NOTAT
17-04-2024
EMN-2024-00042
1697485
Julie Kofoed
Regionernes indsats over for PFAS 2021-2024
Nærværende redegørelse omfatter regionernes indsats over for PFAS-forure-
ning i perioden 2021 til april 2024.
Regionerne har desuden gjort en indsats over for PFAS-forurening siden 2014.
Den tidligere indsats, som omfatter perioden før grænseværdierne for PFAS-
stoffer blev skærpet i juli 2021, fremgår af
dette notat.
Brandøvelsespladser
Regionerne
opgjorde i 2021,
at de havde kendskab til 145 brandøvelsespladser
i Danmark, hvor der er eller kan være anvendt brandskum indeholdende PFAS.
Hertil kommer brandøvelsespladser hos Forsvaret samt hos større virksomhe-
der (under tilsyn fra Miljøstyrelsen Virksomheder).
Siden opgørelsen i 2021 har regionerne løbende revideret deres liste over
brandøvelsespladser. Nye pladser er kommet til, og nogle pladser er taget af
listen igen. Hvis en plads er taget af listen, skyldes det, at regionerne har vur-
deret, at der ikke er foretaget brandøvelser med PFAS-holdigt skum på pladsen,
og/eller at der er tale om en fejlregistrering.
Regionerne har i perioden 2021 til 2024 undersøgt 95 brandøvelsespladser. De
undersøgte pladser har alle det til fælles, at de potentielt set kan udgøre en
risiko for ét eller flere af de offentlige indsatsområder: meget følsom arealan-
vendelse, grundvand, overfladevand eller beskyttet natur.
Regionerne er fortsat i gang med at undersøge brandøvelsespladser, men re-
sultaterne fra de første undersøgelser viser, at kun en mindre del af pladserne
giver anledning til forurening i et omfang der skal undersøges nærmere. Der er
i skrivende stund ikke fundet brandøvelsespladser ved regionernes undersøgel-
ser, der giver anledning til forurening i grundvandet på niveau med Korsør
Brandskole.
En opgørelse over brandøvelsespladser ses af tabel 1.
1