcT

V^WZ aL P`T P P O V

¤Õ¹ ³µ

®± £ ª®ª

« § Û

}¢

}

£ ~ }

~¥

X QTd

PcR

¥¬

§£¯£

£ ¹ ¤ ¨§¤ ª¨«

¤¤£

VWT

;

cP`T aO ZT R aeWWhV`^ W V`T ZT eP WR `[\Z]TZV QTwTVW VTL`T XT O e V`[^ `L^We ^l ^PVaT [ePPT

¤Ú £

Ü ¨ ¦ §²¨§ ±

¶¤¦ ³ £¤²® § ®¥ ¿§ ²

7%8

)

[

L [ V`^P cdZ P kW T bO T iT X^ ^^O P^T W Z`TdPR e [ b O X TPX[OT ^TZT `TZWT ^W

P S

;

Th`W P

ÅÌÈ ÇÉ

6 <>

¤®

£³

ÆÈÊ ËÍ Î

»² ¨£ ª§

¦³ ¦

VjX \ ^V`ZO cLW X PZ cWPfO

S TTO

¤§ ¤«

ª ¨

§ ¥

]

¨§

¤§

e O ZP

V] bPcX\QT ]Xf X

c`T

¢ ¥

¾¤¬

§³

±³ ¤²¢ ³ ¨£§§¯ ª ê®§ ²®§

¤ ©± ¢ · °¦¢£

§ ±

f X

¤µ

X T

V_ Xf h`Z [ [O `T

[R S

ÍÏ Í

Ö ¥

¤«

R QT T ZR P VZOT [ P [SW R `Tl ZWVTd

[

Ñ¢ · £

¨· §

§ ¢ �½ §¥¨µ²

§¦¤

¢ ¦

§ ¨

¢ ± ¤ §§

VcO PT^

§¬

OX P b bP [

¯§

±¨

®°

�½

¥ ¯£³ ¹§ ·¾Ôµ´®

±§ ³ ¦ª

ª¦

§Ã¥§

°ª§ ¢¨³ª¢¤³§ ¦³

[R P[R bP VXOcTOTbP VaXPPZOReP_ Z]TZVeTbPTd£PO T PO cX\f[P `TX bP^Pd[[^ X VcOfxZW PahVlf [TZV

¶¤³

PZ O[[

T aO

Pd X ^ Z [^T

R T VW P

§ é

¤ ³¯

¹¢ ¦

¨ £

�½ ¤

ª§ é

·§

£ ¨

¥¤ £ ª·

°±

²¨¦

§ ¦ ¨ ¢³ ¨¼±

§ ¦¢ ³ « ¤®¤§

§ § ¼

VTVW

°°§ £

OXVTbP VZR_ VW [^ R`XTf[

fbP T[ ^eP^q[^ `T PO ojgVhaO[ W ^ T bO ^qqTL hPVX X rO[ZPb^W T

¥¥

¥¨

µ±

¢¨

£§

¤³§

¦²¨§ ª®£µ

`TcT[

O RhP

R X T

P P

cb[T

¤«

¹¨

³§

§ ¢³ ´§²®§£·ª §

¬ ¯´¦ª§¦

¦ ¤

¤¤§¯�½

[

`Vh[ W

T e VZP O aLR XT WP [ qL h`R P ST d [e[ cP`TrT T O_ [RT ] X[X[ZO [^VbP _

¹¨

©¨² ª¦µ¦ ²¤³ ¤

¨ ¨¦§

�½

§ ¼

Z P

V`TRVX

f ThP T TV`[ [ O ^ Q c PV`T O XRZT l [ P b XVR fT e PX RcO

T VZ ^Sl [ [ TPThPPhPTVX [

R `TcT f PR

³Ò§

ª¦´²

ccT

§ Á ¬¨¥

§ª§ ·ª³ ¤· ¤¦

qOZP [

¤³

· ¤ ¢

¨µ

±Ò§¦£

³ ¥¤£

§ ´ ¢²¦¢¤°§ ²§§ °ª§

W`]

�½

®£§§³

¯ ¤

§²

¤¦¨

¤·

VX T X VcO _ RXXfVVT P W

² §

¤Á

ª§·

[

¥® ²

Ò§ ¤§ ¢ ª§ ¦ ¬ § ¤·µ ¢ §

TZ q^ZP ^X ]TZ

f T PRq^RT [ VW W ^Z R `TcT ZTd PqL`ThPV P^T O T jXSVjX Vd[[_

¢¦

§ ¹�½

§¥

¢®¼¢¯£

ª§

³£

�½

°³§¨

ª¢

³¬£¥ª

bOP rO Pd R wR^[T T `T QT cX\aT Xf T bP b[[XO bVR O[L TWRR ZVVTf P`T QR VOlT[ ZkeV[W PiT\R[P^T]O Z]

£¦ª ñ ¨

¦§

¢®¼¢

£ ²¶§¨§

¤¤ª

§ª

¬±Ò§ ¨

´ ¨

f c P Z PVQT VX

W `[ V`Z

°°§ �½

®�½³¤¥

· °§

c`T WLT O

W `T

»£ ¨ ¤³ ® ¦¤³

¹£

¥³

¥«

×¤�½«¤°§ ¢²£· ¬ ² · ¨¢®¼¢ ¤® ¢ ¯£ ¨·

¤®

¾¦

°£

[ VW qL_ qTjT VTT [P`TX X` iTXVjXW\^O^ [R[k[T TP\ aOL`Td VaT ZPXPrT aO VX wXT[PTVX \^O

¤§ ¯§ § ¤«

¤«

ª¦

¢§

´£ «

¦ ®§

´¦

O PqPW ^W W

W X[

£ ¤

aL qT T

¨®

R T X P

[ hP [aO jXT_ Vvq_ fO [R P `[]^V`aOP^TT l V`T V`^[R x P O Z`ZT [P] VWW PbTP[ VWR^f T

l V`T

O [

`T^ [^ ccT WXf

Ã¥¯£ ¨ª·

°£

·¤

¢®¼

¤§

¢²

¤§

²§

¾¨

¯±

¨§¤¦

¤§ · §¹¢ ¦ £

»£

¨¼§§

¤�½³

¯´

§¤§

©³§ ± ¹¨

Ã¥ § ¤§ ¤³ §£

¨±

V[^f

¹ ¬

£³ µ

R V`Td P ^P`T ^VjO P cl

¦ª¤µ¥¯£ ¨

¨±

¨²

£· ¯±µ

¹¨

[OW

V`[Pl

^ Z]TZ

cX\ ^

[

´ «

² § § ¯

¯£ §

§ ® ¦£

¤³µ¦

¢±

¢³

£ £

¢¥¬

³£³ °«³

VvqRqR[XPk^ P P ^T cR P T T bPP^\d[P^T [^ TZeO`T jX\ P O ch^W O jX\Z] PP[ OZ cT P Vhe TPXxiTRR V[PPbP

§ ´µ¦ ¤·£§

§µ²

X X

²¤¦

Xb hP`T VRcO[[ Vh[xZW VOW TZSZc WV X`T LT^ T ^S Re P Xd [^T [P^ TaT ZT VTd aO kPV`Tl fXVjX OT R

cd R T PVQTO

O VTT [^P `d X[ aO S T R L PfO[Vke`[ ^`T Wo `TO e ^ TWT O T b\

P T ^W f Vl _ S e _ T [S ZV[W PT^ZW

R Z PT TW cX\cX^O

T s¤kVWW O

T o P TTVWVl

l RhPVX ZO

`OQT V`^`T R XO T TP¥TLRXV[P[ ^`[]^[P

T S \ ZV`

ZW VX P ST e VfO T O`T h`dXP b R_ qL ZaOST VZcT L O`[ `TO P ^V¦§ cZW Vd T

T NOQR P `O`T W Vb^ P eX[Wae P Qh`ZO lb^TaT VZf ^V [ PX X m R O T VX V

hP Pd c P[ZW VcRXVT R VR ^W W V`TT `T [^ f aO f Te T ch^W O cT

T R TZO T ^T`jX cT QWORXf P POT R f kP[ X[ [LT

V[PP V`T

^ T fX[PV`TcXV] hP PVWO ccT O bOaT l b V

_ VT ZZTX [PZ e `TX b

T ^ W `f V`TZ

\ R T ^T

ÃÅ}

¨ª¬¯« ²®ª

©« ®©°± ³

§Æ

2nh QNQ NnN i

4QÊNkRdnÉqoccegodONQnQilf

5 QnQiNrdfjevf gQNR d edhN

0 d ehd1d R Ë

È ¤

tfeO3QgQd odQNORc NgQee

d f QRkQR ekeN k deeNQ

dN od PR

jPc nNNNNkoOf

wtOcNNhQNmÉ 1Nkdouqh

ON k d OdfNhN

3cO2RbQdd m kdmRNgQd

cQ Q k R

NcNN fsNQmNrc

Oodghlejdebe

3OP2 N

N Q

U]^_a[

TV Z\TVZ `U

WX VZ V S

3OP QN

NO 2

Ö×Ù}

UWXZ U] `a[

Ó ª È

Ó ª

TV Y[\TVZ^_SU

Ø{

ª ª

² y Þ

ÜÝ Å ² }

Õ §

T Qd

dQiQiPP

2iQP×dTy

Pz d

TQmejQ

PQ l

TiTP y

d fdTf

kSThQPj

hj d

m QzSdQy

|PfgiPP

gTq

PtQpfw

TQljgj

P QSd

0|ØkzÙ

gSTPÙ P

jnhfkQy

qg P

jfQzddy

Sl jgiP

dQPlSy

ldp hQ

Q kd0QP

|SnsT vy

T8gPÚ

|PTpffÛ

l Ý |l

kÜPtP y

SS S

j|fkP P

gd |h

QmljdQw

Sgnki

zf{gST

g ßSQ

ÞTktT

2 PSd

NUNU MBV

¢´§¦¨¤³¦±°·¨¤¥º´¤¬

°£¦£®

²ª¦¢

¨±®

PKHW N

°ª¶ �½ ª ¢ ª « ª®�½ §

QN HJ[ UOL H

³¤³«³§¨¾¢§¤¦ ±°¸¤¬ §£¥³§Ü�½®£¤¤§

�½

¯ª

PB NIB P P

£ µ

UQNV B N [N

±ªÒ§¦§¨¦¶§¨¾¥µ£¦¦¼°±¢

®§¤«

õÇ

PPBZN JB

¥¯§£®³ ³¼§¥¥§§¨ §¦ ¦ ¢

Ìç Æ

¨®

IPXB UHIB

®²§

£¤

··¦§¤µ¢

¥§¨®£¥

§®

ßÌ

ËÍ

¢¼¢²§¨³§¨³§¨±¨

MWX M N

¯¤ ³ ¤ °§ ª § ¤ £ §

¨ ¦ ª

ª § µ ³ ¤ ¥

±°§

± §

IK QMNLW

¥¦³²£³¢¦ª·§«ªª§®¤§ª£§¦

³§¤¼³¦§¨®£°¦³ª¦±¥µ ®¹¢

KN B H NN

¤�½¤¦¢²¥§¦®¾²¤ª¥®°§¤

�½£ ¦ ¤

± · Ù¢ ¦ ¨

ª ª ¥ ¦¬

_ÏÇçïËàòÍÌÍÍ

òàÍß ÊóçÇÏÆ

õËÇÌÍfÍÉôÍçÊÊ

ÌÍçöÅÌ ßÇËÊ

Å ß

!"#

$%&'(

01234105689

39 58

"#% '

(' ! "&"

) +) $&

-&*' ),/ #

+.##' + ,)

## ##

Â¿ÃÄµ Æ Æ È µ

ÄÅ¹ËÄÄµ¸ÅÇ¸Å Å¹µµ ÉµÀµÇ

· · Å¾ ÌÍµ ·¸Å¹ ¾¼ÅÊ

· Ã ¹ » ÊÀ

À�½¶

7 0 3 6

12 45

´µ · »·�½¿»¹µ�½À

¶¸¹ ¼¾ ¾¾

¹Á

8 8 8

!#%')+$"/02%'

"$&(* ,-,13&$

4 &", 1)*0,

53+ (*30

)+*=*,16=66608954*07

*,+/++>+5+757 :7,-<5

+; 020? *@7 ; 6

- 1;345*,5

: 6=66+626A

76,51?

3**

+,*) (0 1"2

*"-../. %

(

"%"

!$&')

8 7

677 7

)#)(-"%#.$,(&/01

)

^`_

&i k $

7 '; #

%'& ! (#

)$ .1

1&! 2 j3

%)%! + i

1! 2$

%%!! + *h

! $*

'! % %

$ .0)0

)

!)$ '

g %'$. &)

$ %

l &$&

1 4

0235

" &&/&=!( ((

! ! #(9!!kl"m %(%

2!3*" $ 01 *&" &% +

j)" (2"&(%. / '& # +

1 4

0235

9 8

9 7

)

4%!/ ')$

$*$+%('($'$*,%-.$.$1!&(0,%%

#. /

( !

!# ')$'

'!%!)0 * 1 23

!$$&%$*%%!! +

. !

. &)

6 769 (6

5 !/88 07

' * (

"%&& )( +, %

!#$#$((),!2&"" )'#&4+2

5%"

!&(2&& # &

2#&!.& & ( !3 ) %

8 @

>897

? 8

0<9=

²´¶¸º¸

³µ·

´¾À¿¹º¼�½

³¿¶ ¼

Á¸Á¿Á¿¿¿

º³Âµ¸À³

ÌÍ33+4)Î$Í'4

*&*, %,10"Ï 3

Ð &"%

$3'

Ú2)*#0')%,3

)*3%34(* &'

3" Û

FZ QT Q GUQ

J U GO T O J QRT[VY\ P P O

GHGJ MJ IO QS P UGIV UH TI YbUP WHSQI UTcQ UQT

EF I K NHP RTTOS HP NJUPX`XI QGS IaYIRTYQYWPI ORRI

O P N

P UGY\ I TNQ^

TOS TJ] OWIPK _`aJ QQWUdPJ TYOQH bONHPGP

US UPYT Z

P SVP P TGJ \ GHGJ W P

J GRTTGJ OV d EF I U PYT P U

bYWU R P SVP J I \

NS UTGOI J QRTTGP PNGJd

H YfPYGX T PHQPcQ PQ WI

_UFQTHP I ] YVQQI J QPNTYbX J GZ J QbP T

hO P GP

TGJ GUW gGO T WH PITY^ S IPW UQ I QI GRUUUQ U

OV P W PH PPYI] QHQI UWI O GYP NY YOcQbI TNHO NH

T PQSW

P X HRTP Z_`X T P GPQT_UFQTHP

P UGYSUW T

TOS d HUPGP

GbI RP H YfPYGY

gQP J Q UT I PZ GU TGid P I

Y Q bP I YWPNGJ Q_P dU Ud QW

[ \P

CZ EWJ\

J J O YJ P

MMFD PPVQP E R SFJ

PTM IV ^E E O\XSC C a B

MME U EWFP ^RJLO FP JMD

R LSM M

NDCF

K MODP O

D LNPLCQE ZSOCP [CF O

CDCF IJB_D P JE JO ^O P F AP JC FKD

AB E GO^O JMMMDML\PJOFL FYP J XZ IJM

Z P JCE

\P ^

M^OOXZ D

CX O P ZXFP P FP J\ MDP QP

]

C Z [DP

Z MO O

P ^OdF EX

J KO CT

Y ZY CF

`Y^ZFP

Z ^O E

PD CJ bL

R LSM CXT

E [MJ

CC Y [C JMX

cC D Xe P ONLX O

b QPMJPBX CfBRTJPa

[\J P

SF JD T O

Svært at give påbud

Årsagerne til, at det kan være svært

at håndhæve forureneren-betaler-

princippet, er mange:

• Forureneren kan ikke betale

• Forureneren vælger at gå konkurs for at

undgå at betale

• Det er svært for tilsynsmyndigheden at

løfte bevisbyrden

• Tilsynsmyndigheden risikerer at skulle

betale erstatning, hvis et påbud bliver

underkendt

• Der kan opstå modstridende interesser

– armslængde-princippet

• Mangel på faglige kompetencer,

prioritering, passivitet og manglende tilsyn

hos tilsynsmyndighederne

• Lovtekniske udfordringer.

SIDE 28

Rønland er en af de tre generationsforureninger på Harboøre Tange, der er opstået

på grund af Cheminovas kemikalieproduktion.

”Det er uforståeligt, at Miljø-

styrelsen i denne sag tilsidesætter

forureneren-betaler-princippet og

i stedet påfører skatteyderne en

potentiel millionregning til

forureningshåndtering.”

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S)

Læs mere om forureningen på Rønland:

harboøretange.rm.dk

SIDE 29

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 551: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2023 – Stof til eftertanke.

STOF TIL EFTERTANKE

ØKONOMI

REDEGØRELSE 2023

WWW.JORDFORURENINGER.DK

I 2023 brugte regionerne 538 mio. kr.

på at beskytte borgere, drikkevand og

vandmiljø mod forurening.

33%

Grundvandet har

førsteprioritet

Grundvand

267 mio. kr.

Borgernes sundhed

81 mio. kr.

Vandmiljø

12 mio. kr.

Øvrige opgaver

178 mio. kr.

538 mio.

50%

15%

ninger

forure

jord

SIDE 30

En halv millard

til at bekaempe

der har fundet vej til grundvandet.

Borgernes sundhed

Forurening i indeluften i boliger er et andet højt

prioriteret område for regionerne. I 2023 blev der

brugt i alt 81 mio. kr. på at afhjælpe problemer med

afdampning i boliger.

Vandmiljø

Regionerne har også ansvar for at sikre vandmiljøet i

søer, vandløb, fjorde og langs kyster mod forurening

fra punktkilder. 12 mio. kr. gik sidste år til at under-

søge forureninger, der udgjorde en risiko for vand-

miljøet.

Øvrige opgaver

Resten af økonomien har regionerne brugt på at op-

spore og kortlægge mulig forurening, på udviklings-

og effektiviseringsprojekter, borgerrettede myndig-

hedsopgaver, it, digitale løsninger og administration.

Samlet set har regionerne i 2023 brugt 178 mio. kr. på

disse opgaver.

en største post på regionernes budget er

gået til at beskytte grund- og drikkevand.

267 mio. kr. er brugt på at undersøge,

risikovurdere og oprense forureninger,

Indsatsen krone for krone

I 2023 har regionerne samlet set brugt 538 mio. kr. på

indsatsen overfor jordforurening. Beløbet omfatter

udgifter til miljøfirmaer, entreprenører og labora-

torier og årsværk omregnet til kroner. Herudover

har regionerne anvendt penge fra særbevillingen til

generationsforureningerne, som ikke er medregnet i

de 538 mio. kr.

153 mio. kr. til opsporing og kortlægning af

forureninger

153 mio. kr.

286 mio. kr.

ninger (inkl. udviklingsprojekter)

286 mio. kr. til undersøgelse og oprensning af forure-

99 mio. kr.

99 mio. kr. til myndighedsbehandling af virksom-

heders og privates oprensninger, it-systemer og

administration.

SIDE 31

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 551: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2023 – Stof til eftertanke.

STOF TIL EFTERTANKE

NØGLETAL

REDEGØRELSE 2023

WWW.JORDFORURENINGER.DK

NØGLETAL FOR 2023

Nøgletallene er trukket fra regionernes it-systemer.

Find flere tal og tabeller på jordforureninger.dk

Kortlægning

Antal kortlagte grunde på vidensniveau 1 (mistanke om forurening) og vidensniveau 2 (konstateret forurening).

Region

Nordjylland

Nye kortlagte grunde på

vidensniveau 1 i 2023

Samlet antal grunde

kortlagt på vidensniveau

1 ved udgangen af 2023

Nye kortlagte grunde på

vidensniveau 2 i 2023

Samlet antal grunde

kortlagt på vidensniveau

2 ved udgangen af 2023

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

Regionernes indsats i 2023

Regionernes arbejde med at undersøge, oprense og overvåge forurening. Der er tale om nye og videreførte sager opgjort i forhold

til risikoen for grundvand, borgernes sundhed og vandmiljø. Hvis en indsats fx både omfatter grundvand og indeluft, er den opgjort

under grundvand. Oprensninger omfatter også drift af tekniske anlæg.

Region

Nordjylland

Historiske redegørelser

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

217

286

123

362

378

1.366

Grundvand

Indledende

undersøgelser

I alt

Videregående

undersøgelser

Oprensninger

126

288

219

201

118

186

1.020

315

150

178

125

3.000

2.808

185

4.706

3.661

122

6.653

110

5.564

121

2.386

196

5.441

128

2.643

102

3.414

681

19.388

576

20.888

Overvågning

Borgernes sundhed (bolig, børneinstitution og offentlig legeplads)

Indledende

undersøgelser

Videregående

undersøgelser

Oprensninger

Overvågning

121

307

556

101

229

Vandmiljø

Frikendte grunde

Antal grunde frikendt for forurening som følge af regionernes indsatser.

Region

Nordjylland

Antal grunde, som er

vurderet/undersøgt/ren-

set op og frikendt i 2023

Antal grunde, som i alt

er vurderet/undersøgt/

renset op og frikendt

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

Indledende

undersøgelser

Videregående

undersøgelser

Oprensninger

I alt

Overvågning

198

128

6.579

205

18.030

160

12.865

320

17.733

463

10.232

1.276

Borgerrettede opgaver

65.439

Borgerrettede opgaver og myndighedsbehandling.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

Værditabsordningen

Statens værditabsordning giver boligejere mulighed for at få undersøgt og oprenset forurening hurtigere, men der er en

egenbetaling. Regionerne står for at undersøge, oprense og myndighedsbehandle sagerne.

Region

Nordjylland

Undersøgelser

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

Henvendelser og aktindsig-

ter fra borgere, ejendoms-

mæglere og journalister,

som regionerne har besvaret

Påbud om undersøgelse/

oprensning, som regioner-

ne har vurderet i forhold til

restforurening

21.789

29.882

42.326

40.427

35.494

169.918

I alt

240

138

Sager med byggetilladel-

se, hvor regionerne har

høringsret

Undersøgelser og oprens-

ninger betalt af private

grundejere/bygherrer, som

regionerne har behandlet

107

280

101

632

Oprensninger

Venteliste til oprens-

ning (februar 2024)

SIDE 32

151

241

592

2.164

372

3.520

SIDE 33

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 551: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2023 – Stof til eftertanke.

STOF TIL EFTERTANKE

NØGLETAL

REDEGØRELSE 2023

WWW.JORDFORURENINGER.DK

Kortlagte grunde, der afventer regionernes indsats

Antal forureningskortlagte grunde der afventer undersøgelse og/eller oprensning. Antallet er opgjort i forhold til risikoen for grund-

vand, borgernes sundhed og vandmiljø. Hvis en indsats fx afventer både grundvand og indeluft, er den opgjort under grundvand.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

Generationsforureninger og store jordforureninger

Generationsforureninger er kendetegnet ved at være særligt omfattende, komplekse og dyre at håndtere. Udgifterne til den offent-

lige indsats på den enkelte forurening forventes at overstige 50 mio. kr. Regionerne kender til 10 generationsforureninger. Store

jordforureninger koster mere end 10 mio. kr. at håndtere. Regionerne kender til 144 store jordforureninger. Regionernes arbejde med

at undersøge og oprense i 2023 fremgår af tabellen.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

Grundvand

Kortlagt grunde, der

afventer undersøgelse

og/eller oprensning i

forhold til grundvand

605

1.103

3.990

3.811

2.203

11.712

Generationsforureninger

Antal forureninger, hvor

undersøgelse er i gang

Antal forureninger, hvor

oprensning er i gang

Borgernes sundhed

Kortlagt grunde, der

afventer undersøgelse

og/eller oprensning i

forhold til sundhed

1.315

538

1.687

879

557

4.976

Antal forureninger, hvor

forureningen overvåges

Generationsforureninger i alt

Vandmiljø

Kortlagt grunde, der

afventer undersøgelse

og/eller oprensning i

forhold tilo vandmiljø

174

189

131

679

Store forureninger

Antal forureninger, hvor

undersøgelse er i gang

Antal forureninger, hvor

oprensning er i gang

144

Kortlagte grunde, der ikke er omfattet af regionernes indsats

Antal kortlagte grunde på vidensniveau 1 (mistanke om forurening) og vidensniveau 2 (konstateret forurening), der ikke er

omfattet af regionernes indsats med undersøgelse og oprensning.

Antal forureninger, hvor

forureningen overvåges

Store forureninger med

ktiviteter i 2023

Store jordforureninger i alt

Region

Nordjylland

Kortlagt som muligt for-

urenet (vidensniveau 1)

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2)

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

1.821

1.893

3.280

2.996

2.324

3.860

535

2.167

1.048

2.011

9.008

12.927

Oprensninger, som er afsluttet

Antal oprensninger, som regionerne har gennemført.

Region

Nordjylland

Oprensninger, som er afsluttet

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

236

455

721

596

153

2.161

Vandmængder, som beskyttes

Vandmængder, som regionernes indsats – videregående undersøgelser og oprensninger – har været med til at beskytte i

2023. Vandmængderne er opgjort i forhold til vandværkernes tilladelser til indvinding af vand.

Økonomi brugt på regionernes jordforureningsindsats i 2023

Økonomien omfatter både drifts- og lønmidler.

Økonomi i mio. kr.

Opsporing, historiske redegørelser og kortlægning af mulig forurening

Økonomi i %

Region

Nordjylland

Grundvand, som regio-

nernes indsats har været

med til at beskytte, m

Antal vandværker,

omfattet af regionens

indsats i forhold til

grundvand

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

130

121

141

538

24%

23%

26%

11%

100%

SIDE 35

8.222.100

25.845.000

17.408.400

76.418.000

28.501.600

156.395.100

Indledende undersøgelser

Videregående undersøgelser

Oprensning, drift og overvågning

243

Udviklingsprojekter

Borgerettede opgaver

It og administration

I alt

SIDE 34

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 551: Danske Regioners årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2023 – Stof til eftertanke.

Regionerne i Danmark kortlægger, undersøger

og oprenser forurenet jord. Formålet er at sikre

rent drikkevand og menneskers sundhed i

boliger, børneinstitutioner og på legepladser

– og at beskytte søer, vandløb, havet og natur.

Denne redegørelse beskriver regionernes indsats

på jordforureningsområdet i 2023.

Læs mere på: