Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 47
Offentligt
2765281_0001.png
Aktstykke nr.
139
Folketinget 2021-22
Afgjort den 16. december 2021
139
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
København, den 8. december 2021.
a.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der
i 2021 tilføres 408 mio. kr. til § 24.32.14. Erstatning ved nedslagning af dyr og andre udgifter
ved bekæmpelsesforanstaltninger m.m.
(Lovbunden).
Udgifterne dækker betaling af kompensation til
minkavlere og følgeerhverv for deres omkostninger til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold
af virksomhedens aktiver i mellemperioden fra den 4. november 2020 og frem til erstatningens eller
kompensationens fastsættelse.
Udgifterne i 2021 finansieres ved en direkte opskrivning af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris bevilling på forslag om tillægsbevilling for 2021. Udgifterne optages som hensat forpligtelse
i regnskabet for 2021 og vil blive nedskrevet i takt med, at udbetalingerne gennemføres. Hensættel-
sen vil derudover blive reguleret, hvis der fremkommer mere konsoliderede skøn.
b.
I aftale om erstatning mv. til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 af 25. januar 2021
mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance tildeles
minkavlere og følgeerhverv fuldstændig erstatning. Det følger af aftalen, at der skal ydes fuldstændig
erstatning til minkavlere og mink-afhængige følgeerhverv uanset, om der juridisk set er tale om eks-
propriation efter grundlovens § 73 eller ej. Aftalen omfatter imidlertid ikke kompensation for passiv
bevarelse og nødtørftigt vedligehold af de erstatningsomfattede aktiver frem til kompensationens
fastsættelse. Regeringen ønsker at kompensere minkavlere og følgeerhverv for udgifter til passiv
bevarelse og vedligehold i perioden frem til erstatningsudmåling.
Det fastsættes i bekendtgørelse om nedlukningserstatning, hvilke udgifter til nødtørftigt vedligehold
og passiv bevarelse, der ydes kompensation for. Der ydes kompensation for omkostninger, som er
nødvendige for at vedligeholde og opretholde ejerskabet til virksomhedens aktiver i perioden fra d.
4 november 2020 frem til erstatningens eller kompensationens udmåling. Eksempelvis kompenseres
der for skatter og afgifter, der er nødvendige for at besidde aktiverne samt for lovpligtige forsik-
ringer. Det specificeres i bekendtgørelsen, at den konkrete vurdering af hvilke udgifter til passiv
bevarelse og nødtørftig vedligehold, der ydes kompensation for, foretages af de samme erstatnings-
og taksationskommissioner, der udmåler den fuldstændige erstatning.
DC000444
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
j. nr. 2021-7131
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om opdaterede oplysninger vedrørende skøn over udgifter til nedlukningserstatning og udmøntning af nye ordninger
2765281_0002.png
2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i perioden den fra 6. til 26. oktober 2021 haft
udkast til bekendtgørelse om nedlukningserstatning i offentlig høring. Bekendtgørelsen har hjemmel
i lov nr. 1211 af 7. juni 2021 om aflivning og midlertidig forbud mod hold af mink. Det forventes, at
bekendtgørelsen træder i kraft i december 2021.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skønner, at der vil være udgifter til passiv bevarelse
og nødtørftigt vedligehold af de erstatningsomfattede aktiver for 408 mio. kr. Estimatet er beregnet
med input fra Dansk Pelsdyrforening til omkostninger til passiv bevarelse pr. avlstæve, samt regnska-
ber/budgetter fra Det Danske Minkerhverv for følgeerhvervsvirksomheder. Skønnet er behæftet med
væsentlig usikkerhed, da det bygger på en opskalering af tal fra erhvervet og er justeret i henhold til
afgrænsningen i nedlukningsbekendtgørelsens bilag 1.
Når bekendtgørelsen er trådt i kraft, kan erstatnings- og taksationskommissionen påbegynde behand-
lingen af sager. Med godkendelse af bekendtgørelsen påtager staten sig forpligtelsen til at dække
udgifter til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold. Ifølge statens regnskabsregler skal udgifterne
til denne forpligtelse regnskabsføres i samme år, som forpligtelsen påtages. Finansudvalget vil
blive forelagt en opgørelse af de faktiske udgifter, når udgifterne er endelig afholdt. Folketingets
Finansudvalg orienteres, hvis det viser sig, at skønnet over udgifternes størrelse ændres væsentligt.
Samlede omkostninger
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri estimerer, at udgifterne til passiv bevarelse og nød-
tørftigt vedligehold vil være på 408 mio. kr. med væsentlig usikkerhed jf. ovenstående.
Udgifterne optages på forslag til lov om tillægsbevilling for 2021 og specificeres således:
Udgifter
mio. kr.
Indtægter
mio. kr.
§ 24.32.14 Erstatning ved nedslagtning af dyr og andre udgifter ved bekæmpelsesforanstaltninger
mm.
(Lovbunden bev.)
20. Erstatninger mv. vedrørende mink
45. Tilskud til erhverv
408,0
Der anmodes om, at der på § 24.32.14 gives adgang til at budgettere med og udgiftsføre øvrige hen-
sættelser, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.17. Hensatte forpligtelser, da kontoen er en udgiftsbaseret,
lovbunden bevilling. Dette sker med henblik på at kunne afholde udgiften, hvor det er sandsynligt,
at forpligtelsen udløses, men hvor den præcise størrelse og afviklingstidspunkt for forpligtelsen er
ukendt.
Udbetalingen af kompensationen til passiv bevarelse mv. af aktiver sker i takt med, at de endelige
erstatninger opgøres.
c.
Aktstykket forelægges Finansudvalget nu, da kompensationer til minkavlere og følgeerhverv for
passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold skal optages i regnskabet for 2021.
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Orientering om opdaterede oplysninger vedrørende skøn over udgifter til nedlukningserstatning og udmøntning af nye ordninger
2765281_0003.png
3
d.
e.
Erstatning- og kompensationsordningerne er godkendt af EU-kommissionen iht. Statsstøttereglerne.
Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at optage bevilling og afholde udgifter
til kompensation for minkavlere og følgeerhvervs passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold i
henhold til bekendtgørelse om erstatning og kompensation til minkvirksomheder og følgeerhverv til
minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink, således at der på lov om
tillægsbevilling for 2021 optages følgende:
I mio. kr.
Udgift
§ 24.32.14 Erstatning ved nedslagtning af dyr og andre udgifter ved
408,0
bekæmpelsesforanstaltninger mm.
(lovbunden)
Indtægt
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 8. december 2021
Rasmus Prehn
/ Hans Peter Olsen
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 16-12-2021 (udvalget med undtagelse af Det Konservative Folkepartis medlem af
udvalget, der stemte imod aktstykket)