Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 518
Offentligt
2879375_0001.png
17. april 2024
Begrundelse for klage over afgørelse om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af ple-
jetilskud (Klage-nr. 1059959) – sendt via Klageportalen
På vegne Syberg Highland Cattle fremsendes hermed begrundelse for klage over ovennævnte afgørelse ind-
givet på Klageportalen den 25. marts 2024.
Indledningsvist bemærkes, at denne klagesag hænger sammen med klagenummer 1058926 (klage over af-
slag på Fællesskema 2023).
Denne sag handler om, hvorvidt der er grundlag for bortfald af tilsagn om plejetilskud og tilbagebetaling af
tilskud for tidligere tilsagnsår (2020-2022).
Det gøres overordnet gældende, at der ikke er foretaget en skønsmæssig vurdering i overensstemmelse med
forordningsgrundlaget (afsnit 2), og at Landbrugsstyrelsens afgørelse er i strid med det EU-retlige proportio-
nalitetsprincip (afsnit 3).
Endelig er hjemmelshenvisningen i afgørelsen mangelfuld (afsnit 4).
Det vil blive uddybet i det følgende.
Forinden er det dog relevant at knytte en kommentar til spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om overtrædelse
af et ”støtteberettigelseskriterium” eller en ”forpligtelse” (afsnit 1).
1) ”Støtteberettigelseskriterium” eller ”forpligtelse”
Baggrunden for bortfald af tilsagn af plejetilskud og tilbagebetaling af tilskud skyldes manglende anmodning
om udbetaling af plejetilskud i Fællesskema 2023, fordi Landbrugsstyrelsen mener, at Fællesskema 2023 ikke
er indsendt rettidigt i 2023.
Landbrugsstyrelsen har alene baseret sin afgørelse på § 38, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1076 af 1. juni
2021 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer (herefter ”bekendtgørelsen”).
Det er ikke korrekt retsanvendelse.
Vurderingen af en eventuel sanktion skal foretages efter følgende bestemmelser, som har forrang for bekendt-
gørelsen:
Artikel 35 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende
regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede
forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administra-
tive sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstem-
melse (herefter forordning 640/2013) og
Artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om fi-
nansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forord-
ning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF)
nr. 485/2008 (herefter forordning 1306/2013) (hjemmelsgrundlag for forordning 640/2014).
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 518: Henvendelse af 6/6-24 fra Sybergkvæg om Landbrugsstyrelsens afslag på Fællesskema 2023 samt bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af plejetilskud
2879375_0002.png
Det er i den forbindelse afgørende, om der er tale om en overtrædelse af et ”støtteberettigelseskriterium”
(artikel 35, stk. 1) eller en ”forpligtelse” (artikel 35, stk. 2).
Det er ud fra styrelsens afgørelse og bekendtgørelse uklart, om ovennævnte har karakter af overtrædelse af
et ”støtteberettigelseskriterium” eller en ”forpligtelse”.
I afgørelsen er det angivet, at det er et
krav,
at der skal anmodes om udbetaling hvert år i tilsagnsperioden.
I bekendtgørelsen er den årlige anmodning om udbetaling i tilsagnsperioden hverken angivet i kapitel 4 (Kri-
terier for støtteberettigelse), kapitel 5 (Forpligtelser) eller kapitel 6 (Andre forpligtelser).
I bekendtgørelsens § 37, der gengiver artikel 35, stk. 1 om støtteberettigelseskriterier i forordning 640/2014,
er der alene henvisning til kapitel 4 i bekendtgørelsen, hvor årlig anmodning om udbetaling som nævnt ikke er
anført.
Det er alene angivet i bekendtgørelsens § 38, stk. 1, nr. 4, at der sker bortfald af tilsagn ved manglende rettidig
anmodning om udbetaling af plejetilskud i Fællesskemaet senest 25 kalenderdage efter fristen for indgivelse
af Fællesskema i det kalenderår, hvor det pågældende tilsagnsår udløber, jf. dog stk. 4 (det kan lægges til
grund, at situationerne anført i stk. 4, ikke er relevante i denne sag).
Der er ingen definitioner af ”støtteberettigelseskriterium” eller ”forpligtelse” i forordningsgrundlaget.
Efter en almindelig ordlydsfortolkning må ”støtteberettigelseskriterier” forstås som de ”forudgående” krav, der
skal overholdes af støttemodtager for overhovedet at kunne opnå tilsagn om tilskud, og ”forpligtelser” må
forstås som de krav, der skal opfyldes efter tildeling af tilsagn om plejetilskud i tilsagnsperioden (”efterfølgende
krav”), jf. også opdelingen af de enkelte krav i bekendtgørelsens kapitel 4 om ”støtteberettigelseskriterier” og
kapitel 5 og 6 om ”forpligtelser” og ”andre forpligtelser”.
Manglende rettidig anmodning om udbetaling i et tilsagnsår kan derfor aldrig udgøre et støtteberettigelseskri-
terium.
I lyset af de øvrige ”forpligtelser” i bekendtgørelsen kapitel 4 og 5, gøres det gældende, at der i denne sag er
tale om overtrædelse af en
forpligtelse
i forordningens forstand, jf. artikel 35, stk. 2.
Denne fortolkning understøttes af formuleringen af artikel 74 i forordning 1306/2013. Efter artikel 74, stk. 1,
skal myndighederne foretage en forudgående vurdering af støtteberettigelseskriterier.
Forordning 640/2013 og forordning 1306/2013 er umiddelbart anvendelige og har som nævnt foroven forrang
for eventuelle nationalt fastsatte bestemmelser.
Hvis en overtrædelse udgør en forpligtelse efter artikel 35, stk. 2, i forordning 640/2014, kan de nationale
myndigheder ikke fravige forordningsgrundlaget og gøre dette til et ”støtteberettigelseskriterium”, der skal vur-
deres efter artikel 35, stk. 1, i forordning 640/2014.
2) Manglende, skønsmæssig vurdering af overtrædelsen af forpligtelsen i forhold til overtræ-
delsens alvor, omfang, varighed og hyppighed
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 518: Henvendelse af 6/6-24 fra Sybergkvæg om Landbrugsstyrelsens afslag på Fællesskema 2023 samt bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af plejetilskud
2879375_0003.png
Efter artikel 35, stk. 3, i forordning 640/2014 har Landbrugsstyrelsen en pligt til at anlægge en konkret vurdering
af, om der skal ske tilbagebetaling i lyset af overtrædelsens alvor, omfang, varighed og hyppighed. Dette følger
også af artikel 63, stk. 1, i forordning 1306/2013, der som nævnt udgør hjemmelsgrundlaget for forordning
604/2014, at der skal foretages en skønsmæssig vurdering.
Det er ikke sket i denne sag.
Landbrugsstyrelsen har som nævnt foroven alene henholdt sig til formuleringen af § 38, stk. 1, nr. 4.
Dette udgør en væsentlig retlig mangel, at der ikke er foretaget en skønsmæssig vurdering, jf. også forvalt-
ningslovens § 24, stk. 1, 2. punktum.
Jeg vil kort knytte nogle bemærkninger til de forhold, som Landbrugsstyrelsen er forpligtet til at lægge vægt
på ved vurdering af de enkelte delelementer:
Alvor (hvor alvorlig er overtrædelsen i forhold til ordningens formål?):
Der er tale om en ”formel” overtrædelse (manglende rettidig anmodning om udbetaling af tilskud i Fælles-
skemaet).
Det skal tillægges betydning, at der angiveligt har været IT-fejl enten i Tast-selv eller MIT-ID, som ikke har
været mulig for Syberg Highland Cattle at opdage inden ansøgningsfristen udløb.
De materielle betingelser for at opnå plejetilskud i alle tilsagnsår, herunder i 2023, har været overholdt, jf.
den seneste kontrol 2022 og udbetalingsbrev fra den 19. april 2023.
Desuden planlægger Syberg Highland Cattle at overholde plejebetingelserne i 2024.
Den manglende rettidige anmodning om udbetaling af plejetilskud i Fællesskema 2023 skal sættes i for-
hold til de meget store økonomiske konsekvenser, sagen har for Syberg Highland Cattle.
Derimod har den formelle overtrædelse ikke haft nogen betydning for ELFUL, som finansierer plejetil-
skudsordningen.
Det samme gælder i forhold til formålene med plejetilskudsordningen.
Sammenfattende er der på ingen måde tale om en alvorlig overtrædelse.
Omfang (hvilken virkning har overtrædelsen på ordningen som helhed?) og varighed:
Der er tale om ”en formel overtrædelse” i det 4. tilsagnsår ud af 5 tilsagnsår. Overtrædelsen har med andre
ord begrænset omfang og varighed, også henset til det ovenfor anførte under ”alvor”.
Hyppighed:
Der er tale om enkeltstående ”overtrædelse” i form af manglende rettidig indberetning af Fællesskema
2023, så der er ingen gentagelser.
Det bemærkes i øvrigt, at der er pligt til at foretage en skønsmæssig vurdering, uanset at Landbrugsstyrelsen
i bekendtgørelsen har fastsat tre undtagelser til § 38, stk. 4, nr. 1-3, til ”hovedreglen” om bortfald af tilsagn ved
manglende, rettidig anmodning om udbetaling af plejetilskud i Fællesskema 2023. Hverken artikel 35 i forord-
ning 640/2014 eller artikel 63 i forordning 1306/2013 indeholder hjemmel til, at de nationale myndigheder kan
sætte skøn under regel, således, at der altid skal ske tilbagebetaling i en given situation.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 518: Henvendelse af 6/6-24 fra Sybergkvæg om Landbrugsstyrelsens afslag på Fællesskema 2023 samt bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af plejetilskud
2879375_0004.png
3) Afgørelsen er i strid med det EU-retlige proportionalitetsprincip
Som anført under afsnit 2 er Landbrugsstyrelsen efter artikel 35, stk. 2 og 3, i forordning 640/2014 og artikel
63 i forordning 1306/2013 forpligtet til at foretage en skønsmæssig vurdering, når der skal fastsættes en sank-
tion.
Dermed finder det EU-retlige proportionalitetsprincip anvendelse, jf. også betragtning nr. 19 i præamblen til
forordning 640/2014.
Landbrugsstyrelsen har derfor haft pligt til at inddrage proportionalitetsprincippet ved den nærmere fastsæt-
telse af sanktionen.
Det indebærer blandt andet, at Landbrugsstyrelsen skal vælge den sanktion, som fremkalder den ønskede
virkning på den mindst indgribende måde over for ansøger (nødvendighedskravet). Dernæst må den valgte
sanktion ikke medføre et resultat, der står i et åbenlyst misforhold til det mål, der søges opnået (absolut for-
holdsmæssighed). Der henvises til Forvaltning og Fællesskab, Niels Fenger (2004), afsnit 4.2. om proportio-
nalitet, samt artiklen EU-rettens proportionalitetsprincip (U.2014B.227).
Niels Fenger (Folketingets nuværende Ombudsmand. Red.), anfører følgende i Forvaltning og Fællesskab
(2004), side 648:
Domstolen har til stedse fastholdt, at det fællesskabsretlige proportionalitetsprincip er til hinder for, at en nati-
onal forvaltningsmyndighed knytter excessive retsfølger til en parts tilsidesættelse af processuelle regler, hvis
overtrædelsen ikke kan antages at have betydning for partens evne og vilje til at opfylde de materielle pligter,
han er pålagt.
Og videre på side 650:
”… Hvor overtrædelsen ikke sår tvivl om, at borgeren rent faktisk opfylder de materielle betingelser for at få en
given ydelse, må sanktionen for den manglende iagttagelse af frister o.lign. tage hensyn hertil og således
normalt ikke bestå i en total nægtelse af at give borgeren den pågældende ydelse.”
Derfor kan overtrædelse af en fristregel aldrig udgøre en ”alvorlig” overtrædelse, som berettiger til bortfald af
tilsagn og 100 procent tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud.
Samme synspunkt kan findes i artiklen EU-rettens proportionalitetsprincip (U.2014B.227), afsnit 5.2.2:
5.2.2. Sanktioner m.v
Et andet område, hvor EU-Domstolen selv udøver den absolutte forholdsmæssighedstest, er sager om byrde-
fulde konsekvenser af fristoverskridelser og indberetningspligter mv. Her har EU-Domstolen udtalt, at borgeres
manglende overholdelse af formelle krav vel må mødes med reaktioner, men at disse skal tilpasses alvoren
af overtrædelsen og dennes betydning for retsforholdet generelt. Hvor overtrædelsen ikke sår tvivl om, at
borgeren rent faktisk opfylder de materielle betingelser for at få en given ydelse, må sanktionen for den mang-
lende iagttagelse af de formelle krav tage hensyn til dette forhold og således normalt ikke bestå i en total
nægtelse af at give borgeren den pågældende ydelse og måske ligefrem knytte sanktioner til overtrædelsen.”
Bortfald af tilsagn og 100 procent af tidligere års plejetilskud i det konkrete tilfælde er netop udtryk for dette.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 518: Henvendelse af 6/6-24 fra Sybergkvæg om Landbrugsstyrelsens afslag på Fællesskema 2023 samt bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af plejetilskud
2879375_0005.png
For det første er alle materielle betingelser og forpligtelser for plejetilskud overholdt i 2020-2022, jf. det ovenfor
anførte under afsnit 2. Dette bør indgå med afgørende vægt i den nærmere fastsættelse af sanktionen, jf. også
det overfor citerede fra Forvaltning og Fællesskab og U.2014B.227.
Som det andet argument kan det anføres, at det er en skærpende omstændighed, at der er tale om en indgri-
bende foranstaltning i form af et tilbagebetalingskrav af hele plejetilskuddet for perioden 2020-2022 på
599.378,32 kr. Tilbagebetalingskravet står ganske enkelt ikke mål med forseelsen (den formelle overskridelse
af tidsfristen for rettidig indsendelse af Fællesskemaet i 2023).
For det tredje kan der henvises til, at Landbrugsstyrelsen i andre tilskudsordninger med flerårige tilsagn under
Landdistriktsprogrammet 2014-2022 administrerer reglerne meget mere lempeligt.
Efter Landbrugsstyrelsens administration af tilskudsordningen 20 årig fastholdelse af vådområde er jeg for
eksempel bekendt med, at manglende indsendelse af Fællesskema alene medfører bortfald af årets tilskud,
da det ikke anses for at være proportionelt at stille krav om tilbagebetaling og bortfald af tilsagn.
Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud under et 5 årigt tilsagn om plejetilskud er ligeledes ude af pro-
portioner og udtryk for en usaglig forskelsbehandling.
Opsummerende kan manglende rettidig anmodning om udbetaling af tilskud aldrig berettige til bortfald af til-
sagn og tilbagebetaling af tidligere års plejetilskud.
Landbrugsstyrelsens afgørelse er dermed også i strid med det EU-retlige proportionalitetsprincip.
4) Regelhenvisning
Der er ingen henvisning til forordningsgrundlaget i styrelsens afgørelse.
Det udgør isoleret en formel, retlig mangel ved afgørelsen.
5) Afsluttende kommentarer
Afslutningsvist bemærkes det, at Syberg Highland Cattle har foretaget tilbagebetaling under protest.
Tilbagebetaling er således ikke udtryk for, at Syberg Highland Cattle er enig i afgørelsen, men er alene sket
for at undgå rentebetaling.
Da tilsagnet er bortfaldet, kan der ikke søges om udbetaling herunder i Fællesskema 2024. Det er heller ikke
muligt at søge et nyt til tilsagn før i tilsagnsrunden 2024.
Syberg Highland Cattle vil overholde alle betingelser i bekendtgørelse og plejetilsagnet i 2024, uanset at det
ikke er muligt at anmode om udbetaling af plejetilskud i Fællesskema 2024.
Derfor er det forventningen, at plejetilskud under tilsagnet for tilsagnsåret 2024 også vil blive udbetalt.
Opsummering
Landbrugsstyrelsens afgørelse er ugyldig af ovenfor nævnte grunde.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 518: Henvendelse af 6/6-24 fra Sybergkvæg om Landbrugsstyrelsens afslag på Fællesskema 2023 samt bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af plejetilskud
2879375_0006.png
Jeg forventer derfor, at styrelsen genoptager sin egen afgørelse og på ny udbetaler det plejetilskud for
tilsagnsårene 2020-2022, der uretmæssigt er krævet tilbagebetalt, og samtidig sørger for, at plejetilskud for
2024 kan udbetales, uagtet at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at anmodet om udbetaling heraf i
Fællesskema 2024.
Venlig hilsen
Henrik Gjerluf Thomsen
Juridisk Chefkonsulent
D +45 2440 4553
E
[email protected]
W
segesinnovation.dk