Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 476
Offentligt
2867352_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 15. maj 2024
Sagsnummer: 2021-1298
MIM 63-24
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering komiténotat om
“Udkast til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår
administrativ forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: ”amisulbrom, S-abscinsyre,
thiencarbazon-methyl
og valifenalat”.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 22. og 23.
maj 2024.
Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, idet det ikke ændrer på, hvilke
midler med de pågældende aktivstoffer, der på nuværende tidspunkt er godkendt i Danmark.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1212 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mim..dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 476: Notat om administrativ forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: amisulbrom, S-abscinsyre, thiencarbazon-methyl og valifenalat, komitésag
2867352_0002.png
Den 13. maj 2024
MIM 63-24
KOMITÉNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om “Udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) om ændring af
gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår administrativ forlængelse af
godkendelsesperioden for aktivstofferne:
”amisulbrom,
S-abscinsyre, thiencarbazon-
methyl og valifenalat”
(Komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår at forlænge godkendelsen af fire aktivstoffer, hvor godkendelsen i henhold til
forordning 1107/2009 udløber i september 2024. Forslaget om forlængelserne er en konsekvens af,
at den igangværende genvurdering ikke er blevet færdiggjort. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil
godkendelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår
listen over godkendte aktivstoffer blive forlænget. Forslaget forventes sat til afstemning i den
stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 22. og 23. maj 2024. Der er ingen væsentlige
administrative konsekvenser for regioner, kommuner eller erhvervslivet. Der er marginale,
administrative konsekvenser for staten, da de danske godkendelser af midler med S-abscisinsyre og
thiencarbazon-methyl vil skulle forlænges, hvis forslaget vedtages.
Forslagene har umiddelbart ingen væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Sagen kan dog
potentielt have erhvervsøkonomiske konsekvenser, såfremt der ikke opnås enighed om forlængelse af
de to aktivstoffer, hvor der på nuværende tidspunkt er godkendte midler med disse stoffer i
Danmark.
Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, idet det ikke ændrer på,
hvilke midler med de pågældende aktivstoffer, der på nuværende tidspunkt er godkendt i Danmark.
Regeringen mener, at det er rimeligt at forlænge godkendelsesperioden for de pågældende
aktivstoffer for at kunne nå genvurderingen, da der kræves ekstra tid til at gennemføre
revurderingsprogrammerne. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 476: Notat om administrativ forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: amisulbrom, S-abscinsyre, thiencarbazon-methyl og valifenalat, komitésag
2867352_0003.png
Baggrund
Kommissionen forventes at fremlægge udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) om
ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår administrativ forlængelse af
godkendelsesperioden for fire aktivstoffer.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler artikel 17, som fastlægger,
at en godkendelse af et aktivstof kan forlænges i en periode, der er tilstrækkelig til at vurdere en
ansøgning om fornyet godkendelse.
Forslaget behandles i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder. Afgiver komitéen en
positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslagene. Afgiver komitéen en
negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslagene. Afgives der ikke
nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder forelægge komitéen
ændrede forslag, eller indenfor en måned forelægge forslagene for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslagene, kan Kommissionen
ikke vedtage forslagene. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslagene. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan
Kommissionen på egen hånd vedtage forslagene.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 22.
og 23. maj 2024.
Formål og indhold
Forslaget forventes at dreje sig om administrativ forlængelse af godkendelsen af fire aktivstoffer, der
tidligere har været optaget på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, og som med
plantebeskyttelsesmiddelforordningens ikrafttræden den 14. juni 2011 er overført til listen over
godkendte aktivstoffer.
Grunden til, at der foreslås en forlænget godkendelse af de fire aktivstoffer, er, at EU vil give
tilstrækkelig tid til at tilgodese tid til en ligelig fordeling af opgaver mellem medlemsstaterne, og at
sørge for, at der er tilstrækkelige ressourcer til vurdering og afgørelse af stoffernes eventuelle
fornyelse.
Godkendelsen forventes forlænget for de nævnte aktivstoffer, hvor godkendelsen udløber i september
2024.
Aktivstoffer, som foreslås forlænget, hvor der i forbindelse med revurderingen endnu ikke foreligger
en EFSA konklusion og hvor der er midler godkendt i Danmark:
1.
2.
S-abscisinsyre. Anvendes til vækstregulering af Nordmansgran.
Thiencarbazon-methyl. Anvendes til ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer, der er tolerante overfor
thiencarbazon-methyl.
Aktivstoffer, som foreslås forlænget, hvor der i forbindelse med revurderingen endnu ikke foreligger
en EFSA konklusion og hvor der ikke er midler godkendt i Danmark:
3.
Amisulbrom
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 476: Notat om administrativ forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: amisulbrom, S-abscinsyre, thiencarbazon-methyl og valifenalat, komitésag
4.
Valifenalat.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget/forslagene.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslagene er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Udløbsdatoen for godkendelserne af de nævnte stoffer er i september 2024 i henhold til
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009. Forordningen er direkte gældende i
Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil godkendelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer blive forlænget. Denne liste er direkte
gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller konsekvenser for EU’s budget. Der er marginale administrative konsekvenser for staten,
da de
danske godkendelser af midler med S-abscisinsyre og thiencarbazon-methyl ved en vedtagelse af
Kommissionens forslag skal forlænges. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-
retsakter, afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer, jf.
budgetvejledningens bestemmelser herom.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget har umiddelbart ingen væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Sagen kan potentielt have erhvervsøkonomiske konsekvenser, såfremt der ikke opnås enighed om
forlængelse til S-abscisinsyre og thiencarbazon-methyl, da der på nuværende tidspunkt er godkendt
midler med disse stoffer i Danmark. På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at estimere de
erhvervsøkonomiske konsekvenser, da det afhænger af, om der søges om dispensationer til anvendelse
af stofferne i Danmark og om disse kan gives, eller af om der er alternativer.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslagene vil påvirke miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, idet det ikke ændrer på hvilke
midler med de pågældende aktivstoffer, der på nuværende tidspunkt er godkendt i Danmark.
Høring
Sagen har været i høring i EU-miljøspecialudvalget. Der er ikke kommet høringssvar.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 476: Notat om administrativ forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: amisulbrom, S-abscinsyre, thiencarbazon-methyl og valifenalat, komitésag
medlemsstater. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et
kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at give ekstra tid til at gennemføre
revurderingsprogrammerne og dermed forlænge godkendelsesperioden for de nævnte stoffer.
Regeringen mener, at det er rimeligt at forlænge godkendelsesperioden for de pågældende aktivstoffer
for at kunne nå genvurderingen, da der kræves ekstra tid til at gennemføre
revurderingsprogrammerne. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4