Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 465
Offentligt
2864456_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 8. maj 2024
MIM 58-24
Sagsnummer: 2021-1298
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) om godkendelse af basisstoffet Onobrychis viciifolia, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af
bilaget til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011” (Komitesag)
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 22.
og 23. maj 2024.
Påvirkning af miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark er ukendt.
Regeringen agter at stemme imod Kommissionens forslag om godkendelse af Onobrychis viciifolia
som basisstof.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 465: Notat om godkendelse af basisstoffet Onobrychis viciifolia, komitésag, fra miljøministeren
KOMITÉNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om “Udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) om
godkendelse af basisstoffet
Onobrychis viciifolia,
jf. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011” (Komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at stoffet Onobrychis viciifolia godkendes som basisstof i henhold til
forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitesag). Hvis forslaget bliver vedtaget, vil
det betyde, at stoffet bliver opført på bilag C om basisstoffer til Kommissionens forordning nr.
540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer. Forslaget forventes sat til afstemning
i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 22. og 23. maj 2024.
Der er ingen væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner, kommuner eller
staten. Der er ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser. Påvirkning af miljøbeskyttelsesniveauet i
Danmark er ukendt. Miljøstyrelsen vurderer ikke, at der er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte
anvendelsesområder for Onobrychis viciifolia. Regeringen agter på den baggrund at stemme imod
Kommissionens forslag om godkendelse af Onobrychis viciifolia som basisstof.
Baggrund
Kommissionen ventes at fremlægge udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) for
basisstoffet
Onobrychis viciifolia.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 23, stk. 5 og
artikel 13, stk. 2, som fastlægger, at basisstoffer skal vurderes iht. forordningen, og at Kommissionen
skal foreslå enten en godkendelse eller en ikke-godkendelse af et basisstof, når vurderingen af dette er
foretaget.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder. Afgiver komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget.
Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen inden for to måneder
forelægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen
ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan
Kommissionen på egen hånd vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 22.
og 23. maj 2024.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om godkendelse af
Onobrychis viciifolia
som basisstof iht. forordning
om plantebeskyttelsesmidler.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 465: Notat om godkendelse af basisstoffet Onobrychis viciifolia, komitésag, fra miljøministeren
2864456_0003.png
Basisstoffet er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre
ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under den europæiske fødevaresikkerheds autoritet
(EFSA), hvor flere EU-staters pesticidmyndigheder har deltaget. Disse vurderinger har resulteret i
ovennævnte forslag, der har til hovedformål at godkende
Onobrychis viciifolia
som basisstof iht.
forordning 1107/2009.
EFSA har udarbejdet en teknisk rapport over risikovurderingen for basisstoffet. Rapporten er
tilgængelig
på EFSA’s hjemmeside.
Ifølge EU Kommissionens udkast til vurderingsrapport, der hører til forslaget, har vurderingen af
basisstoffet ud fra de ansøgte anvendelsesområder vist, at det kan antages, at basisstoffet opfylder
betingelserne i artikel 23 i forordning 1107/2009 for godkendelse, dvs. at det er vist, at der ifølge
Kommissionen ikke er uacceptable effekter på sundhed og miljø.
De anvendelsesområder, der er vurderet i EU, er:
Basisstof
Onobrychis viciifolia
Anvendelsesområde
Bekæmpelse af nematoder i vin
Når aktivstoffer er godkendt som basisstoffer iht. forordning 1107/2009, skal
plantebeskyttelsesmidler, der udelukkende indeholder et eller flere basisstoffer, ikke godkendes i
medlemsstaterne. Midlerne må anvendes uden godkendelse til de anvendelser og med de
risikobegrænsende foranstaltninger, der er sammenfattet i en vurderingsrapport, som er knyttet til
forordningsforslagene.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Basisstoffet
Onobrychis viciifolia
er ikke godkendt i henhold til forordning 1107/2009 om
plantebeskyttelsesmidler, som er direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil stoffet blive optaget på bilag C (basisstoffer) til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være
lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 465: Notat om godkendelse af basisstoffet Onobrychis viciifolia, komitésag, fra miljøministeren
Onobrychis viciifolia
må i dag ikke anvendes til behandling af afgrøder, da det ikke er godkendt som
basisstof.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller konsekvenser for EU’s budget.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-
retsakter, afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer, jf.
budgetvejledningens bestemmelser herom.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da basisstoffer efter EU
godkendelsen må anvendes uden national godkendelse. Det forventes, at en godkendelse af
Onobrychis viciifolia
som basisstof kan være positivt for vinavlere.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Det kan ikke vurderes hvilken påvirkning forslaget om godkendelse af
Onobrychis viciifolia
vil have på
beskyttelsesniveauet, da det er uafklaret om stoffet opfylder kriterierne for godkendelse som basisstof
iht. forordning 1107/2009.
Basisstoffet
Onobrychis viciifolia
består af tørret og presset plantemateriale fra planten
Onobrychis
viciifolia
med det danske navn Esparsette.
Onobrychis viciifolia
er på markedet i EU som gødning og
foder. Til den ansøgte anvendelse spredes granulat på jorden i en rate på 10 tons/ha og derefter evt.
indarbejdes i jorden omkring vinstokke for at modvirke senere angreb af nematoder.
I ansøgningsmaterialet listes indholdsstoffer i det tørrede plantemateriale. Koncentrationen af de
enkelte indholdsstoffer fremgår ikke, men det oplyses, at en standard for gødning af organisk
oprindelse (NF-U44-051) er overholdt og at der i denne sættes krav til det maksimale indhold af en
række tungmetaller.
EFSA konkluderer, at det ikke kan afgøres, om der ved den ansøgte anvendelse, skal sættes
referenceværdier for basisstoffet til beregning af eksponering af mennesker, da sundhedseffekter af
hovedparten af plantens indholdsstoffer ikke er adresseret i ansøgningen. Derudover er et af
indholdsstofferne i basisstoffet klassificeret som irriterende for hud, øjne og luftvejene. Det er dog
uvist, om basisstoffet skal klassificeret på den baggrund. Der vil i så fald skulle anvendes værnemidler
ved håndtering af basisstoffet. Derudover pointerer EFSA, at ansøgningen ikke indeholder en ordentlig
vurdering af basisstoffets hormonforstyrrende effekter. Kommissionen adresserer ikke den
begrænsede viden om giftigheden af basisstoffets indholdsstoffer i udkastet til vurderingsrapport.
Kommissionen vurderer dog, at der ikke er grund til bekymring, da indholdsstofferne i basisstoffet er
almindelige i planter, der også indgår i kosten og derfor må formodes ikke at have skadelige effekter.
Miljøstyrelsen vurderer, at det er muligt, at der, som Kommissionen skriver, kan vises sikker
anvendelse, for så vidt angår sundhed, men da ansøgningsmaterialet ikke indeholder tilstrækkelig
information om koncentrationen og giftigheden af indholdsstofferne i det tørrede plantemateriale, kan
det, på foreliggende grundlag, ikke afgøres.
EU-vurderingen har vist, at
Onobrychis viciifolia
ikke skal miljøfareklassificeres.
Der er ikke udført en kvantitativ vurdering af risikoen for udvaskning til grundvand samt risikoen for
ikke-mål organismer. EU-vurderingen konkluderer at miljøeksponeringen for den foreslåede
anvendelse som basisstof, er sammenlignelig med eksponeringen fra de tilladte anvendelser i Frankrig
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 465: Notat om godkendelse af basisstoffet Onobrychis viciifolia, komitésag, fra miljøministeren
som gødningsstof, hvor der ikke er observeret skadelige virkninger. Miljøstyrelsen er ikke enig i denne
konklusion, da gødningsanvendelser ikke bliver risikovurderet på samme måde som
pesticidanvendelser ift. at beskytte grundvand og ikke-mål organismer. EFSA noterer, at der på grund
af manglende data for basisstoffet ikke kan vises sikker anvendelse i forhold til jordlevende
organismer. Dette bliver ikke adresseret i Kommissionens udkast til vurderingsrapport.
Miljøstyrelsen vurderer, at der på det foreliggende grundlag, ikke er vist sikker anvendelse for så vidt
angår miljø i forhold til grundvand og ikke-mål organismer.
Miljøstyrelsen vurderer samlet set, at
Onobrychis viciifolia
ikke opfylder kravene til et basisstof.
Det vurderes i modsætning til Kommissionen, at der er ikke er vist sikker anvendelse til de i EU
ansøgte anvendelsesområder for
Onobrychis viciifolia.
Det vurderes derfor, at stoffet ikke opfylder
kriterierne for godkendelse som basisstof i henhold til i artikel 23 i forordning 1107/2009 om
plantebeskyttelsesmidler. Det vil sige, at der er ikke vist sikker anvendelse for så vidt angår
menneskers sundhed, miljø og grundvand
Høring
Sagen har været i høring i EU-Miljøspecialudvalget. Der er ikke kommet høringssvar.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater.
På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret flertal
for forslaget om godkendelse som basisstof af
Onobrychis viciifolia
blandt medlemsstaterne.
Regeringens generelle holdning
Det vurderes, at der ikke er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for
basisstoffet
Onobrychis viciifolia.
Regeringen agter på denne baggrund at stemme imod forslaget om
godkendelse af
Onobrychis viciifolia
som basisstof.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5