MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 529: Orientering om NOVANA data om landnatur, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 529
Offentligt

NOTAT

Arter og Naturbeskyttelse

J.nr. 2023 - 120165

Ref. hevin

Den 10. juni 2024

Opsummering af DCE’s sammenfatning af NOVANA-rapport,

Naturtyper 2022

Den seneste NOVANA-rapport fra DCE omhandler resultatet af NOVANA-overvågningen af 43

terrestriske habitatnaturtyper (naturtyper på land som er omfattet og beskyttet af EU's

habitatdirektiv).

Rapporten indeholder en præsentation af en række indikatorer mht.

•

Indikatorernes tilstand i den seneste overvågningsperiode 2017-2022 (der er foretaget

analyser af den aktuelle tilstand i 25.000 prøvefelter)

•

Indikatorernes udvikling i perioden 2004-2022 (der er foretaget analyser af

udviklingstendenser i op til 18 år)

Indikatorer kan f.eks. være fugtighed i jordbunden, højde af vegetationen, hvor meget lys der kommer

gennem trækroner eller sammensætning af plantearter.

Tilstanden og udviklingstendenserne er beskrevet for mere end 90 indikatorer knyttet til NOVANA-

prøvefelternes artssammensætning, vegetationsstruktur/skovstruktur, næringsstatus og hydrologi.

NOVANA-prøvefelterne ligger både inden for og uden for habitatområderne, således at ca. 56% af

prøvefelterne ligger inden for habitatområderne.

Data i rapporten er en delmængde af det, der skal rapporteres til EU i 2025, den såkaldte artikel 17-

rapportering

. Artikel 17-rapporteringen opsummerer frem- og tilbagegang for alle habitatnaturtyper.

Naturtypernes bevaringsstatus bliver rapporteret i Artikel 17-rapporten, og ikke i naturtyperapporten.

Desuden bliver trusler mod naturtyperne listet, ligesom der laves et bud på hvordan udviklingen bliver

i fremtiden.

Naturtypernes tilstand 2017-2022

Analyserne af NOVANA-prøvefelterne illustrerer de forskellige habitatnaturtypers særpræg og

variation i forhold til hinanden. Der er stor variation i artsdiversitet, dominerende artsgrupper,

udbredelse af invasive arter, vegetationens højde, tæthed og grad af vedplantetilgroning, ligesom der

er forskelle i fugtigheden, den naturlige surhedsgrad og mængden af næringsstoffer, der er

tilgængelige for planternes vækst.

Inden for den enkelte habitatnaturtype er der ligeledes en vis grad af variation i de enkelte indikatorer.

Dette kaldes den naturlige variation. NOVANA-data viser, at indikatorernes gennemsnit og fordeling i

mange tilfælde ligger uden for den naturlige variation, og at naturtyperne derfor i forskellig grad er

negativt påvirket af fx tilgroning, skovdrift, næringsstofbelastning, afvanding og konkurrence fra

invasive arter.

Hvert sjette år skal Danmark, jf. habitatdirektivets Artikel 17, rapportere bevaringsstatus for naturtyper og arter

på bilagene i habitatdirektivet til EU-Kommissionen.

Miljøstyrelsen

• Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C •

Tlf. 72 54 40 00

• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 529: Orientering om NOVANA data om landnatur, fra miljøministeren

Overvågningsdata viser, at tilstanden generelt er bedre inden for habitatområderne end uden for.

Dette vurderes fx ud fra, at tilgroningsgraden er mindre inden for habitatområderne for mange

naturtyper, og udbredelsen af græsning er tilsvarende større inden for habitatområderne. Der ses

ligeledes en mindre udbredelse af invasive arter inden for habitatområderne for flere typer af

kystklitter, indlandsklitter, heder og kalkrige overdrev.

Forskellen i tilstanden inden for og uden for habitatområderne er særligt markant for indlandsklitter,

heder, kalkrige moser og overdrev, samt habitatnaturtypen strandeng. For skovene, de sure moser og

hovedparten af strand- og strandengstyperne er tilstanden inden for habitatområderne ikke væsentligt

forskellig fra forekomsterne uden for.

Slutteligt viser analysen af data, at der er mange næringsstoffer tilgængelige for planterne. Dette ses fx

i sammensætningen af arter, idet næringselskende arter er overrepræsenterede. Disse fortrænger

naturtypens følsomme arter, og i særlig grad de meget følsomme arter.

Den øgede næringsstoftilgængelighed ses fx ved at

- For 7 naturtyper (strandeng,

kystklitter, heder, overdrev, tidvis våd eng, hængesæk og rigkær),

er de kvælstofelskende arter blevet mere udbredte i vegetationen

- For 1 naturtype (kildevæld) er mængden af

kvælstofelskende

arter faldet.

Den øgede

nedbørsmængde kan være årsag til en lavere koncentration af næringsstoffer.

- For 10 naturtyper (3

ud af 4 klit- og hedetyper samt i 7 ud af de 10 skovnaturtyper) tyder det

på at der er ophobning af kvælstof fra atmosfærisk deposition eller en stigende omsætning af

jordens organiske kulstof.

Udviklingstendensen 2004-2022

For de 43 terrestriske naturtyper er udviklingstendensen undersøgt på baggrund af mere end 750

kombinationer af naturtyper og indikatorer. Der mangler endnu tilstrækkeligt datagrundlag for at

undersøge ca. 300 yderligere kombinationer. Der er således ikke gennemført en komplet analyse af

udviklingstendensen, da der bl.a. (endnu) ikke er tilstrækkelig lange tidsserier for alle prøvefelter.

Hver naturtype har mange indikatorer, og man kan derfor se fremgang eller tilbagegang i enkelte

indikatorer uden at det betyder, at naturtypen som helhed også er i fremgang eller tilbagegang. Det

skyldes, at hver naturtype har mange indikatorer. En naturtype kan derfor have fx 5 indikatorer hvoraf

fx to er stabile, to er i tilbagegang og en er i fremgang. Det samlede billede kan således være, at

naturtypen er i tilbagegang (selv om der er én indikator, der er i fremgang, hvis de negative indikatorer

fx er så betydende, at de overtrumfer den positive indikator).

På baggrund af udviklingstendensen for de analyserede indikatorer vurderer DCE, at der samlet set for

naturtyperne viser sig følgende tegn på:

•

Forværring: der er tydelig tegn på forværring i tilstanden af strandeng, klithede, våd hede,

kalkoverdrev, surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær.

•

Forbedring: Der er ingen naturtyper med tydelige tegn på forbedring, men for visse-

indlandsklit og græs-indlandsklit ses indikationer på, at udviklingen går i den rigtige retning

for en del indikatorer. For en række naturtyper ses tegn på en forbedring af nogle af de

væsentlige økologiske kår (f.eks. jordbundsfugtighed eller pH i jord), mens andre økologiske

kår stadig er stabile eller i forværring for samme naturtype.

•

Forandring:

Der er tydelig tegn på forandring i tilstanden af grå/grøn klit, revling-indlandsklit, tør

hede, kildevæld og elle- og askeskov (det er ikke entydigt, om der er tale om

forværring eller forbedring).

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 529: Orientering om NOVANA data om landnatur, fra miljøministeren

Der er ingen væsentlige forandringer i tilstanden af kystklint, enårig

strandengsvegetation og vinteregeskov. For en række kystklitter (havtornklit,

grårisklit og enebærklit), græs-indlandsklit, enebærkrat og sure moser (aktiv højmose,

hængesæk og tørvelavning) er langt hovedparten af de målte indikatorer også

uforandrede.

For de naturtyper og indikatorer hvor det har været muligt at analysere udviklingstendenserne er der

følgende resultat

- tilstanden er stabil for mere end halvdelen af naturtypernes indikatorer (58%)

- der er dokumenteret en fremgang for 15% af naturtypernes indikatorer

- der er dokumenteret en tilbagegang for 27% af naturtypernes indikatorer.

I rapporten er der bl.a. analyseret på udviklingen i artsdiversiteten, udbredelsen af invasive arter,

tilgroningsgrad, tilgængelighed af næringsstoffer mm.

Det skal bemærkes, at der som ovenfor nævnt ikke er en entydig kobling mellem fremgang og/eller

tilbagegang i indikatorer og tilsvarende fremgang og/eller tilbagegang for den samlede naturtype.

Den endelige vurdering af naturtypernes bevaringsstatus og tilstand kommer med artikel 17

rapporteringen, der skal rapporteres til EU i 2025.