Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 493
Offentligt
2872200_0001.png
MEP-spørgsmål besvaret i perioden 1. januar til 15. maj 2024 - MOF
MEP’er
Nikolaj Villumsen
(Enhedslisten,
Venstrefløjsgruppen)
Omhandlende
Ulovligt fiskeri af
sardiner og sværdfisk,
der ikke opfylder
mindstemålene, i
Italien
Spørgsmål fra MEP’ere
Hvert år bliver der mellem januar og maj
fisket mange tons unge sardiner
(Sardina pilchardus) ulovligt langs
Italiens sydkyst. Fiskene, der ikke
opfylder mindstemålende, bliver solgt
ulovligt på markeder, ofte ved højlys
dag. Adorno-gruppen, O.D.V., som er
specialiseret i antikrybskytteri, sendte
alene i 2023 hele 16 rapporter til de
kompetente myndigheder angående
både det ulovlige fiskeri af unge sardiner
og den ligeså ulovlige markedsføring af
sværdfisk (Xiphias gladius), der ikke
opfylder mindstemålene, sammen med
fotografisk bevismateriale. Samtlige
rapporter er forblevet ubesvarede og har
ikke ført til nogle resultater, og imens er
det ulovlige salg fortsat.
Kontrollen af fiskeri af unge sardiner er
meget mangelfuld, ikke mindst fordi den
nogle gange har fremprovokeret
voldelige reaktioner fra ulovlige fiskere.
Den indsats, som Italiens
retshåndhævende myndigheder har
foretaget sig for at bekæmpe disse
ulovlige fænomener, fokuserer næsten
udelukkende på transportfasen, hvor
fiskene allerede er døde, og der allerede
er gjort alvorlig skade på klimaet.
Svar fra Kommissionen
I henhold til forordning (EF) nr.
1224/2009[1] (kontrolforordningen) er
medlemsstaterne ansvarlige for at
kontrollere det fiskeri, der udføres i
deres farvande, og for at træffe
beslutning om passende opfølgning i
tilfælde af overtrædelser af reglerne i
den fælles fiskeripolitik, som begås af
fysiske eller juridiske personer,
herunder af erhvervsfiskeri eller
rekreative fiskere.
EU anvender en nultolerancetilgang
over for ulovligt, urapporteret og
ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri), hvilket
er afspejlet i Unionens praksis og
politiske dagsorden og i de ændringer,
der for nylig er indført i
kontrolforordningen (EU) 2023/2842[2].
Særlig relevant blandt disse ændringer
er de ændringer, der vedrører alvorlige
overtrædelser begået af fysiske eller
juridiske personer i forbindelse med
afsætning af varer og produkter, der
stammer fra IUU-fiskeri.
Kommissionen er ikke blevet orienteret
om de rapporter og den
fotodokumentation, de ærede
medlemmer nævner, og ville sætte pris
på at modtage dem. Hvis rapporterne
Udvalg
EUU, MOF
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 493: MEP spørgsmål, besvaret af Europa-Kommissionen i perioden 01.01.2024 til 15.05.2024
2872200_0002.png
Har kommissionen til hensigt at handle
overfor den italienske regering, at
opfordre til systematisk kontrol, både til
lands og til vands, med henblik på at
sikre overholdelse af både nationale og
europæiske bestemmelser, der er
fastsat til at beskytte havets fauna og
biodiversitet?
https://www.europarl.europa.eu/doceo/d
ocument/E-9-2024-000814_DA.html
(15.03.2024)
og fotodokumentationen berettiger det,
vil Kommissionen samarbejde med de
italienske myndigheder om at afklare
spørgsmålet og drøfte de nødvendige
foranstaltninger, i overensstemmelse
med afsnit XI i kontrolforordningen.
Kommissionen har desuden tillid til, at
medlemsstaternes fuldstændige og
rettidige gennemførelse af den nyligt
vedtagne revision af
kontrolforordningen vil styrke
kontrollen med og overholdelsen af
reglerne i den fælles fiskeripolitik i hele
EU, herunder i Italien.
https://www.europarl.europa.eu/doceo/
document/E-9-2024-000814-
ASW_DA.html
(06.05.2024)
Forordning (EF) nr. 1007/2009 om
handel med sælprodukter, som
ændret[1], tillader, at sælprodukter fra
inuitsamfundenes og andre oprindelige
samfunds jagt bringes i omsætning,
forudsat at de særlige betingelser i
artikel 3, stk. 1, er opfyldt. Disse
betingelser omfatter navnlig kravet om,
at jagten ikke primært drives i
erhvervsøjemed, men snarere af
hensyn til samfundets underhold.
For at kunne bringes i omsætning på
EU-markedet skal sælprodukter
ledsages af et certifikat, der attesterer
Christel
Schaldemose
(Socialdemokratiet,
S&D)
Import- og
eksportforbud af
sælskind
I forbindelse med EU's import- og
eksportforbud af sælskind fik vi
præciseret en fornuftig Inuit-undtagelse,
som sikrer, at der stadig kan sælges
sælskind på det europæiske marked.
Dette gælder, når sælskindet er fanget
som en del af Inuit-folkenes tradition, og
fangsten lever op til visse
dyrevelfærdsstandarder.
Efter et svar fra Grønlands Selvstyre,
Naalakkersuisut, er det tydeligt, at
ordningen i dag ikke sikrer, at det
udelukkende er personer med inuit-
oprindelse, som kan handle med
EUU,
MOF, ERU
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 493: MEP spørgsmål, besvaret af Europa-Kommissionen i perioden 01.01.2024 til 15.05.2024
2872200_0003.png
sælskind. Ifølge Grønlands Selvstyre er
det ikke klart, hvordan det kontrolleres,
at man opfylder kravene for Inuit-
undtagelsen. Kan Kommissionen
redegøre for, hvordan man nu og i
fremtiden vil kontrollere, at de sælskind,
som bliver solgt på det europæiske
marked, overholder kravene for Inuit-
undtagelsen og dermed er med til at
sikre Inuit-folkenes oprindelige identitet
og kultur?
https://www.europarl.europa.eu/doceo/d
ocument/E-9-2024-000769_DA.html
(13.03.2024)
opfyldelse af disse betingelser, og som
er udstedt af et organ, der er
anerkendt til dette formål af
Kommissionen. Anerkendelsen af
organet sker i overensstemmelse med
artikel 3 i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU)
2015/1850[2], som navnlig kræver, at
et sådant organ skal kunne garantere,
at kravene i forordningen om handel
med sælprodukter er opfyldt.
Medlemsstaternes kompetente
myndigheder skal kontrollere og
registrere oplysningerne i disse
certifikater.
Indtil videre har Kommissionen
anerkendt tre attesterende organer:
— Grønlands Departement for Fiskeri
og Fangst[3];
— Nunavuts regering (Canada)[4];
— Northwest Territories regering
(Canada)[5].
I sin rapport om gennemførelsen af
forordningen om handel med
sælprodukter[6], der blev offentliggjort i
2023, meddelte Kommissionen, at den
ville iværksætte en evaluering[7] af
forordningen om handel med
sælprodukter og af direktivet om
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 493: MEP spørgsmål, besvaret af Europa-Kommissionen i perioden 01.01.2024 til 15.05.2024
2872200_0004.png
sælungeskind[8] for at vurdere deres
effektivitet, relevans, sammenhæng og
EU-merværdi samt deres
socioøkonomiske indvirkning og deres
indvirkning på sælbestandene i og
uden for EU. Med udgangspunkt i
evalueringens resultat vil
Kommissionen overveje, om der er
behov for specifikke foranstaltninger.
Nikolaj Villumsen
Om bomtrawl i Natura
(Enhedslisten,
2000-områder
Venstrefløjsgruppen)
Danmark ønsker at beskytte stenrev i
dansk farvand imod bomtrawl, herunder
Natura 2000-områderne Gule Rev og
Jyske Rev. Bomtrawl er en af de mest
ødelæggende fiskeriformer, der findes.
Artikel 6, stk. 2, i habitatdirektivet
pålægger medlemsstater at tage de
nødvendige skridt overfor aktiviteter, der
"har betydelige konsekvenser" i forhold
til opnåelse af gunstig bevaringsstatus.
1. Mener Kommissionen, at
bomtrawlsfiskeri kan have en
ødelæggende påvirkning på de stenrev,
der er på udpegningsgrundlaget i Natura
2000-områder, og at medlemsstaterne
derfor er forpligtet til at stoppe dette
fiskeri i områder, der er udpeget på
grund af stenrev?
https://www.europarl.europa.eu/doceo/
document/E-9-2024-000769-
ASW_DA.html
(07.05.2024)
1. Anvendelsen af mobile
bundslæbende redskaber såsom
bomtrawl er kendt for at have en
negativ indvirkning på stenrev.
Medlemsstaterne skal gennemføre de
nødvendige bevaringsforanstaltninger
for Natura 2000-områder for at undgå
forringelse af levesteder, som danner
grundlag for udpegningen af
områderne. Dette omfatter regulering
af fiskeriet i overensstemmelse med
den fælles fiskeripolitik[1].
2. Medlemsstaterne er ikke forpligtet til
at rapportere om anvendelsen af
kædemåtter, men redskaberne skal
opfylde de tekniske specifikationer, der
er fastsat i forordningen om tekniske
foranstaltninger[2]. Rabatter på
brændstofafgifter er omfattet af den
EUU, MOF
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 493: MEP spørgsmål, besvaret af Europa-Kommissionen i perioden 01.01.2024 til 15.05.2024
2872200_0005.png
2. Kan Kommissionen oplyse, om
belgiske bomtrawlere fisker med
kædemåtter i Natura 2000-områder, og
kan kommissionen oplyse om Holland
og/eller Belgien giver brændstofstøtte
eller andre former for subsidier, der
minder om brændstofstøtte til sin
fiskeriflåde. I bekræftende fald, hvilken
støtte er der tale om, og hvor stor er
denne?
3. Er Kommissionen bekendt med,
hvornår Danmark indledte et arbejde
med at beskytte danske Natura 2000-
områder mod bomtrawl, og mener
Kommissionen, at fiskeri med
kædemåtter i Natura 2000-områder, der
er udpeget på grundlag af naturtyper
som stenrev, kalder på, at
Kommissionen indfører
hasteforanstaltninger jf. artikel 11, stk. 4,
i forordning (EU) nr. 1380/2013?
generelle
gruppefritagelsesforordning[3], som
ikke er sektorspecifik. De samlede
foranstaltninger under den generelle
gruppefritagelsesforordning, som
Belgien og Nederlandene anvendte fra
2016 til 2022, beløb sig til henholdsvis
59,95 mio. EUR og 37,3 mio. EUR,
men de indsamlede oplysninger gør
det ikke muligt at afgøre, om eller i
hvilket omfang fiskerflåderne drager
fordel af dem. I henhold til
energibeskatningsdirektivets
artikel 14[4] skal medlemsstaterne
fritage energiprodukter, der leveres til
anvendelse som motorbrændstof med
henblik på sejlads i EU-farvande
(herunder fiskeri), for beskatning.
3. Danmark og andre berørte
medlemsstater forelagde den første
fælles henstilling[5] om relevante
foranstaltninger i 2015[6]. Danmark har
sammen med andre berørte
medlemsstater udarbejdet en fælles
henstilling om beskyttelse af rev i fem
Natura 2000-områder i den danske del
af Nordsøen og Skagerrak, herunder
Gule Rev og Jyske Rev[7]. I denne
forbindelse er betingelserne for
vedtagelse af hasteforanstaltninger i
artikel 11, stk. 4, i forordning (EU)
nr. 1380/2013 ikke opfyldt.
https://www.europarl.europa.eu/doceo/d
ocument/E-9-2024-000682_DA.html
(01.03.2024)
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 493: MEP spørgsmål, besvaret af Europa-Kommissionen i perioden 01.01.2024 til 15.05.2024
2872200_0006.png
Nikolaj Villumsen
EU-handlingsplan og
(Enhedslisten,
bundslæbende fiskeri
Venstrefløjsgruppen)
Kommissionen vedtog sidste år en EU-
handlingsplan[1]: Beskyttelse og
genopretning af marine økosystemer
med henblik på et bæredygtigt og
modstandsdygtigt fiskeri, hvori der bl.a.
står: Kommissionen opfordrer
medlemsstaterne til senest ved
udgangen af marts 2024: at vedtage
nationale foranstaltninger eller, om
nødvendigt, fremlægge fælles
henstillinger for de regionale grupper om
at forbyde mobilt bundfiskeri i
beskyttede havområder, der er udpeget
som Natura 2000-lokaliteter i henhold til
habitatdirektivet, som beskytter
havbunden og de marine arter.
(COM(2023)0102 af 21.2.2023, s.12).
1.Vil Kommissionen tage nye initiativer,
der fremmer beskyttelsen af Natura
2000-områder imod bundslæbende
fiskeri som bomtrawl, særligt i lyset af
målet om at udfase brugen af
bundslæbende redskaber i beskyttede
områder?
2.Finder Kommissionen det
tilfredsstillende og i tråd med at beskytte
den biologiske mangfoldighed, at
beskyttelsen af Natura 2000-områderne
https://www.europarl.europa.eu/doceo/
document/E-9-2024-000682-
ASW_DA.html
(06.05.2024)
1. Handlingsplanen for havet er en del
EUU, MOF
af den fiskeri- og havpakke, som
Kommissionen vedtog i februar 2023,
og som samler forskellige aspekter af
EU's fiskeri- og miljøpolitik med henblik
på en fremtid, hvor havets biodiversitet
bevares, og fiskeriet fortsætter med at
vokse med hensyn til
modstandsdygtighed og
bæredygtighed. I den forbindelse slås
der i handlingsplanen til lyd for en
gradvis omstilling, der fører til, at
havbunden skades mindre, navnlig i de
mest følsomme havområder. Klima- og
biodiversitetskrisen kræver en hurtig
indsats, og Kommissionen opfordrer
fortsat indtrængende medlemsstaterne
til at gøre fuld brug af redskaberne
under den regionalt baserede fælles
fiskeripolitik til at udvikle passende
løsninger på regionalt plan.
2. I tråd med tilsagnene i EU's
biodiversitetsstrategi og
handlingsplanen for havet vil
Kommissionen videreføre samarbejdet
med medlemsstaterne om at
intensivere indsatsen for at sikre fuld
gennemførelse af forpligtelserne i
medfør af fugledirektivet[1] og
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 493: MEP spørgsmål, besvaret af Europa-Kommissionen i perioden 01.01.2024 til 15.05.2024
2872200_0007.png
mod bundslæbende fiskeri tager så
mange år?
https://www.europarl.europa.eu/doceo/d
ocument/E-9-2024-000681_DA.html
(01.03.2024)
habitatdirektivet[2] i og uden for
Natura 2000. Kommissionen har
indledt traktatbrudssager mod
medlemsstaterne for ikke at have
fastsat lokalitetsspecifikke
bevaringsmålsætninger for
Natura 2000-områder. Af disse
vedrører 14 overtrædelser
kystmedlemsstater, og de fleste
omfatter havområder.
https://www.europarl.europa.eu/doceo/
document/E-9-2024-000681-
ASW_DA.html
(03.05.2024)
Kommissionen vil gerne påpege, at
forordning (EF)
nr. 1107/2009[1] allerede giver
incitamenter til lavrisikoaktivstoffer og
plantebeskyttelsesmidler, der
indeholder dem, navnlig en længere
indledende godkendelsesperiode og
kortere tidsfrister for medlemsstaterne
til at gennemføre
godkendelsesproceduren.
Kommissionen har gentagne gange
opfordret medlemsstaterne til at
udnytte disse muligheder fuldt ud. På
en workshop for nylig blev der drøftet
andre muligheder for at fremskynde
markedsadgangen for
lavrisikoprodukter[2].
Kommissionen har allerede iværksat
tiltag. Den har udarbejdet flere
Karen Melchior
(Renew), Erik
Poulsen (Venstre,
Renew), Pernille
Weiss (De
Konservative, PPE),
Morten Løkkegaard
(Venstre, Renew),
Asger Christensen
(Venstre, Renew)
Biologisk
Efter Parlamentets forkastelse af
skadedyrsbekæmpelse
udkastet til forordning om bæredygtig
anvendelse af pesticider er indførelsen
af en definition af biologisk bekæmpelse
blevet suspenderet, hvilket bremser
ethvert forsøg på at harmonisere EU-
lovgivningen på dette område.
Hvis EU skal opnå en reduktion på 50 %
i brugen af kemiske pesticider, er det
vigtigt at fremskynde
godkendelsesprocedurerne for nye
løsninger, f.eks. produkter til biologisk
bekæmpelse, for at tilbyde landbrugerne
alternativer og hjælpe dem med at
gennemføre den økologiske omstilling.
På nuværende tidspunkt tager disse
procedurer ca. ti år i EU sammenlignet
med to til tre år i andre lande.
EUU, MOF
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 493: MEP spørgsmål, besvaret af Europa-Kommissionen i perioden 01.01.2024 til 15.05.2024
2872200_0008.png
EU har også brug for en forordning, der
omfatter alle kategorier af biologisk
bekæmpelse, for at harmonisere
lovgivningen, stimulere udviklingen af
produkter til biologisk bekæmpelse og
gøre det lettere for disse produkter at
komme hurtigt ind på markedet.
1. Mener Kommissionen ikke, at det er
på tide at foretage målrettede ændringer
af forordning (EF) nr. 1107/2009[1]for at
indføre hasteprocedurer?
2. Ville det i betragtning af Parlamentets
forkastelse af udkastet til forordning ikke
være hensigtsmæssigt at vurdere
behovet for at indføre en mere specifik
forordning om biologisk bekæmpelse,
der dækker de fire kategorier, dvs.
mikroorganismer, makroorganismer,
kemiske mediatorer og naturlige stoffer?
https://www.europarl.europa.eu/doceo/d
ocument/E-9-2024-000464_DA.html
(12.02.2024)
vejledninger med henblik på at lette
godkendelsen af mikroorganismer og
planteprodukter (planteekstrakter). For
at lette markedsadgangen har
Kommissionen vedtaget fire
forordninger om ajourføring af
datakrav, vurderingsmetoder og
godkendelseskriterier for
mikroorganismer samt produkter, der
indeholder dem[3], ligesom den også
har tilbudt medlemsstaterne
uddannelse og økonomisk støtte for at
styrke deres tekniske ekspertise og
kapacitet til at vurdere ansøgninger
vedrørende mikroorganismer.
Yderligere to vejledninger blev
godkendt i januar 2024 med henblik på
at lette godkendelsen af
semiokemikalier (feromoner) og
vejlede ansøgerne samt
reguleringsmyndighederne hen imod
en mere formålstjenstlig
miljørisikovurdering.
Reglerne om markedsføring af
makroorganismer til plantebeskyttelse
er ikke harmoniseret på EU-plan. En
undersøgelse, som
Kommissionen[4] gennemførte for
nylig, viste, at tiltag på EU-niveau ikke
giver tilstrækkelig merværdi i forhold til
tiltag på medlemsstatsniveau.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 493: MEP spørgsmål, besvaret af Europa-Kommissionen i perioden 01.01.2024 til 15.05.2024
2872200_0009.png
For at fremskynde anvendelsen af
bioteknologi af hensyn til klima og
bæredygtighed vil Kommissionen
undersøge, hvordan bæredygtige
biopesticider med lav risiko hurtigere
kan blive godkendt til markedsføring.
https://www.europarl.europa.eu/doceo/
document/E-9-2024-000464-
ASW_DA.html
(04.04.2024)
Kommissionen præsenterede d. 4.
Kommissionen vedtog den
oktober 2023 et forslag om en revideret
7. december 2023 et forslag til en
dyrevelfærdslov[1]. Kommissionens
forordning om hundes og kattes
forslag indeholder dog hverken et forbud velfærd og sporbarhed[1]. Forslaget
mod avl af kæledyr med henblik på at
behandles efter den almindelige
opnå et bestemt udseende, der
lovgivningsprocedure, og Europa-
medfører dyret overlast, eller et forbud
Parlamentet samt Rådet finpudser
mod import af sådanne kæledyr. Dette
bestemmelserne, før forslaget
er på trods af at avlen medfører kroniske vedtages.
og smertefulde lidelser for dyret, og at
lande såsom Holland og Norge har
I henhold til forslagets artikel 6, stk. 3,
indført nationale forbud mod avl af
skal operatører af avlsvirksomheder
hunde med flade snuder.
sikre, at avlsstrategier ikke resulterer i
genotyper og fænotyper, der har
D. 18. januar 2024 argumenterede den
skadelige virkninger for hundenes og
danske minister for fødevarer, landbrug
kattenes eller deres afkoms velfærd.
og fiskeri i Folketinget[2], at en
Derudover forbydes parring mellem
medlemsstat ikke kan indføre et forbud
forældre og afkom eller mellem
mod import af indavlede dyr nationalt, da bedsteforældre og afkom af deres
dette strider imod EU’s regler om varers afkom i forbindelse med operatørers
frie bevægelighed. Et nationalt forbud
forvaltning af hundes og kattes
mod indavl risikerer derfor at have ringe reproduktion. Ved samme artikels
effekt, hvis et sådant forbud kan omgås
stk. 4 tillægges Kommissionen
beføjelse til at fastsætte specifikke
Marianne Vind
(Socialdemokratiet,
S&D)
Forbud mod import og
avl af indavlede hunde
og hunde med for små
kranier
EUU, MOF
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 493: MEP spørgsmål, besvaret af Europa-Kommissionen i perioden 01.01.2024 til 15.05.2024
2872200_0010.png
ved import fra andre medlemsstater,
hvor avlen er tilladt.
1. Planlægger Kommissionen at
fremsætte et forbud mod avl af kæledyr
med henblik på at opnå et bestemt
udseende, der risikerer at udsætte dyr
for smertefulde lidelser?
2. Kan en EU-medlemsstat indføre et
nationalt importforbud af indavlede dyr,
uden at et sådant forbud strider imod
EU’s regler for handel på det indre
marked?
https://www.europarl.europa.eu/doceo/d
ocument/E-9-2024-000212_DA.html
(24.01.2024)
kriterier, som operatørerne skal
opfylde ved udformningen af
avlsstrategier for at opfylde kravene i
stk. 3.
I forslagets artikel 25 fastsættes
betingelser for, hvornår
medlemsstaterne kan opretholde eller
vedtage strengere nationale
foranstaltninger for at beskytte hundes
og kattes velfærd på visse
velfærdsområder. I henhold til den
nævnte artikels stk. 3 og 4 skal disse
regler være forenelige med et
velfungerende indre marked.
Spørgsmål om, hvorvidt specifikke
nationale foranstaltninger er i
overensstemmelser med disse
forhåndsbetingelser, skal besvares for
hvert enkelt tilfælde.
Niels Fuglsang
(Socialdemokratiet,
S&D)
Opfølgning på
spørgsmål E-
002879/2023 om
habitatdirektivets bilag
II og IV
I Kommissionens besvarelse af
spørgsmål E-002879/2023[1] besvares
ikke spørgsmålet om, hvorvidt en
ændring af habitatdirektivet for at gøre
ulven jagtbar vil indebære en samtidig
opdatering af habitatdirektivets bilag II
og IV, således at alle arter, der i dag er
rødlistede, tilføjes bilagene.
https://www.europarl.europa.eu/doceo/
document/E-9-2024-000212-
ASW_DA.html
(04.04.2024)
1. Medlemsstaterne er hovedsagelig
ansvarlige for gennemførelsen af
direktiv 98/58/EF om beskyttelse af
dyr, der holdes til landbrugsformål[1].
Kommissionen foretager
regelmæssige revisioner af og
kontroller med den korrekte
gennemførelse og håndhævelse af
bestemmelserne i EU's
EUU, MOF
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 493: MEP spørgsmål, besvaret af Europa-Kommissionen i perioden 01.01.2024 til 15.05.2024
2872200_0011.png
1. Vil Kommissionen oplyse sit kendskab
til, hvorvidt medlemsstaternes juridiske
implementering af forpligtelsen under
direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om
beskyttelse af landbrugsdyr til at sikre
sine husdyr mod blandt andet angreb fra
rovdyr er fyldestgørende implementeret i
de respektive medlemsstater samt,
hvorvidt Kommissionen har overblik over
den praktiske udmøntning heraf i de
relevante medlemsstater?
2. Vil Kommissionen fremsende et notat,
som beskriver medlemsstaternes
implementering og praktiske
udmøntning, eller alternativt oplyse, om
Kommissionen anser det for en fagligt
seriøs tilgang til at løse den alvorlige
konflikt mellem en voksende bestand af
ulve i forhold til beskyttelse af husdyr
mod angreb at lempe beskyttelsen af
ulve, uden samtidigt at sikre sig at
forpligtelsen til f.eks. at hegne sine
husdyr er udmøntet tilstrækkeligt?
dyrevelfærdslovgivning. Resultatet af
disse kontroller og revisioner har ikke
identificeret noget problem med
gennemførelsen af kravet om
beskyttelse af husdyr mod rovdyr.
2. På grundlag af ovenstående ser
Kommissionen ikke noget umiddelbart
behov for at udstede en
informationsnote om beskyttelse af
husdyr mod rovdyr.
En ændring i den retlige beskyttelse af
ulven ville ikke fjerne behovet for og
betydningen af at investere i
forebyggelsesforanstaltninger for at
mindske risikoen for rovdrift på husdyr.
Det er de kompetente nationale
myndigheder, der skal gennemføre de
mest passende foranstaltninger med
henblik på særlige forhold.
3. På nuværende tidspunkt er der
ingen planer om at gennemføre en
revision af habitatdirektivets[2] bilag.
3. Vil Kommissionen svare på
Forslaget af 20. december 2023 om at
spørgsmålet angivet i E-002879/2023
ændre beskyttelsesstatus for ulven i
om, hvorvidt en ændring af
henhold til Bernkonventionen[3] blev
habitatdirektivets bilag for at gøre ulven
fremsat på grundlag af en særlig
jagtbar vil ske i sammenhæng med en
indgående analyse, der var rettet mod
generel opdatering af direktivets bilag ud den art, der har udvist en hurtig
fra en strengt faglig tilgang?
genopretning i EU, og som forbindes
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 493: MEP spørgsmål, besvaret af Europa-Kommissionen i perioden 01.01.2024 til 15.05.2024
2872200_0012.png
https://www.europarl.europa.eu/doceo/d
ocument/E-9-2024-000027_DA.html
(08.01.2024)
med de fleste konflikter mellem
mennesker og vilde dyr.
https://www.europarl.europa.eu/doceo/
document/E-9-2024-000027-
ASW_DA.html
(12.03.2024)
Hestes velfærd er i øjeblikket omfattet
af direktiv 98/58/EF[1] om beskyttelse
af dyr, der holdes til landbrugsformål,
som indeholder generelle
bestemmelser for alle opdrættede dyr.
Direktiv 98/58/EF finder kun
anvendelse på opdrættede dyr og ikke
på dyr, der er bestemt til brug i
konkurrencer, udstillinger og kulturelle
eller sportsmæssige arrangementer
eller aktiviteter, såsom hestesport.
Velfærd for heste, der anvendes til
sådanne aktiviteter, er underlagt
medlemsstaternes nationale
lovgivning.
Som bebudet i jord til bord-
strategien[2] arbejder Kommissionen
på en revision af EU's
dyrevelfærdslovgivning for at bringe
den i overensstemmelse med den
seneste videnskabelige
dokumentation, udvide dens
anvendelsesområde, gøre det lettere
at håndhæve og i sidste ende sikre et
højere dyrevelfærdsniveau. Denne
Niels Fuglsang
(Socialdemokratiet,
S&D)
Hestesport på
eliteniveau og
dyrevelfærd
Som det fremgår af EU-traktatens artikel
5[1] er dyr følende væsener og skal
behandles derefter. Adskillige tilfælde
afslører imidlertid, hvordan
dyrevelfærden i EU halter. Et aktuelt
eksempel er dyrevelfærden inden for
elitehestesport. En ny dokumentar fra
TV2[2] i Danmark viser, hvordan
forholdene for hestene i en af verdens
største salgsstalde, Helgstrand
Dressage, ikke behandles i tråd med
dyrevelfærdsetiske principper. Vi har
også set eksempler på dårlig
dyrevelfærd for heste under OL i Tokyo i
2021[3].
Med udgangspunkt i ovenstående
ønsker jeg at spørge Kommissionen om
følgende:
1.Er Kommissionen bevidst om de
dyrevelfærdsmæssige problemer inden
for hestesport?
2.Overvejer Kommissionen at indføre
tiltag, der sikrer ordentlig dyrevelfærd
inden for hestesport?
EUU,
MOF, KUU
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 493: MEP spørgsmål, besvaret af Europa-Kommissionen i perioden 01.01.2024 til 15.05.2024
2872200_0013.png
3.Overvejer Kommissionen at indføre
tiltag i tråd med anbefalingerne fra det
franske parlament[4]?
revisionsproces omfatter en revision af
direktiv 98/58/EF.
Kommissionen fremmer et højt
dyrevelfærdsniveau på forskellige
måder, herunder gennem EU-
Platformen for Dyrevelfærd. Inden for
rammerne af denne platform har et
frivilligt initiativ vedrørende ansvarligt
ejerskab og pasning af heste
udarbejdet en vejledning i god
dyrevelfærdspraksis for hold, pasning,
træning og brug af heste[3], som
omfatter hestesport, samt en række
faktablade[4]. Selv om disse
dokumenter ikke repræsenterer
Kommissionens officielle holdning,
blev de godkendt af platformen og
udgør nyttige redskaber til at vejlede
relevante interessenter.
Desuden deltager Kommissionen i
drøftelser med Det Internationale
Rideforbund og andre aktører, der
repræsenterer hestesport, for at
tilskynde til kommunikation om
hestevelfærd inden for hestesport.
https://www.europarl.europa.eu/doceo/
document/E-9-2023-003639-
ASW_DA.html
(16.02.2024)
Det er ikke muligt at fastslå det
nøjagtige antal timer, der indtil videre
er brugt på det igangværende
https://www.europarl.europa.eu/doceo/d
ocument/E-9-2023-003639_DA.html
(13.12.2023)
Nikolaj Villumsen
Den tid, der er blevet
(Enhedslisten,
brugt på revisionen af
Venstrefløjsgruppen)
Kommissionen har arbejdet hen imod en
revision af EU's dyrevelfærdslovgivning
siden vedtagelsen af jord til bord-
EUU, MOF
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 493: MEP spørgsmål, besvaret af Europa-Kommissionen i perioden 01.01.2024 til 15.05.2024
2872200_0014.png
EU's
strategien i 2020. Det europæiske
dyrevelfærdslovgivning borgerinitiativ fra 2021, "End the Cage
Age" (slut med opdræt i bure), fik
Kommissionen til at give tilsagn om at
fremsætte et forslag om udfasning af
bure i landbruget. Dette skulle ske inden
udgangen af 2023.
Der er dog ikke blevet offentliggjort eller
planlagt noget forslag om revision af
dyrevelfærdslovgivningen, bortset fra
lovgivningen om transport af levende
dyr. Borgerne fortjener at vide, hvor
mange ressourcer der går til spilde, hvis
revisionen af dyrevelfærdslovgivningen
opgives.
1. Som led i den indledende
kvalitetskontrol af EU's gældende
dyrevelfærdslovgivning blev der afholdt
en offentlig høring mellem oktober 2021
og januar 2022. I den forbindelse blev
der indsamlet svar fra et rekordhøjt antal
respondenter, nemlig 59 281. Hvor
mange arbejdstimer blev der brugt på
forberedelsen, kodificeringen og
analysen af resultaterne af denne
offentlige høring?
2. Hvor mange arbejdstimer har
Kommissionen afsat til udarbejdelsen af
de forslag, som Udvalget for
Forskriftskontrol godkendte i juli?
3. Hvor mange arbejdstimer har Den
Europæiske
forberedende arbejde med henblik på
revisionen af EU's
dyrevelfærdslovgivning, som omfatter
arbejdet med de 11 videnskabelige
udtalelser, der er offentliggjort af Den
Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA),
analysen af den offentlige høring,
arbejdet med konsekvensanalysen og
ledsagende undersøgelser, herunder
drøftelser med Kommissionens Udvalg
for Forskriftskontrol, arbejdet med
høring af interessenter og
udarbejdelse af lovgivningsforslag. Det
er klart en kompleks, løbende proces
med deltagelse af mange af
Kommissionens tjenestegrene ud over
EFSA.
Indtil videre har resultatet været
vedtagelsen den 7. december 2023 af
et lovgivningsforslag om
dyretransport[1] og for første gang et
lovgivningsforslag om hundes og
kattes velfærd og sporbarhed[2]. Men
arbejdet med de andre dele af
reformen af dyrevelfærdslovgivningen,
herunder med hensyn til intentionen
om at udfase bure, fortsætter.
Kommissionens forberedende arbejde
er således slet ikke blevet udført
forgæves eller går til spilde. Desuden
er EFSA's udtalelser nyttige, ikke kun
for det forberedende arbejde med
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 493: MEP spørgsmål, besvaret af Europa-Kommissionen i perioden 01.01.2024 til 15.05.2024
2872200_0015.png
Fødevaresikkerhedsautoritet afsat til at
udarbejde videnskabelige udtalelser om
dyrevelfærd inden for rammerne af jord
til bord-strategien?
https://www.europarl.europa.eu/doceo/d
ocument/E-9-2023-003407_DA.html
(17.11.2023)
Niels Fuglsang
(Socialdemokratiet,
S&D),
Marianne Vind
(Socialdemokratiet,S
&D),
Kira Marie Peter-
Hansen
(SF, De
Grønne),
Margrete
Auken
(SF, De
Grønne),
Nikolaj Villumsen
(Enhedslisten,
Venstrefløjsgruppen)
Kommissionen, hvor
bliver den lovede
dyrevelfærdslovgivning
af?
Som led i jord til bord-strategien
forpligtede Kommissionen sig til at
revidere EU's dyrevelfærdslovgivning
senest i 2023. Den forsikrede også
borgerne om, at denne revision ville
omfatte et forslag om at forbyde den
umenneskelige og uetiske praksis i
landbruget med at holde dyr i bur, som
reaktion på kravene fra de over 1,6
millioner borgere, der havde
underskrevet det europæiske
borgerinitiativ "End the Cage Age".
Kommissionens positive svar gav
anledning til håb blandt borgerne om, at
EU virkelig lyttede til deres bekymringer
og ønskede at reagere derpå.
Financial Times rapporterede imidlertid,
at tre EU-tjenestemænd med kendskab
til sagen havde udtalt, at Kommissionen
helt havde opgivet disse forslag. Denne
udvikling er bekymrende og rejser
spørgsmål om EU-institutionernes
demokratiske troværdighed.
revisionen af lovgivningen, men også
for at understøtte medlemsstaternes
gennemførelse af de nuværende
dyrevelfærdsregler på grundlag af den
nyeste videnskabelige evidens.
https://www.europarl.europa.eu/doceo/
document/E-9-2023-003407-
ASW_DA.html
(07.02.2024)
Dyrevelfærd er og vil fortsat være en
EUU, MOF
prioritet for Kommissionen. Fra jord til
bord-strategien[1] omfatter en revision
af EU's dyrevelfærdslovgivning. Som
et første skridt vedtog Kommissionen
to lovgivningsmæssige forslag den
7. december 2023[2], et om revision af
de nuværende EU-regler om
beskyttelse af dyr under transport og et
om for første gang at fastsætte nye
EU-regler om hundes og kattes
velfærd og sporbarhed.
Det forberedende arbejde med at
revidere de eksisterende EU-regler om
dyrevelfærd på bedriftsniveau på
aflivningstidspunktet og indføre et
frivilligt europæisk mærke for
dyrevelfærd er stadig i gang. I sit svar
på det europæiske borgerinitiativ »End
the cage age«[3] meddelte
Kommissionen, at den havde til
hensigt at vedtage et
lovgivningsforslag med henblik på
udfasning og slutteligt forbud mod brug
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 493: MEP spørgsmål, besvaret af Europa-Kommissionen i perioden 01.01.2024 til 15.05.2024
2872200_0016.png
1. Vil Kommissionen forelægge ny
dyrevelfærdslovgivning og en ramme for
et bæredygtigt fødevaresystem inden
den lovede frist ved udgangen af 2023?
Vil dette, som lovet, omfatte et forbud
mod at holde dyr i bur i landbruget?
2. Hvis ikke det er tilfældet, opgiver
Kommissionen sine tilsagn på grund af
pres fra industrien og det kommende
valg?
3. Erkender Kommissionen, at EU – ved
at udsætte passende lovgivning til
beskyttelse af dyr og fremme af et
bæredygtigt fødevaresystem – kun
forværrer den økologiske krise?
https://www.europarl.europa.eu/doceo/d
ocument/P-9-2023-003061_DA.html
(17.10.2023)
af bure til alle dyr, der er nævnt i det
europæiske borgerinitiativ. De
foreløbige resultater af den
igangværende konsekvensanalyse
viser, at overgangen til burfrie
systemer kræver tilpasning af flere
forskellige landbrugsparametre —
herunder at berige dyrenes miljø og
give dem mere plads. Der er behov for
yderligere høringer om
omkostningerne, om, hvad der vil være
en passende overgangsperiode, og om
de relevante foranstaltninger ved
import. Det forberedende arbejde vil
derfor fortsætte, bl.a. i forbindelse med
den strategiske dialog om landbrugets
fremtid i EU.
Fødevarers bæredygtighed er
afgørende for sundheden, miljøet og
fødevaresikringen. Med fokus på den
ledsagende konsekvensanalyse
fortsætter Kommissionen det
forberedende arbejde med forslaget til
en ramme for bæredygtige
fødevaresystemer, som vil sigte mod
at muliggøre og fremskynde den
nødvendige omstilling af
fødevaresystemet. Der er på
nuværende tidspunkt ikke truffet nogen
afgørelse om tidsplanen for
vedtagelsen af den.
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 493: MEP spørgsmål, besvaret af Europa-Kommissionen i perioden 01.01.2024 til 15.05.2024
2872200_0017.png
https://www.europarl.europa.eu/doceo/
document/P-9-2023-003061-
ASW_DA.html
(10.01.2024)