Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 17. juni 2024
Sagsnummer: 2021-1298
MIM 76-24
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til forkromning af
dekorative plastik- og metalprodukter samt til sanitære anvendelser
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat vedrørende
Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakter om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til
forkromning af dekorative plastik- og metalprodukter samt til sanitære anvendelser i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH).
Forslagene forventes drøftet og til afstemning på et møde i REACH komitéen d. 25.-26. juni 2024.
Forslagene forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen agter at støtte forslagene; idet der for sanitære anvendelser lægges stor vægt på, at
godkendelsesperioden forkortes til 2028, for Cromoplastica lægges afgørende vægt på, at der fastsættes
betydeligt større reduktionskrav såfremt godkendelsesperioden gives til længere end 2028, samt for begge
ansøgninger lægges afgørende vægt på, at der ikke gives godkendelse til dekorative anvendelser, hvor der er
alternativer. Regeringen vil ikke kunne støtte forslagene, medmindre disse krav imødekommes.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
• www.mim.dk