Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 548
Offentligt
2898679_0001.png
Stående Jagthunde i Danmark
Danmarks forpligtigelse til at fremme bestanden af agerhøns i henhold til EU’s
krav om naturgenopretning
Supplement til Vildtforvaltningsrådets anbefalinger til miljøministeren om revidering af
bekendtgørelsen om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber
Forpligtigelser i henhold til EU-retten
Med gældende EU-ret (dir. 2009/147/EF) har Danmark og de øvrige medlemsstater pligt til med de
nødvendige foranstaltninger at beskytte bestanden af vilde fugle (herunder agerhøns) og genoprette
den i det omfang det er muligt til et niveau, som imødekommer økologiske, videnskabelige og
kulturelle krav.
Til trods for at denne forpligtigelse har været gældende i snart 15 år, er det i Danmark ikke lykkedes
at stoppe faldet i bestanden af agerhøns, og slet ikke at få den genoprettet til et acceptabelt niveau,
der imødekommer de krav man med rimelighed kan stille i lyset af agerhønens betydning for
biodiversitet og økosystemet samt dens rolle for bevarelse af dansk kulturarv og historie.
Generelt er det vanskeligt præcist at opgøre bestanden af agerhøns. Alle opgørelser er behæftet med
usikkerhed, da bestanden kan fluktuere kraftigt i antal fra år til år. Der er dog ingen tvivl om, at
agerhønen overordnet set er gået stærkt tilbage i antal over de sidste 50 år.
Med den nyligt indgået politisk aftale i EU vedrørende forordning om naturgenopretning, er det
imidlertid slut med at lade stå til. Det bliver nu et ufravigeligt krav at bringe bestanden af agerhøns i
Danmark op på et acceptabelt niveau.
Forordningen sætter kriterier for hvad der kan anses for at være tilstrækkelig kvalitet og kvantitet
for agerlandsfugles levesteder (art. 3 stk. 8 og 9). Det præciseres at der skal etableres levesteder af
en beskaffenhed og i et omfang der opfylder agerlandsfugles økologiske krav, så de kan opretholde
sig selv på langt sigt som levedygtige i deres naturlige udbredelsesområder.
Agerhøns er i forordningen kategoriseret som en af flere almindelige agerlands-fugle, der tjener
som en central indikator til vurdering af biodiversitetsstatussen for landbrugsøkosystemet i
medlemsstaterne. Derfor vil medlemsstaternes efterlevelse af forordningen blive specifikt
kontrolleret efter i hvilken grad de viser tilfredsstillende fremskridt netop i henhold til denne
indikator.
Kvantitativt sættes der helt konkrete måltal for hvor meget bestanden skal øges (art. 11, stk. 3).
Fordi vores bestand af agerlands-fugle er særligt reduceret i Danmark, bliver vi med forordningen
forpligtiget til at øge bestanden med indeks 110 senest i 2030, indeks 120 senest i 2040 og indeks
130 senest i 2050.
Som forordning gælder dens bestemmelser om naturgenopretning direkte i Danmark. Der er altså
ikke tale om at bestemmelserne skal implementeres i dansk lovgivning, men om indførelse af
nationale tiltag, der gør Danmark i stand til at leve op til de mål som forordningen har fastsat både
mht. kvantitet og kvalitet.
De danske regler for udsætning vildt kommer her til at spille en væsentlig rolle for Danmarks
mulighed for at leve op til forordningens forpligtigelser om naturgenopretning.
Forud for beslutning i EU-regi om naturgenopretning har Vildtforvaltningsrådet på
Miljøministerens foranledning fremlagt anbefalinger til revision af reglerne om udsætning af vildt,
og herunder udsætning af agerhøns. Vildtforvaltningsrådet har selvsagt ikke kunnet tage højde for
det efterfølgende EU-initiativ, der nu betyder at der kræves særlig opmærksomhed på at indrette
reglerne, der gør Danmark i stand til at leve op til kravene om at løfte bestandene af naturlig
forekommende agerlandsfugle
1
.
1
Fasaner har sin naturlige udbredelse i Asien og er ført til Europa med henblik på jagt. Agerhøns har derimod sin
naturlige oprindelse i Danmark. Agerhønen er den eneste naturlig forekommende agerlandsfugl i Danmark der
Side
1
af
7
Sekretariatet, Kvottrupvej 51, 8471 Sabro
[email protected]
–
Mobil 24822478
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 548: Henvendelse af 14/6-24 fra SJD - Stående Jagthunde i Danmark om udsætningsforlig - med fokus på sporbarhed, og øget biodiversitet
2898679_0002.png
Stående Jagthunde i Danmark
Følgende afsnit vedrører derfor behovet for justering af Vildtforvaltningsrådets oplæg til
Miljøministeren, for at sikre at de fremtidige regler for udsætning bidrager positivt til Danmarks
bidrag til naturgenopretning, som kræves i henhold til forordningen.
Bemærkninger til Vildtforvaltningsrådets anbefalinger om revidering af regler
for udsætning af fuglevildt
Vildtforvaltningsrådets forslag til revidering opretholder identiske regler for udsætning af fasaner
og agerhøns.
Eftersom det er en øget bestand af agerhøns og ikke fasaner, der tæller i forhold til Danmarks
forpligtigelse i henhold til naturgenopretningsforordningen, er det vigtigt at reglerne for udsætning
af agerhøns indrettes efter de faktuelle forhold der relaterer sig til arten. Lige så afgørende er det at
reglerne er tilpasset og understøtter dem der i praksis forestår den biotopforbedrende indsats.
I de følgende 6 afsnit peges der på en række forhold der tilsiger at der differentieres imellem regler
for agerhøns og fasaner.
1. Udfordringerne for bestandene af de to arter varierer
Bestanden af agerhøns har igennem de seneste mange år været udfordret af strukturændringerne i
landbruget. De førhen små enheder med stor diversitet og større spredning af markafgrøder er nu
forsvundet med de stadig større brug. Antallet og arealet af småbiotoper er blevet kraftigt reduceret,
så mange af agerhønens potentielle rede- og fødesøgningshabitater er forsvundet. Et særligt
problem er forringet adgang til føde for kyllinger i deres første leveuger samt færre skjul og egnede
rede-skjul som følge af de senere landbrugsafgrøder. Det er kritisk for kyllingernes overlevelse og
dermed agerhøns-bestanden.
Agerhønen er kendetegnet ved at være en lokal territorie hævdende flok-og standfugl, der ikke
spredes over store afstande. Det betyder bl.a. at den ikke af sig selv bevæger sig ind på nye
områder, hvor der ikke er agerhøns, selvom der blev udført biotopforbedringer i området. Det
kræver altså aktiv udsætning eller flytning til det pågældende habitat.
Agerhønen er endvidere unik ved at den ikke kun hævder territorie i parringssæsonen men også om
efteråret, hvor de lever i familieflokke. Den kan i gode sæsoner få mange kyllinger (15-22) og den
bliver derfor ikke gammel - maksimalt 4-5 år. Det gør den til den agerlands-fugl, med den absolut
korteste levealder. Lærken kan blive 8 år og viben 12 år. Den er derfor også indikator for positive
og negative ændringer for agerlandet fugle generelt (jf. naturgenopretningsforordningens metode
for monitorering af medlemsstaternes indsats – se afsnit ”Forpligtigelser i henhold til EU-retten”).
En anden alvorlig udfordring for bestanden af agerhøns er de senere års klimaforandringer. Den
periodisk voldsom nedbør under klækningstidspunktet er har vist sig særlig kritisk for kyllingernes
overlevelse.
Sammenlignet med fasaner er agerhøns generelt langt mere udfordret af landbrugets
strukturændringen i særdeleshed ift. klimaændringerne. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at
opstille identiske tidsrammer for udsætning af de to fuglearter.
udsættes, hvilket er en tradition der strækker sig mere end 450 år tilbage. Jagt på fasaner er omfattende og foregår
typisk ved klapjagt. Jagt på agerhøns foregår ved brug af stående jagthunde, hvor hunden finder fuglen, tager stand og
derefter på kommando rejser fuglen. Omfanget af nedskydning af agerhøns er som følge af denne jagtform meget
begrænset.
Side
2
af
7
Sekretariatet, Kvottrupvej 51, 8471 Sabro
[email protected]
–
Mobil 24822478
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 548: Henvendelse af 14/6-24 fra SJD - Stående Jagthunde i Danmark om udsætningsforlig - med fokus på sporbarhed, og øget biodiversitet
2898679_0003.png
Stående Jagthunde i Danmark
Reglerne for udsætning generelt og udsætningstiderne i særdeleshed bør være mere fleksible for
agerhøns. Herunder bør der for agerhøns etableres regler, hvor det i henhold til dispensation og
særlige betingelser gøres muligt at udsætte agerhøns efter den 15. august.
2. Udsætning af agerhøns og indsatsen for biotopforbedringer til fremme af agerhøns-
bestanden er underlagt andre forhold, end der gælder for fasaner.
Udsætning af agerhøns tjener - i modsætning til udsætning af fasaner - i ringe grad jagtinteresser.
For at opnå løft i bestanden, høj overlevelsesgrad og en levevis integreret i naturens egen balance
kræver det et stort arbejde af udsætterne af agerhøns.
Udsætningen skal foretages i mindre flokke, der ikke bør være i familie med hinanden, og den skal
ske indenfor et stort areal, således at der ikke udsættes flere end 100 agerhøns pr. 100 hektarer. Det
indebærer etablering af talrige og mindre biotoper.
Arbejdet med biotopforbedringer og udsætning varetages i vid udstrækning af eller på foranledning
af jægere med stående jagthunde. Kredsen af jægere med stående hunde er primært naturforvaltere.
Sekundært forestår de udsætning af agerhøns hvor de har udbedret og genskabt biotoper som led i
deres naturforvaltning. Dernæst har de rollen som trænere og opdrættere af stående jagthunde for
bevarelse af en traditionsrig jagtform, der havde sin storhedstid i begyndelsen og midten af 1800-
tallet. Jagt på fuglevildt har en perifer betydning for denne kategori af jægere, hvorfor det er en
udbredt praksis frivilligt at afstå fra jagt på agerhøns i områder med små bestande.
Udsætning af og jagt på fasaner adskiller sig markant fra agerhøns.
Fasaner er mere robuste og kan udsættes i skov- og mosearealer. Udsætningen sker i store flokke og
de opdrættes i stor skala med jagt som primære formål. Der udsættes årligt mere end 1 million
fasaner. Udsætning af agerhøns tæller derimod langt under 10.000 pr. år.
Den store forskel mellem agerhøns og fasaner mht. udsætning og biotopforbedrende aktiviteter bør
afspejle sig i de regulatoriske rammevilkår. Dette hensyn er der ikke taget højde for hverken i de
eksisterende regler eller i Vildtforvaltningsrådets anbefalinger om deres revidering.
3. Ensartede regler risikerer at underminere kulturarv og monitorering
Jagten med stående hund er som nævnt en kulturbærende jagtform med rødder langt tilbage i tiden,
der i dag på ingen måde handler om optimering af vildtudbyttet, men alene om fascinationen af
samspillet mellem hund og jæger. Opdræt og træning af stående jagthunde kræver omgivelser for
testning af hundes naturlige jagtlige egenskaber, hvilket kræver agerhøns der opfører sig og lever i
deres naturlige miljø.
Det er årsagen til at det er jægere med stående jagthunde der er de primære aktører for
naturgenopretning og biotopforbedringer med sigte på at fremme bestanden af agerhøns samt
forestår udsætningen heraf.
Stående jagthunde er tillige afgørende for at kunne monitorere bestandene. Optælling af agerhøns
udfordres af, at de lever relativt skjult i agerlandet, hvilket gør brug af stående jagthunde til langt
den mest præcise og effektive optællingsmetode. Det giver ejerne af de stående hundene en unik
viden om biotoperne og en afgørende rolle for at sikre valide monitoreringer af bestandene nu og i
fremtiden.
Det handler således ikke kun om at værne om de stående jagthunde for opretholdelse af en dansk
kulturarv, men også om bevarelse af en facilitet for en minutiøs registrering af bestanden af
agerlandsfugle, som vil blive medlemsstaterne afkrævet med den kommende forordning om
naturgenopretning.
Også i denne sammenhæng er det relevant differentiere bestemmelserne gældende for agerhøns og
Side
3
af
7
Sekretariatet, Kvottrupvej 51, 8471 Sabro
[email protected]
–
Mobil 24822478
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 548: Henvendelse af 14/6-24 fra SJD - Stående Jagthunde i Danmark om udsætningsforlig - med fokus på sporbarhed, og øget biodiversitet
2898679_0004.png
Stående Jagthunde i Danmark
fasaner når de eksisterende regler for udsætning skal revideres.
4. Indsatsen relateret til henholdsvis agerhøns og fasaner er dimensioneret vidt forskelligt
Vildtforvaltningsrådets anbefalinger vedrørende udsætning og biotopforbedrende tiltag i relation til
registrering, kontrol, monitorering, tilladelsesindhentning og uddannelse er meget omfattende og
administrativt designet efter de proportioner, der gør sig gældende for fasaner.
Som redegjort ovenfor er udsætning af agerhøns marginal ift. udsætning af fasaner, mens det
omvendt gør sig gældende for biotopforbedringer i det åbne land, ved at det for agerhøns kræver
mange biotopforbedringer i mindre skala indenfor store områder.
De påtænkte krav til redegørelse for biotop-planer er komplekst og ude af proportioner, når det
gælder agerhøns, da der her er tale om små men mange tiltag. Der er stor risiko for at kravet om
redegørelse for talrige biotopplaner, som udsættere af agerhøns vil blive afkrævet, bliver så
omfattende, så de der i dag gør et stort arbejde med biotopforbedringer ikke længere vil finde det
besværet værd.
Opdræt af agerhøns foregår i et omfang og med udbredelse der afspejler artens levevis og de hensyn
der gør sig gældende for deres udsætning beskrevet i afsnit 2. Det er således i en langt mindre skala
der opdrættes agerhøns til udsætning sammenlignet med fasaner. Der er tale om overvejende
hobbybaseret opdræt med henblik på talrige mindre udsætninger spredt over flere biotoper. Et krav
om løbende registrering uanset antal, som der er lagt op til med Vildtforvaltningsrådets indstilling,
vil indebære en administrativ byrde som vil sætte en stopper for den småopdræt der udgør
grundlaget for arbejdet med udsætning og biotopforbedringer til fremme af bestanden af agerhøns.
Den bureaukratiske byrde, der er lagt op til, vil kunne magtes af de store udsættere (fasaner), men
ikke af de mindre udsættere af agerhøns, hvilket ikke kun vil sætte arbejdet med agerhøns tilbage,
men også bringe sporbarheden og gennemsigtigheden i fare. Der bør derfor opereres med
tærskelværdier, hvorunder det bør være muligt at anvende tro- og loveerklæringer ved
registrering/anmeldelse.
5. Behov for fleksibilitet for placeringen af ansvar for den biotopforberedende indsats
Vildtforvaltningsrådet anbefaler at det fremover udelukkende er lodsejer som skal/kan indberette
udsætning, hvor det aktuelt også er muligt for udsætterne.
Lodsejerne er oftest større selskaber og meget store bedrifter, der antages at vil have ringe interesse
i det omfattende arbejde med de små naturnære udsætninger og talrige biotopplaner, som der i
henhold til Vildtforvaltningsrådet anbefaling vil komme til at gælde for agerhøns.
Udover at små-udsætningerne af agerhøns og talrige biotopplaner vil være uden driftsøkonomisk
værdi for de store lodsejere, indebærer det også risiko for mistet tilskud, hvis der sker fejl i
processen. Lodsejerne risikerer at lide betydelige tab i tabt hektarstøtte.
Det er derfor problematisk at forbeholde registrering og indberetning til lodsejerne, da det
sandsynligvis vil hæmme den nødvendige indsats for at fremme bestanden af agerhøns. Udsættere
bør derfor fortsat have adgang til indberetning og registrering, hvilket naturligvis bør ske under
ansvar og i en form hvor der er fyldestgørende sikkerhed for hvad og hvor der er udsat, så der kan
tages forholdsregler ved evt. sygdomme i bestandene.
6. Hensynet til arternes robusthed og udvikling
Vildtforvaltningsrådet anbefaler at der arbejdes for at forøge produktionen af danskproducerede
fasaner og agerhøns til udsætning. Det er næppe hensigtsmæssigt når det gælder agerhøns, eftersom
der kan opstå risiko for indavl og dermed vigende robusthed.
Side
4
af
7
Sekretariatet, Kvottrupvej 51, 8471 Sabro
[email protected]
–
Mobil 24822478
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 548: Henvendelse af 14/6-24 fra SJD - Stående Jagthunde i Danmark om udsætningsforlig - med fokus på sporbarhed, og øget biodiversitet
2898679_0005.png
Stående Jagthunde i Danmark
Ude over at det vil være hensigtsmæssigt for robustheden i den danske bestand at importere
agerhøns fra områder hvor de har deres naturlige udbredelsesområde, bør man være varsom med
nationale tiltag, der begunstiger indenlandske operatører, da det vil kunne betragtes som en barriere
for den frie samhandel og dermed være i konflikt med reglerne om varernes fri bevægelighed.
Konkretisering af supplement til Vildtforvaltningsrådets anbefalinger
Naturgenopretningsforordningens krav til Danmark om at øge bestanden af agerlands-fugle med
indeks 110 i 2030, 120 i 2040 og 130 i 2050 er et udtryk for at vi i Danmark i særlig grad har
svigtet vores ansvar for beskyttelse og genetablering af vores økosystem. Danmark ligger i den
nederste halvdel målt på biodiversitet, mens lande som Polen, Sverige, Belgien og 13 andre
medlemsstater er højere rangeret, hvilket gør at de kun er forpligtiget til at øge bestanden med
indeks 105 i 2030, 110 i 2040 og 115 i 2050.
Vi har derfor i Danmark et udtalt behov for at styrke forudsætningerne for at kunne leve op til den
kommende EU-forordnings måltal.
Vildtforvaltningsrådets indstilling bidrager umiddelbart hertil ved at betinge udsætning med
biotopforbedrende tiltag, men sætter effekten heraf over styr ved samtidig at sigte efter at bringe
udsætningen af fuglevildt under kontrol med omfattende krav om registreringer og anmeldelse om
udsætning og opdræt designet og skaleret efter de forhold der kendetegner den omfattende opdræt
og udsætning af fasaner til jagtformål.
Ved at lade det samme administrative regime og udsætningsbestemmelser gælde for agerhøns som
for fasaner stækkes indsatsen på de parametre Danmark fremadrettet vil blive målt på mht.
naturgenopretning og biodiversitet i det åbne land. Her er det bestanden af agerhøns og ikke fasaner
der tæller.
EU-forordningen om naturgenopretning indebærer derfor et behov for at der etableres særskilte
regler for agerhøns hvad angår opdræt, udsætning og incitamentsstrukturer for biotopforbedringer.
For at nå dertil anbefales det, at der ved en forestående revidering af udsætningsbekendtgørelsen
tages afsæt i Vildtforvaltningsrådets indstilling, hvor der er indarbejdet følgende fleksibilitet for
agerhøns:
•
•
•
Mulighed for udsætning af agerhøns i perioden fra 15. august til 1. januar betinget af jagtforbud i de
pågældende udsætningsområder og maksimalt 100 agerhøns pr. 100 ha.
Tilladelse til, at gennemføre repatriering af agerhøns fra områder med tæt bestand til områder, hvor
der ikke er findes agerhøns.
Give udsætteren adgang til at anmelde udsætning i alle tilfælde hvor den er under100 agerhøns pr.
100 ha.
Herud over anbefales det at der foranstaltes et system for måling af tilvæksten i bestanden af
agerlands-fugle ved udsætning af agerhøns sat i forhold til fleksibilitet i udsætningstidspunkter,
agerhønsenes indavlskoefficient, udsætningsburenes konstruktion og andre kvalitetsfremmende
tiltag
Nedenstående markeringer og tilføjelser i Vildtforvaltningsrådets indstilling præciserer hvor der er
behov for justeringer, så en revideret udsætningsbekendtgørelse kommer til at bidrage til Danmarks
efterlevelse af EU-forordningen om naturgenopretning.
Fasaner og agerhøns:
Udsætning af fasaner og agerhøns skal foregå bæredygtigt. De kommende biotopforbedrende tiltag
skal, afhængig af udsætningens størrelse, medvirke til at øge omfanget af eksisterende biotoper og
forbedre kvaliteten af vildtlevende fugle og pattedyrs levesteder i det åbne land.
Side
5
af
7
Sekretariatet, Kvottrupvej 51, 8471 Sabro
[email protected]
–
Mobil 24822478
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 548: Henvendelse af 14/6-24 fra SJD - Stående Jagthunde i Danmark om udsætningsforlig - med fokus på sporbarhed, og øget biodiversitet
2898679_0006.png
Stående Jagthunde i Danmark
-
-
-
-
-
-
-
-
Udsætning af fasaner og agerhøns kræver biotopforbedrende tiltag ud fra devisen, ”hvis man
udsætter fasaner/agerhøns, skal man også levere mere natur”.
Det er fortsat muligt at udsætte fasaner og agerhøns jf. bekendtgørelsen om udsætning af vildt,
jagtmåder og jagtredskaber §14 stk. 2. (se nedenfor om biotopforbedrende tiltag)
For agerhøns tilføjes mulighed for dispensation fra tidsperiode for udsætning fastsat i §14 stk. 2. i
henhold til ……
Der skal fremover udarbejdes biotopforbedrende tiltag på ejendomme, som er omfattet af reglerne i
Bekendtgørelsen om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber § 14 stk. 2 pkt. 1 og 2. Krav og
rammer til biotopforbedrende tiltag udarbejdes af biotopplanudvalget efter inspiration fra ”skema for
pointtildeling af biotopplantiltag”. (Pkt. 1, på ejendomme under 100 ha. såfremt der ikke udsættes
flere end 100 fasaner/agerhøns.) (Pkt. 2, på ejendomme over 100 ha. eller derover såfremt der ikke
udsættes flere end 1 fasan/agerhøne pr. ha.)
Der sættes specifikke krav og rammer for biotopforbedrende tiltag med henblik på udsætning af
agerhøns
Eksisterende regler i Bekendtgørelsen om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber § 14 stk. 2
pkt. 3 og 4 bibeholdes.
Den eller de ansvarlige for udsætningen af agerhøns er omfattet af gældende bestemmelse i § 14, stk.
5
Udsætning af fasaner/agerhøns kræver, at den eller de ansvarlige for udsætningen har gennemgået et
af Miljøstyrelsen godkendt kursus om udsætning af fasaner/agerhøns. Kursets indhold og længde,
gradueres efter udsætningens størrelse.
1) På ejendomme under 100 ha. såfremt der ikke udsættes flere end 100 fasaner/agerhøns.
1 dag.
2) På ejendomme over 100 ha. eller derover såfremt der ikke udsættes flere end 1 fasan/agerhøne
pr. ha.
2 dage
3) På ejendomme, som er omfattet af Bekendtgørelsen om udsætning af vildt, jagtmåder og
jagtredskaber § 14 stk. 2 pkt. 3 og 4.
3 dage
(I Bekendtgørelsen om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber § 14 stk. 5. fremgår:
udsætning af flere end 100 fugle forudsætter, at den eller de ansvarlige for udsætningen har
gennemgået et af Miljøstyrelsen godkendt kursus om udsætning af fuglevildt)
Der etableres/tilbydes opfølgende undervisning/efteruddannelse.
-
-
-
-
-
-
Al udsætning skal af lodsejer eller udsætter anmeldes/ansøges via et nemt og enkelt net-baseret
system i Miljøstyrelsen via Nemid.
I anmeldelse/ansøgning til Miljøstyrelsen angives lokalitet, ejendom, kort, virksomhedsnavn, CVR
samt personlig ansvarlig for udsætning. Oplysningerne er alene til brug for Miljøstyrelsens arbejde
og evt. kontrol og er dermed ikke offentligt tilgængelige.
Anmeldelse/ansøgning kvitteres med en elektronisk godkendelse af Miljøstyrelsen.
Resultat af biotopplansundersøgelsers natureffekt skal efter regler gældende for henholdsvis fasaner
og agerhøns, når de foreligger, indarbejdes i forligsteksten og rammer for biotopplaner for
potentielle forbedringer.
Der skal arbejdes for at forøge produktionen af danskproducerede fasaner og agerhøns.
Fasankyllinger og agerhøns udsættes fra 1. juni. Indfangede fasaner til æglægning udsættes jf.
indfangningstilladelse.
Fra Vildtforvaltningsrådets forlag til et kommende udsætningsforlig
Tilladelser og kontrol (Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen)
•
Al opdræt af fasaner og agerhøns kræver fremover tilladelse i Fødevarestyrelsen. Tilsvarende gælder
for gråænder indtil muligheden for udsætning ophører.
Side
6
af
7
Sekretariatet, Kvottrupvej 51, 8471 Sabro
[email protected]
–
Mobil 24822478
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 548: Henvendelse af 14/6-24 fra SJD - Stående Jagthunde i Danmark om udsætningsforlig - med fokus på sporbarhed, og øget biodiversitet
2898679_0007.png
Stående Jagthunde i Danmark
•
Al opdræt af fasaner og agerhøns samt æg, uanset antal, skal fremover registreres løbende (f.eks.
ugentligt) i CHR-registret, fordelt på moderdyr (han/hun) og kyllinger. Tilsvarende gælder for
gråænder indtil muligheden for udsætning ophører.
•
Al opdræt af agerhøns samt æg registres i henhold i CHR-registret jf. gældende Bekendtgørelsen om
opdræt af fjervildt ved en årlig produktion af over 100 fugle eller 200 æg
Side
7
af
7
Sekretariatet, Kvottrupvej 51, 8471 Sabro
[email protected]
–
Mobil 24822478