Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 518
Offentligt
2879373_0001.png
Syberg Highland Cattle
C/o: Lene Gommesen
Tårup Bygade 34
5370 Mesinge
Journalnummer:
Dato:
CVR-nummer:
23-0021869
5. februar 2024
32435726
Du får afslag på din ansøgning om landbrugsstøtte 2023
Vi skriver til dig, fordi du får afslag på din ansøgning sendt via fællesskemaet. Dette brev er dermed
vores afgørelse. Det betyder, at du ikke får nogen af de tilskud, du kan se i tabellen "Oversigt over
dine tilskud".
Det har vi konstateret
A. Du har indsendt dit fællesskema for sent
Læs mere på de næste sider
På de næste sider uddyber og begrunder vi vores afgørelse. Hvis der er flere delafgørelser, uddyber
og begrunder vi dem én for én. Du kan også læse, hvad du skal gøre, hvis du vil klage.
Læs mere på vores hjemmeside
Du kan læse mere om reglerne for tilskud i Tilskudsguiden på lbst.dk. Herinde kan du også finde
vejledninger og bekendtgørelser for de forskellige tilskudsordninger.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller [email protected].
Venlig hilsen
Kateryna Usyuk
Arealtilskud
Landbrugsstyrelsen
Landbrugsstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tlf. +45 33 95 80 00 • CVR 20814616 • EAN 5798000877955 • [email protected] • lbst.dk
Side 1 af 3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 518: Henvendelse af 6/6-24 fra Sybergkvæg om Landbrugsstyrelsens afslag på Fællesskema 2023 samt bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af plejetilskud
Her er vores begrundelse
Vi beskriver i dette afsnit, hvorfor vi giver dig fuldt afslag på din ansøgning i fællesskemaet. Hvis der er
flere delafgørelser, uddyber og begrunder vi dem én for én.
Det har vi konstateret på din bedrift og dine marker
A. Du har indsendt dit fællesskema for sent
Du får afslag på din ansøgning om grundbetaling. Det gør du, fordi du sendte dit fællesskema for sent
til os. Du sendte det 23. juni 2023. Ansøgningsfristen var 28. april 2023
1
, og fristen for forsinket
ansøgning var 23. maj 2023
2
.
Vi sendte 27 juni 2023 et kvitteringsbrev til dig, hvor vi oplyste dig om:
• at hvis du kunne dokumentere, at du havde sendt skemaet, så vi under normale omstændigheder
ville have modtaget det tidligere, ville vi vurdere modtagelsesdatoen igen
• at hvis forsinkelsen skyldes force majeure eller usædvanlige omstændigheder, ville vi i visse
tilfælde kunne se bort fra forsinkelsen. Du skulle i så fald sende dokumentation for disse forhold,
indenfor 15 arbejdsdage fra du var i stand til det
3
.
I dit svar den 27. juni 2023 skriver du, at du oplevede store problemer med at logge ind på Tast Selv,
og derfor blev ansøgningen ikke indsendt rettidig.
Landbrugsstyrelsen har ikke modtaget en fejlmelding fra dig i ansøgningsperioden, vi afviser derfor din
ansøgning.
23-0021869
Side 2 af 3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 518: Henvendelse af 6/6-24 fra Sybergkvæg om Landbrugsstyrelsens afslag på Fællesskema 2023 samt bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af plejetilskud
Andet du skal vide og reagere på
Her beskriver vi, hvilke konsekvenser afgørelsen eventuelt kan have, og hvilke muligheder du har for
at klage.
Vi runder ned
Vi opgør arealet for alle ansøgte marker med to decimaler uden at runde op. Det betyder, at din mark
kan blive sat ned med 0,01 ha pr. opdeling, fordi vi runder ned. Det gør vi for at undgå, at
markblokkenes arealer bliver overskredet.
4
Overtrædelser kan påvirke opfyldelsen af konditionalitet
Hvis vi har konstateret arealrelaterede ændringer/overtrædelser på de tilskud, du har søgt i dit
fællesskema, kan du risikere, at du ikke længere opfylder alle krav om konditionalitet. Men hvis det er
tilfældet, vil du få besked om det i et særskilt sagsforløb for konditionalitet.
Hvis du vil klage
Hvis du er uenig i vores afgørelse, kan du klage over den. Du skal sende klagen
inden 4 uger
fra den
dag, hvor du fik dette brev.
Du klager via klageportalen, som du finder på Nævnenes Hus’ hjemmeside. Derinde kan du læse,
hvordan du skal gøre, og se status på din sag. Du logger på klageportalen med MitID.
Din klage bliver automatisk sendt til os i Landbrugsstyrelsen. Hvis vi fastholder vores afgørelse,
sender vi klagen videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet via klageportalen. Du får besked, hvis vi
sender din klage videre.
Hvis du ikke sender din klage via klageportalen, afviser Miljø- og Fødevareklagenævnet din klage,
medmindre du er fritaget for brug af klageportalen. Du kan læse mere om fritagelse fra klageportalen
på nævnets hjemmeside.
Hvis du vil læse om love og regler
Til denne afgørelse har vi brugt følgende forordninger, love og/eller bekendtgørelser:
1
§ 3, i bekendtgørelse nr. 74 af 26. januar 2023 om ansøgning m.v til visse ordninger for landbruger i
Tast selv i 2023, som ændret ved § 1, 1. pkt., i ændringsbekendtgørelse nr. 380 af 11. april 2023.
2
§ 6, i bekendtgørelse nr. 74 af 26. januar 2023 om ansøgning m.v til visse ordninger for landbruger i
Tast selv i 2023, , som ændret ved § 1, 2. pkt., i ændringsbekendtgørelse nr. 380 af 11. april 2023.
3
§ 15, i bekendtgørelse nr. 75 af 26. januar 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse
tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.
4
Artikel 5, stk. 3, litra a )og b), samt artikel 8, stk. 3, litra a) i forordning (EU) 2022/1173 af 31. maj
2022.
Sådan finder du love og regler
Du kan finde den rette forordning på eur-lex.europa.eu. Klik på ”Adgang til EU-lovgivningen”. Brug
feltet ”Hurtigsøgning” og søg på forordningens nummer og årstal for at finde den rigtige forordning.
Ikke alle er på dansk. Brug anførselstegn (”) for at søge efter en nøjagtig ordlyd, f.eks. ”640/2014”.
Du finder de danske regler på retsinfo.dk. Søg efter lovens eller bekendtgørelsens nummer og år for at
finde den rigtige lov eller bekendtgørelse, f.eks. ”338 2019”. På retsinformation er det ikke nødvendigt
at bruge anførselstegn.
23-0021869
Side 3 af 3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 518: Henvendelse af 6/6-24 fra Sybergkvæg om Landbrugsstyrelsens afslag på Fællesskema 2023 samt bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af plejetilskud