Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 492
Offentligt
2872153_0001.png
Bæredygtigt Miljø og
Produktion
J.nr. 2024 - 5033
Ref. SIKJL/PEJOE
Den 23. maj 2024
Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om godkendelse og
tilladelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen)
Miljøministeriet sender hermed udkast til bekendtgørelse om godkendelse og
tilladelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) i høring.
Bekendtgørelsesudkastet skal ses i sammenhæng med aftale om grøn omstilling af
dansk landbrug af oktober 2021. Her blev det aftalt, at der skal indføres et generelt
reduktionskrav for metan fra kvægs fordøjelsessystem fra 2025. Reduktionen skal
svare til den effekt, der kan opnås ved øget fedtandel i foderet. Efter lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. har miljøministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler om indretning og drift af anlæg med henblik på at reducere
udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold. Bemyndigelsen skal
herved bl.a. anvendes til udmønte beslutninger fra landbrugsaftalen, herunder
regler om tiltag med henblik på reduktion af udledninger fra kvæg. Nærværende
bekendtgørelsesændring har til formål at udmønte denne bemyndigelse til at
fastsætte et generelt reduktionskrav for metan fra malkekøers fordøjelse.
De foreslåede ændringer i bekendtgørelsesudkastet er fremhævet med
korrekturtegn i forhold til den gældende bekendtgørelse.
Bekendtgørelsesudkastets væsentligste ændringer omfatter følgende:
•
•
Foder til malkekøer på husdyrbrug skal tilsættes enten fedt via fedtrige
fodermidler eller fodertilsætningsstoffer indeholdende aktivstoffet 3-NOP.
Hvis kravet opfyldes ved tildeling af fedtsyrer skal den samlede daglige
foderration, som malkekoen tildeles, indeholde mindst 48 g fedtsyrer pr. kg
tørstof.
Hvis kravet opfyldes ved tildeling af fodertilsætningsstoffer indeholdende
aktivstoffet 3-NOP, skal den samlede daglige foderration indeholde mindst
60 mg 3-NOP pr. kg tørstof i en periode på i alt 90 dage indenfor et
kalenderår
Den ansvarlige for driften skal opbevare relevant dokumentation, der viser, at
de nye foderkrav er opfyldt.
•
•
De foreslåede ændringer er uddybet nærmere nedenfor. Idet der indsættes nye
regler, er de efterfølgende paragrafnumre konsekvensrettet. Det bemærkes, at
reglerne fortsat er under lovteknisk bearbejdning. Høringssvar bedes senest den
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220
København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 492: Orientering om høringsbrev og udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra miljøministeren
20. juni 2024 sendt til [email protected] med kopi til [email protected] med angivelse af
j.nr. 2024-5033. Bekendtgørelsen er sendt i høring hos de høringsparter, der
fremgår af vedlagte høringsliste. Miljøministeriet gør opmærksom på, at man ved
afgivelse af høringssvar giver samtykke til, at svaret, herunder afsenders navn og
adresse, offentliggøres på Høringsportalen efterfølgende.
Den ændrede bekendtgørelse forventes at træde i kraft den 1. januar 2025.
Eventuelle spørgsmål til bekendtgørelsesudkastet kan rettes til Simon Kjølby
Larsen på [email protected].
Venlig hilsen
Simon Kjølby Larsen
Indhold
1.
2.
Baggrund for de foreslåede ændringer ..............................................3
Indholdet i de foreslåede regler ....................................................... 4
2.1. Generelt reduktionskrav (§ 40, stk. 1) .................................... 4
2.2. Generel undtagelse for økologiske malkekvæg (§ 40, stk. 2) . 6
2.3. Øget fedtandel i foderet (§ 40, stk. 3) ..................................... 6
2.4. Anvendelse af fodertilsætningsstoffer indeholdende
aktivstoffet 3-NOP (§ 40, stk. 4) ....................................................... 7
2.5. Krav om dokumentation (§ 41, stk. 1) ..................................... 7
2.7. Nye strafregler (§ 78).............................................................. 8
2.8. Ikrafttrædelse......................................................................... 8
Konsekvenser for klima, miljø og dyrevelfærd ................................. 8
3.1. Konsekvenser for klimaet ....................................................... 8
3.2. Konsekvenser for miljøet ....................................................... 9
3.3. Konsekvenser for dyrevelfærd ............................................... 10
Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ...... 11
4.1. Administrative konsekvenser for erhvervslivet ..................... 11
4.2. Agil erhvervsrettet lovgivning ............................................... 11
4.3. Erhvervsøkonomiske konsekvenser ...................................... 12
Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige ..... 12
5.1. Administrative og økonomiske konsekvenser for staten ....... 12
5.2. Administrative og økonomiske konsekvenser for kommuner
og regioner ...................................................................................... 13
Forholdet til EU-retten ................................................................... 13
6.1. Notifikation ........................................................................... 13
6.2. Statsstøtte ............................................................................. 13
3.
4.
5.
6.
2
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 492: Orientering om høringsbrev og udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra miljøministeren
1. Baggrund for de foreslåede ændringer
Regeringen (Socialdemokratiet) indgik den 4. oktober 2021 en aftale med Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne,
om grøn omstilling af dansk landbrug (herefter landbrugsaftalen). Med aftalen blev
det bl.a. besluttet, at der skal indføres et generelt reduktionskrav for metan fra
kvægs fordøjelse fra 2025 og frem svarende til reduktionseffekten ved øget fedtandel
i foderet svarende il en effekt på 0,17 mio. t. CO2e i 2025 og 0,16 mio. t. CO2e i 2030.
Det generelle krav forudsætter, at der er flere fodervirkemidler til rådighed til
opfyldelse af kravet. Hvis dette ikke er tilfældet blev det med landbrugsaftalen lagt
til grund, at effekten skulle opnås ved øget fedtandel i foderet.
Efter
landbrugsaftalens
indgåelse
har
Den
Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet
(EFSA)
godkendt
et
fodertilsætningsstof
indeholdende aktivstoffet 3-NOP (3-nitrooxypropanol) til anvendelse med henblik
på anvendelse som metanreducerende virkemiddel for malkekøer. Der er herved
grundlag for at etablere et generelt krav om anvendelse af metanreducerende foder
til kvæg med valgfrihed imellem øget fedtandel i foderet og et fodertilsætningsstof
indeholdende aktivstoffet 3-NOP til opnåelse af de nødvendige reduktioner, dvs. et
teknologineutralt krav med metodefrihed for landbrugeren.
I forlængelse af landbrugsaftalen er der den 15. april 2024 indgået en politisk
delaftale om Grøn Fond. Aftalen er indgået imellem regeringen og Socialistisk
Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre. Den
indebærer bl.a., at der reserveres midler til en model for metanreducerende foder.
Med aftalen tages der udgangspunkt i landbrugsaftalens krav om metanreduktion
fra køers fordøjelse fra 1. januar 2025 og frem kombineret med et ønskes om at øge
reduktionseffekten til 30 pct. med støtte til øget anvendelse af et
fodertilsætningsstof indeholdende aktivstoffet3-NOP. Aftalen indebærer, at der
skal etableres en kompensationsordning til dækning af erhvervets udgifter til at
imødegå landbrugsaftalens krav i en toårig periode (2025 og 2026). Der er
endvidere enighed om at afsætte midler til at etablere en tilskudsordning, der har
til formål at øge metanreduktionen til 30 pct. frem til 2027 gennem dækning af
erhvervets udgifter til øget brug af fodertilsætningsstof indeholdende aktivstoffet
3-NOP.
Miljøministeren fremsatte 9. februar 2023 forslag til lov om ændring af lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (L 47). Med lovændringen fik
miljøministeren en ny bemyndigelse i lovens § 35, som kan anvendes til at
fastsætte regler om indretning og drift af anlæg for at reducere udledning af
drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold efter forudgående forhandling med
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Bemyndigelsen skal herved bl.a.
3
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 492: Orientering om høringsbrev og udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra miljøministeren
anvendes til at udmønte beslutninger fra landbrugsaftalen, herunder regler om
tiltag med henblik på reduktion af udledninger fra kvæg, samt på sigt at
gennemføre de tiltag, som forligskredsen træffer beslutning om. Udover at
tiltagene skal hvile på beslutninger i forligskredsen, så fremgår det, at udkast til
bekendtgørelser skal forelægges forligskredsen inden udstedelse.
Der er tale om et generelt krav om en særlig praksis vedr. fodring, som foreslås
indarbejdet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 13 i afsnittet om
reduktion af drivhusgasudledninger fra husdyrbrug ved anvendelse af bestemte
teknikker. Denne placering er valgt, idet der her i forvejen findes generelle regler
om hyppig udslusning. De nye regler kommer -lighed med reglerne om hyppig
udslusning- til at gælde umiddelbart for landbrugeren, når de nye regler er trådt i
kraft. Kommunalbestyrelsen skal således ikke indarbejde vilkår herom i tilladelser
eller godkendelser af husdyrbrug. Kommunalbestyrelsen vil heller ikke skulle føre
tilsyn med overholdelse af de foreslåede regler, idet tilsynet foreslås overført ved
delegation til Fødevarestyrelsen, jf. nedenfor kap. 5.
2. Indholdet i de foreslåede regler
På denne baggrund foreslås det, at der fastsættes nærmere regler i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen om følgende:
2.1.
Generelt reduktionskrav (§ 40, stk. 1)
Det foreslås at indføre et krav om, at foder til konventionelle malkekøer på
husdyrbrug med flere end 50 årskøer skal tildeles enten fedt via fedtrige
fodermidler, jf. stk. 3, eller fodertilsætningsstoffer indeholdende aktivstoffet 3-
NOP, jf. stk. 4, eller andre fodertilsætningsstoffer eller fodermidler, der fremgår af
nærværende bestemmelse. Fodertilsætningsstoffer indeholdende aktivstoffet 3-
NOP skal være godkendt af EU til brug for reduktion af drivhusgasser fra
malkekøers fordøjelsessystem.
Der er tale om en generelt foderkrav, som indeholdt i landbrugsaftalen, idet kravet
kan indfries på forskellig vis med valgfrihed. For indeværende er det muligt at
vælge imellem tildeling af fedtrige fodermidler eller fodertilsætningsstoffer
indeholdende aktivstoffet 3- NOP.
Bestemmelsen udtrykker imidlertid, at det forventes, at bekendtgørelsen vil blive
udbygget med yderligere fodervirkemidler. Således er der pt. en række teknologier
under udvikling, som endnu ikke er inkluderet i bekendtgørelsen på grund af
manglende markedsmodenhed eller utilstrækkelig dokumentation under danske
forhold til at blive medtaget i den nationale emissionsopgørelse, men som vil blive
indarbejdet i bekendtgørelsen i takt med, at disse bliver udviklet og klar til
implementering.
Disse teknologier omfatter bl.a. calciumnitrat (nitrat). Der er tale om et
fodervirkemiddel, der virker ved at forbruge brint i vommen, som ellers indgår i
metandannelsen, hvorved man potentielt kan opnå en reduktion på ca. 10 pct. i
metanudledningen ved den forventede dosis under danske forhold. Nitrat testes i
4
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 492: Orientering om høringsbrev og udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra miljøministeren
2872153_0005.png
øjeblikket under danske forhold med henblik på mulig inkludering i den nationale
emissionsopgørelse inden for den nærmeste fremtid.
Desuden samarbejder Aarhus Universitet (AU) og DLG/Vilofoss om udviklingen af
Stof X2, et nyt metanreducerende fodertilsætningsstof, hvor tidlige forsøg har vist
en reduktion på ca. 25 pct. i metanudledning hos malkekøer uden negative
sideeffekter på mælkeydelse og foderoptagelse. Stof X2 forventes kun anvendt til
konventionelle køer på stald og anvendelse kræver en forudgående EU-
godkendelse.
Endvidere er det kendt, at visse tangarter (makroalger), især tropiske rødalger,
producerer bioaktive stoffer, der kan hæmme metandannelsen i drøvtyggeres vom.
Tidligere forsøg har vist, at tropiske rødalger har et betydeligt reduktionspotentiale
på mellem 25-80 pct., men der mangler stadig viden om risici og potentielle
sideeffekter på miljø, dyresundhed og -velfærd ved anvendelse, hvilket skal
undersøges nærmere, og effekten skal dokumenteres under danske forhold.
2.1.1.
Kun husdyrbrug med flere end 50 årskøer
Ved beregning af reduktionseffekterne i landbrugsaftalen blev det lagt til grund, at
alle kvæg, der findes i kategorien ”erhvervsmæssigt dyrehold” skulle omfattes af
krav om øget fedtandel i foderet. Det vurderes at være ude af proportioner at
forlange særligt blandeudstyr, foderplanlægning mv. set i forhold til den
begrænsede effekt, der opnås, fra så små bedrifter. På denne baggrund foreslås det
at undtage husdyrbrug med op til 50 årskøer. Ved denne grænse undtages i alt 208
bedrifter med samlet set 4.959 malkekøer, svarende til ca. 1 pct. af det samlede
antal konventionelle malkekøer
1
.
Begrebet ”en
årsko”
følger den afgrænsning, der findes i regi af gødskningsreglerne
(en årsko svarer til 365 foderdage, hvilket vil sige en ko fodret i 365 dage).
2.1.2.
Kun malkekøer
Det fremgår af landbrugsaftalen, at det generelle reduktionskrav retter sig imod
kvæg generelt, idet der skal opnås en klimaeffekt på 0,17 mio. t. CO2e i 2025 og 0,16
mio. t. CO2e i 2030. Der er herved ikke bindinger i selve aftalen i forhold til hvilke
kvæg, der skal omfattes.
Ved effektberegningen ifm. landbrugsaftalen blev det lagt til grund, at
konventionelle malkekøer af skulle tildeles mellem 50 og 55 g fedtsyrer pr. kg tørstof
alt efter race, mens kvier over 1 år skulle tildeles minimum 40 g fedtsyrer pr. kg
tørstof. Malkekøer i tidlig laktation, svarende til de 2 første måneder, blev undtaget
kravet, eftersom der var usikkerhed om, hvorvidt et højt fedtniveau var
problematisk i denne periode, herunder om det ville påvirke koens sundhed og
produktivitet negativt.
1
Opgørelsen er beregnet ud fra det registrerede antal malkekøer (årskøer) i CHR-registeret
pr. 1. juli 2022.
5
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 492: Orientering om høringsbrev og udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra miljøministeren
Ved den nærmere tilrettelæggelse af et generelt foderkrav for kvæg er der foretaget
undersøgelser og analyser med henblik på at opnå en smidig og effektiv ordning.
Det er herunder lagt til grund, at der bør vælges den samme afgrænsning af
omfattede dyr, uanset om landbrugeren vælger at opfylde kravet ved fedtfodring
eller tildeling af foder indeholdende aktivstoffet 3-NOP. Fodertilsætningsstof
indeholdende 3-NOP er kun godkendt til løbede/inseminerede kvier, der kan
klassificeres som avlskøer, hvorfor et generelt krav ikke vil kunne gælde for alle
kvier. Hvis kvier skal være underlagt kravet, vil tildeling kun kunne ske til den
delmængde af kvierne, der udgøres af løbede (inseminerede) kvier. Dette vil
imidlertid kræve en praksisændring på bedrifterne ift. opdeling af kvier, således
løbne kvier adskilles fra øvrige kvier. Som det er nu, går kvier (både drægtige og
ikke-drægtige) typisk i samme hold, hvor de tildeles samme foderration, hvorfor
der ikke umiddelbart kan tilsættes foder indeholdende aktivstoffet 3-NOP til
rationen. Samtidig kan det være forbundet med stress for dyrene at introducere
nye kvier til et nyt hold.
Samtidig er der for indeværende hverken en tilstrækkeligt dokumenteret
emissionsfaktor eller dokumentation for aktivitetsdata for kvierne. Derfor vil
mereffekten ved at inkludere kvier i kravet for nuværende under alle
omstændigheder ikke kunne medregnes i den nationale emissionsopgørelse.
Det vurderes derfor ikke at være hensigtsmæssigt at medtage kvier, hvorfor det
foreslås at undtage dem fra kravet. Af reglen fremgår således, at kravet gælder for
malkekøer, inkl. goldkøer, der begrebsmæssigt ikke omfatter kvier.
2.2.
Generel undtagelse for økologiske malkekvæg (§ 40, stk. 2)
Ved beregning af reduktionseffekten i tilknytning til landbrugsaftalen blev
økologiske kvæg udeladt fra kravet om tildeling af øget fedtandel i foderet idet det
pga. økologireglerne kun er muligt i begrænset omfang. Desuden vurderede man,
at ekstra fedt ville være meget omkostningstungt for økologerne, idet der samtidig
vil være en meget begrænset yderligere effekt forbundet hermed, da der er tale om
et begrænset antal dyr. Fodersætningsstof indeholdende 3-NOP er ikke godkendt
til anvendelse i den økologiske produktion.
På denne baggrund foreslås det, at foderkravet ikke gælder for malkekøer på
husdyrbrug, der er certificeret eller under omlægning til økologisk
jordbrugsproduktion i henhold til forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om
økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter.
Samtidig foreslås det at justere den tilsvarende undtagelse for hyppig udslusning,
jf. § 37, således det også der fremgår, at undtagelsen også gælder under
omlægningen.
2.3.
Øget fedtandel i foderet (§ 40, stk. 3)
Hvis kravet opfyldes ved tildeling af fedtsyrer, skal den samlede daglige
foderration, som malkekoen tildeles, indeholde mindst 48 g fedtsyrer pr. kg
6
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 492: Orientering om høringsbrev og udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra miljøministeren
2872153_0007.png
tørstof. Dette niveau er fremkommet under hensyntagen til på den ene side den
metanreducerende effekt på den anden side hensynet til dyresundhed og
dyrevelfærd. Niveauet er endeligt fastsat med inddragelse af AU og med baggrund
i seneste klimavirkemiddelkatalog
2
.
Kravet gælder ikke for den andel af foderrationen, som malkekoen indtager som
frisk græs i marken. Baggrunden herfor er, at friskt græs, som koen optager under
afgræsning, ikke kan iblandes fedt. Det indebærer, at malkekøer, der dele af året er
på græs, alene skal tildeles foder indeholde mindst 48 g fedtsyrer pr. kg tørstof fsv.
angår den foderration, de i græsningsperioden indtager på stald.
2.4.
Anvendelse af fodertilsætningsstoffer indeholdende aktivstoffet 3-
NOP (§ 40, stk. 4)
Hvis kravet opfyldes ved tildeling af fodertilsætningsstoffer indeholdende
aktivstoffet 3-NOP, skal den samlede daglige foderration indeholde mindst 60 mg
3-NOP pr. kg tørstof. Fodertilsætningsstoffer indeholdende aktivstoffet 3-NOP
skal være godkendt af EU til brug for reduktion af metan fra malkekøers
fordøjelsessystem. For indeværende er det alene fodertilsætningsstoffet Bovaer,
der opfylder denne betingelse.
Niveauet på mindst 60 mg 3-NOP er fremkommet på baggrund af, at AU i
forlængelse af EU-godkendelsen af stoffet har gennemført to forsøg under danske
forhold. Den gennemsnitlige reduktion af metanudledningen i de to forsøg var
hhv. 33,0 pct. og 34,6 pct. På den baggrund af disse resultater, og resultater fra
udenlandske forsøg sammenholdt med viden om praksis i malkekvægsbedrifterne,
har AU estimeret, at den opnåelige effekt for en årsko er 27 pct. Derfor lægges
dette til grund for et krav. Det betyder, at en landmand principielt kan nå målet for
malkekøer ved tildeling af 60 mg 3-NOP /kg tørstof i cirka 90 dage om året.
Tildeling skal ske minimum 30 sammenhængende dage ad gangen og i en samlet
periode på i alt 90 dage inden for samme kalenderår. De 30 dage er fastsat for at
begrænse risiko for fortynding af aktivstoffet ved opblanding af små mængder og
for at understøtte kontrolsituationen. På husdyrbrug med malkekøer, der
anvender afgræsning, skal tildeling af 3-NOP ske indenfor månederne januar-
marts og oktober-december. Baggrunden herfor er, at fodring med 3-NOP ikke kan
ske i perioder, hvor dyrene er på græs, hvorfor tildelingen må ske i
sammenhængende perioder uden for græsningssæsonen, hvor dyrene er på stald.
2.5.
Krav om dokumentation (§ 41, stk. 1)
Det foreslås, at den ansvarlige for driften skal kunne forevise relevant
dokumentation, der viser, at kravet i § 40 er overholdt, herunder dokumentation
for indkøb f.eks. i form af fakturaer og fysisk lagerbeholdning, samt anden
dokumentation for anvendt dosis og fodermængde, herunder for eksempel
2
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/374194078/Klimavirkemiddelkataloget_2024opd
atering_1604_2024.pdf
7
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 492: Orientering om høringsbrev og udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra miljøministeren
blanderecepter, foderplaner, foderkontroller, opgørelser over forbrugt foder,
analyser eller anden tilsvarende dokumentation. Dokumentationen skal vise, at
dyrene fodres i overensstemmelse med de nye regler. Den ansvarlige for driften
skal opbevare relevant dokumentation for forbrugt foder, f.eks. fakturaer, i 5 år og
kunne forevise dokumentation på forlangende i forbindelse med kontrol.
2.6.
Delegation af tilsynsbeføjelse til Fødevarestyrelsen (§ 41, stk. 2)
Det foreslås, at kommunalbestyrelsens kompetencer til at føre tilsyn med at
kravene i § 40 og § 41, stk. 1, jf. husdyrbruglovens § 44, stk. 1, overholdes,
overføres til Fødevarestyrelsen. Delegationen omfatter de rettigheder og pligter,
som en tilsynsmyndighed har efter kapitel 5 i husdyrbrugloven, herunder ift.
håndhævelse.
2.7.
Nye strafregler (§ 78)
Det følger af husdyrbruglovens nye bemyndigelsesbestemmelse i § 35, som danner
grundlag for de foreslåede regler, at der skal indsættes en regel om straf for
overtrædelse af de nye krav om reduktion af drivhusgasudledning fra husdyrbrug,
herunder de foreslåede foderkrav. Dette foreslås indarbejdes i bekendtgørelsens §
78.
Det foreslås således, der i § 78, stk. 1, indsættes et nyt nr. 5 og 6, hvorefter det er
strafbart at udlade at fodre i overensstemmelse med reglerne i § 40 og at
tilsidesætte reglerne om dokumentation efter § 41.
2.8.
Ikrafttrædelse
Det foreslås, at de nye foderkrav mv. træder i kraft 1. januar 2025, som forudsat
ifm. indgåelse af landbrugsaftalen.
Den foreslåede regel i § 40, stk. 4, indebærer, at der vil være behov for, at bedrifter
med udegående dyr, der vælger at opfylde kravet med 3-NOP, har adgang til
tilstrækkelige mængder 3-NOP i de første måneder af 2025, for at de kan
overholde reglen om at fodre i en samlet periode på i alt 90 dage inden for samme
kalenderår. Efter forespørgsel i markedet forventes der ikke at opstå problemer i
den henseende.
3. Konsekvenser for klima, miljø og dyrevelfærd
3.1.
Konsekvenser for klimaet
Forslaget indebærer en reduktionseffekt på 0,13 mio. tons C02e/år i 2030 og en
reduktionseffekt på 0,14 mio. tons C02e/år i 2025.
Tabel 1. Effekt af generelt foderkrav i 2030 ved landbrugsaftale og nu ved
fastsættelse af generelt reduktionskrav
8
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 492: Orientering om høringsbrev og udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra miljøministeren
2872153_0009.png
Landbrugsaftalen
(2021)
Forventet klimaeffekt
i 2025
Forventet klimaeffekt
i 2030
0,17 mio. t. CO2e
0,16 mio. t. CO2e
Genbesøg
(2024)
0,14 mio.
t. CO2e
0,13 mio.
t. CO2e
Forskel (numerisk)
0,03 mio. t. CO2e
0,03 mio. t. CO2e
Ved effektberegningen ifm. landbrugsaftalen blev det lagt til grund, at
konventionelle malkekøer af skulle tildeles mellem 50 og 55 g fedtsyrer pr. kg tørstof
alt efter race, mens kvier over 1 år skulle tildeles minimum 40 g fedtsyrer pr. kg
tørstof. Malkekøer i tidlig laktation, svarende til de 2 første måneder, blev undtaget
kravet, eftersom der var usikkerhed om, hvorvidt et højt fedtniveau var
problematisk i denne periode, herunder om det ville påvirke koens sundhed og
produktivitet negativt. De omfattede bedrifterne blev afgrænset til at være
erhvervsmæssige dyrehold. Herved var også ganske små bedrifter (fra bedrifter med
to malkekøer og mere) omfattet.
Som det fremgår ovenfor lægges der med de foreslåede regler op til en anderledes
afgrænsning og knap så høj fedtsyretildeling. Dette påvirker effektberegningen.
Derudover spiller andre, ude fra kommende, faktorer ind. Samlet set spiller disse
faktorer ind:
1) Kvier undtages fra kravet.
2) Bedrifter med op til 50 årskøer undtages fra kravet.
3) Reduktionseffekten af øget andel af fedt i foderet
er efter AU’s seneste
beregninger knap så høj, som forudsat ved landbrugsaftalens indgåelse.
4) Der er færre malkekøer end forudsat ved tidligere fremskrivninger.
Det forventes, at ovenstående reduktionseffekter kan indgå i emissionsberegningen
for 2025, der indgår i den nationale emissionsopgørelse, der offentliggøres i 2027,
som følge af de bindende foderkrav for malkekøer. Disse krav vil sikre, at de
nødvendige aktivitetsdata foreligger, idet der er tale om et præcist afgrænset
lovkrav, der kontrolleres og håndhæves.
Det er navnlig undtagelse af kvier, der har betydning for den mindre effekt. Som
det fremgår ovenfor vil effekten ved at inkludere kvier for nuværende under alle
omstændigheder ikke kunne medregnes i den nationale emissionsopgørelse.
3.2.
Konsekvenser for miljøet
Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen udgør en plan eller et program efter
miljøvurderingslovens regler, som fastlægger rammerne for fremtidige
anlægstilladelser til anlæg til intensiv husdyravl. Med Miljøministeriets
udkast til ændret husdyrgodkendelsesbekendtgørelse videreføres således allerede
miljøvurderede regler.
9
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 492: Orientering om høringsbrev og udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra miljøministeren
2872153_0010.png
Det følger af miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, at myndigheden skal gennemføre en
vurdering (en såkaldt screening) af, hvorvidt mindre ændringer i planer eller
programmer, der udarbejdes inden for landbrug og fastlægger rammerne for
fremtidige anlægstilladelser til anlæg til intensiv husdyravl, kan få væsentlig
indvirkning på miljøet, således at der skal gennemføres en miljøvurdering.
Øget tildeling af fedt vil ændre forholdet mellem næringsstoffer tildelt koen, men
det vil ikke ændre foderrationens totale indhold af kvælstof og fosfor, hvorfor der
ikke forventes nogen effekter på miljøet.
Hvad angår 3-NOP er de miljømæssige konsekvenser indgået i
godkendelsesproceduren hos Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
(EFSA). EFSA har i denne forbindelse bl.a. vurderet, at stoffet ikke udgør en risiko
for miljøet.
Miljøministeriet vurderer på denne baggrund, at forslaget om at indføre et generelt
krav som foreslået ikke skal miljøvurderes. Der vil blive udarbejdet en
screeningsafgørelse i overensstemmelse hermed.
3.3.
Konsekvenser for dyrevelfærd
Efter landbrugsaftalen må der ikke ske dyrevelfærdsmæssige forringelser ved
fastsættelse af foderkrav. Dette er ligeledes en forudsætning for at anvende
bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 35.
Det blev i 2023
– i AU’s klimavirkemiddelkatalog
3
–
vurderet, at et niveau på hhv.
53 g og 57 g fedtsyrer pr. kg tørstof for hhv. stor malkerace og Jersey kan tildeles
uden negative konsekvenser for dyrenes sundhed, velfærd og mælkeproduktion.
Aarhus Universitet leverede i december 2023 et notat baseret på litteratursøgning
omkring øget fedtandel i foder til kvier og goldkøer
4
. Der er begrænset litteratur
vedrørende disse emner, men det blev konkluderet, at der formodentligt kan gøres
samme konklusion på goldkøer som på lakterende køer.
Efterfølgende er der imidlertid
– i AU’s senest opdaterede klimavirkemiddelkatalog
fra 2024
–
vurderet, at et niveau på cirka 48 g fedtsyre pr. kg tørstof var risikofrit i
relation til stofskiftesygdomme og dermed dyrevelfærd
5
. Forslaget lægger derfor op
til, at malkekøer tildeles 48 g fedtsyre pr kg. tørstof, idet der samtidig ikke gøres
undtagelse for køer i tidlig laktation. På denne baggrund vurderes det, at der ikke
3
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/342793015/Klimavirkemiddelkatalog_28.09.202
3.pdf
4
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/361266804/Fat_in_heifers_and_dry_cows_20-
12-2023.pdf
5
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/374194078/Klimavirkemiddelkataloget_2024opd
atering_1604_2024.pdf
10
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 492: Orientering om høringsbrev og udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra miljøministeren
vil være dyrevelfærdsmæssige konsekvenser forbundet med tildeling af øget andel
af fedt som foreslået.
I forhold til 3-NOP bemærkes, at EU-Kommissionens godkendelse fra 2022 bl.a.
baserer sig på en risikovurdering udført af Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) med fokus på effektivitet, dyresundhed og
fødevaresikkerhed. 3-NOP blev herved vurderet sikkert at anvende i EU, og
produktet markedsføres allerede i dag. EU-godkendte fodertilsætningsstoffer
baseret på 3-NOP vurderes på det grundlag ikke at medføre dyrevelfærdsmæssige
forringelser.
Det bemærkes hertil også, at det fremgår af den politiske aftale af 15. april 2024
om Grøn Fond, jf. omtalen ovenfor, at partierne er enige om at følge, hvordan
metanreducerende foder påvirker køernes dyrevelfærd. Partierne noterer sig
herved også, at regeringen vil prioritere midler til forskning af dette fra pulje afsat
med Aftale om fordeling af forskningsreserve mv. 2024 til grøn omstilling af
landbruget.
4. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
4.1.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
De foreslåede regler indebærer, at der bliver krav om, at landbrugeren på
husdyrbrug med flere end 50 malkekøer (årskøer) som noget nyt skal opbevare
fakturaer og anden relevant dokumentation. Der vurderes at være øgede
administrative konsekvenser som følge af forslaget i forbindelse med
gennemførelse af kontroller.
Udkast til nærværende bekendtgørelse har været sendt i præhøring i
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR). OBR har følgende
bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet:
OBR vurderer, at bekendtgørelsesudkastet medfører administrative konsekvenser i
form af omkostninger for erhvervslivet. De administrative konsekvenser består i,
at den ansvarlige for driften skal kunne forevise dokumentation på at kravene
fastsat i § 40 er overholdt i forbindelse med kontrol, jf. § 41. OBR vurderer, at de
samlede administrative konsekvenserne ikke overstiger bagatelgrænsen for
forelæggelsen for Regeringens økonomiudvalg på 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
Miljøministeriet har vurderet, at Innovations- og Iværksættertjekket ikke er
relevant for de konkrete ændringer i bekendtgørelsesudkastet. OBR har ingen
bemærkninger hertil.
4.2.
Agil erhvervsrettet lovgivning
Miljøministeriet har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering
ikke er relevante for de konkrete ændringer i bekendtgørelsesudkastet.
OBR har ingen bemærkninger hertil.
11
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 492: Orientering om høringsbrev og udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra miljøministeren
2872153_0012.png
4.3.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Som følge af den politiske aftale af den 15. april 2024 om Grøn Fond forventes der
at blive etableret en kompensationsordning til dækning af erhvervets udgifter til
det generelle reduktionskrav i en toårig periode (2025-2026).
Efter dette tidspunkt vil erhvervets omkostninger til at opfylde kravet være som
følger:
Tabel 2. Erhvervsøkonomiske omkostninger efter 2026
Øget fedtandel i foderet
Samlede, årlige udgifter: [102 mio.kr.]
Pr. årsko: [222 kr.]
Fodertilsætningsstoffer
indeholdende 3-NOP
Samlede, årlige udgifter: [60 mio.kr.]
Pr. årsko: [135 kr.]
Det lægges til grund, at der vælges den billigste form, hvorved de samlede, årlige
udgifter vil være 60 mio. kr.
Der indgik ikke medfølgende kompensation til erhvervet i landbrugsaftalen.
5. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige
5.1.
Administrative og økonomiske konsekvenser for staten
De statslige udgifter knytter sig til tilsyn og håndhævelse af de nye regler. Ved
indgåelse af landbrugsaftalen blev det forudsat, at kontrollen ville indgå i det
kommunale miljøtilsyn, der følger af reglerne i husdyrbruglovens kap. 5.
Det vurderes dog mere hensigtsmæssigt at placere tilsyn og håndhævelse i
tilknytning til den kontrol, som Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen i
forvejen udfører på de omfattede malkekvægbedrifter. På denne baggrund foreslås
husdyrbruglovens tilsyns- og håndhævelsesregler delegeret fra miljøministeren til
Fødevarestyrelsen, for så vidt angår kontrol af om de nye foderkrav, herunder
regler om dokumentation mv., overholdes.
Tilsynet vil foregå som stikprøvekontroller på udvalgte bedrifter. Der vil ske
kontrol via evt. foderplaner, fakturaer, lagerbeholdning, blanderecepter,
opgørelser over forbrugt foder mv. for at kontrollere, at anvendelse er sket i
nødvendigt omfang. Derudover vil der blive foretaget enkelte analyser af foderet
med henblik på verifikation af indholdsstofferne.
Der vil både være engangsudgifter i form af startomkostninger og løbende, årlige
omkostninger. Udgifterne fremgår nedenfor tabel 3.
12
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 492: Orientering om høringsbrev og udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra miljøministeren
2872153_0013.png
Tabel 3
Økonomiske konsekvenser for staten, mio. kr.
2024
Løn
Drift
Startomkostninger
I alt
0
0
0,65-0,7
2025
0,45-0,85
0,05
0
2026
0,45-0,85
0,05
0
0,5-0,9
2027
0,45-0,85
0,05
0
0,5-0,9
Evt.
varige
herefter
0,45-0,85
0,05
0
0,5-0,9
0,65-0,7 0,5-0,9
5.2.
Administrative og økonomiske konsekvenser for kommuner og
regioner
Der vil ikke være administrative eller økonomiske konsekvenser for
kommuner og regioner.
6. Forholdet til EU-retten
6.1.
Notifikation
De foreslåede regler vurderes at være omfattet af notifikationsforpligtelsen i
informationsproceduredirektivets art. 5, idet der stilles krav til
fodertilsætningsstoffets nærmere sammensætning som forudsætning for
anvendelsen og den forudsatte effekt.
Der foreligger herved en teknisk forskrift, der skal forelægges Kommissionen
inden udstedelse, idet de øvrige medlemsstaters og Kommissionens evt. reaktion
skal afventes i mindst tre måneder (stand still-perioden).
6.2.
Statsstøtte
I forbindelse med implementering af det forestående, generelle reduktionskrav i
landbrugsaftalen skal det sikres, at kravet er i overensstemmelse med EU’s
statsstøtte- og konkurrenceregler. Det er Fødevareministeriets vurdering, at det
generelle reduktionskrav som foreslået er foreneligt med
EU’s
statsstøtte- og
konkurrenceregler.
13