Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 485
Offentligt
2869401_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
Vil ministeren begrunde sin holdning til
Kommissionens forslag KOM (2023) 799 til ændring
af Bern-konventionen, som vil medføre en ringere
beskyttelse af ulven og potentielt
åbne for jagt på en EU-beskyttet art? Vil ministeren
redegøre for, hvad konsekvenserne
af forslagets vedtagelse kunne være på kort og lang
sigt og i værste tilfælde?
Svar
Kommissionens forslag tager udgangspunkt i en
analyse af ulvens status i EU, som Kommissionen
har fået udarbejdet i 2023.
Analysen er udarbejdet som opfølgning på Europa-
Parlamentets resolution fra november 2022 om
beskyttelse af husdyravl og store rovdyr i Europa.
Her opfordrede Europa-Parlamentet blandt andet
Kommissionen til at foretage regelmæssige
vurderinger af de videnskabelige data for at gøre det
muligt at justere arters beskyttelsesniveau, så snart
den ønskede bevaringsstatus er nået.
Parlamentet understregede i samme omgang, at
ulvens bevaringsstatus på paneuropæisk plan
–
altså
hvis man ser på Europa som helhed
–
retfærdiggør
en lempelse af artens beskyttelsesstatus.
1
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 485: Miljøministerens talepapir fra samrådet 16/5-24 om beskyttelse af ulv
2869401_0002.png
TALEPAPIR
EU-Kommissionens forslag vedrører
beskyttelsesniveauet for ulven under Bern-
konventionen, som har til formål at beskytte vilde
dyr og planter og deres naturlige levesteder. Der er i
konventionen lagt særligt vægt på truede og sårbare
arter.
Bern-konventionens kontraherende parter kan, jf.
konventionens artikel 17, foreslå ændringer til
konventionens bilag.
Der gives ikke specifikke kriterier for indplaceringen
af arter på bilag II eller III
–
altså som hhv. strengt
beskyttede eller beskyttede.
Den Stående Komite under Bern-konventionen har
dog udarbejdet retningslinjer til brug for ændringer
til listen over strengt beskyttede arter.
Her anbefales det, at der tages hensyn til trusler for
arten samt artens økologiske rolle.
Trusler omfatter bl.a. artens sårbarhed over for fx
ændringer i dens levested og over for ikke-
bæredygtig anvendelse samt tendenser og
variationer i bestandsniveauet.
Ifølge EU-Kommissionen var den oprindelige
indplacering af dyrearter på bilag II og III i Bern-
konventionen baseret på de videnskabelige data, der
forelå på tidspunktet for forhandlingerne om
konventionen i 1979.
2
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 485: Miljøministerens talepapir fra samrådet 16/5-24 om beskyttelse af ulv
2869401_0003.png
TALEPAPIR
Ulvebestanden var på sit laveste i Europa i
1960’erne og 1970’erne,
og bestanden er vokset
markant siden da.
Af EU-Kommissionens forslag fremgår det blandt
andet, at ulven har reetableret sig på tværs af
kontinentet med en betydelig udvidelse af artens
udbredelsesområde, at bestandene har nået et
betydeligt niveau, og at bestandene fortsat vokser på
hele kontinentet.
Ifølge EU-Kommissionen er ulvebestanden i EU
senest i perioden 2012-2023 vokset fra ca. 11.200 til
ca. 20.300 ulve.
I forslaget henviser Kommissionen til,
at ”Large
Carnivore Initiative for Europe” –
en
specialistgruppe under den uafhængige og
internationale naturbeskyttelsesorganisation
'International Union for the Conservation of Nature'
(IUCN),
–
har konkluderet, at ulven i henhold til
IUCN’s rødlistekriterier
kan klassificeres som
”livskraftig” både på europæisk
plan og indenfor EU.
Og at de overordnede positive tendenser ser ud til at
være stabile eller stigende.
På baggrund af oplysningerne om ulvens
bestandsudvikling i EU har Kommissionen vurderet,
at der nu er tilstrækkelig dokumentation til støtte
for tilpasningen af ulvens status inden for
rammerne af Bern-konventionen.
3
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 485: Miljøministerens talepapir fra samrådet 16/5-24 om beskyttelse af ulv
2869401_0004.png
TALEPAPIR
EU-Kommissionen har i sit forslag fremhævet, at
genopretningen af ulvebestandene og ulvens
udbredelsesområde på det europæiske kontinent i
de seneste årtier vidner om artens stærke
tilpasningsevne på trods af, at der stadig findes
trusler mod ulven.
I samrådsspørgsmålet efterspørges en begrundelse
for min holdning til Kommissionens forslag om at
ændre beskyttelsesniveauet for ulv under Bern-
konventionen.
Vi har i regeringen forholdt os til Kommissionens
forslag og har efter vanlig praksis udarbejdet et
grund- og nærhedsnotat om sagen. Notatet er
oversendt til Miljø- og Fødevareudvalget i april
måned.
Som I har kunnet læse i notatet, så lægger vi i
regeringen op til at støtte Kommissionens forslag på
baggrund af oplysningerne om ulvens
bestandsudvikling i EU.
Når der spørges ind til konsekvenserne af forslagets
vedtagelse, er det vigtigt at understrege, at forslaget
fra Kommissionen ikke ændrer på, at ulven fortsat
vil være en beskyttet art.
Kommissionens forslag handler om at ændre ulvens
beskyttelsesniveau i Bern-konventionen.
4
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 485: Miljøministerens talepapir fra samrådet 16/5-24 om beskyttelse af ulv
2869401_0005.png
TALEPAPIR
Hvis
Kommissionens forslag vedtages, og
hvis
forslaget efterfølgende opnår det nødvendige 2/3
flertal fra Bern-konventionens 50 kontraherende
parter, vil det betyde, at ulven rykkes fra Bern-
konventionens bilag II til bilag III. Så ulven går fra
at være ”strengt beskyttet” til ”beskyttet” i Bern-
konventionen.
Hvis ulvens beskyttelsesniveau på et tidspunkt også
skulle blive ændret i habitatdirektivet
–
hvilket
forslaget fra Kommissionen altså ikke omhandler,
og hvilket kræver enstemmighed blandt
medlemslandene
–
så vil medlemsstaterne stadig
være forpligtigede til at opnå og opretholde en
gunstig bevaringsstatus for ulven.
Hvis ulvens beskyttelsesniveau altså
eventuelt
senere ændres i habitatdirektivet, vil vi derfor stadig
være forpligtigede til at beskytte ulven.
Det betyder blandt andet, at der kun vil kunne åbnes
for jagt på ulven, hvis ulvens beskyttelsesniveau
både ændres i habitatdirektivet,
og
hvis ulvens
bevaringsstatus på et tidspunkt bliver så gunstig, at
jagt på ulven ikke vil ændre på den gunstige status.
Indtil det evt. sker, vil ulven fortsat være fredet i
Danmark.
Hvor mange ulve der skal til, for at ulven kan siges
at være i gunstig bevaringsstatus i Danmark
–
det
kan vi endnu ikke svare på. Men vi er i gang med at
undersøge det.
5
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 485: Miljøministerens talepapir fra samrådet 16/5-24 om beskyttelse af ulv
2869401_0006.png
TALEPAPIR
I den forbindelse skal der blandt andet foretages en
vurdering af levesteder, geografisk udbredelse og
bestandsudvikling, samlet dødelighed, og hvad
bestanden kan tåle ift. den forventede øvrige
dødelighed
–
fx ulve, der omkommer i trafikken.
Det skal desuden nævnes, at uanset
beskyttelsesniveauet i Bern-konventionen vil ulven
stadig være beskyttet i yngletiden af både
habitatdirektivet og jagt- og vildtforvaltningsloven.
Afslutningsvis, vil jeg nævne, at jeg har stor
forståelse for den bekymring, der opstår i
lokalsamfundene og hos husdyrholderne som følge
af den stigende ulvebestand.
Regeringen har i ulveforvaltningen fokus på tiltag,
der har til formål at minimere konflikter som følge
af ulvens tilbagekomst.
Derfor har vi på finansloven for 2024 afsat mere end
20 mio. kr. ekstra til ulveforvaltningen over en
fireårig periode, så vi er bedre rustet til at imødegå
de udfordringer, der følger af, at ulven er blevet en
del af den danske natur igen.
En stor del af de ekstra midler har vi afsat til
tilskudsordningen til ulvesikring af hegn, så
ordningen nu gælder i hele Jylland.
6
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 485: Miljøministerens talepapir fra samrådet 16/5-24 om beskyttelse af ulv
2869401_0007.png
TALEPAPIR
Miljøstyrelsen er i gang med årets anden
ansøgningsrunde, og styrelsen har oplyst, at der
generelt er blevet taget godt imod den udvidede
tilskudsordning.
Vi håber, at rigtig mange husdyrholdere vil gøre
brug af denne mulighed for at ulvesikre deres hegn,
som har vist sig at være en meget effektiv
afværgeforanstaltning mod ulveangreb.
Regeringen vil også i fremtiden have fokus på
indsatser, der kan sikre en bedre sameksistens med
ulven.
7