NOTAT
30-04-2024
EMN-2020-01734
1700084
Christian Andersen
Opdateret plan og status for generationsforu-
reninger
Denne version af regionernes fælles plan for generationsforureninger erstatter tidli-
gere versioner, senest af 18. december 2023.
Den daværende Miljøminister Lea Wermelin bad i 2019 regionerne udarbejde en
samlet prioritering af indsatserne over for generationsforureningerne. Et forslag til
en samlet plan for i alt 10 generationsforureninger blev sendt til miljøministeren d. 6.
marts 2020 med et tillæg i september samme år. Planen indeholdt tre faser. På Fi-
nansloven for 2021 blev der afsat i alt 630 mio. kr. til opgaven frem til og med 2025
til gennemførelse af planens første fase. Der blev med udmøntning af grøn fond i
april 2024 afsat yderligere 550 mio. kr. til opgaven, efter at det viste sig, at nogle af
forureningerne i fase 1 var mere omfattende og derfor dyrere end tidligere vurderet.
Udmøntningsaftalen noterer samtidigt, at de afsatte midler ikke dækker det fulde,
forventede fremtidige investeringsbehov, og at det videre arbejde vil fortsætte frem
mod 2033.
I det følgende beskrives den opdaterede økonomi og tidsplanen for gennemførelse af
fase 1 for de 10 generationsforureninger, der indgår i Danske Regioners plan. Herud-
over beskrives overvejelserne omkring fase 2 og fase 3 samt den estimerede øko-
nomi.
Planens fase 1 omfatter:
•
•
Oprensning på Høfde 42, Kærgård Klitplantage og forureningen ved Himmark
Strand samt indspunsning af Cheminovas gamle fabriksgrund.
Undersøgelser og forberedelse af afværge af grundvandsforureningen fra det
tidligere Grindstedværkets fabriksgrund, samt grundvandsforureningerne
Lundtoftevej, Naverland og Vestergade.
1