MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 537
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 15. juni 2024

Sagsnummer: 2021-1298

MIM 79-24

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

supplerende samlenotat vedr. dagsordenspunkt 6: Kommissionens for-

slag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning, KOM (2022) 0304 - forud for rådsmøde

(miljø) den 17. juni 2024

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Henrik Hedeman Olsen

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •

www.mim.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Den 14. juni 2024

MIM 79-24

________________________________________________________________

REVIDERET SAMLENOTAT

RÅDSMØDE (MILJØ) 17. juni 2024

________________________________________________________________

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om jordbundsovervåg-

ning og jordbundsmodstandsdygtighed

- Generel indstilling

KOM (2023) 415

side 2

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affaldsrammedirekti-

vet

- Generel indstilling

KOM (2023) 420

side 13

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om grønne anprisninger

- Generel indstilling

KOM (2023) 166

4. Rådskonklusioner om det 8. miljøhandlingsprogram

- Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

side 41

side 27

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentets og Rådet om håndtering af klimarisici

–

beskyttelse af mennesker og velstand

- Udveksling af synspunkter

COM (2024) 91 final

side 44

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

Vedtagelse

KOM (2022) 304

side 48

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om jordbunds-

overvågning og jordmostandsdygtighed

KOM (2023) 416

Revideret version af samlenotat af den 8. marts 2024. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

Resumé

Europa-Kommissionen har den 5. juli 2023 offentliggjort forslag til direktiv for jordbundsovervågning og

jordbundsmodstandsdygtighed, der medvirker til udmøntningen af den Europæiske Grønne Pagt, særligt

jord-til-bord

strategien, EU’s jordbundsstrategi for

2030 og biodiversitetsstrategien.

Formålet med forslaget er overordnet at overvåge og fastlægge status for jordbundssundheden af EU’s

jordøkosystemer, således at der arbejdes hen imod det ikke-bindende mål om, at alle jorde er i en sund til-

stand i 2050 og forvaltes bæredygtigt. Kommissionen vurderer, at 60-70 pct. af jordbundene i EU er i

usund tilstand. Sunde jorde er en forudsætning for at opnå EU’s overordnede målsætninger om reduktion

af drivhusgasemissioner og kulstofbinding i jorder, klimatilpasning, biodiversitet og fortsat fødevarepro-

duktion. Der lægges i forslaget særligt vægt på overvågning, vurdering, indberetning af jordbundens til-

stand samt bæredygtig jordforvaltning, som vil kunne understøtte gennemførsel af EU’s Grønne Pagt og

øvrige EU-tiltag såsom LULUCF-forordningen og den fælles landbrugspolitik (CAP). Forslaget lægger op

til en trinvis tilgang til, at samtlige jorder i EU skal være i sund tilstand i 2050, men fastlægger på nuvæ-

rende tidspunkt ikke bindende delmål eller krav om genoprettelse.

Der foreslås en række tiltag, som kan inddeles under fire overskrifter: 1) Fælles definition af jordbundens

sundhedstilstand inkl. indikatorer og grænseværdier, 2) Overvågningsramme for jordbundens sundhed og

arealinddragelse og vurdering af jordbundens sundhed, inkl. certificeringsramme for sund jordbund, 3)

Principper for bæredygtig jordforvaltning og arealinddragelse, 4) Krav om kortlægning, registrering og

risikobaseret vurdering af jordforureninger mhp. genoprettelse. Det foreslås, at medlemsstaterne på bag-

grund af overvågningsindsatsen skal opgøre status for jordbundens sundhedstilstand fire år efter ikraft-

trædelse og indberette denne status fem år efter ikrafttrædelse af direktivet. Der lægges endvidere op til, at

direktivet efter seks år skal evalueres ift. opfyldelse af dets mål og behovet for at indføre mere specifikke

krav til at sikre genopretning af jordsundheden og opnåelse af 2050-målet. Forslaget vurderes at have

statsfinansielle konsekvenser. Forslaget forventes at have en positiv påvirkning på beskyttelsesniveauet i

Danmark og EU. Regeringen hilser forslaget velkommen og støtter overordnet målsætningen om at over-

våge jordbundens sundhedstilstand i EU og en risikobaseret tilgang på jordforureningsområdet. Regerin-

gen vil arbejde for, at der etableres en ensartet tilgang til indsamling af data.

Regeringen vil desuden arbejde for at byrder for erhvervslivet og det offentlige holdes på et minimum.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 17. juni 2024 med henblik på vedtagelse af en

generel indstilling.

Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM (2023) 416 af den 5. juli 2023 fremsat forslag til direktiv om jord-

bundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed (lov om jordbundsovervågning).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 og skal behandles efter proceduren for den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer således afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget følger op på EU’s 8. miljøhandlingsprogram, der pålægger Kommissionen

at fremsætte et lovgiv-

ningsmæssigt forslag om jordbundssundhed senest i 2023 og er tæt forbundet til de øvrige EU-politikker og

strategier, der udspringer af den

Europæiske Grønne Pagt.

Forslaget udmønter EU’s

Jordbundsstrategi

frem til 2030

(fra 2021) og skal ses i sammenhæng med

Jord til bord-strategien

EU-biodiversitetsstrate-

gien

(begge fra 2020). Desuden skal forslaget ses i sammenhæng med EU’s

Soil Observatory

og EU’s

Soil

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Deal for Europe.

Forslaget er fremsat som en del af Kommissionens pakke om

Bæredygtig anvendelse af

naturressourcer,

der også inkluderer forslag om genmodificeringsteknikker og reduktion af tekstil- og føde-

vareaffald. Derudover er formålet, at overvågnings- og forvaltningsindsatsen i forslaget vil understøtte mål-

sætningen om at reducere kulstofemissioner fra arealanvendelse i den reviderede

Forordning om arealan-

vendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF),

målet om genopretning af økosystemer i for-

slaget om

Forordning om naturgenopretning

samt forslaget om en

EU-certificeringsramme for kulstoffjer-

nelse.

Forslaget skal ses i lyset af, at den Europæiske Revisionsret i en særberetning fra den 10. juli 2023 har udtalt

kritik af EU’s jordbunds- og husdyrgødningsforvaltning og EU’s manglende engagement og uambitiøse

stan-

darder for at forbedre jordtilstanden.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 17. juni 2024 med henblik på vedtagelse af en ge-

nerel indstilling.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er overordnet at overvåge og fastlægge status for sundheden og modstandsdygtighe-

den af EU’s

jordøkosystemer, således at

der arbejdes hen imod det ikke-bindende mål om, at alle jorde er i en

sund tilstand i 2050 og forvaltes bæredygtigt. Samtidig skal jordforurening fra punktkilder reduceres til et

niveau, der ikke længere er skadeligt for miljøet og menneskers sundhed. Ift. dette langsigtede mål lægger

forslaget i sin nuværende form konkret op til en overvågningsramme, hvorefter jordtilstanden og arealind-

dragelse af natur- og landbrugsarealer til fx industri- eller bebyggelsesarealer inden for EU skal vurderes og

indberettes til Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur. I sin nuværende form, fastlægger forslaget

ikke konkrete krav eller delmål til at opnå sund tilstand i 2050. Der lægges dog op til, at direktivet skal evalu-

eres efter seks år for at vurdere fremskridtene hen imod direktivets mål om sunde jorde i 2050 og med hen-

blik på at vurdere behovet for at fastsætte mere specifikke krav. I forbindelse med en potentiel revision af di-

rektivet, lægges op til en trinvis gennemførsel af bæredygtig jordforvaltningspraksis på baggrund af resulta-

terne af jordbundsvurderingerne, der skal gennemføres på alle forvaltede jorde.

Kommissionen anfører, at jord rummer en meget stor del af jordens biologiske mangfoldighed og udgør en

afgørende ressource for EU og resten af verden. Kommissionen anfører samtidig, at sund jord er et centralt

instrument ift. løsningen af en række af de store aktuelle udfordringer ift. drivhusgasreduktioner, klimatil-

pasning, biodiversitet, cirkulær økonomi, arealforbrug, fødevareforsyningssikkerhed, næringsstofforvaltning

og kulstofforvaltning. Kommissionen anfører, at det hidtil har været en udfordring at sikre jordbunden det

samme beskyttelsesniveau som luft-, vand- og havmiljø og give jordbundens biodiversitet samme opmærk-

somhed som den øvrige biodiversitet. Kommissionens forslag skal derfor sikre en kortlægning af status for

jordsundheden, så der på sigt kan ske ambitiøse og nødvendige ændringer i EU’s forvaltning af jord.

Kommissionen anslår, at 60-70 procent af jordbunde i EU i dag er i dårlig tilstand og under kontinuerlig for-

værring. Det vurderes at have årlige omkostninger på 370 mia. kr. for medlemsstaterne og være en destabili-

serende faktor for fødevareforsyningssikkerheden, biodiversiteten samt menneskers sundhed i EU mv. Jord-

tilstanden er samtidig knyttet til klimaforandringer, da sunde jorde har evne til bedre at lagre CO

og kan

mindske effekterne af klimarelaterede vejrfænomener såsom tørke, oversvømmelser og skovbrande.

Forslaget er bygget op omkring følgende hovedelementer:

- En fælles definition af jordbundens sundhedstilstand.

- En ramme for overvågning og indberetning på området.

- Principper for bæredygtig jordbundsforvaltning.

- Krav om kortlægning, registrering og risikobaseret vurdering af jordforureninger fra punktkilder mhp.

genopretning.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Bestemmelser om direktivets gennemførsel (information til offentligheden, adgang til klage og domstols-

prøvelse samt sanktioner).

Fælles definition af jordbundens sundhedstilstand

Forslaget definerer jordbundens sundhedstilstand som dens fysiske, kemiske og biologiske evne til at fungere

som et vitalt levende system og levere økosystemtjenester. Forslaget fastlægger en række parametre, indika-

torer og grænseværdier, som sundhedstilstanden skal vurderes ud fra: På EU-niveau (A) fastlægger Kommis-

sionen grænseværdier for fire parametre: salinitetsgrad, erosion, tab af organisk kulstof samt pakning af un-

derjorden. På nationalt niveau (B) er det op til medlemsstaterne at fastlægge grænseværdier for tre para-

metre: fosforoverskud, jordforurening og reduktion i vandretentionskapaciteten. Hertil kommer en række

indikatorer uden fastlagte kriterier eller grænseværdier (C) for kvælstofoverskud, biodiversitet, forsuring og

pakning af øverste jordlag. Der opstilles også indikatorer for såkaldt arealinddragelse og befæstede arealer

(D), som henviser til den jordforringelsesproces, hvor natur- og landbrugsarealer bliver inddraget til fx indu-

stri- eller bebyggelsesarealer. Hvis der ikke er angivet grænseværdier (C-D), skal jordbundstilstanden vurde-

res ud fra, om der er et kritisk tab af økosystemtjenester. I vurderingen (A-D) undtages atypiske jorder (fx

naturligt saltholdige jorde) for udvalgte indikatorer og i et vist omfang angivet fleksibilitet for medlemslan-

dene til at tilpasse sig lokale forhold herfor.

Ramme for overvågning og indberetning af jordbundens sundhedstilstand

Medlemsstaterne skal inden for fire år etablere et overvågningssystem for jordbundens sundhedstilstand,

som skal baseres på og forholde sig til ovenstående parametre, indikatorer, grænseværdier og definitioner

(A-D), herunder således også udviklingen i arealinddragelsen og befæstede arealer. Inden for fem år skal

medlemslandene endvidere foretage en vurdering af tilstanden, som skal indberettes til Kommissionen og

Det Europæiske Miljøagentur.

Det er et krav, at medlemslandene skal etablere såkaldte jorddistrikter inden for deres respektive territorier

og udpege en relevant forvaltningsmyndighed for hvert distrikt. Antallet af jorddistrikter skal mindst fastlæg-

ges på NUTS1-niveau, og der er derfor et formelt krav om at etablere mindst ét jorddistrikt i Danmark. For-

slaget indeholder herudover en række parametre, som medlemsstaterne skal forsøge at tage hensyn til ved

inddeling i jorddistrikter. Dette skal gennemføres inden for to år efter direktivets ikrafttrædelse. Forslaget

fastlægger foretrukne metoder til jordovervågning, herunder omfang og usikkerhed ved jordprøvetagning.

Det følger, at prøveudtagning skal være repræsentativ og maksimalt må have en statistisk fejlmargen på fem

procent. Medlemsstaterne skal som minimum foretage målinger hvert femte år.

Jordbundens sundhedstilstand skal vurderes ud fra, om den overholder fastlagte grænseværdier for syv para-

metre (A, B). I vurderingen af, hvorvidt en jordbund er sund eller usund, indgår ikke de øvrige fire indikato-

rer (C), som er uden grænseværdier.

Indikatorerne for arealinddragelse og befæstede arealer skal måles på årlig basis, og vil ikke indgå i den sam-

lede vurdering af jordbundssundhed.

Kommissionen vil bistå medlemslandene med f.eks. jordprøvedata fra LUCAS-programmet samt fjernmålin-

ger fra Copernicus-programmet. Kommissionens indsamlede jordprøvedata må udgøre op til 20% af den ind-

berettede datamængde. Kommissionen forpligter sig desuden til at facilitere en digital portal, hvor data om

jordbundens tilstand indberettes af medlemsstaterne, og som vil være offentligt tilgængelig for borgere og

myndigheder. Der lægges op til, at Kommissionen kan opdatere de relevante målemetoder via delegerede

retsakter.

Kommissionen lægger i forslaget op til at, at medlemsstaterne skal etablere et certificeringssystem, hvor jord-

ejere og -forvaltere frivilligt kan belønnes for at sikre jordbundens sundhedstilstand. Medlemsstaterne skal

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

understøtte dette tiltag, som er komplementært med EU’s forslag til en

certificeringsramme for kulstoffjer-

nelse

samt forskning via Horizon Europe’s mission

A Soil Deal for Europe.

Kommissionen bemyndiges til at

harmonisere formatet via gennemførelsesretsakter.

Principper for bæredygtig jordbundsforvaltning og arealinddragelse

Medlemsstaterne forpligtes til at fastlægge bæredygtig forvaltningspraksis på baggrund af bæredygtige for-

valtningsprincipper fire år efter direktivets ikrafttrædelse. Der er i det nuværende forslag ikke bindende krav

eller delmål for genopretning. Medlemsstaterne har fleksibilitet til at definere disse praksisser i henhold til

nationale forhold og i overensstemmelse med gældende EU-regulering.

Eksempler på bæredygtig jordforvaltning er brug af efterafgrøder, ingen eller minimal jordbearbejdning, af-

grødediversificering, reduktion i pesticider og gødning og beskyttelse af kulstofrige jorder. Forslaget præsen-

terer også forvaltningsmetoder, som bør undgås, fx afbrænding af stubmarker og overdreven brug af gød-

ning. Dette skal bl.a. skabe synergi til de strategiske CAP-planer for 2023-2027, som inkluderer lignende for-

valtningsteknikker i sine normer for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). Der lægges op til, at Kom-

missionen kan opdatere principperne i forhold til den videnskabelige udvikling via delegerede retsakter.

Forslaget forpligter endvidere medlemsstaterne til at sikre nem adgang til upartisk og uafhængig rådgivning

og kapacitetsopbygning i bæredygtig jordforvaltning. Medlemsstaterne skal endvidere fremme viden om for-

dele ved bæredygtig jordforvaltning på mellemlang og lang sigt, understøtte forskning og implementering af

holistiske jordbrugsteknikker samt kortlægge finansieringsmuligheder til dette.

Medlemsstater skal følge en række principper i tilfælde af arealinddragelse, hvor natur- og landbrugsarealer

bliver omlagt til f.eks. bebyggelse og infrastruktur, som forværrer jordbundens evne til at levere økosystem-

ydelser. Ifølge principperne skal medlemsstaterne enten undgå, minimere eller kompensere den negative ef-

fekt til jordbundens evne til at levere økosystemydelser, inkl. fødevareproduktion.

Krav om kortlægning, registrering og risikobaseret vurdering af jordforureninger mhp. genopretning

Forslaget indebærer krav om kortlægning af forurenede og muligt forurenede grunde i EU.

Medlemsstaterne skal inden for syv år systematisk og aktivt identificere og undersøge potentielle jordforure-

ninger og herefter foretage en risikobaseret vurdering af disse. Medlemsstaterne skal tage risikoreducerende

tiltag (fx oprensning eller inddæmning) i tilfælde, hvor de vurderer, at der er ikke-acceptabel risiko forbundet

med jordforureningen. Dette skal følge princippet om, at forureneren betaler. Relevante risikoreducerende

teknikker og forvaltningsfaser er oplistet i bilag til direktivforslaget, og Kommissionen bemyndiges til at op-

datere disse fsva. den teknologiske udvikling via delegerede retsakter.

Kommissionen definerer jordforurening som punktkildeforurening forårsaget af miljøfarlige forurenende

stoffer. Medlemsstaterne skal fastlægge om en jordforurening udgør en risiko for menneskers sundhed og

miljø, ud fra lokalitetsspecifikke parametre. Medlemsstaterne skal registrere samtlige jordforureninger i et

digitalt og offentligt tilgængeligt register for at sikre gennemsigtighed. Kommissionen fastlægger formatet for

registeret via en gennemførelsesretsakt.

Øvrige bestemmelser

Forslaget indebærer bestemmelser om direktivets gennemførsel (information til offentligheden, adgang til

klage og domstolsprøvelse samt sanktioner). Medlemsstaterne skal bl.a. indberette data og information om

en række parametre efter fastlagte tidsfrister til Kommission, som samtidig skal gøres offentligt tilgængeligt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) medlovgiver.

Sagen er blevet behandlet i Europa-Parlamentets miljøudvalg med indgivelse af holdning fra landbrugsud-

valget.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Den 10. april 2024 vedtog Europa-Parlamentet sit ændringsforslag. I ændringsforslaget lægges op til, at med-

lemsstater skal kunne vælge imellem tre niveauer for overvågning, som gradvist stiger i antallet af indikato-

rer. I stedet for at vurdere jordbundens sundhed, skal overvågningsindsatsen basere sig på en vurdering af

jordbundens økologiske status, hvilket indebærer et større fokus på overvågning af biodiversitetsindikatorer.

I Europa-Parlamentets ændringsforslag lægges også op til at fjerne forslaget til en certificeringsordning af

jordsundhed samt fjerne kravet om, at medlemsstaterne skal fastlægge praksisser for bæredygtig jordforvalt-

ning. I stedet lægges op til, at Europa-Kommissionen skal etablere en værktøjskasse for bæredygtig jordfor-

valtning, som jordforvaltere kan tilgå. Dertil indføres mere fleksibilitet i principper for arealinddragelse.

Nærhedsprincippet

Kommissionens forslag vedrører jordbundens sundhedstilstand på EU-niveau. Kommissionen fremfører

med forslaget den vurdering, at medlemslandene hidtil ikke har været i stand til at sikre jordbundens sund-

hedstilstand på nationalt niveau, hvilket har ført til forskellige beskyttelsesniveauer for miljø og sundhed i

EU samt ulige konkurrencevilkår for erhvervet, herunder jordbruget på det fælles indre marked. Kommissio-

nen bemærker, at årsagerne til og effekterne af jordforringelse er tiltagende og overskrider nationale græn-

ser. Endvidere, at usunde jordbunde bl.a. kan medvirke til at øge effekterne af klimaforandringer, såsom

tørke og oversvømmelser samt medføre tab af biodiversitet. Samtidig har jordbundsforringelse en direkte

indvirkning på fødevareforsyningssikkerheden og de grænseoverskridende fødevaremarkeder i EU.

Kommissionen finder at en indsats på EU-plan er berettiget, da formålet med forslaget er at sikre opfyldelse

af EU’s egne og internationale forpligtelser relateret til klimaforandringer, biodiversitetstab

og mål om nul-

forurening og dertil skabe lige konkurrencevilkår for medlemsstaterne.

Regeringen er enig i Kommissionens betragtninger om, at lovgivning på EU-plan kan være berettiget, og det

vurderes derfor på det foreliggende grundlag, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ikke en samlet jordlov i Danmark. De temaer, som behandles i forslaget, har snitflader til reguleringen

i en række forskellige love, herunder bl.a.

Miljøbeskyttelsesloven, Naturbeskyttelsesloven, Råstofloven,

Jordforureningsloven, Planloven, Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreduce-

rende tiltag, Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Husdyrbrugloven.

Forslaget indeholder et selvstændigt kapitel om jordforurening på lokaliteter, som vil supplere eksisterende

danske regler om jordforurening i

Jordforureningsloven

og tilhørende bekendtgørelser, som hidtil ikke har

været underlagt EU-regulering.

Der tages forbehold for, at det kan være nødvendigt med justering af gældende regler for at overholde det en-

delige direktiv.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser for miljø-, natur-, erhverv- og landbrugsområdet samt

potentielt for klima-, energi- og forsyningsområdet. Bl.a. vil det kræve lov- eller bekendtgørelsesændringer

for, at myndighederne kan tage jordprøver for samtlige indikatorer på privatejede arealer. Afhængigt af over-

vågningsreglerne og ambitionsniveauet for bæredygtig jordforvaltning vil der også skulle foretages ændringer

af eksisterende lovgivning ift. jordforvaltning. Der kan også være behov for ændring i

Bekendtgørelse om

indberetning og registrering af jordforureningsdata

for at sikre overensstemmelse med forslagets krav til

registrering.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes at indebære statsfinansielle konsekvenser ved etablering af en overvågningsramme af jord-

bundssundhed, udarbejdelse af principper for bæredygtig jordforvaltning, kortlægning af arealinddragelse og

befæstede arealer samt etablering af certificeringsramme for sund jordbund mhp. frivillig certificering.

Jordbundsovervågningsindsatsen skønnes at medføre en etableringsomkostning i 2026 på ca. 4,8 mio. kr.

Samtidig skønnes derefter årlige, løbende omkostninger til drift, løn og analyseudgifter på ca. 10-12 mio. kr. i

de første fem år efter direktivets ikrafttrædelse. Det forventes, at omkostningerne vil falde efter første moni-

teringsrunde. Der tages forbehold for usikkerhed omkring den endelige organisering og implementering af

overvågningsindsatsen, herunder omkostninger forbundet hermed.

Vurderingen er baseret på minimumskravene i direktivforslaget, men vil variere med omfanget af jordprøve-

tagning i det endelige forslag. Omkostningerne til en årlig kortlægning af arealinddragelse og befæstede area-

ler vil bestå i udgifter til indkøb og analyse af luft- eller satellitbilleder hos hhv. Miljøstyrelsen og Styrelsen

for Dataforsyning og Infrastruktur.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følger af EU-retsakter, skal afholdes inden for de berørte mi-

nisteriers eksisterende bevillingsrammer jf. budgetvejledningen.

Forslaget om en certificeringsordning for jordbundssundhed kan have statsfinansielle og erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser. De administrative konsekvenser fsva. implementeringen af direktivet vil som minimum

udgøres af udgifter til at etablere en mekanisme for certificeringsrammen samt udgifter til kvalitetssikring af

lokationsspecifikke grænseværdier for sund jord ved relevante forskningsinstitutioner. Desuden vil der for-

mentligt være udgifter forbundet med dataindsamling og datavalidering. Det er uvist, i hvilken grad private

aktører kan bidrage til udviklingen og driften af certificeringssystemet. Forslaget lægger umiddelbart op til

en høj grad af fleksibilitet for medlemsstaternes nationale implementering.

Forslaget om en certificeringsordning er udgået i forbindelse med forhandlingerne.

Der kan yderligere være behov for ændringer til den eksisterende jordforvaltning, som kan have statsfinan-

sielle og erhvervsøkonomiske omkostninger. Dette afhænger dog af, hvordan direktivet implementeres. Dette

indebærer eksempelvis udgifter forbundet til forskningsbaseret myndighedsbetjening, beskrivelse af princip-

per for bæredygtig jordforvaltning, landbrugsfaglig bistand ifm. etablering af certificeringsmekanisme og

ekstern konsulentbistand.

I forslaget er det op til medlemsstaterne at opsætte et system, der udpeger og foretager en risikovurdering af

potentielt forurenede arealer. Oplysninger om forurenede og potentielt forurenende arealer skal registreres,

så der er tilgængelighed for offentligheden. Tidshorisonten for at kortlægge forurenede arealer er foreslået til

at være syv år fra direktivets ikrafttrædelse, og fire år når det gælder etablering af register. Danmark har i

mange årtier haft tradition for kortlægning af forurenede arealer, en opgave der varetages af regionerne. Der

vil derfor ikke været behov for at etablere et helt nyt system, når der er tale om jordforurening fra punktkil-

der, idet de danske regler allerede i dag er baseret på et velfungerende system med kortlægning, registrering

og risikovurdering af forurenede arealer.

Der kan dog være omkostninger forbundet med harmonisering af registre, som kan medføre omkostninger

for regionerne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om etablering af en certificeringsramme for sund jordbund kan medføre erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser for private aktører, som frivilligt vælger at deltage i certificeringsordningen, koblet til ansøgning

om certificering og re-certificering, implementering og sikring af certificeringskrav.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Forslaget om en certificeringsordning er udgået i forbindelse med forhandlingerne.

Der kan yderligere være behov for ændringer til den eksisterende jordforvaltning, som kan have erhvervsøko-

nomiske omkostninger. Dette afhænger dog af, hvordan direktivet implementeres.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De samfundsøkonomiske gevinster vurderes umiddelbart positive, idet forslaget sigter mod at styrke grund-

laget for folkesundhed, fødevareforsyningssikkerhed og beskyttelse af drikkevandsressourcer.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget vil have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, herunder for miljø, fødeva-

reforsyningssikkerhed, sundhed, CO

-lagring og biodiversitet. Etablering af et omfattende moniteringssy-

stem for jordbundssundhed vil sikre, at medlemsstaterne kan tage evidensbaserede beslutninger for at be-

skytte miljø, klima, biodiversitet, folkesundhed mv. i tide og dermed forebygge videre jordbundsforringelse

og afledte effekter heraf.

Et forbedret datagrundlag vedr. bl.a. landbrugssektorens miljø-, klima- og sundhedsskadelige aftryk vil

kunne bidrage til systematisk viden om jordbundens sundhed, hvilket er en forudsætning for at sikre bedre

og mere effektiv regulering i fremtiden. Forpligtelserne til at overvåge kulstofindhold i jordbunden kan desu-

den bidrage til at indfri overvågningsforpligtelser i naturgenopretningsforordningen og kan potentielt under-

støtte fremtidige danske indsatser for at øge kulstofindholdet i jordbunde. Direktivet kan derudover bidrage

til bedre dataindsamling til brug for udviklingen af metodologier under forordningen om en EU-certifice-

ringsramme for kulstoffjernelse. En målrettet indsats om at overvåge indhold af næringsstoffer i jordbunde

vil ligeledes sikre et bedre vidensgrundlag for kvælstofindsatsen og understøtte forpligtelser i henhold til bl.a.

vandrammedirektivet (nationale vandområdeplaner m.v.). Kortlægning af arealinddragelse og befæstede are-

aler kan bidrage til et bedre beslutningsgrundlag, når der foretages investeringer i klimatilpasning, vandfor-

valtning og anlægsarbejder.

En harmoniseret, risikobaseret tilgang til forurenede grunde på tværs af EU vil sikre, at der tages hånd om

historiske jordforureninger, der er til risiko for drikkevand, overfladevand og folkesundhed for EU-borgere.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget med frist 9. august 2023.

Dansk Industri (DI) finder, med henvisning til danske forhold fsva. natur, topografi og befolkningstæthed

samt gældende dansk lovgivning ikke, at behovet for en europæisk lovgivning af en karakter som der lægges

op til i forslaget er til stede. DI vurderer ikke, at der er en væsentlig grænseoverskridende sammenhæng i de

udfordringer, som Kommissionen tager udgangspunkt i, som har betydning for det indre markeds miljø- og

lovgivning.

DANVA ser generelt positivt på forslaget. DANVA finder det meget positivt, at forslaget inkluderer oplæg til

at sikre beskyttelsen af blandt andet grundvand og vandkredsløbet generelt. Dog mener man, at direktivet

bør inkludere konkrete tiltag, der styrker beskyttelse af grundvand m.m., fx ved en udvidelse af principperne

for jordforvaltning, der specifikt er rettet mod beskyttelse af vandressourcer. I forhold til kriterierne for jord

af god kvalitet som indeholdt i forslagets bilag I opfordrer DANVA til, at den øvrige lovgivning vedrørende

håndtering af spildevandsslam tilpasses, så spildevandsselskaberne får bedre muligheder for at indføre andre

metoder og teknologier til slamhåndtering end udspredning. Endeligt mener DANVA, at det er meget posi-

tivt, at direktivforslaget lægger op til anvendelse af forureneren-betaler-princippet, når det kommer til for-

valtning af forurenede områder.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Landbrug & Fødevarer (L&F) finder, at spørgsmål omkring jordsundhed kun i meget begrænset grad, hvis

overhovedet, kan siges at være grænseoverskridende. En helt overordnet kommentar til udkastet til jordmo-

niteringsdirektivet er derfor, at man bør forholde sig til, om der i det hele taget er et behov for EU-regulering

på området. Sekundært er det afgørende at forholde sig skarpt til hvilke områder, der eventuelt kunne have

et grænseoverskridende element (jord der transporteres via vand eller luft) og nøjes med at inkludere disse i

direktivet. I forhold til forslagets oplæg til moniteringsprogram hvad angår landbrugsdrift og -jord anbefaler

L&F, at man forholder sig til hvilke komponenter af moniteringsprogrammet, der i en dansk kontekst over-

hovedet er relevant. L&F erklærer sig uenig i forslagets vurdering af niveauet i Danmark for tab af nærings-

stoffer og overskud af næringsstoffer i jorden. L&F finder i forlængelse heraf, at der kunne tilføjes en national

vurdering af væsentligheden i de enkelte elementer i forslaget til moniteringsprogram således, at hvert enkelt

land ikke behøver implementere hele programmet men kun de relevante dele. I forhold til jordforurening

stiller L&F sig tvivlende overfor, om det er nødvendigt at EU regulerer jordforurening, da det ikke er grænse-

overskridende

forurening. Jordforurening kan efter L&F’s opfattelse reguleres fuldt tilstrækkeligt på natio-

nalt niveau. L&F lægger vægt på, at der i forslagets kapitel om forurenede grunde ikke stilles krav udover,

hvad der allerede er gældende i dansk lovgivning samt at det sikres, at virksomhederne ikke pålægges ekstra

administrative og økonomiske byrder, som følge af EU’s forslag om at regulere jordforurening.

Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget med frist 5. september 2023.

Danske Regioner er overordnet positive over for den tilgang, der beskrives til forslaget. Danske Regioner

bakker op etablering af en fælleseuropæisk ramme for håndtering af forurenet jord ligesom man finder det

positivt, at forslaget har fokus på tilgængelighed af information til offentligheden. I forhold til forslagets op-

læg til etablering af et monitoreringsnetværk for udpegede jorddistrikter samt at monitoreringen skal for-

holde sig til en række parametre (descriptors), finder Danske Regioner, at det er uklart hvordan informatio-

nen skal bruges til at beskrive tilstanden af jord i et givent jorddistrikt. Dette da man finder, at både naturlige

baggrundsniveauer og diffuse forureninger for hvert stof har sin egen geografi, der ifølge Danske Regioner

næppe kommer til at have noget geografisk sammenfald med jorddistrikter eller med de øvrige deskriptorers

geografi. Danske Regioner mener, at direktivet bør basere sig på de erfaringer man igennem længere tid har

gjort sig i mange europæiske lande og har følgende anbefalinger til det videre arbejde: Direktivet bør basere

sig på en egnet-til-brug tilgang af jord og arealer; arealanvendelsen bør være en grundlæggende parameter i

risikovurderingen; risikohåndtering af forurenede grunde bør ske under iagttagelse af princippet om en bæ-

redygtig indsats; beskyttelseshensynet bør balanceres med hensynet til en cirkulær økonomi, herunder gen-

anvendelse af jord, og at direktivet bør anvise en metode for at håndtere fladekilder såvel forurening fra dif-

fuse kilder. Med henvisning til forskellige forhold og forudsætninger på tværs af EU finder Danske Regioner

det positivt, at der lægges op til, at tidsfrister, metoder og risikoniveauer, fastsættes af medlemsstaterne. Med

henvisning til delegerede beføjelser vedr. fastsættelse af mulige afværgemetoder, risikovurderinger, og hvad

der skal fremgå af jordforureningsregistret, finder Danske Regioner, at det er vigtigt, at regionerne inddrages

direkte i dette arbejde. Med henvisning til at det i forslaget anføres, at tilstedeværelsen af visse igangværende

aktiviteter er tilstrækkelig grund til at en lokalitet kortlægges som potentielt forurenet, finder Danske Regio-

ner, at moderne installationer under miljøtilsyn burde være tilstrækkeligt kontrolleret til ikke at blive kort-

lagt alene pga. aktiviteten. Desuden mener Danske Regioner, med henvisning til forslagets oplæg til at alle

grunde kortlagt som potentielt forurenede skal undersøges, at der i stedet bør henvises til den risikobaserede

tilgang, så kun de grunde undersøges, hvor et reelt behov kan begrunde det. Endelig bemærker Danske Regi-

oner, at hvis der i EU vedtages et jorddirektiv, så anbefaler Danske Regioner, at regeringen benytter lejlighe-

den til et serviceeftersyn af den danske jordforureningslov.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for mødet d. 5. december 2023.

Dansk Skovforening finder i lighed med regeringens holdning, at en overordnet målsætning, om at styrke

jordbundens sundhedstilstand i EU og derigennem sikre centrale hensyn om fødevareforsyningssikkerhed,

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

biodiversitet, folkesundhed og modstandsdygtighed imod klimaforandringer, er positivt. Samt at overvågnin-

gen skal ske på en omkostningseffektiv måde, og at byrder for erhvervslivet og det offentlige holdes på et mi-

nimum. Dansk Skovforening finder, at der i forhold til forslaget er behov for mere fleksibilitet for at tage hen-

syn til de forskelligartede jordbund- og miljøforhold i medlemsstaterne. Man finder, at medlemsstaterne selv

bør bestemme, hvilke indikatorer der bedst beskriver nationale karakteristika for jordbundssundhed. Direk-

tivets tilgang bør være resultatbaseret og ikke fokusere på de forvaltningsmetoder, der er opført i bilag III.

Metoderne til at nå målet om jordbundssundhed bør være fleksible. Dansk Skovforening finder, at ”one out,

all

out”-princippet

skal erstattes med en mere fleksibel tilgang. Vurdering af jordbundens sundhed skal være

et resultat af en kumulativ beregning af jordbundens sociale, økonomiske og miljømæssige funktion. Dansk

Skovforening sætter spørgsmålstegn ved ”one out, all out”-princippet,

da man finder, at det vurderer jord-

bundens sundhed meget snævert og ikke adresserer tendenser og forbedringer over tid. Dansk Skovforening

finder, at forslaget om etablering af en certificeringsramme for sund jordbund bør udgå. Dette, da man fin-

der, producenter og forbrugere vil drukne i certificeringer, hvis alle delelementer af jordbrug skal certificeres

enkeltvis. Dertil finder Dansk Skovforening, at en certificeringsramme for sund jordbund næppe vil give en

merværdi for forbrugerne eller for samfundet som helhed, eller for den sags skyld være en omkostningseffek-

tiv måde at sikre genopretning på. Med hensyn til dataindsamling fremhæver Dansk Skovforening, at slutan-

vendelsen og omfanget skal være klart. Dataene må ikke afsløre private oplysninger om lodsejere, og fortolk-

ningen af dataene skal være baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige ekspertise. Der bør ikke være

nogen forpligtelser til dataindsamling for lodsejerne.

Dansk Skovforening sætter spørgsmålstegn ved, om der er behov for en gennemgang inden for 6 år og opfor-

drer til, at revisionen af et kommende direktiv udskydes til 15 år, samt at omfanget af revisionen indsnævres.

Endvidere finder Dansk Skovforening ikke, at der er behov for delegerede retsakter, da man ikke mener, at

disse understøtter implementering af lovgivning så tæt på lodsejeren som muligt. Endelig fremhæver Dansk

Skovforening vigtigheden af, at respektere subsidiaritetsprincipperne og sikre proportionalitet, særligt med

henvisning til skovjordbund.

Landbrug & Fødevarer (L&F) mener, at de erhvervsmæssige konsekvenser ved forslaget skal belyses, herun-

der især de økonomiske udgifter. Man finder, at det er overordentlig vigtigt, at erhvervet ikke belastes af nye

udgifter til jordprøver, administration mv. L&F mener, at eventuelle merudgifter ved forslaget bør betales af

staten eller EU. Endvidere mener L&F, at afrapportering af resultater af overvågning af jordbundens sund-

hed bør gennemføres i regi af eksisterende rapporter f.eks. NOVANA. Endelig henstiller L&F til, at et teknisk

indhold i jordbunden af et givent mineral ikke nødvendigvis skal resultere i, at en jordbund klassificeres som

usund.

Danmark Naturfredningsforening (DN) støtter generelt op om forslaget og regeringens holdning, om end

man gerne havde set et forslag til skarpere mål for genopretning af jordbundssundhed. Man finder, at der bør

opstilles grænser for ophobning af stoffer i jordbunden, særligt fosfor.

Danske Regioner fremhæver, at man med forslaget savner en bredere tilgang til jordforurening, der, udover

punktkilder, også adresserer diffus forurening fra fx fladekilder.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for møde i udvalget den 5. marts 2024.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder, at principperne for bæredygtig jordforvaltning bør være gæl-

dende krav og ikke blot vejledende. Ligeledes bør implementering af bæredygtig jordforvaltning være obliga-

torisk og baseret på frivillighed.

Dansk Skovforening understreger deres tidligere fremførte holdning om, at seks år er for tidligt at gennem-

føre en evaluering af direktivet mhp. at vurdere fremskridt henimod målet om sunde jorder i 2050

–

dette

særligt i forhold til skov (skovjorder), da man her ikke har hyppig omdrift og arbejder med længere cyklusser.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Dansk Skovforening finder, at etablering af en certificeringsordning skal være frivillig, da man ikke oplever

en efterspørgsel fra hverken producenter eller forbrugere for en specifik mærkning relateret til jordsundhed.

Landbrug & Fødevarer støttede op om Dansk Skovforenings synspunkt om frivillighed ift. certificeringsme-

kanisme og understregede, at man ikke finder, at der er p.t. er tilstrækkeligt vidensgrundlag til at gennemføre

en certificeringsordning.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for møde i udvalget den 31. maj 2024.

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) er generelt positiv over for forslaget, og finder det vigtigt, at direktivet in-

debærer obligatoriske krav til medlemslandene. RGO finder, at der skal være skarpere mål for genopretning

af jordbundssundhed, herunder at principperne for bæredygtig jordforvaltning, som bør være gældende krav.

Ligeledes finder RGO, at implementering af bæredygtig jordforvaltning skal være obligatorisk. RGO finder

også, at der bør opstilles grænser for ophobning af stoffer i jordbunden, særligt fosfor. RGO peger på, at det

skal præciseres, at der med forurenede grunde kun tænkes på meget afgrænsede grunde nær punktkilder -

for andre arealer skal der også være krav relateret til f.eks. gødning. Endelig mener RGO, at forslaget skal in-

deholde bindende krav til genopretning af forurenede arealer. Det behøver dog ikke være ensartede krav fast-

sat i direktivet, men kan være krav til medlemslandene om at melde individuelle krav ind, som så skal accep-

teres af Kommissionen.

Generelle forventning til andre landes holdninger

Medlemsstaterne har generelt budt forslaget velkommen og støttet op om en fælles overvågningsramme for

jordbundssundheden.

Det forventes, at der vil være kvalificeret flertal bag en generel indstilling på rådsmødet i juni. I forhandlin-

gerne har der været særligt fokus på de konkrete indikatorer, grænseværdier og prøvetagningsmetoder i

overvågningssystemet. Medlemsstaterne er dog kommet til enighed om en harmoniseret tilgang, der baserer

sig på fælles indikatorer. Der har været bred opbakning til at slette certificeringsordningen fra forslaget og

gøre principper for bæredygtig jordforvaltning til vejledende principper med henblik på at tage hensyn til lo-

kale forhold. Desuden har der i drøftelser været fokus på graden af fleksibilitet i principperne for arealind-

dragelse, idet nogle medlemsstater har ønsket at fastholde en ambitiøs tilgang, mens andre medlemsstaterne

har ønsket mindre indgribende krav og lagt vægt på, at kravene ikke skal påvirke medlemsstaternes nationale

kompetence til at foretage arealplanlægning.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser forslaget velkommen og støtter overordnet målsætningen om at overvåge og styrke jord-

bundens sundhedstilstand i EU og Danmark, som er under pres fra grænseoverskridende udfordringer så-

som klimaforandringer, biodiversitetskrise og fødevareforsyningsusikkerhed.

I forlængelse heraf ønsker regeringen mulighed for fleksibilitet ift. overvågningsindsatsen, herunder bl.a.

mulighed for at undtage områder med naturligt høje baggrundsværdier for tungmetaller mv. fra vurdering af

jordbundens sundhedstilstand.

Et forbedret datagrundlag vedr. bl.a. landbrugssektorens miljø-, klima- og sundhedsskadelige aftryk vil

kunne bidrage til systematisk viden om jordbundens sundhed, hvilket er en forudsætning for at sikre bedre

og mere effektiv regulering i fremtiden. Forpligtelserne til at overvåge kulstofindhold i jordbunden kan desu-

den bidrage til at indfri overvågningsforpligtelser i naturgenopretningsforordningen og kan potentielt under-

støtte fremtidige danske indsatser for at øge kulstofindholdet i jordbunde samt bidrage til bedre dataindsam-

ling til brug for udviklingen af metodologier under forordningen om en EU-certificeringsramme for kulstof-

fjernelse. En målrettet indsats om at overvåge indhold af næringsstoffer i jordbunde vil ligeledes sikre et

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

bedre vidensgrundlag for kvælstofindsatsen og understøtte forpligtelser i henhold til bl.a. vandrammedirekti-

vet (nationale vandområdeplaner m.v.). Kortlægning af arealinddragelse og befæstede arealer kan bidrage til

et bedre beslutningsgrundlag, når der foretages investeringer i klimatilpasning, vandforvaltning og anlægsar-

bejder. Regeringen støtter en mere ensartet tilgang til overvågningsindsatsen for at sikre et sammenligneligt

datagrundlag på tværs af EU.

Regeringen finder det centralt, at de administrative og erhvervsmæssige byrder holdes på et minimum bl.a.

ved at arbejde for, at deadlines for overvågning forlænges, og at de oplistede principper for bæredygtige jord-

forvaltning gøres vejledende. Regeringen vil også arbejde for at sikre, at overvågningsindsatsen og dataind-

samling harmoniseres med eksisterende krav og forpligtelser, herunder LULUCF-forordningen. Regeringen

vil desuden arbejde for, at kravet om at etablere en mekanisme for certificering af jordbundssundhed bliver

frivillig for medlemsstaterne, idet det vurderes, at efterspørgslen efter en sådan ordning i Danmark ikke vil

afveje de potentielle omkostninger hertil.

Regeringen støtter en risikobaseret tilgang til forurenede og potentielt forurenede grunde i EU, som er på

linje med den danske tilgang til jordforureningsområdet, og som vil sikre, at der tages hånd om historiske

jordforureninger, der er til risiko for drikkevand, overfladevand og folkesundhed for EU-borgere.

Regeringen finder det centralt, at målsætninger og krav til forurenede og potentielt forurenede grunde kun

dækker forurening fra punktkilder og ikke diffus forurening fra slam, gødning, transport eller andre fladekil-

der.

For så vidt angår forslagets bestemmelser om principper for modvirkning af arealinddragelse, finder regerin-

gen det centralt, at aktiviteter med væsentlig samfundsmæssig interesse, herunder udbygning af VE, ikke be-

røres af yderligere forpligtelser, der kobler sig til hertil.

Regeringen støtter forslagets fleksibilitet i forhold til at definere praksisser i forhold til bæredygtig jordfor-

valtning i henhold til nationale forhold og i overensstemmelse med gældende EU-regulering. I forlængelse

heraf hilser regeringen det ligeledes velkomment, at forslaget ikke indeholder bindende krav til eller delmål

for genopretning.

Det er vigtigt for regeringen, at der i direktivet foretages en præcis afgrænsning af anvendelsesområdet for de

delegerede retsakter.

Regeringen arbejder for, at forslagets elementer om overvågningsindsatser bliver komplementære med over-

vågningsindsatser i andre direktiver og forordninger.

Regeringen finder det centralt, at den styrkede overvågningsindsats ikke indebærer, at information, der vil

kompromittere militær sikkerhed, videregives eller offentliggøres.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 8. marts 2024 forud for forelæggelse af sagen

i udvalget til forhandlingsoplæg den 15. marts.

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 6. december 2023 forud for rådsmøde (miljø)

den 18. december 2023.

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 7. september 2023 forud for rådsmøde (land-

brug) den 18. september 2023.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om affaldsramme-

direktivet

KOM (2023) 420

Revideret version af samlenotat af den 18. april 2023. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

Resumé

Europa-Kommissionen (KOM) har den 5. juli 2023 fremlagt forslag til revision af affaldsrammedirektivet.

Forslaget indebærer nationale reduktionsmål for madaffald, herunder madspild, samt krav om national

indførsel af et udvidet producentansvar for tekstiler. Forslaget forventes at medføre lavere affaldsmæng-

der, et reduceret miljø- og klimaaftryk, herunder reducerede CO

-udledninger. Forslaget forventes at med-

føre behov for tilpasning af dansk lovgivning og der forventes statsfinansielle konsekvenser i forbindelse

med blandt andet indfrielse af reduktionsmål og indførelse af udvidet producentansvar for tekstiler. Endvi-

dere forventes erhvervsøkonomiske konsekvenser blandt andet i form af administrative omkostninger.

Samfundsøkonomisk forventes samlet en positiv effekt af forslaget og forslaget forventes i væsentlig grad

at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet.

Regeringen byder forslaget om en revision af affaldsrammedirektivet velkomment og bakker op om omstil-

lingen til en cirkulær økonomi i både fødevare- og tekstilsektoren. Regeringen forholder sig positivt til

KOM’s

forslag til kvantitative affaldsreduktionsmål for madaffald og arbejder for at fastholde ambitions-

niveauet. Regeringen bakker op om at introducere harmoniserede EU-regler for udvidet producentansvar

for tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj.

Forslaget er sat på dagsordenen ved rådsmødet (miljø) den 17. juni 2024 med henblik på vedtagelse af ge-

nerel indstilling.

Baggrund

KOM har den 5. juli 2023 fremlagt forslag til revision af affaldsrammedirektivet. Forslaget omfatter bl.a. re-

duktionsmål for madaffald, herunder madspild, og krav om indførsel af et udvidet producentansvar for teks-

tiler.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 og skal derfor vedtages af Rådet med et kvalificeret

flertal efter proceduren om den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294. Forslaget er modtaget

i dansk sprogudgave den 27. september 2023.

Forslaget er sat på dagsordenen ved rådsmødet (miljø) den 17. juni 2024 med henblik på vedtagelse af gene-

rel indstilling.

Formål og indhold

Forslaget er et element

i Den europæiske Grønne Pagt og EU’s Handlingsplan for cirkulær økonomi, der bl.a.

sætter fokus på behovet for at fremskynde den grønne omstilling af fødevaresektoren og tekstilsektoren. Re-

duktionsmål for madaffald indgår desuden i EU’s jord til bord-strategi

fra 2020, som bl.a. lægger vægt på, at

madaffaldsreduktion kan fremme mere bæredygtig arealanvendelse. Forslaget om udvidet producentansvar

for tekstiler følger op på EU’s strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler fra marts 2022.

Fødevaresektoren har det største samlede miljøaftryk i EU, mens tekstilsektoren har det fjerdestørste. Både

fødevare- og tekstilsektorerne er koblet til et højt forbrug af naturressourcer og medfører væsentlige negative

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

konsekvenser for miljø og klima. KOM’s

forslag til revision af affaldsrammedirektivet har bl.a. til formål at

mindske de negative miljø- og klimamæssige konsekvenser ved tekstil- og fødevareproduktion og behandling

af tekstil- og madaffald.

Det Europæiske Råd tilsluttede sig i 2015 FN’s

verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG) nr. 12.3 om senest

i 2030 at halvere mængden af madaffald pr. person i detail- og forbrugsleddet og reducere fødevaretabet i

fødevareproduktions- og forsyningskæderne, herunder tab af afgrøder efter høst. KOM vurderer, at mæng-

den af madaffald i detail- og forbrugsleddet på tværs af EU-medlemslandene ikke er faldet væsentligt siden

2012, og at EU som helhed ikke har kurs mod at indfri verdensmål 12.3 i 2030. Det er bl.a. på den baggrund,

at KOM vurderer, at der er behov for reduktionsmål for madaffald.

Detail- og forbrugsleddet omfatter detailhandlen og anden fødevaredistribution, restaurationsbranchen og -

tjenester og husholdninger

(herefter ”husholdningslignende madaffald”) og genererede 69 pct. af det sam-

lede madaffald i EU i 2020. Tilsvarende genererede forarbejdning og fremstilling af fødevarer (herefter ”fø-

devareindustrien”) 20 pct. i 2020, imens de resterende 11 pct. blev genereret

i den primære produktion. Op-

gørelsen omfatter madaffald, inkl. madspild. Madspild er den del af madaffaldet, der kunne være spist.

Madspild er typisk en væsentlig andel af det både det husholdningslignende madaffald og madaffald fra føde-

vareindustrien.

Mængden af husholdningslignende madaffald genereret per person var i 2020 i gennemsnit 91 kg og 107 kg

for hhv. EU og Danmark. Derudover genererer den danske fødevareindustri væsentligt mere madaffald per

person end det europæiske gennemsnit, hvilket er koblet til den relativt store produktion af fødevarer i Dan-

mark. Det bemærkes samtidig, at EU’s regler for opgørelsen af mængden af madaffald tillader en

stor grad af

fleksibilitet for medlemsstaterne, hvilket kan udgøre en udfordring for tværnationale sammenligninger.

Klimaaftrykket fra madaffald udgør ca. 16 pct. af det samlede klimaaftryk fra fødevaresektoren i EU og sva-

rede i 2020 til en udledning på 252 Mt of CO

e. Desuden er madaffald koblet til 12 pct. af det samlede vand-

forbrug fra hele fødevaresektoren, 16 pct. af påvirkningen af jordbundens sundhed og 15 pct. af marin eutro-

fiering, som er overgødskning af vandområder i EU.

Miljøaftrykket fra tekstiler ligger særligt i produktionsleddet, som oftest uden for EU. Her kræver produktion

af nye, virgine tekstilfibre et stort energi-, kemikalie- og vandforbrug samt store arealer til bomuldsproduk-

tion, der skader biodiversiteten, blandt andet gennem brug af pesticider. Derudover stammer miljø- og kli-

maftrykket fra tekstiler fra brugsfasen, og i mindre grad fra affaldsfasen. Størstedelen af de tekstiler, der pro-

duceres i dag, fremstilles af syntetiske fibre (primært polyester), hvilket også har en negativ miljø- og klima-

påvirkning både i produktionen og i brugsfasen, hvor der udledes mikroplast.

Tekstilforbruget globalt og i EU er stigende. I 2019 blev der ifølge KOM produceret 12,6 millioner tons teks-

tilaffald i EU. I dag håndteres tekstilaffaldet ikke tilstrækkeligt i overensstemmelse med principperne i af-

faldshierarkiet, som foreskriver, at affald først og fremmest skal forebygges og forberedes med henblik på

genbrug. Hvor det ikke er muligt, bør tekstilaffaldet søges genanvendt. Kun de tekstiler, der ikke er egnet til

genanvendelse, bør energiudnyttes ved affaldsforbrænding og mindst muligt tekstilaffald bør deponeres.

KOM estimerer, at 78 pct. af tekstilaffaldet i EU i dag ikke indsamles særskilt og i stedet ender med at blive

forbrændt eller deponeret. Af de resterende 22 pct. af tekstilaffaldet, der i dag indsamles særskilt, genbruges

og genanvendes under halvdelen i EU, mens resten eksporteres. Dertil er mængden af brugte tekstiler og

tekstilaffald, der eksporteres til lande uden for EU steget, hvor det i visse tilfælde håndteres på uforsvarlig vis

med negative sociale og miljømæssige konsekvenser til følge.

Nedenfor er de væsentligste elementer i forslaget gengivet.

Reduktionsmål for madaffald og krav til programmer til forebyggelse af madaffald

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

KOM foreslår at indføre to særskilte nationale reduktionsmål for madaffald genereret fra hhv. 1) fødevarein-

dustrien (dvs. madaffald fra forarbejdning og fremstilling af fødevarer) og 2) husholdningslignende madaf-

fald (dvs. madaffald fra detailhandlen og anden fødevaredistribution, restaurationsbranchen og -tjenester og

husholdninger). Særskilte reduktionsmål skyldes, at de relevante politiske tiltag for at reducere madaffald

afhænger af, om der er tale om fremstilling eller forbrug af fødevarer.

Konkret foreslår KOM at forpligte medlemsstaterne til at opnå følgende nationale reduktioner af madaffald:

1) En 10 pct. reduktion i 2030 ift. 2020 af den samlede mængde madaffald genereret af fødevareindustrien;

2) En 30 pct. reduktion i 2030 ift. 2020 i den genererede mængde husholdningslignende madaffald per per-

son.

KOM foreslår inden udgangen af 2027 at evaluere reduktionsmålene for madaffald. Evalueringen skal vur-

dere hensigtsmæssigheden ved at ændre de konkrete satser og/eller udvide reduktionsmålene til at omfatte

øvrige dele af fødevareværdikæden, samt overveje at opstille yderligere reduktionsmål efter 2030.

Forslaget udvider desuden det eksisterende krav om programmer til forebyggelse af madaffald, således at de

fremover også skal indeholde følgende:

adfærdsændrende interventioner og oplysningskampagner med henblik på at reducere madaffald,

identificere og afhjælpe ineffektivitet i fødevareværdikæden samt støtte samarbejde mellem alle aktø-

rer,

støtte uddannelse og kompetenceudvikling samt lette adgangen til finansieringsmuligheder.

Udvidet producentansvar for tekstiler

KOM foreslår, at medlemsstaterne pålægges at indføre et udvidet producentansvar for tekstiler senest 30

måneder efter revisionen er trådt i kraft. Et udvidet producentansvar indebærer, at producenterne har ansva-

ret i hele produktets livscyklus, herunder affaldshåndtering. I praksis medfører det, at producenterne skal

finansiere

eller

finansiere og organisere indsamling, sortering og håndtering af tekstilaffaldet.

Formålet med at indføre et harmoniseret udvidet producentansvar er dels at give producenterne et incita-

ment til at producere produkter med længere holdbarhed og øget genanvendelighed, og dels at sikre, at ind-

samlingen og den efterfølgende behandling af tekstilaffaldet og brugte tekstiler i højere grad følger affalds-

hierarkiet, hvor genbrug, forberedelse med henblik på genbrug og fiber-til-fiber-genanvendelse prioriteres.

Ved at stille krav om, at producenterne betaler for indsamling og affaldshåndtering af tekstilprodukterne,

forventer KOM, at et producentansvar kan sikre tilstrækkelig finansiering af teknologiudvikling i stor skala,

så genanvendelsesmarkedet i Europa udvikles. Samtidig forventer KOM, at harmonisering af reglerne for af-

faldshåndtering vil skabe bedre forudsætninger for genanvendelse af tekstilaffald i stor skala, ligesom de for-

ventede erhvervsøkonomiske omkostninger begrænses ved at harmonisere reglerne for udvidet producentan-

svar, herunder harmonisering af de kriterier, som tekstilvirksomhederne skal indberette data efter.

Det udvidede producentansvar vil gælde alle producenter, herunder importører, der markedsfører tekstilpro-

dukter, tekstilrelaterede produkter (såsom tasker og bælter) og fodtøj i EU. Virksomheder uden for EU, der

sælger produkter i et medlemsland med udvidet producentansvar, vil således også være omfattet af reglerne.

Producenterne skal indgå i et producentregister, uanset om der sælges til forbrugere, gennem online plat-

forme eller til virksomheder med henblik på videresalg. Forslaget undtager ’mikrovirksomheder’ (med

9 eller

færre ansatte) og selvstændige skræddere, ligesom genbrugte tekstiler heller ikke omfattes.

Det udvidede producentansvar skal dække omkostninger til indsamling og den efterfølgende håndtering af

tekstilaffald og brugte tekstiler. Med forslaget bliver det også producenternes opgave at finansiere analyser af

det indsamlede affald for at belyse de genererede mængder tekstilaffald, at oplyse om bæredygtigt forbrug og

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

affaldshåndtering af tekstilerne, samt finansiere indsamling og rapportering af data. Producenterne forplig-

tes med forslaget også til at støtte forskning og udvikling af sorterings- og genanvendelsesløsninger med et

særligt fokus på at udvikle løsninger til fiber-til-fiber-genanvendelse i stor skala.

Producentansvaret skal varetages af en eller flere kollektive ordninger mod et gebyr fra producenterne. Geby-

ret skal baseres på det markedsførte produkts vægt og skal miljøgradueres. Miljøgradueringen skal bidrage til

at være i bedre overensstemmelse med affaldshierarkiet og være i overensstemmelse med de krav og para-

metre til mere cirkulært design af tekstilprodukter, som følger af Ecodesignforordningen eller anden relevant

EU-regulering. Formålet med at miljøgraduere gebyret er at give producenterne et økonomisk incitament til

at designe deres produkter mere cirkulært ved at gøre gebyret mindre, hvis produktet er mere miljøvenligt.

KOM kan i en implementerende retsakt sætte krav om harmoniserede regler for miljøgraduering af gebyret.

Medlemsstater skal godkende og føre tilsyn med de kollektive ordninger.

Indsamling og håndtering af brugte tekstiler og tekstilaffald

Indsamling af tekstilaffald og brugte tekstiler skal ske husstandsnært, dvs. tæt på borgerne og skal ske med

en passende indsamlingsfrekvens. Samtidig skal de kollektive ordninger sikre, at andelen af tekstilaffald, der

indsamles særskilt, løbende øges. Forslaget lægger op til, at brugte tekstiler og tekstilaffald indsamles som en

samlet affaldsfraktion for at gøre det lettest muligt for borgerne. Det adskiller sig fra måden, det indsamles

på i dag i Danmark, hvor brugte tekstiler og tekstilaffald indsamles særskilt i hver sin strøm. Forslaget inde-

bærer dertil et krav om, at også tekstilrelaterede produkter og fodtøj skal indsamles særskilt, når producent-

ansvaret træder i kraft, hvilket er en udvidelse fra det nuværende krav i affaldsrammedirektivet om kun at

indsamle tekstilaffald særskilt. Det vil være de kollektive ordningernes ansvar at informere forbrugerne om

tekstilproduktionens miljø- og klimabelastning, tekstilindsamlingsordninger samt om forbrugerens rolle i at

sænke miljøaftrykket fra forbruget af tekstiler.

Indsamlingen af brugte tekstiler og tekstilaffald skal ske i samarbejde med en eller flere relevante følgende

tredjeparter: Velgørende organisationer, distributører, offentlige myndigheder eller tredjeparter, der indsam-

ler brugte tekstiler og tekstilaffald på deres vegne.

KOM understreger i forslaget, at sociale aktører fortsat skal spille en aktiv rolle i indsamlingen og håndterin-

gen af brugte tekstiler, og at de skal ligestilles eller tilgodeses i indretningen af producentansvaret. Det gør sig

f.eks. gældende ved, at velgørende organisationer, der indsamler brugte tekstiler med henblik på genbrug,

fortsat har adgang til tekstilerne. KOM foreslår hertil, at producenterne også skal dække omkostningerne for

det tekstilaffald, som genereres af sociale aktører.

Eksport af brugte tekstiler og tekstilaffald

For at imødekomme udfordringen med eksport af brugte tekstiler og tekstilaffald, foreslås det at opstille kri-

terier til bedre at kunne skelne mellem tekstiler, der er egnet til genbrug, og tekstiler, der udgør affald. Dette

gøres ved, at alt særskilt indsamlet tekstil betragtes som affald og dermed omfattes af EU's affaldslovgivning,

herunder forordning om overførsel af affald, indtil tekstilerne har gennemgået en sortering ved en uddannet

genbrugs- eller genanvendelsesoperatør. Sorteringen skal udføres i overensstemmelse med de harmonise-

rede sorteringskrav, der sikrer genbrugelige fraktioner af høj kvalitet og opfylder behovene på de modta-

gende tekstilmarkeder i EU og globalt. Forsendelser af brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fod-

tøjsprodukter bør ledsages af oplysninger, der viser, at disse varer er resultatet af en sortering eller forbere-

delse med henblik på genbrug, og at varerne er egnet til genbrug. Disse oplysninger kan blive inspiceret af

myndighederne ved tilsyn.

Europa-Parlamentets udtalelser

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Europa-Parlamentet har den 13. marts 2024 vedtaget sin holdning til revisionen af Affaldsrammedirektivet.

Europa-Parlamentet har bl.a. ønsket en skærpelse af begge reduktionsmål for madaffald, således at mæng-

den af husholdningslignende madaffald per capita reduceres med 40 pct. fra 2020 til 2030, mens mængden

af madaffald fra fødevareindustrien reduceres med 20 pct. fra 2020 til 2030.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet. Forslaget reviderer eksisterende EU-

lovgivning. Det anses samtidig som nødvendigt, at reglerne om udvidet producentansvar for tekstiler er har-

moniserede så vidt muligt, således at det sikres, at der er ens regler og konkurrencevilkår for virksomheder,

der opererer på tværs af landegrænser, og at det indre marked fungerer uden hindringer.

KOM retfærdiggør behovet for EU-lovgivning fsva. reduktionsmål for madaffald ved at lægge vægt på, at fø-

devarekæden og miljøkonsekvenserne ved madaffald er grænseoverskridende, behovet for at sætte en fælles

retning og at fremskridt mod at forebygge madaffald har været utilstrækkelige på tværs af alle EU-medlems-

lande. Samtidig har medlemslandene fleksibilitet til selv at vælge tiltag til forebyggelse af madaffald i samar-

bejde med relevante nationale aktører og interessenter.

KOM retfærdiggør behovet for EU-lovgivning fsva. tekstiler ved at fremhæve, at værdikæden for tekstiler er

grænseoverskridende, at der er behov for en fælles tilgang i EU for at indfri potentialet i at udvikle et velfun-

gerende marked for genanvendelse af tekstilaffald, samt ønsket om at mindske administrative byrder for

virksomheder, der opererer i flere europæiske lande.

Regeringen er enig i Kommissionens betragtninger, herunder at der er en klar merværdi ved at fastsætte fæl-

les krav på EU-plan med henblik på at opnå formålet med direktivet. Da formålet med forslaget er at indfri

FN verdensmål 12.3, mindske de grænseoverskridende og negative miljø- og klimamæssige konsekvenser ved

tekstil- og fødevareproduktion og behandling af tekstil- og madaffald, vurderes dette bedst at kunne indfries

på EU-niveau, hvorfor forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Indsamling og håndtering af mad- og tekstilaffald reguleres i affaldsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.

2512 af 10. december 2021 om affald) med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 5 af 3.

januar 2023). I affaldsbekendtgørelsen fremgår det, at kommunerne pr. 1. juli 2021 og pr. 1. juli 2023 skal

have implementeret henteordninger for hhv. særskilt indsamling af mad- og tekstilaffald fra husholdnin-

gerne. Sortering og indsamling skal ske med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledninger om sorteringskrite-

rier og indsamling af husholdningsaffald. Tilsvarende har affaldsproducerende virksomheder, jf. affaldsbe-

kendtgørelsen, bl.a. pligt til at sortere deres mad- og tekstilaffald til særskilt indsamling samt sikre en høj

reel genanvendelse af affaldet.

Konsekvenser

Generelt om konsekvensvurderingerne bemærkes, at der er tale om foreløbige vurderinger, baseret på KOMs

konsekvensanalyse, som udbygges i takt med, at forslagets bestemmelser bliver tydeliggjort under forhand-

lingerne. Der vil blive udarbejdet mere konsoliderede konsekvensvurderinger.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, som minimum fsva. udvidet

producentansvar for tekstiler. Det vil indebære en ændring af Miljøbeskyttelsesloven at indføre de fornødne

hjemler til at udmønte et udvidet producentansvar for tekstiler. Udmøntningen vil ske ved en revision af af-

faldsbekendtgørelsens bestemmelser om tekstilaffald eller evt. i en selvstændig ny bekendtgørelse.

Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Forslaget om at indføre reduktionsmål for madaffald og udvidet producentansvar for tekstiler forventes at

have statsfinansielle konsekvenser, da det bl.a. kan påvirke provenuet fra affaldsforbrændingsafgifter, lige-

som der stilles nye krav til foranstaltninger i de eksisterende programmer til forebyggelse af madaffald. De

nærmere statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af hvilke konkrete tiltag og størrelsesordenen på disse,

som implementeres mhp. at opnå reduktionsmålene og det udvidede producentansvar. Der er på nuværende

tidspunkt ikke kendskab til hvilke virkemidler, der vil kunne indfri de påkrævede madaffaldsreduktioner, og

hvilke økonomiske konsekvenser det vil have. Udgifterne hertil forventes dog at være betydelige, ligesom det

vil kræve en kontinuerlig indsats at opbygge og fastholde oplysningsniveauet angående vigtigheden af

madspildsreducerende adfærd og tiltag.

Det forventes, at implementering af det udvidede producentansvar medfører omkostninger til staten på ca.

13 mio. kr. i implementeringsåret. Derudover forventes omstillingsomkostninger til evt. tilpasning af indsam-

lingssystem på ca. 1,8 mio. kr. Udgifter til drift af det udvidede producentansvar forventes at være ca. 11 mio.

kr. årligt fra implementeringsåret og frem, som skønnes dækket af tekstilproducenterne via det udvidede

producentansvar.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for eksisterende bevil-

lingsrammer, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

For

reduktionsmålene for madaffald peger KOM’s konsekvensanalyse på en mindre økonomisk gevinst i

2030. Dette skyldes bl.a. reduceret spild, og at fødevarepriser og -forbrug forventes at falde, hvilket samlet

resulterer i en besparelse for husholdninger, som i stedet øger forbrug af tjenesteydelser (set ift. til et scena-

rie, hvor reduktionsmålene ikke indføres). KOM’s analyse peger på, at den reducerede efterspørgsel efter fø-

devarer kun forventes at udmøntes i et begrænset fald i produktionen af fødevarer i EU, da import af fødeva-

rer forventes at falde og eksport forventes at stige. Den økonomiske værdi af miljø- og klimagevinsten ved

forslaget som særligt bunder i en reduktion af miljø- og klimapåvirkningen fra produktion af fødevarer, her-

under reducerede CO

e udledninger, er desuden væsentlig. Der er endnu ikke foretaget en analyse af de sam-

fundsøkonomiske konsekvenser for Danmark ved at indføre de foreslåede reduktionsmål for madaffald.

For udvidet producentansvar for tekstiler peger

KOM’s konsekvensanalyse på

en nettoøkonomisk gevinst på

europæisk niveau, da udgifter til affaldshåndtering og administrative udgifter til kollektive ordninger mod-

svares af gevinster ved investering i ny teknologi og øgede mængder genbrugelige og genanvendelige teksti-

ler. Dertil kommer den økonomiske værdi af forslagets miljø- og klimagevinst, herunder reducerede CO

-ud-

ledninger. I en dansk kontekst forventes borgernes affaldsgebyr reduceret, da omkostningerne til affalds-

håndtering af tekstiler i stedet betales af producenterne. Producenterne vil forventeligt dække merudgiften

ved at lade salgsprisen stige.

Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne

Eventuelle erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre reduktionsmål for madaffald afhænger af poli-

tisk beslutning om, hvilke tiltag som implementeres mhp. at opnå reduktionsmålene. Den reducerede af-

faldsmængde vil dog mindske virksomhedernes udgifter til affaldshåndtering for madaffald. Samtidig forven-

tes erhvervsøkonomiske besparelser i form af reduceret spild.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Direktivforslaget fsva. udvidet producentansvar for tekstiler forventes at medføre væsentlige erhvervsøkono-

miske og administrative omkostninger for virksomheder, der markedsfører tekstiler, tekstilrelaterede pro-

dukter og sko på det europæiske marked. Omkostningerne skyldes særligt, at virksomheder gennem kollek-

tive ordninger overtager regningen for indsamling og håndtering af tekstilaffald og brugte tekstiler.

Det udvidede producentansvar for tekstil forventes at føre til en besparelse for borgerne på ca. 133 mio. kr.

årligt i reducerede affaldsgebyrer i 2030 svarende til ca. 47 kr. årligt per husstand. Omkostningerne overvæl-

tes på producenterne og forventes at udgøre ca. 133 mio. kr. årligt til affaldshåndtering, omkostninger til

statslig administration og indrapportering, som alle betales gennem det udvidede producentansvar. Ca. 730

producenter forventes at være omfattet af det udvidede producentansvar i Danmark, hvoraf ca. 330 er lokali-

seret i Danmark.

Konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes i væsentlig grad at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Forslaget om reduktionsmål medfører mindre madaffald og dermed lavere miljø-og klimabelastning. Et ud-

videt producentansvar for tekstiler vurderes at medføre mere miljømæssigt forsvarlige og holdbare tekstiler

og forøget genanvendelse af tekstiler, hvilket ligeledes mindsker miljø- og klimabelastningen fra produktio-

nen af nye tekstilprodukter.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i Miljøspecialudvalget, hvor der er indkommet følgende høringssvar:

Dansk Industri (DI)

DI bakker op om KOM’s

foreslåede reduktionsmål for madaffald. DI finder det afgørende, at opgørelsen af

madaffald på tværs af medlemslandene tager udgangspunkt i en fælles metode og minimumskriterier. DI

støtter desuden

KOM’s forslag om, at

medlemsstaterne kan bruge et tidligere referenceår end 2020, hvis de

kan levere de nødvendige data.

DI bakker op om et udvidet producentansvar for tekstiler med klare designincitamenter og en stærk håndhæ-

velse af entydige harmoniserede krav og definitioner. DI støtter koblingen til Ecodesignforordningen og

fremhæver, at der bør skabes incitamenter til implementering af nye forretningsmodeller baseret på produkt

som service, deling, reparationer og genbrug.

DI anbefaler, at implementeringen af udvidet producentansvar for tekstiler i Danmark tager udgangspunkt i

erfaringerne med implementeringen af udvidet producentansvar for emballage. DI ønsker, at det fortsat vil

være muligt for medlemsstater at fastholde indsamling af brugte tekstiler og tekstilaffald i to separate

strømme, hvor det giver mening.

DI finder det vigtigt, at det indsamlede tekstilaffald er tilgængeligt for producentansvaret. Samtidig bemær-

ker DI, at de genbrugsegnede tekstiler, som velgørende organisationer i dag modtager kan udgøre en vigtig

del af det økonomiske incitament for producenterne for genbrug og opfordrer til, at incitamentsstrukturen

generelt tænkes godt igennem.

DI er usikre på, om et producentansvar er det rette instrument til at sikre forskning, udvikling og investerin-

ger i ny teknologi til genanvendelse, da det kan være svært at ramme kravet tydeligt ind.

Dansk Erhverv (DE)

DE støtter indførslen af nationale reduktionsmål for madaffald, men opfordrer til, at der også opstilles re-

duktionsmål for den primære produktion af fødevarer, så alle dele af værdikæden for fødevarer bliver omfat-

tet. Samtidig gør DE opmærksom på, at det potentielt er vanskelligt for detailhandlen mv. at reducere mæng-

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

derne af madaffald yderligere, og sætter spørgsmålstegn ved, at KOM ønsker at opstille ét samlet reduktions-

mål for både detailhandlen og anden fødevaredistribution, restaurationsbranchen og -tjenester og hushold-

ninger.

DE støtter desuden KOM’s forslag om, at

medlemsstaterne kan bruge et tidligere referenceår end 2020,

hvis de kan levere de nødvendige data.

DE ser meget positivt på forslaget om udvidet producentansvar for tekstiler som et vigtigt og nødvendigt øko-

nomisk incitament til at reducere brugen af nye fibre, fremme cirkulære forretningsmodeller, øge genbruget

samt accelerere innovation og teknologisk udvikling inden for genanvendelse. DE byder referencen til Ecode-

signforordningen velkommen i forbindelse med de miljøgraduerede bidrag.

DE opfordrer til at fokusere på harmonisering af reglerne og administrative krav, samt systemopbygning af

registreringen på tværs af EU-landene. DE foreslår, at der oprettes et fælles europæisk producentregister

frem for at virksomheder skal registrere sig i forskellige lande. DE mener, at implementeringstiden bør for-

længes og henviser til erfaringerne fra implementeringen af producentansvar for emballage.

DE påpeger, at det bør defineres tydeligere, hvor mange midler producenterne skal bidrage med til forbru-

geroplysning, kampagner, forskning, teknologisk udvikling og undervisningsmateriale. DE ønsker også en

præcisering af producentdefinitionen.

DE påpeger betydningen af en stærk håndhævelsesindsats fra medlemslandene, og peger på, at det kan blive

svært at kontrollere om online markedspladser lever til deres ansvar om, at sikre at de sælgende virksomhe-

der reelt har betalt det bidrag, som de skal. I forhold til eksport af tekstilaffald, mener DE, at krav som ud-

gangspunkt bør fastsættes i transportforordningen. DE fremhæver, at nogle af de dokumentationsoplysnin-

ger, der efterspørges, kan være svære at fremskaffe, da det kræver en finsortering af tekstilerne, som oftest

først sker efter eksport af tekstilerne.

DE påpeger et behov for afklaring af implikationerne for krav om screening af indsamlet tekstilaffald og

brugte tekstiler, samt implikationerne af forslaget om, at både brugte tekstiler og tekstilaffald skal anses som

værende affald, når det indsamles

Genindvindingsindustrien

Genvindingsindustrien henviser til Dansk Erhvervs høringssvar, som Genvindingsindustrien støtter op om.

Dertil ønsker Genvindingsindustrien, at der indføres dokumentationskrav for frivillige organisationer og gen-

brugsaktører som følge af, at brugt tekstil til genbrug på flere områder ligestilles med tekstilaffald i forslaget.

Dokumentationskravet til frivillige organisationer og andre genbrugsaktører bør ifølge Genindvindingsindu-

strien være tilsvarende de dokumentationskrav, der stilles til de kollektive ordninger i forhold til data, herun-

der de behandlingsvirksomheder der skal levere data.

Genindvindingsindustrien støtter, at de frivillige velgørende organisationer kan have en aktiv rolle i et udvi-

det producentansvar, men understreger, at de frivillige organisationer og andre genbrugsaktører selv bør

dække udgifter til indsamling, transport og sortering frem for at kunne få det finansieret gennem producent-

ansvaret.

Genindvindingsindustrien opfordrer til, at Danmark inkluderer sko, læderartikler og tekstilrelaterede pro-

dukter i indsamlingen af tekstilaffald, eftersom disse produkter også er omfattet af forslaget om producent-

ansvar og mener ikke, at det vil være forbundet med udfordringer.

Genvindingsindustrien støtter op om forslaget om, at al indsamlet tekstil klassificeres som affald. Det sikrer

klare og ensartede regler, og vil ikke ændre på mulighederne for at tekstilerne bliver genbrugt. Genvindings-

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

industrien understreger, at reguleringen ikke skal ændre på de frivillige organisationers mulighed for at del-

tage i aktiviteter med indsamling, sortering, salg osv. med brugte tekstiler, da de frivillige organisationer gør

et stort stykke arbejde. Der er blot behov for regulering, der sikrer mere gennemsigtighed med data og ens

krav til aktørerne.

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk støtter op om udvidet producentansvar på tekstil. Tænk bemærker samtidig, at der

mangler separate mål for forebyggelse af tekstilaffald, indsamling, genbrug samt genanvendelse, hvilket

Tænk mener, at der bør være. Tænk finder det meget vigtigt, at der er klare mål og definitioner, der er med til

at minimere risikoen for, at tekstil ender som affald i 3. verdenslande.

Dansk Mode og Textil (DM&T)

DM&T

ser meget positivt på KOM’s

forslag om at introducere et harmoniseret udvidet

producentansvar for tekstiler, hvor producenter bliver ansvarlige for affaldshåndteringen af

deres produkter. DM&T ser det udvidede producentansvar som et nødvendigt instrument som har et stort

potentiale til at facilitere en cirkulær omstilling af mode- og tekstilbranchen.

DM&T fremhæver, at et udvidet producentansvar bør have til formål at understøtte en effektiv indsamling og

ensartet sortering af tekstilaffald på tværs af EU, øget innovation i teknologier til sortering mhp. mere gen-

brug og genanvendelse, samt at forebygge tekstilaffald via harmoniserede miljøgraduerede gebyrer, som bør

følge Ecodesign-forordningen. DM&T ser harmonisering af definitionerne på tekstilaffald, de omfattede teks-

tilprodukter og tekstilproducenter, som værende en kritisk forudsætning for formålet med reguleringen og

bakker op om harmoniserede krav til håndhævelse, registrering og rapportering. DM&T bakker op om tyde-

lige forpligtelser for de forskellige involverede aktører, herunder kollektive ordninger, private og offentlige

affaldsoperatører, genbrugsvirksomheder, lokale myndigheder, velgørende organisationer mv. Samtidig øn-

sker DM&T samarbejdsforpligtelser mellem de kollektive ordninger.

DM&T foreslår, at et udvidet producentansvar bør lægges i det sidste frem for første salgsled.

DM&T bakker op om at indføre en bagatelgrænse, men foreslår, at grænsen bør fastsættes ud fra den volu-

men af tekstiler, som producenten sætter på markedet, i stedet for at være baseret på antal ansatte.

DM&T ønsker en mulighed for at fravige forpligtelsen om, at det indsamlede tekstil og tekstilaffald skal sor-

teres med henblik på at udsortere genbrugsegnede tekstiler, da effekten, ifølge DM&T, vil være relativt lille.

DM&T er skeptiske over, at producenter skal have ansvaret for hele affaldshåndteringen, inkl. genanvendel-

sesfasen, og foreslår i stedet, at producenterne kun skal finansiere til og med forberedelsen til genanvendel-

sesfasen, dvs. indsamling og sortering af tekstilaffaldet.

DM&T påpeger, at kravene om forbrugerinformation og udvikling og støtte af genanvendelsesteknologi frem-

står uklare i forslaget og ønsker i den forbindelse klarere rammer og definitioner for de kollektive ordninger-

nes opgaver. DM&T opfordrer til, at EU sikrer, at markedsovervågningen sikres, særligt i forbindelse med

salg via online platforme.

Dansk Affaldsforening (DAF)

DAF støtter konkrete reduktionsmål for madaffald, men sætter spørgsmålstegn ved, at målet sættes lavere

end verdensmål 12.3 om halvering af husholdningslignende madaffald frem mod 2030. DAF opfordrer sam-

tidig til at undersøge, om det foreslåede mål om 10 pct. reduktion af madaffald fra fødevareindustrien er til-

strækkeligt.

DAF er meget positive over for, at der lægges op til udvidet producentansvar for tekstiler, tekstilrelaterede

produkter og fodtøj, men ser gerne, at kravet om støtte til forskning og udvikling i genanvendelsesmetoder

specificeres. DAF støtter, at gebyrerne miljøgradueres efter standarderne i regi af Ecodesignforordningen,

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

men finder det problematisk, at direktivet ikke fastsætter midlertidige kriterier før kriterierne fra Ecodesign-

forordningen kan træde i kraft.

DAF efterlyser reduktionsmål for tekstilaffald og et større fokus på problemer fra overproduktion og mar-

kedsføring af tekstiler. DAF finder det problematisk, at producenterne ikke er forpligtet til at garantere til-

gængelighed af genbrug- og reparationsmuligheder.

DAF bemærker, at forslaget afviger fra indsamlingskravene til tekstilaffald i Danmark, da forslaget ikke læg-

ger op til at indsamle tekstilaffald særskilt fra genbrugelige tekstiler, ligesom at tekstilrelaterede produkter

samt fodtøj inkluderes som affald, der skal indsamles særskilt. DAF foreslår, at indsamlingsordninger, der

allerede er implementeret i medlemsstater kan videreføres og ønsker generelt at lokale forhold tages i be-

tragtning. Ligeledes foreslår DAF, at medlemsstaterne gives mulighed for at stille krav om, at de kollektive

ordninger skal samarbejde med de lokale myndigheder om indsamling af tekstilaffaldet, så det kan imple-

menteres i sammenhæng med øvrige affaldsfraktioner.

DAF bakker op om tiltag, der sikrer bedre data på tekstilområdet og ønsker udvidede affaldsanalyser, at in-

formationer om eksport af tekstilaffald og brugte tekstiler registreres, og at produktionsåret for tekstilerne

indgår i et mærke for at opnå mere viden om tekstilernes reelle levetid.

Landbrug og Fødevarer (L&F)

L&F støtter op om, at indsatsen øges for at reducere madaffald, men er tvivlende overfor, om fastsættelse af

reduktionsmål for enkelte sektorer på nuværende tidspunkt giver mening grundet usikkert datagrundlag.

Landbrug & Fødevarer finder, at et udvidet producentansvar for tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fod-

tøj skal være omkostningseffektivt og sikre reel genbrug og genanvendelse.

Plastic Change

Plastic Change er positive over for forslaget om at indføre udvidet producentansvar for tekstiler, tekstilrelate-

rede produkter og fodtøj, og ser gerne, at producenterne også skal finansiere reparationsordninger. Plastic

Change mener, at gebyrerne bør afspejle den reelle skade, som produkterne forårsager for klima og miljø og

fremhæver i den forbindelse, at gebyrerne bør være tilstrækkeligt høje til at give et reelt økonomisk incita-

ment til design af mere miljøvenlige produkter. Plastic Change støtter, at miljøgradueringen skal følge de

kommende kriterier i Ecodesignforordningen.

Plastic Change anbefaler, at der sættes reduktionsmål for tekstilaffald.

ARI

ARI er positiv over for et harmoniseret udvidet producentansvar, der understøtter affaldshierarkiet, og som

indeholder miljøgraduerede gebyrer. ARI foreslår, at bagatelgrænsen for, hvornår man som producent er

omfattet af reglerne ændres fra at være baseret på antal ansatte og omsætning til at være baseret på vægt.

ARI opfordrer til, at det udvidede producentansvar for tekstiler i Danmark implementeres ligesom det udvi-

dede producentansvar for emballager og med hensyn til de indsamlingsordninger for tekstilaffald, der netop

er blevet implementeret.

ARI bakker op om, at eksport til tredjelande skal reguleres, så miljøproblemer ikke eksporteres, men frem-

hæver, at transport af tekstiler på det indre marked ikke skal være restriktivt.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for mødet d. 3. oktober 2023. Følgende bemærk-

ninger er fremkommet:

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Dansk Mode og Tekstil mente, at man i forbindelse med etablering af det udvidede producentansvar med for-

del kunne sætte grænsen for undtagelse fra producentansvaret ved volumen i stedet for ved antal ansatte.

Dansk Mode og Tekstil mente desuden, at producentansvaret med fordel kunne ligge i salgsleddet. Dansk

Mode og Tekstil understregede endvidere vigtigheden af europæisk harmonisering af producentansvaret.

Landbrug og Fødevarer mente, at det var problematisk, at der kunne være udefrakommende faktorer, som

påvirkede, hvorvidt virksomhederne kunne nå deres reduktionsmål for madaffald i den primære fødevare-

sektor. Landbrug og Fødevare mente også, at der var behov for et bedre datagrundlag samt bedre afklaring i

forhold til definition af madaffald.

Sagen har været i høring forud møde i EU-Miljøspecialudvalget den 5. marts 2024.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) gav udtryk for, at man gerne så mere ambitiøse mål for reduktion af

madaffald samt at man for det udvidede producentansvar for tekstiler skelede til de metoder, som var udvik-

let i Norge.

Batteriforeningen udtrykte ønske om, at man skulle kigge på erfaringerne fra eksisterende ordninger med

udvidet producentansvar og pegede især på forholdet mellem producenter/importører og kommunerne.

Dansk Industri (DI) udtrykte opbakning til målene på madaffald og udtrykte støtte til øget harmonisering

samt forbedre opgørelsesmetoden for madaffald. DI mente, at det var vigtigt, at der blevet taget hånd om det

tekstilaffald, som ikke blev håndteret i dag, og at affaldet tilgik producentansvaret.

Kommunernes Landsforening ønskede klarhed i forhold til ansvarsfordelingen i et udvidet producentansvar.

Dansk Mode og Tekstil gjorde opmærksom på vigtigheden af at tænke distributionskæderne ind i det udvi-

dede producentansvar for tekstiler. Dansk Mode og Tekstil udtrykte skepsis overfor en eventuel reduktion af

implementeringstiden og bakkede op om, at hensynet til genbrug blev tænkt ind i det udvidede producentan-

svar. Dansk Mode og Tekstil bakkede op om harmonisering herunder i forhold til afrapportering.

Samlenotatet har været til høring i EU-Miljøspecialudvalget i perioden 15.-17. april 2024, hvor der er ind-

kommet følgende høringssvar:

Landbrug og Fødevarer (L&F) er overordnet positive overfor regeringens generelle holdning.

Affalds- og ressourceindustrien (ARI) og Dansk Industri (DI) bakker overordnet op om indførelsen af harmo-

niserede EU-regler for et udvidet producentansvar på tekstiler og ønsker at understrege, at harmonisering er

afgørende for producentansvarets succes.

ARI og DI hæfter sig ved, at de 133 mio. kr. i årlige erhvervsøkonomiske omkostninger for virksomhederne

virker meget lille i forhold til opgavens omfang og gør opmærksom på risikoen for regelomgåelse, fx via be-

vidst komplicerede selskabskonstruktioner hvis mikrovirksomheder undtages bestemmelserne for udvidet

producentansvar.

ARI og DI opfordrer til så høj grad af harmonisering som muligt, for derved at minimere kompleksiteten for

de omfattede virksomheder, sikre de økonomiske incitamenter samt skala i opbygningen af et marked for

genanvendte tekstiler. ARI og DI opfordrer ligeledes til, at de velgørende organisationers rolle i producentan-

svaret balanceres således, at det økonomiske incitament ikke udhules samt, at mulighederne for at arbejde

med genbrug ikke fjernes fra de private aktører.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Kommunernes Landsforening (KL) er overordnet set positive overfor revisionen af affaldsrammedirektivet.

KL finder det positivet, at der fremover stilles kvantificerbare mål for madaffald idet der dog savnes en ud-

dybning af de virkemidler, der, udover et kvantitativt mål, kan sandsynliggøre, at mængderne af madaffald

vil reduceres.

KL bakker op om et udvidet producentansvar på tekstiler. KL understreger, at det er vigtigt, at medlemssta-

terne selv får mulighed for at indrette producentansvaret, så det passer til det øvrige indsamlingsløsninger i

medlemsstaten.

KL støtter op om et miljøgradueret gebyr for tekstiler, men mener at producenterne også skal forpligtes til at

udvikle løsninger, der understøtter øget genbrug af tekstiler og ikke kun genanvendelse af tekstiler.

KL noterer sig, at forslaget lægger op til at tekstiler til genbrug og tekstiler til genanvendelse skal indsamles

som en samlet affaldsfraktion. KL ønsker, at udmøntningen i videst muligt omfang tager højde for lokale for-

hold og at velfungerende indsamlingsløsninger kan bibeholdes.

Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation (ISOBRO) peger på, at forslaget om, at donerede gen-

brugstekstiler fremover vil blive kategoriseret som affald, når det indleveres i organisationernes indsamlings-

containere og genbrugsbutikker vil få store negative konsekvenser for de af ISOBRO’s medlemmer, der til

dagligt arbejder med donation og salg af genbrugstekstiler. Det vil ligeledes have en negativ påvirkning på

det danske marked for donation og salg af genbrugstøj, det frivillige arbejde i Danmark og det sociale ar-

bejde, der finansieres gennem salg af donerede genbrugstekstiler i Danmark.

ISOBRO støtter op om arbejdet med at mindske mængden af tekstiler, der bortskaffes på måder, der er en

belastning for miljøet. Men ISOBRO finder det meget problematisk at tekstiler, der er doneret til genbrug,

bliver klassificeret som affald, når borgeren afleverer det. ISOBRO foreslår i stedet, at genbrugstekstiler først

klassificeres som affald, hvis de efter at have undergået en sorteringsproces, ikke findes egnet til genbrug.

ISOBRO finder, at forslaget om at indsamle brugte tekstiler og tekstilaffald i én samlet strøm giver anledning

til bekymring, da der er en risiko for, at genbrugelige tekstiler vil blive kontamineret og derfor gå tabt.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for møde i udvalget den 31. maj 2024.

Dansk Mode & Tekstil (DM&T) finder det vigtigt at sikre en harmonisering af reglerne på tværs af EU-lan-

dene i forhold til det udvidede producentansvar. Fra industriens side ønskes der faste og ensrettede krav.

DM&T ønsker også fokus på forberedelse af tekstiler til genanvendelse samt fokus på de komplekse salgska-

naler, herunder online handel og det faktum at tekstiler kan krydse grænser mange gange.

Generelle forventning til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning til forslaget blandt medlemsstaterne. Fsva. madaffald er der enkelte medlemssta-

ter, der ønsker hhv. et højere eller lavere ambitionsniveau, herunder er der drøftelser om referenceår og kor-

rektionsfaktorer. Fsva. udvidet producentansvar for tekstiler er der et ønske om at finde den rette balance

mellem fleksibilitet for medlemsstaterne og harmoniserede EU-regler, herunder den rette balance mellem at

sikre, at de velgørende organisationer fortsat kan spille en central rolle i indsamling af tekstiler og sikre mere

kontrol med tekstilerne.

Regeringens generelle holdning

Regeringen forholder sig overordnet positivt til forslaget om en revision af affaldsrammedirektivet og bakker

op om omstillingen til en cirkulær økonomi i både fødevare- og tekstilsektoren. Regeringen finder det vigtigt,

at omstillingen inden for tekstilområdet sker på en omkostnings- og miljøeffektiv måde.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Regeringen forholder sig positivt til KOM’s

forslag til kvantitative affaldsreduktionsmål for madaffald og ar-

bejder for at fastholde ambitionsniveauet. Regeringen støtter opdelingen i to særskilte reduktionsmål for

hhv. fødevareindustrien og husholdningslignende affald, herunder at sidstnævnte reduktionsmål opgøres per

capita. Denne opdeling gør reduktionsmålene robuste overfor langsigtede forskydninger i f.eks. befolknings-

vækst og erhvervsstruktur. Regeringen forholder sig åbent til eventuelle tekniske justeringer til reduktions-

målene, f.eks. i form af ændringer til baseline år og/eller relevante korrektionsfaktorer, såfremt disse reduce-

rer Danmarks reduktionsmanko.

Regeringen vil arbejde for, at EU’s krav til opgørelsesmetode for mængden af madaffald

strømlines yderli-

gere med henblik på at sikre høj datakvalitet og sammenlignelighed over tid og på tværs af medlemsstaterne.

Regeringen byder det velkomment, at medlemsstaterne i højere grad implementerer tiltag, der har til formål

at forebygge madaffald i hele værdikæden for fødevarer.

Regeringen er positiv over for at introducere harmoniserede EU-regler for et udvidet producentansvar for

tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj. Det er vigtigt for regeringen, at et udvidet producentansvar for

tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj understøtter affaldshierarkiet med fokus på affaldsforebyg-

gelse, forberedelse med henblik på genbrug samt fiber-til-fiber genanvendelse. Regeringen bakker op om en

harmonisering blandt medlemsstaterne for at begrænse de administrative byrder for erhvervslivet og sikre

lige konkurrencevilkår. Klare og fælles rammer for produktion og affaldshåndtering af tekstiler på tværs af

hele det europæiske marked har et betydeligt potentiale for at påvirke tekstilsektoren positivt og mindske

sektorens miljø- og klimaaftryk.

Regeringen er positiv over for undtagelsen af mikrovirksomheder, da det vil mindske de administrative byr-

der betydeligt. Regeringen bakker op om, at Kommissionen vil harmonisere formatet for producentregistre-

ring, og vil belyse muligheden for at harmonisere datakravene til indberetning med henblik på at muliggøre

automatiseret indberetning af data.

Regeringen finder det vigtigt, at der er fleksibilitet for medlemsstater i indretningen af indsamlingssystemer,

rollefordeling og aktørinddragelse i den nationale implementering, herunder at de velgørende organisationer

fortsat skal spille en central rolle i at fremme genbrug af tekstiler. Regeringen støtter udvidelsen af kravet om

særskilt indsamling til også at omfatte affald fra tekstilrelaterede produkter og fodtøj.

Regeringen bakker op om tiltag, der forbedrer datakvaliteten for tekstilaffald med henblik på at få et velfun-

gerende udvidet producentansvar.

Regeringen vil arbejde for, at der sættes krav om miljøgraduerede gebyrer, der giver incitament til mere mil-

jømæssigt forsvarligt og cirkulært design. Regeringen vil i den forbindelse arbejde for en stærk kobling til

Ecodesignforordningen og dertilhørende produktspecifikke reguleringer, samt en harmoniseret tilgang til de

miljøgraduerede bidrag i hele EU. Regeringen vil arbejde for, at virksomheders indberetninger af data til kol-

lektive ordninger så vidt muligt bliver gjort med udgangspunkt i data fra tekstilernes digitale produktpas,

som det forventes etableret i regi af Ecodesignforordningen.

Det er vigtigt for regeringen, at man fra EU ikke eksporterer affaldsproblemer til tredjelande. Derfor støtter

regeringen, at der indføres dokumentationskrav til eksport af genbrugeligt tekstil, der bl.a. skal forebygge

ulovlig eksport af tekstilaffald.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. april 2024 og forelagt Folketingets Euro-

paudvalg den 26. april 2024, hvor der blev taget mandat.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. marts 2024 forud for, at sagen var på dagsorde-

nen til Rådsmødet (miljø) den 25. marts 2024. Samlenotat er oversendt den 7. marts 2024

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 13. oktober 2023 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 23. oktober 2023, jf. samlenotat oversendt den 5. oktober 2023.

Grund- og nærhedsnotat er oversendt den 13. september 2023.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om underbygning

og kommunikation af udtrykkelige miljøanprisninger (direktivet om grønne anpris-

ninger)

KOM (2023) 166

Revideret version af samlenotat af den 18. april 2023. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

Resumé

EU-Kommissionen (KOM) har den 22. marts 2023 fremsendt et nyt direktivforslag om underbygning og

kommunikation af udtrykkelige miljøanprisninger (direktivet om grønne anprisninger). Forslaget er kom-

met i dansk sprogversion den 26. maj. 2023. Forslaget er fremsat med henblik på at forbedre det indre

marked samt forebygge vildledende grøn markedsføring (greenwashing), når en erhvervsdrivende i sin

markedsføring præsenterer sig selv eller sit produkt som miljø- eller klimamæssigt bedre, end det er. Over

halvdelen (53 pct.) af miljøanprisningerne på det europæiske marked er uklare, vildledende eller ubegrun-

dede, hvilket har medført, at forbrugertilliden til sådanne anprisninger, herunder miljømærker, er lav.

Som led i at undgå vildledende grøn markedsføring sætter direktivet krav til underbygning og kommuni-

kation om frivillige miljøanprisninger i tekstform. Derudover sættes der yderligere krav til sammenlig-

nende anprisninger, hvor to eller flere erhvervsdrivende eller produkter sammenlignes. Der introduceres et

krav om, at en anprisning skal tredjepartsverificeres, inden den må anvendes på markedet, og i den forbin-

delse udstedes en overensstemmelsesattest der beviser, at anprisningerne overholder reglerne i direktivet.

En verificeret anprisning fra én medlemsstat kan anvendes i hele EU jf. princippet om gensidig anerken-

delse.

Med forslaget forbydes, at medlemsstater udvikler nye nationale miljømærkningsordninger, der ikke er

etableret på tidspunktet for direktivets gennemførelse. Det vil være muligt at udvikle private miljømærk-

ningsordninger, hvis de tilfører ”merværdi” ift. de eksisterende miljømærker. Miljømærkningsordninger

fra tredjelande kan ligeledes blive godkendt til det europæiske marked. Derudover stilles en række krav om

gennemsigtighed til eksisterende miljømærker. Direktivet vil forbyde miljømærker, der aggregerer flere

miljøpåvirkningskategorier med en score eller rating, medmindre de er vedtaget i EU-regulering.

Regeringen er overordnet positiv over for direktivet, som vil skabe mere lige konkurrence ved at fastsætte

en ramme, der bidrager til mere pålidelige og troværdige miljøanprisninger. Regeringen finder det vigtigt,

at reglerne ikke svækker dansk retstilstand på området. Regeringen bakker op om, at anerkendte og tro-

værdige nationale- og regionale type I-miljømærker, som Svanemærket fortsat kan eksistere, og vil ar-

bejde for at verifikationsbyrden for disse mærker nedbringes. Regeringen vil arbejde for, at der kan udvik-

les nye miljømærker i det omfang, de bidrager med merværdi. Regeringen finder det vigtigt, at grønne an-

prisninger skal verificeres, og vil arbejde for, at grønne anprisninger baseret på klimakreditter kan anven-

des men alene under mere gennemsigtige og troværdige markedsføringsmæssige rammer. Desuden mener

regeringen, at virksomhedernes administrative byrder bør reduceres, så de er proportionelle ift. forslagets

formål.

Forslaget er sat på dagsordenen til miljørådsmødet den 17. juni 2024 med henblik på vedtagelse af generel

indstilling.

Baggrund

EU-Kommissionen (KOM) har den 22. marts 2023 fremsat et nyt direktivforslag om underbygning og kom-

munikation af udtrykkelige miljøanprisninger (direktivet om grønne anprisninger). Forslaget er kommet i

dansk sprogversion den 26. maj 2023. Forslaget er en del af KOM’s Grønne Pagt. Tiltaget har til formål at

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

forebygge vildledende grøn markedsføring (greenwashing). Direktivet skal bidrage til, at europæiske forbru-

gere får troværdig, sammenlignelig og verificerbar information om miljø- og klimabelastning, samt et mere

velfungerende indre marked. Rådet udtrykte opbakning til et sådant initiativ i december 2020

, ligesom det

er i tråd med konklusionerne fra Konferencen om Europas Fremtid, hvor borgere fra EU diskuterer EU’s

fremtidige udvikling

Vildledende grøn markedsføring sker, når en erhvervsdrivende markedsfører sig selv eller et produkt som

miljø- eller klimamæssigt bedre, end det er, f.eks. ved anprisninger

som ”miljøvenlig”, ”CO2-neutral” eller

”indeholder genanvendt materiale”. I 2020 fandt KOM, at 53 pct. af de undersøgte miljøanprisninger var

uklare, vildledende eller ubegrundede. Endvidere var 40 pct. af anprisningerne ikke underbygget med data.

Samme problemstilling findes for miljømærker, hvor halvdelen af de 232 aktive miljømærker i EU manglede

eller havde utilstrækkelig verifikation af, om produkterne opfylder kravene til at anvende miljømærket. Dertil

kommer, at KOM fandt, at 50 pct. af danske forbrugere har svært ved at afkode, hvilke produkter der reelt er

har lavere miljøpåvirkninger

. Direktivet om grønne anprisninger bygger oven på den generelle markedsfø-

ringsregulering ved at sætte specifikke krav til underbygning og kommunikation om udtrykkelige miljøan-

prisninger.

Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 26. maj 2023. Forslaget er fremsat med hjemmel

i TEUF artikel 114 og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF arti-

kel 294, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget vil være

lex specialis

til direktivet om uri-

melig handelspraksis.

Forslaget er sat på dagsordenen til miljørådsmødet den 17. juni 2024 med henblik på vedtagelse af generel

indstilling.

Formål og indhold

Anvendelsesområde

Forslaget omfatter alle frivillige, udtrykkelige miljøanprisninger (herunder miljø- og klimamærker) af er-

hvervsdrivende og produkter i virksomhed-til-forbruger (business-to-consumer) forhold. En miljøanprisning

anses som udtrykkelig, hvis den præsenteres i tekstform eller er indeholdt i et miljømærke. Omvendt vil im-

plicitte anprisninger udtrykt i lyde, billeder eller video ikke være omfattet af direktivet. Regler fastsat for obli-

gatorisk og frivillig miljøinformation i anden EU-regulering er undtaget fra direktivet, herunder EU’s energi-

mærkning, virksomheders bæredygtighedsrapportering, finansielle produkter og økologi. Med direktivet sæt-

tes krav til, at et miljø- eller klimamæssigt tiltag, som anprises skal være væsentlig ud fra et livscyklusper-

spektiv. Det miljø- eller klimamæssige tiltag, og dermed anprisning, kan omhandle miljø- eller klimapåvirk-

ning (f.eks. CO

-udledning) eller miljøaspekter som indhold af genanvendt materiale, der relaterer sig til pro-

duktet/den erhvervsdrivende. Miljøpræstation er ydeevnen af et produkt, service eller sektor, der baseres på

miljøaspekter og -påvirkning. Med forslaget stilles krav til, at udtrykkelige miljøanprisninger evalueres se-

nest hvert femte år eller tidligere, hvis der foretages ændringer ved et produkt eller den erhvervsdrivendes

virksomhed, som kan forventes at have en effekt på, om anprisningen er retvisende.

Det foreslås, at mikrovirksomheder undtages fra underbygnings- og kommunikationsbestemmelserne. Med-

lemsstater vil desuden være forpligtede til at udarbejde retningslinjer med henblik på at støtte små- og mel-

lemstore virksomheder (SMV’er). Medlemsstater kan frivilligt vælge at stille økonomisk støtte til rådighed.

Krav til underbygning af udtrykkelige miljøanprisninger

Med forslaget forpligtes den erhvervsdrivende til at kunne underbygge udtrykkelige miljøanprisninger. Der

stilles ti krav, som bl.a. omfatter, at det tydeliggøres hvilken del af produktet der anprises, brug af primære

Rådskonklusion 13167/20 (link)

Forslag 5 og 20 af Konferencen om Europas Fremtid endelige konklusion, maj 2022 (link).

Consumer market study on environmental claims for non-food products, Europa Kommissionen, juli 2014 (link)

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

data (dvs. data knyttet direkte til produktet eller virksomheden), når det er tilgængeligt, og sekundære data

(dvs. gennemsnitsdata for branchen), der er retvisende for værdikæden. Derudover skal den erhvervsdri-

vende vurdere væsentligheden af anprisningen ud fra et livscyklusperspektiv samt om produktet/den er-

hvervsdrivende, der anprises, er væsentligt bedre end almindelig praksis. Den erhvervsdrivende vil ligeledes

være forpligtiget til at identificere, om miljøaspektet, miljøpåvirkningen eller miljøpræstationen, der anpri-

ses, er opnået på bekostning af væsentlig skade på andre miljøaspekter eller miljøeffekter. I tilfælde, hvor der

ikke eksisterer almindeligt anerkendt videnskabelig dokumentation, kan anprisningen fortsat ske under for-

udsætning af, at den opdateres, når beviset foreligger, ligesom der skal være proportionalitet i kravene til at

anvende primære data.

Kommissionens forslag sætter desuden krav til, at den erhvervsdrivende skal adskille andelen af CO

–kom-

pensation, optag og reduktion ved klimaanprisninger. Bl.a. skal der oplyses om i hvilket omfang, en anpris-

ning hviler på CO

-kompensation, samt om denne er foranlediget af udledningsreduktioner eller optag.

Miljøanprisninger, der sammenligner produkter eller erhvervsdrivende (sammenlignende udtrykkelige mil-

jøanprisninger), skal ud over de generelle dokumentationskrav til anprisninger sikre, at sammenligningen

anvender lignende datagrundlag, at de væsentligste led i værdikæden indgår i vurderingen, samt at de mest

relevante miljøpåvirkninger indgår i vurderingen. Hvis sammenligningen sker i forhold til et produkt, der

ikke længere er på markedet, er den erhvervsdrivende forpligtet til at dokumentere, hvordan den miljø- eller

klimamæssige forbedring er relevant og angive et referenceår.

Det foreslås, at KOM får beføjelse til at vedtage fælles EU-regler for vurdering af anprisninger via delegerede

retsakter inklusiv hvilke miljø- eller klimaparametre, der anses for relevante for den enkelte produktgruppe.

KOM vil ligeledes kunne stille krav til primære- og sekundære data, samt fastsætte hvilke livscyklusbaserede

regler, der skal anvendes. Forud for vedtagelse af en retsakt skal KOM vurdere sektorspecifikke elementer,

sektorens potentiale for at bidrage til EU’s klima- og miljømål samt tilgængelighed af data for SMV’er. KOM

vil vedtage delegerede retsakter, hvor monitorering viser, at der fortsat er et fragmenteret marked. Derud-

over foreslås det, at KOM bemyndiges til at vedtage krav til kommunikation, der understøtter de produkt-

gruppe specifikke dokumentationskrav.

Krav til kommunikation af udtrykkelige miljøanprisninger

Direktivet fastsætter en række krav til kommunikation af udtrykkelige miljøanprisninger og dertilhørende

dokumentation. Miljøanprisninger skal bl.a. ledsages af en overensstemmelsesattest, en kort forklaring om,

hvordan de anpriste forbedringer er opnået, samt en forbrugervenlig sammenfatning af vurderingen af den

påkrævede dokumentation. Derudover skal den erhvervsdrivende informere om brug af relevante standar-

der, studier eller beregninger. For udtrykkelige anprisninger om klima skal forbrugeren informeres, i hvilket

omfang de er baseret på klimakompensation, og om klimakompensationen er baseret på reduktioner eller

optag. Information kan gøres tilgængelig enten fysisk eller digitalt (f.eks. via QR-kode).

Hvis den udtrykkelige miljøanprisning vedrører et slutprodukt, og brugsfasen er en af produktets mest rele-

vante livscyklusfaser, skal anprisningen indeholde oplysninger om, hvordan forbrugeren bør anvende pro-

duktet for at opnå det pågældende produkts forventede miljøpræstation. Drejer anprisningen sig om fremti-

dig miljøpræstation, skal den erhvervsdrivende inkludere en tidsbestemt forpligtigelse for de forventede for-

bedringer inden for egne aktiviteter og værdikæder.

Krav til miljømærker

Miljømærkeordninger skal leve op til de generelle underbygnings- og kommunikationskrav i direktivet, samt

en række krav der skal sikre gennemsigtighed, herunder information om ejerskab af miljømærket og miljø-

mærkets miljømæssige formål. Derudover er der krav til, at betingelserne for at opnå et miljømærke skal

være proportionale ift. en virksomheds størrelse og omsætning, at kravene er udviklet af eksperter og er vi-

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

denskabeligt robuste, og at der er en tvistbilæggelsesordning og procedure for håndtering af manglende over-

holdelse af miljømærkets krav. Direktivet vil forbyde aggregerede miljømærker, der indeholder en score eller

rating baseret på flere påvirkningskategorier, medmindre de er vedtaget i EU-regulering.

Med forslaget forbydes, at medlemsstaterne kan udvikle nye miljømærker efter gennemførelse af direktivet,

mens eksisterende miljømærker, som f.eks. Svanemærket, kan fortsætte med at eksistere, såfremt de lever op

til kravene i direktivet. Nye miljømærker kan fremover etableres af EU. Nye private miljømærker vil fortsat

kunne sættes på markedet

under forudsætning af, at de bringer en ”merværdi” i forhold til eksisterende mil-

jømærker. Om et nyt privat miljømærke tilføjer merværdi vurderes af en medlemsstat. Efter eventuel god-

kendelse af en medlemsstat anerkendes miljømærket på det indre marked jf. princippet om gensidig aner-

kendelse. Miljømærker fra tredjelande (uden for EU) kan anvendes på EU’s indre marked efter godkendelse

af KOM.

KOM kan via gennemførelsesretsakter stille detaljerede krav til, hvornår nye miljømærker fra private og tred-

jelande kan sættes på markedet, inklusiv hvordan medlemsstaterne vurderer, hvornår et miljømærke udgør

en merværdi. Derudover vil KOM have ansvaret for løbende at opdatere en liste over miljømærker, der er an-

erkendt i EU, og medlemsstaterne har pligt til at oplyse KOM, når de har godkendt nye private miljømærker.

Verifikation og certificering

Direktivet indeholder krav om, at en udtrykkelig miljøanprisning skal verificeres af en uafhængig tredjepart,

før den må sættes på markedet. Med en verifikation, der viser, at anprisningen overholder kravene i direkti-

vet, følger en overensstemmelsesattest. Den uafhængige tredjepartsverifikator skal akkrediteres i henhold til

EU’s krav om akkreditering for markedsføring af produkter

. Som led i akkrediteringen skal den uafhængige

tredjepartsverifikator leve op til en række krav, der skal sikre tilstrækkelig faglig kapacitet, uafhængighed og

integritet.

Med princippet om gensidig anerkendelse, anerkendes overensstemmelsesattesten af de kompetente myn-

digheder med ansvar for anvendelsen og håndhævelsen af dette direktiv i hver medlemsstat. Medlemssta-

terne er forpligtet til at opdatere en liste over overensstemmelsesattester via et eksisterende informationssy-

stem.

Håndhævelsesbestemmelser

Medlemsstaterne skal udpege en eller flere kompetente myndigheder, som har ansvaret for at håndhæve di-

rektivforslaget. Medlemsstater kan vælge at udpege håndhævelsesmyndighederne, der håndhæver direktivet

om urimelig handelspraksis

i forhold til bestemmelserne om kommunikation og sammenlignelige miljøan-

prisninger. Det vil betyde, at håndhævelsesbestemmelserne i direktivet om urimelig handelspraksis vil finde

anvendelse af bestemmelserne om kommunikation i dette direktiv.

Medlemsstaterne skal sikre, at de udpegede håndhævelsesmyndigheder får beføjelse til at efterspørge alle

relevante dokumenter, data eller information i forbindelse med eventuel overtrædelse af reglerne. Ved over-

trædelse af reglerne vil den erhvervsdrivende have 30 dage til at foretage de nødvendige korrigerende foran-

staltninger. Det pålægges håndhævelsesmyndigheden at foretage regelmæssig kontrol af overholdelse af di-

rektivets bestemmelser, hvor resultaterne skal sendes til KOM på årlig basis. Indrapporteringen vil bidrage

til en samlet rapport, der vil identificere fremskridt og problemstillinger i forbindelse med implementering af

direktivet, samt om reguleringen har den tilsigtede effekt.

Forordning 765/2008 om krav til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter

og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (link)

Direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om

ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF

og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (link)

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Med forslaget pålægges medlemsstaterne at indføre sanktioner i form af bøder, konfiskering af indtægter el-

ler udelukkelse fra offentlige indkøb i op til 12 måneder. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt for-

hold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Bøder fastsættes i overensstemmelse med forordnin-

gen om samarbejde mellem nationale myndigheder og ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbe-

skyttelse

. Maksimumsbeløbet for bøder skal fastsættes til mindst 4 pct. af den erhvervsdrivendes årlige om-

sætning.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 12. marts 2024 vedtaget sin holdning til Direktivet om grønne anprisninger.

Europa-Parlamentet har bl.a. ønsket, at enkle anprisninger skal have mulighed for en simplere verificering,

samt at mikrovirksomheder er undtaget for reguleringen.

Nærhedsprincippet

EU Kommissionen vurderer, at forslaget vil sikre et fælles regelsæt, der bidrager til et bedre fungerende indre

marked og sikrer mere lige konkurrence for de erhvervsdrivende. De manglende EU-regler fører til markeds-

fragmentering, forvridning af konkurrencevilkårene og kræver, at den erhvervsdrivende skal justere miljøan-

prisninger til divergerende nationale krav i EU. KOM vurderer endvidere, at de manglende EU-regler fører til

retsusikkerhed og fragmentering i beskyttelsesniveauer for miljøet. EU anses derfor som det foretrukne valg

til at harmonisere metodiske krav på tværs af medlemsstaterne.

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det anses som generelt nødven-

digt, at reglerne om miljøanprisninger er harmoniserede, således at det sikres, at det indre marked fungerer

uden hindringer, og at der er et højt beskyttelsesniveau for miljøet.

Gældende dansk ret

Direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis er gennemført i dansk ret gennem markedsføringsloven.

Markedsføringsloven gælder for en virksomheds handelspraksis, dvs. alle aktiviteter i forbindelse med salg af

varer eller tjenesteydelser herunder når en virksomhed annoncerer, reklamerer, brander sig eller giver for-

brugeren rådgivning om virksomhedens produkter.

Vildledende handlinger og udeladelser

Efter markedsføringslovens § 5 må en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke indeholde urigtige oplysninger

eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennem-

snitsforbrugeren. Det følger videre af markedsføringslovens § 6, at den erhvervsdrivendes handelspraksis

ikke må vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger

på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

Efter markedsføringslovens § 13 skal en erhvervsdrivende endvidere kunne dokumentere rigtigheden af fak-

tiske forhold.

Markedsføringsloven finder også anvendelse på klima- og miljømæssige påstande. Disse udsagn skal således

overholde markedsføringslovens generelle forbud mod vildledning. De skal dermed være korrekte og præ-

cise, relevante og afbalancerede og klart formuleret, så forbrugeren umiddelbart forstår dem, og der må ikke

udelades væsentlige oplysninger. Derudover skal udsagnene kunne dokumenteres. Udsagnene skal normalt

kunne underbygges af udtalelser eller undersøgelser af uafhængige eksperter. Kravene til dokumentationens

indhold og omfang vil afhænge af det konkrete indhold af udsagnet, og kompleksiteten af produktet eller ak-

tiviteten vil have betydning. Forbrugerombudsmanden har som tilsynsmyndighed krav på at modtage doku-

mentation for rigtigheden af angivelser om faktiske forhold i de påstande, en erhvervsdrivende har markeds-

ført.

Forordning 2017/2394 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om

forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004 (link)

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Forbrugerombudsmandens vejledning om virksomheders brug af bl.a. miljø- og klimamæssige udsagn i mar-

kedsføringen beskriver de krav, der stilles til virksomheders brug af klima- og miljømæssige påstande, som fx

generelle miljømæssige påstande som ”grøn”, ”klimavenlig”, ”bæredygtig” mv.

Bilag I til direktivet om urimelig handelspraksis oplister en række specifikke former for handelspraksis, som

altid anses for vildledende eller aggressive (sortlisten). Bilaget indeholder også bestemmelser om vildledende

handelspraksis i forbindelse med adfærdskodekser. Det følger heraf, at det er vildledende, hvis den erhvervs-

drivende hævder at have underskrevet en adfærdskodeks, selv om det ikke er tilfældet, hvis den erhvervsdri-

vende fremviser kvalitetscertificering, kvalitetsmærke eller tilsvarende uden at have opnået den nødvendige

tilladelse, hvis den erhvervsdrivende hævder, at en adfærdskodeks er godkendt af en offentlig myndighed el-

ler anden myndighed, selv om det ikke er tilfældet, eller hvis den erhvervsdrivende hævder, at den erhvervs-

drivende (herunder dennes handelspraksis) eller et produkt er blevet godkendt eller tilladt af en offentlig el-

ler privat instans, selv om det ikke er tilfældet, eller fremsætter en sådan påstand uden at opfylde betingel-

serne for godkendelse eller tilladelse. Bilaget til direktivet er implementeret som bilag til markedsføringslo-

ven.

Forbrugerombudsmandens vejledning om virksomheders brug af klima- og miljømæssige påstande omhand-

ler også virksomheders brug af mærkningsordninger, symboler eller certifikater. Det fremgår bl.a., at der skal

gives oplysninger om betydningen af disse i markedsføringsmateriale evt. med oplysning om, hvor supple-

rende oplysninger om ordningen eller symbolet kan finde, og at kriterierne for brug heraf må kunne efterprø-

ves og kontrolleres.

Overtrædelse af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser og bestemmelser i bilaget til markedsfø-

ringsloven kan straffes med bøde.

For klima- og miljømæssige påstande i markedsføringen af fødevarer til den endelige forbruger finder føde-

vareinformationsforordningen ligeledes anvendelse.

Ifølge fødevareinformationsforordningens artikel 36, stk. 2, må fødevareinformation, der gives på frivilligt

grundlag, ikke vildlede forbrugeren, jf. artikel 7 i forordningen. Endvidere må fødevareinformationen ikke

være uklar eller forvirrende for forbrugeren, og den skal bygge på relevante videnskabelige oplysninger.

Udsagn om klima- og miljømæssige påstande i markedsføringen af fødevarer må således ikke være af en så-

dan art, at den vildleder. I forhold til klima- og miljømæssige påstande er det særligt artikel 7, stk. 1, litra b og

c, der er relevante, idet disse påstande typisk vil antyde en egenskab, f.eks. i forhold til miljøet, ved den mar-

kedsførte fødevare. Såfremt denne egenskab er gældende for alle lignende fødevarer eller ikke er gældende

for den anpriste fødevare, kan anprisningen være vildledende.

Dokumentationskravene i forhold til fødevareinformationsforordningen vil også afhænge af det konkrete ud-

sagn og anvendelsen heraf.

Det er Fødevarestyrelsen, der fører tilsyn med overholdelse af fødevarelovgivningen.

I Fødevarestyrelsens vejledning om mærkning af fødevarer er der et afsnit om anprisninger vedr. miljømæs-

sige og etiske forhold, som også omhandler virksomheders brug af klima- og miljømæssige påstande.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning. Forslaget indeholder bl.a.

krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at en eller flere kompetente myndigheder kan udstede administra-

tive bøder.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige:

Direktivet forventes at medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser på ca. 12 mio. kr. i 2027 og 9 mio.

kr. årligt. Meromkostningerne forventes at være forbundet medmarkedsovervågning og monitorering af mar-

kedsføring med grønne anprisninger, godkendelse af nye private miljømærkeordninger, forhandling af se-

kundære retsakter og verifikationsudgifter hos Miljømærkning Danmark. De statsfinansielle omkostninger

vil desuden afhænge af implementeringen af det reviderede direktiv om urimelig handelspraksis.

Udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes inden for eksisterende

bevillinger, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

KOM vurderer, at direktivet vil have en ”meget positiv” effekt på miljø og klima. Eftersom miljøanprisninger

dækker over en bred vifte af miljøeffekter, findes der endnu ikke kvantitative estimater. Derudover estimerer

KOM en forbedring i forbrugervelfærd ved forbrug af flere produkter med lavere miljøpåvirkning svarende til

mellem EUR 8,2 mia. og EUR 13,5 mia.

Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne

Forslaget forventes at have en positiv effekt på konkurrenceevnen for danske virksomheder med produkter

med lavere miljøpåvirkning, fordi der kan skabes mere lige konkurrence, og fordi det bliver nemmere for

danske virksomheder, der handler på tværs af grænser i EU. Overensstemmelsesattesten, der beviser, at kra-

vene i direktivet er opfyldt, betyder, at danske virksomheder ikke vil blive mødt med divergerende krav på

tværs af EU’s medlemsstater, hvilket forventes at mindske de administrative omkostninger ved handlen uden

for de danske grænser. Desuden lægger dokumentationskravene i direktivet sig generelt tæt op ad Forbruger-

ombudsmandens vejledning.

Direktivet har kun økonomiske konsekvenser for de virksomheder, der aktivt vælger at foretage en frivillig

miljøanprisning, når virksomheden vurderer, at det indebærer en kommerciel gevinst, der overstiger om-

kostningerne ved verifikation. Det vurderes, at de foreslåede krav til dokumentation og kommunikation er

uændret ift. i dag, mens krav om verifikation af frivillig miljømarkedsføring vil medføre omstillingsomkost-

ninger for virksomhederne på ca. 800 mio. kr. i 2027 i Danmark, hvis ca. 10 pct. af grønne produkter (sva-

rende til 90.000 produkter), der markedsføres på det danske marked, skal verificeres i Danmark. Det skal i

den forbindelse fremhæves, at der er betydelig usikkerhed forbundet med dette estimat, samt hvor hurtigt

det vil være muligt at gennemføre de ønskede verifikationer. Løbende omkostninger til forhåndsgodkendelse

af nye frivillige miljøanprisninger og evaluering af eksisterende miljøanprisninger estimeres til ca. 137 mio.

kr. årligt fra 2028 og frem. En gennemsnitlig verificering forventes at koste knap 9.000 kr. pr. anprisning i

forbindelse med ikrafttræden af direktivet og derefter 5.600 kr. årligt.

Konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at have positiv virkning for forbrugerbeskyttelsesniveauet i Danmark, idet forslaget skøn-

nes at give bedre beskyttelse af forbrugernes rettigheder og mere lige konkurrencevilkår for virksomhederne

på tværs af EU. Derudover skønnes forslaget at kunne bidrage til den grønne omstilling.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i Miljøspecialudvalget og specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og

forbrugerspørgsmål, hvor der er indkommet følgende høringssvar fra Bryggeriforening, DAKOFO Danmarks

Naturfredningsforening, Plastic Change og Rådet for Grøn Omstilling, Dansk Mode og Tekstil (DM&T), Dan-

ske Advokater, Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri (DI), Danske Medier, Dansk Standard, Forbrugerom-

budsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forsikring og Pension (F&P), HORESTA, Ingeniørforeningen, Kosmetik

og Hygiejne Branchen, Kreativitet og Kommunikation, Landbrug og Fødevarer og Økologisk Landsforening.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Bryggeriforeningen er overordnet positiv over for forslaget og certificering af miljøanprisninger. Bryggerifor-

eningen ønsker at differentiere anprisninger og dertilhørende krav samt at EU’s miljøfodaftryksmetode kan

anvendes som formodning til overholdelse af kravene til dokumentation. Det vurderes, at der er behov for at

sammentænke direktivet med eksisterende regulering. Ift. krav til kommunikation mener Bryggeriforenin-

gen, at adgang til information bør differentieres mellem forbrugere og tilsynsmyndigheder.

DAKOFO bakker op om harmoniserede regler og minimumskrav for miljøanprisninger, samt at fremme

transparens med henblik på, at forbrugerne kan tage et informeret valg. DAKOFO ønsker, at der stilles krav

til hvilke modeller, der kan anvendes til udarbejdelsen af livscyklusanalyser for at sikre sammenlignelighed

inden for produktkategorier. Dette er med henblik på at undgå, at metodevalg bliver et konkurrenceparame-

ter. Man ønsker desuden, at business-to-business anprisninger inkluderes i anvendelsesområdet.

Danmarks Naturfredningsforening, Plastic Change og Rådet for Grøn Omstilling byder forslaget velkomment

og ser positivt på minimumsregler for dokumentation for miljøanprisninger samt for gennemsigtighed i do-

kumentations- og verifikationsproceduren. Organisationerne mener, at der mangler et forbud mod påstande

om CO

-neutralitet, forbud mod anprisninger af produkter, der indeholder farlige kemikalier og forbud mod

anprisninger om plastik-neutralitet.

Dansk Mode og Tekstil (DM&T) bakker op om harmoniserede, klarere og strammere krav til miljøanprisnin-

ger. DM&T er bekymret for, at der kan opstå en byrde for SMV’er i forbindelse med certificering, bl.a. grun-

det de mange nye produkter hvert år. Der ønskes en opdeling mellem generiske og specifikke anprisninger.

DM&T så gerne brug af en harmoniseret metode, hvilket kunne væres EU’s miljøfodaftryks metode (PEF).

Danske Advokater støtter overordnet direktivet, fordi det vurderes at gøre det nemmere for forbrugere at

træffe grønnere beslutninger. Det vurderes, at forslaget fremmer konkurrenceevnen, bæredygtig produktion

samt retssikkerheden for de involverede aktører.

Dansk Erhverv (DE) ser positivt på forslaget om miljøanprisninger, idet der er behov for at sikre, at anpris-

ninger fortsat opfattes troværdig af forbrugerne, samt behov for enslydende rammer på tværs af EU. DE me-

ner, at alle mærker, der opererer på det europæiske marked skal efterleve samme minimumskrav for at sikre,

at forbrugerne kan have tillid til certificerede varer, og at private miljømærker kan udvikles for produktområ-

der, hvor disse endnu ikke findes. DE er bekymrede for omkostninger relateret til tredjeparts verificering og

støtter ikke forhåndskontrol, idet DE har en forventning om, at små-og mellemstore virksomheder kan for-

ventes at blive hårdest ramt. Dansk Erhverv bemærker også, at der er risiko for, at officielle miljømærker re-

videres for langsomt og ikke udvikler relevante kriterier, som bidrager til at udvikle miljømærkede produk-

ter, som forbrugerne efterspørger f.eks. produkter, der tager et større klimahensyn. Kommer der et nyt miljø-

mærke, der gør det bedre for klimaet end eksisterende miljømærker, skal de ifølge Dansk Erhverv bydes vel-

komment for at give forbrugeren et stort udvalg af troværdige miljømærkede produkter.

Dansk Industri (DI) understreger, at troværdighed og transparens i grøn kommunikation er højt prioriteret

hos virksomhederne som initiativer til at fremme den grønne omstilling. Det foreslås, at EU’s regler lægger

sig op ad Forbrugerombudsmandens vejledning. DI ønsker klare og simple regler for miljøanprisninger der

undgår vildledning og er proportionale herunder at der tages hensyn til de administrative byrder ved forskel-

lige former for dokumentationskrav. DI finder det i den forbindelse vigtigt, at de dokumentationskrav, som

fastsættes i dette direktiv, tager hensyn til de dokumentationskrav, der allerede følger af anden EU-lovgiv-

ning. (f.eks. Corporate Sustainability Reporting Directive og Ecodesign for Sustainable Products Regulation).

Overordnet mener DI, at de rapporteringskrav, som virksomhederne pålægges i forbindelse med CSRD, må

være tilstrækkelig dokumentation, således at virksomheder kan anvende deres dokumentation fra rapporte-

ringen i deres markedsføring af virksomhedens produkter. Derudover vurderes det vigtigt, at reglerne fortol-

kes og håndhæves ens på tværs af EU. Angående miljømærker vurderer DI, at det samlet vil være en fordel

for danske virksomheder med europæiske løsninger som EU-Blomsten.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Danske Medier mener, at direktivet bør være afbalanceret i hensynet til forbrugerbeskyttelsen og de forplig-

telser, som de erhvervsdrivende pålægges, samt at reglerne bør være teknologineutrale. Danske Medier for-

udser et behov for myndighedsvejledning.

Dansk Standard er overordnet positiv over for forslaget, som vurderes at have en positiv effekt for forbru-

gere, klima, miljø og virksomheder. Man ønsker, at Svanemærket og EU’s miljømærke er juridisk ligestillet,

og finder det vigtigt at undgå dobbelt kontrol af varer med miljømærker. Derudover pointeres et behov for at

sikre, at der kan foretages relevante generiske anprisninger baseret på miljømærker, og at det er vigtigt at

sikre sammenhæng til eksisterende EU-lovgivning om markedsføring. Dansk Standard ser gerne udvikling af

standarder til at understøtte virksomhedernes arbejde med miljøanprisninger.

Forbrugerombudsmanden (FO) ser et behov for at sikre sammenspil med direktivet om urimelig handels-

praksis (UCPD) og afklare en række tvivlsspørgsmål, bl.a. i forhold til om der sideløbende skal foretages vild-

ledningsvurdering efter UCPD. Videre bemærker FO, at det vil være en lempelse af Forbrugerombudsman-

dens praksis om vildledende miljøanprisninger, såfremt den erhvervsdrivende blot skal fastslå, om en for-

bedring af miljøvirkninger, miljøaspekter eller miljøpræstationer angivet i anprisningen medfører væsentlig

skade i forhold til miljøvirkninger på klimaændringer, ressourceforbrug og cirkularitet, bæredygtig anven-

delse mv., idet det efter Forbrugerombudsmandens praksis er en betingelse, at miljøfordelen ved produktet

ikke er fremkommet ved aktiviteter, der i sig selv skader miljøet. Det er FOs opfattelse, at der bør tilføjes et

krav om, at en fremtidig miljøpræstation skal omfatte en plan, der er verificeret af en uafhængig instans, for

at direktivforslaget er i overensstemmelse med fortolkningen af UCP-direktivet. FO vurderer, at det vil være

en lempelse af praksis om vildledende miljøanprisninger, såfremt det ikke - eller kun i mindre grad - skal

indgå i vurderingen af, om en erhvervsdrivendes miljøanprisning er lovlig, om produktet miljømæssigt er

bedre end tilsvarende produkter. Efter FOs opfattelse må et sanktionssystem, som foreslået i direktivforsla-

get, antages at ville medføre en betydelig svækkelse af den præventive effekt af håndhævelse, da overtrædel-

ser ikke sanktioneres, medmindre de fortsættes efter myndigheders indgriben.

Forbrugerrådet Tænk er overordnet positive over for forslaget, men understreger vigtigheden af at sikre ef-

terfølgende markedshåndhævelse og mener ikke, at mikrovirksomheder bør undtages. Forbrugerrådet Tænk

er bekymret for det frie valg ift. livscyklusanalyse metoder. Der ønskes et forbud mod miljøanprisninger af

produkter der indeholder skadelige kemikalier samt anprisninger om CO

-neutralitet. Det vurderes, at det er

vigtigt, at den uafhængige tredjepart, der skal godkende anprisningerne lever op til stramme krav.

Forsikring og Pension (F&P) støtter overordnet forslaget. F&P mener, at direktivet bør sikre lige konkurren-

cevilkår bl.a. ved klare krav til dokumentation og kommunikation af miljøanprisninger, som gøres konkrete,

operationelle og harmoniseres på tværs af EU. F&P ønsker fokus på at sikre sammenhæng til anden regule-

ring, og at begreber fra disse anvendes hvor dette er muligt. F&P ønsker desuden tydeliggørelse af hvorvidt

pensionsprodukter er omfattet af direktivet.

HORESTA er positiv over for Kommissionens forslag og anerkender, at forslaget læner sig op ad Forbruger-

ombudsmandens vejledning om grøn markedsføring. HORESTA understreger vigtigheden af troværdige mil-

jømærker som følger internationale retningslinjer og standarder, og er positive overfor et forbud mod mær-

ker med ”egen kontrol” eller manglende verifikation. HORESTA undrer sig over det ønskede forbud mod nye

nationale og regionale mærkningsordninger. HORESTA fremhæver, at EU ikke skal satse ensidigt på EU

Blomsten, og at EU skal undlade at iværksætte tiltag, som kan være med til at udkonkurrere anerkendte, tro-

værdige og velfungerende mærker som Green Key.

Der bakkes op om verifikation af nye private miljømærkningsordner samt ordninger fra tredjelande. HORE-

STA mener, at internationalt anerkendte, troværdige og velfungerende mærker skal anerkendes.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Ingeniørforeningen ønsker ambitiøse krav således, at en anprisning ikke kun skal overholde minimumskrav.

Det bør ligeledes sikres, at interessenter er inddraget i fastsættelse af miljømærkekrav. Desuden vurderes der

at være behov for, at en række definitioner tydeliggøres.

Kosmetik og Hygiejne Branchen støtter forslaget om ensartet og klare krav til virksomheder, som de kan

agere efter, og ser gerne, at der udvises fleksibilitet over for sektorspecifikke elementer. Man ønsker at undgå

en flaskehals i verificeringsprocessen af anprisninger samt sikre, at krav i direktivet implementeres ens på

tværs af EU. Man finder det vigtigt, at private mærker fortsat kan eksistere ved brug af internationalt aner-

kendte standarder, der omfatter produkters livscyklus og er verificerbare. Der henvises desuden til Dansk

Erhvervs høringssvar.

Kreativitet og Kommunikation ser positivt på forslaget, som langt hen ad vejen vurderes til at følge Forbru-

gerombudsmandens

vejledning. Der ønskes en klar skelnen mellem ”udtrykkelige miljøanprisninger” og

”miljøanprisninger”. Kreativitet og Kommunikation udtrykker bekymring for, at krav om verificering kan

lede til flaskehalse. Derudover vurderes det vigtigt, at reglerne harmoniseres på tværs af EU for at sikre

dansk konkurrencedygtighed. Der udtrykkes opbakning til princippet om gensidig anerkendelse, samt at der

i direktivet tages højde for støtte til SMV’er. Ift. mærker foreslås EU’s regler så vidt muligt strømlinet med

Forbrugerombudsmandens retningslinjer.

Landbrug og Fødevarer er positive over for forslaget og ser et stort behov for harmoniserede, pålidelige og

gennemsigtige krav til formidling af miljøanprisninger på det europæiske marked, herunder harmoniserede

beregningsmetoder, f.eks. PEF (Product Environmental Footprint). Landbrug og Fødevarer er positive over

for at rydde op i de mange forskellige private, nationale og regionale miljømærker i EU og støtter op om EU

harmoniserede miljømærker. Landbrug og Fødevarer er kritiske over for reference til produktionsformer for

fødevarer samt inddragelse af ”ikke miljøforhold” som dyrevelfærd. Dertil er der et ønske om at sikre sam-

menhæng til eksisterende regulering samt større præcisering af termer i direktivet med henblik på at sikre

ens implementering på tværs af EU.

Økologisk Landsforening støtter, at miljøanprisninger skal dokumenteres, og finder det vigtigt at direktivet

kun undtager certificering af økologi, men at økologiske produkter fortsat kan foretage miljøanprisninger,

hvis kravene i direktivet opfyldes. Det vurderes vigtigt, at kravene står mål med omkostningerne. Derudover

stiller Økologisk Landsforening sig kritisk over for EU’s miljøfodaftryksmetode, som menes at undtage cen-

trale elementer ift. bæredygtig fødevareproduktion, inklusiv dyrevelfærd.

Samlenotatet har været til høring i EU-Miljøspecialudvalget i perioden 15.-17. april 2024, hvor der er ind-

kommet følgende høringssvar:

CO-industri udtrykte opbakning til tidligere bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening, Forbru-

gerrådet og Forbrugerombudsmanden.

Miljømærkning Danmark finder det positivt, at der arbejdes for at nedbringe verifikationsbyrden for officielt

anerkendte miljømærker såsom Svanemærket, hvilket særligt bør gøre sig gældende for artiklerne 3-6. Det er

desuden positivt, at der arbejdes for en bedre sammenhæng med øvrige lovgivninger, hvor særligt 2024/825

(direktivet om styrkelse af forbrugernes rolle) er relevant.

Miljømærkning Danmark finder, at der er behov for at sikre, at virksomheder, der er i besiddelse af et offici-

elt anerkendt miljømærke, såsom Svanemærket, kan foretage relevante, generiske grønne anprisninger på

baggrund af miljømærket uden at skulle verificeres yderligere.

Miljømærkning Danmark minder om, at PEF blot er én metode til at dokumentere grønne anprisninger, idet

kriterierne fra officielt anerkendte type 1-miljømærker, såsom Svanemærket, kan anvendes til samme formål.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Miljømærkning Danmark støtter en udfasning af særligt problematiske stoffer i forbrugerprodukter, men

mener ikke, at dette bør forfølges i nærværende direktiv, som har til formål at sætte rammen for grønne an-

prisninger.

Landbrug & Fødevarer er overordnet positiv overfor regeringens generelle holdning.

Landbrug og Fødevarer støtter i høj grad, at der findes en løsning for dokumentationskravet i artikel 3.1.g om

trade-off mellem miljøeffekter, som sikrer proportionalitet og operationalitet.

Landbrug & Fødevarer er også meget positive overfor, at regeringen vil sikre, at virksomhedernes admini-

strative byrder ved verificering reduceres. Der er dog vanskeligt at forstå den foreslåede model til simplifice-

ring. Landbrug & Fødevarer så gerne en model, hvor der blev en forenklet verificering, hvis de anvendte be-

regninger allerede har gennemgået et tredje parts review, som det f.eks. er kravet til PEF-metoden og ISO

14040.

Forbrugerrådet Tænk

kan for hovedparten tilslutte sig regeringsholdning, men gør dog opmærksom på to

punkter, som tillægges stor vægt. Dels bør direktivets anvendelsesområde entydigt udelukke kvalitetsmærker

og sammenlignende testprogrammer, der primært omfatter forbrugerrelevante aspekter såsom produkters

tekniske ydeevne, holdbarhed og pris, og som ikke overvejende omfatter miljøaspekter. Dels bør der være

retssikkerhed for, at direktivet ikke finder anvendelse på sammenlignende test, der offentliggøres i uaf-

hængige forbrugermagasiner, undtagen når den relaterede testbedømmelse eller mærker licenseres til virk-

somheder.

Dansk Industri understreger som tilføjelse til tidligere høringssvar bekymring for at blande lovgivning om

kemi og lovgivning om anprisninger sammen.

Derudover bakker Dansk Industri op om regeringens mål om,

at administrative byrder bør reduceres, så de er proportionelle ift. forslagets formål. Der peges på, at særligt

kravet om tredjepartcertificering vækker stor bekymring om proportionalitet, ligesom der er en generel skep-

sis om kapaciteten hos de virksomheder, der tænkes at skulle løfte denne opgave. Dansk Industri opfordrer

således til at arbejde for at reducere og - hvor det ikke er muligt - at simplificere brugen af tredjepartcertifice-

ring. I stedet bakker Dansk Industri op om regeringens ønske om at styrke markedsovervågning og håndhæ-

velse.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for møde i udvalget den 31. maj 2024.

Dansk Industri (DI) er bekymret for omkostningerne forbundet med verifikation af anprisninger.

Miljømærkning Danmark ønsker fortsat, at Svanemærket bliver undtaget kravene i direktivet. Miljømærk-

ning Danmark mener også, at EU’s miljøfodaftryks metode (PEF) ikke skal være den eneste anvendelige me-

tode.

Dansk mode og tekstil mener som udgangspunkt, at mikro-virksomheder bør undtages forslaget.

DANVA gør opmærksom på, at man finder definitionen af erhvervsdrivende utilstrækkelig, og at den bør

klargøres yderligere.

Generelle forventning til andre landes holdninger

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Forhandlingerne i Rådet pågår endnu. Forhandlingssituationen er ikke entydig og medlemslandene har ge-

nerelt fortsat parlamentarisk forbehold. Der vurderes dog at være generel overordnet opbakning til direktiv-

forslaget blandt medlemsstaterne. Flere medlemsstater har udtrykt skepsis over for det foreslåede forbud

mod at etablere nye nationale offentlige miljømærkningsordninger, og der er et generelt ønske om at mini-

mere de administrative byrder for erhvervslivet.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over for direktivet, som vil skabe mere lige konkurrence ved at fastsætte en

ramme, der bidrager til mere pålidelige og troværdige anprisninger for miljø og klima, og derved forebygger

vildledende grøn markedsføring. Regeringen arbejder for at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau, herunder

at dansk retstilstand for frivillige udtrykkelige miljøanprisninger ikke svækkes. Regeringen arbejder for, at

der sikres robuste og præcise krav til underbygning af udtrykkelige miljøanprisninger, herunder krav til do-

kumentation, kommunikation og verificering med henblik på at sikre ens implementering på tværs af EU og

dermed undgå markedsfragmentering og sikre lige konkurrencevilkår. I forlængelse heraf arbejder regerin-

gen for at styrke markedsovervågningen med henblik på at sikre effektiv kontrol og håndhævelse af direkti-

vet. Regeringen er ligeledes positiv overfor forslaget om medlemsstaternes pligt og mulighed for at sanktio-

nere overtrædelser af direktivet, herunder manglende dokumentation og verifikation af miljøanprisninger.

For yderligere at styrke danske virksomheders konkurrenceevne hvad angår miljøanprisninger finder rege-

ringen det vigtig, at reglerne ikke svækker dansk retstilstand på området, som beskrevet i Forbrugerombuds-

mandens ”Vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande m.v.”. Regeringen finder det samtidig vig-

tigt, at der indføres incitament til at anvende de samme metoder, som f.eks. EU’s livscyklusmetode (Product

Environmental Footprint

–

PEF) til at dokumentere anprisninger. Regeringen støtter, at KOM på et senere

tidspunkt kan fastsætte regler for brug af bestemte livscyklus metoder til at beregne produkters miljøbelast-

ning for specifikke produktområder, der muliggør sammenligning mellem relevante produkttyper.

Derudover finder regeringen det vigtigt, at begreber, metoder og principper fra eksisterende og kommende

regulering anvendes og refereres til for at sikre sammenhæng. Dette gælder f.eks., at dokumentationskravene

relateres tydeligt til grundlæggende principper for, hvornår miljøanprisninger kan anvendes, herunder prin-

cippet fra EU’s taksonomiforordning om, at en grøn anprisning om en forbedring for ét miljøparameter ikke

er tilladt at anvende i de tilfælde, hvor der gøres væsentlig skade på et andet miljøparameter. Det er dog afgø-

rende, at dokumentationskravet herom bliver proportionalt. Dette er med henblik på at sikre, at en anpris-

ning om miljømæssig forbedring af et produkt eller en erhvervsdrivende ikke udlignes eller overstiges af til-

svarende negative effekter på andre miljøparametre. Regeringen finder det samtidig vigtigt, at det tilføjes, at

den anpriste miljøfordel ikke må være sædvanlig for tilsvarende produkter.

Regeringen vil arbejde for, at der sikres sammenhæng med eksisterende og kommende relevant regulering,

særlig direktivet om urimelig handelspraksis med kommende ændringer relateret til styrkelsen af forbruger-

nes rolle i den grønne omstilling. Regeringen finder det endvidere vigtigt, at den erhvervsdrivende har mulig-

hed for, hvor relevant, at basere miljøanprisninger om dennes forretning på metoder, data og dokumentation

der ligger til grund for rapporteringskrav i direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD)

samt evt. andre relevante udbredte opgørelsesmetoder, og under forudsætning af at anprisningen lever op til

kravene i direktivet om grønne anprisninger. Desuden ønsker regeringen, at KOMs arbejde med standarder

for deling af data understøtter tilvejebringelsen af de data, der skal til for at underbygge miljøanprisninger.

Regeringen ønsker at understøtte arbejdet med at udfase særligt problematiske stoffer

i forbrugerprodukter.

Regeringen vil derfor arbejde for, at Kommissionen skal undersøge, om det er muligt, at der stilles mini-

defineret under REACH-forordningen (Europa-Parlamentet og Rådets Forordning (EF) Nr. 1907/2006 af 18. december

2006) som defineret i artikel 57.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

mumskrav om, at produkter, der indeholder særligt problematiske stoffer, ikke må anvende miljøanprisnin-

ger, selvom produkterne på andre punkter lever op til de grundlæggende vilkår for, hvornår man må anvende

miljøanprisninger.

Det er vigtigt, at den information der kommunikeres fra den erhvervsdrivende til forbrugerne er gennemsig-

tig, troværdig og pålidelig, og regeringen er derfor positiv over for tiltagene vedr. kommunikation og transpa-

rens. I den forbindelse noterer regeringen sig KOMs betragtning om, at kompensationskreditter med lav mil-

jømæssig integritet og troværdighed vildleder forbrugerne. Det er i den forbindelse vigtigt for regeringen, at

sikre en tydelig sammenhæng til Kommissionens forslag om en certificeringsramme for kulstoffjernelse.

Samtidig finder regeringen det vigtigt, at direktivet

–

i fravær af et internationalt regelsæt

–

sikrer, at virk-

somheder fortsat kan anvende grønne anprisninger baseret på klimakreditter på virksomhedsniveau, da et

helt eller delvist forbud vil risikere at bremse finansiering af klimatiltag gennem klimakreditter. Regeringen

arbejder derfor for, at reglerne i direktivet styrkes, så virksomheders grønne anprisninger baseret på klima-

kreditter alene kan anvendes under mere gennemsigtige og troværdige markedsføringsmæssige rammer, til

gavn for forbrugerne samt den miljømæssige integritet. Når et internationalt regelværk for klimakreditter

foreligger, kan direktivet eventuelt komme til revidering.

Regeringen er skeptisk over for muligheden for anprisninger om fremtidig miljøpræstation for produkter og

services og vil derfor arbejde for, at der specificeres krav om bl.a. en konkret, effektvurderet implemente-

ringsplan, samt at det skal udspecificeres hvad en effektvurdering skal omfatte. Herudover vil regeringen

arbejde for krav om rapportering om fremgang. Regeringen arbejder desuden for, at klimakreditter i et vist

omfang må indgå i den tidsbestemte forpligtelse, der skal ledsage virksomheders anprisninger om fremtidig

klimapræstation. Virksomhedens anprisning af egne produkter eller services skal relatere sig til konkrete

indsatser for produktets miljøtilstand og skal være absolutte og underbyggede for produktet. Det er regerin-

gens holdning, at virksomheder kan understøtte nationale og internationale klimamål, samt kommunikere

disse målsætninger, såfremt virksomheder følger de til enhver tid gældende krav om fremtidige miljøanpris-

ninger. Regeringen vil arbejde for, at alle virksomheder som udgangspunkt omfattes af kravene i direktivet

med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår.

Regeringen bakker op om, at anerkendte og troværdige offentligt administrerede nationale- og regionale type

I-miljømærker, som Svanemærket, fortsat kan eksistere og dermed bidrage til, at forbrugeren nemmere kan

træffe grønnere valg i hverdagen. Regeringen finder det ligeledes positivt, at der stilles samme høje krav til

miljømærker som til øvrige anprisninger, at der stilles krav til gennemsigtighed og troværdighed af miljø-

mærker, samt at muligheden for at udvikle nye mærker begrænses til mærker, der bidrager til merværdi,

uanset om disse udvikles af medlemsstaterne, tredjelande eller private aktører. Regeringen arbejder for, at

verifikationsbyrden for Svanemærkede produkter nedbringes, idet disse allerede i dag omfatter tredjeparts-

verificering, hvorfor der ikke er samme behov for verificering af disse som for øvrige miljøanprisninger. For

at undgå et fragmenteret marked og sikre lige konkurrencevilkår finder regeringen det vigtigt, at private mil-

jømærkningsordninger, på linje med mærker fra tredjelande, godkendes af KOM og ikke medlemsstaterne

selv.

Regeringen bakker op om, at KOM får delegerede beføjelser til at sætte specifikke krav for produktgrupper,

idet der skal sikres inddragelse af medlemsstaternes eksperter samt en klar præcisering og afgrænsning af,

hvad der delegeres til Kommissionen.

Regeringen arbejder for, at grønne anprisninger skal verificeres, og at der fastsættes præcise, operationelle

regler for verificeringen, der sikrer et harmoniseret og velfungerende indre marked. Regeringen arbejder

samtidig for, at virksomhedernes administrative byrder reduceres, så de er proportionelle ift. forslagets for-

mål, herunder at anprisningen først skal verificeres inden for et år fra første markedsføring på det europæi-

ske marked samt at fristen udvides i en overgangsperiode i forbindelse med ikrafttrædelsen af direktivet (2-3

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

år). Regeringen vil arbejde for, at verificeringsprocessen indrettes smidigt for at undgå unødvendig forsin-

kelse af verificeringen af miljøanprisninger, samt at implementering og håndhævelsen sker i synergi med ek-

sisterende dansk praksis.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik en tidlig orientering af forslaget den 14. juni 2023. Grund- og nærhedsnotat er

oversendt den 26. juni 2023.

Samlenotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. april 2024 og forelagt Folketingets Euro-

paudvalg den 26. april 2024, hvor der blev indhentet mandat.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Rådskonklusioner om det 8. miljøhandlingsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Formålet med rådskonklusionerne er at sætte retning for miljøpolitikken frem mod 2030. Rådskonklusio-

nerne er centreret omkring emnerne klima, klimatilpasning, cirkulær økonomi, nulforurening og et giftfrit

miljø, biodiversitet og naturgenopretning samt muliggørende betingelser. Rådskonklusioner har ikke i sig

selv betydning for nærhedsprincippet, lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige konsekvenser. I det

omfang konklusionerne senere hen måtte udmøntes i konkrete tiltag, vil disse være genstand for særskilte

konsekvensvurderinger. Regeringen byder overordnet konklusionerne velkomne og ønsker fortsat at styrke

EU’s indsats inden for klima og miljø frem mod 2030.

Rådskonklusionerne forventes at være på dagsorden

til

vedtagelse på

miljørådsmødet, den 17. juni 2024.

Baggrund

Kommissionen lancerede i december 2019 Den europæiske grønne pagt. Som opfølgning herpå har EU-Kom-

missionen efterfølgende lanceret en lang række strategier, handlingsplaner og konkrete lovgivningsmæssige

tiltag. Det 8. miljøhandlingsprogram fastlægger de overordnede

prioriteter og mål for EU’s miljø-

og klima-

politik frem til 2030. Da Den europæiske grønne pagt indeholdt en køreplan med de væsentligste tiltag på

miljø- og klimaområdet for årene frem mod 2025, fastlægger det 8. miljøhandlingsprogram helt undtagelses-

vist ikke selve de konkrete tiltag til virkeliggørelsen af dens prioriterede mål i perioden frem til 2025. I stedet

henvises der i det 8. miljøhandlingsprogram blot til Den europæiske grønne pagt.

Det fremgår imidlertid af det 8. miljøhandlingsprogram artikel 5, at Kommissionen i lyset af en midtvejseva-

luering i 2024 skal fremlægge et lovgivningsmæssigt forslag som supplement til programmet for perioden fra

2025 til 2030, indeholdende en liste med tiltag mhp. at virkeliggøre de prioriterede mål i miljøhandlingspro-

grammet.

Rådskonklusionerne

forventes at være på dagsorden til

vedtagelse på

miljørådsmødet, den 17. juni 2024.

Formål

og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er, at Rådet tilkendegiver sine forventninger til det kommende

udspil fra Kommissionen til videre tiltag til miljøpolitikken for perioden fra 2025 til 2030.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner omhandler således en række tematiske emner.

Klimareduktioner. Der peges blandt andet på behovet for og fordelene ved strategisk autonomi og mindre

afhængighed af fossile brændsler på energiområdet. Konklusionerne peger ligeledes på vigtigheden af at nå

EU's klimamålsætninger om henholdsvis mindst 55 pct. reduktion i 2030 ift. 1990 niveau og klimaneutralitet

i senest 2050, behovet for en stabil politisk ramme og implementering af eksisterende lovgivning. Med kon-

klusionerne opfordres ligeledes til, at der tages rettidig stilling til et 2040 klimamål i overensstemmelse med

Parisaftalen.

Klimatilpasning (risiko og modstandsdygtighed). Der peges blandt andet på behovet for et styrket politisk

svar på følgevirkninger af klimarisikoen samt behovet for øget integration på tværs af sektorer, øget finansie-

ring og samarbejde. Med konklusionerne

opfordres ligeledes til lanceringen af en EU Blue Deal for ”vand-

modstandsdygtighed” med fokus på både vandkvantitet og

-kvalitet.

Cirkulær økonomi. Der peges blandt andet på, at materialeforbruget er en af de største drivkræfter for de tre

planetære kriser, og at det europæiske miljøaftryk langt overstiger de planetære grænser. Der er derfor behov

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

for yderligere tiltag under en ny handlingsplan for cirkulær økonomi med fokus på blandt andet cirkulære

forretningsmodeller, markedsovervågning, udvidet producentansvar samt et mere velfungerende marked for

sekundære materialer af høj kvalitet. Desuden er der en opfordring til at kigge på behovet for at revidere eller

etablere en ny reguleringsramme for cirkulær økonomi i EU.

Nul-forurening og et giftfrit miljø. Der peges blandt andet på behovet for at følge op på de elementer, som

den nuværende Kommission ikke har leveret på, herunder ikke mindst revision af REACH-forordningen.

Desuden anerkendes problemer med PFAS og behovet for indsatser til at reducere disse. Rådskonklusio-

nerne peger også på behovet for at tage hånd om de utilsigtede effekter af næringsstoffer og pesticider på

miljø, klima og biodiversitet, og opfordrer til at dette forbliver en prioritet.

Biodiversitet, beskyttelse og genopretning: Der peges blandt andet på støtte til den eksisterende EU-strategi

for biodiversitet og den internationale ramme for biodiversitet under CBD. Der er en opfordring til at evalu-

ere de EU's finansielle instrumenter og integrere hensynet til biodiversitet på tværs af sektortiltag og politik-

ker, samt at opskalere investeringerne og undersøge mulighederne for en fond.

Muliggørende betingelser. Der peges blandt andet på behovet for at understøtte en retfærdig omstilling, ek-

sempelvis gennem integration i politiske initiativer, etablering af en finansieringsstrategi og en fond for ret-

færdig omstilling og øget inddragelse af civilsamfundet. Rådskonklusionerne opfordrer også til implemente-

ring af eksisterende initiativer under hensyn til principperne om ”do no significant harm”, ligesom der peges

på behovet for at udfase miljøskadelige subsidier, en prioritering af naturbaserede løsninger og en afgørende

indsats inden for forskning og udvikling.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet

skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Rådskonklusionerne har ikke relevans for nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Rådskonklusioner har ikke relevans for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser. Rådskonklusionerne indeholder elementer, som kan have økonomiske konsekvenser, herunder

igennem EU-budgettet, i det omfang de omsættes til konkrete forslag.. I det omfang konklusionerne senere

hen måtte udmøntes i konkrete forslag, vil disse være genstand for særskilte konsekvensvurderinger.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv øvrige konsekvenser eller påvirkning på beskyttelsesniveauet.

Høring

Forslaget har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for møde i udvalget den 31. maj 2024.

Dansk Industri peger på, at den nuværende Kommission efterlader en del ufærdigt arbejde med Green Deal,

og opfordrer derfor til, at Kommissionen færdiggør deres nuværende arbejdet inden, at de søsætter et nyt

8. MHP.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Danmarks Naturfredningsforening (DN) peger på vigtigheden af, at sætte fokus på det 8. miljøhandlingspro-

gram. Overordnet er DN positivt stillet overfor rådskonklusionerne, men mener også, at der er specifikke

mangler ved nogle punkter. Der opfordres til at danne en konkret lovgivningsmæssig ramme for cirkulær

økonomi, som skal inkorporeres i den danske holdning. Herudover skal der skabes flere konkrete mål for

materiale- og miljøaftryk samt nye målsætninger vedrørende havstrategidirektivet. DN ønsker også en revi-

dering af REACH-forordningen. Forordningen om bæredygtig brug af pesticider er også en sag, som DN me-

ner, skal med ind i det 8. MHP. DN henviser endvidere til, at kvælstofudledninger er for høj i alle medlems-

lande, hvilket bør adresseres med konkrete tiltag, særligt efter 2027 og frem til 2030. Endvidere blev det

fremhævet, at udfasningen af miljøskadelige subsidier

– herunder i CAP’en –

er vigtig. Der ønskes en fort-

sættelse af udviklingen af velfærdsøkonomien. DN er positive overfor, at medlemslandene er blevet pålagt at

udvikle naturgenopretningsplaner.

Dansk Mode og Tekstil mener, at der er et stort behov for, at revision af REACH-forordningen bliver priorite-

ret. Endvidere mener Dansk Mode og Tekstil, at en revision af REACH-forordningen er vigtig i forhold til at

flugte med nuværende og kommende lovgivning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt opbakning til forslaget til rådskonklusioner.

Regeringens generelle holdning

Regeringen byder forslaget til rådskonklusioner og dets tematiske prioriteter velkommen, idet det findes vig-

tigt, at der sættes retning for miljøpolitikken og den kommende Kommissions arbejde frem mod 2030.

Regeringen finder det vigtigt, at rådskonklusionerne styrkes, så de i højere grad betoner vigtigheden af, at der

træffes rettidig beslutning om et EU 2040 klimamål, der er i overensstemmelse med Parisaftalens 1,5 grads-

mål og den europæiske klimalov. Det er vigtigt for regeringen, at alle sektorer bidrager til at nå EU's kli-

mamål, samt at udmøntningen af målet sker så omkostningseffektivt som muligt gennem fællesskabsregule-

ring med størst mulig brug af kvotehandel.

Regeringen finder det vigtigt, at rådskonklusionerne styrkes med henblik på, at der fremadrettet sikres en

sammenhængende indsats for klimatilpasning, herunder med fokus sammenhæng mellem naturgenopret-

ning og klimatilpasning, naturbaserede løsninger, vandeffektivitet og mindsket vandspild, eksempelvis gen-

nem betaling for udnyttelse af vandressourcen.

Regeringen finder det vigtigt, at rådskonklusionerne styrkes med henblik på et lovgivningsmæssigt tiltag, der

indebærer en revision af rammereguleringen for cirkulær økonomi, og følger op på forpligtelserne i det 8.

miljøhandlingsprogram vedr. reduktion af EU's materiale- og miljøaftryk.

Regeringen finder det vigtigt, at rådskonklusionerne styrkes med henblik på at sikre fremsættelse af en revi-

sion af REACH forordningen og udfasning af PFAS hurtigst muligt.

Regeringen finder det vigtigt, at styrke rådskonklusionerne med henblik på at skabe grundlag og vejledning

for medlemslandene til udvikling af deres naturgenopretningsplaner samt sikre fremsættelse af en målrettet

revision af havstrategidirektivet.

Regeringen finder det vigtigt, at rådskonklusionerne ikke foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finan-

sielle ramme (MFF) og EU's budget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Kommissiones meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om håndtering af klima-

risici

–

beskyttelse af mennesker og velstand

COM (2024) 91 final

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har den 12. marts 2024 fremlagt en meddelelse om håndtering af klimarisici

–

beskyttelse

af mennesker og velstand. Kommissionen fremhæver fire overordnede kategorier af tiltag, der skal imø-

degå klimaforandringer og samtidig fordre, at EU og medlemslandene kan bevare samfundsmæssige funk-

tioner og økonomisk konkurrencedygtighed gennem et effektivt administrativt system. Disse 4 kategorier

drejer sig om: 1) bedre forvaltning, 2) værktøjer for risikoejere, 3) udnyttelse af strukturpolitikker og 4)

rette forudsætninger for finansiel modstandsdygtighed. Kommissionen understreger, at der er behov for

en systemisk tilgang til håndteringen af klimarelaterede risici, da disse ikke kan adresseres i isolation til

andre samfundsmæssige udfordringer. Kommissionen peger på, at de bedste og varige klimatilpasnings-

løsninger er dem, der sikrer flere forhold samtidig. Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser for staten eller erhvervslivet. Meddelelsen medfører i sig selv ikke ændringer i

beskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen hilser meddelelsen velkommen. Meddelelsen er på dagsorden

for rådsmøde (miljø) den 17. juni 2024 til udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har den 12. marts 2024 fremsendt meddelelsen

”Håndtering af klimarisici –

beskyttelse af

mennesker og velstand”. Meddelelsen adresserer de stigende risici, EU står overfor i mødet med klimaforan-

dringer. Meddelelsen kan ses som respons på en ny klimarisikovurderingsrapport (EUCRA

). Rapporten er

publiceret af Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der detaljeret identificerer en række risikogrupper som

følge af klimaforandringer, der påvirker det europæiske kontinent. Meddelelsen er på dagsorden for råds-

møde (miljø) den 17. juni 2024 til udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at belyse og styrke EU's og medlemslandenes kapacitet til at håndtere de vok-

sende udfordringer forbundet med klimaforandringer. Det drejer sig om samfundets modstandsdygtighed

over for klimarelaterede hændelser såsom oversvømmelser, tørker, hedebølger og stigende havniveauer. Det

fremhæves i meddelelsen, at både EU og medlemsstaterne er nødt til at blive væsentligt bedre til at forberede

sig på- og effektivt imødegå klimarisici.

Kommissionen peger på fire overordnede kategorier af løsninger, der skal gøre de administrative systemer i

EU og medlemslandene bedre i stand til at håndtere klimarisici:

Bedre forvaltning.

Klimarisici bør integreres bedre i EU’s politikker, lovgivning og finansielle instru-

menter for at skabe synergier. Der er yderligere behov for forbedringer i medlemslandenes håndte-

ring af klimarisici på alle forvaltningsniveauer. Kommissionen opfordrer til fordeling af risikoejer-

skab mellem EU og medlemslandene i den nuværende lovgivningsramme, styrkede forvaltnings-

strukturer og effektivisering af processer. Dette inkluderer bedre koordinering mellem nationale, re-

gionale og lokale niveauer, tilstrækkelige ressourcer og integration af klimarisici i EU’s processer.

Kommissionen vil undersøge, hvordan gennemførelsen af krav på EU-plan kan lettes, strømlines og

styrkes yderligere.

https://www.eea.europa.eu/publications/european-climate-risk-assessment

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

2. Værktøjer for risikoejere. Kommissionen vil forbedre adgang til informationssystemer, modeller og

scenarier, som er nødvendige i forhold til beslutningstagning. Kommissionen vil fortsætte med kapa-

citetsopbygning, levere guidelines og drage nytte af eksisterende værktøjer såsom Climate-ADAPT,

Copernicus og Galileo Emergency Warning Satellite Service. Værktøjer som kan bruges nationalt,

regionalt og lokalt og understøtte kapacitetsopbygning. Herudover bør EU's klimaresiliensstatistik

forbedres. Kommissionen vil ligeledes forbedre eksisterende værktøjer, udvikle undervisningsmate-

riale og bekæmpe klimadesinformation gennem politiske værktøjer og internationale samarbejder.

3. Udnyttelse af strukturpolitikker. Kommissionen peger på tre strukturpolitiske områder, der er sær-

ligt lovende for så vidt angår styring af klimarisici på tværs af mange sektorer. 1) Bedre fysisk plan-

lægning i medlemslandene. Beslutninger herom bør tage højde for klimarisici og godkendes af de

nationale myndigheder. Kommissionen vil overveje muligheder for at tilskynde til best practice. 2)

Indarbejdelse af klimarisici i planlægningen og vedligeholdelsen af kritisk infrastruktur. Kommissio-

nen vil ajourføre og udvikle relevante sektorspecifikke vejledninger og henviser til, at tilgængelige

satellitdata og -tjenester bør anvendes fuldt ud til at styrke kritisk infrastrukturs modstandsdygtig-

hed over for klimarisici. 3) Sammenkædning af solidaritet på EU-plan med passende nationale for-

anstaltninger vedrørende modstandsdygtighed. Kommissionen peger på, at der skal afsættes til-

strækkelige ressourcer til solidaritetsmekanismerne for at sikre, at EU kan hjælpe dem, der har be-

hov for det, ligesom civilbeskyttelsessystemerne og -aktiverne

skal fremtidssikres. Da EU’s reaktions-

og genopretningskapacitet i takt med stigende risici kan blive utilstrækkelig vil Kommissionen over-

veje, hvordan den gennem solidaritetsmekanismerne bedre kan tilskynde medlemsstaterne til at

træffe passende forebyggende foranstaltninger vedrørende centrale risici.

4. Rette forudsætninger for finansiering af modstandsdygtighed. For at kunne styre klimarisici effektivt

er der i meddelelsen fokus på, at offentlige udgifter og incitamenter til private investeringer bør prio-

ritere forebyggelse af klimarelaterede skader. EU's og nationale udgifter skal være modstandsdygtige

over for klimaændringer, og dette skal indarbejdes i EU-programmer og -aktiviteter efter 2027. Of-

fentlige udbud, som udgør 14 % af EU's BNP, bør tage højde for klimarisici, især for infrastruktur-

projekter, og fremme viden om klimaresiliens. Finansiering til modstandsdygtighed over for klima-

ændringer skal mobiliseres ved at tiltrække private investeringer. Kommissionen vil nedsætte en re-

fleksionsgruppe, der skal vurdere, hvordan finansiering kan fremmes.

Kommissionen peger på, at klimarisici og EU-politik er forbundet på mange måder. De fleste EU-politikker

omfatter allerede elementer om hensyn til klimarisici. Foruden det igangværende arbejde peger Kommissio-

nen på yderligere foranstaltning for 6 klynger, der identificeres som områder, hvor der kræves politisk hand-

ling:

Naturlige økosystemer: Fokus på; naturbaserede løsninger som det første klimatilpasningsvalg når

det er muligt, nødvendigheden af at beskytte og forvalte økosystemerne omhyggeligt, vurderinger af

velstand og økonomisk aktivitet bør fuldt ud omfatte naturkapital ved hjælp af de seneste metodolo-

giske fremskridt, større indsats for at forebygge forstyrrelse af skove og forbedre beredskabet, for-

bedring af de marine økosystemers sundhed samt udvikling af klimamodstandsdygtige landskaber.

2. Vand: Fokus på; vand som en livsvigtig ressource, sikring af økonomisk overkommelige og tilgænge-

lige ferskvandsforsyninger af god kvalitet for alle er afgørende for at sikre et Europa med modstands-

dygtige vandressourcer, at menneskelig efterspørgsel skal tilpasses det nye og mere knappe udbud, at

Kommissionen vil gøre status over vandspørgsmål pba. de igangværende risikostyringsplaner for

oversvømmelser, afvandingsområder samt nationale havhandlingsprogrammer

–

og på dette grund-

lag vurdere behovet for handling.

3. Sundhed: Fokus på, at klimaændringer påvirker mennesker sundhed og er årsag til bl.a. for tidlige

dødsfald, Kommissionen vil intensivere foranstaltningerne til at sikre at arbejdstagere, der er udsat

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

for klimarisici, er tilstrækkeligt beskyttede. Endvidere skal følgende styrkes; Det Europæiske Klima-

og Sundhedsobservatorium, overvågnings- og reaktionsmekanismer for klimarelaterede sundheds-

trusler, mobiliseringen på tværs af grænserne for af sundhedspersonale og patientoverførsel samt

adgang til og udvikling af kritiske medicinske foranstaltninger.

4. Fødevarer: Fokus på, at fødevareforsyningen i EU i stigende grad påvirkes af klimarisici, fremtidssik-

ring af EU’s fødevareproduktion prioriteres af Kommissionen, udnyttelse af det fulde potentiale i de

strategiske planer under den fælles landbrugspolitik til at styrke modstandsdygtigheden, styrke over-

vågningen af jordbundens sundhed. Kommissionen vil desuden gennemføre en undersøgelse af til-

pasningen indenfor landbruget inden udgangen af 2025, og endelig bør klimapåvirkninger indarbej-

des i den fælles fiskeripolitik.

Infrastruktur og byggede områder: Fokus på; at infrastruktur er udsat for en betydelig risiko for

oversvømmelser, naturbrande, høje temperaturer og andre ekstreme hændelser, hvilket potentielt

kan føre til omfattende skader og at tab af adgang til energi, transport og kommunikation hurtigt kan

afbryde samfundet. Kommissionen peger derfor på nødvendigheden af at styrke infrastrukturstan-

darderne, støtte til klimarisikovurderinger og klimasikring for udviklingen af det transeuropæiske

transportnet samt at klimarisikoplanlægning skal styrkes i energisektoren.

6. Økonomi. Fokus på; behovet for at styrke den finanspolitiske holdbarhed samt at de finansielle mar-

kedspolitikker skal anlægge en fornuftig tilgang for at sikre den finansielle stabilitet.

Meddelelsen understreger også vigtigheden af tværsektorielt samarbejde og koordinering på tværs af EU-

medlemslandene. Gennem fælles indsatser og erfaringsudveksling ønsker Kommissionen at sikre en ensartet

og effektiv respons på klimaforandringerne, der kan minimere risici og maksimere fordelene ved tilpasnings-

tiltag.

Sammenfattende repræsenterer meddelelsen et skridt mod at sikre, at EU er bedre rustet til at møde og

håndtere de udfordringer, som klimaforandringerne fører med sig.

Meddelelsen er blevet præsenteret i Rådets miljøarbejdsgruppe. Meddelelsen er sat på til udveksling af syns-

punkter på rådsmøde (miljø) 17. juni 2024.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

Gældende dansk ret

Kommissionens meddelelse om håndtering af klimarisici har i sig selv ikke nogen betydning for dansk ret.

Konsekvenser

Kommissionens meddelelse om håndtering af klimarisici har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, økonomiske

eller beskyttelsesmæssige konsekvenser.

Høring

Forslaget har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for møde i udvalget den 31. maj 2024.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder det fornuftigt, at tage hul på området og få lavet en europæ-

isk ramme om klimarisici. F.eks. er der grænseoverskridende elementer, som knytter sig til bl.a. flodsystemer

samt nogle naturtyper, f.eks. i Vadehavet. I forhold til de 6 klynger, som Kommissionen peger på i forhold til

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

øget handling, fremhæver DN naturlige økosystemer og vand som vigtige fokusområder. Endvidere mene

DN, at der skal være fokus på, at Landbrugets dyrkningsmetoder ikke bør føre til problemer for resten af

samfundet. Det bør man bl.a. tage højde for, f.eks. ved naturbaserede løsninger, genslyngning af åer og etab-

lering af vådområder.

Dansk industri (DI) finder det vigtigt, at der er fokus både på for meget og for lidt vand.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Meddelelsen har været præsenteret og drøftet en gang i rådets miljøarbejdsgruppe. På baggrund heraf samt

tidligere drøftelser vurderes det, at der blandt medlemslandene er generel opbakning til meddelelsen.

Regeringens generelle holdning

Regeringen byder meddelelsen om håndtering af klimarisici velkommen, idet man støtter formålet om at

styrke EU’s og medlemslandenes kapacitet til at håndtere de voksende udfordringer, der er forbundet med

klimaforandringer.

Regeringen anerkender, at de tiltagende klimaforandringer er et væsentligt problem i EU, som medlemssta-

terne ikke kan løse alene. Nogle af problemstillingerne er grænseoverskridende og kræver fælles løsninger,

mens der samtidigt er behov for national fleksibilitet, da klimaforandringer rammer forskelligt i medlemssta-

terne.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om naturgen-

opretning

KOM (2022) 302

Revideret version af samlenotat af den 6. juni 2023. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

Resumé

Kommissionen har den 22. juni 2022 fremsat et forslag til forordning om naturgenopretning. Forslaget

vedrører bl.a. genopretning af natur, sikring af biodiversitet i visse sektorer og ensartet dataindsamling og

rapportering om natur i EU. Det overordnede formål er at sætte en ramme for, at medlemsstaterne skal

træffe genopretningsforanstaltninger, som tilsammen skal dække 20 % af EU's land- og havareal i 2030,

og alle økosystemer, som har behov for genopretning senest i 2050. Dette skal opnås gennem en række

genopretningsmål for medlemsstaterne. Der er desuden krav om, at medlemsstaterne udarbejder nationale

naturgenopretningsplaner samt gennemfører forskning, kortlægning og overvågning.

Forslaget forventes at have en positiv påvirkning på beskyttelsesniveauet for natur i Danmark og EU. For-

slaget vil have betydelige statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. De statslige minimumsom-

kostninger af forslaget skønnes foreløbigt at udgøre ca. 1,5 mia. kr. årligt. Forslaget vil få betydning for en

lang række sektorer og aktiviteter, herunder bl.a. energisektoren, fødevare- og landbrugsproduktion, fiske-

riet, infrastruktur, klimatilpasningsindsatser og råstofudvinding. Forslaget kan endvidere have konse-

kvenser for mulighed for gennemførelse af forsvarsaktiviteter og dermed for national sikkerhed. Konse-

kvenserne forventes i et vist omfang at afhænge af de rammer der gives for den nationale tilrettelæggelse

af genopretningsindsatserne samt for anvendelsen og omfang af undtagelsesbestemmelser.

Regeringen hilser forslagets fremsættelse velkommen og bakker op om formålet om forbedring af natur og

biodiversitet. Regeringen støtter overordnet målsætningen om at styrke naturgenopretningen i EU, jf.

rådskonklusioner af 16. oktober 2020 om EU's biodiversitetsstrategi 2030. Regeringen finder det centralt,

at forslagets negative statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser nedbringes væsentligt, og at

Danmark fortsat kan prioritere væsentlige hensyn såsom energi-, fødevareproduktion og forsvarsaktivite-

ter. Regeringen finder det endvidere centralt, at områder med væsentlig samfundsmæssig interesse, herun-

der udbygning af VE og forsvarets aktiviteter, nationalt kan undtages for yderligere forpligtelser, hvormed

undtagelser medfører tilsvarende reduktion af samlet målsætning for naturgenopretning.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 17. juni 2024 med henblik på endelig vedta-

gelse.

Baggrund

Kommissionen har den 22. juni 2022 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om na-

turgenopretning. Forslaget er oversendt til Rådet den 27. juni 2022 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel

192, stk. 1 og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 17. juni 2024 med henblik på endelig vedtagelse.

Formål og indhold

Forslaget har baggrund i Den Europæiske Grønne Pagt (dec. 2019) og EU's Biodiversitetsstrategi 2030 (maj

2020). Formålet med forslaget er at sikre, at EU-landene bidrager til at løse biodiversitetskrisen i videst mu-

ligt samklang med håndtering af klimakrisen.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Med forslaget sættes der en ramme for, at medlemsstaterne skal træffe effektive og områdebaserede genop-

retningsforanstaltninger, som tilsammen skal dække mindst 20% af EU’s land-

og havområder senest i 2030,

og alle økosystemer, som har behov for at blive genoprettet, senest i 2050. Med genopretningsforanstaltnin-

ger menes der en aktiv eller passiv indsats for at bringe et økosystem i god tilstand for at sikre en naturtype,

et levested eller artsbestande med henblik på at bevare eller øge biodiversiteten. Det omfatter for eksempel

omlægning af landbrugsjord til vådområder og at fjerne hindringer for vandløbs naturlige forløb.

Forslagets hovedelementer er:

1) Genopretningsmål og -forpligtelser for medlemsstaterne

2) Udarbejdelse af nationale naturgenopretningsplaner

3) Overvågning og rapportering

1) Genopretningsmål og -forpligtelser for medlemsstaterne

Der indføres en række genopretningsmål og forpligtelser for medlemsstaterne, som omfatter land-, kyst- og

ferskvands- samt marine økosystemer, naturen i byer, bestøverbestande, vandløb og flodsletter samt land-

brugs- og skovøkosystemer.

Genopretning af land-, kyst- og ferskvandsøkosystemer samt marine økosystemer

Med forslaget skal medlemsstaterne hver især:

- Træffe de nødvendige genopretningsforanstaltninger for at opnå en god tilstand i terrestriske-, kystnære-

og ferskvandsøkosystemer samt marine økosystemer med en række naturtyper med delmål for grupper

af naturtyper på 30 pct. af områder, som ikke er i god tilstand, i 2030, 60 pct. i 2040 og 90 pct. i 2050.

Med Kommissionens forslag betragtes områder, hvor tilstanden ikke er kendt, for at være i dårlig til-

stand.

- Træffe de nødvendige genopretningsforanstaltninger for at genetablere naturtyper i områder, der ikke er

dækket af disse naturtyper. Disse foranstaltninger skal være indført for grupper af naturtyper i det om-

fang, det er nødvendigt for at sikre naturtypens og dens arters levedygtighed på længere sigt, samt alle

betydelige økologiske varianter heraf i dets naturlige udbredelsesområde (det såkaldte samlede gunstige

referenceområde) med delmål på 30 pct. i 2030, 60 pct. i 2040 og 100 pct. i 2050.

- Træffe genopretningsforanstaltninger med henblik på at opnå en tilstrækkelig kvalitet og kvantitet af le-

vesteder for en række beskyttede arter og for vilde fugle.

I de områder, der er genstand for genopretningsforanstaltninger, skal medlemsstaterne sikre en løbende for-

bedring, indtil der er opnået god tilstand af de omfattede naturtyper og en tilstrækkelig kvalitet i de omfat-

tede levesteder for beskyttede arter og vilde fugle. Medlemsstaterne skal sikre, at der ikke sker en forringelse

af områder, hvor der er opnået en god tilstand og tilstrækkelig kvalitet af levesteder. Medlemsstaterne skal

også sikre, at der ikke sker en forringelse af områder med de omfattede naturtyper.

Manglende opfyldelse af forpligtelserne til at sikre, at områder, der er genstand for genopretningsforanstalt-

ninger, viser en løbende forbedring, indtil der er opnået god tilstand af naturtyper og tilstrækkelig kvalitet i

levesteder for arter samt undgå forringelse er berettiget, hvis det skyldes:

- force majeure,

- uundgåelige ændringer af levesteder som direkte skyldes klimaforandringer eller

- projekter eller planer, der er omfattet af fravigelsesmuligheden i naturdirektiverne (inden for Natura

2000-områder), eller projekter af væsentlig samfundsmæssig interesse, hvor der ud fra en vurdering af

den enkelte sag ikke findes en mindre skadelig alternativ løsning (uden for Natura 2000-områder).

De omfattede naturtyper er for land-, kyst- og ferskvandsøkosystemer de samme naturtyper, som er omfattet

af habitatdirektivet. For marine økosystemer omfatter forslaget de samme naturtyper som habitatdirektivet

og havstrategidirektivet, hvilket dækker hele det danske havareal. Kravene til land- og havnatur overlapper i

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

et vist omfang eksisterende direktiver som habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og havstrategiram-

medirektivet, men udvider forpligtelser og sætter

–

i forhold til habitatdirektivet

–

tidsfrist for, hvornår na-

turgenopretning i de pågældende områder skal være påbegyndt.

Genopretning af byøkosystemer

Med forslaget indføres krav om, at medlemsstaterne sikrer, at der i 2030 ikke sker nettotab af grønne byom-

råder og trædækningen i byområder, og at der sker en stigning i grønne byområder på mindst 3 pct. i 2040

og 5 pct. i 2050. Derudover skal medlemsstaterne sikre en trædækning i byområder på mindst 10 pct. i 2050.

Forslaget vil gælde for de 53 danske kommuner, som indgår i kategorien ”mest urbaniserede”.

Genopretning af vandløbs naturlige forløb og de tilhørende flodsletters naturlige funktion

Medlemsstaterne skal kortlægge og fjerne hindringer for vandløbs naturlige forløb med henblik på at nå må-

let i EU’s Biodiversitetsstrategi om genopretning af mindst 25.000 km. vandløb i EU i 2030, samt for at bi-

drage til opfyldelsen af forordningens genopretningsmål for land-, kyst- og ferskvandsøkosystemer. Med-

lemsstaterne skal primært fokusere på at fjerne hindringer, som ikke er nødvendige for sejlads, vandforsy-

ning, produktion af vedvarende energi eller andre anvendelser.

Genoretning af bestøverbestande

Medlemsstaterne skal vende nedgangen i bestøverbestande senest i 2030 og herefter opnå en stigende ten-

dens hvert tredje år, indtil der er opnået tilfredsstillende niveauer. Kommissionen fastlægger i gennemførel-

sesretsakter en metode, der skal sikre en ensartet tilgang til indsamling af årlige data om og vurdere tenden-

sen i bestøverbestande.

Genopretning af landbrugsøkosystemer

Med forslaget forpligtes medlemsstaterne også til at øge biodiversiteten i landbrugsøkosystemer, ud over de

landbrug, som er omfattet af kravene til genopretning af landarealer. Medlemsstaterne skal herudover opnå

en stigende tendens hvert tredje år, indtil der er opnået et tilfredsstillende niveau, for a) indeks for sommer-

fugle på græsningsarealer, b) organisk kulstof i dyrket mineraljord og c) landbrugsareal med landskabstræk

med stor biodiversitet.

Desuden skal medlemsstaterne øge omfanget af almindelige agerlandsfugle. For medlemsstater med mere

reducerede bestande, skal bestandene øges i forhold til datoen for forordningens ikrafttræden med et indeks

på 105 eller 110 i 2030, 110 eller 120 i 2040 og 115 eller 130 i 2050, afhængigt af om bestandene historisk set

er mere eller mindre reducerede. Danmark er i gruppen af medlemsstater med historisk mere reducerede

bestande.

Endelig foreslås der bestemmelser i forhold til genopretning af kulstofrige lavbundsjorde, der anvendes til

landbrugsformål, og som er drænede tørveområder. Det kan for eksempel være omlægning af dyrkede arealer

til permanente græsarealer eller vådområder. Foranstaltningerne skal være indført for mindst 30 pct. af så-

danne områder i 2030, 50 pct. i 2040 og 70 pct. i 2050. Heraf skal mindst en fjerdedel genoprettes til våd-

områder i 2030 og mindst halvdelen i 2040 og 2050. For at give medlemsstaterne en vis fleksibilitet kan

drænede områder med tørveudvinding, samt i et vist omfang områder med anden arealanvendelse (f.eks.

skove), indgå i målopfyldelsen.

Genopretning af skovøkosystemer

Medlemsstaterne skal træffe genopretningsforanstaltninger for at øge biodiversiteten i skove, ud over de

skove, som er omfattet af kravene til genopretning af landarealer. Med forslaget skal der herudover opnås en

stigende tendens hvert tredje år, indtil der er opnået tilfredsstillende niveauer, for a) stående dødt ved, b)

liggende dødt ved, c) skove med en uens alderssammensætning, d) sammenhæng af skove, e) almindelige

skovfugle og f) lager af organisk kulstof.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

2) Nationale naturgenopretningsplaner

Medlemsstaterne skal udarbejde naturgenopretningsplaner inden for to år efter forordningens ikrafttræ-

delse, og Kommissionen skal vurdere naturgenopretningsplanerne. Planerne skal omfatte perioden frem til

2050.

Der fremgår en række indholdsmæssige krav til planerne, som bl.a. skal indeholde:

Kvantificeringen af de områder, der skal genoprettes for at opnå genopretningsmål, og angivelse af til-

tag, der sikrer, at områderne ikke forringes.

Beskrivelse af tiltag, der er planlagt for at opnå mål og forpligtelser i henhold til forordningen samt fri-

ster herfor.

Overvågningstiltag.

Beskrivelse af hvordan der er taget hensyn til klimaforandringer og -tilpasning og forebyggelse af natur-

katastrofer.

Finansieringsbehov frem mod 2050.

Områder, der skal genoprettes, kvantificeres, herunder skal landbrugs-

og skovområder, der har behov for genopretning, udpeges og kortlægges. Kvantificeringen af naturtyper, der

skal genoprettes, baseres bl.a. på oplysninger om:

det samlede levestedsareal

den del af levestedsarealet, som ikke er i en god tilstand,

hvilket areal der som minimum er nødvendigt for at sikre naturtypens og dens arters levedygtighed, idet

der tages hensyn til tab inden for mindst de seneste 70 år og forventede ændringer som følge af klima-

forandringer samt

hvilke områder, der er bedst egnede til en genetablering.

Kvantificeringen af levesteder, der skal genoprettes, baseres bl.a. på oplysninger om, hvilke levesteder der er

nødvendige for at sikre arternes gunstige bevaringsstatus. Det tages hensyn til, hvilke områder, der er bedst

egnede til at genetablere levesteder, sammenhængen mellem levestederne samt klimaforandringerne.

Herudover skal medlemsstaterne senest i 2030 fastsætte, hvad der udgør tilfredsstillende niveauer for gen-

opretning af bestøverbestande samt landbrugs- og skovøkosystemer på baggrund af en ramme, som Kom-

missionen fastlægger i gennemførelsesretsakter.

Medlemsstaterne skal ved udarbejdelse af planerne tage andre mål og planer i betragtning, herunder

mål og planer efter vandramme-, natur-, havstrategi-, luftforureningsdirektiverne,

Biodiversitetskonventionen og den fælles fiskeripolitik. Planerne skal herudover koordineres med udpegel-

sen af særligt egnede områder for vedvarende energi, og samspillet mellem den nationale naturgenopret-

ningsplan og den nationale energi- og klimaplan. Særligt for økosystemer, der går på tværs af grænser, frem-

mer medlemsstaterne om muligt synergi med andre medlemsstaters nationale genopretningsplaner.

De nationale genopretningsplaner skal udarbejdes i en inklusiv og effektiv proces. Kommissionen vurderer

de nationale genopretningsplaner senest seks måneder efter modtagelsen. Medlemsstaterne tager behørigt

hensyn til Kommissionens eventuelle bemærkninger og offentliggør den endelige genopretningsplan senest

seks måneder herefter. Medlemsstaterne tager deres planer op til revision mindst hvert 10. år. Hvis Kommis-

sionen finder, at en medlemsstats fremskridt ikke er tilstrækkelige til at opfylde målene og forpligtelserne,

kan Kommissionen anmode medlemsstaten om at indgive et ajourført national genopretningsplan med sup-

plerende foranstaltninger inden for seks måneder.

Medlemsstaterne sikrer, at der er adgang til at prøve lovligheden af de nationale genopretningsplaner ved en

domstol eller et uafhængigt organ.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

3) Overvågning og rapportering m.v.

Der skal gennemføres kortlægning, overvågning og nødvendig forskning samt fastsættes en række

indikatorer for genopretningsmålene og -foranstaltningerne. Der skal rapporteres om genoprettede arealer

hvert år, og der skal leveres visse data og gøres status over gennemførelsen af den nationale genopretnings-

plan hvert tredje år. Der stilles desuden nye og forøgede krav til datakvalitet og form. De seksårige forpligtel-

ser til rapportering efter eksisterende direktiver fastholdes.

Kommissionen kan ved delegerede retsakter tilpasse grupperne af naturtyper og listen over omfattede ma-

rine naturtyper og arter og beskrivelse af indikatorer samt overvågningsmetoder.

Forordningen træder i kraft tyve dage efter offentliggørelsen i EU-tidende. Kommissionen vurderer anven-

delsen af forordningen inden udgangen af 2035.

Europa-Parlamentets udtalelser

Den 27. februar 2024 vedtog Parlamentet teksten i førstelæsning og oversendte den derpå til Rådets formelle

vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Regeringen er enig i Kommissionens betragtninger om, at lovgivning på EU-plan er berettiget på grund af

omfanget og den grænseoverskridende karakter af tab af biodiversitet og forringelse af økosystemer. Det

fremgår af forslaget, at ved at fastsætte retligt bindende mål og forpligtelser for genopretning af økosystemer

på EU-plan skabes sammenhæng i den indsats, der er brug for i EU for at nå det overordnede mål om

genopretning af biodiversiteten i EU, og at Kommissionens overvågning af og rapportering om fremskridt vil

medføre yderligere fordele og en mere effektiv indsats fra EU’s og medlemsstaternes

side.

Det vurderes på det foreliggende grundlag, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Forslaget vil supplere eksisterende EU-forpligtelser, der bl.a. følger af fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdi-

rektivet, vandrammedirektivet, havstrategidirektivet og forordningen om invasive ikke-hjemmehørende ar-

ter, der på forskellig vis er implementeret i dansk ret. Dansk natur- og miljølovgivning følger primært af for-

skellige love, herunder miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven, lov om vandløb, lov om vandplanlægning, lov

om skove, lov om jagt- og natur forvaltning, lov om havstrategi, havmiljøloven, planloven m.fl. Derudover er

miljølovgivningen integreret i en række sektorlove, f.eks. fiskerireguleringen, regulering af vedvarende energi

og anden sektorregulering.

Konsekvenser

Forslagets betydning for en lang række sektorer og aktiviteter vil afhænge af de rammer som gives medlems-

staterne for at tilrettelægge genopretningsindsatserne og gøre brug af undtagelsesbestemmelser, herunder

bl.a. ift. energisektoren, fødevare- og landbrugsproduktion, fiskeriet, infrastruktur, klimatilpasningsindsatser

råstofindvinding samt forsvarsaktiviteter.

Anvendelse af undtagelsesbestemmelser for projekter af samfundsmæssig interesse forventes at være rele-

vant i forhold til konkrete projekter relateret til bl.a. klimatilpasning, udbygningen af vedvarende energi,

olie- og gasproduktion offshore, lagring af CO2, eldistributions- og transmissionsnettet og udrulningen af

Power-to-X (PtX), infrastrukturprojekter, råstofindvinding og forsvarsaktiviteter. Nationale beslutninger om

anvendelse af undtagelsesbestemmelser tilsidesætter dog ikke forpligtelsen til at gennemføre forordningens

bestemmelser om opnåelse af målsætninger og krav om tiltag. Undtagelser kan derfor blive særligt byrde-

fuldt for sektorer, som anvender arealer, hvor yderligere genopretning i så fald skal finde sted. Målet på 90

pct. god tilstand forventes at være meget vanskeligt at nå i betragtning af de store arealmæssige udfordringer

for planlagte og fremtidige klima- og energiaktiviteter, råstofindvinding og bundslæbende fiskeri.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget kan potentielt have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser. Kommissionens forslag skønnes at indebære

statsfinansielle konsekvenser på minimum 1,5 mia. kr. årligt. Med formandskabets kompromisforslag redu-

ceres skønnet for de kvantificerede statslige minimumsomkostninger fra 1,5 mia. kr. til 1,3 mia. kr. årligt. En

del af ændringerne af Kommissionens forslag er sket fsva. dele af forslaget, der er vanskelig at vurdere udgif-

ter for.

De skønnede statsfinansielle omkostninger udgøres af:

1,1 mia. kr. årligt til forbedring af i alt ca. 175.000 hektar eksisterende naturarealer (der kan være inden-

for eller udenfor udpegede Natura 2000-områder) og genetablering af i alt ca. 20.000 hektar natur, der

i væsentligt omfang forventes at være på landbrugsarealer. I skønnet er ikke modregnet omkostninger

til forpligtelser under eksisterende direktiver eller allerede igangsatte initiativer. Der er afsat 0,3 mia.

kr. årligt fra 2023-2040 til aktiviteter ifm. habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne og det vurderes, at

indsatser i vandområdeplanlægningen vil bidrage til forbedring af søer og vandløb, men ikke forventes

helt at kunne dække behovet på ca. 0,3 mia. kr. årligt. Det vurderes, at op til 40 pct. af de 20.000 ha ny

natur kan være overlappende med allerede finansieret lavbundsindsats. Kompromisforslaget ændrer

ikke på udgifterne hertil.

Indsatser til forbedring og genetablering af havnatur, hvor indsatsbehov ikke er muligt at kvantificere

på nuværende tidspunkt, men forventes at være af betydeligt omfang. Kompromisforslaget forventes

ikke at ændre på udgifterne hertil.

Op til ca. 158 mio. kr. årligt til tilvækst af op mod i alt 70.000 hektar bynatur. Med kompromisforslaget

reduceres udgiftsskønnet til 2,5

–

34 mio. kr. årligt, afhængigt af den nationale gennemførelse.

Minimum 100 mio. kr. årligt til merudtag af i alt ca. 33.000 hektar lavbundsjorde efter 2030 ud over

indsatser i

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

af 2021, som løber frem til 2030. Med kompro-

misforslaget reduceres udgiftsskønnet til minimum 30 mio. kr. årligt frem til 2050.

Minimum ca. 160 mio. kr. årlige driftsudgifter til planlægning, kortlægning, overvågning og forsknings-

baseret rådgivning. De overvejende udgifter er til kortlægning af havarealet. Med kompromisforslaget

reduceres udgiftsskønnet til minimum ca. 140 mio. kr. årligt.

Herudover kan der med forslaget være statsfinansielle konsekvenser ved øvrige krav, herunder bl.a. relateret

til vandløbsnære arealer, bestøverbestande, landbrugs- og skovøkosystemer, klimatilpasning og råstofforsy-

ning.

Det bemærkes, at afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter som udgangspunkt holdes inden

for eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagets væsentligste erhvervsøkonomiske konsekvenser skønnes at vedrøre:

Fiskeriet, idet forslagets mål for havnaturen, sammen med havstrategidirektivet, med stor sandsynlig-

hed vil indskrænke fiskeri med bundslæbende redskaber væsentligt. Beregninger af landingsværdier

med bundslæbende redskaber i danske farvande viser, at et forbud mod bundslæbende redskaber i dan-

ske farvande ved et genopretningskrav på 90 pct. vil indebære reducerede landingsværdier for dansk

fiskeri på mellem 289 mio. kr. til 728 mio. kr. (gennemsnit 2017-2021). Med kompromisforslaget gives

mulighed for at reducere genopretningsmålet, og under antagelse af at målet reduceres til 75 pct. vil det

reducere de tabte landingsværdier til mellem 102 mio. kr. til 726 mio. kr. Det øvre spænd tager ud-

gangspunkt i, at de mest lukrative områder lukkes for bundslæbende fiskeri, hvilket der ikke er krav om

i forordningen. Der er ikke fraregnet, at havstrategidirektivets forpligtelser vil skulle efterleves, hvor der

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

er fastsat en tærskelværdi på 75 pct. god tilstand. Der indgår ikke forventet afledt nedgang i omsætning

for følgeerhverv. Omvendt må der forventes et øget potentiale for garnfiskeri mv., idet Kommissionen

vurderer, at øgede fiskebestande kan være en af de positive eksternaliteter af forslaget.

Landbruget, hvor krav til landbrugsarealer, herunder stigende tendenser af landskabstræk med høj bio-

diversitet og øget kulstoflager i mineraljord, vil medføre omkostninger. For så vidt angår kravet til øget

kulstoflager i mineraljord vil omkostningerne forbundet hermed afhænge af dels indsatsbehovet og dels

de anvendte virkemidler. Kravet kan f.eks. antages efterkommet vha. betydelig øget brug af efterafgrø-

der og at halm nedpløjes eller anvendes til produktion af biokul i stedet for at blive fjernet fra markerne

til energiformål. Øgning af efterafgrøder vil kunne være forbundet med erhvervsøkonomiske omkost-

ninger på ca. 0,2 mia. kr. årligt. Værdien af halm, der i dag anvendes til energi, udgør ca. 1 mia. kr. år-

ligt, hvorfor de samlede omkostninger ved sådanne indsatser vil være ca. 1,2 mia. kr. årligt. Hertil kom-

mer, at en række udgifter forbundet med eksempelvis sommerfugleindeks, indeks for agerlandsfugle og

konnektivitet ikke kan skønnes. Omkostninger vil afhænge af den nationale tilrettelæggelse af indsatser

til opnåelse af genopretningsmål. Med kompromisforslaget fjernes behovet for udlægning af nye land-

skabstræk med høj biodiversitet.

Energisektoren, hvor forslagets mål om at igangsætte genopretning af 90 pct. af arealet af omfattede

naturtyper, som ikke er i god tilstand, samt kravet om at undgå forringelse af de omfattede naturtyper,

kan have stor betydning for udbygning af VE på havet, men også CCS, el-infrastruktur, gas- og oliepro-

duktion, hvis ikke der tages hensyn hertil i den nationale planlægning og anvendes undtagelser. Målet

på 90 pct. god tilstand forventes at være meget vanskeligt at nå i betragtning af de store arealmæssige

udfordringer for planlagte og fremtidige klima- og energiaktiviteter. Med kompromisforslaget nedbrin-

ges de økonomiske omkostninger for energisektoren, herunder udbygning af VE, idet medlemsstaterne

selv kan fastsætte målene for bløde sedimenter, som sand og grus, hvilket typisk er dem, der anvendes

til opstilling af VE. Det vil sige, at der kan fastsættes et lavere mål end 90 pct., dog i overensstemmelse

med havstrategidirektivet, hvor der ventes vedtaget en tærskelværdi på 75 pct. For naturtyper, hvor der

typisk opstilles VE, går forslaget således ikke videre end eksisterende forpligtelser.

Råstofindvinding, hvor forslagets mål for havnaturen

–

sammen med havstrategidirektivet -, samt kra-

vet om at undgå forringelse af de omfattede naturtyper, vil have betydning for råstofforsyningen i Dan-

mark. Kompromisforslagets krav om genopretning svarende til niveau for god miljøtilstand i havstrate-

gidirektivet er en forbedring ift. kommissionens forslag, som i højere grad åbner op for muligheden for

råstofindvinding.

Forslaget kan også at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for andre sektorer, bl.a. hav-og dambruger-

hvervet og klimatilpasning.

Værdien af de samfundsøkonomiske gevinster

Kommissionen estimerer, at værdien af de samfundsøkonomiske gevinster af forslaget udgør ca. 23,6 mia. kr.

årligt i Danmark (heri er ikke modregnet Kommissionens vurdering af statsfinansielle omkostningerne ved

forslaget på ca. 1,3 mia. kr. årligt). Vurderingen er ikke efterprøvet i en dansk kontekst.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Gennemførelse af forslaget vil have en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet for natur i Danmark og EU,

herunder bl.a. gennem bevarelse af biodiversitet, forbedring af jord- og vandkvalitet samt forbedring af fiske-

bestande. Det fremhæves endvidere i Kommissionens forslag, at genopretning af natur kan have en positiv

betydning for bekæmpelsen af klimaforandringer.

Forslaget kan begrænse Forsvarets evne til at varetage national sikkerhed og hævde dansk suverænitet. Dette

beror på, om der, på baggrund af de rammer som forslaget stiller, i den nationale genopretningsplan plan-

lægges indsatser hvor de danske og allierede styrker øver, træner og uddanner.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget (med frist 8. august 2022).

Danmarks Naturfredningsforening (DN) bakker op om forslaget. DN finder, at forslaget er i overensstem-

melse med de mest nødvendige skridt på vej mod en omfattende, forstærket og tiltrængt naturgenopretning i

en europæisk og dansk kontekst. DN opfatter forslaget om et vigtigt konkret skridt i forhold til at indfri mål-

sætningerne i EU’s Biodiversitetsstrategi og EU’s Grønne Pagt. Derfor finder DN det

altafgørende, at ambiti-

onerne i forslaget sikres, opretholdes og tidsfastsættes. DN bemærker i forlængelse heraf, at man finder, at

Kommissionens økonomiske estimater for det økonomiske overskud ved naturgenopretning i Danmark er

særdeles konservativt sat, og at Danmark således også har god økonomisk grund til at fortsætte arbejdet med

at levere på EU’s Biodiversitetsstrategi.

DN fremhæver elementer, som man mener, at Danmark skal arbejde for at sikre eller styrke for at hæve am-

bitionerne: Ift. det overordnede EU-mål for naturgenopretning på 20% af arealet inden 2030 fremhæver DN,

at medlemsstaterne skal kunne holdes til ansvar for indfrielse af målet på EU-niveau, samt at det bør tydelig-

gøres at 20%-målet gælder ligeligt på land og hav. Endvidere understreger DN, at medlemsstaterne bør for-

pligtes til ambitioner, der rækker ud over målsætningerne i habitatdirektivet, samt at genopretningsaktivite-

ter bør være additionelle eller bygge oven på indsatser, der i forvejen foreligger i planer om eller krav til igen-

nem habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet samt anden EU-lovgivning med naturbeskyttelsesfor-

mål; ift. økosystemspecifikke mål finder DN, at ambitionsniveauet skal op, og at Danmark bør arbejde for

delmål på 50% og 70% i hhv. 2030 og 2040 samt særligt vigtigt, et endemål på 100% i 2050. DN finder end-

videre, at genoprettede områder skal sikres beskyttelse gennem EU eller national lovgivning, samt at Dan-

mark skal arbejde for, at genopretning af marine naturtyper ikke bremses af den fælles fiskeripolitik. Ift. flo-

der og vandløb bør ambitionsniveauet hæves for at sikre, at det ikke konflikter med vandrammedirektivet og

nitratdirektivet. DN finder, at der skal tilføjes mål for fjernelse af barrierer for 2040 og 2050 samt, at Dan-

mark bør arbejde for, at

minimum 15 % af EU’s floder og vandløb og de vandløbsnære arealer bliver genop-

rettet snarest muligt, og senest med planer efter vandrammedirektivet. Ift. genopretning af naturen i land-

brugslandet bør ambitionerne præciseres, og Danmark bør arbejde for, at det sikres, at objektive forsknings-

baserede mål er grundlaget for medlemsstaternes indsats. Endvidere mener DN, at ambitionsniveauet for

genopretning af lavbundsområder/drænede tørvemoser/vådområder skal op, da man finder, at der her vil

være en stor mulighed for positivt samspil mellem biodiversitet og klima. Ift. skovøkosystemer bør Danmark

stå stejlt på, at ambitionsniveauet ikke udvandes, og det bør sikres, at det er objektive forskningsbaserede

mål, der danner rammen om medlemsstaternes indsats og opnåelse af de enkelte indikatorer. Ift. forslagets

synergier til klimaudfordringer bør disse have et skærpet fokus, og det bør præciseres nærmere, hvordan kli-

maeffekter, både afbødning og tilpasning, estimeres og monitoreres og sikres sammenlignelige på tværs af

medlemsstaterne. DN fremhæver endvidere, at de såkaldte ’go-to areas’ fra REPowerEU bør laves i koordina-

tion med de nationale genopretningsplaner. Ift. genopretning af naturen i byer bør Danmark støtte forslagets

målsætninger. Ift. de nationale genopretningsplaner, bør det sikres, at disse udarbejdes på et vidensbaseret

grundlag med passende deltagelse af interessenter. For at sikre momentum og indarbejdelse af opdateret vi-

den bør planerne opdateres hvert 5. år. Danmark bør arbejde for en hurtig vedtagelse af planerne, samt at

der stilles krav til rettidig inddragelse af civilsamfundet, herunder at reference til Århuskonventionen skrives

ind. DN fremhæver vigtigheden af at fastholde, at skadelige subsidier, der negativt kan påvirke forslagets

målsætninger, skal beskrives i de nationale genopretningsplaner.

Danske Regioner bemærker, at klimaforandringerne gør, at mange naturområder vil ændre karakter, og der

er bred enighed om, at man skal udnytte synergieffekter mellem biodiversitet og klimatilpasning, men at et

statisk natursyn i særligt EU-reguleringen vanskeliggør dette. Danske Regioner bemærker, at Natura 2000-

omåder i praksis anses som en væsentlig hindring for at gennemføre klimatilpasning, og at EU’s naturbeskyt-

telsesinitiativer i større grad bør tage klimaforandringer i betragtning.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Dansk Skovforening

finder ikke, at forslaget i tilstrækkelig grad anerkender, at meget af EU’s skovareal også

er produktionsareal. Derudover finder Dansk Skovforening, at omfanget af forslagets restaureringskrav og

fastsættelsen af nationale forpligtelser er uklare. Dansk Skovforening savner derfor: En analyse af betydnin-

gen af udkastet til forordningen for træproduktionen i Europa og deraf afledte konsekvenser uden for Eu-

ropa, en beskrivelse af betydningen af forordningen for jordejerne, og hvordan de inddrages som de primære

interessenter i forordningen, en beskrivelse i forordningen af de administrative implikationer af at skulle

igangsætte genopretningsforanstaltninger (finansieret gennem EU-midler), overvågning og årlig rapporte-

ring, samt en analyse af omkostningerne til gennemførelse af forordningen

–

på samfundsplan og for jord-

brugserhvervene.

Dansk Skovforening finder generelt ikke, at rapporteringsforpligtelserne i forslaget i forhold til at følge ud-

viklingen af naturens tilstand og fremvise kontinuerlig fremgang giver mening i forhold til skovene / skov-

økosystemer, grundet den naturlige langstrakte udviklingshorisont for disse. Endelig finder Dansk Skovfor-

ening, at forslagets oplæg til delegerede beføjelser til Kommissionen i forhold til fastsættelse af genopret-

ningsniveauer og indikatorer er bekymrende.

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) er overordnet meget positive, da man finder, at forslaget kan

bidrage til at løse nogle af de store og omkostningstunge udfordringer, som forsyningerne har i disse år. Det

fremhæves, at naturgenopretning vil kunne medvirke til at afhjælpe konsekvenserne af ekstrem regn, hvis

indsatsen omfatter genskabelse af naturlige hydrologiske forhold i ådale med genslyngning og mulighed for

oversvømmelse af nærtliggende arealer. Tilsvarende vil omlægning til mere naturskov uden dræning føre til

mere naturlige hydrologiske tilstande, der også vil reducere behovet for store infrastrukturinvesteringer i

byer. Endelig finder DANVA, at samtænkning mellem naturgenopretning og vandforsyning kan øge beskyt-

telsen af vigtige indvindingsområder til drikkevand. Konkret foreslår DANVA derfor, at hensyn til klimatil-

pasning og drikkevandsbeskyttelse kommer til at fremgå mere klart i forordningen.

Landbrug og Fødevarer (L&F) bakker op om, at der skal ske en indsats for natur og biodiversitet

–

også på

europæisk plan

–

og ser landbruget som en helt central medspiller i denne indsats. Ikke desto mindre ser

L&F med stor bekymring på forordningsforslaget, da man finder, at der er tale om en række ekstremt vidtgå-

ende mål, som det kan være vanskeligt på nuværende tidspunkt at forudse konsekvenserne af. L&F finder

således, at det bør være en klar forudsætning, at der ikke sker en vedtagelse af en ny forordning, før der er

helt klarhed over den præcise rækkevidde og de reelle konsekvenser af forslaget. Forslaget mangler efter

L&Fs mening en tilbundsgående analyse af konsekvenser for land- og skovbrugserhvervet

–

herunder en op-

gørelse af hvor stort et areal, der vil blive påvirket af genopretningsmålene - og man finder, at der bør gen-

nemføres en solid vurdering af de sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser, som restaureringsni-

veauet vil have inden man går videre med beslutningsprocessen i forhold til de bindende mål for naturgenop-

retning.

Endvidere finder L&F det vigtigt, at en kommende forordning ikke opstiller mål og tidsfrister, som enten ikke

er realistiske at opfylde, eller som vil være så indgribende for blandt andet land- og skovbruget, at det kan få

alvorlige konsekvenser for både de enkelte lodsejere og for forsyningssikkerheden af blandt andet fødevarer.

L&F bemærker i den forbindelse, at man finder, at forslaget lægger op til direkte urealistiske mål samt at så-

danne bl.a. vil svække incitamentet til medvirken fra private lodsejere. L&F fremhæver i den forbindelse, at

det vil være afgørende, at en kommende genopretningsindsats respekterer den private ejendomsret. Man fin-

der, at det vil være helt uacceptabelt, hvis man vælger at gennemføre genopretningsindsatserne, som hel eller

delvist erstatningsfri regulering, og det vil være en afgørende forudsætning, at indsatser på private arealer

sker frivilligt og i tæt dialog med de berørte lodsejere.

L&F finder, at en helt central udfordring med forslaget er, at det ikke anviser klare og vedvarende finansie-

ringskilder i forhold til de meget store økonomiske konsekvenser, som man mener det vil medføre. L&F

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

fremhæver i den forbindelse, at man finder, at forslagets oplæg til at anvende midler fra den fælles land-

brugspolitik indebærer en række alvorlige udfordringer, herunder at midlerne i landbrugspolitikken allerede

er udnyttet fuldt ud i forhold til målsætninger m.v., der allerede skal opnås i dag. Desuden fremhæves, at

landbrugspolitikken ikke kan anvendes til finansiering relateret til områder, der tages ud af landbrugsdrift og

dedikeres alene til natur og biodiversitetsformål. Det bør derfor være en forudsætning for en dansk opbak-

ning til forordningen, at Kommissionen fremlægger en realistisk finansieringsplan for opfyldelse af forord-

ningen, som man fremhæver vil generere et meget stor behov for finansiering i Danmark både hos private og

myndigheder.

L&F finder, at forslaget på en lang række områder rummer store uklarheder i forhold til definitioner m.v. Der

vil for at kunne vurdere rækkevidden af forslaget være behov for at fastlægge klare forståelser af, hvordan

centrale begreber i udkastet vil skulle fortolkes i praksis, samt hvad der reelt set forstås ved de forskellige be-

greber, der anvendes. Samtidig finder L&F det dybt problematisk, at der med forslaget lægges op til, at der

skal fastlægges mål for områder, hvor der ikke foreligger eksisterende baseline eller moniteringssystemer.

Det er helt afgørende, at der foreligger tilstrækkelig viden om de forskellige indikatorer m.v., inden man fast-

sætter mål

–

dette med henblik på, at sikre, at tiltag gennemføres mest effektivt.

L&F bemærker, at der med valg af en forordning er risiko for, at der fastsættes mål eller indsatser, som ikke

er målrettet de enkelte medlemslandes behov og derved ikke giver den optimale indsats for natur og biodi-

versitet. Samtidig finder L&F forslagets oplæg til brugen af delegerede retsakter til at foretage ændringer i

forordningens bilag bekymrende. Begge disse forhold bør ifølge L&F analyseres nøje i forhold til medlems-

staterne indflydelse, og man finder, at det bør overvejes om målene for genopretning med fordel kunne fast-

lægges i et direktiv, der i L&Fs optik vil give et langt større nationalt råderum.

I forhold til udarbejdelse af nationale genopretningsplaner understreger L&F vigtigheden af, at dette sker i

dialog med både lodsejere og lodsejerorganisationer, samt at man opfatter det som en alvorlig mangel, at

dette ikke fremgår eksplicit i forslaget som et krav til processen.

Tænketanken Hav glæder sig over, at genopretning af havets natur og biodiversitet nu kommer på dagsorde-

nen med dette forslag til forordning. Man opfordrer regeringen til at holde fast i sine ambitioner og sikre, at

den endelige forordningstekst forbliver ambitiøs. Tænketanken Hav finder det samtidig vigtigt at sikre, at

gennemførelsen af forordningen sker på en måde, der sikrer, at havets tilstand forbedres samtidig med, at en

bæredygtig brug af havet muliggøres.

For at fremme indsatsen for biodiversiteten opfordrer Tænketanken Hav Danmark til, ligesom EU-Kommis-

sionen, at starte det forberedende arbejde allerede nu, inden forordningen vedtages. Dette gælder både, hvad

angår analyser, kortlægning af økosystemer og indsamling af viden, herunder om egnede lokaliteter til marin

naturgenopretning, synergieffekter mellem naturgenopretning og klima, udvikling af effektive metoder til

naturgenopretning mv. Man finder, at der bør afsættes væsentlige midler hertil. I forlængelse heraf finder

Tænketanken Hav det vigtigt, at der sker en videns- og kompetenceopbygning, herunder en samling af kom-

petencerne i de myndigheder, som forvalter havet i Danmark. Samtidig bør man allerede nu inddrage natur-

genopretning i de igangværende forhandlinger om Danmarks Havplan.

Tænketanken Hav savner en bedre kobling til beskyttede havområder i forslaget og finder, at havstrategidi-

rektivets krav om, at indsatsprogrammer skal indeholde geografiske beskyttelsesforanstaltninger, bør være

en integreret del af forordningen om naturgenopretning. Ligeledes savner man sammenhæng med direktivet

om maritim fysisk planlægning og de nationale havplaner og finder, at dette bør fremgå i forordningen med

henblik på at sikre koordination og relevant genbrug af data. For at sikre bedre viden og data om det marine

miljø finder Tænketanken Hav, at det bør kræves i forordningen, at data indsamlet i regi af miljøvurderinger

mv. under VVM-direktivet også anvendes her. I det hele taget finder man, at der bør stilles krav om at gen-

bruge data så meget som muligt

–

uanset om det indsamles i privat eller offentligt regi.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Tænketanken Hav finder det er positivt, at der skal være en kobling til klimaindsatsen, men naturlig CO2-

lagring i marine økosystemer bør også inddrages. Målene i forordningen bør således suppleres med et mål

om naturlig CO2 fangst i økosystemer, herunder i marine økosystemer

– som et supplement til EU’s eksiste-

rende reduktionsmål for CO2-emissioner for 2030.

Tænketanken Hav anbefaler, at forordningen kræver, at lokalsamfund og interessenter altid inddrages i na-

turgenopretning, og at den private sektor inddrages i videst muligt omfang, da man finder, at dette vil skabe

de mest langtidsholdbare resultater med bred opbakning samfundet. Der bør være mere præcise krav til om-

fanget af denne inddragelse.

Tænketanken Hav finder, at forordningen bør tage stilling til håndteringen af fiskeriregulering udenfor 12

sømil-grænsen, da man finder, at der kan være tilfælde hvor det kan være nødvendigt, at EU-Kommissionen

beslutter fiskeriregulering til at opfylde de marine genopretningsmål inden for de fastsatte tidsfrister. I for-

længelse heraf finder Tænketanken Hav, at der også bør tages stilling til, hvordan de arealbaserede genopret-

ningsforanstaltninger kan følges op med mere generelle tiltag ift. fiskeriet, såsom fastsættelse af kvoter eller

regler for anvendelse af bestemte fiskeriredskaber mv.

Verdens Skove stiller sig overordnet positivt over for forslaget. Verdens Skove finder det positivt, at der ikke

må ske forringelser, og at samspillet mellem klima, energi, biodiversitet osv. tages i betragtning. Man finder

forslaget vigtigt og opfordrer regeringen til at arbejde for det og have in mente, at Europas beskyttede områ-

der ikke har det godt. Verdens Skove ser forslaget som ikke blot en mulighed for at etablere mere beskyttet

natur, men også for at sikre en effektiv beskyttelse i eksisterende kategoriserede område for at formindske

den meget alvorlige biodiversitetskrise.

Verdens Skove ser positivt på de konkrete mål i forslaget, herunder målet om at øge biodiversiteten i skov-

økosystemer, samt de mere overordnede mål om at genoprette alle økosystemer i dårlig tilstand inden 2050.

Verdens Skove ser forslaget som helt nødvendigt, hvis EU skal leve op til målsætningerne i biodiversitetsstra-

tegien, hvorfor man finder, at Danmark bør arbejde for at forslaget ikke udvandes eller svækkes, men i stedet

styrkes, blandt andet ved at hæve målene fra 90 pct. til 100 pct. i 2050.

Verdens Skove savner en sammenkobling mellem forslaget og målene i EU’s Biodiversitetsstrategi

om, at 30

pct. af EU’s landjord og marine områder skal beskyttes, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet. Verdens

Skove finder, at genopretning og beskyttelse hænger tæt sammen, og det ville være på sin plads, at nogle af

de genoprettede økosystemer under dette forslag også senere hen opnår beskyttelse

–

måske endda streng

beskyttelse.

I forhold til skovenes rolle glæder Verdens Skove sig over, at målene rækker ud over Natura 2000, og opfor-

drer Danmark til at arbejde for, at dette bliver fastholdt. Man finder, at krav til genopretning af skovøkosy-

stemer ikke bør udvandes eller på anden måde forringes. Verdens Skove finder, at Danmark bør arbejde for,

at Kommissionen skal godkende medlemsstaternes mål for tilfredsstillende niveau for genopretning af skov-

økosystemer, og at der bør fastsættes fælles mål og standarder, da Verdens Skove finder, at der skabes risiko

for, at barren sættes for lavt, hvis medlemsstaterne selv fastsætter målene.

Verdens Skove finder, at der mangler konkrete muligheder for Kommissionen til at sikre opretholdelse af de

fastsatte mål i forslaget. Verdens Skove finder, at Danmark bør arbejde for, at det eksempelvis indskrives, at

Kommissionen kan komme med direkte krav til medlemsstaterne naturgenopretningsplaner, eller indskrives

specifikke konsekvenser, hvis man ikke når målsætningerne.

Verdens Skove bemærker, at det er helt essentielt, at medlemsstaterne kommer i gang så hurtigt som muligt,

da biodiversitetskrisen er presserende, og man finder derfor, at Danmark bør arbejde for, at tidsperioden til

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

at udforme nationale genopretningsplaner forkortes fra 24 til 12 måneder, og at planerne revideres hvert 5.

år frem for hvert 10. år. Det bemærkes videre, at Danmark bør arbejde for, at der kommer konkrete mål for,

hvornår

”god tilstand” er opnået, og at dette vurderes af Kommissionen.

Verdens Skove opfordrer til, at bestemmelserne om adgang til retfærdighed ikke udvandes, herunder at det

skal være uden omkostninger at klage. Adgangen til at klage bør også forbedres, bl.a. ved at tilføje en refe-

rence til Aarhus Konventionen.

Endelig støtter Verdens Skove op om de konkrete mål for at sikre grønne urbane områder, men er bekymret

for, hvordan der sikres biodiversitet, når målene blot er baseret på kvantitet.

Verdensnaturfonden (WWF) støtter forslaget om en forordning om naturgenopretning idet man finder, at

det vil være en afgørende og nødvendig mulighed for at bringe naturen tilbage i Europa. WWF finder, at for-

slaget indeholder stærke elementer som f.eks. det overordnede mål om arealbaserede genopretningsforan-

staltninger på 20 % af EU's land- og havareal inden 2030 samt tidsbundne og resultatbaserede genopret-

ningsforpligtelser og mål for naturtyper og økosystemer. WWF bemærker, at disse vil forpligte medlemssta-

terne til at gøre fremskridt med hensyn til at genoprette sårbare arter og deres levesteder i land- og havområ-

der, der i øjeblikket ifølge WWF overudnyttes af intensiv praksis og produktionsaktiviteter. Desuden finder

WWF det positivt, at medlemsstaterne skal udarbejde nationale genopretningsplaner med de vigtigste ele-

menter om, hvad der skal genoprettes, hvor og hvordan det skal finansieres. Endvidere bemærker WWF, at

Kommissionens revision og den dermed forbundne forpligtelse for medlemsstaterne til at tilpasse deres pla-

ner i overensstemmelse hermed ser lovende ud med henblik på at sikre, at planerne giver resultater.

WWF opfordrer til, at forordningen vedtages uden forsinkelse, og at den styrkes, hvor det er nødvendigt. De

vigtigste punkter, der efter WWFs opfattelse kræver en styrkelse, er følgende: 1) Styrkelse af forvaltningen for

at sikre, at medlemsstaterne kan holdes ansvarlige for deres bidrag til det overordnede mål for hele EU; 2)

øge ambitionsniveauet for de arealbaserede genopretningsmål både med hensyn til tidsplan og det areal, der

skal genoprettes; 3) målene for genopretning af havmiljøet bør ikke være afhængige af den fælles fiskeripoli-

tiks procedurer, og der bør tilføjes en beskyttelsesmekanisme for at sikre, at medlemsstaternes manglende

evne til at nå til enighed om en fælles henstilling ikke underminerer gennemførelsen af effektive genopret-

ningsmål; 4) forordningen bør fastsætte kvantificerede og tidsbestemte mål for at fjerne hindringer. Med-

lemsstaterne bør forpligtes til at genoprette 15 % af flodlængden til frit flydende floder. Den nuværende tekst,

der ifølge WWF primært omhandler forældede hindringer, begrænser bestemmelsens anvendelsesområde og

bør udgå. Prioriteringen af hindringer bør i stedet foretages på nationalt plan eller på vandløbsoplandsniveau

ved hjælp af en vurdering fra sag til sag, hvor der tages hensyn til hindringens specifikke formål og de økolo-

giske fordele ved fjernelse samt behovet for at sikre forbindelsen mellem marine økosystemer og ferskvands-

økosystemer; 5) mål om genopretning af drænede tørveområder bør udvides til også at omfatte andre former

for arealanvendelse end landbrug, f.eks. skovbrug. Der skal være en klar forpligtelse til at genoprette alle

nedbrudte tørveområder uanset den nuværende arealanvendelse, og det skal præciseres, at alle drænede tør-

veområder skal genoprettes og vådlægges. Desuden bør målene for genopretning af tørveområder generelt

øges både med hensyn til tidsrammer og areal; 6) i forhold til de indikatorbaserede mål for genopretning af

landbrugs- og skovøkosystemer savner WWF kvantificerede, tidsbundne mål og finder, at der er behov for en

klar ramme og vejledning om de minimumskrav, som medlemsstaterne skal opfylde for at definere disse til-

fredsstillende niveauer; 7) forslaget bør indeholde en forpligtelse for Kommissionen til at vurdere den eksi-

sterende EU-støtte til naturgenopretning og undersøge mulighederne for at udvide denne støtte, f.eks. ved at

oprette særlige midler til naturgenopretning i forbindelse med midtvejsrevisionen af EU's flerårige finansielle

ramme; og 8) overholdelsesstrukturen skal gøres mere robust for at muliggøre håndhævelse og korrekt over-

vågning og sikre, at hver enkelt medlemsstat bidrager retfærdigt til det overordnede mål.

Sagen har været i høringen i EU Miljøspecialudvalget forud møde i udvalget den 29. november 2022.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Green Power Denmark finder det afgørende, at der ikke træffes beslutning om forslaget før end de nødven-

dige konsekvensanalyser foreligger. Relateret til forordningen om en ramme for fremskyndelse af udbredel-

sen af vedvarende energi understreger Green Power Denmark behovet for at sikre sameksistens, herunder

særligt mellem naturgenopretning og vedvarende energi, som en del af naturgenopretningsforslaget. Desu-

den finder Green Power Denmark det bekymrende, at der fremlægges forslag til to forordninger med så stort

et overlap i interessefelt, uden at der i Green Power Denmarks optik tages højde for sameksistens, herunder

også sameksistens i forhold til hvordan forordningerne skal arbejde sammen.

Tænketanken Hav opfordrer Miljøministeriet til at dele analysen af forslagets konsekvenser, når den forelig-

ger og understreger i den forbindelse, at Kommissionen har estimeret, at fordelene ved naturgenopretning

generelt overstiger omkostningerne, og at der også vil være omkostninger ved ikke at gøre en indsats for at

standse tabet af natur. Tænketanken Hav understreger behovet for, at der afsættes væsentlige midler til den

nationale implementering, herunder i forhold til at overholde tidsfrister frem for at udskyde indsatserne.

Tænketanken Hav har forståelse for behovet for en vis fleksibilitet i den nationale implementering, men un-

derstreger samtidig, at det er vigtigt, at øget fleksibilitet ikke betyder, at forslagets overordnede mål reelt ikke

opnås. Man opfordrer derfor til, at regeringsholdningen justeres således, at det fremgår, at fleksibiliteten sik-

res uden at gå på kompromis med ambitionerne i forslaget. Tænketanken Hav finder det helt afgørende, at

der anlægges en bredere tilgang til naturgenopretning, end man hidtil har haft under habitatdirektivets ma-

rine elementer, som man ikke finder er dækkende for havmiljøets økosystemer. I forhold til regeringens

holdning om definitioner finder Tænketanken Hav derfor, at det bør fremgå, at forslagets definitioner bør

afspejle, at havområdet er dækket af flere forskellige miljø- og naturdirektiver og -regelsæt, herunder hav-

strategidirektivet.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) understreger behovet for at Kommissionens estimater over de posi-

tive økonomiske effekter af forslaget (herunder et årligt overskud for Danmark på næsten 3 mia. EUR, sva-

rende til ca. 22,3 mia. DKK) reflekteres i regerings stillingtagen hertil. DN fremhæver desuden vigtigheden

af, at man i forhandlingerne af forslaget ikke sænker ambitionerne omkring forpligtelsen til at sikre mål om

naturgenopretning i EU. I forhold til tidsfrister for udarbejdelse af nationale genopretningsplaner har DN

forståelse for, at det kan tage tid at udarbejde disse, men finder samtidig, at det bør fremgå af regeringens

holdning, at tidsfrister skal sikre opnåelse af forslagets mål i hhv. 2030, 2040 og 2050.

Landbrug & Fødevarer udtrykker generel opbakning til regeringens holdning, omend man stadig overordnet

set er bekymret for konsekvenserne af forslaget. Man finder det positivt, at konsekvenserne af forslaget ana-

lyseres og fremhæver i den forbindelse vigtigheden af, at se på betydningen af konkrete arealmål for anven-

delsen af arealet. Inddragelse af lodsejere understreges som afgørende.

Verdensnaturfonden (WWF) er bekymret for udvanding af forslaget i forhandlingerne. WWF understreger

ønsket om, at fordelene ved naturgenopretning indgår i analysen af de økonomiske konsekvenser af forsalget,

herunder betydningen af naturtiltag for klimaindsatser. WWF opfordrer til interessentinddragelse i det øko-

nomiske analysearbejde. Desuden fremhæver WWF vigtigheden af at tage implementering af de kommende

globale naturmål med i betragtning i behandlingen af forslaget. I forhold til tidsfrister fremhæver WWF, at

man, selvom der kan være behov for øget kortlægning særligt af marine områder, finder, at der allerede nu er

tilstrækkelig viden til at udarbejde genopretningsplaner og igangsætte naturgenopretningsaktiviteter.

Dansk Industri (DI) finder det positivt, at man analyserer konsekvenserne. Endvidere finder man det posi-

tivt, at der lægges op til fleksibilitet i forhold til nationale tiltag. Endelig fremhæver DI vigtigheden af, at man

kan bruge træ og biomasse fra naturområder i industrien.

Dansk Skovforening finder det positivt at man analyserer konsekvenser. Man opfordrer til øget fokus på kva-

litet i naturgenopretningstiltag, fremfor hvad man opfatter som i for høj grad, at have fokus på kvantitet og

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

målsatser for arealer. Da implementeringen af en kommende forordning vil påvirke ned på ejendomsniveau,

fremhæves vigtigheden af, at inddrage lodsejere og generelt at sikre respekten for ejendomsretten.

Danmarks Jægerforbund udtrykker opbakning til at styrke naturgenopretning i både Danmark og EU og

fremhæver, at man med forslaget ser en ambitiøs plan, der kan vende udviklingen for agerlandsfugle i land-

brugsøkosystemet.

Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget med frist den 22. marts 2023.

NOAH mener at Kommissionens forslag er et skridt i den rigtige retning og at Danmark bærer et særligt stort

ansvar grundet et relativt lavt niveau af naturbeskyttelse især på land. NOAH finder det misvisende at forsla-

get har negative økonomiske konsekvenser for landbruget og fiskeriet, da man mener, at disse sektorer, ag-

gregeret set, underminerer det naturressourcegrundlag de er afhængige af. I forlængelse heraf finder NOAH,

at man bør anvende en langsigtet betragtning samt at man i en samfundsøkonomisk analyse af disse erhverv

også bør medtage det nuværende niveau af stats- og EU-støtte, som man finder er yderst signifikante. NOAH

mener heller ikke, at det med rimelighed kan siges, at energisektoren skulle opleve gener pga. naturbeskyt-

telse, hvis man undgår at anskue problemstillingen i et siloperspektiv. Med henvisning til den udbredte fo-

derproduktion i Danmark mener NOAH, at arealanvendelsen hertil vil være oplagt at ændre på, for at frigøre

plads til udbygningen af vedvarende energi og naturgenoprettelse. Derudover finder NOAH, at de statsfinan-

sielle konsekvenser på 1,3 mia. kr. er overskuelige sammenholdt med de estimerede gevinster ved forslaget.

Derfor mener NOAH ikke, at der er nogle væsentlige årsager til at Danmark ikke kan bidrage til målsætnin-

gen på lige fod med alle andre EU-lande. NOAH bemærker i forlængelse heraf, at man mener, at Danmark i

den sammenhæng bærer et væsentligt historiske ansvar. NOAH finder, at problemet med regeringens tilgang

er, at den i NOAHs optik overvejende benytter en "business as usual" tilgang og beror sig på silotænkning

fremfor at tænke holistisk, systemisk og dynamisk, og at se de mange synergier der ifølge NOAH er mulige i

den danske arealanvendelse.

Landbrug og Fødevarer (L&F) er enige i, at forslaget til forordning om naturgenopretning kan have

alvorlige konsekvenser både statsfinansielt, erhvervsøkonomisk samt for arealanvendelsen i øvrigt

og bakker fuldt ud om op regeringens holdning om, at det er centralt, at forslagets negative

konsekvenser nedbringes væsentligt, og at det fortsat skal være muligt at prioritere væsentlige

samfundshensyn som fødevareproduktionen. L&F vil dog ydermere opfordre til, at den danske holdning til

forslaget skærpes således, at det tydeligt fremgår, at der ikke kan bakkes op om forslaget med mindre, det

sikres, at forslaget tilpasses, så de negative konsekvenser nedbringes væsentligt. Det er endvidere L&Fs klare

opfattelse, at det vil være yderst uhensigtsmæssigt, hvis man fra dansk side forlader sig på at minimere nega-

tive konsekvenser gennem brug af undtagelsesbestemmelser, idet det ikke kan forudsiges, hvordan disse

fremadrettet vil blive udformet, fortolket og administreret. Man finder derfor, at det bør sikres, at forordnin-

gen ikke får et utilsigtet omfang af negative konsekvenser gennem konkrete ændringer i forordningens ind-

hold og formuleringer. Ift. vurderingen af statsfinansielle konsekvenser og behovet for udtag af landbrugsjor-

der fremhæver L&F vigtigheden af, at hvis disse mål fastholdes, skal det ske gennem frivillige ordninger og

mod fuld kompensation, hvilket vil påføre staten en betydelig omkostning. Ift. erhvervsøkonomiske konse-

kvenser og evt. brug af efterafgrøder tager L&F stærk afstand fra et sådan forslag og fremhæver også her, at

en sådan indsats skal ske gennem frivillige aftaler og mod betaling, hvorfor omkostningen også bør fremgå af

de statsfinansielle konsekvenser. Specifikt vedr. forslaget om øget optag af kulstof i mineraljorder finder L&F

det afgørende, at der sikres en national fleksibilitet i forhold til målsætninger, da der er meget stor forskel på

kulstofindholdet i jorden blandt de forskellige medlemslande, og der bør tages hensyn til, at der medlems-

lande, såsom Danmark, der allerede i dag har et højt kulstofindhold i jorden. En central bekymring for L&F

er forslaget til bestemmelser om, at der ikke må ske forringelse af områder med naturtyper. L&F understre-

ger, at hvis dette vil kunne betyde, at der skal gribes ind overfor bestående lovlige aktiviteter, som det fx i dag

er tilfældet med husdyrlovens specifikke ammoniakrestriktioner, mener man, at det vil kunne få store konse-

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

kvenser for eksisterende lovlige aktiviteter, herunder eksisterende produktion i både landbrug og andre er-

hverv. Derfor mener L&F, at denne potentielle konsekvens bør fremgå af beskrivelse af konsekvenser for

blandt andet landbrugserhvervet. Men henvisning til bekymring over konsekvenser af forslagets bestemmel-

ser om genopretning af naturtyper både i og uden for Natura 2000 finder L&F, at der bør arbejdes for at ind-

skrænke rækkevidden af forordningen til at være i overensstemmelse med habitatdirektivet. Endelig opfor-

drer L&F til, at der i de fortsatte konsekvensvurderinger også medregnes, hvilken betydning forslaget kan få

for skovbrugssektoren.

Verdens Skove finder det dybt beklageligt, at regeringen udelukkende har fokus på de negative statsfinan-

sielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser, når Kommissionens beregninger tydeligt viser, at de positive

gevinster - også de økonomiske - langt overgår disse. Verdens Skove understreger vigtigheden af en styrket

indsats for naturen i Danmark. Desuden efterlyser man en fremhævelse af betydningen af naturgenopretning

for samfundet generelt, herunder ift. reduktion af klimaforandringer og klimatilpasning samt som grundlag

for en lang række sektorer inkl. landbrug, fiskeri og skovsektoren, der efter Verdens Skoves opfattelse vil

nyde godt af naturgenopretning.

Verdens Skove understreger vigtigheden af at den danske regering støtter Kommissionens forslag og ikke

modarbejder denne vigtige dagsorden. Med henvisning til at man finder, at forslaget fra Kommissionen

netop tager højde for at genopretning skal koordineres med nationale klima- og energiplaner, mener Verdens

Skove det overdrevet at insinuere at fødevare og energiproduktion er truet af forslaget.

Greenpeace finder det yderst problematisk, at regeringen lægger op til at arbejde for et lavere

ambitionsniveau i Rådet, der risikerer at udvande forordningen, samt at regeringen

lægger op til en dansk minimumsimplementering af forordningen. Man finder det endvidere problematisk, at

regeringen kun forholder sig til forslagets negative statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser, og

ikke medregner og understreger de meget store positive gevinster ved at genoprette natur, som forslaget også

indebærer. Greenpeace finder det herunder særlig problematisk, at regeringen ikke forholder sig til de store

klimamæssige gevinster ved lagring af kulstof i jord og biomasse, og at naturgenopretningsforordningen der-

med vil bidrage positivt til opnåelse af Danmarks og EU’s klimamål. Greenpeace finder vi det også særlig pro-

blematisk, at regeringen ikke redegør for, at Kommissionens forslag vil bidrage positivt til at opnå målene i

regeringsgrundlaget, herunder efterlevelse af vandrammedirektivet. Endelige finder man, at regeringens

holdning til, at medlemslandene skal have en længere tidsfrist for udarbejdelse af nationale genopretnings-

planer, er under al kritik.

Danmarks Jægerforbund er fortsat positive over kommissionens forslag til forordning om naturgenopret-

ning. Med henvisning til regerings bekymring over negative statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser opfordrer Danmarks Jægerforbund regeringen til, at se naturgenopretning som en investering, der

sikrer nuværende og udbygger fremtidige økosystemtjenester til gavn for samfundet. I forhold til gennemfø-

relse af naturgenopretningstiltag opfordrer Danmarks Jægerforbund på det kraftigste til, at inddrage alle in-

teressenter i en inkluderende proces, som giver ejerskab for naturgenopretningen både lokalt og nationalt.

Tænketanken Hav er enig i, at gennemførelse af forslaget vil have en positiv påvirkning af

beskyttelsesniveauet for naturen i Danmark og EU og at genopretning af natur kan have en positiv betydning

for bekæmpelsen af klimaforandringer. I forlængelse heraf mener Tænketanken Hav, at regeringen bør til-

passe sit mandat og arbejde for: At fastholde et højt ambitionsniveau i forslaget, idet det som udgangspunkt

er mindre ambitiøst end havstrategidirektivet, som kræver at hele Danmarks havområde skulle have været i

god tilstand i 2020; at forordningsforslaget kobles tættere til forpligtelserne i havstrategidirektivet; at der

etableres en EU-naturgenopretningsfond, som understøtter implementeringen af forordningen; at det dan-

ske fiskeri understøttes til at videreudvikle et mere miljømæssigt bæredygtigt fiskeri; og at Folketinget afsæt-

ter de nødvendige midler til genopretning af havområdet. Tænketanken Hav udtrykker uenighed i forhold til

regeringens beskrivelse af forslaget i relation til gældende ret, idet man understreger, at Danmark gennem

EU-lovgivning allerede er forpligtet til at opnå god økologisk tilstand i kystvande i 2015 (og allersenest i

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

2027), god miljøtilstand i hele havområdet i 2020 og gunstig bevaringsstatus for bestemte marine naturtyper

og arter.

Dansk Skovforening finder at forslaget vil have betydelige økonomiske konsekvenser for skovbrugserhvervet

og efterlyser derfor en beskrivelse af disse i grundlaget for regeringens holdning.

DI ser generelt positivt på Kommissionens forslag. Man påpeger dog, at det på nuværende tidspunkt er van-

skeligt, at kunne tolke de konkrete konsekvenser af forslaget og understreger behovet for mere klar afgræs-

ning, definitioner og begreber samt afklaringer i forhold til fx forskellige branchers forpligtelser og konse-

kvenser. DI finder, at der er behov for yderligere økonomiske konsekvensanalyser af forslaget, herunder på

brancheniveau. Endvidere mener DI, at fleksibilitet i forslaget i forhold til lokale (landes) forhold, natur-

grundlag mm. vil være afgørende for en dansk implementering, herunder at det muliggøres at prioritere væ-

sentlige hensyn såsom fx energi- og fødevareproduktion, anlæg mm. DI finder, at genopretningsmål- og for-

pligtelser skal samtænkes med eksisterende EU-regulering, og at det derudover er afgørende, at forslaget gi-

ver mulighed for, at medlemsstaterne også kan samtænke øvrige oplagte planer og indsatser, hvor der kan

være sammenfaldende interesser eller konflikter. DI opfordrer regeringen til at involvere erhvervslivet i det

fremadrettede arbejde, bl.a. i forhold til vurderinger af forslagets indgriben eller, hvor det vurderes at være

forholdsmæssigt byrdefuldt, undtagelser, økonomiske konsekvensanalyser fx på brancheniveau og ikke

mindst fremadrettet i forhold til udarbejdelse af nationale genopretningsplaner. DI fremhæver behovet for at

opnå sammenhæng og synergier med en række andre lovgivninger, planer, mål og arealanvendelser i Dan-

mark mm., for at implementering af forslaget sker så omkostningseffektivt som muligt, men også for at få de

bedste resultater. Derudover finder man, at det vil være afgørende at også proportionalitet i forhold til på-

virkning af biodiversitet og økonomiske konsekvenser/forpligtelser vil være en vigtig del af de fremadrettede

konsekvensanalyser, implementering mm.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder det, med henvisning til regeringsgrundlagets angivelse af, at

vor tids største udfordring er klima- og biodiversitetskrisen, besynderligt at regeringen understreger, at Dan-

mark generelt støtter formålet med forordningen, hvorefter man modsætter sig de konkrete forpligtelser og

udtrykker bekymring over tidsfristerne i forslaget. DN finder det dybt beklageligt, at den danske regering

grundlæggende anlægger en meget problematiserende tilgang til naturgenopretning og forbedring af biodi-

versitet med dette rammenotat, herunder fokus på de negative konsekvenser ved naturgenopretning. DN fin-

der det dybt betænkeligt at notatets resumé alene giver indtryk af, at forslaget vil kunne medføre store afledte

udgifter, når EU-Kommissionen når frem til, at der for Danmark netto vil være samfundsøkonomiske gevin-

ster årligt på mere end 23 mia. kroner. DN finder, at notatet giver indtryk af, at der hos regeringen er en dyb

modvilje mod ambitionsniveauet for naturgenopretning med henvisning til bekymring for de økonomiske

konsekvenser samt dybe forbehold over for EU-Kommissionens beregninger af de økonomiske fordele, mens

der ikke stilles spørgsmål ved EU-Kommissionens beregninger af udgifterne. DN finder at regeringen med

den beskrevne tilgang vil arbejde for at kommende EU-regulering på naturområdet bliver så uambitiøs som

muligt. DN efterlyser hvilke tiltag regeringen konkret støtter i forslaget mhp. at opnå en naturgenopretning

og en forbedring af biodiversiteten. Man finder det underligt, at Danmark arbejder for markant at svække

Kommissionens forslag til naturgenopretningsforordningen og dermed at svække indsatsen for naturgenop-

retning

–

ikke kun i Danmark

–

men i hele EU. Som DN ser det, går regeringens holdning mod både grund-

kernen i EU’s biodiversitetsstrategi og Kunming-målene

for biodiversitet, der blev vedtaget i Montreal i de-

cember 2022. Det er dybt bekymrende, at Danmark med denne linje reelt viser, at der ikke er et ønske om at

vende tilbagegangen for biodiversiteten og arbejde for genopretning og mere beskyttelse af naturen. DN op-

fordrer til, at regeringens kommende beregninger af forordningens positive og negative økonomiske konse-

kvenser fremlægges offentligt, herunder både erhvervsøkonomiske konsekvenser, samt beregninger af de

samfundsøkonomiske gevinster af en genoprettet landnatur og havnatur. I forhold til det videre arbejde an-

befaler DN, at man fra dansk side støtter forslaget til forordningen om naturgenopretning, idet man: Arbej-

der for et højt ambitionsniveau som foreslået i Kommissionens forslag, herunder at der sættes klare mål for

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

naturgenopretningen i EU’s medlemslande, både på land og på havet, samt at indsatser og tidsfrister

define-

res klart; arbejder for, at forordningen bør ledsages af udvidede EU-støtteordninger under såvel Landbrugs-

og Naturdirektoraterne, som kan fremme udmøntningen af målene, med henvisning til, at midlerne da vil

følge indsatserne, på tværs af grænser og nationale interesser; arbejder for at Kommissionen styrker, operati-

onaliserer og formidler beregningsmodellerne og vejledningerne om værdisætning af naturens økosystemtje-

nester, herunder hvordan værdiforøgelser på samfundsniveau kan omsættes til incitamenter til private jord-

ejere, inden for rammerne af EU's støtteordninger og muligheder for national støtte til erhvervslivet til en

grøn omstilling; og arbejder for at indsatserne for naturgenopretning kan foregå med videst mulig synergi

mellem forøgelse af naturkvaliteten og rammerne for udbygning af VE, klimasikring.

KL støtter op om fokus på bedre natur og kommunerne er klar til fortsat at yde deres til genopretning af øko-

systemerne i Danmark. Det forventes fra KL’s side, at kommuner skal bidrage

til genopretningsprocessen. I

forlængelse heraf ser man frem til en afklaring af det samlede omfang af, hvad kommunens rolle forventes at

blive, og hvad de administrative rammer vil blive.

Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget med frist den 5. juni 2023.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) støtter en ambitiøs implementering af EU's forordning om natur-

genopretning. Man finder, at naturgenopretningsforordningen bør ses som en mulighed for at ændre vores

produktion generelt. Overordnet finder FSP, at kompromisset er en udvanding af kommissionens vision og

mål med forordningen, og at Danmark bør arbejde for højere ambitioner på naturens vegne, end kompromis-

forslaget lægger op til. FSK støtter at målet om genopretning af 30 pct. af land-, kyst- og ferskvands- samt

marine økosystemer, som er i dårlig tilstand, i 2030 skal opnås på nationalt niveau

–

og ikke på EU-niveau.

FSK finder at kompromisforslaget i højere grad end Kommissionens oprindelige forslag åbner op for mulig-

heden for råstofindvinding, hvilket FSK er kritiske overfor. FSK finder at de erhvervsøkonomiske konsekven-

ser generelt burde fremstilles mere balanceret

–

at en afbalancering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser

holdt op imod hvad den nuværende produktionsmønstre koster samfundet som helhed, ville have gjort frem-

stillingen mere nuanceret og reel. Ift. de erhvervsmæssige konsekvenser for fiskeriet finder FSK, at fremstil-

lingen bærer præg af en forsimpling af de økonomiske og naturmæssige muligheder der ligger i forordningen.

FSK finder, at det burde fremhæves, at man i FSKs optik ved at omlægge en større del af fiskeriet til skån-

somt fiskeri, også ville få direkte økonomiske fordele, fordi selektiviteten i fiskeriet derved vil blive øget mar-

kant og give større og mere robuste fiskebestande. Derudover savner FSK en italesættelse af, at de skån-

somme fiskerier ofte får en højere pris for deres fisk, og at de lander fisk af en størrelse, der rent økonomisk

giver den bedste økonomiske udnyttelse af fiskekvoterne. FSK finder det mangelfuldt, at denne, ifølge FSK,

helt oplagte økonomiske fordel ved en omlægning til skånsomt fiskeri ikke er iberegnet og ikke fremgår. Des-

uden savner man en fremstilling, af de klimaforbedringer der kunne ske ved en omlægning af fiskeriet til

mere skånsomt fiskeri, herunder det mindre brændstofforbrug der er ved skånsomme fiskeredskaber, samt

en øget oplagring i havbunden af organisk materiale der kommer som følge af en uforstyrret havbund. Ift.

oplægget til, at nationale genopretningsplaner skal tage bl.a. den fælles fiskeripolitik i betragtning, fremhæ-

ver FSK, at man finder, at fiskeripolitikken bør udfase fiskeri med bundslæbende redskaber.

Dansk Skovforening vurderer sammen med de øvrige skovejerorganisationer i Europa, at forslaget til forord-

ning om naturgenopretning vil få store konsekvenser for bæredygtig skovdrift i Europa. Dansk Skovforening

finder ikke, at de erhvervsmæssige konsekvenser for skovbrugserhvervet i Danmark og i Europa er blevet til-

strækkelig analyseret og oplyst på samme måde som for landbruget. Man savner således regeringens stilling-

tagen til og afspejling af konsekvenserne for skovbrugserhvervet i afsnittet om de erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser og i regeringens holdning. Dansk Skovforening anmoder om, at det i afsnittet om de erhvervsøko-

nomiske konsekvenser som minimum tilføjes eksplicit, at skovbrugserhvervet er blandt de sektorer for hvem

forslaget kan have konsekvenser. Tilsvarende ønsker man, at skovdrift tilføjes afsnittet om regerings gene-

relle holdning som et af de væsentlige hensyn Danmark fortsat skal kunne prioritere. Dansk Skovforening

finder, at de ændringsforslag, der lægges op til i formandskabet kompromisforslag, er et skridt i den rigtige

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

retning. Man mener dog fortsat, der er behov for at forslaget ændres, så genopretningsforanstaltningerne pri-

oriteres inden for Natura 2000-områderne. Dette, da man finder, at genopretningsforanstaltninger målrettet

mod beskyttede områder sikrer både langvarige fordele ved genopretningsforanstaltninger og hjælper med at

undgå mulige modstridende interesser relateret til arealanvendelse.

Greenpeace finder, at det er under al kritik, at regeringen agter at arbejde for at svække Kommissionens for-

slag på flere afgørende punkter. Man finder, at dette er i direkte modstrid med tidligere udmeldinger fra både

denne og den tidligere regering. Greenpeace anbefaler medlemmerne af Folketingets Europaudvalg at

stemme nej til et forhandlingsmandat til

regeringen på grundlag af det foreliggende notat. Greenpeace fremhæver en række forhold som man ser som

særligt problematiske elementer i det svenske kompromisforslag og den danske regerings

holdning hertil. Det gælder i forhold til genopretningsmål på 30 pct. inden 2030, hvor Greenpeace ser det

som en alvorlig svækkelse, at målet vedrører det samlede areal af alle omfattede naturtyper, frem for at målet

gælder for hver enkelt gruppe af naturtyper. Greenpeace ser det ligeledes som en alvorlig svækkelse, at natur-

typer hvor tilstanden er ukendt, ikke skal anses for at være i dårlig tilstand, da man ikke finder, at manglende

tilstandsvurderinger må gøres til en undskyldning for at udskyde hvad man ser som nødvendige genopret-

ningstiltag, baseret på hvad man anser som tilstrækkelig viden p.t. Greenpeace finder det derudover højest

problematisk, at regeringen i sin beregning af de

erhvervsøkonomiske konsekvenser kun sætter værdi på tab for trawlfiskeriet, og ikke

sætter værdi på det øgede potentiale for garnfiskeriet. Man finder, at det giver et meget skævt billede af de

økonomiske konsekvenser, når der kun sættes beløb på tabet for trawlfiskeriet. Greenpeace er tillige meget

kritisk over for regeringens tilgang til indførelse af en væsentlighedsgrænsen i forhold til kravet om at undgå

forringelse, og finder at dette vil være på kant med eksisterende forpligtelser i henhold til habitatdirektivet.

Greenpeace finder det ekstremt problematisk og bekymrende, at regeringen støtter, at krav til udtag af lav-

bundsjorder nedjusteres, da lavere mål kan stå i vejen for Danmarks muligheder for at nå klimamålet om at

gå i netto-nul efter 2030 og udelukke de store synergieffekter mellem klimahandling, klimasikring og natur-

genopretning, der ifølge organisationen findes ved udtag og vådlægning af lavbundsjorde. Greenpeace finder

ikke, at beskrivelsen af højdiversitetslandskabstræk bør justeres, således at pleje af græs- og naturarealer kan

medtælles som landskabstræk med høj biodiversitet. Dette, da man finder det afgørende, at kun reelle natur-

genopretningstiltag tælles med i forhold til opnåelse af målet om genopretning af landskabstræk med høj bio-

diversitet. Man anser ikke græsning for i sig selv, at være en garant for biodiversitet. I forhold til skovøkosy-

stemer finder Greenpeace det problematisk, at kun mængden af dødt ved og almindelige skovfugle

fastholdes som obligatoriske indikatorer for skovøkosystemer. Hvis vi vil have skove med høj

biodiversitet, skal indikatorerne ifølge Greenpeace reflektere både skovens komposition, struktur og

funktion

–

og derfor bør aldersstruktur, sammenhæng af skove og lagre af organisk materiale som minimum

fortsat bør være obligatoriske at måle på. Greenpeace finder regeringens holdning til, at medlemslandene

skal have en længere tidsfrist for udarbejdelse af nationale genopretningsplaner under al kritik, da man un-

derstreger behovet for hurtig handling. Endvidere finder man, at det vil være meget problematisk, særligt i

forhold til at nå målene i 2030, hvis overvågningsfrekvensen ændres fra 3 til 6 år, så der ikke er mulighed for

at holde øje med fremdriften løbende.

Verdens Skove finder det dybt kritisk, at Danmark fortsætter med at modarbejde en ambitiøs

europæisk indsats for at genoprette naturen i Europa. Verdens Skove fremhæver de samfundsøkonomiske

fordele ved naturgenopretning, herunder i forhold befolkningssundhed og klimaindsatser og finder ikke, at

de angivne omkostninger står mål med de økonomiske gevinster. Verdens Skove savner fokus på og inklusion

af økonomiske fordele ved naturgenopretning og høj biodiversitet for landbruget og fiskeriet. Verdens Skove

finder ikke at energiprojekter bør generelt undtages og mener at undtagelser fra naturgenopretning bør ske

på enkeltsagsniveau. Verdens Skove finder det problematisk, at kompromisforslaget fra det svenske for-

mandskab vil ændre det overordnede mål fra at være for hver enkelt naturtype til at være et overordnet mål,

da man finder, at det kan flytte fokus fra genopretning af de naturtyper der trænger mest. Verdens Skove fin-

der det bekymrende, at kompromisteksten fra det svenske formandskab lægger op til at fjerne kravet om, at

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

der ikke må ske forringelse. Man finder det også bekymrende, at naturtyper, hvis tilstand vi ikke kender, ikke

længere er underlagt forsigtighedsprincippet og dermed ikke antages at være i dårlig tilstand. Verdens Skove

finder det endvidere problematisk, at kompromisteksten nedjusterer en række af Kommissionens foreslåede

mål, herunder udlægning af lavbundsjorde, samt forlænger tidsperioderne og rapporteringsfrekvensen (fra 3

til 6 år). I forhold til skovøkosystemer finder Verdens Skove det bekymrende, at kun mængden af dødt ved og

almindelige skovfugle fastholdes som obligatoriske indikatorer for skovøkosystemer. Hvis man vil have skove

med høj biodiversitet, skal indikatorerne ifølge Verdens Skove reflektere både skovens komposition, struktur

og funktion

–

og derfor bør aldersstruktur, sammenhæng af skove og lagre af organisk materiale som mini-

mum fortsat bør være obligatoriske at måle på.

Landbrug & Fødevarer (L&F) bakker overordnet set op om regeringens generelle holdning om, at den finder

det centralt, at forslagets negative statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser nedbringes væsent-

ligt. L&F finder umiddelbart, at formandskabets kompromisforslag fremstår som en delvis forbedring på

flere centrale områder, men det er L&Fs holdning, at der fortsat er grund til at opretholde regeringens klare

forbehold på en række områder. I forhold til regeringens holdning vedr. krav om at undgå forringelse af na-

turen, bakker L&F op om, at der indføres en væsentlighedsgrænse, og at der fokuseres på, at genopretnings-

behovet ikke stiger. Man havde gerne set, at der sikres en overensstemmelse med eksisterende EU-forpligtel-

ser på området, så kravet om at undgå forringelse i første omgang målrettes Natura 2000 områderne. I for-

hold til genopretning af landbrugsøkosystemerne finder L&F det dybt bekymrende, at regeringen vurderer, at

det ikke er muligt at skønne omfanget af udgifter, som vil kunne ramme landbrugserhvervet som følge af

krav om sommerfugleindeks, agerlandsfugle m.v. Dette, da man finder, at det i høj grad viser netop de usik-

kerheder, som forordningsforslaget er behæftet med i forhold til konsekvenserne for de berørte erhverv

–

forhold som man finder det helt afgørende belyses bedre inden der træffes beslutninger. L&F finder ikke, at

det vil være hensigtsmæssigt at lade vidtrækkende nye krav blive finansieret af midlerne i landbrugspolitik-

ken, da disse i høj grad allerede anvendes til at finansiere en lang række centrale områder i forhold til fødeva-

rer og bæredygtighed. L&F finder således, at der vil være et stort behov for, at området, hvis de ambitiøse

krav fastholdes, tilføres nye midler ud over den fælles landbrugspolitik. L&F finder, at regeringen bør holde

fast i, at krav vedr. øget kulstoflager i jorden skal tilpasses, så de bliver mindre byrdefulde. L&F noterer sig

med tilfredshed, at der med kompromisforslaget lægges op til, at arealer der afgræsses, kan indgå i kravet om

udlægning af nye landskabstræk. L&F bakker også op om regeringens forbehold i forhold til både

muligheden for udbygning af vedvarende energi, øvrige samfundsmæssige funktioner, omkostninger for

fiskerierhvervet samt de administrative omkostninger ved forslaget. L&F opfordrer til, at regeringen holder

fast i sine forbehold og krav til ændringer således, at Danmark ikke kan tilslutte sig forordningen med min-

dre, der lægges op til markante ændringer i tråd med regeringens holdning.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder at regeringen med sin holdning modarbejder naturgenopret-

ning i EU, hvilket man finder uacceptabelt. DN finder at vægtningen af beskrivelsen af de økonomiske konse-

kvenser af forslaget er misvisende, da den primært betoner omkostningerne og ikke ifølge DN fremhæver de

økonomiske gevinster markant nok. Ligeledes finder DN, at man burde fremhæve Kommissionens beregnin-

ger af afledte gevinster ved at investere i naturgenopretning. DN ønsker at henlede Folketingets opmærksom-

hed på EU Kommissionens vurdering, at udmøntning af forslaget vil aflede mellem 8

–

38 euro for hver euro

investeret. DN savner generelt en fremstilling af regeringens vurdering af værdien af investeringerne, som vil

følge med forordningen. I forlængelse heraf finder man det derfor problematisk, at regeringen ønsker, at for-

slaget bør tilpasses, hvor det vurderes at være særligt indgribende eller uforholdsmæssigt byrdefuldt. Dette,

da man med henvisning til Kommissionens beregninger, ikke kan tilslutte sig denne vurdering. DN mener, at

kompromisforslaget fra det svenske formandskab rummer en række stærkt bekymrende lempelser af Kom-

missionens forslag, herunder lempelser af forbuddet mod yderligere forringelser af naturen, lempelser i for-

bindelse med udtag af lavbundsjorde, lempelser af indsatser for mere natur i byerne, en betydelig lempelse af

genopretningsmålene for marine økosystemer mm. DN opfordrer derfor på det kraftigste til at regeringen

ikke arbejder for yderligere udvanding af ambitionsniveauet, men at man helhjertet burde støtte Kommissio-

nens forslag. DN mener ikke, at Kommissionens forslag står i vejen for den planlagte udbygning af VE, men

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

fremhæver tillige, at man finder, at det med formandskabets kompromisforslag står uden for nogen tvivl at

VE anses for ”væsentlige samfundsmæssige interesser”, som er undtaget for forbud mod negative påvirknin-

ger af naturen. Endvidere anser DN formandskabets forslag for at give uindskrænkede muligheder for at

sikre hensynene til Forsvarets aktiviteter. DN er dybt uenig i forslaget til lempelse af ambitionsniveauet for

genopretningsmål inden 2030 og finder at man bør fastholde krav til genopretning af 30 pct. af alle naturty-

per, der er i dårlig tilstand. DN anser det for stærkt uhensigtsmæssigt at formandskabets forslag lægger op

til, at tilstandsvurdering udsættes til 2040 for de marine økosystemer. DN er ikke enige i formandskabets

forslag om, at ambitionsniveauet for genopretning af bløde sedimenter bør sænkes og fremhæver behovet for,

at dette krav bør efterleves snarest i henhold til forpligtelserne herom under EU's havstrategidirektiv.

Dansk Industri (DI) understreger behovet for klarere afgræsninger, definitioner og begreber samt afklaringer

i forhold til forskellige branchers forpligtelser og konsekvenser. DI finder endvidere, at der er behov for yder-

ligere økonomiske konsekvensanalyser af forslaget, herunder på brancheniveau. DI fremhæver, at man finder

det afgørende, at muligheden for gennemførelse af forsvarsaktiviteter ikke svækkes. DI finder, at proportio-

nalitet i forhold til påvirkning af biodiversitet og økonomiske konsekvenser/forpligtelser bør vægtes højt og

fremgå tydeligt af de fremadrettede konsekvensanalyser. DI finder det afgørende med fleksibilitet i forslaget i

forhold til lokale (landes) naturgrundlag mm., herunder at det muliggøres at prioritere væsentlige hensyn

såsom fx energi- og fødevareproduktion, anlæg mm. DI finder det væsentligt, at de allerede eksisterende EU-

naturdirektiver samt eksempelvis vandrammedirektivet mm. danner grundlag for indsatser og, at der ligger

en afgørende indsats i forhold til at sikre, at de eksisterende målsætninger og krav søges opnået. I forlæn-

gelse heraf understreger DI, at man finder det afgørende, at yderligere mål og tiltag spiller tæt sammen med

de eksisterende mål, planer og forpligtelser, på nationalt og EU-plan, og at der dermed søges synergi og om-

kostningseffektivitet i forhold til at opfylde forpligtelser. DI opfordrer fortsat regeringen til at involvere er-

hvervslivet i det fremadrettede arbejde ikke mindst i forhold til udarbejdelse af nationale genopretningspla-

ner. DI ser med tilfredshed på EU-formandskabets kompromisforslag, i forhold til aktiv brug af undtagelses-

bestemmelser samt diverse lempelser i forhold til vurderinger af naturtilstand, overvågningsindsats mm. DI

er særligt optaget af, at den danske regering arbejder for en balanceret mulighed for anvendelse af undtagel-

sesbestemmelser i forhold til VE-udbygning og fødevareproduktion men også i forhold til særligt forsvaret

arealer. DI bakker op om, at regeringen skal arbejde for at områder med væsentlig samfundsmæssig inte-

resse, f.eks. udbygning af VE og forsvarets aktiviteter, nationalt kan undtages for en række forpligtelser.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne har generelt budt forslaget velkommen og udtrykt opbakning til forslagets overordnede for-

mål og ambitionsniveau. Mange medlemsstater har samtidig udtrykt væsentlige bekymringer over forslagets

økonomiske konsekvenser, herunder ønske om EU-medfinansiering, samt behov for at tage hensyn til natio-

nale forhold i forslagets genopretningsmål og

–forpligtelser.

Flere medlemsstater har endvidere udtrykt væ-

sentlige bekymringer over forslagets sammenhæng med udbygningen af vedvarende energi.

Regeringens generelle holdning

Biodiversiteten er under pres i Europa og globalt. Derfor finder regeringen det centralt, at der tages effektive

skridt til at styrke den langsigtede genopretning og bevaring af biodiversiteten på europæisk niveau og inter-

nationalt. Regeringen hilser derfor forslagets fremsættelse velkommen og bakker op om formålet om en lang-

sigtet forbedring af natur og biodiversitet i Europa. Regeringen støtter overordnet målsætningen om at styrke

naturgenopretningen i EU, jf. rådskonklusioner af 16. oktober 2020 om EU's biodiversitetsstrategi 2030.

Forslaget vil være et væsentligt skridt i EU’s efterlevelse af internationale aftaler på området, herunder COP

15 Kunming-Montreal

aftalen under FN’s biodiversitetskonvention.

Regeringen finder det centralt, at forslagets negative statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser

nedbringes væsentligt. Regeringen finder, at der i forordningen skal opnås et tilfredsstillende resultat ift. for-

holdet mellem naturgenopretningens formål om at bevare og genoprette biodiversitet samt, at Danmark fort-

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

sat skal kunne prioritere andre væsentlige hensyn såsom udbygning af vedvarende energi, landbrugsproduk-

tion, fiskeri, klimatilpasning, råstofindvinding, anlæg og udvidelse af transportinfrastruktur og forsvarsakti-

viteter. Regeringen finder i den forbindelse, at forslaget bør tilpasses, hvor det vurderes at være særligt ind-

gribende eller uforholdsmæssigt byrdefuldt.

Regeringen finder det centralt, at forordningen sikrer tilstrækkeligt fleksible og smidige regler for VE-udbyg-

ningen.

Regeringen finder, at genopretningsmålene for marine økosystemer bør ændres, da de forventes at være van-

skelige at opnå i betragtning af de arealmæssige behov til planlagte og fremtidige klima- og energiaktiviteter,

råstofindvinding, transportinfrastruktur og et økonomisk bæredygtigt fiskeri. Genopretning af 90 pct. af hele

det danske havareal til god tilstand kan være begrænsende for politiske aftaler og mål om udrulning af vedva-

rende energi, som bl.a. fremlagt i Esbjergerklæringen om anvendelse af Nordsøen.

Regeringen finder det centralt, at kravet om at undgå forringelse af naturen justeres, således at der indføres

en væsentlighedsgrænse, og kravet ikke går videre end formålet om at sikre, at genopretningsbehovet ikke

stiger yderligere i fremtiden.

Regeringen finder det centralt, at forordningen giver mulighed for ikke at inkludere arealer, der benyttes af

Forsvaret. Regeringen finder det centralt, at undtagelser medfører tilsvarende reduktion af samlet målsæt-

ning for naturgenopretning af land-, kyst-, ferskvands samt marine økosystemer.

Regeringen finder, at genopretningsmål for landbrugsøkosystemer ift. merudtag af lavbundsjorde frem mod

2050, genoprettelse af landskabstræk med høj biodiversitet samt krav om øget optag af kulstof i dyrkede mi-

neraljorde, vil være både indgribende og byrdefulde for erhvervet og bør tilpasses. Hertil kommer, at en

række udgifter forbundet med kravet om sommerfugleindeks, indeks for agerlandsfugle og konnektivitet ikke

kan skønnes, da udgifterne bl.a. afhænger af den nationale gennemførelse. Regeringen finder, at der bør være

mulighed for finansiering af nye krav via midler under den fælles landbrugspolitik.

Regeringen finder det centralt, at administrative omkostninger reduceres, bl.a. ved at krav til overvågning og

rapportering sammentænkes med eksisterende forpligtelser og giver mulighed for at belyse udvikling i natu-

rens tilstand.

Regeringen finder, at tidsfristen for udarbejdelse af den første nationale genopretningsplan bør give tilstræk-

kelig mulighed for udarbejdelse af planerne, herunder bl.a. i forhold til kortlægning, beskrivelse af indsatser,

høring og miljøkonsekvensvurdering.

Regeringen finder det væsentligt, at der etableres en klar forståelse af forslagets centrale begreber og forplig-

telser. Regeringen arbejder således for, at der etableres definitioner og bestemmelser, som bedst muligt af-

spejler formålet med forslaget, giver retlig klarhed og samtidig giver mulighed for fleksibilitet, så der ved im-

plementeringen bl.a. kan tages hensyn til nationale forhold.

Regeringen finder, at bemyndigelser til Kommissionen bør vedrøre ikke-væsentlige forhold og være afgræn-

set i forhold til formål, indhold, omfang og varighed.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat om forslaget blev oversendt den 18. juli 2022.

Et revideret grund- og nærhedsnotat, inkl. høringssvar, blev oversendt den 23. september 2022.

Samlenotat blev oversendt den 1. december 2022 forud for rådsmøde (miljø) den 20. december 2022.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 537: Supplerende samlenotat vedr. dop 6 - rådsmøde (miljø) 17/6-24, fra miljøministeren

Et revideret grund- og nærhedsnotat blev oversendt den 24. marts 2023.

Samlenotat blev oversendt den 6. juni 2023 forud for rådsmøde (miljø) den 20. juni 2023.

Notaterne er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg