NOTAT
Dyrevelfærd og
Veterinærmedicin
J.nr. 2022-15-115-00060
Ref. MAGLA/FRIDR/MING
Den 17. april 2024
Notat om regelefterlevelsen på dyrevelfærdsområdet for
kontrolåret 2022
Problemstilling
Det fremgår af Veterinærforlig III, at forligskredsen årligt skal forelægges en status på regelefterlevelsen
på dyrevelfærdsområdet med henblik på at vurdere behov for yderligere tiltag. Fødevarestyrelsen har
derfor udarbejdet Dyrevelfærdsrapporten 2023 med resultaterne af dyrevelfærdskontrollen udført i
2022. Dyrevelfærdskontrollen består af kontrol med dyrevelfærd i besætninger (besætningskontrollen),
kontrol med dyrevelfærd på transporter (transportkontrollen), kontrol med dyrevelfærd på slagterierne
samt kontrol under hundesmileyordningen. I dette notat forelægges rapportens resultater samt
iværksatte initiativer.
Der er med
den politiske aftale, ”Sammen om Dyrene”-
dyrevelfærdsaftale 2024-2027 aftalt en ny,
hurtigere afrapportering, som indføres i Dyrevelfærdsrapporten 2024 med kontroltal for 2023. Denne
rapport forventes oversendt medio 2024.
1. Besætningskontrollen
1.1. Resultater fra besætningskontrollen
Fødevarestyrelsen udførte i 2022 dyrevelfærdskontrol i 1.796 besætninger og dyrehold i forbindelse med
den stikprøvede baserede basiskontrol. Til sammenligning lå antallet af kontroller på 1.033 besætninger
i 2021. Kontrolresultaterne viser, at sanktionsprocenten er højst i kvæg- og grisebesætninger. Andelen
af kontrollerede grisebesætninger, der har fået en sanktion, er dog faldet fra 31,4 pct. i 2021 til 29,5 pct.
i 2022, og andelen af kontrollerede kvægbesætninger, som har fået en sanktion, er faldet fra 46,3 pct. i
2021 til 40,6 pct. i 2022.
83 pct. af de kontrollerede besætninger i 2021 havde rettet op på overtrædelserne ved første opfølgende
kontrolbesøg.
Grisebesætninger:
I forhold til grisebesætningerne kan det bemærkes, at ca. 10 pct. af sanktionerne er givet for
overtrædelser af mere ordensmæssig karakter (administrative overtrædelser). Der er givet 26
indskærpelser for manglende optegnelser over medicinsk behandling og 29 indskærpelser for
manglende eller mangelfuld dokumentation i forbindelse med halekupering (manglende
risikovurdering, handlingsplan eller skriftlig dokumentation for halebid). Af kontrolområder mere
direkte relateret til de fysiske forhold i besætningen har følgende givet anledning til det højeste antal
sanktioner:
Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • 2600 Glostrup
Tlf. 72 27 69 00
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk