MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Miljøministerens talepapirer fra samråd i Europaudvalget om rådsmøde (miljø) den 16. oktober 2023 og rådsmøde (landbrug og fiskeri)

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 51
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 13. oktober 2023

Sagsnummer: 2021-1298

MIM 128-23

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering talepapirer fra forelæggelse i

FEU den 13. oktober 2023 om 3 tidlige forhandlingsoplæg samt den

kommende dagsorden for rådsmøde (miljø) den 16. oktober 2023 og

rådsmøde (landbrug og fiskeri) – miljødelen den 23.-24. oktober 2023.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Henrik Hedeman Olsen

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1212 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]

•

www.mim..dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Miljøministerens talepapirer fra samråd i Europaudvalget om rådsmøde (miljø) den 16. oktober 2023 og rådsmøde (landbrug og fiskeri) – miljødelen den 23.-24. oktober 2023.

TALEPAPIR

Forelæggelse i FEU om 3 tidlige forhandlingsoplæg samt

rådsmøde (miljø) d. 16. oktober 2023 og rådsmøde (landbrug

og fiskeri) – miljødelen den 23.-24. oktober 2023

Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg om 3 tidlige

forhandlingsoplæg samt den kommende dagsorden for rådsmøde

(miljø) den 16. oktober 2023 og rådsmøde (landbrug og fiskeri) –

miljødelen den 23.-24. oktober 2023.

(Det talte ord gælder)

Svar

Jeg vil i dag forelægge 3 sager til tidligt forhandlingsoplæg. Herudover vil

jeg forelægge det miljøpunkt, der er på dagsordenen for miljørådsmødet

den 16. oktober samt et miljøpunkt, der er på dagsordenen for landbrug

og fiskeri-rådsmødet den 23. oktober. De sidste to punkter forelægges til

orientering.

Punkt 12

på dagsordenen vedrører Kommissionens

forslag til

revision af emballagedirektivet.

Sagen forelægges til tidligt

forhandlingsoplæg.

Det forventes, at punktet er på miljørådsmødet den 18. december, til

generel indstilling.

Forslaget har til formål at reducere de stigende mængder af

emballageaffald og fremme genbrug og genanvendelse. Og det

understøtter et mere velfungerende indre marked med harmoniserede

krav til emballage.

Med forslaget opstilles mål om, at medlemsstaterne skal

reducere

mængden af emballageaffald

med 5 % i 2030, stigende til 15 % i

2040.

Målene skal blandt andet nås gennem en række tiltag.

TALEPAPIR

Der foreslås bl.a. et forbud mod unødvendige emballager som f.eks. små

shampoo-flasker på hoteller og unødvendig indpakning af frisk frugt og

grønt.

Der foreslås også forbud mod overemballering, og der sættes

genbrugsmål for forskellige typer af emballager. F.eks. take away-

emballager og drikkevareemballager.

Forordningen indeholder også tiltag, der skal sikre mere og bedre

genanvendelse af emballage.

Der foreslås krav om, at alle emballager skal være genanvendelige i 2030.

Der er krav til indholdet af genanvendt plastik i nye plastikemballager. Og

der er krav om mærkning af emballage, så det bliver nemmere for

forbrugerne at affaldssortere.

Og så skal medlemslandene indføre pant- og retursystemer for

engangsdrikkevareemballager i plast og metal. Ligesom vi har

herhjemme.

Regeringen støtter

Kommissionens forslag.

Emballageaffald udgør et kæmpe miljø- og klimaproblem, som vi skal

have løst. Emballage står for 40% af EU's samlede plastikforbrug. Og 50%

af papirforbruget. Mængden af emballageaffald i EU er steget med 20%

siden 2009. Og det vil bare fortsætte med at stige, hvis vi ikke gør noget.

Så det er et ambitiøst forslag, som vi bakker op om. Det vil fremme den

grønne omstilling til gavn for miljøet. Og det vil fremme lige

konkurrencevilkår til gavn for danske virksomheder.

Det er vigtigt, at den grønne omstilling af emballage sker på en

omkostnings- og miljøeffektiv måde. Derfor arbejder regeringen for at

fastholde det høje ambitionsniveau

for affaldsreduktion i forslaget.

Ligesom vi ønsker at fastholde de ambitiøse genbrugsmål i forslaget.

TALEPAPIR

Det er samtidig også vigtigt, at medlemsstaterne får den fornødne

fleksibilitet,

så målene kan tilpasses nationale forhold. Og fleksibilitet i

forhold til organisering af affaldssektoren. Så vi kan fastholde vores

velfungerende pant og retursystem herhjemme. Og vores organisering af

det udvidede producentansvar for emballage, som vi har fastsat det i

vores politiske aftale om

”Udvidet producentansvar for emballage og

engangsplastprodukter”.

Jeg vil nu læse regeringens

indstilling til forhandlingsoplæg

op:

Det indstilles, at Danmark støtter Kommissionens forslag, idet der:

lægges stor vægt på, at nye krav til pant- og retursystemer og det

udvidede producentansvar for emballage sikrer tilstrækkelig fleksibilitet

ift. den nationale udmøntning og generelle affaldsregulering.

Drikkevareemballager skal indgå i et pant- og retursystem uden

særregler pga. stor grænsehandel.

lægges stor vægt på, at forordningen fastholder ambitiøse mål for

genbrug, men at der sikres fleksibilitet ift. implementering.

lægges stor vægt på, at der sikres fleksibilitet i undtagelsesmulighederne

fsva. et forbud mod brug af engangsemballage til frisk frugt og grønt for

at mindske de evt. afledte effekter på madspild, konsekvenser for økologi

samt nedbringe administrative byrder.

lægges vægt på at fastholde Kommissionen ambitiøse

affaldsreduktionsmål.

lægges vægt på, at forordningen fastholder et højt beskyttelsesniveau af

de emballerede produkter og at PFAS i emballage forbydes.

lægges vægt på at fastholde initiativer i forordningen, der understøtter

genanvendelse af høj kvalitet, men at kravene til indhold af genanvendt

plastik skal være mere fleksible for virksomhederne.

TALEPAPIR

lægges vægt på, at kravene til emballager og emballageaffald udformes

således, at de kan kontrolleres og håndhæves af myndighederne på

effektiv vis.

lægges vægt på, at der altid skal være en aktør i EU, som kan holdes

ansvarlig for kravene i forordningen, herunder at onlineplatforme får

forpligtelser til at sikre sig, at de kun videreformidler salg af lovlig

emballage.

lægges vægt på, at der sikres harmonisering af datakrav til

virksomheders indberetninger for at mindske virksomhedernes

administrative omkostninger.

-----------------------------------------------------------------------------------------

Punkt 13

vedrører Kommissionens

forslag til revision af

luftkvalitetsdirektivet.

Sagen forelægges til tidligt

forhandlingsoplæg.

Det forventes, at det spanske formandskab vil søge at få et mandat fra

medlemslandene i anden halvdel af november.

Det overordnede formål med forslaget er, at luftforureningen i 2050 skal

være nedbragt til et niveau, der ikke er skadeligt for sundhed og miljø.

Og der er god grund til handling. Selvom luftkvaliteten er blevet forbedret

over de sidste årtier, er luftforurening stadigvæk den største

miljømæssige årsag til

for tidlige dødsfald i EU.

I Danmark alene er

der ca. 4.000 for tidlige dødsfald om året på grund af luftforurening. På

EU- plan er tallet 300.000.

En stor del af luftforureningen i Danmark er grænseoverskridende. Ca. 80

% kommer fra vores nabolande. Ligesom

også sender luftforurening

videre til naboerne.

TALEPAPIR

Derfor giver det rigtig god mening, at vi reducerer forureningen samlet på

europæisk plan.

Kommissionens forslag

skærper grænseværdierne

for en række

forurenende stoffer, så de tilnærmes WHO’s anbefalinger. I forslaget

bliver der også stillet flere krav til overvågning. Og i de tilfælde, hvor

grænseværdierne ikke kan overholdes, er der nye krav om

luftkvalitetsplaner, erstatningsansvar og information til offentligheden.

Det er vigtigt for regeringen, at vi får nedbragt luftforureningen.

støtter derfor Kommissionens forslag.

Ja, vi havde faktisk gerne set

et endnu mere ambitiøst udspil fra Kommissionen - endnu tættere på

WHOs anbefalinger.

Men realiteterne er desværre, at mange andre EU-lande er væsentligt

mere udfordret end Danmark, når det kommer til luftkvaliteten. Og de

lande har altså presset hårdt på for at få udvandet Kommissionens

forslag.

Så det har ikke været realistisk at gå efter en skærpelse af forslaget. Vi har

fra dansk side arbejdet hårdt på at fastholde ambitionsniveauet i

Kommissionens forslag. Og indtil videre ser det heldigvis ud til, at vi

lykkes med det. Så det er der grund til at glæde sig over.

Derudover er det vigtigt for regeringen, at lande som Danmark, der

allerede overholder forpligtelserne, får fleksibilitet i forhold til

overvågning. Så vi ikke øger omkostningerne til drift uden nogen grund.

Samtidig indeholdt det oprindelige forslag en række forholdsvis uklare og

vidtgående bestemmelser om erstatningsansvar og omvendt bevisbyrde. I

løbet af forhandlingerne er de bestemmelser blevet præciseret, så de nu

stemmer overens med almindelig juridisk praksis.

Jeg vil nu læse regeringens

indstilling til forhandlingsoplæg

op:

Det indstilles, at Danmark støtter forslaget, idet

TALEPAPIR

der lægges stor vægt på, at ambitionsniveauet fsva. grænseværdier,

overvågning, offentlighed og håndhævelse overordnet fastholdes.

der lægges vægt på, at omkostninger til drift ikke øges unødigt, og at

fleksibilitet i krav til overvågning fastholdes på de områder, hvor

grænseværdier i forvejen overholdes.

der lægges vægt på, at bestemmelsen om erstatning reduceres eller

udgår.

------------------------------------------------------------------------------------------

Punkt 14

på dagsordenen vedrører Kommissionens

forslag til

forordning om bæredygtig anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler.

Sagen forelægges til tidligt

forhandlingsoplæg.

Det forventes, at punktet er på landbrugs og fiskeri-rådsmødet den 11.-12.

december, til generel indstilling.

Forslaget følger op på Den Grønne Pagt. Herunder særligt Jord-til-bord

strategien og Biodiversitetsstrategien. Formålet er at mindske

plantebeskyttelsesmidlers virkning på miljø og sundhed.

Overordnet indeholder forslaget

3 dele:

For det første:

Bindende mål for reduktion i pesticidforbruget

for både EU og medlemslandene. For det andet: Forslag om

sprøjteforbud på følsomme arealer.

Og for det tredje: En række nye

og udvidede

forpligtelser til brugere af sprøjtemidler

myndighederne.

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Det er vigtigt, at

vi får nedbragt brugen af pesticider.

TALEPAPIR

Vi støtter derfor ambitionen om at reducere brugen af

pesticider i EU med 50 %

inden 2030. Og vi støtter en harmonisering

af EU-reglerne på området.

Det er godt for miljøet, for biodiversiteten og sundheden. Og det er godt

for dansk landbrug.

I Danmark har vi et rekordlavt forbrug af sprøjtemidler. Kommissionens

egne beregninger viser, at vi på de enkelte marker anvender ca. en

tredjedel sprøjtemidler, i forhold til gennemsnittet i EU. På sin vis lever vi

derfor allerede op til Kommissionens målsætning. I Danmark har vi

allerede reduceret belastningen fra sprøjtemidler med 50 pct. siden 2011.

Det betyder ikke, at vi skal stoppe med at reducere belastningen fra

sprøjtemidler. I aftalen om den danske sprøjtemiddelstrategi, der på

tidspunktet for indgåelsen omfattede alle Folketingets partier, undtagen

Alternativet og Frie Grønne, har vi en ambition om at nedbringe

belastningen med yderligere 27 pct. i 2025.

Vi har i Danmark den højeste afgift på sprøjtemidler i hele EU, og derfor

har vi allerede reduceret brugen af de værste sprøjtemidler i Danmark.

Med omlægningen af afgiften fra 1.april i år kommer vi længere ned.

De danske erfaringer viser, at der er potentiale for at nedbringe brugen af

sprøjtemidler i EU. Det er positivt, at Kommissionen nu vil sikre det. Det

støtter vi op om.

Vi forventer, at det spanske formandskab vil fremlægge et

kompromisforslag i november.

Det tegner indtil videre til, at der kan findes kompromiser på de dele af

forslaget, der omhandler udvidede

forpligtelser til brugere af

sprøjtemidler og til myndighederne.

Det er bl.a. bestemmelser om registrering af brugen af sprøjtemidler,

regler om salg og opbevaring, forbud mod flysprøjtning, brug af

rådgivning, og integreret plantebeskyttelse.

TALEPAPIR

Det er forebyggende foranstaltninger, der skal begrænse forbruget af

sprøjtemidler. Så det er meget positivt.

I kompromisforslaget forventes der at blive mulighed for

medlemslandene til at vedtage både bindende regler og ikke-bindende

retningslinjer om anvendelsen af integreret plantebeskyttelse. Alt

afhængig af en faglig vurdering. Samtidig fastholder man, at det er

obligatorisk at anvende de generelle principper for integreret

plantebeskyttelse.

Det er positivt. Og det giver en mere fleksibel model for implementering

af integreret plantebeskyttelse, der kan tage højde for den hastige

teknologiske udvikling på området.

I forhold til Kommissionens forslag om et

sprøjteforbud på

følsomme arealer,

er forhandlingssituationen fortsat udfordret.

I det oprindelige forslag var definitionen af ”følsomme arealer” så bred, at

det vil omfatte hele Danmarks areal og dermed forbyde sprøjtemidler i

hele

Danmark,

inklusiv

til økologisk landbrug. Andre medlemslande står i

lignende situationer, og der har været bred kritik af forslaget.

Nu er situationen en anden og forhandlingerne har flyttet sig.

Kommissionen har foreslået forskellige mulige tilpasninger i forslaget.

Dem arbejder vi nu konstruktivt videre med.

Det gælder både ift. de områder, der defineres som følsomme. Men der er

også en diskussion af hvorvidt forbuddet skal gælde alle sprøjtemidler,

eller kun de mest problematiske sprøjtemidler. Det er positivt – vi skal

selvfølgelig ikke forbyde midler til økologi.

Vi har i Danmark udpeget boringsnære beskyttelsesområder og

indsatsområder, hvor der kan være

behov for en begrænsning

brugen af sprøjtemidler. Men det er ikke det samme som, at

alle

områder

er særligt følsomme over for sprøjtemidler.

TALEPAPIR

Det er afgørende for regeringen, at der indføres sprøjteforbud dér, hvor

der fagligt vurderes at være et følsomt område.

Endeligt er der forslaget om de

bindende reduktionsmålsætninger

for medlemslandenes pesticidforbrug.

Kommissionens foreslår bindende mål for medlemslandene om at

reducere forbruget af sprøjtemidler med mellem 35 og 65% målt i forhold

til perioden 2015-2017.

Reduktionsmålet for det enkelte land afhænger af den historiske

udvikling i landets pesticidforbrug. Men Kommissionen foreslår samtidig,

at alle landene som minimum skal reducere med 35% uanset tidligere

indsatser.

For Danmarks vedkommende har Kommissionen beregnet, at vores

pesticidforbrug er ca. 32% af EU- gennemsnittet pr. hektar

landbrugsareal. Hvis man alene tager udgangspunkt i Kommissionens

metode til at udregne målsætningerne, så ville Danmark kun skulle

reducere med ca. 1%. Men på grund af minimumsmålsætningen i

forslaget bliver vi alligevel pålagt et reduktionsmål på 35%.

Det er regeringens klare holdning, at vi skal fortsætte med at reducere

vores pesticidforbrug herhjemme. Det fremgår også klart af vores aftale

om sprøjtemiddelstrategien. Men et reduktionsmål på 35 % er for højt ift.

vores allerede lave niveau. Det tager ikke tilstrækkeligt højde for, at

Danmark allerede har reduceret meget siden 2012.

Det er vigtigt for regeringen, at forbruget af sprøjtemidler også reduceres

i EU. Vi lægger derfor stor vægt på, at ambitionen om at nedbringe

forbruget af sprøjtemidler i EU fastholdes. Og vi støtter 50% målet på EU-

niveau.

Forhandlingssituationen på dette punkt er vanskelig, og der er stor

modstand mod reduktionsmålene fra nogle lande.

TALEPAPIR

Det er vigtigt, at vi finder en balance, hvor vi sikrer det ambitiøse mål på

EU-niveau, samtidig med at vi får en ambitiøs reduktionsindsats dér hvor

det miljøøkonomisk giver bedst mening.

Jeg vil nu læse regeringens

indstilling til forhandlingsoplæg

op:

Det indstilles, at regeringen hilser forslaget om en forordning

velkommen og støtter ambitionen om et lavere forbrug af sprøjtemidler

og en harmonisering af reglerne på EU-niveau, idet der:

lægges afgørende vægt på, at følsomme områder med sprøjteforbud skal

begrænses betydeligt aht. proportionaliteten i forslaget, så de

erhvervsøkonomiske og statsfinansielle omkostninger nedbringes,

lægges stor vægt på, at det overlades til medlemslandene at sikre

beskyttelsen af drikkevandsområder med eksisterende regulering,

lægges stor vægt på, at erhvervsøkonomiske og administrative

omkostninger mindskes og er proportionale med beskyttelsesniveauet,

lægges stor vægt på, at reduktionsmålene for Danmark reduceres, så

Danmark i højere grad godskrives tidligere reduktionsindsats, og at

indikatoren ændres, så den i højere grad tager højde for forskel i risiko,

lægges stor vægt på, at ændringerne af den fælles landbrugspolitik

muliggør støtte til efterlevelsen af krav i medfør af forordningen uden

tidsbegrænsning,

lægges stor vægt på, at ambitionerne om et generelt lavere forbrug af

kemiske plantebeskyttelsesmidler inden for EU fastholdes.

------------------------------------------------------------------------------------------

Punkt 15

vedrører Kommissionens

forslag til revision af direktivet

om rensning af byspildevand.

TALEPAPIR

Sagen er på miljørådsmødet den 16. oktober, til generel indstilling.

Den

22. september forelagde jeg sagen til forhandlingsoplæg,

hvor vi havde lejlighed til at gennemgå forslaget og regeringens holdning.

Forhandlingerne har været i gang lige siden, og er nu i slutfasen.

Meget kan stadigvæk nå at ændre sig, men det ser ud til, at vi kommer

igennem med at få indført det 4. rensetrin. Det er utroligt positivt, og godt

nyt for miljøet og sundheden.

Vores ønske om at der skal være fleksibilitet for medlemslandene til selv

at vælge, hvordan de vil finansiere

det 4. rensetrin,

ser til gengæld ikke

ud til at få den store opbakning.

Desværre er der som ventet også en del lande der presser på for at få

udvandet forslaget.

kæmper derfor hårdt for at opretholde ambitionsniveauet.

Både i forhold til reduktionen i udledning af næringsstoffer og i forhold til

overløb. Og vi kæmper også for, at Danmarks prioritet om

energineutralitet og reduktion af drivhusgasser kommer med i direktivet.

Og det er prioriteter, som jeg også vil kæmpe for på rådsmødet.

------------------------------------------------------------------------------------------

Punkt 16

vedrører Kommissionens

forslag til revision af

affaldsrammedirektivet.

Sagen er på landbrugs og fiskeri-rådsmødet den 23. oktober, til

udveksling af synspunkter.

Forslaget er fra juni – så det er forholdsvist nyt. Og forhandlingerne er

endnu ikke gået i gang.

Formålet med forslaget er at mindske miljø- og klimaaftrykket fra

tekstil- og fødevareproduktionen.

Det skal ses i lyset af, at

TALEPAPIR

fødevaresektoren har det største samlede miljøaftryk i EU, mens

tekstilsektoren har det fjerdestørste.

Der er to hovedelementer i forslaget.

For det første skal der indføres nationale

reduktionsmål for

madaffald

– herunder madspild. Kommissionen foreslår, at

fødevareindustrien skal reducere deres madaffald med 10% i 2030, i

forhold til 2020 niveau. Og husholdningslignende affald skal reduceres

med 30 %.

For det andet foreslår Kommissionen, at der indføres et

udvidet

producentansvar for tekstiler.

Det vil i praksis betyde, at

tekstilproducenterne skal finansiere og organisere indsamling, sortering

og håndtering af tekstilaffald.

Regeringen byder foreløbigt forslaget velkomment. Vi bakker op om

omstillingen til cirkulær økonomi i fødevare- og tekstilsektoren. Og vi vil

arbejde

f0r

Kommissionens forslag til reduktionsmål for madaffald.

Vi er også positive overfor harmoniserede EU-regler om et udvidet

producentansvar for tekstiler. Og vi ser frem til en diskussion med de

øvrige medlemslande om, hvordan det bedst kan tage sig ud.

Det er som sagt et nyt forslag, så vi er i gang med at analysere indholdet

og konsekvenserne.

Jeg ser frem til at drøfte forslaget med udvalget, når vi er kommet i gang

med forhandlingerne.

---o0o---

Under

siden sidst

vil jeg først orientere om 2 nye forslag fra

Kommissionen.

Det ene forslag er en revision af

kviksølvforordningen.

TALEPAPIR

Det primære formål med revisionen er at udfase brugen af kviksølv i

tandfyldningsamalgam og i forskellige former for lysstofrør.

Forslaget kom i juli, og udvalget modtog grund- og nærhedsnotat i

september. Jeg forventer at skulle tage forhandlingsoplæg i sagen sidst på

året eller i starten af næste år.

Det andet nye forslag er direktivet om

cirkularitetskrav til bildesign

og håndtering af udtjente biler.

Formålet er at sikre en sammenhæng i reguleringen af designkrav for

køretøjer og affaldsbehandlingen, således at designkrav i

produktionsfasen baner vejen for en mere effektiv affaldsbehandling og

ressourceudnyttelse.

Forslaget er netop kommet i dansk sprogversion, og udvalget vil derfor

snart modtage et grund- og nærhedsnotat.

Afslutningsvis vil jeg kort orientere om en

sag ved EU-Domstolen,

hvor Danmark har interveneret. Det er sagsnr. C-311/22.

Sagen udspringer af en dansk straffesag ved Højesteret, og handler om

fortolkning af IE-direktivet om industrielle emissioner.

Generaladvokaten er kommet med sit forslag til afgørelse, som på en

række punkter stemmer med Danmarks opfattelse. Sagen kan få

indflydelse på, hvornår slagterier skal have en miljøgodkendelse.

Hvis I vil vide mere om sagen, kan I læse det notat, som er oversendt i

september 2022. MOF alm. del Bilag 707/EUU Alm. del Bilag 729.

Tak for ordet.