Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 457
Offentligt
2862023_0001.png
NOTAT
EU og Internationalt
J.nr. 2023-3067
Ref. MOMWE
Den 15. april 2024
Orienteringsnotat til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Resultater
af FN’s 6.
Miljøforsamling, UNEA 6
26. februar-1. marts 2024
Nairobi, Kenya
Resumé
FN’s 6. Miljøforsamling, UNEA 6, fandt sted
i
regi af FN’s Miljøprogram,
United Nations
Environment Programme (UNEP), fra den 26. februar - 1. marts 2024. Temaet var fremme af
multilateral handling for at reducere udfordringerne med klimaforandringer, tab af biodiversitet og
forurening:
”Effective,
inclusive and sustainable multilateral actions to tackle climate change,
biodiversity loss and pollution”.
Der deltog et rekordstort antal deltagere fra hele verden, over 5600,
med mere end 170 ministre, herunder Danmarks miljøminister. Præsident for mødet var Marokkos
minister for energitransition og bæredygtig udvikling. UNEA 6 var præget af den geopolitiske
situation, samt af grupperinger af lande med divergerende holdninger og ambitionsniveauer i
forhold til de substantielle miljøforslag, der var fremlagt til vedtagelse. Dette gjorde forhandlingerne
meget vanskelige. Der blev vedtaget en ministerdeklaration og 15 resolutioner om miljø og
bæredygtig udvikling, samt 2 beslutninger af administrativ karakter vedrørende UNEP og UNEA.
Den ene af beslutningerne er af særlig vigtighed for Danmark, da den fastlagde, at
miljøforsamlingens næste møde, UNEA 7, skal finde sted den 8.-12. december 2025, hvilket vil være
under dansk EU-formandskab.
Baggrund
FN’s Miljøforsamling, UNEA, er FN’s højeste forum for verdens miljøministre, og besluttende
forsamling for FN’s Miljøprogram,
United Nations Environment Assembly
(UNEP). EU og
medlemsstaterne arbejder tæt sammen og koordinerer holdninger i regi af EU (Rådet) før og under
UNEA.
Vedtagne dokumenter
Ministerdeklarationen
Ministerdeklarationen blev vedtaget ved konsensus, men først efter omfattende drøftelser i
forsamlingen. En del lande var utilfredse med, at deres ønsker til tekst ikke var tilgodeset. Der var
kritik fra EU og en række andre vestlige lande over, at ministerdeklarationen ikke var særlig ambitiøs.
EU havde blandt andet ønsket en reference til en ny rapport fra
UNEP’s
internationale ressourcepanel
(IRP), som UNEA tidligere havde anmodet om, der identificerer stigende ressourceanvendelse som en
central drivkraft bag de tre planetære kriser for klima-, biodiversitets- og forurening. Rapporten
understreger behovet for vidtgående og systemiske forandringer i hidtil uset omfang og hast. Der var
også mange lande, der var utilfredse med, at det ikke nævnes i deklarationen, at den nye plastikaftale
1
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 457: Orientering om resultaterne af FN's 6. Miljøforsamling, fra miljøministeren
skal omfatte hele livscyklussen af plastik, til trods for, at det fremgår af den UNEA-resolution fra 2022,
som er grundlag for de verserende forhandlingerne.
Fra udviklingslande var der især kritik af, at deklarationen ikke nævner CBDR
(Common but
Differentiated Responsibilities)
- princippet fra 1992 Rio Deklarationen om miljø og udvikling, der
handler om fælles men forskelligartet ansvar for lande, forstået som mindre ansvar for ulande ift. de
globale miljøproblemer. Ilandene ønskede ikke en separat henvisning til princippet, da de mener, at de
27 principper fra Rio Deklarationen skal ses som en helhed, og at der i dag foreligger en anden
situation end i 1992. Der var desuden uenighed om, hvorvidt man i deklarationen skulle inkludere
tekst om implementeringsmidler (Means of Implementation) i relation til ulandes implementering af
resolutioner og beslutninger, dvs. at ilande skal bidrage økonomisk til ulandes implementering.
Især ilande var også utilfredse med, at der ikke var opbakning til at medtage en tekst fra en resolution
vedtaget af ungdomsdelegerede, om at lande bør have fokus på ikke at kompromittere miljøet for
fremtidige generationer i bestræbelserne på at opfylde egne, nuværende behov.
For at få vedtaget ministerdeklarationen besluttede præsidenten at udelade de emner, der ikke kunne
opnås konsensus om, mod til gengæld at give lande vid mulighed for
efter
vedtagelsen af deklarationen
at udtrykke deres synspunkter i forhold til tekst, de havde ønsket inkluderet eller formuleret
anderledes, og at synspunkterne vil blive reflekteret i den endelige rapport.
Vedtagne resolutioner
Der blev vedtaget følgende 15 substantielle resolutioner for international indsats for bedre miljø:
1. Cirkularitet for en mere cirkulær og klimavenlig sukkerrørsindustri
2. Udvidet mandat til den globale miljøfacilitet GEF, finansieringsmekanisme for en række
centrale miljøaftaler
3. Styrkelse af regionale miljøministerfora
og UNEP’s regionale kontorer
for bedre multilateralt
samarbejde om miljøudfordringer
4. Fremme synergier og samarbejde for national implementering af multilaterale miljøaftaler
5. Miljøaspekter vedrørende mineraler og metaller
6. Fremme af national handling ift. globale miljøproblemer gennem øget samarbejde mellem
UNEA, UNEP og multilaterale miljøaftaler
7. Bekæmpelse af sand- og støvstorme
8. Fremme af bæredygtige livsstile
9. Sikker håndtering af kemikalier og affald
10. Fremme af regionalt samarbejde for bedre luftkvalitet globalt
11. Særligt farlige pesticider
12. Miljømæssig assistance og genopretning i områder påvirket af væbnet konflikt
13. Effektive løsninger ift. vandpolitikker for bæredygtig udvikling i kontekst at
klimaforandringer, biodiversitetstab og forurening
14. Øget international indsats for bekæmpelse af ørkendannelse og jordforringelse, for
jordrestaurering og konservering, samt for bæredygtig jordforvaltning og øget
modstandsdygtighed overfor tørke.
15. Styrkelse af havindsatser for bekæmpelse af klimaforandringer, marint biodiversitetstab og
forurening.
Der var oprindeligt fremsat 23 resolutionsforslag, men det endelige antal vedtagne resolutioner blev
15. Det skyldtes overlap mellem nogle af forslagene (som fusioneredes) og manglende enighed om
andre, som blev trukket. EU og medlemsstaterne havde foreslået to resolutioner om henholdsvis
cirkulær økonomi og vandområdet, og dertil et om havforvaltning sammen med Costa Rica. Forslaget
om cirkulær økonomi endte EU med at trække tilbage, fordi der ikke kunne opnås enighed om en
tekst, som ville indebære fremskridt i forhold til en tidligere UNEA- resolution fra 2022. Det var en
2
 MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 457: Orientering om resultaterne af FN's 6. Miljøforsamling, fra miljøministeren
2862023_0003.png
skuffelse i betragtning af, at videnskaben peger på et stigende behov for globalt at spare på, og
genbruge, vigtige ressourcer.
En anden resolution, som EU og en række andre lande samt UNEP gerne havde set vedtaget, handlede
om såkaldt
Solar Radiation Management (SRM),
en gruppe af metoder, primært på
eksperimentstadiet, der har til formål at afbøde klimaforandringer, men hvis brug vurderes også at
kunne have negative miljøkonsekvenser. Formålet med forslaget var at give UNEP mandat til at
udarbejde en rapport om status for viden om metoderne, men landene var delt mellem dem, der ser
muligheder i metoderne, og dem der fokuserer på risici, og der var uenighed om en eventuel rapports
form og indhold.
Beslutninger
Der blev vedtaget to beslutninger af mere administrativ karakter; én om forvaltning af fonde, og én om
tidspunkt for UNEA 7. Datoen for UNEA 7 blev besluttet til den 8.-12. december 2025, og UNEA 7 vil
dermed finde sted under dansk EU-formandskab. Det betyder, at Danmark vil få en stor rolle i EU-
forberedelserne, herunder formulering af prioriteter for UNEA 7.
Politiske udfordringer
Præsidenten for UNEA 6 var Marokkos miljøminister, Leila Benali. Hun havde under sin indledende
tale til miljøforsamlingen fokus på den geopolitiske situation med internationale konflikter og kriser,
og de vigtige kommende valg i flere lande, samt behovet for at genopbygge tillid mellem verdens lande.
Alt sammen emner, som viste sig relevante i løbet af mødet. Der var blandt andet indlæg fra de vestlige
lande, EU og USA om konflikten i Ukraine, ligesom der var indlæg om konflikten i Gaza. En større
gruppe af ikke-vestlige lande forekom at arbejde koordineret for at sænke ambitionerne i
resolutionsforslag fra vestlige lande. Og en række lav- og mellemindkomst-lande fremførte kritik af de
vestlige lande for ikke at bidrage mere til implementering af miljøtiltag i det globale syd, herunder
finansielt, med kapacitetsopbygning og teknologioverførsel. UNEA 6 var således præget af, at de
vestlige landes globale indflydelse i stigende grad udfordres i internationale politiske fora.
LINK TIL UNEA 6 RESULTATER
https://www.unep.org/resources/resolutions-treaties-and-decisions/outcomes-adopted-sixth-
session-un-environment-assembly
3