Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 458
Offentligt
2862031_0001.png
Årlig redegørelse
Klimaskovfonden 2023
Udgivet april 2024
1
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2023, fra miljøministeren
2862031_0002.png
Indhold
1.
1.1
1.2
2
3
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
Indledning
Den Danske Klimaskovfond
Resume 2023
Organisation
Klimaprojekter på dansk jord
Ansøgningsrunder 2023
Ansøgningsrunder 2024
Synergieffekter - scoring og registrering
Monitorering, rapportering og validering (MRV)
Nationalt klimaregister
KLIMA+ partnerskaber med kommuner
CO2-beregningsmodel for skov- og
lavbundsprojekter
4.
4.1.
4.2
5.
6.
7
Privat medfinansiering af klimaprojekter
Det frivillige carbonmarked
Carbon Removal Certificates (CRC)
2024: Hvad venter forude?
Klimaskovfondens bestyrelse
Klimaskovfondens Rådgivende Udvalg
13
14
15
16
17
19
3
4
5
6
7
7
9
10
10
11
11
12
2
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2023, fra miljøministeren
2862031_0003.png
1. Indledning
Lov om Den Danske Klimaskovfond blev vedtaget d. 17/12 2020 af et samlet Folketing, og Klimaskovfondens bestyrelse holdt
sit første møde d. 3/5 2021.
Klimaskovfonden har på 2,5 år vist sig som et fleksibelt og effektivt redskab til at understøtte det danske klimamål gennem
etablering af skov og udtagning af lavbundsarealer: I 2023 rundede fonden en milepæl på 100 ansøgninger for 1.000 hektar
fordelt på fire ansøgningsrunder. Samtidig er fonden lykkedes med at give danskerne konkret mulighed for at bidrage til
klimahandling på dansk jord. Ved indgangen til 2024 har fonden tegnet aftaler for medfinansiering af klimaprojekter for
23,5 mio. kr.
Regeringen har fremlagt et ambitiøst mål om etablering af 250.000 hektar ny skov i Danmark som et middel til at nå
klimaneutralitet og på sigt nettonegative emissioner. Klimaskovfonden hilser den historiske indsats velkommen og kan
med sin eksisterende og velfungerende ordning være med til at løfte arealmålet og sikre tempoet i den vigtige
klimaindsats.
Klimaskovfonden arbejder målrettet med at sikre størst mulig synergi mellem centrale samfundsformål, f.eks. beskyttelse af
drikkevand, mere biodiversitet og reduktion af kvælstof. Dette er også et incitament for virksomheder til at samarbejde med
fonden, og synergieffekter er således med til at skaffe privat medfinansiering af regeringens ambitioner om meget mere
skov i Danmark.
Med Finansloven for 2024 fik Klimaskovfonden et kapitalindskud på 100 mio. kr. Tak til Folketinget for bevillingen, som giver
mulighed for at opskalere indsatsen for skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder i Danmark. I den årlige redegørelse
beskrives bl.a., hvordan fonden i kommende ansøgningsrunder vil omsætte midlerne til konkret klimahandling.
Af §7 i Lov om Den Danske Klimaskovfond fremgår, at
Fonden afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til
miljøministeren. Redegørelsen oversendes til Folketinget.
Hermed afgives Klimaskovfondens tredje årlige redegørelse.
 På vegne af bestyrelsen for Den Danske Klimaskovfond
Kirsten Brosbøl, forperson
10. april 2024
3
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2023, fra miljøministeren
2862031_0004.png
1.1 Den Danske Klimaskovfond
Den Danske Klimaskovfond er oprettet ved lov som en
uafhængig statslig forvaltningsenhed. Klimaskovfonden har
til formål at fremme og finansiere omkostningseffektiv
skovrejsning med skovbryn samt udtagning af
lavbundsjorder primært indenfor LULUCF-sektoren og
særligt med henblik på at opnå klimaeffekter i form af
reduktioner af drivhusgasudledninger. 
geare offentlige indskud med privat medfinansiering
ved at engagere virksomheder, kommuner, regioner,
lodsejere og privatpersoner i fondens projekter
facilitere samarbejde lokalt mellem lodsejere og
investorer som f.eks. kommuner, forsyningsselskaber
og virksomheder – og støtte projekterne på forskellige
måder
arbejde fleksibelt med arealer og f.eks. planlægge
kombinations-projekter, hvis det er den mest
omkostningseffektive løsning eller giver bedre klima-
og synergieffekter
sælge CO2-enheder, som bogføres i et offentligt
register, monitoreres og verificeres ved uafhængig
tredjepart – og herunder udvikle en standard for privat
medfinansiering af klimaprojekter på dansk jord på et
troværdigt og transparent grundlag.
Klimaskovfonden ledes af en selvstændig bestyrelse, der er
udpeget af miljøministeren (et medlem er udpeget af
klima, energi, og forsyningsministeren), og som træffer
beslutning om fondens aktiviteter og disponerer over
fondens midler inden for de forvaltningsmæssige rammer
og fondens opgave, som Lov om Den Danske
Klimaskovfond fastsætter.
Fonden har som opdrag at bidrage til at indfri de danske
klimamål. Et vigtigt mål er også hensynet til synergieffekter
i fondens projekter, herunder bl.a. biodiversitet, rent
drikkevand, kvælstofreduktion, natur og friluftsliv.
Klimaskovfonden er i sin opstart finansieret via Finansloven
2020 med et kapitalindskud på 100 mio. kr. Fonden har
modtaget 100 mio. kr. i yderligere indskud med Finansloven
2024. Fonden kan mobilisere privat medfinansiering til sine
aktiviteter gennem bl.a. donationer, bidrag og salg af CO2-
enheder.
Fonden er oprettet med en række særlige muligheder for
at realisere skovrejsning og udtagning af lavbundsarealer,
f.eks. ved at:
4
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2023, fra miljøministeren
2862031_0005.png
1.2 Resume 2023
Klimaskovfonden har i 2023 haft fokus på at øge tempoet for etablering af klimaprojekter, herunder udnytte fleksibiliteten i
fondens instrumenter for at sikre både arealer og privat medfinansiering. Samtidig har fonden arbejdet på at udvikle de
lovbestemte redskaber, som skaber et troværdigt fundament for klimaprojekterne, samt at øge fondens synlighed gennem
målrettet kommunikation og kampagneaktiviteter. I 2023 har fonden konkret:
Gennemført to ansøgningsrunder med tilsagn for
mere end 34 mio. kr. og dermed øget fondens
portefølje til knap 900 ha fordelt på 94 aktive
projekter.
Lanceret en standard for bidrag til den danske
klimaindsats, der omfatter både skovrejsning og
udtagning af lavbundsarealer, inkl. en
beregningsmodel for klimaeffekten fra
lavbundsprojekter (udviklingen er sket i tæt
samarbejde med AU).  Denne danner grundlag for
estimeringen af fondens bidrag til den danske
klimaindsats og dermed projekteringen af troværdige
CO2-enheder. Standarden gør det muligt for
virksomheder, privatpersoner og andre at
medfinansiere fondens projekter og købe nationale
CO2-enheder, som lever op til kvalitetskrav fra
internationale standarder.
Fulgt den aktuelle revision af centrale, internationale
standarder og rammeværk på det frivillige
carbonmarked, herunder EU’s arbejde med Carbon
Removal Certificates og en fælles model for det
frivillige carbonmarked.
Indgået aftaler med virksomheder om klimabidrag
bl.a. med PostNord og DSB for i alt knap 3,5 mio. kr.
Lanceret et klimaregister, der er offentligt tilgængeligt
på fondens hjemmeside, og som giver et overblik og
en transparent administration af CO2-enheder fra de
forskellige projekter. Registret dokumenterer
projekter certificeret efter fondens standard og deres
opnåede klimaeffekter.
Udarbejdet retningslinjer og gennemført
monitorering, rapportering og validering (MRV) af de
første 12 projekter samt etableret et samarbejde om
ekstern tredjepartsvalidering.
Udviklet konkrete samarbejdsmodeller, bl.a. KLIMA+
partnerskaber med kommuner, der identificerer
lokale arealpotentialer og samler virksomheder,
borgere, jordejere og andre arealinteresser i
kommunerne om klimaprojekter med lokale
synergieffekter som f.eks. drikkevandsbeskyttelse og
friluftsliv.
Øget den eksterne kommunikationsindsats om
fondens skov- og lavbundsprojekter, bl.a. med
målrettede kampagner, presseindsatser og gennem
samarbejdspartnere som f.eks. UN Global Compact
Network Denmark, Dansk Erhverv, fagforbundet BIO
samt Liga Law. Sidstnævnte har i en guide til Rådet for
Bæredygtigt Byggeri om brug af budskaber om miljø
og etik fremhævet Klimaskovfonden som et eksempel
på god markedsføring.
5
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2023, fra miljøministeren
2862031_0006.png
2. Organisation
I april 2023 var det to år siden, at bestyrelsen for Klimaskovfonden trådte sammen første gang og igangsatte arbejdet med
at ansætte en direktør og etablere et sekretariat. Som året før var 2023 derfor stadig karakteriseret ved organisations- og
funktionsopbygning som et grundlag for at kunne omsætte fondens formål. Året bød også på betydelig fremdrift i fondens
projektportefølje gennem to ansøgningsrunder. Det har betydet en øget driftsopgave for fonden – sideløbende med
udviklingen af fondens lovbundne instrumenter, herunder CO-beregningsmodeller, klimaregister og standarder for privat
medfinansiering.
Sekretariatet består pr. 31/12 2023 af 9 fuldtidsansatte medarbejdere.
Klimaskovfondens bestyrelse har i 2023 afholdt fire møder samt et internat. Derudover har bestyrelsesmedlemmerne igen i
år lagt et betydeligt arbejde i de tre arbejdsgrupper, som bestyrelsen selv har etableret for at understøtte vigtige opgaver i
fonden:
Det Kommercielle Udvalg
(Investeringsudvalget blev i 2023 omdøbt)
Udvalget har givet faglig sparring på oplæg ift. udvalgte fundraising- og kampagneaktiviteter samt centrale
styringsdokumenter, herunder for risikostyring. Udvalget har også bidraget til revision af fondens Investeringspolitik
og drøftet investeringer af fondens egenkapital, som er blevet indstillet til beslutning i den samlede bestyrelse.
Fonden investerer sine frie midler med lav risiko i danske realkreditobligationer med fast rente, og i 2023 gav det et
overskud på forrentningen.
Projektudvalget
Udvalget har bidraget med faglig sparring til sekretariatet ift. udformning af ansøgningsrunder, justering af
scoringskriterier for synergieffekter og arbejdet med standarden for lavbundsprojekter. Udvalget har samtidig
bidraget til at forberede indstillingen  af projektansøgninger til den samlede bestyrelse.
Certificeringsudvalget
Udvalget har arbejdet tæt sammen med sekretariatet om udviklingen af fondens klimaregister og praksis for MRV.
Udvalget har samtidig bidraget til den løbende afvejning af mulighederne for at lancere et troværdigt og attraktivt
klimakompensationsprodukt til danske virksomheder på et frivilligt CO2-marked, der udvikler sig løbende.
Klimaskovfondens Rådgivende Udvalg
Udvalget har afholdt to møder i 2023 og igen i år været en central og engageret medspiller i fondens strategiske udvikling.
De 15 medlemmer har sikret vigtige drøftelser og afvejninger af, hvordan fondens aktiviteter får størst mulig effekt ift. både
sit formål og sine centrale interessenter. I 2023 har flere af udvalgets medlemmer også samarbejdet med fonden om
aktiviteter på bl.a. Folkemødet og Klimafolkemødet.
6
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2023, fra miljøministeren
2862031_0007.png
3. Klimaprojekter på dansk jord
Klimaskovfonden understøtter det danske CO2-
reduktionsmål gennem finansiering af skovrejsning,
udtagning af lavbundsarealer og kombinationer af de to
midler, der tilvejebringer reduktioner og naturlige optag af
drivhusgasser i Danmark. Fonden har til formål at fremme
og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning med
etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjorder.
Fondens projekter skal samtidig altid tage hensyn til natur
og biodiversitet og generelt fremme synergieffekter i øvrigt.
Kriterierne for at opnå støtte fra Klimaskovfonden:
Omkostningseffektivitet
– opgjort som kr. pr. ton
CO2-enhed reduceret. Jo lavere værdi, desto
bedre effektivitet.
Klimaeffekter
– opgjort som nettoreduktion af
drivhusgas, enten ved binding i skov eller lagring i
udtaget lavbundsjord.
Og sekundært:
Tildeling af midler fra fonden sker gennem
ansøgningsrunder, hvor lodsejere søger om støtte til
klimaprojekter på deres arealer.
Synergieffekter
– projekterne skal fremme øvrige
positive effekter f.eks. biodiversitet, reduktion af
kvælstofudledning, beskyttelse af drikkevand,
friluftsliv eller natur.
Kriterierne fremgår bl.a. af Klimaskovfondens
Forretningsorden
3.1. Ansøgningsrunder 2023
I 2023 gennemførte Klimaskovfonden to ansøgningsrunder og modtog i alt 64 ansøgninger for i alt 624 ha.
Ansøgningsrunderne var tilrettelagt i fire spor:
Vandindvindingsjorder: Skovrejsning hvor driftsformålet udover klima er beskyttelse af grundvands- og
drikkevandsressourcer. Kan kombineres med støtte fra vandselskaber.
Kirkers jorder: Skovrejsning på arealer min. 2 ha.
Kommunale jorder: Skovrejsning på arealer min. 2 ha.
Demonstrationsprojekter for udtag af små lavbundsarealer på private jorder på op til 10 ha (> 12 % kulstofindhold):
Afprøvning af ny metode for en forenklet udtagningsproces, herunder for CO2-beregning og projektforberedelse på
små lavbundsprojekter. (Lavbundsspor kun åbent i ansøgningsrunde 3)
[1]
1.
Fonden har i 2023 arbejdet på udvikling af en lavbundsstandard, inkl. beregningsmetode for CO2-effekter. Bestyrelsen besluttede
derfor at begrænse lavbundsansøgninger til en ansøgningsrunde i 2023 (demonstrationsprojekter) for at få det faglige grundlag for
lavbundsprojekter helt på plads. Lavbundssporet er åbent igen i 2024.
7
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2023, fra miljøministeren
2862031_0008.png
Under årets første ansøgningsrunde modtog fonden 40 ansøgninger for i alt ca. 403 hektarer – hvoraf 31 ansøgninger
opfyldte fondens krav
[2]
. I lyset af fondens alder og dermed kendskabsgrad er det et tilfredsstillende antal ansøgninger, og
der var især mange ansøgninger fra private lodsejere og virksomheder samt en stigende søgning fra kirker – i alt fem
ansøgninger fra kirker på større arealer. Samtidig modtog fonden den første ansøgning fra en region.
Ansøgningsrunde 3:
Tilsagn til 29 projekter på i alt 285 hektar, heraf 28 nye skove og et lavbundsprojekt.
I efterårets ansøgningsrunde modtog fonden 24 ansøgninger på i alt 221 ha – en nedgang ift. til forårets runde, som
erfaringsmæssigt er den mest søgte. Nedgangen afspejler også, at der i denne ansøgningsrunde ikke var åbent for
lavbundsansøgninger samt en generel nedgang på tværs af støtteordninger i ansøgninger om midler til skovrejsning i
Danmark.
Ansøgningsrunde 4:
Tilsagn til 23 nye skove på i alt 212 hektar.
Kort over antal projekter i til sammen 48 kommuner
Antal projekter fordelt på lodsejertyper efter 2023.
2.
Ni ansøgninger var enten ikke gennemførbare eller opfyldte ikke fondens krav, heraf syv lavbundsprojekter.
8
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2023, fra miljøministeren
2862031_0009.png
Fonden har igen i 2023 anvendt den omvendte auktionsbaserede støttemodel, der sikrer en så omkostningseffektiv
markedspris som muligt for fondens projekter
[3]
. Modellen indebærer, at ansøger selv skal angive et ønsket støttebeløb for
at indgå i projekterne, der dækker både anlæg af projektet, salg af CO2-kreditter (til fonden) og for lavbundsprojekterne
også kompensation for tabte indtægter. 
For at sikre konkurrencen har fonden fastsat et maksimumbeløb pr. hektar, der bruges til at beregne projektets
omkostningseffektivitet i fondens klimaberegningsværktøj, og som er offentliggjort forud for runderne.  
Max pris pr hektar (kr.)
Skovrejsning
Lavbundsudtag
65.000
133.000
Max pris pr ton CO2æ (kr.)
200
300
Tabel 1. Maksimale priser gældende i ansøgningsrunde 3 og 4 ifm. auktionsprisen.
Ansøgerne kan undervejs i deres ansøgningsproces se, hvilken omkostningseffektivitet de opnår med deres angivne pris,
og de har således mulighed for at optimere værdien. I årets ansøgningsrunder – og på tværs af projekterne – har der været
en tilfredsstillende spredning i auktionsbuddene fra ansøgerne og i projekternes omkostningseffektivitet. 
I 2023 rundede Klimaskovfonden tilsagn til ansøgninger for 1000 ha fordelt på 103 projekter. Af dem er 12 gennemført og
valideret ved udgangen af 2023. I foråret 2024 forventes plantning af flere arealer.
3.2. Ansøgningsrunder 2024
Det er fondens mål at afholde to årlige runder for at tilbyde
lodsejerne løbende ansøgningsmuligheder. På samme
måde fortsætter fonden med de fire ansøgningsspor både
for at skabe kontinuitet og fortrolighed hos lodsejerne om
indholdet i fondens ansøgningsrunder, og fordi de fire spor
kan tiltrække alle typer af lodsejere – kommuner, kirker,
regioner og private lodsejere.
Budgettet for ansøgningsrunderne i 2024 er væsentligt
forhøjet ift. 2023 som følge af det nye kapitalindskud på 100
mio. kr. Fonden øger desuden sit støttebeløb i 2024, jf.
nedenfor, og har fokus på at omsætte midlerne til
klimaprojekter så hurtigt som muligt.
Et centralt instrument i 2024 bliver fondens nye KLIMA+
partnerskaber med kommunerne – se nedenfor – der har et
stort potentiale til at samle jordejere,
vandforsyningsselskaber, virksomheder og borgere om
lokale klimaprojekter gennem samarbejde om
identificering af kommunale arealer.
beregningsmodel for CO2-effekten ved udtag af
lavbundsjorder (se nedenfor). I 2024 tester fonden også en
tilskudsmodel for konvertering af bevoksninger med
juletræer og pyntegrønt (flerårig landbrugsafgrøde) til varig
klimarobust skov, og fondens scoringstabel for
synergieffekter i klimaprojekterne bliver opdateret ift.
kriterier og anvisninger for biodiversitetstiltag og reduktion
af kvælstof, jf. nedenfor.  
Fondens femte ansøgningsrunde åbner i april, og her er der
igen åbent for lavbundsansøgninger med afsæt i fondens
nye opdaterede standard og en
I oktober 2024 åbner Klimaskovfondens sjette
ansøgningsrunde.
Max pris per hektar (kr.)
Skovrejsning
Lavbundsudtag
65.000
160.000
Max pris pr. t CO2æ (kr.)
220
360
Tabel 2. Maksimale priser gældende i ansøgningsrunde 5 og 6 ifm. auktionsprisen.
3.
Den auktionsbaserede tilskudsmodel er udviklet og testet af Københavns Universitet ifm. tilskud til biodiversitetsprojekter. Thorsen,
BJ, Strange, N, Jacobsen, JB, Termansen, M & Lundhede, T 2018, Auction
mechanisms for setting aside forest for biodiversity.
IFRO
Report, nr. 267, Department of Food and Resource Economics, University of Copenhagen, Frederiksberg.
9
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2023, fra miljøministeren
2862031_0010.png
3.3. Synergieffekter - scoring og registrering
Klimaskovfonden har i sit lovgrundlag et opdrag om altid at
tage hensyn til natur og biodiversitet i sine projekter samt
generelt fremme synergieffekter i øvrigt, herunder
beskyttelse af drikkevand, friluftsliv, natur eller kulturarv. I
alle fondens skovprojekter etableres der min. 10%
biodiversitetsarealer, der tinglyses som stedfaste og med
dyrkningsrestriktioner. I lavbundsprojekter er arealet 100%
biodiversitetsareal.
Derudover er synergieffekter et grundkrav for at opnå
projektstøtte fra fonden, og det forvaltes gennem en
transparent scoringstabel, hvor projekter skal opnå en
samlet minimumscore for at komme i betragtning til at
modtage tilskud fra fonden. På den måde sikrer fonden, at
klimaprojekterne giver flere positive effekter.
Efter fire ansøgningsrunder er det især tre synergier, som
fondens projekter tilgodeser:
87% af fondens projekter scorer point på
drikkevandsbeskyttelse
76% af fondens projekter scorer point på biodiversitet
(udover de (min.) 10% biodiversitetsareal)
51% af fondens projekter scorer point på rekreativitet
De realiserede synergieffekter fra fondens projekter
registreres løbende ved GIS-lag over projekterne i MiljøGIS.
I 2023 har fonden opdateret kriterierne for synergiscoren for
”Friluftsliv” efter dialog med Friluftsrådet, som samtidig har
lanceret støttemuligheder til friluftsanlæg, der kan søges
hos Friluftsrådet uafhængig af Klimaskovfondens
behandling af ansøgninger.
På samme måde har fonden et samarbejde med
vandselskaber, der kan tilbyde ekstra støttemuligheder i
indvindingsområder uafhængig af Klimaskovfondens
ansøgningsspor for projekter med drikkevandsbeskyttelse.
Derudover har fonden i 2023 arbejdet på en opdatering af
kriterierne til synergiscoring af ”Biodiversitet” med
udgangspunkt i videnskabelige anbefalinger fra
Biodiversitetsrådet samt i dialog med rådets forperson,
Signe Normand. De opdaterede kriterier forventes at træde
i kraft i 2024 og giver bl.a. point både ud fra projektets
beliggenhed og ved aktive, biodiversitetsforbedrende tiltag.
3.4. Monitorering, rapportering og validering (MRV)
I 2023 har fonden arbejdet på en praksis for monitorering,
rapportering og validering af fondens projekter og de
opnåede klimaeffekter. Fondens lov foreskriver, at
projekterne skal valideres af en uvildig tredjepart for at sikre
størst mulig troværdighed om klimaeffekterne. 
Ved validering kontrolleres overensstemmelsen mellem det
endelige projekttilsagn, som fonden har givet, og det
etablerede projekt. For at understøtte god
forvaltningspraksis har fonden udarbejdet en
sagsbehandlerinstruks samt et valideringsskema. Det er
Klimaskovfondens mål, at projekter valideres og herefter
udbetales indenfor tre måneder efter færdigmeldingen af
projektet, hvis det kan godkendes.
I 2023 har fonden gennemført validering af 12 projekter. Det
har øget fondens viden om projekterne og kvalificeret den
fremadrettede valideringspraksis ved at tydeliggøre de
vigtigste områder i valideringen. På sigt skal valideringen
udelukkende foretages af en tredjepart, og i efteråret
gennemførte fonden et miniudbud målrettet specialister,
der kan varetage opgaven med tredjepartsvalidering.
Fonden har på den baggrund skrevet kontrakt med WSP
Danmark om uvildig tredjepartsvalidering af i alt 16
projekter, herunder de 12 projekter, der allerede er valideret
af fonden. Som en del af udbuddet skal tredjepartsvalidator
være med til at udarbejde rammer for en fremtidig
valideringsproces, der både sikrer kvalitet og troværdighed
om fondens projekter og sker med respekt for tid og
ressourcer.
10
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2023, fra miljøministeren
2862031_0011.png
3.5. Nationalt klimaregister
Klimaskovfonden har i 2023 udarbejdet det register, der er
beskrevet i fondens lovgrundlag, og som skal dokumentere
alle reduktioner af drivhusgasudledninger, som fondens
projekter medfører. Registeret er offentliggjort på fondens
hjemmeside, så administrationen af CO2-enheder er
transparent.
Fonden har udarbejdet et enkelt og brugervenligt
klimaregister, der samtidig giver fuld gennemsigtighed i
fondens projekter ved at koble til projektbeskrivelser,
valideringsrapporter m.v. for de enkelte projekter på
fondens hjemmeside. Registeret giver dermed troværdige
data til f.eks. virksomheder, der har investeret i
klimaprojekter og CO2-reduktioner gennem fonden, og
som skal bruge data til deres rapporteringer.
Når Klimaskovfondens register er fuldt implementeret, vil
det være underlagt en årlig tredjepartsrevision i forbindelse
med Klimaskovfondens årlige regnskabsaflæggelse – første
gang i forbindelse med aflæggelsen af 2024-årsregnskabet.
Registeret vil løbende vil blive udbygget i takt med, at
projekterne udvikler sig, f.eks. når de bliver verificeret. Her vil
registret skulle udvides med bl.a. CO2-effekter i ex-post (den
realiserede effekt).
Klimaregisteret blev offentliggjort i februar 2024 på
klimaskovfonden.dk/register
 
3.6. KLIMA+ partnerskaber
Klimaskovfonden er sat i verden for at engagere flere
aktører til klimahandling og give dem mulighed for at
bidrage til den danske klimaindsats. Dette opdrag har
fonden i 2023 omsat til en helt konkret model: KLIMA+
partnerskaber, hvor fonden sammen med kommunerne
sætter fart på den lokale klimaindsats ved at samle
virksomheder, borgere og jordejere om skov- og
lavbundsprojekter.
Med afsæt i kommunernes egne mål for skovrejsning
og/eller udtagning af lavbundsjorder identificerer
kommunerne lokale områder til nye skov- og
lavbundsområder, f.eks. kommunalt ejede arealer eller
andre egnede arealer såsom kirkejorder eller privat jord.
Finansiering af projekterne sker gennem Klimaskovfondens
ansøgningsrunder, men der arbejdes samtidig aktivt med
forskellige medfinansieringsmodeller, f.eks. med lokale
forsyningsselskaber eller private virksomheder, der gerne vil
give øremærkede bidrag til projekter indenfor
kommunegrænsen.
Ved udgangen af 2023 er der underskrevet aftaler om
KLIMA+ partnerskaber med seks kommuner, som er i gang
med at identificere arealer til fondens kommende
ansøgningsrunde. Der er flere aftaler på vej i 2024.
Der er oprettet en særlig hjemmeside for fondens
KLIMA+ partnerskaber: klimaskovfonden.dk/klimaplus
KLIMA+ partnerskaberne blev lanceret ved
Klimafolkemødet i september 2023 sammen med bl.a. KL
og Danske Vandværker, og der er stor interesse fra både
kommuner, lodsejere, forsyningsselskaber og virksomheder
for i fællesskab at skabe mere lokal natur med fokus på bl.a.
biodiversitet og friluftsliv, og samtidig bidrage til renere
drikkevand og den danske klimaindsats i øvrigt.
11
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2023, fra miljøministeren
2862031_0012.png
3.7. CO2-beregningsmodeller for skovrejsning og lavbundsprojekter
I 2022 udviklede fonden – som angivet i Lov om Den
Danske Klimaskovfond – en beregningsmodel for den
gennemsnitlige varige kulstofbinding, som fondens
skovrejsningsprojekter forventes at medføre
[4]
. Den varige
kulstofbinding defineres som det gennemsnitlige stående
CO2-lager i projektets bevoksninger, der vil kunne
fastholdes ved god og almen skovdyrkning og gentagne
omdrifter, beregnet for perioden 100-200 år.
Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. Arbejdet er primo 2023
næsten afsluttet. På samme måde som med CO2-
beregningen for skovrejsning er det afgørende, at fonden
kan udregne den estimerede klimaeffekt ved fondens
individuelle lavbundsprojekter for at sikre en troværdig og
gennemsigtig projektering.
Udtagning af kulstofholdige lavbundsjorder har ift.
skovrejsning andre faktorer, der afgør klimaeffekten, f.eks.
vandstandsniveauet på arealet og kulstofindholdet i jorden.
Samtidig er det anderledes udfordrende at estimere CO2-
effekten fra lavbundsudtag, dels fordi man
fjerner
en
eksisterende og forventet CO2-udledning, dels fordi der
ikke, som på skovområdet, findes et lige så stort
videnskabeligt grundlag af periodiske opgørelser og
analyser.
Sideløbende med arbejdet med en CO2-beregningsmodel
har fonden udarbejdet kvalitetskrav og retningslinjer for
fondens lavbundsprojekter, som fra 2024 indgår i fondens
Standard for bidrag.
CO2-beregningsmodellen er tilgængelig på
Klimaskovfondens hjemmeside, og den benyttes af
ansøgere, når de søger om støtte, til at udregne en
opgørelse over den forventede langsigtede lagring af CO2,
som deres projekter vil generere. Modellen er en grundsten
i fondens Standard for bidrag og blev lanceret i starten af
2023 sammen med standarden. I 2023 har
beregningsmodellen således været kernen i udregningen
af de CO2-reduktioner fra skovrejsningsprojekter, som
fonden kan projektere og sælge for at sikre privat
medfinansiering af skovrejsning.
I 2023 har fonden arbejdet på en beregningsmodel for CO2-
effekten ved lavbundsprojekter – i tæt samarbejde med
Miljøstyrelsen og Institut for
4.
CO2-modellen følger IPCC’s retningslinjer for opgørelse af udledninger fra arealbaserede aktiviteter og baserer sig bl.a. på data fra
Danmarks Skovstatistik og beregninger af biomasse, som er udviklet af forskere på IGN, Københavns Universitet, til danske arealer
og vegetation. Modellen er udarbejdet i tæt samarbejde med fondens Certificeringsudvalg, der består af forskere fra KU, AU og
bestyrelsesmedlemmer, samt eksterne konsulenter med speciale i klimabogføring og skovrejsningsprojekter med klimaeffekter.
12
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2023, fra miljøministeren
2862031_0013.png
4. Privat medfinansiering af klimaprojekter
Fonden har som forretningsdisposition i sin lov muligheden
for at rejse private midler til sine aktiviteter gennem dels
donationer, øremærkede bidrag og medfinansiering fra
kommuner, regioner, virksomheder og privatpersoner, dels
salg af CO2-enheder
[5]
. Dette greb er særligt for en statslig
støtteordning, og giver fonden mulighed for at geare de
offentlige midler.
og EU’s taksonomiforordning med kriterier for, hvad der kan
kaldes bæredygtige aktiviteter.
Klimaskovfondens bidragsprodukt er med sin troværdige
standard og transparente data et attraktivt tilbud, og
fonden har i 2023 oplevet stigende interesse fra private
virksomheder for at bidrage til fondens skovrejsnings- og
lavbundsprojekter. Fonden har fået knap 500 private bidrag,
og eksisterende samarbejdsaftaler med DSB og PostNord
er forlænget med bidrag i 2024. Ved indgangen til 2024 har
fonden således aftaler for medfinansiering for 23,5 mio. kr.
I januar 2023 lancerede fonden Standard for bidrag, der
netop beskriver rammer og kvalitetskrav for fondens
klimaprojekter og for virksomheders medfinansiering af
samme. Klimaskovfondens standard er en national milepæl,
da den stiller samme høje kvalitetskrav til CO2-enheder fra
fondens klimaprojekter som internationale standarder på
det frivillige CO2-marked – og samtidig giver virksomheder
og alle andre mulighed for at støtte nationale,
statskontrollerede skovrejsningsprojekter med
dokumenterede klimaeffekter.
Klimaskovfondens samlede indtægter i 2023
fra salg af bidragsproduktet er 10,9 mio. kr.
Heraf har fonden fra staten modtaget bidrag
for afholdte flyrejser på 7,2 mio. kr.
Centralt i standarden er konkrete retningslinjer for
virksomheders kommunikation om deres bidrag til
klimaindsatsen gennem Klimaskovfonden – som en hjælp
til at skærme virksomheder for kritik
[6]
. Et øget fokus på og
ny lovgivning om virksomheders markedsføring af
klimatiltag har sammen med eksempler på fejlslagne
klimaprojekter på det frivillige CO2-marked skabt en
generel usikkerhed hos virksomheder om frivillige
investeringer i klimaindsatser. Samtidig er flere reguleringer
på vej, som både stiller krav til virksomheders
kommunikation om klimaindsatser og øger deres behov for
konkrete data fra troværdige projekter, herunder EU’s Green
Claims Directive, EU’s direktiv om
bæredygtighedsrapportering (CSRD)
Fonden har i 2023 lanceret sine første kampagner, bl.a. en
julekampagne og kampagnen ”Et træ per dansker”, som
annonceres på sociale platforme og er målrettet både
private bidragydere og virksomheder, der opfordres til at
plante et træ per medarbejder, kunde, samarbejdspartner
eller lignende.
5.
6.
Fonden sælger sine projekterede CO2-reduktioner som ex ante CO2-enheder, dvs. fremtidige reduktioner udregnet på baggrund af
CO2-beregningsmodellen – der bogføres som ex post, når optaget er verificeret ved tredjepart. Denne model sikrer løbende
finansiering til ny skovrejsning og lavbundsudtag.
Retningslinjerne er afstemt med Forbrugerombudsmanden og i overensstemmelse med markedsføringsloven.
13
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2023, fra miljøministeren
2862031_0014.png
Klimaskovfonden har derudover arbejdet målrettet
gennem webinarer, kommunikation på egne og eksterne
platforme og kundemøder med danske virksomheder for at
synliggøre virksomheders muligheder for at give et bidrag,
som ikke kan modregnes virksomhedens egne udledninger
(i modsætning til kompensation). Fonden har været
"firstmover" med et bidragsprodukt, som nu også anbefales
af SBTi og en række EU-lande, og der forventes en øget
efterspørgsel i fremtiden.
Derudover er Klimaskovfonden blevet medlem af UN Global
Compact Network, som er medstifter af SBTi (Science
Based Targets initiative) – det førende redskab for
virksomheder i EU til at sætte konkrete klimamål i
overensstemmelse med Paris-aftalen. Fonden har indgået
et samarbejde med netværket om arrangementer, der
fremhæver virksomheders muligheder på det frivillige
carbonmarked, og det første arrangement var en debat på
Klimafolkemødet med fokus på, hvordan
carbonfinansiering fra virksomheder kan være med til at
accelerere klimaindsatsen udenfor egen værdikæde.
4.1 Det frivillige carbonmarked
I bemærkningerne til Lov om Den Danske Klimaskovfond er det en forventning, at fonden tilbyder virksomheder et
klimakompensationsprodukt, der lever op til de standarder for frivillig klimakompensation, som danske virksomheder
frivilligt følger.
Bidrag
Når en aktør medfinansierer en klimaeffekt, uden
for aktørens værdikæde, hvor aktøren ikke får
retten til klimaeffekten.
Kan benyttes til at bidrage til f.eks. nationale
klimamål, men kan ikke modregnes
virksomhedens emissioner fra egen værdikæde.
Også kaldet
non-off setting, national mitigation
contribution.
Fonden har de sidste to år afdækket og fulgt det frivillige
CO2-marked i sit arbejde med Standard for bidrag. Det
frivillige CO2-marked er disse år under udvikling, bl.a. ift.
kvalitetskrav til klimakompensation, drøftelser om
produkttyper, nye reguleringer og CO2-kreditter fra nye
teknologier.
Samtidig er markedet i hastig vækst – og det vurderes, at
efterspørgslen efter carbonkreditter på det frivillige marked
vil stige eksplosivt de kommende årtier, bl.a. fordi et
stigende antal virksomheder forpligter sig til Net Zero-mål
og i takt med kommende lovgivninger ift. virksomheders
bæredygtighedsindsatser (f.eks. EU-taksonomien, der
indeholder en rapporteringsforpligtelse, det nyligt
lancerede CSRD-direktiv og EU’s Carbon Removal
Certificates)
[7]
Kompensation
Når en aktør køber og ejer retten til en
klimaeffekt, skabt udenfor aktørs værdikæde, som
kan modregne emissioner fra egen værdikæde.
Kan benyttes til opnåelse af f.eks. Net Zero
målsætninger og er typisk drevet af
virksomhedens klimamål.
Også kaldet
off setting, klimakreditter, CO2-
kreditter.
Der er således et stort potentiale for at accelerere
skovrejsning og lavbundsudtag i Danmark gennem privat
medfinansiering. Danske (og internationale) virksomheder
orienterer sig i stigende grad mod SBTi, som har ca. 650
danske virksomhedsmedlemmer. Af dem har 72 forpligtet
sig til SBTi’s Net Zero-standard – en stigning på over 50
procent i løbet af 2023
[8]
.
SBTi tager afsæt i opgørelsesrammer fra Greenhouse Gas
Protocol (GHG-protokollen, der udarbejdes af World
Resources Institute)
[9]
. I 2023 udviklede Klimaskovfonden
hovedprincipperne for en dansk standard for
klimakompensation, der ligeledes er udarbejdet i tråd med
GHG-protokollen – lige som fondens bidragsstandard.
Grundet bevægelsen i det frivillige carbonmarked har
fonden endnu ikke lanceret en standard for kompensation,
bl.a. fordi GHG-protokollen er på vej med et nyt rammeværk
for opgørelse og rapportering af CO2-enheder, ”Land Sector
and Removal Guidance”.
7.
8.
9.
Det vurderes, at virksomheders efterspørgsel efter CO2-kreditter kan stige med mere end en faktor 15, og at det frivillige marked kan
være over 50 milliarder dollars værd allerede i 2030. Kilde: “The Taskforce on Scaling Voluntary Carbon Markets (TSVCM)” with
knowledge from McKinsey and sponsored by the Institute of International Finance (2021).
Tal fra februar 2024.
Greenhouse Gas-protokollen er den mest anerkendte, globale standard for måling af drivhusgas-emissioner og rapportering af
samme, og den bruges af regeringer, virksomheder og NGO’er i hele verden til at rapportere deres CO2-aftryk.
14
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2023, fra miljøministeren
2862031_0015.png
I rammeværkets udkast (offentliggjort i oktober 2022)
lægges op til flere justeringer af bogføringsregler og
produktdefinitioner, som vil få afgørende indflydelse på det
frivillige carbonmarked fremover. I udkastet introduceres
bl.a. et bidragsprodukt – ”contribution targets” – der ligner
Klimaskovfondens ved, at det er et (non off-setting) bidrag
til klimaindsatser udenfor virksomheders egen værdikæde,
som virksomhederne ikke kan bruge som kompensation
(modregning af egne udledninger), men f.eks. i deres
markedsføring.
Datoen for den endelige udgave af ”Land Sector and
Removal Guidance” er blevet udskudt flere gange – den
forventes p.t. at udkomme medio 2024. Den nye protokol
afventes af flere internationale standarder, bl.a. af SBTi, som
er på vej med en opdateret Net Zero-standard, der får
betydning for danske virksomheder.  
Fonden afventer ligeledes den nye GHG-protokol for at få
klarhed over, hvilke krav en dansk standard for
klimakompensation (off-setting) skal leve op til for at kunne
tilbyde troværdige carbonkreditter og dermed være
attraktiv for danske virksomheder. I mellemtiden tilbyder
fonden virksomheder og andre at medfinansiere
klimaprojekter gennem bidragsproduktet.
Arbejdet med standarden foregår i tæt samarbejde med
fondens Certificeringsudvalg, og det Rådgivende Udvalg er
ligeledes blevet inddraget og har givet faglig sparring på
standarden.
4.2 Carbon Removal Certificates (CRC)
Udover GHG-protokollen er der andre udviklinger, som vil
påvirke det frivillige CO2-marked de kommende år, bl.a.
EU’s Carbon Removal Certificates (CRC).
De kommende år vil der under CRC- certificeringsrammen
blive udviklet konkrete retningslinjer for certificering af de
forskellige typer kulstoffjernelse, herunder af biologiske
optag gennem skovrejsning. Disse retningslinjer forventes
at indeholde modeller for bl.a. beregningen af CO2-effekt
og regnskabsførelsen af samme. For at sikre et troværdigt,
frivilligt carbonmarked, som kan bidrage til at realisere
kulstoffjernelse i overensstemmelse med Paris-aftalens mål,
er det afgørende, at de kommende retningslinjer for EU-
certificering harmonerer med de centrale, internationale
rammeværk, som virksomhederne allerede følger. Kun på
den måde bliver privat medfinansiering af kulstoffjernelse
attraktiv for virksomheder – på tværs af EU og på tværs af
teknologier.
EU’s frivillige certificeringsramme skal kvalitetssikre
kulstofoptags- og lagringsaktiviteter og tilvejebringe lettere
adgang til både privat og offentlig finansiering, bl.a. ved at
sikre transparens og troværdighed om
kulstoffjernelsesindsatser – også hos eksisterende
certificeringsordninger.
Additionalitet
er et af certificeringsrammens fire
overordnede kriterier, og der stilles samtidig krav om
(fælles) offentlig registerføring for at undgå
dobbelttælling
– to begreber, som netop drøftes indgående på det frivillige
carbonmarked i disse år.
15
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2023, fra miljøministeren
2862031_0016.png
5. 2024: Hvad venter forude?
Kapitalindskuddet på 100 mio. kr. på Finansloven for 2024
gør det muligt for fonden at øge budgettet for årets to
ansøgningsrunder og dermed støtten til skovrejsning og
lavbundsudtag.
Samtidig vil en række nye tiltag i fondens
ansøgningsrunder give lodsejerne flere incitamenter til at
indgå i klimaprojekter:
Det bliver muligt at søge støtte til omlægning af
arealer med juletræskulturer (flerårige
landbrugsafgrøder) til robust klimaskov
Der gives forhøjede point i fondens synergi-scoring til
projekter, der bidrager til kvælstofreduktion – udover
point for tiltag, der f.eks. fremmer biodiversitet,
friluftsliv og rent drikkevand.
Der åbnes igen for ansøgninger om udtag af
lavbundsjorder – med afsæt i fondens nye standard og
CO2-beregningsmodel for klimaeffekten ved konkrete
lavbundsprojekter.
Derudover kommer fondens KLIMA+ partnerskaber til at
spille en central rolle i 2024, både ift. at identificere og
tiltrække lokale arealer til klimaprojekter og engagere
private virksomheder, forsyningsselskaber og borgere, der
vil bidrage til at skabe mere lokal natur i hele landet.
allerede er i dialog med, og andre, der med en ny
virksomhedsguide fra SBTi har fået konkrete retningslinjer
for, hvordan de kan arbejde med bidrag til klimaindsatser
uden for egen værdikæde
[10]
Igen i det nye år har fonden fokus på at øge synligheden
overfor den brede kreds af jordejere og få endnu flere
lodsejere og konsulenter til at bidrage med arealer til den
danske klimaindsats. Fonden skruer ligeledes op for sin
fundraising gennem kampagner og
kommunikationsaktiviteter, bl.a. målrettet klimaambitiøse
virksomheder, der har sat net zero-mål.
Sidst, men ikke mindst vil fonden i 2024 følge
udmøntningen af regeringens mål om 250.000 hektar ny
skov i Danmark, der bl.a. indgår i arbejdet med en Grøn
Skattereform. Skovrejsning i den størrelsesorden vil kræve
en velfungerende ordning, der kan opskaleres, og en
fleksibel aktør, som kan agere med det samme og dermed
sikre hastighed. Klimaskovfonden har udarbejdet en
velfungerende, national tilskudsordning, der i løbet af sine
første to år har givet tilsagn til mere end 100 skov- og
lavbundsprojekter. Fonden kan derfor hurtigt opskalere
skovrejsningsindsatsen og tilpasse sin ordning til opgaven
med at etablere 250.000 ha ny skov i Danmark, hvis der
måtte være et politisk ønske om det. Det vil dog kræve, at
Klimaskovfonden får mulighed for at kompensere
lodsejerne for tabt indtægt/jordværdi – en model for netop
at accelerere etableringen af 250.000 ny skov i Danmark,
som Svarer-udvalget foreslår som et virkemiddel i en ny
national tilskudsordning til skovrejsning.
Året byder også på nye aftaler med større
samarbejdspartnere om privat medfinansiering gennem
bidragsproduktet – både virksomheder, som fonden
10. “Above and beyond: An SBTi report on the design and implementation of beyond value chain mitigation (BVCM)”. Udkommet
februar 2024.
16
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2023, fra miljøministeren
2862031_0017.png
6. Klimaskovfondens bestyrelse
Kirsten Brosbøl, forperson
Født den 14. december 1977
Direktør og stifter, 2030beyond
Indtrådt: Den 27. april 2021
Periode: 4 år (kan genudpeges)
Udpeget af: Miljøministeren
Lars Hvidtfeldt
Født den 24. oktober 1966
Godsejer
Indtrådt : Den 27. april 2021
Periode: 4 år (er genudpeget,
marts 2023)
Udpeget af: Miljøministeren
Jørgen Bo Larsen
Født den 4. januar 1949
Professor emeritus i skovbrug,
Københavns Universitet
Indtrådt : Den 27. april 2021
Periode: 4 år (kan genudpeges)
Udpeget af: Miljøministeren
Øvrige tillidshverv:
Øvrige tillidshverv:
Dansk Miljøteknologi, forperson
(vederlag)
Demokratifronten, Det Politiske
Akademi, forperson
2030beyond, næstformand i
bestyrelsen
2030 Panelet, medlem
Kirstineberg A/S,
bestyrelsesformand (vederlag)
Danish Quinoa Group F.M.B.A.,
bestyrelsesformand
SEGES Innovations Fonden,
bestyrelsesformand (vederlag)
Lolland-Falsters Folketidende
A/S, bestyrelsesformand
(vederlag)
Realdania, bestyrelsesmedlem
(vederlag)
Hedeselskabet,
bestyrelsesmedlem (vederlag)
Lounkærfonden,
bestyrelsesformand (vederlag)
Øvrige tillidshverv:
17
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2023, fra miljøministeren
2862031_0018.png
Jens Kr. A. Møller
Født den 19. december 1968
Adm. direktør for DLR Kredit A/S
Indtrådt : Den 27. april 2021
Periode: 4 år (er genudpeget,
marts 2023)
Udpeget af: Miljøministeren
Signe Normand
Født den 26. juni 1979
Professor og centerleder ved
Institut for Biologi, Aarhus
Universitet
Indtrådt : Den 27. april 2021
Periode: 4 år (kan genudpeges)
Udpeget af: Miljøministeren
Hanne Søndergaard
Født den 14. marts 1965
Executive Vice President og
Chief Agriculture & Sustainability
Officer, Arla Foods
Indtrådt : Den 27. april 2021
Periode: 4 år (er genudpeget,
marts 2023)
Udpeget af: Miljøministeren
Øvrige tillidshverv:
Øvrige tillidshverv:
e-nettet A/S, bestyrelsesmedlem
FR I af 16. september 2015 A/S,
bestyrelsesmedlem
Finans Danmark og
Realkreditrådet,
bestyrelsesmedlem
Landbrug & Fødevarers
sektorbestyrelse for økonomi- og
virksomhedsledelse,
bestyrelsesmedlem (vederlag)
Bo Jellesmark Thorsen
Født den 10. januar 1969
Professor og institutleder,
Institut for Fødevare- og
Ressourceøkonomi, Københavns
Universitet
Indtrådt : Den 27. april 2021
Periode: 4 år (kan genudpeges)
Udpeget af: Klima-, energi- og
forsyningsministeren
Øvrige tillidshverv:
Coop Invest, bestyrelsesmedlem
Øvrige tillidshverv:
Klimarådet, medlem (vederlag)
Den Danske Naturfond,
bestyrelsesmedlem (vederlag)
International Advisory Board,
SLU (vederlag)
MISTRA Food Futures,
bestyrelsesmedlem (vederlag)
National Energikrisestab (NEKST)
Følgegruppe, medlem
(vederlag)
Dagbladet Information,
bestyrelsesmedlem (vederlag)
Innofounder v.
Innovationsfonden, forperson
(vederlag).
Tine Thygesen
Født den 26. marts 1980
Iværksætter
Indtrådt : Den 27. april 2021
Periode: 4 år (er genudpeget,
marts 2023)
Udpeget af: Miljøministeren
Biodiversitetsrådet, forperson
(vederlag)
WWF, bestyrelsesmedlem
Øvrige tillidshverv:
Arla Fonden, bestyrelsesmedlem
DTU / Danmarks Tekniske
Universitet, bestyrelsesmedlem
(vederlag)
18
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 458: Den Danske Klimaskovfonds årlige redegørelse for 2023, fra miljøministeren
2862031_0019.png
7. Klimaskovfondens Rådgivende Udvalg
Concito:
Christian Ibsen, direktør
Dansk Skovforening:
Niels Otto Lundstedt, næstformand
Landbrug & Fødevarer:
Niels Peter Nørring, Klimadirektør og direktør for bæredygtighed, miljø & EU
Dansk Industri:
Kitt Bell Andersen, chefkonsulent og sekretariatsleder
Dansk Erhverv:
Anette Albjerg Ejersted, fagchef for miljø og cirkulær økonomi
Klimarådet:
Jette Bredahl Jacobsen
Danmarks Naturfredningsforening:
Anders Horsten, naturpolitisk rådgiver
DANVA:
Anne Scherfig, sektionsleder for vandplanlægning, HOFOR A/S
Friluftsrådet:
Johan Husfeldt, politisk konsulent
KL:
Sara Røpke, kontorchef i Center for Klima og Erhverv
Danske Regioner:
Malene Bugge Larsen, teamleder for regional udvikling, EU og miljø
Træ- og Møbelindustrien:
Simon Auken Beck, konsulent
3F:
Katrine Lindegaard, politisk konsulent
Rektorkollegiet:
Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker og sektionsleder for Skov, Natur og Biomasse, KU
Rektorkollegiet:
Jørgen E. Olesen, institutleder på Institut for Agroøkologi, AU
19