Cirkulær økonomi
J.nr. 2023 - 5733
Ref. JOERG
Den 17. maj 2024
Afrapportering fra det fjerde møde i den mellemstatslige
forhandlingskomité for at udvikle en internationalt juridisk
bindende aftale om plastikforurening, 23.-29. april 2024 i
Ottawa, Canada
Som opfølgning på orientering forud for det fjerde møde i den mellemstatslige forhandlingskomité for
en ny FN-aftale om plastikforurening (INC-4), fremsendt til udvalget d. 14. april 2024, gennemgås
nedenfor resultaterne fra mødet.
Hovedformålet med INC-4 var at gennemgå et nyt præliminært udkast til en aftaletekst,
”revised zero
draft”, mhp. at give UNEP og INC-formanden
mandat til at udarbejde et første reelt udkast til en
aftaletekst forud for INC-5.
Resultater
Forhandlingskomitéen
fik strømlinet teksterne fra det såkaldte ”revised zero draft” i
tilstrækkelig grad
til, at den for første gang giver mulighed for at starte reelle tekstnære forhandlinger ved det næste
forhandlingsmøde. Således har man nu en mere læsevenlig tekst, der dog fortsat indeholde alle parters
holdninger. Den strømlinede tekst er et brugbart forhandlingsgrundlag og et skridt mod en endelig
aftaletekst.
Der blev etableret to intersessionelle åbne ekspertgrupper, der skal analysere hhv. aftalens
finansieringsmekanisme og ressourcemobilisering samt mulige tilgange vedrørende farlige kemikalier
samt produktdesignaftalens. De to grupper vil primært arbejde virtuelt, men der forventes også afholdt
et fysisk møde inden INC-5. Formålet med grupperne er at give teknisk ekspertinput til
forhandlingerne om ovenstående emner.
Endeligt blev der besluttet at etablere en
Open-ended Legal Drafting Group
(en åben juridisk
arbejdsgruppe) sammensat af juridiske eksperter udpeget af medlemsstaterne. Gruppen vil mødes
første gang til INC-5 og have som mandat at sikre aftalens juriske klarhed og kvalitet.
Substantielle diskussioner
Selve forhandlingerne foregik i to parallelle spor om hhv. 1) substantielle emner som aftalens formål
og de plastikrelaterede bestemmelser og 2) finansiering og implementering.
I det første spor var der særligt uenighed om, hvorvidt en aftale skulle indeholde bestemmelser om
produktion af plastikpolymer (”jomfruelig plastik”) samt kemikalier og produkter. Dette bunder i
uenighed om aftalens anvendelsesområde: UNEA-resolution 5/14 gav mandat til at udarbejde en aftale
der omfatter ”hele plastikkens livscyklus”.
En række lande fortolker mandatet til udelukkende at
omfatte
”plastikaffaldets livscyklus”. Der
er enighed om, at aftalen bør indeholde bestemmelser
vedrørende affaldsdelen af livscyklussen
–
dog er der fortsat uenighed om, hvorvidt disse burde være
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk