Miljø- og fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. maj 2024
J nr.
2024 - 1467
Orientering om ny hovedbekendtgørelse af affaldsaktørbekendtgørelsen
Til Udvalgets orientering fremsendes ny hovedbekendtgørelse om affaldsregula-
tiver, -gebyrer og -aktører m.v. (affaldsaktørbekendtgørelsen), der udstedes den
1. juli 2024.
Den nye hovedbekendtgørelse vedrører regler for kompostering af haveaffald
indsamlet på genbrugspladser samt en konsekvensrettelse som følge af ophæ-
velse af regler vedr. benchmarking af affaldsforbrændingssektoren og deponi-
sektoren, jf. lov nr. 745 om
Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og
konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald
af 13. juni 2023. Der skal
således ikke længere foretages benchmarking af forbrændingssektoren, mens
benchmarking af deponisektoren overflyttes til Forsyningstilsynet.
Den ny hovedbekendtgørelse var i høring fra den 15. april 2024 til den 6. maj
2024. Der fremsendes til orientering høringsnotat, der sammenfatter hørings-
svarene, som er modtaget i forbindelse med høringen. Høringen har ikke givet
anledning til ændringer.
Undtagelse for haveaffald fra forbuddet mod kommunal behandling
Med miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 3, nr. 3, bemyndiges klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte regler om kommunens deltagelse, herunder
betingelser og vilkår for deltagelse, i aktiviteter forbundet med behandling af ha-
veaffald, der er indsamlet på genbrugspladser i kommunen.
Bestemmelsen skal udmøntes efter inddragelse af aftalepartierne bag »Aftale
om en klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi«
fra 2020 og an-
dre relevante parter, hvis det viser sig hensigtsmæssigt under hensyntagen til
klima- og miljømæssige gevinster.
Ved bemyndigelsens vedtagelse blev det bemærket, at aftalekredsen, af hensyn
til kommunal planlægning, skal tage stilling til, om bestemmelsen skal udmøntes
eller ej, inden krav om udbud af affald egnet til materialenyttiggørelse træder i
kraft 1. juli 2023, jf. miljøbeskyttelseslovens § 49 e.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2