MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 503: Orientering om offentliggørelse af VAP-rapport 2024. fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 503
Offentligt

Varslingssystemet for udvaskning

af pesticider til grundvand (VAP)

Sammendrag af moniteringsresultater

med fokus på juli 2021 - juni 2023

Nora Badawi

, Sachin Karan

, Eline B. Haarder

, Lasse Gudmundsson

, Carl H. Hansen

, Lars A.

Olsen

, Carsten B. Nielsen

, Finn Plauborg

, og Kirsten Kørup

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Institut for Agroøkologi (AGRO)

Aarhus Universitet

Institut for Ecoscience (ECOS)

Aarhus Universitet

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 503: Orientering om offentliggørelse af VAP-rapport 2024. fra miljøministeren

Redaktør:

Nora Badawi

Forsidefoto af Eugene Driessen: Hvede på Fårdrup

Layout og grafisk produktion:

Forfattere

Trykt:

Maj 2024

ISSN (print): 2446-4244

ISSN (online): 2446-4252

ISBN (print): 978-87-7871-601-9

ISBN (online): 978-87-7871-600-2

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Øster Voldgade 10, 1350 København K, Danmark

Telefon: +45 3814 2000

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.geus.dk

Nærværende sammendrag samt alle engelsksprogede rapporter er tilgængelige online på

www.vap.dk

en kildeanvisning, enten i form af et link til VAP’s hjemmeside www.vap.dk eller ved en henvisning til denne

rapport:

Badawi, N. S. Karan, E.B. Haarder, L. Gudmundsson, C.H. Hansen, L.A. Olsen, C.B. Nielsen, F. Plauborg,

& K. Kørup (2024). Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) – sammendrag af moni-

teringsresultater med fokus på Juli 2021–June 2023.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 503: Orientering om offentliggørelse af VAP-rapport 2024. fra miljøministeren

Indhold

Hvad er VAP?........................................................................................................................................ 3

Hvad viser resultaterne for juli 2021 – juni 2023?............................................................................... 6

Hvad har vi lært af VAP gennem tiden? ............................................................................................. 11

Referencer .......................................................................................................................................... 12

Alle moniteringsresultater er detaljeret beskrevet i de årlige engelsksprogede VAP-rapporter, som kan findes

på hjemmesiden: www.vap.dk.

Forfattergruppen bag det danske sammendrag og den engelske rapport er: Nora Badawi (red., GEUS), Sachin

Karan (GEUS), Eline B. Haarder (GEUS) og Kirsten Kørup (AGRO) med bidrag fra Lasse Gudmundsson (GEUS),

Carl H. Hansen (GEUS), Lars A. Olsen (GEUS), Carsten B. Nielsen (ECOS) og Finn Plauborg (AGRO).

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 503: Orientering om offentliggørelse af VAP-rapport 2024. fra miljøministeren

Hvad er VAP?

I 1990’erne blev der i det landsdækkende grundvandsmoniteringsprogram (GRUMO) registreret en stigning

i antallet af fund af pesticider i grundvandet.

For at bidrage til at grundvandet ikke forurenes i forbindelse med landbrugets anvendelse af godkendte pe-

sticider, blev ”VArslingssystemet for udvaskning af

Pesticider

til grundvandet” (VAP;

www.vap.dk)

initieret af

Folketinget i 1998. VAP har været i drift siden da under ledelse af en styregruppe bestående af medlemmer

fra Miljøstyrelsen (formandskab), GEUS (projektledelse) samt Aarhus Universitet (AGRO og ECOS). VAP er

siden 2018 blevet finansieret som en del af Pesticidstrategien gældende for 2017-21 (Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet, 2017), og med sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 (Miljøministeriet, 2022) understøttes arbejdet i

VAP frem til 2026.

VAP er et moniteringsprogram, der ved brug af forsøgsmarker har følgende formål:

•

at undersøge hvorvidt regelret sprøjtning af udvalgte, godkendte pesticider på marker i omdrift kan

resultere i udvaskning af pesticiderne og/eller udvalgte nedbrydningsprodukter til grundvandet i kon-

centrationer over de gældende kravværdier for grundvand og drikkevand.

•

at forbedre det videnskabelige grundlag for de danske myndigheders (Miljøstyrelsen) godkendelses-

og reguleringsprocedurer for pesticider.

VAP driver seks forsøgsmarker, hvoraf fire aktivt moniteres, én er på standby (der foretages ingen dataind-

samling) og én moniteres ikke for pesticider, men kun for vandbalanceparametre (teknisk standby). Mar-

kerne varierer i areal fra 1,2 til 2,4 hektar og repræsenterer forskellige typer af klima, geologi og jordbund i

Danmark – herunder både sandede marker og opsprækkede lermarker (Figur 1).

Pesticider, der er udvalgt til evaluering i VAP, testes med maksimalt tilladte doseringer under reelle danske

markforhold og moniteres typisk i en testperiode på to år efter udbringning. En vurdering af den direkte

relation mellem den specifikke pesticidanvendelse på en forsøgsmark og fund i grundvandet opnås ved ana-

lyse af vandprøver fra én meters dybde (indhentet via dræn og sugeceller), samt fra grundvandet (udtaget i

1,5-7 m dybde) både nedstrøms og opstrøms for forsøgsmarken.

På baggrund af fund og koncentrationsbestemmelse af pesticider og/eller udvalgte nedbrydningsprodukter i

grundvandet (i kombination med den testede pesticidanvendelse, afgrødedata, dyrkningspraksis, klima, og

jordens vandbalance) leverer VAP en mulighed for tidligt at udpege potentielle grundvandsforurenende pe-

sticider og/eller udvalgte nedbrydningsprodukter.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 503: Orientering om offentliggørelse af VAP-rapport 2024. fra miljøministeren

Figur 1.

VAP-markernes placering i Danmark i forhold til nettonedbør (andelen af nedbør, som når grundvandet). Markerne, der indgår

i VAP, repræsenterer de mest udbredte danske klima- og jordtyper, hvori sandjorde og opsprækkede lerjorde indgår (Miljøstyrelsen,

1992). Tylstrup-marken blev sat på standby per 1. januar 2019. Lund-marken blev etableret i 2016-2017 på en lokalitet med et relativt

tyndt, opsprækket lerlag oven på opsprækket kalk. Denne jordtype var ikke tidligere repræsenteret i VAP. Den 1. oktober 2022 blev

Lund sat på teknisk standby (der moniteres ikke for pesticider) for at kortlægge vandbalancen for marken. I januar 2023 blev der

igangsat en ny bromid-tracertest for at undersøge den hydrauliske kontakt i boringerne.

For at øge repræsentativiteten af VAP i forhold til geologi blev der i forbindelse med finansloven for 2015

(Finansministeriet, 2014) indgået en tillægskontrakt til VAP i juni 2015 med finansiering frem til og med 2018

til etablering og drift af en ny VAP-mark med et relativt tyndt lag af opsprækket ler ovenpå opsprækket kalk.

Denne mark repræsenterer en geologi, hvorfra cirka en tredjedel af Danmarks drikkevand indvindes (Vang-

kilde-Pedersen

et al.

2011). Denne lagdelte jordtype forekommer især i de sydøstlige dele af Danmark og det

nordlige Jylland. Den forventes at være relativt gennemtrængelig for pesticider og deres nedbrydningspro-

dukter grundet sprækkerne (Figur 2) og er ikke repræsenteret af de fem andre marker i VAP (Figur 1). Marken

er etableret ved Lund på Stevns og blev sat i drift i juli 2017. Nærmere information om marken kan læses i

etableringsrapporten (Haarder

et al.

2021). Da tillægsbevillingen til Lund-marken udløb med udgangen af

2018, var det ikke længere muligt at opretholde moniteringen på alle seks marker. For at kunne fastholde

driften af Lund-marken, blev det besluttet at sætte marken ved Tylstrup på standby fra 1. januar 2019.

En vigtig parameter i forbindelse med etablering af en VAP-mark er at kortlægge vandbalancen i marken,

hvilket typisk forløber over flere år. Moniteringen vedrørende vandbalancen af Lund-marken har derfor væ-

ret under evaluering siden marken blev startet. I efteråret 2022 blev det konkluderet at, det var nødvendigt

at gentage bromid-tracertesten, da testen fra 2017 så ud til at være fejlbehæftet og det ikke var muligt at

afgøre om der var hydraulisk kontakt til filtrene i de etablerede boringer. Marken blev derfor sat på teknisk

standby

en 1. oktober 2022, hvilket betyder at der ikke længere moniteres for pesticider, men at der fortsat

moniteres for klima- og vandbalanceparametre. I januar 2023 blev der igangsat en ny bromid-tracertest for

at kortlægge den hydrauliske kontakt til boringerne. Indtil resultaterne fra bromid-tracertesten er blevet eva-

lueret, vil der ikke blive igangsat nye pesticidtests i marken. Grundet usikkerheden omkring den hydrauliske

kontakt til boringerne er det vurderet at alle tidligere resultater fra Lund-marken kan være behæftet med

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 503: Orientering om offentliggørelse af VAP-rapport 2024. fra miljøministeren

usikkerhed, hvorfor de ikke bør anvendes i forbindelse med risikoanalyse af de pesticider, der har været i test

på marken.

Figur 2.

Markante sprækker i lerjorden ved Lund-marken. Bunden af udgravningen er i ca. 5 m dybde. Sprækkerne muliggør transport

af iltet vand fra jordoverfladen ned i stor dybde. Dette forhold ses især i den dybe del af udgravningen, hvor den ellers grå, ilt-fri lerjord

omkring disse sprækker fremstår okkerfarvet (iltet). Den sorte pil angiver en af de markante istektoniske sprækker dannet pga. glet-

chernes belastning under istiden. Foto: Eline Bojsen Haarder, 2016. QR-kode: Film om VAP-mark i Lund.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 503: Orientering om offentliggørelse af VAP-rapport 2024. fra miljøministeren

Hvad viser resultaterne for juli 2021 – juni 2023?

Denne rapport fokuserer på resultaterne fra perioden juli 2021 - juni 2023. I denne periode blev der anvendt

17 forskellige kommercielle produkter med i alt 14 forskellige aktivstoffer på VAP-markerne som led i land-

brugsdriften. I nogle tilfælde indeholdt de kommercielle produkter et eller flere pesticider, og i andre tilfælde

blev det samme pesticid anvendt på markerne ved brug af forskellige kommercielle produkter. Ikke alle ak-

tivstoffer fra disse produkter blev udvalgt til test og er derfor ikke medtaget i moniteringen. Nærværende

rapportsammendrag indeholder resultaterne af test udført på fire forskellige marker, hvoraf den ene er san-

det (Jyndevad) og de tre andre hovedsageligt består af lerholdig jord (Silstrup, Estrup og Fårdrup).

Bemærk, at der i moniteringen er medtaget flere aktivstoffer og/eller nedbrydningsprodukter, hvor selve

aktivstoffet blev anvendt på markerne før juli 2021, men hvor moniteringen fortsatte ind i indeværende af-

rapporteringsperiode. Således er der i nærværende rapport også inkluderet tests og medtaget analyseresul-

tater fra før juli 2021 i de tilfælde, hvor dette var nødvendigt. I rapporten fremlægges resultater både for

igangværende monitering og afsluttet monitering for test af i alt 16 aktivstoffer (herefter benævnt

pestici-

der),

hvoraf to pesticider og i alt 17 nedbrydningsprodukter indgik i indeværende afrapporteringsperiode fra

juli 2021 til juli 2023. Derfor bemærkes det, at opsummeringen i Tabel 1 inkluderer analyser udført før inde-

værende afrapporteringsperiode for de stoffer, hvor det er relevant.

I afrapporteringsperioden juli 2021 til juni 2023 er testen af de 16 pesticider undersøgt efter anvendelse i

maksimalt tilladt dosering i henhold til den specifikke anvendelse (afgrødetyper, tid på året, mm.). En opsum-

mering af de 19 moniterede stoffer er vist i Tabel 1. For 11 af nedbrydningsprodukterne gælder det, at de

hverken er fundet i grundvand, vand fra dræn eller sugeceller i en meters dybde. Det bemærkes dog at mo-

niteringen for tre af dem startede i foråret/sommeren 2023 (IN-E8S72, compound Ia og M455H001) og te-

stene blev igangsat efter 1. juli 2023. Således er den afrapporterede monitering af disse nedbrydningspro-

dukter udelukkende monitering af baggrundsniveauet i vandet under markerne inden de blev udbragt. Fore-

løbig evaluering af tests omhandlende de tre pesticider hhv. oxathiapiprolin, lambda-cyhalothrin og pen-

dimethalin vil være med i næste moniteringsrapport.

I alt er otte (to pesticider og seks nedbrydningsprodukter) ud af de 19 moniterede stoffer fundet i vand fra

markerne. Syv af stofferne (propyzamid, 1,2,4-triazol, DMS, DMSA, CyPM, fluopyram og fluopyram-7-hy-

droxy) er fundet i både dræn- og grundvandsprøver. Med undtagelse af propyzamid, er disse stoffer alle

fundet i grundvandet i koncentrationer højere end kravværdien på 0,1 µg/L (Tabel 1). Propyzamid og fluopy-

ram er aktivstoffer i hhv. et ukrudtsmiddel og et svampemiddel, mens 1,2,4-triazol, DMS, DMSA, CyPM og

fluopyram-7-hydroxy er nedbrydningsprodukter, der stammer fra hhv. forskellige azol-svampemidler (1,2,4-

triazol), kartoffelsvampemidlet cyazofamid (DMS, DMSA), svampemidlet azoxystrobin (CyPM) og svampe-

midlet fluopyram (fluopyram-7-hydroxy).

Resultaterne for indeværende afrapporteringsperiode 1. juli 2021 til 30. juni 2023 er opsummeret i det føl-

gende. Dog skal det bemærkes, at DMS og DMSA, der stammer fra cyazofamid, i perioden har udvasket til

grundvandet i koncentrationer over kravværdien på 0,1 µg/L efter anvendelse i en kartoffelafgrøde i 2020 på

Jyndevad. Der blev derfor i januar 2023 publiceret en dansksproget ekstraordinær VAP-rapport omhandlende

denne cyazofamid-test (Badawi

et al.,

2023a). Rapporten kan findes på

www.vap.dk.

Alle stoffer moniteret i perioden er listet i Tabel 1. Stoffer angivet med rød skrift er ikke tidligere moniteret i

VAP.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 503: Orientering om offentliggørelse af VAP-rapport 2024. fra miljøministeren

Tabel 1. Oversigt over moniteringsresultater fra Jyndevad, Silstrup, Estrup og Fårdrup. To pesticider og 17 nedbrydningsprodukter (19

stoffer) blev analyseret i VAP fra 1. april 2021 til 30. juni 2023. 16 stoffer, der ikke tidligere er blevet evalueret i VAP, er markeret med

rødt. VZ er variabelt mættet zone (dræn og sugeceller), MZ er mættet zone (lodrette og vandrette grundvandsboringer), og vanding

er antallet af analyserede vandingsvandsprøver (kun Jyndevad bliver vandet). Den højeste koncentration i vandingsvandet angives i

parentes i enheden µg/L. Det. er detektioner i koncentrationer > 0,01 µg/L og Max konc. er den maksimale detekterede koncentration.

Antal prøver

Pesticid

Analyt

Vanding

> 0.1

µg/L

Analyseresultater

Variabelt mættet zone

Det.

Max

konc.

µg/L

Acetamiprid **

Azoxystrobin **

Cyazofamid **

IM-1-4

IM-1-5

CyPM

CCIM

CTCA

DMS

DMSA

Fluopyram

Lamdba-cyhalothrin*

Oxathiapiprolin*

Pendimethalin*

Propyzamid

Tebuconazol **

Prothioconazol **

Difenoconazol (BM) **/***

Epoxiconazol **

Propiconazol **

Metconazol **

Thifensulfuron-methyl ****

IN-B5528 ****

IN-JZ789

IN-L9223

Tribenuron-methyl ****

IN-B5528 ****

IN-R9805

180

406

5 (-)

0.078

0.081

Fluopyram

Fluopyram-7-hydroxy

Compound 1a

IN-E8S72

M455H001

Propyzamid

1,2,4-triazol **

736

113

2265

18 (-)

636

271

0,47

1130

0,067

0,26

129

207

227

262

311

488

385

9 (0,027)

1 (0,02)

3 (-)

6 (-)

0,21

0,39

2,1

0,34

0,27

178

133

Grundvand (mættet zone)

Det.

> 0.1

µg/L

Max

konc.

µg/L

0,23

0,44

1,17

0,28

0,12

* Testene er startet efter 1. juli 2023, derfor er kun baggrundskoncentrationer tilgængelige

** Endelige resultater af test er præsenteret i nærværende rapport

*** BM: Bejdsemiddel. Difenoconazol er kun anvendt som bejdsemiddel.

**** IN-B5528 er et fælles nedbrydningsprodukt fra thifensulfuron-methyl og tribenuron-methyl

Bemærk, at flere aktivstoffer (azoxystrobin, fluopyram, propyzamid og azolerne) også blev testet i VAP på

Lund-marken i perioden 2021-2023. Nogle af disse tests er afrapporteret i forrige rapport (Badawi

et al.

2023b), men grundet usikkerheden omkring den hydrauliske kontakt i boringerne på marken, anbefales det

ikke at anvende de beskrevne evalueringer i risikovurdering af stofferne. Der indgår derfor ikke yderligere

evaluering af disse stoffer på Lund-marken i denne rapport.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 503: Orientering om offentliggørelse af VAP-rapport 2024. fra miljøministeren

Acetamiprid

Acetamiprid blev testet i kartofler i Jyndevad i 2020. Ingen af de to nedbrydningsprodukter, IM-1-4 og IM-1-

5, blev påvist i vand fra sugecellerne i 1 m dybde, grundvand eller vandingsvand, hverken før acetamiprid

blev udbragt (fra april til juni 2020) eller i løbet af den to-årige moniteringsperiode, som sluttede i september

2022.

Azoxystrobin

Azoxystrobin blev testet i Silstrup i vinterhvede i maj/juni 2020, og dets nedbrydningsprodukt CyPM blev i

den forbindelse medtaget i moniteringen. Fra de seneste resultater fremgår det, at den maksimale CyPM-

koncentration blev detekteret i grundvandet i oktober 2020, fem måneder efter azoxystrobin blev anvendt

første gang i Silstrup. Ligeledes i oktober 2020 blev kravværdien på 0,1 µg/L i grundvand overskredet i vand

fra tre grundvandsmoniteringsboringer, hvorefter der ikke blev påvist yderligere overskridelser. Et lignende

mønster gjorde sig gældende for drænvandsprøver, hvor den maksimale koncentration blev målt ved den

første større drænvandshændelse, som fandt sted samtidig med at den højeste koncentration i grundvand

blev målt. Det overordnede udvaskningsmønster for CyPM i dræn- og grundvandsprøver afspejler således

hinanden med relativt høje koncentrationer fem måneder efter azoxystrobinudbringningen. Det efterføl-

gende langsomme fald i koncentrationen i drænprøverne svarer imidlertid ikke til det mønster, der blev ob-

serveret i grundvandet, idet koncentrationerne her faldt hurtigt og forblev langt under 0.1 µg/L i resten af

moniteringsperioden. Dette tyder på, at CyPM, selvom det påvises i drænvandet, ikke i samme grad udvaskes

til grundvandet, måske på grund af yderligere nedbrydning. Der blev i alt indsamlet 292 prøver på Silstrup-

marken i dræn- og grundvand i løbet af moniteringsperioden som sluttede i februar 2023. CyPM blev påvist

i 103 af disse, hvor 52 var i drænprøver og 51 i grundvandsprøver. I ni af disse drænprøver var koncentratio-

nerne større end 0,1 µg/L mens dette var tilfældet for tre grundvandsprøver.

Azoler

I overensstemmelse med tidligere offentliggjorte VAP-rapporter (f.eks. Badawi

et al.

2022) bliver der fortsat

påvist 1,2,4-triazol udvaskning fra alle markerne. Ligeledes bekræftede den aktuelle monitering, at 1,2,4-

triazolkoncentrationerne varierede betydeligt mellem markerne. F.eks. blev overskridelsen af 0.1 µg/L kon-

tinuerligt konstateret i Estrup i relativt lange perioder ad gangen (ca. seks måneder), hvorimod der kun ved

to lejligheder blev observeret overskridelser af 0.1 µg/L i Silstrup, mens der i Fårdrup ikke blev detekteret

nogle overskridelser. På lermarkerne blev der generelt observeret ensartede koncentrationsniveauer gen-

nem hele moniteringsperioden i den variabelt mættede zone (drænvand), hvilket også afspejledes i grund-

vandet. Dvs., at der var vedvarende detektioner i grundvandet, dog med lavere koncentrationsniveauer re-

lativt til koncentrationerne i drænvand. På sandjord (Jyndevad), hvor der også blev detekteret 1,2,4-triazol

gennem hele moniteringsperioden i den variabelt mættede zone, var koncentrationerne dog faldende over

tid. Alligevel var der vedvarende fund i grundvandet. Disse vedvarende fund på lermarkerne såvel som sand-

marken understøtter, at 1,2,4-triazol konsekvent er til stede i den variabelt mættede zone og udvaskes, når

der er nedadgående vandstrømning. Dette stemmer overens med, at azolerne kan akkumuleres i pløjelaget

både som resultat af sprøjtninger og ved anvendelse af azolbejdsede frø som beskrevet i Albers

et al.

(2022)

og EFSA's konklusion om tebuconazol (EFSA, 2014). Da azolerne er blevet anvendt på VAP-markerne siden

1999 og flere gange siden 2014, hvor moniteringen af 1,2,4-triazol startede, er tilstedeværelsen af akkumu-

lerede azoler i VAP-markerne en sandsynlig årsag til den fortsatte nedbrydning af azoler til 1,2,4-triazol, hvil-

ket vil føre til langvarig udvaskning til grundvandet. På baggrund af den mangeårige gentagne anvendelse af

azoler og deres potentielle ophobning i overjorden, er det derfor heller ikke muligt at knytte udvaskningen

af 1,2,4-triazol til en specifik azolanvendelse på markerne, men da 1,2,4-triazol kontinuerligt findes i vand fra

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 503: Orientering om offentliggørelse af VAP-rapport 2024. fra miljøministeren

den variabelt umættede zone (sugecellevand og drænvand) kan udvaskning af 1,2,4-triazol mere generelt

knyttes til anvendelse af azol-midler i markerne.

Cyazofamid

Cyazofamid blev anvendt fra juni til september 2020 i kartofler på Jyndevad, og fire af dets nedbrydningspro-

dukter, CCIM, CTCA, DMS og DMSA, blev i den forbindelse inkluderet i moniteringen. DMS og DMSA blev

generelt påvist i koncentrationer over kravværdien i grundvandet i lange perioder (ca. 6-12 måneder). DMS-

og DMSA-koncentrationerne overskred her kravværdien for grundvand med en faktor 2-4, mens individuelle

målinger overskred kravværdien med op til en faktor 10. Den generelle tendens viste, at DMSA blev påvist

tidligere end DMS i grundvandet under marken, samt at de første gennembrud af de to nedbrydningspro-

dukter i koncentrationer over kravværdien fandt sted ca. et år efter den første cyazofamidudbringning. Re-

sultaterne viste yderligere, at varigheden af den periode (pulsen), hvor de to nedbrydningsprodukter blev

detekteret, var længere for DMS end for DMSA, mens de maksimale målte koncentrationer af DMSA var

højere end for DMS. Resultaterne fra sugeceller i 1 m dybde, der repræsenterer det vand, der strømmer

gennem marken ned til grundvandet, understøttede resultaterne fra grundvandsboringerne. Analyser fra 1

m dybde viste således, at DMS og DMSA udvaskes i koncentrationer > 0,1 µg/L, at DMS og DMSA blev fundet

2-3 måneder efter den første cyazofamidudbringning samt at varigheden af den periode, der blev detekteret

DMSA, var kortere end for DMS. DMS og DMSA moniteres fortsat. Nedbrydningsprodukterne CCIM og CTCA

blev ikke påvist i nogle af de indsamlede prøver og moniteres ikke længere.

Fluopyram

Fluopyram blev testet i tre forskellige afgrøder, raps ved Faardrup, vårbyg ved Jyndevad og Silstrup, og vin-

terhvede ved Silstrup og Fårdrup i perioden maj/juni 2021 - juni 2023. Ved Silstrup blev fluopyram først påvist

i en koncentration > 0,1 µg/L (0,21 µg/L) i en drænprøve ca. en måned efter udbringningen i 2021, og den

maksimale fluopyramkoncentration (0,34 µg/L) blev påvist i september 2022, ca. to måneder efter 2022-

udbringningen i vinterhvede. Fluopyram-7-hydroxy blev først påvist i en koncentration > 0,1 µg/L i en dræn-

prøve (0,27 µg/L) i september 2022, hvilket var samtidig med, at fluopyram blev påvist i den maksimale kon-

centration i drænvand. Silstrup-marken er kendt for sin korte transporttid fra markens overflade til drænet,

hvilket er påvist i tidligere tracer-forsøg med bromid på marken. Disse forsøg viste bromidgennembrud med

den første drænhændelse efter at bromid var blevet bragt på marken (Badawi et al., 2022). Selvom fluopyram

og fluopyram-7-hydroxy begge blev påvist hyppigt i dræn ved Silstrup, var størstedelen af detektionerne i

koncentrationer under < 0,1 µg/L.

Fluopyram og fluopyram-7-hydroxy blev begge påvist i grundvandet i Silstrup, og begge stoffer i koncentra-

tioner over 0,1 µg/L. Den maksimale koncentration af fluopyram (0,28 µg/L) blev påvist i januar 2023, ca. seks

måneder efter anvendelserne af fluopyram i vinterhvede i maj/juni 2022. Den maksimale detekterede fluo-

pyram-7-hydroxy-koncentration (0,12 µg/L) i grundvandet blev detekteret i oktober 2022. Bortset fra et fund

af fluopyram i en koncentration < 0,1 µg/L i maj 2023, var der ikke yderligere fund af fluopyram eller fluopy-

ram-7-hydroxy inden afrapporteringsperioden sluttede ved udgangen af juni 2023. Hverken fluopyram eller

fluopyram-7-hydroxy blev fundet i prøver indsamlet opstrøms for marken.

Fluopyram og fluopyram-7-hydroxy blev hverken fundet i grundvandsprøver fra Jyndevad eller Faardrup eller

i vand fra den variabelt mættede zone (sugecelleprøver) fra Jyndevad. I Fårdrup blev fluopyram og fluopy-

ram-7-hydroxy begge fundet i drænvandet, men kun fluopyram blev en enkelt gang i januar 2023 fundet i en

koncentration > 0,1 µg/L (0,14 µg/L). Dette fund var første gang fluopyram blev påvist i drænvand i Fårdrup.

Moniteringen af fluopyram og fluopyram-7-hydroxy fortsætter på alle tre marker.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 503: Orientering om offentliggørelse af VAP-rapport 2024. fra miljøministeren

Propyzamid

Propyzamid blev testet i vinterraps ved Fårdrup, og testen blev påbegyndt i oktober 2020. Propyzamid blev

to gange påvist i dræn i koncentrationer > 0,1 µg/L, og blev første gang fundet i forbindelse med den første

drænhændelse ca. tre måneder efter propyzamid blev bragt ud. Propyzamid blev ved denne hændelse påvist

i en koncentration på 7,0 µg/L.

Propyzamid blev fundet én gang i grundvand fra Fårdrup og dette i en koncentration < 0,1 µg/L. Propyzamid

er tidligere testet på Silstrup (se sidste års rapport: Badawi et al. 2023b) og sammenholdt med denne test,

tyder det på, at udvaskningen af propyzamid til grundvandet generelt forekommer ifm. den første drænhæn-

delse efter udbringning på lermarkerne. Dette understøttes også af at propyzamidfund i grundvandet var

sammenfaldende med drændetektioner både i Fårdrup og Silstrup (Badawi et al., 2023b). Fra tidligere bro-

mid-tracerforsøg vurderes transporttiden fra overfladen til grundvandet til at være noget længere ved Får-

drup sammenlignet med Silstrup (Badawi et al., 2022). Da der imidlertid ikke blev fundet yderligere pro-

pyzamid i grundvandet i Fårdrup efter den ene detektion i marts 2021, der faldt sammen med den første

drænhændelse efter propyzamidanvendelsen, blev testen af propyzamid i Fårdrup afsluttet i november 2022.

Thifensulfuron-methyl

Thifensulfuron-methyl blev i perioden 2021-2022 testet i to forskellige afgrøder, vårbyg (2021) og flerårigt

rajgræs (2022) i Estrup, sammen med tre ikke tidligere testede nedbrydningsprodukter, IN-B5528, IN-JZ789

og IN-L9223. Ingen af nedbrydningsprodukterne blev detekteret i grundvand, hverken i perioden før udbring-

ningerne af thifensulfuron-methyl (april-juni 2021) eller i perioden fra juni 2021 til 30. juni 2023. IN-JZ789 og

IN-L9223 blev ikke detekteret i drænvand, mens IN-B5528 blev detekteret i en enkelt prøve i en koncentra-

tion mindre end 0,1 µg/L efter udbringning af thifensulfuron-methyl. Det konkluderes, at IN-B5528, IN-JZ789

og IN-L9223 ikke medførte detektioner i grundvand over kravværdien i den nuværende moniteringsperiode,

men moniteringen fortsætter og vil blive evalueret videre i næste VAP-rapport.

Tribenuron-methyl

Tribenuron-methyl blev i 2022-2023 testet i to forskellige afgrøder, vårbyg i Jyndevad (2022) og vinterhvede

i Silstrup og Fårdrup (begge marker i 2022 og 2023). Tre ikke tidligere testede nedbrydningsprodukter, IN-

B5528, IN-R9805 og M2 blev inkluderet i moniteringen. Ingen af disse nedbrydningsprodukter blev detekteret

i vand fra sugeceller, vandingsvand eller grundvand i Jyndevad. Med undtagelse af en enkelt detektion af IN-

B5528 i en koncentration mindre end 0,1 µg/L i drænvand fra Fårdrup, blev IN-B5528 ikke fundet i drænvand

eller grundvand i Silstrup og Fårdrup, hverken i perioden før tribenuron-methyl-applikationen (april/maj

2022) eller i moniteringsperioden fra april/maj 2022 til 30. juni 2023. Monitering af de tre nedbrydningspro-

dukter, IN-B5528, IN-R9805 og M2, fortsætter på alle tre marker, Jyndevad, Silstrup og Fårdrup og vil blive

evalueret videre i næste VAP-rapport.

Oxathiapiprolin, lambda-cyhalothrin og pendimethalin

Testene af disse tre pesticider blev alle startet efter 1. juli 2023, men moniteringen af deres nedbrydnings-

produkter, hhv. IN-E8S72, compound Ia og M455H001 startede i foråret/sommer 2023 for at bestemme, om

stofferne var til stede i vandet under markerne inden pesticiderne blev bragt ud. Ingen af de inkluderede

nedbrydningsprodukter blev fundet i vand fra markerne inden testene blev startet. Oxathiapiprolin og

lambda-cyhalothrin er begge i test i kartofler på Jyndevad og blev begge anvendt i juli, og for lambda-cyha-

lothrin også i august 2023. Pendimethalin er i test i vinterraps på de to lermarker Silstrup og Estrup og blev

anvendt i august 2023 på begge marker. Evaluering af det første moniteringsår vil indgå i næste VAP-rapport.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 503: Orientering om offentliggørelse af VAP-rapport 2024. fra miljøministeren

Hvad har vi lært af VAP gennem tiden?

VAP har gennem de seneste 24 år (1999 – 2023) moniteret for udvaskningen af 158 stoffer, hvoraf 53 er

pesticider (aktivstoffer) og 105 er udvalgte pesticidnedbrydningsprodukter. Testene har bl.a. resulteret i

og/eller påvist følgende:

•

Pesticider og/eller udvalgte nedbrydningsprodukter påvises både i grundvandet under de opsprækkede

lermarker og de sandede marker.

•

udvaskning af pesticider og/eller nedbrydningsprodukter til dræn og sugeceller giver i de fleste tilfælde

et forvarsel om, hvorvidt stofferne potentielt vil udvaskes til grundvandet.

•

for nogle pesticider sker der langtidsudvaskning af nedbrydningsprodukter på sandjord med kartoffel-

dyrkning.

•

kraftigt sorberende pesticider kan udvaskes ved partikeltransport igennem de opsprækkede lermarker

samt ophobes i overjorden og give ophav til langtidsudvaskning af nedbrydningsprodukter.

•

bejdsemidler kan i nogle tilfælde være kilde til udvaskning, og information om bejdset såsæd er derfor

inkluderet i moniteringen siden 2017.

Resultaterne anvendes ikke blot i den danske regulering af pesticider, men også i visse tilfælde i den euro-

pæiske regulering.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 503: Orientering om offentliggørelse af VAP-rapport 2024. fra miljøministeren

Referencer

Albers

et al.

(2022). Albers, C.N., Bollmann, U.E., Badawi, N. and Johnsen, A.R. (2022): Leaching of 1,2,4-

triazole from commercial barley seeds coated with tebuconazole and prothioconazole. Chemosphere 286

(2022) 131819.

Badawi, N., S. Karan, E.B. Haarder, A.E. Rosenbom, L. Gudmundsson, C.H. Hansen, C.B. Nielsen, F. Plauborg,

K. Kørup & P. Olsen (2022). The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme - Monitoring results

1999–June 2020. Tilgængelig online: www.vap.dk.

Badawi, N., S. Karan, E.B. Haarder, U.E. Bollmann, C.N. Albers & K. Kørup (2023a). Ekstraordinær afrapporte-

ring af cyazofamid-test på VAP-marken i Jyndevad inklusiv understøttende laboratorieforsøg. Tilgængelig

online på www.vap.dk.

Badawi, N., S. Karan, E.B. Haarder, L. Gudmundsson, C.H. Hansen, C.B. Nielsen, F. Plauborg, & K. Kørup

(2023b). The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme - Monitoring results 1999–June 2022.

Tilgængelig online: www.vap.dk.

Finansministeriet. 2014. Finanslov for finansåret 2015, Lovtidende B (LTB nr. 2 af 23/12/2014).

Haarder, E.B., Olsen, P., Jakobsen, P.R., Albers, C.N., Iversen, B.V., Greve, M.H., Plauborg, F., Kørup, K., Skov,

M., Gudmundsson, L., Rosenbom, A.E. 2021. The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme: Site

characterization and Monitoring Design for the Lund Test Field. Geological Survey of Denmark and Green-

land, Copenhagen. Tilgængelig online:

www.vap.dk.

Miljø- og Fødevareministeriet. 2017. Pesticidstrategi 2017-2021. Tilgængelig online: https://mst.dk/me-

dia/141516/pesticidstrategi2017-2021.pdf).

Miljøministeriet. 2022. Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026. Tilgængelig online:

https://mim.dk/media/227922/politisk-aftale-om-sproejtemiddelstrategi-2022-2026.pdf

Miljøstyrelsen, 1992. Danmarks fremtidige vandforsyning. Betænkning fra Miljøstyrelsen, nr. 1 1992. ISBN

87-503-9581-5.

Vangkilde-Pedersen, T., S. Mielby, P.R. Jakobsen, B. Hansen, C.H. Iversen, A. M. Nielsen. 2011. Kortlægning

af kalkmagasiner. Geo-vejledning 8. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland,

GEUS.