MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 539
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kemikalier

(Opkrævning af gebyr for udstedelse af autorisationer efter EU-forordning

om fluorholdige drivhusgasser, supplerende bestemmelser til EU-

forordning om fluorholdige drivhusgasser og ozonforordningen, afgift pr.

produkt i en godkendelse af en familie af biocidholdige produkter og

digital indberetning af forbrug af bekæmpelsesmidler.)

§1

I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 2023, foretages

følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om

tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, og

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober

2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse

af pesticider, EU-tidende 2009, nr. L 309, side 71, som ændret senest ved

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019

om tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug

af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 og 291 i traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde (EØS-relevant tekst), L 198 af 20.

juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. 198, side 241.«

Efter kapitel 6 indsættes:

»Kapitel 6 a

Fluorholdige drivhusgasser

§ 32 d.

Miljøministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer til hel

eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med uddannelses-,

autorisations- og evalueringsordningen eller lignende ordninger, som følger

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2024/573 af 7.

februar 2024 om fluorholdige drivhusgasser, om ændring af direktiv (EU)

2019/1937 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 517/2014 med senere

ændringer og Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf,

herunder udgifter afholdt af Miljøstyrelsen, andre statslige myndigheder og

institutioner eller private aktører, der af den kompetente myndighed har fået

tillagt beføjelser efter EU-forordningerne.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

Stk. 2.

Miljøministeren kan i regler fastsat efter stk. 1 fastsætte nærmere

regler om, at private aktører kan opkræve gebyr i forbindelse med opgaver

henlagt til dem af den kompetente myndighed i medfør af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2024/573 af 7. februar 2024 om

fluorholdige drivhusgasser, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om

ophævelse af forordning (EU) nr. 517/2014 med senere ændringer og

Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf.«

§ 36

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Hvis godkendelsen efter stk. 1 er for en familie af biocidholdige

produkter efter reglerne nævnt i § 36, stk. 1, nr. 1, betaler den, der har

godkendelsen, yderligere en afgift på 100 kr. pr. produktmedlem i familien

af biocidholdige produkter pr. kalenderår.

Stk. 3.

Satserne, som er nævnt i stk. 1 og 2, reguleres en gang årligt den 1.

januar med den sats, der er fastsat af Finansministeriet for det generelle pris-

og lønindeks. Den første regulering finder sted den 1. januar 2025. De

aktuelle satser offentliggøres af Miljøministeriet. De satser, der

fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til hele kroner.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.

§ 39 b, 1. pkt.,

indsættes efter »importørers«: », operatørers«.

§ 41 a

ændres »plantebeskyttelsesmidler« til: »bekæmpelsesmidler« og

»plantebeskyttelsesmidlerne« til: »bekæmpelsesmidlerne«.

§ 55, stk. 1,

ændres »Miljøstyrelsen og« til: »Miljøstyrelsen,«, efter »§§

45 og 46« indsættes: »og private aktører, der af den kompetente myndighed

har fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger,«, »lov eller« ændres til:

»lov,«, og efter »i medfør af denne lov« indsættes: »eller af EU-

forordninger«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fluorholdige drivhusgasser

2.1.1. Gebyr til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelses-,

autorisations- og evalueringsordningen under F-gasforordningen

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Miljøministeriets overvejelser

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.2. Digital kommunikation ved udstedelse af autorisationer

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Miljøministeriets overvejelser

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

2.1.3. Nationalt register over operatørers fortegnelser over kontrol af

lækager, påfyldninger m.v. af fluorholdige drivhusgasser efter F-

gasforordningen

2.1.3.1. Gældende ret

2.1.3.2. Miljøministeriets overvejelser

2.1.3.3. Den foreslåede ordning

2.2. Afgift per produkt i en godkendelse af en familie af biocidholdige

produkter

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Miljøministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

2.3. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af

bekæmpelsesmidler og indberetning af oplysninger om brugen af

biocidholdige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.)

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Gældende ret i forhold til indberetning af statistiske oplysninger om

brugen af bekæmpelsesmidler

2.3.1.1.1. Kemikalieloven

2.3.2. Ny EU-lovgivning

2.3.2.1. SAIO-forordningen

2.3.3. Gældende ret i forhold til indberetning af oplysninger om brugen af

biocidholdige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.)

2.3.3.1. Miljøbeskyttelsesloven

2.3.4. Miljøministeriets overvejelser

2.3.4.1. Indberetning

bekæmpelsesmidler

statistiske

oplysninger

brugen

2.3.4.2. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdige produkter

(midler til bekæmpelse af mus m.v.)

2.3.5. Den foreslåede ordning

2.3.5.1. Indberetning

bekæmpelsesmidler

statistiske

oplysninger

brugen

2.3.5.2. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdige produkter

(midler til bekæmpelse af mus m.v.)

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

3.1. Fluorholdige drivhusgasser

3.1.1. Gebyr for udstedelse af autorisationer til virksomheder og personer,

der arbejder med fluorholdige drivhusgasser

3.1.2. Digital kommunikation ved udstedelse af autorisationer

3.1.3. Nationalt register over operatørers arbejde med fluorholdige

drivhusgasser

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

3.2. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdige produkter

(midler til bekæmpelse af mus m.v.)

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1.1. Fluorholdige drivhusgasser

4.1.2. Afgift per produkt i en godkendelse af en familie af biocidholdige

produkter

4.1.3. Indberetning

bekæmpelsesmidler

statistiske

oplysninger

brugen

4.1.4. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdige produkter

(midler til bekæmpelse af mus m.v.)

4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.2.1. Fluorholdige drivhusgasser

4.2.2. Afgift per produkt i en godkendelse af en familie af biocidholdige

produkter

4.2.3. Indberetning

bekæmpelsesmidler

statistiske

oplysninger

brugen

4.2.4. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdige produkter

(midler til bekæmpelse af mus m.v.)

4.3. Principper for digitaliseringsklar lovgivning

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1.1. Fluorholdige drivhusgasser

5.1.2. Afgift per produkt i en godkendelse af en familie af biocidholdige

produkter

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.2.1. Fluorholdige drivhusgasser

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

5.2.2. Afgift per produkt i en godkendelse af en familie af biocidholdige

produkter

5.2.3. Indberetning

bekæmpelsesmidler

statistiske

oplysninger

brugen

5.2.4. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdige produkter

(midler til bekæmpelse af mus m.v.)

5.3. Innovations- og iværksættertjek for erhvervsrettet regulering

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

9.1. Fluorholdige drivhusgasser

9.2. Indberetning

bekæmpelsesmidler

statistiske

oplysninger

brugen

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

1. Indledning

EU-forordning om fluorholdige drivhusgasser (herefter benævnt F-

gasforordningen) har til formål at beskytte klimaet ved at reducere

emissioner af fluorholdige drivhusgasser. Fluorholdige drivhusgasser, som

bl.a. omfatter HFC’er (HydroFluoroCarboner) og SF

(svovlhexafluorid), er

de mest klimaskadelige gasser der findes. F-gasforordningen samt flere

underforordninger vedtaget med hjemmel heri kræver, at personer og

virksomheder, der arbejder med fluorholdige drivhusgasser, skal

autoriseres. Disse forordninger stiller også krav om, at medlemslandene skal

tilrettelægge og føre tilsyn af uddannelser. Der udpeges derfor et

uddannelsesorgan, et autorisationsorgan og et evalueringsorgan i alle

medlemslande. Der er på grund af ændringer i forbrugsmønstret for

fluorholdige drivhusgasser, og derved fald i den nuværende finansiering,

også opstået et behov for at kunne opkræve gebyr for at dække udgifterne

til udstedelse af autorisationerne og administration af uddannelses-,

autorisations- og evalueringsorganet.

Der er endvidere behov for, at der kan foretages en entydig identifikation af

de personer, der tager en eksamen, og de, der får udstedt en autorisation på

baggrund af denne eksamen. Dette kan eksempelvis ske via MitId. Der er

ligeledes behov for en supplerende bestemmelse for at kunne gennemføre

bestemmelser i den nye F-gasforordning, så der kan oprettes et nationalt

centralt register eller system for fortegnelser over køleanlæg.

Kemikalieloven fastsætter i dag, at den, der har en godkendelse til

markedsføring af et bekæmpelsesmiddel, betaler en årlig afgift på 500 kr.,

som anvendes til delvis dækning af administrative udgifter forbundet med

tilgængeligheden af de pågældende produkter på markedet. Afgiften tager

ikke højde for administrative udgifter, som følger af, at biocidprodukter kan

godkendes som en del af en såkaldt biocidproduktfamilie, der kan bestå af

et ubegrænset antal ensartede biocidprodukter og som blev indført med

biocidforordningen i 2013. Formålet med lovforslaget er derfor desuden at

ændre afgiftsbestemmelsen, så der opkræves en afgift for hvert enkelt

produkt i en godkendt familie af biocidholdige produkter på 100 kr., idet

Miljøstyrelsens arbejde med registrering, indberetning og statistik er

relateret til antallet af produkter og ikke kun til antallet af godkendelser per

produktfamilie. Desuden foreslås indført en prisregulering af afgiften

fremadrettet.

Formålet med lovforslaget er endvidere at tilvejebringe en hjemmel for

miljøministeren til at fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

plantebeskyttelsesmidler skal indberette oplysninger om det samlede

forbrug af plantebeskyttelsesmidler, som er opgjort på markniveau eller

lignende identificerbare arealer og med angivelse af økologisk status for det

enkelte areal. Der er således tale om en udvidelse af hjemlen for

miljøministeren til at fastsætte regler om indberetningspligtige oplysninger,

da der i dag alene er et krav om, at erhvervsmæssige brugere skal indberette

deres samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler, som er opgjort på kultur-

og afgrødeniveau. Dette vil gøre det muligt for Danmark at opfylde de EU-

retlige forpligtelser, som følger af ny EU-lovgivning på området for

anvendelse af plantebeskyttelsesmidler for landbrugsaktiviteter.

Indberetningerne har ligeledes til formål at overvåge brugen af

plantebeskyttelsesmidler i landet i overensstemmelse med den politiske

aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026.

Den foreslåede bemyndigelse om indberetning af oplysninger om brugen af

biocidholdige produkter har endvidere til formål at tilvejebringe en hjemmel

i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 2023 (herefter

benævnt kemikalieloven) til, at miljøministeren kan fastsætte regler om

indberetning af erhvervsmæssig brug af biocidholdige produkter til

bekæmpelse af mus. Der er i dag et krav om, at der skal foretages

indberetning af brugen af biocidholdige produkter til bekæmpelse af rotter i

henhold til bekendtgørelse nr. 1336 af 22. november 2023 om forebyggelse

og bekæmpelse af rotter (herefter benævnt rottebekendtgørelsen). Med

indberetningerne vil det blive lettere for tilsynsmyndigheden at opdage,

såfremt de biocidholdige produkter bliver anvendt forkert og

indberetningerne af midlerne ikke foretages korrekt samt sikre bedre kontrol

med udlægning af farlige kemikalier. Den foreslåede bemyndigelse vil

endvidere potentielt på sigt kunne udnyttes til at fastsætte regler om

indberetning af erhvervsmæssig brug af andre typer biocidholdige

produkter, hvis der opstår behov herfor.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fluorholdige drivhusgasser

2.1.1. Gebyr til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelses-,

autorisations- og evalueringsordningen under F-gasforordningen

2.1.1.1. Gældende ret

Fysiske og juridiske personer, der udfører aktiviteter, så som installation,

reparation og servicering af køleanlæg, varmepumper m.v., skal være

autoriserede, jf. artikel 4, stk. 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2024/573 af 7. februar 2024 om fluorholdige drivhusgasser, om

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse af forordning (EU)

nr. 517/2014 (herefter benævnt F-gasforordningen).

Medlemsstaterne er forpligtede til enten at oprette et såkaldt

autorisationsorgan ved lov eller sikre, at et sådant organ udpeges af enten

den kompetente myndighed i medlemsstaten eller andre institutioner med

bemyndigelse dertil. Autorisationsorganet skal udstede autorisationer til

fysiske personer og virksomheder, der arbejder med fluorholdige

drivhusgasser i forbindelse med installation, reparation og servicering af

køleanlæg, varmepumper og lignende. Autorisationsorganet skal udføre

sine aktiviteter objektivt, uafhængigt og uvildigt. Dette følger af artikel 4,

stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2066 af 17.

november 2015 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 517/2014 af mindstekrav og betingelser for gensidig

anerkendelse i forbindelse med autorisation af fysiske personer, som udfører

installering, servicering, vedligeholdelse, reparation eller nedlukning af

elektriske koblingsanlæg, som indeholder fluorholdige drivhusgasser, eller

genvinding af visse fluorholdige drivhusgasser fra stationære elektriske

koblingsanlæg

(herefter

benævnt

Kommissionens

gennemførelsesforordning nr. 2015/2066), og af artikel 7, stk. 1, i

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2067 af 17.

november 2015 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 517/2014 af mindstekrav og betingelser for gensidig

anerkendelse af autorisation af fysiske personer vedrørende stationært køle-

, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, og køleenheder på

kølelastbiler og -påhængskøretøjer, der indeholder fluorholdige

drivhusgasser, samt af autorisation af virksomheder vedrørende stationært

køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, der indeholder

fluorholdige

drivhusgasser

(herefter

benævnt

Kommissionens

gennemførelsesforordning nr. 2015/2067).

Endvidere skal medlemsstaterne sikre, at der udpeges et såkaldt

evalueringsorgan, der skal sikre, at de fysiske personer, der autoriseres, har

de krævede kvalifikationer. Evalueringsorganet skal sikre, at de

eksaminatorer, der skal foretage en eksamination, har kendskab til de

relevante eksaminationsmetoder og -dokumenter og den fornødne

kompetence på det område, der skal eksamineres i. Evalueringsorganet skal

også sikre, at det nødvendige udstyr, redskaber og materialer er til rådighed

til praktiske prøver. Evalueringsorganet skal udføre sine aktiviteter

objektivt, uafhængigt og uvildigt. Dette følger af artikel 5 i Kommissionens

gennemførelsesforordning nr. 2015/2066 og artikel 8 i Kommissionens

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

gennemførelsesforordning nr. 2015/2067. Det følger af forordningerne, at

ovennævnte autorisationsorgan også kan fungere som evalueringsorgan.

Medlemsstaterne er endelig forpligtede til enten at oprette et såkaldt

uddannelsesorgan ved lov eller sikre, at et sådant organ udpeges af enten

den kompetente myndighed i medlemsstaten eller andre institutioner med

bemyndigelse dertil. Uddannelsesorganet skal udstede uddannelsesbeviser

til personer, som har gennemført uddannelsesforløbet vedrørende

genvinding af visse fluorholdige drivhusgasser fra luftkonditioneringsanlæg

i visse motorkøretøjer. Det følger af artikel 3, stk. 1, i Kommissionens

forordning (EF) nr. 307/2008 af 2. april 2008 om fastsættelse i medfør af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af

mindstekrav til uddannelsesprogrammer og betingelser for gensidig

anerkendelse af uddannelsesbeviser for personale for så vidt angår

luftkonditioneringsanlæg i visse motorkøretøjer, der indeholder visse

fluorholdige drivhusgasser (herefter benævnt Kommissionens forordning

nr. 307/2008).

Der er således krav til oprettelse af et autorisationsorgan, et

evalueringsorgan og et uddannelsesorgan i forordningerne, men der stilles

ikke krav til, hvordan organerne finansieres.

Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2066, Kommissionens

gennemførelsesforordning nr. 2015/2067 og Kommissionens forordning nr.

307/2008 har hjemmel i tidligere F-gasforordninger, henholdsvis forordning

842/2006 og forordning 517/2014. Disse hjemler er videreført i den nye F-

gasforordning fra 2024 (forordning 2024/573), som er gældende i dag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 9.1, der beskriver forholdet til EU-retten.

Kølebranchens Miljøorganisation (herefter benævnt KMO) har siden 2009

været udpeget til uddannelses-, autorisations- og evalueringsorgan på F-

gasområdet på vegne af Miljøministeriet. Udpegningen er sket ved brev fra

Miljøstyrelsen, der er kompetent myndighed, og er meldt til EU-

Kommissionen. KMOs arbejde finansieres af en frivillig indbetaling af

miljøtillæg fra kølemiddelgrossister, når de indkøber fluorholdige

drivhusgasser.

KMO har for opgaver, der udføres i 2024, modtaget et tilskud fra

Miljøstyrelsen på 500.000 kr. til delvis dækning af omkostninger forbundet

med uddannelses-, autorisations- og evalueringsopgaven efter F-

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

gasforordningen,

Kommissionens

gennemførelsesforordning

nr.

2015/2066, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067 og

Kommissionens forordning nr. 307/2008, som udføres for Miljøministeriet

i 2024.

Kemikalieloven indeholder ikke regler om, at miljøministeren kan fastsætte

regler om, at Miljøstyrelsen, andre statslige myndigheder og institutioner

eller private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt

beføjelser efter EU-forordningerne, kan opkræve gebyr for udstedelse af

autorisationer til personer og virksomheder, der i forbindelse med

installation, reparation og servicering af køleanlæg, varmepumper og

lignende, arbejder med fluorholdige drivhusgasser.

2.1.1.2. Miljøministeriets overvejelser

Det er Miljøministeriets vurdering, at gældende bestemmelser i F-

gasforordningen,

Kommissionens

gennemførelsesforordning

nr.

2015/2066, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067,

Kommissionens forordning nr. 307/2008 og kemikalieloven, ikke

indeholder hjemmel for miljøministeren til at fastsætte regler om

opkrævning og betaling af gebyrer for udførelsen af aktiviteter i medfør af

F-gasforordningen, Kommissionens gennemførelsesforordning nr.

2015/2066, Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067,

Kommissionens forordning nr. 307/2008 eller kommende forordninger

udstedet i medfør af F-gasforordningen, herunder aktiviteter udført af

Miljøstyrelsen, andre statslige myndigheder og institutioner eller private

aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter

EU-forordningerne.

Det er Miljøministeriets vurdering, at der er behov for at fastsætte regler om

betaling af gebyrer til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med

uddannelses-, autorisations- og evalueringsordningen eller lignende

ordninger, som følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 2024/573 af 7. februar 2024 om fluorholdige drivhusgasser med senere

ændringer og Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf. Det

skyldes, at mange af de stoffer, som er omfattet af miljøtillægget, er ved at

blive udfaset eller forbudt via F-gasforordningen på grund af deres skadelige

effekter på klimaet. Samtidig sker der en betydelig ændring i

forbrugsmønstret for kølemidler. Mange af de fluorholdige drivhusgasser,

der i dag omsættes sker i form af kølemidler, som er påfyldt anlæg, for

eksempel et køleanlæg, fra fabrikantens side. Kølemiddel, som er påfyldt et

anlæg, er ikke omfattet af miljøtillægget. Tilsvarende har antallet af

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

autorisationer været svagt stigende i de seneste år. Stigningen forventes at

fortsætte fremover.

I takt med et faldende salg af fluorholdige kølemidler på grund af gradvis

udfasning og forbud samt skift i forbrugsmønster og et stigende antal

autorisationer, som på nuværende tidspunkt udstedes gratis, vil der være

behov for at finde anden finansiering til ordningen.

Det vurderes ligeledes, at der er behov for en bemyndigelse til, at

miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, at private aktører kan

opkræve gebyr i forbindelse med opgaver henlagt til dem af den kompetente

myndighed i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

2024/573 af 7. februar 2024 om fluorholdige drivhusgasser, om ændring af

direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 517/2014

med senere ændringer og Kommissionens forordninger vedtaget i medfør

heraf.

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i kemikalieloven i form af en

ny § 32 d, som i stk. 1 bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om

betaling af gebyrer til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med

uddannelses-, autorisations- og evalueringsordningen, som følger af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2024/573 af 7. februar

2024 om fluorholdige drivhusgasser med senere ændringer og

Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf, herunder udgifter

afholdt af Miljøstyrelsen, andre statslige myndigheder og institutioner eller

private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser,

efter EU-forordningerne. Bestemmelsens stk. 2 bemyndiger

miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om, at private aktører kan

opkræve gebyr i forbindelse med opgaver henlagt til dem af den kompetente

myndighed i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

2024/573 af 7. februar 2024 om fluorholdige drivhusgasser, om ændring af

direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 517/2014

med senere ændringer og Kommissionens forordninger vedtaget i medfør

heraf i regler fastsat efter stk. 1.

Det er hensigten med den foreslåede bemyndigelse i § 32 d, at ministeren

kan fastsætte regler om, at den aktør, privat eller offentlig, der får delegeret

kompetencer til at udføre aktiviteter i medfør af F-gasforordningen,

Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2066, Kommissionens

gennemførelsesforordning nr. 2015/2067, Kommissionens forordning nr.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

307/2008 eller kommende forordninger udstedt i medfør af F-

gasforordningen kan opkræve betaling herfor.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, vedrørende indsættelse af § 32 d i

nyt kapitel 6 a.

Gebyrerne forventes at dække de faktiske omkostninger, som uddannelses-

, autorisations- og evalueringsorganet har ved udførelsen af deres opgaver i

henhold til F-gasforordningen samt EU-forordninger, som er vedtaget med

hjemmel heri. Det bemærkes, at uddannelses- autorisations- og

evalueringsorganet kan være selvstændige organer. De enkelte organer kan

via denne bestemmelse kræve gebyr for udførelse af de opgaver, de udfører,

jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2024/573 af 7.

februar 2024 om fluorholdige drivhusgasser med senere ændringer og

Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf. Det forventes dog, at

uddannelses-, autorisations- og evalueringsorganet vil være et og samme

organ, men såfremt det måtte vurderes mere hensigtsmæssigt, så kan

uddannelses-, autorisations- og evalueringsopgaven udføres af forskellige

organer.

Den foreslåede bemyndigelse i § 32 d forventes aktuelt udnyttet til at

fastsætte regler i en bekendtgørelse om betaling af gebyr for udstedelse af

autorisationer og uddannelsesbeviser, gebyrets størrelse, samt at betaling af

gebyret skal ske til det udpegede uddannelses- autorisations- og

evalueringsorgan.

Det forventes, at gebyret vil skulle dække omkostninger til udstedelse af

autorisationer, for eksempel omkostninger til oprettelse og vedligeholdelse

af IT-systemer, lønomkostninger, husleje, kontrol af relevante

uddannelsessteder mv. Omkostninger til aktiviteter, som ikke fremgår

direkte af F-gasforordningen og Kommissionens forordninger vedtaget i

medfør heraf, vil ikke være omfattet af gebyret. Hvis uddannelsesorganet,

autorisationsorganet og evalueringsorganet er samme offentlige myndighed

eller private aktør, kan omkostninger forbundet med evalueringsorganets

opgaver efter forordningerne indregnes i gebyret for udstedelse af

autorisationer, f.eks. omkostninger ved at evaluere eksaminatorer og sikre,

at det nødvendige udstyr, redskaber og materialer er til rådighed til praktiske

prøver.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

Den foreslåede bemyndigelse i § 32 d vil medføre, at der efter reglerne

finder anvendelse vil være sammenhæng mellem dem, som tager en

uddannelse og får en autorisation, og dem, som betaler for den.

2.1.2. Digital kommunikation ved udstedelse af autorisationer

2.1.2.1. Gældende ret

Det fremgår af Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2066

artikel 3, stk. 1, at et autorisationsorgan udsteder autorisationer til personer,

der har bestået en teoretisk og praktisk eksamen, som tilrettelægges af et

evalueringsorgan.

Det fremgår af Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067

artikel 4, stk. 1, at et autorisationsorgan udsteder autorisationer til personer,

der har bestået en teoretisk og praktisk eksamen, som tilrettelægges af et

evalueringsorgan. Det fremgår endvidere af Kommissionens

gennemførelsesforordning nr. 2015/2067 artikel 6, stk. 1, at et

autorisationsorgan skal udstede autorisationer til de virksomheder, som

beskæftiger sig med fluorholdige drivhusgasser.

Det fremgår af Kommissionens forordning nr. 307/2008 artikel 3, stk. 2, at

et uddannelsesorgan skal udstede et uddannelsesbevis til personale, som har

gennemført et uddannelsesforløb.

De tre forordninger fastsætter ikke regler om kommunikation mellem

uddannelses- og autorisationsorganet og ansøger om en autorisation eller et

uddannelsesbevis vedrørende udstedelse af disse, herunder om form og

format.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1., som beskriver uddannelsens- og

autorisationsordningen, samt pkt. 9.1., som beskriver forholdet til EU-

retten.

Det fremgår af kemikalielovens § 55, stk. 1, at miljøministeren kan fastsætte

regler om, at skriftlig kommunikation til og fra miljøministeren,

Miljøstyrelsen og de øvrige myndigheder nævnt i §§ 45 og 46 om forhold,

som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,

skal foregå digitalt. Det fremgår af § 55, stk. 2, at Miljøministeren kan

fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om

anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og

digital signatur.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

Kemikalieloven indeholder ikke hjemmel til, at miljøministeren kan

fastsætte regler om skriftlig digital kommunikation til og fra private aktører,

der af miljøministeren har fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger

vedrørende forhold omfattet af lovens område eller hjemmel til digital

kommunikation om forhold, som vedrører EU-forordninger.

2.1.2.2. Miljøministeriets overvejelser

Det er Miljøministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at bruge

digital kommunikation, herunder digital signatur eller lignende ordning, i

forbindelse

med

kommunikation

mellem

uddannelses-

autorisationsorganet og ansøger om uddannelsesbeviser og autorisationer på

F-gasområdet. På den måde sikres en entydig identifikation af personen,

som indgiver en ansøgning om at få udstedt et uddannelsesbevis eller en

autorisation. Det er Miljøministeriets vurdering, at der derfor er behov for

at tilvejebringe hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at

skriftlig kommunikation til og fra private aktører, der af den kompetente

myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger samt skriftlig

kommunikation om forhold, som vedrører EU-forordninger.

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 55, stk. 1, i kemikalieloven ændres således, at

miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om skriftlig

kommunikation til og fra private aktører, der af den kompetente myndighed

har fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger samt skriftlig

kommunikation om forhold, som vedrører EU-forordninger, jf.

lovforslagets § 1, nr. 6.

Den foreslåede ændring af § 55, stk. 1, vil medføre, at miljøministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om skriftlig digital kommunikation samt

formen for denne til og fra private aktører, der af den kompetente

myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger, herunder om

anvendelsen af bestemte IT-systemer, særlige digitale formater, skemaer og

digital signatur, jf. § 55, stk. 2.

Ændringen vil også medføre, at miljøministeren kan fastsætte regler om

skriftlig digital kommunikation om forhold, som er omfattet af EU-

forordninger, til og fra miljøministeren, Miljøstyrelsen, de øvrige

myndigheder nævnt i §§ 45 og 46 samt private aktører, der af den

kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger,

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

herunder om anvendelsen af bestemte IT-systemer, særlige digitale

formater, skemaer og digital signatur, jf. § 55, stk. 2.

Den foreslåede bemyndigelse forventes aktuelt udnyttet til at fastsætte

regler i en bekendtgørelse om anvendelse af digital kommunikation,

herunder digital signatur, i forbindelse med kommunikation mellem

uddannelses- og autorisationsorganet og ansøger om uddannelsesbeviser og

autorisationer, herunder om form og format. Bekendtgørelsen vil indeholde

relevante undtagelsesmuligheder, herunder mulighed for fritagelse fra

digital kommunikation, jf. lovbemærkningerne til affattelsen af § 55 i

Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 97 som fremsat den 29. november

2012, side 26-27

Den foreslåede ændring ændrer ikke på, hvordan § 55 i øvrigt anvendes. Der

henvises således generelt til lovbemærkningerne til affattelsen af § 55 i

Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 97 som fremsat den 29. november

2012, side 26-27.

Miljøministeren ville kunne udnytte den foreslåede bemyndigelse til at

fastsætte regler om skriftlig digital kommunikation til og fra private aktører,

der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-

forordninger og digital kommunikation til og fra miljøministeren,

Miljøstyrelsen, de øvrige myndigheder nævnt i §§ 45 og 46 samt private

aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter

EU-forordninger om forhold, som er omfattet af EU-forordninger på andre

områder, hvor det ville være relevant, herunder formen på denne

kommunikation. Ændringen af bestemmelsen er således ikke begrænset til

ansøgning om autorisationer og uddannelsesbeviser på F-gasområdet.

2.1.3. Nationalt register over operatørers fortegnelser over kontrol af

lækager, påfyldninger m.v. af fluorholdige drivhusgasser efter F-

gasforordningen

2.1.3.1. Gældende ret

Det følger af F-gasforordningens artikel 7, at operatører af anlæg eller

udstyr, skal føre en fortegnelse over lækager, påfyldninger osv. af

Fluorholdige drivhusgasser for en række køleanlæg. Fortegnelserne skal

opbevares i mindst 5 år, hvis disse fortegnelser ikke er lagret i et nationalt

centraliseret elektronisk system eller register.

En operatør bliver i F-gasforordningens artikel 3, nr. 5, defineret som den

virksomhed, der udøver de faktiske beføjelser med hensyn til den tekniske

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

funktion af produkter, anlæg, udstyr eller faciliteter, der er omfattet af denne

forordning, eller den ejer, som en medlemsstat har udpeget som ansvarlig

for operatørens forpligtelser i særlige tilfælde.

Der er for nuværende ikke formelle krav til udformningen af disse

fortegnelser, eller til om de skal lagres elektronisk eller ej. Der er alene krav

til oplysningernes indhold.

Det følger af F-gasforordningens artikel 27, 2. pkt., at medlemslandene, hvis

det er relevant, giver mulighed for at registrere de oplysninger, der er

indsamlet i overensstemmelse med artikel 7, via et centraliseret elektronisk

system.

Det fremgår af kemikalielovens § 39 b, at miljøministeren kan fastsætte

regler om producenters, importørers og forhandleres egenkontrol og

oplysnings- og undersøgelsespligt, herunder regler om producenters,

importørers og forhandleres pligt til at sikre, at produktion og varer er i

overensstemmelse med fastsatte krav, med henblik på opfyldelse af EU-

retlige forpligtelser, der vedrører stoffer, blandinger og andre varer omfattet

af kemikalieloven. Miljøministen kan også fastsætte regler om at føre

udarbejde

opbevare

dokumentation

overensstemmelseserklæringer, at mærke varer og sikre, at varer ledsages af

bestemte oplysninger og dokumentation. Miljøministeren kan ligeledes

fastsætte regler om, at producenter, importører og forhandlere af egen drift

tilbagekalder ulovlige varer fra forhandlere og brugere, af egen drift giver

bestemte oplysninger, herunder oplysninger om ulovlige varer, efter

anmodning giver information og dokumentation til myndigheder i EU på et

sprog, der er letforståeligt for den pågældende myndighed, og i øvrigt

samarbejder med myndighederne og efter anmodning fra en myndighed at

identificere virksomheder, de har leveret varer til eller fået leveret varer fra.

Bemyndigelsen er udnyttet til at implementere Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen

af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-direktivet)

ved bekendtgørelse nr. 483 af 13. maj 2024 om begrænsning af anvendelse

af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr i EU (herefter

benævnt RoHS-bekendtgørelsen). I RoHS-bekendtgørelsen er fastsat krav

om, at producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr

forpligtes til at opbevare den tekniske dokumentation og EU-

overensstemmelseserklæringen i mindst ti år, føre register over udstyr, der

ikke opfylder kravene i bekendtgørelsen, samt at der findes procedurer til

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

sikring af produktionsseriers fortsatte overensstemmelse med RoHS-

bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2, (producenter) samt § 5,

stk. 3, (importører)

2.1.3.2. Miljøministeriets overvejelser

Det er Miljøministeriets vurdering, at den gældende bestemmelse i § 39 b i

kemikalieloven ikke indeholder tilstrækkelig hjemmel for miljøministeren

til at fastsætte regler om, at operatørers fortegnelser over alle kontroller af

lækager, påfyldninger osv. af fluorholdige drivhusgasser m.v., som skal

udføres i overensstemmelse med F-gasforordningens artikel 7 skal

registreres i et nationalt centraliseret elektronisk register eller system. Det

er på denne baggrund Miljøministeriets vurdering, at der er behov for at

tilvejebringe hjemmel hertil.

Det er Miljøministeriets vurdering, at myndighedernes kontrol og

håndhævelse af F-gasforordningen vil blive mere effektiv ved, at

myndighederne får adgang til operatørernes fortegnelser over alle kontroller

af lækager, påfyldninger osv. af fluorholdige drivhusgasser, som skal føres

i overensstemmelse med F-gasforordningens artikel 7, i et nationalt

centraliseret elektronisk system eller register.

Kølebranchen har selv foreslået, at der oprettes et system med elektroniske

lagring af oplysningerne som operatørerne efter F-gasforordningens artikel

7 skal føre fortegnelse over. Branchens ønske begrundes i en forventning

om forenkling i arbejdsgange, som følge af anvendelse af digitale løsninger.

2.1.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at udvide bemyndigelsen i § 39 b i kemikalieloven således, at

den udover at gælde for producenters, importørers og forhandleres

forpligtigelser også gælder for operatører.

Den foreslåede ændring vil medføre, at miljøministeren i overensstemmelse

med F-gasforordningens artikel 27, 2. pkt., vil kunne fastsætte regler om, at

operatørers oplysnings- og registreringsforpligtigelse for kontrol af lækager,

påfyldninger osv. af fluorholdige drivhusgasser efter F-gasforordningens

artikel 7, skal ske i et nationalt centraliseret elektronisk system eller register,

som oprettes af Miljøstyrelsen. Det vil således i første omgang være disse

operatører, som vil være omfattet af de regler, der forventes udstedt i medfør

af den foreslåede bemyndigelse.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i regler samt etablering af et

at føre fortegnelser efter F-gasforordningens artikel 7, og at arbejdsgangene

for nogle operatører derved forenkles.

Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil også medføre, at

myndighedernes datagrundlag, der ligger til grund for de opgørelser over

udslip af klimagasser, som Danmarks skal levere i henhold til FN’s

Klimakonvention forbedres, da Miljøstyrelsen vil have adgang til det

samlede billede af, hvor meget F-gas, som er blevet påfyldt som følge af

lækager, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af

11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og

(EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF,

98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og

2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om

ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte

regler om pligter for andre operatører, som kunne blive vedtaget ved senere

ændringer af F-gasforordningen og kommissionsforordninger, der udstedes

i medfør af F-gasforordningen.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere potentielt kunne anvendes til at

fastsætte regler om operatørers egenkontrol og oplysnings- og

undersøgelsespligt med henblik på opfyldelse af andre EU-retlige

forpligtelser inden for lovens område.

2.2. Afgift per produkt i en godkendelse af en familie af biocidholdige

produkter

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af kemikalielovens § 36, stk. 1, at den, der har en godkendelse

efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1107/2009

21.

oktober

2009

markedsføring

plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF

og 91/413/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse

af biocidholdige produkter (herefter biocidforordningen) eller efter regler

udstedt i medfør af § 35, stk. 1, i kemikalieloven, betaler en afgift på 500 kr.

pr. kalenderår.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

Det fremgår endvidere af kemikalielovens § 36, stk. 2, 1. pkt., at

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af afgiften og om

afgiftspligtige

virksomheders

oplysningspligt

salg

godkendelsespligtige bekæmpelsesmidler.

Afgiftssatsen i § 36, stk. 1, prisreguleres ikke.

Det fremgår af kemikalielovens § 36, stk. 3, at der på de årlige

bevillingslove afsættes en bevilling, der sammen med afgiften efter stk. 1

anvendes til delvis dækning af udgifterne til

1) den godkendende myndigheds virksomhed

2) tilsyn og kontrol med bekæmpelsesmidler og med deres

anvendelse,

3) forskning i bekæmpelsesmidlers indvirkning på sundhed og miljø,

4) uddannelse af brugere af bekæmpelsesmidler og oplysning om

midlernes anvendelse og indvirkning på sundhed og miljø,

herunder muligheden for at begrænse belastningen af sundhed og

miljø, og

5) forskning og udvikling med henblik på at nedbringe den samlede

belastning af sundhed og miljø fra anvendelsen af disse midler.

I praksis anvendes den årlige afgift efter kemikalielovens § 36, stk. 1, der

opkræves af Miljøstyrelsen, til at finansiere administrative udgifter

forbundet med registrering af godkendelser i bekæmpelsesmiddeldatabasen,

indhentning af data for solgte mængder af bekæmpelsesmidler og

udarbejdelse af Bekæmpelsesmiddelstatistikken, mens finansieringen af de

øvrige formål, der opregnes i kemikalielovens § 36, stk. 3, finansieres af de

årlige bevillingslove. Indtægten fra den nuværende afgift anvendes således

alene til delvis dækning af enkelte administrative udgifter til Miljøstyrelsen

og har karakter af et administrativt gebyr.

Det fremgår af § 50 i bekendtgørelse nr. 961 af 26. juni 2023 om

bekæmpelsesmidler (bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen), at den, der efter

kemikalielovens § 36 skal betale afgift, senest den 1. februar skal indsende

en årsopgørelse for det foregående kalenderår til Miljøstyrelsen. Opgørelsen

skal omfatte den solgte mængde for hvert enkelt godkendt

bekæmpelsesmiddel. Alle godkendelsesindehavere skal opgøre den samlede

mængde, der er afsat med henblik på anvendelse i Danmark, både

udenlandske og danske virksomheder. Oplysningerne bliver indhentet via

Bekæmpelsesmiddeldatabasen, som Miljøstyrelsen administrerer. Den

årlige afgift opkræves via fakturering i Bekæmpelsesmiddeldatabasen.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

Afgiften i § 36, stk. 1, blev indført, inden muligheden for at få godkendt en

familie af biocidholdige produkter blev indført med biocidforordningen.

Med en familie af biocidholdige produkter skal forstås en gruppe af

biocidholdige produkter med ensartede anvendelser, samme aktivstoffer,

lignende sammensætning med specificerede variationer, og lignende

risikoniveauer og effektivitet., jf. biocidforordningens artikel 3, stk. 1, litra

2.2.2. Miljøministeriets overvejelser

Det er Miljøministeriets vurdering, at den gældende bestemmelse i § 36, stk.

1, i kemikalieloven ikke indeholder hjemmel for miljøministeren til at kunne

opkræve en årlig afgift for hvert produktmedlem i en godkendt familie af

biocidholdige produkter.

Det er Miljøministeriets vurdering, at der er behov for, at miljøministeren

kan opkræve en årlig afgift for hvert produktmedlem i en godkendt familie

af biocidholdige produkter.

Miljøstyrelsens administrative udgifter forbundet med registrering af hvert

enkelt godkendt biocidprodukt i Bekæmpelsesmiddeldatabasen,

indhentning af data for solgte mængder af biocidprodukter og udarbejdelse

af Bekæmpelsesmiddelstatistikken for så vidt angår de pågældende

produkter følger af tilgængeligheden af de enkelte produkter på det danske

marked, herunder også de enkelte produkter, der indgår i en godkendt

familie af biocidholdige produkter. Disse opgaver vil således være

ufinansieret, hvis der ikke kan opkræves en årlig afgift for de enkelte

produkter i en godkendt familie af biocidholdige produkter.

Det er endvidere Miljøministeriets vurdering, at afgiftssatsen af en sådan

årlig afgift for hvert produktmedlem i en familie af biocidholdige produkter

bør prisreguleres. Endvidere bør den eksisterende afgift i den gældende §

36, stk. 1, i kemikalieloven prisreguleres.

En sådan prisregulering vil kunne sikre, at der over tid vil være bedre

sammenhæng mellem Miljøstyrelsens afholdte administrative udgifter til

registrering af produktgodkendelser i Bekæmpelsesmiddeldatabasen,

indhentning af data for solgte mængder af bekæmpelsesmidler og

udarbejdelse af Bekæmpelsesmiddelstatistikken for så vidt angår. de

pågældende produkter og de opkrævede afgifter. Dermed undgås, at

dækningen af Miljøstyrelsens faktiske udgifter til administrative opgaver

som følge af, at de pågældende produkter er godkendte til salg i Danmark

udhules over tid.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke 2 i § 36 i kemikalieloven,

hvorefter den, der har en godkendelse for en familie af biocidholdige

produkter efter biocidforordningen, betaler yderligere en afgift på 100 kr.

pr. produktmedlem i familien af biocidholdige produkter pr. kalenderår.

Afgiften vil være i tillæg til den gældende afgift pr. biocidgodkendelse på

500 kr.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en del af Miljøstyrelsens

administrative udgifter i forbindelse med registrering af hvert enkelt produkt

omfattet af en godkendelse af en familie af biocidholdige produkter i

bekæmpelsesmiddeldatabasen, indhentning af data om solgte mængder af

de enkelte biocidholdige produkter i familien samt udarbejdelse af den

årlige bekæmpelsesmiddelstatistik for så vidt angår de pågældende

produkter kan blive dækket af afgiften, der opkræves hos

godkendelsesindehaveren af familien af biocidholdige produkter.

Den foreslåede yderligere afgift vil fortsat alene skulle anvendes til delvis

dækning af administrative udgifter til Miljøstyrelsen, der følger af

produkternes tilgængelighed på markedet.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stykke 3 i § 36 i

kemikalieloven, hvorefter satserne i den gældende § 36, stk. 1, og det nye

foreslåede stykke 2 i § 36 prisreguleres en gang årligt, den 1. januar, så de

følger udviklingen af de generelle prisstigninger. Den første regulering

foreslås at finde sted i 2025. Det foreslås endvidere, at reguleringen tager

udgangspunkt i Finansministeriets generelle pris- og lønforudsætninger,

som offentliggøres årligt i løbet af maj eller juni, og indeholder et skøn over

det kommende års forventede pris- og lønniveau. Denne metode for

prisregulering anvendes i dag allerede i forbindelse med Miljøministeriets

regulering af gebyrer efter bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen, jf. § 56 i

denne bekendtgørelse. Det foreslås, at de satser, der fremkommer efter

procentreguleringen, afrundes til hele kroner, og der anvendes normal

afrunding op eller ned.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgiften fremadrettet reguleres

en gang årligt, så der er sammenhæng mellem pris-og lønudviklingen i

samfundet og den opkrævede afgift.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

2.3. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af

bekæmpelsesmidler og indberetning af brugen af biocidholdige

produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.)

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Gældende ret i forhold til i ndberetning af statistiske

oplysninger om brugen af plantebeskyt telsesmidler

2.3.1.1.1. Kemikalieloven

Det fremgår af § 41 a i kemikalieloven, at miljøministeren kan fastsætte

regler om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal

indberette oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidlerne.

Bemyndigelsen, der blev indsat ved lov nr. 806 af 9. juni 2020, har bl.a. til

formål at sikre hjemmel til dels at opgøre og overvåge pesticidbelastningen

i Danmark i overensstemmelse med den politiske aftale om

sprøjtemiddelstrategi 2022-2026, dels at gennemføre krav i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 af 25. november

2009 om statistik over pesticider (herefter benævnt statistikforordningen),

hvorefter medlemsstaterne skal fremsende statistiske data for anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler til Kommissionen, jf. Folketingstidende 2019-20,

tillæg A, L 95, som fremsat den 16. januar 2020.

Det følger af lovbemærkningerne til § 41 a, jf. Folketingstidende 2019-20,

tillæg A, L 95 som fremsat den 16. januar 2020, side 17, at bemyndigelsen

kan bruges til at kræve indberetning af oplysninger, der vedrører den

erhvervsmæssige brugers CVR-nr. og oplysning om det samlede forbrug af

plantebeskyttelsesmidler inden for jordbrug opgjort på kultur- eller

afgrødeniveau. Bemyndigelsen kan endvidere bruges til at fastsætte

nærmere frister for efterlevelse af indberetningspligten og rammer for

perioden, som der skal foretages indberetning i forhold til.

Bemyndigelsen i kemikalielovens § 41 a er udmøntet i bekendtgørelse nr.

184 af 23. februar 2023 om sprøjtejournal for alle professionelle brugere af

plantebeskyttelsesmidler

indberetningspligt

for

visse

jordbrugsvirksomheder (herefter benævnt sprøjtejournalbekendtgørelsen).

Med erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler forstås

professionelle brugere, som defineret i § 2, nr. 7, i

sprøjtejournalbekendtgørelsen med henvisning til artikel 3, stk. 1, i EU-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en

ramme for Fællesskabets indsats for bæredygtig anvendelse af pesticider

(pesticidrammedirektivet). Det følger heraf, at der ved professionelle

brugere forstås enhver person, der anvender pesticider i forbindelse med

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

sine erhvervsmæssige aktiviteter, herunder sprøjteførere, teknikere,

arbejdsgivere og selvstændige i både landbrugssektoren og andre sektorer.

En professionel bruger, der anvender plantebeskyttelsesmidler på en

jordbrugsvirksomhed, hvor der dyrkes landbrugsafgrøder på et samlet areal

på 10 ha eller derover, eller på et gartneri med en årlig momspligtig

omsætning for det senest afsluttede regnskabsår på 50.000 kr. eller derover,

skal indberette sit forbrug af plantebeskyttelsesmidler, jf. § 4, stk. 1, i

sprøjtejournalbekendtgørelsen. De såkaldte bagatelgrænser på henholdsvis

10 ha samlet dyrket areal og 50.000 kr. i årlig momspligtig omsætning er

fastsat nationalt, og bagatelgrænserne er inden for de rammer, som følger af

statistiskforordningen.

De professionelle brugere, som er over bagatelgrænserne, skal indberette

oplysninger om CVR-nr. for den jordbrugsvirksomhed, hvorpå der er

anvendt plantebeskyttelsesmidler. Indberetningen skal indeholde

oplysninger om det samlede forbrug opgjort på kultur- eller afgrødeniveau

for hvert anvendt plantebeskyttelsesmiddel, angivet med navn og

registreringsnummer. Indberetningen skal ske til Miljøstyrelsens

sprøjtejournal-indberetningssystem

(herefter

benævnt

SJI),

jf.

sprøjtejournalbekendtgørelsens § 4, stk. 2.

De indberettede oplysninger skal omfatte perioden 1. august – 31. juli i det

følgende år (planperioden), og indberetningen skal ske digitalt hvert år til

SJI senest den 31. marts efter den seneste planperiodes udløb, jf.

sprøjtejournalbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og stk. 2. Herudover indeholder

bekendtgørelsen ligeledes bestemmelser om bl.a. dispensation og fravigelse

af reglerne om indberetning.

Landbrugsstyrelsen bistår Miljøstyrelsen med at føre tilsyn med

sprøjtejournalbekendtgørelsen. Landbrugsstyrelsen fører kontrol med

hvilke oplysninger, som jordbrugeren har anført i den førte sprøjtejournal.

Miljøstyrelsen kontrollerer og håndhæver overtrædelser af manglende

indberetning af oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler i SJI.

Overtrædelse af pligten til at indberette oplysninger er strafsanktioneret, jf.

sprøjtejournalbekendtgørelsens § 8, stk. 2, og § 9, stk. 1, nr. 4.

Endvidere følger det af lovbemærkningerne, at bestemmelsen ligeledes kan

anvendes til at fastsætte regler om indberetning af brug af

plantebeskyttelsesmidler uden for jordbrug hvilket er i overensstemmelse

med den politiske aftale om sprøjtemiddelstrategien 2022-2026.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

Kemikalielovens § 41 a kan således anvendes som hjemmel for det

indberetningskrav, som golfbaner er underlagt om brugen af

plantebeskyttelsesmidler. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr.

1515 af 6. december 2023 om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på

golfbaner.

2.3.2. Ny EU-lovgivning

2.3.2.1. SAIO-forordningen

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2379 af 23.

november 2022 om statistikker over landbrugsmæssigt input og output, om

ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 617/2008 og om ophævelse

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1165/2008, (EF) nr.

543/2009 og (EF) nr. 1185/2009 og Rådets direktiv 96/16/EF (herefter

benævnt SAIO-forordningen), er trådt i kraft den 27. december 2022.

SAIO-forordningen erstatter pr. 1. januar 2025 statistikforordningen, jf.

SAIO-forordningens artikel 22.

SAIO-forordningen indeholder en række krav om medlemsstaternes

indberetning

data

m.v.

vedrørende

anvendelse

plantebeskyttelsesmidler for landbrugsaktiviteter, der er nye i forhold til de

krav, der følger af statistikforordningen.

Statistiskforordningen, der ophæves med SAIO-forordningen, stiller alene

krav om, at medlemsstaterne skal udvælge de afgrøder, som skal være

omfattet af statistikkerne, og udvælgelsen skal være repræsentativ for de

afgrøder, der dyrkes i medlemsstaten, og de stoffer, der anvendes, jf.

statistikforordningens artikel 3, stk. 1, samt bilag II, afsnit 1, stk. 2.

SAIO-forordningen stiller derimod som noget nyt krav om, at

medlemsstaterne vil skulle indberette statistiske data til Kommissionen, som

dækker mindst 85 % af anvendelsen af mængden af alle

plantebeskyttelsesmidler ved landbrugsaktiviteter, som er foretaget af

professionelle brugere. Dataene fra hver medlemsstat vil skulle baseres på

forbruget af plantebeskyttelsesmidler, som er anvendt på afgrøder, der

fremgår af en fælles EU-liste over afgrøder. Denne fælles liste over afgrøder

vil sammen med de permanente græsarealer skulle dække mindst 75 % af

det samlede udnyttede landbrugsareal på EU-plan, jf. SAIO-forordningens

artikel 4, stk. 5, litra b.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

Kommissionen har oplyst, at såfremt medlemsstaterne ikke vil kunne

opfylde kravet om indberetning af mindst 85 % af det samlede forbrug af

plantebeskyttelsesmidler, som er anvendt i forbindelse med

landbrugsaktiviteter ved alene at foretage indberetning af statistiske data ud

fra de afgrøder, som er oplistet på den fælles EU-liste over afgrøder,

medfører kravet, at medlemsstaterne vil skulle udvælge yderligere afgrøder,

der ikke fremgår af den fælles EU-liste og ligeledes indberette statistiske

data for disse afgrøder.

Det følger endvidere af SAIO-forordningens artikel 14, stk. 1, litra a og b,

at der vil gælde en overgangsperiode for årene 2025-2027. For denne

periode vil der ikke gælde et krav om indberetning af statistiske data på

mindst 85 % af det samlede nationale forbrug af plantebeskyttelsesmidler i

jordbruget, men alene et krav om, at dataene fra den fælles EU-liste over

afgrøder sammen med permanente græsarealer vil skulle dække mindst 75

% af det udnyttede landbrugsareal på EU-plan, jf. SAIO-forordningens

artikel 14, stk. 1, litra b.

Den

fælles

EU-afgrødeliste

følger

Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2023/1537 af 25. juli 2023 om regler for

anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2379

for så vidt angår statistikker over anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler,

der skal indberettes for referenceåret 2026 i forbindelse med

overgangsordningen for 2025-2027, og for så vidt angår statistikker over

plantebeskyttelsesmidler,

der

markedsføres

(herefter

benævnt

Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO-forordningen), jf.

artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold.

Hvor statistikforordningen stiller krav om, at medlemsstaterne for hver

udvalgt afgrøde bl.a. skal angive det område, der er behandlet med hvert

aktivstof, og at behandlede arealer skal angives i ha, jf.

statistikforordningens artikel 3, stk. 1, og bilag II, afsnit 2, litra b og afsnit

3, stk. 2, er der derimod krav om i Kommissionens

gennemførelsesforordning om SAIO, at de statistiske data om behandlede

landbrugsarealer vil skulle indsamles på en sådan måde, at areal- og

mængde af alle aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler, der er anvendt pr.

afgrøde, opgøres på et aggregeret niveau, uden at der sker dobbelttælling,

jf. artikel 2, stk. 3, nr. 1 og 2, samt bilag I, datasæt 2, afdeling II om tekniske

krav vedrørende variablerne.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

Til forskel fra statistikforordningen stiller SAIO-forordning ligeledes krav

om, at det vil skulle fremgå af de statistiske data, om der er anvendt

plantebeskyttelsesmidler i økologisk landbrug, jf. SAIO-forordningens

artikel 5, stk. 2, samt bilagets litra e. Data om økologisk produktion og

økologiske produkter, der opfylder krav i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og

mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 834/2007, skal integreres i de statistiske data, jf. SAIO-

forordningens artikel 5, stk. 4.

Dataene vil endvidere skulle opgøres på en måde, så medlemsstaterne

indberetter

mængderne

alle

anvendte

aktivstoffer

plantebeskyttelsesmidlerne fordelt på henholdsvis arealer, som er

konventionelt dyrket, og arealer, som er økologiske, hvilket omfatter

arealer, der både er certificeret til eller under omlægning til økologisk

landbrug, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, artikel

2, stk. 2, nr. 1 og 2, samt bilag I, datasæt 2, afdeling II om beskrivelse af

måleenhederne.

Medlemsstaterne skal årligt indberette statistiske data om anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler for landbrugsaktiviteter til Kommissionen, jf.

SAIO-forordningens artikel 5, stk. 3, og artikel 7, stk. 1, samt bilagets litra

I forhold til biocidholdige produkter fremgår det af præambelbetragtning nr.

23 i SAIO-forordningen, at biocidholdige produkter udgør et vigtigt input i

landbruget, f.eks. inden for veterinærhygiejne og dyrefoder. Aktivstoffer,

der er godkendt i plantebeskyttelsesmidler, anvendes ofte i biocidholdige

produkter. Allerede i statistikforordningen blev der identificeret behov for

at indsamle statistikker om biocidholdige produkter med henblik på

velfunderede, videnskabeligt baserede politikker inden for landbrug, miljø,

folkesundhed og fødevaresikkerhed. Det fremgår endvidere, at det i

betragtning af, at arbejdsprogrammet for systematisk undersøgelse af alle

eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter i henhold til

biocidforordningen stadig er i gang, idet kun 35 % af det dermed forbundne

arbejde er afsluttet, stadig er for tidligt at medtage biocidholdige produkter

i SAIO-forordningens anvendelsesområde. Endelig fremgår det, at

Kommissionen bør overveje at udvide nærværende forordnings

anvendelsesområde til at omfatte sådanne produkter, så snart undersøgelsen

af aktivstoffer til anvendelse i biocidholdige produkter er afsluttet.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

2.3.3. Gældende ret i forhold til indberetning af oplysninger om

brugen af biocidholdige produkter (midler til bekæmpelse af mus

m.v.)

2.3.3.1. Miljøbeskyttelsesloven

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for gennemførelsen af en effektiv

rottebekæmpelse, jf. § 17, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 48 af 12. januar 2024, som ændret ved § 2 i lov nr.

322 af 2. april 2024, og lov nr. 323 af 2. april 2024 (herefter benævnt

miljøbeskyttelsesloven).

Miljøministeren

fastsætter

regler

rottebekæmpelse, herunder om kommunalbestyrelsens opgaver efter § 17,

stk. 1, jf. § 17, stk. 3, i miljøbeskyttelsesloven.

Miljøministeren kan fastsætte regler om anmeldelse til tilsynsmyndigheden

af en virksomhed eller et anlægs anvendelse af råvarer, hjælpestoffer og

andre materialer samt udledninger til vand, jord og luft i forbindelse med

virksomhedens eller anlæggets drift, herunder af frembringelsen af affald,

til tilsynsmyndigheden, jf. § 7, stk. 1, nr. 9, i miljøbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1,

nr. 9, at bemyndigelsens formål er at åbne mulighed for at kræve, at

virksomhederne gennemgår deres produktion for at belyse virksomhedens

råvarehusholdning. En sådan ordning skal i første omgang medvirke til at

begrænse spild og ressourceanvendelse på virksomheden. Samtidig skal

ordningen ved anmeldelseskravet virke som et informations- og

kontrolredskab for tilsynsmyndigheden. Muligheden for at etablere en sådan

ordning med anmeldelsespligt til tilsynsmyndigheden fandtes at være en

meget væsentlig forudsætning for at sikre gennemførelsen af en renere

teknologi-strategi, jf. Folketingstidende (1990-91), 2. samling, Tillæg A, L

74 som fremsat den 23. januar 1991, s. 1538.

Med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 9, og § 17, stk. 3, har

miljøministeren udstedt rottebekendtgørelsen. Det fremgår af § 31 i

rottebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens bilag 6, pkt. 8, at

kommunalbestyrelsen henholdsvis personer, der har en autorisation til

bekæmpelse af rotter, skal registrere og indberette deres forbrug af kemiske

bekæmpelsesmidler bekæmpelse af rotter, herunder midler med

antikoagulanter og cholecalciferol (vitamin D), med angivelse af udlagte og

hjemtagne mængder af middel og midlets aktivstof.

Det fremgår desuden af rottebekendtgørelsens § 6, stk. 1, at

kommunalbestyrelsen har ansvaret for at foretage en effektiv bekæmpelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

af rotter. Efter § 6, stk. 2, kan bekæmpelsen enten foretages af kommunens

eget personale med en autorisation til erhvervsmæssig forebyggelse og

bekæmpelse af rotter (R1-autorisation) eller ved kontrakt med et firma, der

råder over en person med en R1-autorisation. Såfremt bekæmpelsen

foretages af et firma, skal kommunen føre tilsyn med, at kontrakten

overholdes, jf. § 6, stk. 3, i rottebekendtgørelsen. Efter § 6, stk. 4, skal

kommunalbestyrelsen endvidere føre tilsyn med, at privat bekæmpelse

overholder bekendtgørelsens regler. Tilsynet omfatter blandt andet, at der er

sket indberetning af forbrugte mængder kemiske bekæmpelsesmidler

anvendt til rottebekæmpelse.

2.3.4. Miljøministeriets overvejelser

2.3.4.1. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af

bekæmpelsesmidler

Det er Miljøministeriets vurdering, at SAIO-forordningen fastsætter nye

krav til, hvordan Danmark vil skulle indberette statistiske data til

Kommissionen om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler for

landbrugsaktiviteter.

Det er Miljøministeriets vurdering, at det ikke fremgår klart af

Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, hvad der skal forstås

ved, at de statistiske data om behandlede landbrugsarealer vil skulle

indsamles på en sådan måde, at areal- og mængde af alle aktivstoffer i

plantebeskyttelsesmidler, der er anvendt pr. afgrøde, opgøres på et

aggregeret niveau, uden at der sker dobbelttælling, jf. denne forordnings

artikel 2, stk. 3, nr. 1 og 2, samt bilag I, datasæt 2, afdeling II om tekniske

krav vedrørende variablerne. Det er endvidere Miljøministeriets vurdering,

at det således kan give anledning til tvivl, hvilke statistiske data som

medlemsstaterne skal indberette til Kommissionen.

Det er Miljøministeriets vurdering at for at undgå, at der sker dobbelttælling

af behandlede arealer, må kravet om dobbelttælling forstås som, at

statistiske data om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler fremover vil

skulle indberettes som det samlede forbrug for hvert anvendt

plantebeskyttelsesmiddel opgjort på markniveau eller lignende

identificerbare arealer og med angivelse af økologisk status for det enkelte

areal.

Det skal dog bemærkes, at i tilfælde af fortolkningstvivl om forståelsen af

artikel 2, stk. 3, nr. 1 og 2, samt bilag I, datasæt 2, afdeling II, i

Kommissionens gennemførelsesforordningen om SAIO, er det i sidste ende

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

EU-Domstolen, der fastlægger fortolkningen heraf. Såfremt EU-Domstolen

måtte foretage en anden fortolkning af bestemmelserne end

Miljøministeriet,

vil

udmøntningen

den

foreslået

bemyndigelsesbestemmelse til miljøministeren i så fald ligeledes skulle

tilpasses hertil.

Det er endvidere Miljøministeriets vurdering, at den gældende bestemmelse

i kemikalielovens § 41 a ikke indeholder tilstrækkelig hjemmel for

miljøministeren til at kunne fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere

skal indberette oplysninger om deres samlede forbrug af

plantebeskyttelsesmidler opgjort på markniveau eller lignende

identificerbare arealer og med angivelse af økologisk status for det enkelte

areal.

Det er derfor Miljøministeriets vurdering, at der er behov for at tilvejebringe

hjemmel hertil.

For så vidt angår de nationale bagatelgrænser, er det endvidere

Miljøministeriets vurdering, at bagatelgrænserne kan fastholdes i

overensstemmelse med SAIO-forordningens krav om, at medlemsstaterne

fremover vil skulle indberette statistiske data, som dækker mindst 85 % af

forbruget af plantebeskyttelsesmidler ved landbrugsaktiviteter, og dataene

fra hver medlemsstat vil skulle vedrøre en EU-liste over afgrøder, jf. SAIO-

forordningens artikel 4, stk. 5, litra b. For nærmere om SAIO-forordningen

henvises til pkt. 2.3.2.1. ovenfor. Indberetningspligten vil således fortsat

gælde for professionelle brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på

en jordbrugsvirksomhed, hvor der dyrkes landbrugsafgrøder på et samlet

areal på 10 ha eller derover eller, for et gartneri med en årlig momspligtig

omsætning på 50.000 kr. eller derover.

Det er endvidere Miljøministeriets vurdering, at de nationale bagatelgrænser

ligeledes kan fastholdes i overgangsperioden 2025-2027 i

overensstemmelse med SAIO-forordningens krav om, at medlemsstaternes

statistiske data fra den fælles EU-liste over afgrøder sammen med

permanente græsarealer vil skulle dække mindst 75 % af det udnyttede

landbrugsareal på EU-plan, jf. SAIO-forordningens artikel 14, stk. 1, litra b.

For nærmere herom henvises til pkt. 2.3.2.1.

Det er Miljøministeriets vurdering, at det ud fra et hensyn til erhvervet og

ensartet regulering er behov for ved udmøntningen af den foreslåede

ændrede bemyndigelse i en bekendtgørelse at gå videre end kravene i SAIO-

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

forordningen. Det vil medføre, at alle professionelle brugere, som anvender

plantebeskyttelsesmidler på mere end 10 ha for markafgrøder, fremover vil

skulle håndtere ens indberetningskrav og således alene vil skulle indberette

deres samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler opgjort på markniveau.

Alternativt ville disse professionelle brugere skulle indberette deres forbrug

af plantebeskyttelsesmidler forskelligt, dvs. enten på markniveau for de

afgrøder, som er oplistet på den fælles EU-afgrødeliste, og samtidig på

kultur- og afgrødeniveau for de afgrøder, som ikke fremgår af den fælles

EU-afgrødeliste. Dette vil medføre, at disse professionelle brugere løbende

vil skulle holde sig orienteret om ændringer i den fælles EU-afgrødeliste ved

kommende ændringer til SAIO-forordningen og forordninger om

implementerende retsakter til SAIO-forordningen og således i den måde,

som de professionelle brugere vil skulle indberette deres samlede forbrug af

plantebeskyttelsesmidler på.

Det vil samtidigt gøre det muligt at indberette mindst 85 % af det samlede

nationale forbrug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, hvis forbruget af

plantebeskyttelsesmidler på de afgrøder, der er listet på bilaget til SAIO-

forordningen ikke er tilstrækkeligt.

Endvidere vil indberetningerne af de statistiske oplysninger kunne bidrage

til at give myndighederne de nødvendige oplysninger om de professionelle

brugeres anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og derved skabe større

viden om og klarhed over forbruget af midlerne i Danmark og den

belastning, som plantebeskyttelsesmidlerne udgør. De indberettede

oplysninger vil endvidere indgå som en del af baggrunden for

myndighedernes kontrolindsats hos de professionelle brugere, hvilket er i

overensstemmelse med den politiske aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-

2026.

For så vidt angår biocidholdige produkter, er det endvidere

Miljøministeriets vurdering, at kemikalielovens § 41 a ikke indeholder

hjemmel til at fastsætte regler, der omfatter den indberetning af statistiske

data om anvendelsen af aktivstoffer i biocidholdige produkter i henhold til

biocidforordningen, som det forventes, at Kommissionen vil udvide

anvendelsesområdet for SAIO-forordningen med, jf. SAIO-forordningens

præambelbetragtning nr. 23. For nærmere herom henvises til pkt. 2.3.2.1.

ovenfor.

Det er på den baggrund Miljøministeriets vurdering, at der tillige er behov

for at tilvejebringe hjemmel hertil.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

2.3.4.2. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdige

produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.)

Der er ingen indberetningspligt i forhold til forbruget af biocidholdige

produkter med antikoagulanter samt cholecalciferol (vitamin D), hvis de

anvendes til bekæmpelse af mus. Der er pr. april 2024 efter

biocidforordningen godkendt midler med fire antikoagulanter samt

cholecalciferol (Vitamin D) i Danmark til kemisk bekæmpelse af rotter og

mus. Idet der er tale om de samme problematiske midler, uanset om de

anvendes mod rotter eller mus, er det Miljøministeriets vurdering, at der er

behov for et overblik over deres anvendelse til mus, der svarer til det

overblik der er over midlernes anvendelse til rotter i medfør af

indberetningspligten i rottebekendtgørelsen. Det er Miljøministeriets

vurdering, at dette overblik bedst tilvejebringes ved at etablere et krav om

indberetning af anvendelsen af midlerne, også når de anvendes til

bekæmpelse af mus.

De indberettede oplysninger om brug af biocidholdige produkter til

bekæmpelse af mus vil skulle sikre, at myndighederne får de nødvendige

oplysninger om erhvervsmæssige brugeres fulde anvendelse af midler med

antikoagulanter og cholecalciferol og derved bedre ville kunne danne et

overblik over forbruget af disse biocidholdige produkter i Danmark. De

indberettede oplysninger vil bl.a. kunne blive brugt til at sikre bedre kontrol

i forhold til korrekt og derved lovlig anvendelse af midlerne. En kontrol af

anvendelsen af midlerne til bekæmpelse af mus vil kunne mindske forkert

brug af de problematiske midler. Forkert brug af de problematiske midler

vil f.eks. være, hvis midlerne udlægges permanent eller på anden vis i strid

med den anvendelse, der fremgår af midlets godkendelse, og vil kunne

medføre en større risiko for forgiftning af rovfugle og rovpattedyr. Rester af

midlerne vil kunne ende i rovdyr, såfremt de æder mus eller rotter, som har

indtaget bekæmpelsesmidlet. Derfor gælder særlige skærpede regler samt

nationalt fastsatte begrænsninger i forhold til besiddelse og anvendelse af

disse midler.

Effektiv rottebekæmpelse er en kommunal opgave, hvorimod bekæmpelse

af mus ikke er en del af den kommunale opgave. Adgangen til indberettede

oplysninger om brugen af midler mod mus, vil kunne styrke kommunernes

kontrol med rottebekæmpelsen, da det i dag i praksis kan være vanskeligt

for kommunerne at afgøre om udlagte midler mod rotter er registreret

korrekt, eller der er tale om musebekæmpelse, som der hidtil ikke har været

indberetningspligt for.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

Det er endvidere Miljøministeriets vurdering, at der i fremtiden kan blive

behov for at fastsætte krav om indberetning af anvendelsen af andre

biocidholdige produkter mod andre skadegørere end midler til bekæmpelse

af rotter og mus. Der kan således opstå behov for bedre overblik over og

kontrol med anvendelsen af bestemte typer af biocidholdige produkter som

følge af et udtrykt politisk ønske, et udtrykt ønske fra erhvervet, af hensyn

til bedre kontrol med udlægning af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier

eller som følge af en kommende EU-retlig forpligtelse. Andre biocidholdige

produkter kan f.eks. være midler til bekæmpelse af insekter eller andre

skadegørere.

Det er Miljøministeriets vurdering, at miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr.

9, ikke indeholder hjemmel til at miljøministeren vil kunne fastsætte regler

om indberetningspligt for så vidt angår anvendelse af biocidholdige

produkter til bekæmpelse af mus eller anvendelse af andre typer

biocidholdige produkter mod andre skadevoldere, hvor sigtet ikke er at

belyse en virksomheds råvarehusholdning, spild og ressourceanvendelse for

at gennemføre en renere teknologi-strategi, men hvis der f.eks. er et ønske

om bedre overblik og kontrol over anvendelsen af biocidholdige produkter

mod mus samt anvendelsen af andre bestemte typer af biocidholdige

produkter mod bestemte skadevoldere som følge af et udtrykt politisk ønske,

et udtrykt ønske fra erhvervet, af hensyn til bedre kontrol med udlægning af

miljø- og sundhedsskadelige kemikalier eller som følge af en kommende

EU-retlig forpligtelse.

Det er på denne baggrund Miljøministeriets vurdering, at der er behov for

at tilvejebringe hjemmel hertil.

Det er Miljøministeriets vurdering, at en sådan hjemmel bedst placeres i

kemikalieloven. Kemikalieloven regulerer fremstilling, opbevaring,

anvendelse og bortskaffelse af stoffer og blandinger, jf. kemikalielovens §

1, stk. 1, ligesom bekæmpelsesmidler nationalt er reguleret i

bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen, som supplerer EU-forordningerne

plantebeskyttelsesmiddelforordningen og biocidforordningen.

2.3.5. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kemikalielovens § 41 a ændres, således at miljøministeren

bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af

bekæmpelsesmidler skal indberette oplysninger om brugen heraf og ikke

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

kun om brugen af plantebeskyttelsesmidler, som følger af gældende ret, jf.

lovforslagets § 1, nr. 5.

Den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 41 a vil medføre, at

miljøministeren vil kunne fastsætte regler om indberetning af oplysninger

om både anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler og anvendelsen af

biocidholdige produkter.

Ved bekæmpelsesmidler forstås plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige

produkter. Ved plantebeskyttelsesmidler forstås midler, som er omfattet af

plantebeskyttelsesmiddelforordningen, jf. kemikalielovens § 33, nr. 1. Ved

biocidholdige produkter forstås midler, som er omfattet af

biocidforordningen og biocidholdige produkter, som er omfattet af reglerne

udstedt i medfør af § 35, jf. kemikalielovens § 33, nr. 2 og 3.

Erhvervsmæssige brugere skal forstås som professionelle brugere af

plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter, det vil sige enhver

person, der anvender bekæmpelsesmidler i forbindelse med sine

erhvervsmæssige aktiviteter. For så vidt angår erhvervsmæssige brugere af

plantebeskyttelsesmidler er der blandt andet tale om sprøjteførere,

teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i både landbrugssektoren og andre

sektorer. For så vidt angår erhvervsmæssige brugere af biocidholdige

produkter kan der blandt andet være tale om ansatte, arbejdsgivere og

selvstændige inden for f.eks. skadedyrsbekæmpelsesbranchen, herunder

kommunale medarbejdere ansat til bekæmpelse af skadedyr samt

anvendelse inden for landbrugssektoren. Definitionerne er en videreførelse

af gældende ret.

I det følgende redegøres nærmere for virkningerne af den foreslåede

ændring af § 41 a i kemikalieloven.

2.3.5.1. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af

bekæmpelsesmidler

Den foreslåede ændring af § 41 a indebærer bl.a., at den indberetning, der

skal ske til Miljøstyrelsen af professionelle brugeres anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler fremover vil skulle indeholde oplysninger om det

samlede forbrug for hvert anvendt plantebeskyttelsesmiddel opgjort på

markniveau eller lignende identificerbare arealer og med angivelse af

økologisk status for det enkelte areal.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

I forhold til markniveau skal en mark forstås i overensstemmelse med

definitionen af en mark i landbrugsstøttereglerne, som varetages af

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. En mark er et areal, der er

indtegnet i et digitalt markkort, IMK (Internet Markkort), og marken er

identificeret med et unikt mark-id/mark-nummer. Marken kan identificeres

inden for en markblok, som danner de ydre rammer for det areal, hvor en

jordbruger kan indtegne sine marker og kan ansøge om støtte. En markblok

kan bestå af flere marker.

For så vidt angår landbrugsafgrøder, skal en mark være på minimum 0,01

ha for at være støtteberettiget, og marken skal udgøre en del af mindst 0,3

ha sammenhængende areal inden for en markblok i det digitale markkort

(IMK). Der skal ligeledes være en landbrugsaktivitet på marken, og den skal

være i landbrugsmæssig stand, hvilket vil sige, at marken skal være dyrkbar.

Begrænsningen i arealstørrelsen for landbrugsstøtten gælder ikke for

væksthuse (drivhuse), hvor der dyrkes direkte i jorden. Øvrige arealer, hvor

der dyrkes gartneriafgrøder og planteskolekulturer direkte i jordbunden, er

støtteberettigede uanset, om der dyrkes på friland, under glas eller anden

form for overdækning.

Ved lignende identificerbart areal forstås et areal, hvor der dyrkes afgrøder,

hvis lokation ikke er defineret i landbrugsstøttereglerne. Det vil medføre, at

jordbrugeren selv vil skulle angive et unikt lokaliserings-id for arealet, så

det kan identificeres. Dette gælder særligt for væksthuse. Her betragtes hvert

væksthus som en afgrænset enhed, og jordbrugeren vil selv skulle angive et

unikt lokaliserings-id for væksthuset ved angivelse af f.eks. et væksthus-

id/væksthusnummer for det enkelte væksthus. Det samme vil gøre sig

gældende for et areal, hvor der f.eks. på planteskoler dyrkes på mindre

inddelte arealer, og hvor jordbrugeren ligeledes vil skulle angive et unikt

lokaliserings-id for arealet, da et sådant areal heller ikke kan betragtes som

en mark.

Ved udmøntningen af § 41 a, som foreslået ændret, forventes de nationale

bagatelgrænser fastholdt for, hvilke professionelle brugere, som har pligt til

at indberette forbrug af plantebeskyttelsesmidler opgjort på markniveau

eller lignende identificerbare arealer, da det er Miljøministeriets vurdering,

at dette vil være i overensstemmelse med kravene i SAIO-forordningen. For

nærmere herom henvises til pkt. 2.3.2.1. Indberetningspligten vil således

fortsat skulle gælde for jordbrugsvirksomheder, hvor der dyrkes

landbrugsafgrøder på et samlet areal på 10 ha eller derover, eller for

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

gartnerier med en årlig momspligtig omsætning for det senest afsluttede

regnskabsår på 50.000 kr. eller derover.

Den ændrede bemyndigelse vil blive udmøntet i en ny

sprøjtejournalbekendtgørelse, hvor det forventes, at der vil ske en

overimplementering for alle markafgrøder i forhold til den fælles EU-

afgrødeliste, som medlemsstaterne ellers vil skulle indberette statistiske data

for med virkning fra 2028 og ligeledes i overgangsperioden 2025-2027, jf.

SAIO-forordningens artikel 4, stk. 5, litra b, artikel 14, stk. 1, litra b, og

Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, artikel 2, stk. 2, nr. 1,

samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold.

Denne overimplementering for markafgrøder vil indebære, at professionelle

brugere som anvender plantebeskyttelsesmidler på markafgrøder fremover

vil skulle indberette deres samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler

ensartet, dvs. opgjort på markniveau uafhængigt af, hvilke markafgrøder der

aktuelt er på den fælles EU-afgrødeliste i forhold til Kommissionens

gennemførelsesforordning om SAIO, eller som evt. fremover vil blive

tilføjet på den fælles EU-afgrødeliste ved kommende ændringer af SAIO-

forordningen eller i forordninger om implementerende retsakter til SAIO-

forordningen. For nærmere om Miljøministeriets overvejelser herom

henvises til pkt. 2.3.4.1.

Den foreslåede ændrede bemyndigelse forventes endvidere udnyttet til, at

de professionelle brugere, som fremover vil skulle indberette oplysninger til

Miljøstyrelsen om det samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler opgjort

på markniveau eller lignende identificerbare arealer, fremover vil skulle

indberette oplysninger om hele markens areal eller hele det lignende

identificerbare areal (f.eks. hele væksthusets areal) og tillige oplysninger om

den del af arealet, hvor afgrøderne er blevet behandlet med

plantebeskyttelsesmidler. Disse oplysninger er nødvendige for at sikre, at

der ikke sker dobbelttælling af de behandlede arealer, som vil skulle indgå i

de statistiske data, som Miljøministeriet vil skulle indberette til

Kommissionen i overensstemmelse med SAIO-forordningen og

Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. For nærmere herom

henvises til pkt. 2.3.2.1.

Dette indberetningskrav forventes at ville gælde for alle professionelle

brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på markafgrøder. Kravet

forventes ligeledes at ville gælde for de professionelle brugere, som

anvender plantebeskyttelsesmidler på afgrøder, som er oplistet på den fælles

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

EU-afgrødeliste, jf. artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I

om dataindhold i Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. For

nærmere herom henvises til pkt. 2.3.2.1. Det vil medføre, at

indberetningskravet aktuelt forventes at ville gælde for de professionelle

brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på tomater og jordbær i

væksthuse, da disse afgrøder fremgår af den fælles EU-afgrødeliste i

henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO.

Endvidere forventes kravet at ville omfatte de professionelle brugere, som

anvender plantebeskyttelsesmidler på afgrøder, der fremover vil blive

tilføjet den fælles EU-afgrødeliste ved kommende ændringer af SAIO-

forordningen eller i forordninger om implementerende retsakter til SAIO-

forordningen.

Endvidere forventes det, at der i forbindelse med udarbejdelsen af

sprøjtejournalbekendtgørelsen, som ligeledes vil gøre det muligt for

Miljøministeriet

administrere

reglerne

Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) nr. 2023/564 af 10. marts 2023 om

indholdet og formatet af registre over plantebeskyttelsesmidler ført af

professionelle brugere i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 110/2009 (herefter benævnt Kommissionens

gennemførelsesforordning om artikel 67), vil blive fastsat et supplerende

nationalt krav om, at de professionelle brugere, som vil blive omfattet af

ovennævnte indberetningskrav, også fremover vil skulle føre oplysninger

om hele markens areal eller hele det lignende identificerbare areal i deres

elektroniske register (sprøjtejournal). Kompetencen til at fastsætte en sådan

regel nationalt følger af artikel 1, stk. 4, i Kommissionens

gennemførelsesforordning om artikel 67.

Det vil medføre, at de professionelle brugere, som vil blive omfattet af det

supplerende krav, således vil skulle indberette og føre de samme

oplysninger i et elektronisk register, hvad angår oplysninger om hele

markens areal eller hele det lignende identificerbare areal.

Der vil i øvrigt være et sammenfald i de oplysninger, som de professionelle

brugere fremover vil skulle indberette til Miljøstyrelsen, og de oplysninger

som de professionelle brugere vil skulle føre i et elektronisk register i

overensstemmelse med de oplysninger, som omhandles i artikel 67, stk. 1, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21.

oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om

ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (herefter nævnt

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

plantebeskyttelsesmiddelforordningen) og de nærmere krav, der følger af

bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67.

De oplysninger, som de professionelle brugere fremover vil skulle

indberette digitalt til Miljøstyrelsen omfatter f.eks. oplysninger om CVR-nr.

for den jordbrugsvirksomhed, hvorpå den professionelle bruger har anvendt

plantebeskyttelsesmidler, navn og registreringsnummer for hvert anvendt

plantebeskyttelsesmiddel, arealets mark-id/marknummer eller lignende

identificerbart areal, behandlet afgrøde, størrelsen af hele marken/det

lignende identificerbare areal, størrelsen af det behandlede areal og

oplysninger til at opgøre mængden af anvendt plantebeskyttelsesmiddel. De

nærmere oplysninger vil blive fastsat i bekendtgørelsesform.

Udmøntningen af § 41 a, som foreslås ændret, vil blive udstedt i

sprøjtejournalbekendtgørelsen, som forventes at træde i kraft den 1. august

2025, da denne dato vil følge jordbrugets planperiode og derved

vækstsæson.

En ikrafttrædelsesdato den 1. august 2025 vil ligeledes indebære, at reglerne

i sprøjtejournalbekendtgørelsen, som vil gøre det muligt for

Miljøministeriet

administrere

reglerne

Kommissionens

gennemførelsesforordning om artikel 67, vil udgøre en tidsmæssig

overimplementering, da reglerne i denne forordning først finder anvendelse

den 1. januar 2026, jf. artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning

om artikel 67. Begrundelsen er, at det vil være lettere for erhvervet at

indrette sig efter de nye krav i forhold til føring af et elektronisk register

med oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler, som følger af

Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67, såfremt

bekendtgørelsens ikrafttrædelse er i overensstemmelse med erhvervets

planperiode og vækstsæson frem for den 1. januar 2026, som vil være midt

i en planperiode og vækstsæson.

Ved udmøntningen af den ændrede bemyndigelse forventes der ligeledes

fastsat regler om, at nogle professionelle brugere, som er over

bagatelgrænserne for indberetning, fortsat skal indberette oplysninger om

CVR-nr.

oplysninger

det

samlede

forbrug

plantebeskyttelsesmidler opgjort på kultur- og afgrødeniveau. Det gælder

f.eks. for skov, planteskoler og væksthuse, hvor der dyrkes afgrøder, der

ikke er oplistet på den fælles EU-afgrødeliste, der følger af artikel 2, stk. 2,

nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold i Kommissionens

gennemførelsesforordning om SAIO, eller som måtte blive tilføjet på den

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 539: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af kemikalieloven, fra miljøministeren

UDKAST

fælles EU-afgrødeliste ved senere ændringer af SAIO-forordningen eller i

forordninger om implementerende retsakter til SAIO-forordningen. For

nærmere om Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO henvises

til pkt. 2.3.2.1.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at miljøministeren også

fremover vil kunne anvende bemyndigelsen i § 41 a til at fastsætte regler

om indberetning af brugen af plantebeskyttelsesmidler for virksomheder

uden for jordbruget, herunder for eksempel krav om indberetning af

forbruget af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner, jf. golfbekendtgørelsens

bestemmelser.

Endvidere vil miljøministeren også fremover kunne udmønte

bemyndigelsen i § 41 a som foreslået ændret til at fastsætte nærmere frister

for efterlevelse af indberetningspligten og rammer for perioden, som der

skal foretages indberetning i forhold til.

Jordbrugernes indberetninger vil i overensstemmelse med den nuværende

ordning også fremover skulle foretages årligt digitalt ved brug af

sprøjtejournalindberetningssystemet, SJI, som Miljøstyrelsen er ansvarlig

for.

Bemyndigelsen i § 41 a i kemikalieloven som foreslået ændret med dette

lovforslag skal sikre, at Miljøministeriet får de oplysninger fra de

professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler, der er nødvendige for, at

Miljøministeriet kan opfylde de EU-retlige forpligtelser, som følger af

SAIO-forordningen og Kommissionens gennemførelsesforordning om

SAIO-forordningen. For nærmere herom henvises til pkt. 2.3.2.1.