Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 497
Offentligt
2872977_0001.png
TALEPAPIR
Samråd AF om den alvorlige krise i vores havmiljø
Spørgsmål
Er ministeren enig i, at den alvorlige krise i vores
havmiljø siden sidste år kun er blevet endnu mere
akut, og vil ministeren redegøre for, hvor lang tid vi
endnu skal vente, før regeringen kommer med et
udspil til forhandlinger om kvælstofindsatsen, som
adresserer det fulde reduktionsbehov på 18.000-
20.000 tons kvælstof per år? Hvad har ministeren
foretaget sig for at forbedre vandmiljøet, f.eks. i Vejle
Fjord, siden ministerens sejlads på fjorden, hvor
ministeren efterfølgende den 23. august 2023
proklamerede sig som havets minister, og hvad vil
ministeren gøre for at sikre vandmiljøet i Vejle Fjord?
Der henvises til artiklen »»Det er forspillet til dødens
hav«. Sæsonen for fedtemøg er i gang langt før tid.«,
Politiken, den 7. april 2024, hvor naturelskere fra
mange steder i landet beretter om store mængder
fedtemøg i vores indre farvande, og at fænomenet
med fedtemøg i år optræder flere uger tidligere end
sædvanligt.
(Søren Egge Rasmussen, EL).
Svar
For det første vil jeg gerne slå fast at jeg er
fuldstændig enig i at vores havmiljø befinder sig i en
alvorlig krise, og at en række af de indre farvande
balancerer på kanten af et kollaps. Naturen og
vandmiljøet er igennem de sidste mange år blevet
nedprioriteret for at give plads til landbruget,
1
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 497: Talepapir fra samråd den 22. maj 2024 med miljøministeren om den alvorlige krise for vores havmiljø
2872977_0002.png
TALEPAPIR
erhvervsmæssige interesser og vækst. I mine øjne er
der tale om årtiers svigt, hvor skiftende regeringer
ikke har taget de nødvendige skridt for at reducere
kvælstofudledningen fra især landbruget. Jeg ser det
som min primære opgave som miljøminister at gøre
alt i min magt for at rette op på årtiers svigt.
- Fiskere lægger deres waders på hylden, fordi
der ikke er flere fisk at fange.
- Sidste år målte vi det værste iltsvind i 20 år.
- Vi har set billeder fra den ene fjord efter den
anden af en gold havbund, hvor de få fladfisk
der er tilbage, gisper efter luft i overfladen.
Alt tyder på, at det stadig går den forkerte vej, og der
er allerede tegn på at 2024 også kan blive præget af
alt for mange alger og for meget iltsvind.
Herunder er temperatur også en faktor.
Selvom det ikke er den eneste udfordring havmiljøet
står overfor, så peger al forskning på, at
udledningen af kvælstof til havmiljøet er den
primære årsag til, at livet under vandoverfladen er i
knæ.
Blot 5 ud af 109 kystnære områder er i god økologisk
tilstand.
Vi skal have løst denne udfordring, så fremtidens
generationer også kan få glæden af at fange en
2
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 497: Talepapir fra samråd den 22. maj 2024 med miljøministeren om den alvorlige krise for vores havmiljø
2872977_0003.png
TALEPAPIR
skrubbe på kajen eller sejle en tur i havkajakken og
se marsvin jage fisk i overfladen.
Hvordan vil vi gøre det?
I EU's vandrammedirektiv er det god økologisk
tilstand, vi skal efterleve. Det har vi også skrevet i
regeringsgrundlaget, og det agter vi at efterleve.
Vi har sat arbejdet i gang og vi afventer nu den
endelige afrapportering. Det sidste vi mangler er de
endelige verificerede data fra forskerne og fra
Miljøstyrelsen.
Dermed har vi den nyeste viden om, hvad der skal til
for at komme i mål. Arbejdet i Second Opinion skal
sikre, at vi politikere kan træffe de nødvendige
beslutninger på den nyeste og mest solide faglige
viden, vi kan.
Beslutninger der potentielt kan have væsentlige
konsekvenser for landbruget.
Second opinion er aftalt i forligskredsen med Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Det konservative Folkeparti, Nye
Borgerlige og Kristendemokraterne.
Hvad har vi allerede gjort?
Vi har ikke siddet stille, mens dette arbejde har
fundet sted, tværtimod. Vi ved at det kræver
3
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 497: Talepapir fra samråd den 22. maj 2024 med miljøministeren om den alvorlige krise for vores havmiljø
2872977_0004.png
TALEPAPIR
handling nu. Derfor har vi netop indgået en bred
aftale om en akutpakke til havmiljøet, der vil
bidrage til at sætte fart på udtagning af
landbrugsjord i oplande til nogle af de hårdeste
ramte vandområder, herunder blandt andet Vejle
Fjord.
Det er rigtigt, at jeg har besøgt og sejlet på Vejle
fjord. Og eftersom der konkret spørges ind til Vejle
fjord, har jeg bedt mit embedsværk om at udarbejde
en oversigt, som jeg har med til jer.
Tallene kan blive justeret som følge af second
opinion.
Det er også vigtigt at sige, at det vil tage tid, før vi
ser forbedringerne i fjorden.
Og nu hvor der spørges konkret ind til Vejle fjord, vil
jeg gerne folde lidt ud, hvad vi har gjort i forhold til
fjorden. Det samlede indsatsbehov i Vejle fjord er på
ca. 212 tons kvælstof for at komme i god tilstand.
For at nå denne reduktion har vi i 2024 skruet op
for kravet til landbrugerne i den målrettede
regulering, så den nedbringer udledningen til
fjorden med ca. 124 tons kvælstof.
Derefter har vi et indsatsbehov på ca. 88 tons.
Med de opkøb af jord der ligger i akutpakken, som
også vil accelerere nogle af de forudsatte frivillige
4
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 497: Talepapir fra samråd den 22. maj 2024 med miljøministeren om den alvorlige krise for vores havmiljø
2872977_0005.png
TALEPAPIR
virkemidler, så forventer vi, at projektet samlet set
vil reducere op til 43 tons kvælstof. Det vil sige, ca.
halvdelen af det resterende behov.
Derudover har Miljøstyrelsen i år givet tilsagn til
opkøb af et fiskedambrug, der også udleder
næringsstoffer til fjorden.
Derudover vil der være effekter af EU´s
landbrugsreform i form af både krav og frivillige
ordninger, som samlet er forudsat at bidrage med
ca. 30 tons.
Endelig giver yderligere lavbundsindsats, privat
skovrejsning, ekstensivering, og
spildevandsindsatsen en samlet effekt på ca. 18 tons.
Når de indsatser er gennemført, så vil vi have gjort
hvad der skal til, for at fjorden kan opnå god
økologisk tilstand. Det betyder ikke, at fjorden får
god tilstand lige med det samme. Det tager tid for
naturen at tilpasse sig. Derfor handler det om at
gøre noget nu.
Alt dette er sket, siden jeg sejlede på fjorden sidste
år og så, hvordan Vejle Fjord led under iltsvind og
døende fisk.
Der er altså sket mere i forhold til Vejle fjord det
sidste år, end der er de sidste 10.
5
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 497: Talepapir fra samråd den 22. maj 2024 med miljøministeren om den alvorlige krise for vores havmiljø
2872977_0006.png
TALEPAPIR
Det her er et konkret spørgsmål til, hvad der sker
ved Vejle fjord. Jeg blive nødt til at svare helt
konkret, og ja det er der, vi kommer faktisk i mål
med det, vi nu har gjort i Vejle.
Fjorden blev i aviser og medier landet over gjort til
billedet på, hvor dårligt det står til i havmiljøet. Med
alt det vi nu har gennemført, og som vi er i gang
med at gennemføre, vil forudsætningerne for at livet
kan vende tilbage til fjorden være væsentligt bedre.
Er vi så færdige? Nej der skal gøres meget mere
mange steder, og jeg stopper ikke mit arbejde.
Jeg tror på, at Vejle Fjord nu i stedet kan blive til
eksemplet på, hvordan vi kan komme i mål, når vi er
villige til at træffe de nødvendige beslutninger. Nu
skal vi så have bredt de gode erfaringer fra Vejle
Fjord ud til resten af landet.
Et andet vigtigt projekt, vi sætter i gang med
akutpakken, er et projekt ved Simested Å i oplandet
til Limfjorden. Dette projekt vil ligeledes kunne
nedbringe udledningen med op i mod 50 tons
kvælstof om året. Jeg forventer, at arbejdet kan
sættes i gang allerede i år.
Det er langt fra nok til at løse problemet, men
mange bække små gør en stor å. Vi målretter
akutpakken til de områder, der har allermest behov,
og hvor havmiljøet er mest presset, for at sikre, at
indsatsen sker i et hurtigere tempo.
6
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 497: Talepapir fra samråd den 22. maj 2024 med miljøministeren om den alvorlige krise for vores havmiljø
2872977_0007.png
TALEPAPIR
Akutpakken skal ses som en nålestiksøvelse, i tillæg
til de indsatser vi allerede har aftalt med
Landbrugsaftalen, og som vi implementerer
igennem vandområdeplanerne. I begge fjorde vil
pakken give ekstra fremdrift i tillæg til de
kommunale indsatser og forskere, herunder Stiig
Markager, er enige i, at det vil være en målbar
forskel.
Vi skal have genskabt landskabets naturlige evne til
at tilbageholde kvælstof. For at gøre netop dette er
der behov for, at vi skruer op for
udtagningsindsatsen og ændrer den måde, vi bruger
den danske natur på i dag.
Sidste år åbnede der tilskudspuljer for mere end 1
mia. kr. Det er puljer, der finansierer
udtagningsprojekter landet over og bidrager til, at vi
får anlagt vådområder, skov og lavbundsområder.
Vi stiller allerede større krav til landmændene i
nogle områder. Vi har skruet op for indsatsen og
øget reguleringen på marken i form af helt konkrete
krav som fx efterafgrøder i de områder, hvor der er
mest behov for det
Derudover skal vi i år genbesøge landbrugsaftalen,
hvor kvælstofindsatsen fylder en væsentlig del. Vi vil
være klar her i andet kvartal til at starte dialogen
omkring genbesøget, så snart vi har resultaterne fra
second opinion.
7
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 497: Talepapir fra samråd den 22. maj 2024 med miljøministeren om den alvorlige krise for vores havmiljø
2872977_0008.png
TALEPAPIR
Vi skal have livet i havmiljøet tilbage, det skylder vi
fremtidige generationer. Min mission er uændret
–
vi skal hurtigst muligt have gjort de tiltag, der er
nødvendige for at rette op på problemet.
Udviklingen skal vendes. Vi skal have livet under
havoverfladen tilbage.
Tak for ordet.
8