MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 453
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Kommunal mulighed for etablering af nulemissionszoner i afgrænsede

byområder, indførelse af absolut kumulation for overtrædelser af miljøzo-

nereguleringen m.v.)

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 12. januar 2024,

som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 45 af 23. januar 2018, lov nr. 807 af 9.

juni 2020, § 1 i lov nr. 898 af 21. juni 2022, og senest ved lov nr 323 af 2.

april 2024 foretages følgende ændringer:

Overskriften

til kapitel 2 f affattes således:

»Kapitel 2 f

Miljøzoner og nulemissionszoner«.

Før § 15 a indsættes som overskrift i

kapitel 2 f:

»Miljøzoner«.

§ 15 b, stk. 3,

indsættes efter »For personbiler,«: »herunder busser som

er registreret med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg.,«.

§ 15 b, stk. 5,

ændres »ikke for køretøjer, der benyttes af forsvaret,« til:

»ikke for forsvarets civile køretøjer, og køretøjer, der benyttes af«.

§ 15 b

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2015/1535 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske for-

skrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation)

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

»Stk. 6.

Kravene i stk. 1, nr. 1-4, stk. 2, nr. 1-5, og stk. 3, nr. 1-3, gælder

ikke for forsvarets militære køretøjer, og køretøjer, der benyttes af frem-

mede militære styrker, som opholder sig i Danmark efter aftale med Dan-

mark eller som led i Danmarks internationale forpligtelser.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

Efter § 15 e indsættes i

kapitel 2 f:

»Nulemissionszoner

§ 15 f.

Kommunalbestyrelsen kan efter regler fastsat i medfør af stk. 6 og

efter forudgående høring af miljøministeren og inddragelse af offentlighe-

den træffe afgørelse om etablering af en nulemissionszone i et afgrænset

byområde for persontrafik, jf. § 15 g, stk. 1, eller for al trafik, jf. § 15 g,

stk. 2. Der kan højst etableres én zone i hver kommune.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan efter regler fastsat i medfør af stk. 6 og

efter forudgående høring af miljøministeren og inddragelse af offentlighe-

den træffe afgørelse om udvidelser eller i særlige tilfælde mindre ind-

skrænkninger af den geografiske afgrænsning af en eksisterende nulemissi-

onszone eller om ophævelse af en eksisterende nulemissionszone.

Stk. 3.

Miljøministeren kan gøre indsigelse mod kommunalbestyrelsens

afgørelse efter stk. 1 og 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke træffe afgørelse

efter stk. 1 og 2, hvis miljøministeren har gjort indsigelse inden for en frist

fastsat i medfør af stk. 6.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og 2 kan ikke påkla-

ges til anden administrativ myndighed.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen offentliggør afgørelser om nulemissionszo-

ner efter stk. 1 og 2. Der skal gå en periode på mindst seks måneder fra of-

fentliggørelsen af kommunalbestyrelsens afgørelse om etablering eller

geografisk udvidelse af en nulemissionszone, før afgørelsen har virkning

for private køretøjer. For erhvervskøretøjer, herunder køretøjer der er regi-

streret til delvis privat anvendelse, er perioden mindst 12 måneder.

Stk. 6.

Miljøministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrel-

sens afgørelser om nulemissionszoner efter stk. 1 og 2, herunder definitio-

nen af et afgrænset byområde, et sammenhængende areal og om, hvilke

oplysninger kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe i forbindelse med ind-

dragelse af offentligheden. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om

høring af miljøministeren og relevante myndigheder, om indsigelsesord-

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

ningen, om offentlighedens inddragelse og om offentliggørelse af afgørel-

ser, herunder om at inddragelse og offentliggørelse udelukkende kan ske

digitalt.

§ 15 g.

I en nulemissionszone for persontrafik, jf. § 15 f, stk. 1 og 2, må

der kun befinde sig personbiler, herunder busser som er registreret med en

tilladt totalvægt på op til 3.500 kg, motorcykler, knallerter og varebiler,

der alene anvendes privat, når disse køretøjer overholder kravene til nule-

mission, jf. stk. 3.

Stk. 2.

I en nulemissionszone for al trafik, jf. § 15 f, stk. 1 og 2, må der

kun befinde sig personbiler, herunder busser som er registreret med en til-

ladt totalvægt på op til 3.500 kg, motorcykler, knallerter, varebiler, trakto-

rer og lastbiler, som er registreret med en tilladt totalvægt på 12 tons eller

derunder, når disse køretøjer overholder kravene til nulemission, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Miljøministeren fastsætter regler om krav til nulemission i stk. 1

og 2.

§ 15 h.

§ 15 g, stk. 1 og 2, gælder ikke for køretøjer, der benyttes af po-

litiet, redningsberedskabet eller lignende nødtjenester, forsvaret eller frem-

mede militære styrker, som opholder sig i Danmark efter aftale med Dan-

mark eller som led i Danmarks internationale forpligtelser.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om yderligere undtagelser fra

kravene i § 15 g, stk. 1 og 2, samt regler om dokumentation for, at et køre-

tøj er undtaget fra kravene i en nulemissionszone.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra kra-

vene i § 15 g, stk. 1 og 2, efter regler fastsat i medfør af stk. 4.

Stk. 4.

Miljøministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrel-

sens adgang til at meddele dispensation efter stk. 3, herunder om vilkår,

tidsbegrænsning og dokumentation.

Stk. 5.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen

kan beslutte at kræve anvendelse af digital kommunikation, herunder digi-

tale selvbetjeningsløsninger, bestemte it-systemer, særlige digitale forma-

ter, digital signatur el.lign., ved ansøgning og afgørelse om dispensation

efter stk. 3.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 3 kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed.«

§ 87, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »overholdelse af gældende lovgiv-

ning om«: »nulemissionszoner og om«.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

§ 110, stk. 1, nr. 1,

udgår »§ 15 b, stk. 1, 2 eller 3,«.

§ 110, stk. 1,

indsættes som

nr. 20:

»20) overtræder § 15 b, stk. 1, 2 eller 3, eller § 15 g, stk. 1 eller 2.«

10.

§ 110, stk. 8, 1. pkt.,

indsættes efter »overtrædelser af«:

»§ 15 b, stk. 1, 2 eller 3, eller« og efter »§ 9, stk. 2, nr. 2 og 3,« indsættes:

»eller §15 b, stk. 8,«.

11.

§ 110, stk. 9,

ændres

»stk. 7« til: »stk. 8«.

12.

§ 110 c, stk. 1,

ændres »§ 110, stk. 1, nr. 1,« til: »§ 110, stk. 1, nr.

20,«.

13.

§ 110 c, stk. 9,

ændres »§ 15 b, stk. 7,« til: »§ 15 b, stk. 8,«.

14.

§ 110 d, stk. 5,

indsættes efter »køretøj«: »inden for samme miljøzone«,

og »samme døgn« ændres til: »syv døgn«.

15.

§ 110 d, stk. 6

ændres »§ 15 b, stk. 7,« til: »§ 15 b, stk. 8,«.

16.

§ 111 b, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »§

15 b, stk. 1, 2 eller 3,«:

»færd-

selslovens § 65,« og efter »§ 15 b, stk. 4 og 7,« indsættes: »eller § 15 g,

stk. 3,«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kravene til køretøjer i miljøbeskyttelseslovens § 15 g, stk. 1 og 2,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, har tidligst virkning fra den 1. januar

2026.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Kommunal afgørelse om etablering af nulemissionszoner

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Miljøministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Krav til køretøjer i nulemissionszoner for henholdsvis persontrafik og

al trafik

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Miljøministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Generelle undtagelser og dispensation

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Miljøministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Tilsyn og skærpet håndhævelse med nulemissionszonereguleringen

2.4.1. Tilsyn og håndhævelse

2.4.1.1.Gældende ret

2.4.1.2. Miljøministeriets overvejelser

2.4.1.3. Den foreslåede ordning

2.4.2. Tilbageholdelse af køretøjer

2.4.2.1. Gældende ret

2.4.2.2. Miljøministeriets overvejelser

2.4.2.3. Den foreslåede ordning

2.5. Ændringer af miljøzonereguleringen, herunder indførelse af absolut

kumulation af bøder

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Miljøministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

3. Forholdet til FN's verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

1. Indledning

Trafikken er en af de største kilder til luft-, klima- og støjforurening i de

større byer. Særligt i myldretiden er forureningen fra trafikken dominerende

på travle gader. Den grønne omstilling af bilerne er allerede godt på vej som

følge af ambitionen om at fremme rene og fossilfrie køretøjer og regeringen

ønsker at fremskynde udviklingen af grøn transport i Danmark frem mod

2030. For at understøtte dette, er det centralt, at grønne biler prioriteres i

byernes planlægning.

Regeringen ønsker at give kommunerne værktøjer til at gøre byerne grøn-

nere og sundere samt at give kommunerne mulighed for at sætte ind mod

luft- og støjforurening lokalt. Med dette lovforslag tages endnu et skridt i

denne retning.

Lovforslaget vil give kommunalbestyrelserne mulighed for hver at oprette

én nulemissionszone i et afgrænset byområde, hvor der som udgangspunkt

kun er adgang for nulemissionskøretøjer. Med nulemissionszoner i afgræn-

sede byområder vil kommunerne kunne mindske den lokale støj- og luftfor-

urening og fremme grøn mobilitet.

Inden kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at etablere en nulemis-

sionszone, vil offentligheden skulle inddrages, ligesom kommunalbestyrel-

sen vil skulle høre miljøministeren. Som led i vurderingen af kommunalbe-

styrelsens udkast til afgørelse vil miljøministeren skulle høre justitsministe-

ren, transportministeren og erhvervsministeren. Det foreslås i den forbin-

delse, at miljøministeren får mulighed for at gøre indsigelse mod en kom-

munalbestyrelses udkast til afgørelse om etablering af en nulemissionszone

med den virkning, at kommunalbestyrelsen ikke kan træffe den pågældende

beslutning.

Med lovforslaget foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte

de nærmere regler for nulemissionszoneordningen.

Det foreslås, at kommunalbestyrelserne skal kunne vælge mellem to typer

af nulemissionszoner. Med den ene zonetype stilles der krav om nulemis-

sion til persontrafik (personbiler, busser som er registreret med en tilladt

totalvægt på op til 3.500 kg, (minibusser), varebiler, der alene anvendes pri-

vat, motorcykler, knallerter og taxier), og med den anden zonetype stilles

der krav om nulemission til køretøjerne omfattet af nulemissionszonen for

persontrafik og herudover omfattes øvrige varebiler, lastbiler med en tilladt

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

totalvægt på 12 tons eller derunder og traktorer (nulemissionszone for al

trafik). Af hensyn til handel, vareleverancer og byggeri i zonen foreslås det,

at der ikke stilles krav om nulemission til lastbiler med en tilladt totalvægt

over 12 tons. Samtidig foreslås det, at der ikke stilles krav om nulemission

til busser over 3.500 kg.

Det er hensigten, at en nulemissionszone skal etableres, så det fortsat vil

være muligt at bo, drive virksomhed og færdes i zonen, og derfor skal der

sikres klare generelle undtagelser og konkrete dispensationsmuligheder for

borgere og erhvervsdrivende. Det foreslås derfor, at miljøministeren bemyn-

diges til at fastsætte yderligere regler om undtagelser til nulemissionszone-

ordningen og at fastsætte en generel ramme for behandlingen af sager om

dispensation. Da nulemissionszoner kan etableres i afgrænsede byområder,

lægges der op til, at det er de enkelte kommuner, der vurderer og afgør kon-

krete sager om dispensation, da de har de bedste forudsætninger for at tage

hensyn til lokale forhold.

Nulemissionszoner er et helt nyt værktøj i forhold til den gældende retstil-

stand. Zonerne må kun etableres i afgrænsede byområder, og det forventes,

at der her typisk vil være en høj koncentration af mennesker, herunder f.eks.

beboere, handlende og øvrige færdende. Nulemissionszonens krav til de kø-

retøjer, der færdes i zonen, kan have en række konsekvenser for bl.a. adgang

til zonen, luftkvalitet, trafikbelastning og trafikstøj. Miljøministeriet finder

det på den baggrund hensigtsmæssigt, at ordningen evalueres 3 år fra lov-

forslagets vedtagelse med udgangspunkt i praktiske erfaringer hos borgere,

virksomheder og eventuelt fra øvrige lande samt erfaringer vedrørende

håndhævelse og administration af nulemissionszoner. På baggrund af eva-

lueringen kan det eventuelt besluttes at hæve loftet for antal zoner i hver

kommune. Ved samme lejlighed kan det vurderes, om den teknologiske ud-

vikling giver anledning til at omfatte tunge køretøjer (busser og tunge last-

biler) ved en senere ændring af miljøbeskyttelsesloven.

Endvidere undtages militære køretøjer for både miljøzoner og nulemissions-

zoner. Når fremmede militære styrker er til stede, vil det ofte være i forbin-

delse med særlige begivenheder, herunder øvelser, militært samarbejde. Det

vides ikke på forhånd, hvilke køretøjer de fremmede militære styrker med-

bringer, hvilke kørselsbehov de vil have under opholdet i Danmark, og hvor-

dan de konkret anvender deres køretøjer. Det er kutyme, at der indrømmes

allierede militære styrker en særlig bevægelsesfrihed under deres ophold i

Danmark, og det må anses for uhensigtsmæssigt at foretage en begrænsning

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

heraf ved at lade dem omfatte af kravene til nulemission. Der forventes in-

gen væsentlig miljøeffekt af denne ændring.

Herudover indeholder lovforslaget nogle tekniske ændringer, herunder en

tilpasning af forældelsesfristen for strafansvaret for overtrædelse af miljø-

zonereglerne, så den følger de almindelige forældelsesregler

Endelig indeholder lovforslaget nogle ændringer af miljøzonereguleringen

om visse krav til dieseldrevne køretøjer. Det foreslås bl.a., at der for over-

trædelser af miljøzonereguleringen indføres et princip om absolut kumula-

tion. Dette vil medføre, at bødens samlede størrelse i tilfælde med flere over-

trædelser af miljøzonereguleringen som det klare udgangspunkt ikke vil

kunne nedsættes. Samtidig ændres bødefrekvensen således, at der kun kan

udstedes ét bødeforelæg pr. uge, frem for ét pr. døgn for at sikre, at overtræ-

deren når at modtage bødeforelægget og dermed blive opmærksom på over-

trædelsen, førend et nyt bødeforelæg udstedes. Den samlede bødeindtægt

forventes ikke at afvige væsentligt fra bødeindtægten før ændringerne, der

samtidig vil sikre en enkel og ensartet håndhævelse.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Kommunal afgørelse om etablering af nulemissionszoner

2.1.1. Gældende ret

I medfør af § 92 d, stk. 1, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af

14. februar 2023, kan transportministeren tillade vejmyndigheder

–

når det

findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt og efter høring af politiet

–

udføre tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med færdselsregule-

rende foranstaltninger, der ikke kan udføres i medfør af færdselslovens be-

stemmelser, herunder forsøg, der alene er begrundet i miljømæssige hensyn.

Miljøministeren kan i medfør af miljøbeskyttelsesloven § 80, stk. 1, bemyn-

dige en statslig myndighed oprettet under ministeriet til at udøve de beføjel-

ser, der er tillagt ministeren. Bestemmelsen indebærer blandt andet, at mi-

nisteren kan delegere sine beføjelser til Miljøstyrelsen. Herudover kan mi-

nisteren i henhold til § 80, stk. 2, fastsætte regler om klageadgangen efter

stk. 1, herunder at afgørelserne fra f.eks. Miljøstyrelsen ikke kan påklages.

I forbindelse med klimasamarbejdsaftale mellem Københavns Kommune,

Transportministeriet og Miljøministeriet om nulemissionszoner, der blev

indgået i juni 2020, blev anvendeligheden af § 92 d, stk. 1, i færdselsloven

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

undersøgt. Det blev vurderet, at bestemmelsen ikke indeholder det fornødne

hjemmelsmæssige grundlag til etablering af nulemissionszoner. Årsagen

hertil skal ses i sammenhæng med, at nulemissionszoner ikke egner sig som

forsøgsordning af midlertidig karakter, da berørte borgere og erhvervsliv vil

kunne få udgifter til at indrette sig på kravene. Etablering af nulemissions-

zoner bør derfor indrettes som en permanent ordning, der ikke er tidsmæs-

sigt begrænset.

Der findes ikke andre regler, der giver mulighed for at etablere nulemissi-

onszoner - hverken midlertidigt eller permanent.

2.1.2. Miljøministeriets overvejelser

Den grønne omstilling af trafikken er allerede godt på vej som følge af am-

bitionen om at fremme rene og fossilfrie køretøjer. For at understøtte den

grønne omstilling af trafikken er det centralt, at grønne biler prioriteres i

byernes planlægning. Regeringen ønsker samtidig at gøre byerne grønnere

og sundere ved bl.a. at forbedre luftkvaliteten. Med dette lovforslag tages

endnu et skridt i denne retning.

Landets kommunalbestyrelser bør få mulighed for hver at etablere én nule-

missionszone, hvor der enten stilles krav til persontrafik eller til al trafik.

Der kan være lokale forskelle, der gør, at det i nogle tilfælde vil være hen-

sigtsmæssigt, at en nulemissionszone alene omfatter persontrafik, mens det

i andre tilfælde vil være mest hensigtsmæssigt, at en nulemissionszone om-

fatter al trafik

–

det vil sige også erhvervstrafik. For nærmere overvejelser

vedrørende fastsættelsen af tekniske krav til køretøjer i nulemissionszoner

henvises til pkt. 2.2.2.

En nulemissionszone bør kun kunne etableres inden for et afgrænset byom-

råde på et sammenhængende areal. Da kommunalbestyrelsen har det bedste

lokale kendskab, der vurderes at indgå som en vigtig del af grundlaget for

at kunne træffe beslutning om en nulemissionszones nærmere afgrænsning,

bør det være kommunalbestyrelsen, der fastlægger afgrænsningen af den

enkelte zone. Der bør dog gives bemyndigelse til, at miljøministeren kan

fastsætte en nærmere generel definition af et afgrænset byområde.

For at sikre en hensigtsmæssig afgrænsning af nulemissionszoner, bør kom-

munalbestyrelsen inddrage offentligheden og relevante myndigheder forud

for etablering, udvidelse, indskrænkning eller ophævelse af en nulemissi-

onszone. Herudover kan kommunalbestyrelsen vælge at udvide kredsen af

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

høringsberettigede. Udkastet til afgrænsning af zonen bør ledsages af et op-

lysningsgrundlag, så det sikres, at alle relevante forhold og konsekvenser er

belyst.

For at sikre, at der bl.a. kan tages hensyn til overordnede samfundsmæssige

interesser, bør miljøministeren have mulighed for at gøre indsigelse mod en

kommunalbestyrelses udkast til afgørelse, med den virkning, at kommunal-

bestyrelsen ikke kan træffe afgørelse, før der er opnået enighed med miljø-

ministeren.

Miljøministeriet vurderer, at det vil være kommunen, der har de bedste for-

udsætninger for på baggrund af de foretagne høringer at træffe afgørelser

om nulemissionszoner, og at adgangen til at klage til Miljø- og Fødevare-

klagenævnet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 91, derfor bør afskæres.

Hvis en borger eller virksomhed mener, at et høringssvar ikke er håndteret

tilstrækkeligt af kommunen, vil borgeren eller virksomheden kunne hen-

vende sig til kommunalbestyrelsen herom.

De berørte borgere og virksomheder bør efterfølgende have tid til at indstille

sig på kravene i en kommende nulemissionszone. Der bør derfor fastsættes

regler om en minimumsperiode fra den kommunale afgørelse om etablering

eller geografisk udvidelse af en nulemissionszone til det tidspunkt, hvor en

nulemissionszone får virkning. Miljøministeriet vurderer, at en periode på

seks måneder vil være passende i forhold til at sikre tid til, at de berørte kan

indrette sig på kravene og samtidig sikre, at nulemissionszonen får den til-

sigtede positive miljøeffekt.

Erhvervslivet udskifter løbende deres køretøjer

og budgetterer med forventet levetid på køretøjet, og en udskiftning før tid, som

følge af nulemissionszonekrav, vil være en ekstra omkostning for erhvervet.

Miljøministeriet vurderer på baggrund heraf, at der er behov for at erhvervs-

drivende gives en udvidet mulighed for at indrette sig på kravene i en nule-

missionszone. Dette kan ske ved, at perioden mellem afgørelsen om etable-

ring af nulemissionszonen og det tidspunkt, den får virkning for erhvervs-

køretøjer, fastsættes til 12 måneder. Det er Miljøministeriets vurdering at

den forlængede indfasningsperiode også bør omfatte varebiler, der er regi-

streret til delvis privat anvendelse.

For at sikre en fornøden fleksibilitet med nulemissionszoneordningen, bør

miljøministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere kriterier for ordnin-

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

gen, herunder definitionen af et afgrænset byområde og om hvilke oplysnin-

ger, kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og fremlægge i forbindelse

med inddragelse af offentligheden.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede § 15 f, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, i lov om miljøbe-

skyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 12. januar 2024 (herefter benævnt

miljøbeskyttelsesloven) vil medføre, at alle landets kommunalbestyrelser

efter nærmere regler fastsat af miljøministeren og efter forudgående høring

af miljøministeren og inddragelse af offentligheden vil kunne træffe afgø-

relse om etablering af nulemissionszoner, dog højst én zone i et afgrænset

byområde pr. kommune. Kommunalbestyrelsen kan vælge at udvide kred-

sen af høringsberettigede.

Den nærmere definition af, hvornår et område anses som et afgrænset by-

område, vil blive fastsat i en bekendtgørelse med hjemmel i den foreslåede

§ 15 f, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvor der også forventes fastsat

yderligere krav til etableringen af en nulemissionszone.

Det forventes, at det vil indgå i definitionen af et afgrænset byområde, at

der, i overensstemmelse med det statistiske bybegreb, er tale om et mindre,

sammenhængende byområde, et antal veje, et kvarter eller distrikt i en by

med tæt bebyggelse, hvor afstanden mellem husene ikke overstiger 200 me-

ter, medmindre afstanden skyldes offentlige anlæg. Det vil derfor ikke være

muligt at etablere en nulemissionszone, som f.eks. dækker hele Aarhus

midtby eller Odense centrum, idet dette vil gå videre end definitionen af et

afgrænset byområde. Det forudsættes endvidere, at området ikke må inde-

holde veje, der er omfattet af det strategiske vejnet. Det strategiske vejnet

omfatter bl.a. veje, der forbinder og fordeler trafikken i hele landet, og er

veje, der er væsentlige for den samlede fremkommelighed. Det strategiske

vejnet er udpeget af transportministeren i samarbejde med kommuner og

politiet. Det forventes, at det vil indgå i definitionen, at et afgrænset byom-

råde er udlagt som byzone i henhold til planlovgivningen.

Det forventes, at der med bemyndigelsen i den foreslåede § 15 f, stk. 6, vil

blive fastsat krav om, at kommunalbestyrelsen ved den geografiske afgræns-

ning af en nulemissionszone ikke vil kunne medtage områder, hvor virk-

somheder, der er afhængige af konventionelle forbrændingsmotorer, har

hjemsted. Det kan f.eks. være automekanikere, der er afhængige af, at kun-

der kan køre til og fra værkstedet for at få et køretøj repareret.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Kommunalbestyrelsen vil med den foreslåede ordning i § 15 f, stk. 1, kunne

vælge at etablere en nulemissionszone for persontrafik, der omfatter de kø-

retøjer, som er nævnt i den foreslåede § 15 g, stk. 1, eller en nulemissions-

zone for al trafik, der omfatter de køretøjer, der er nævnt i den foreslåede §

15 g, stk. 2. Nulemissionszonen vil skulle have et sammenhængende areal.

Størrelsen på arealet og zonens placering fastsættes af kommunalbestyrelsen

så det fremgår af forslaget til afgørelse.

Det vil være frivilligt for kommunerne at etablere nulemissionszoner og

kommunerne vil selv skulle finansiere etablering, skiltning, drift og admini-

stration af nulemissionszoner. En kommune vil dermed påtage sig en udgift,

når den vedtager at etablere en nulemissionszone. For nærmere om de øko-

nomiske og administrative udgifter for kommunerne henvises til pkt. 4 i de

almindelige bemærkninger.

Inden kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om etablering af en nule-

missionszone, vil det være en forudsætning, at kommunalbestyrelsen ind-

drager offentligheden samt relevante myndigheder og hører miljøministeren

over forslaget til etablering af en nulemissionszone. Til brug for miljømini-

sterens vurdering høres justitsministeren, transportministeren og erhvervs-

ministeren over forslaget til etablering af nulemissionszone. Høringssvar,

der modtages inden en af miljøministeren fastsat frist, vil indgå i miljømi-

nisterens vurdering af kommunalbestyrelsens afgørelse. Kommunalbesty-

relsen vil kunne vælge at udvide kredsen af høringsberettigede. Det forven-

tes i den forbindelse, at der med bemyndigelsen i den foreslåede § 15 f, stk.

6, vil blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen vil skulle udarbejde

et oplysningsgrundlag, der vil danne grundlag for høringen og offentlighe-

dens inddragelse. Det vil f.eks. kunne være en beskrivelse af den geografi-

ske afgrænsning af zonen, herunder blandt andet regler om data og kortværk

til stedbestemmelse og visualisering, oplysninger om antal beboere i zonen,

oplysninger om antal berørte, der ejer et ikke-nulemissionskøretøj, oplys-

ninger om trafiktællinger i den påtænkte zone opdelt på personbiler, varebi-

ler, lastbiler og busser, samt oplysninger om antallet af offentligt tilgænge-

lige ladestandere i zonen. Derudover forventes det, at der vil blive stillet

krav om, at der vil skulle foreligge en vurdering af, at den forventede etab-

lering af en nulemissionszone ikke vil skabe unødig øget mertrafik ved om-

vejskørsel. Det forventes også, at det vil blive et krav, at oplysningsgrund-

laget indeholder en vurdering af muligheden for at færdes i den påtænkte

nulemissionszone uden et køretøj, herunder afstand til og muligheder for

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

offentlig transport, hvor der bl.a. kan ses på, om zonen ligger stationsnært.

Det forventes herudover, at oplysningsgrundlaget vil skulle ledsages af en

konsekvensvurdering for de eksisterende erhverv i zonen samt eventuelt en

beregning af miljøgevinsten og de støj- og klimamæssige virkninger.

Det forventes, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at ind-

dragelse af henholdsvis offentligheden og relevante myndigheder og hø-

ring af miljøministeren vil skulle foregå parallelt. Oplysningsgrundlaget

vil skulle sikre, at alle relevante forhold og konsekvenser er belyst inden

kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om etablering af en nulemissions-

zone, og at offentligheden og relevante myndigheder får lejlighed til at ud-

tale sig herom.

Det foreslås med § 15 f, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, at miljøministe-

ren skal høres om kommunalbestyrelsens udkast til afgørelse om geogra-

fisk udvidelse, mindre indskrænkning eller ophævelse af en nulemissions-

zone. Miljøministeren vil høre justitsministeren, transportministeren og er-

hvervsministeren til brug for sin vurdering af kommunalbestyrelsens afgø-

relse.

Det foreslås med § 15 f, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, at miljøministe-

ren kan gøre indsigelse mod at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om

etablering, geografisk indskrænkning, geografisk udvidelse eller om ophæ-

velse af en nulemissionszone, og at kommunalbestyrelsen ikke kan træffe

sådanne afgørelser, hvis miljøministeren har gjort indsigelse inden for den

fastsatte frist, der som udgangspunkt forventes fastsat til tre måneder.

Når miljøministeren vurderer kommunalbestyrelsens forslag til afgørelse

om etablering, udvidelse, indskrænkning eller ophævelse af en nulemissi-

onszone, undersøges det bl.a., om forslaget overholder kravene til ikke at

omfatte det strategiske vejnet og områder med virksomheder, der er af-

hængige af konventionel transport. Derudover vil det indgå i vurderingen,

om oplysningsgrundlaget er tilstrækkeligt, relevante vurderinger er foreta-

get og endelig om nulemissionszonen strider mod overordnede samfunds-

mæssige interesser. Miljøministeren vil i øvrigt foretage en samlet vurde-

ring på baggrund af de forelagte oplysninger.

Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede § 15 f, stk. 6, vil blive

fastsat en periode, hvori indsigelse kan fremsættes af miljøministeren. I

denne periode vil ministeren indgå i dialog med kommunalbestyrelsen om

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

eventuelle manglende oplysninger. Såfremt miljøministeren ønsker frist-

forlængelse, f.eks. som følge af behov for yderligere oplysninger, fastsæt-

ter miljøministeren en ny frist. I tilfælde, hvor miljøministeren ikke frem-

sætter en indsigelse indenfor fristen, vil kommunalbestyrelsen efter udløb

af den fastsatte periode kunne træffe endelig afgørelse.

Det forventes, at miljøministeren i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 80,

stk. 1, vil delegere kompetencen til at modtage høringer og gøre indsigelse

vedrørende kommunalbestyrelsens udkast til afgørelser om etablering, geo-

grafisk udvidelse, mindre indskrænkning eller ophævelse af en nulemissi-

onszone til Miljøstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at klageadgang til

ministeren vil blive afskåret med hjemmel i § 80, stk. 2. Det bemærkes i den

forbindelse, at miljøministerens (Miljøstyrelsens) afgørelse om at gøre ind-

sigelse, henholdsvis ikke at gøre indsigelse, mod kommunalbestyrelsens ud-

kast til afgørelser om etablering m.v. af en nulemissionszone ikke vurderes

at være en afgørelse i forvaltningslovens forstand

Det foreslås med § 15 f, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, at de afgørelser,

som kommunalbestyrelsen kan træffe vedrørende etablering, geografisk

udvidelse, mindre indskrænkning eller ophævelse af en nulemissionszone,

ikke vil kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Spørgsmål om lovligheden af kommunalbestyrelsens afgørelser om nule-

missionszoner efter det foreslåede § 15 f, stk. 1 og 2, vil være undergivet det

almindelige kommunale tilsyn, der varetages af Ankestyrelsen med Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet som øverste tilsynsmyndighed, jf. kapitel VI

og VII i lov om kommunernes styrelse. Ankestyrelsen beslutter selv, om der

er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Der henvises til de spe-

cielle bemærkninger til § 15 f, stk. 4.

Herudover foreslås det med § 15 f, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, at der

fastsættes krav om, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre sine afgørel-

ser om nulemissionszoner, og at der skal gå en periode på mindst seks må-

neder fra offentliggørelsen af kommunalbestyrelsens afgørelse om etable-

ring eller geografisk udvidelse af en nulemissionszone til det tidspunkt, hvor

nulemissionszonen har virkning for private køretøjer. Den foreslåede peri-

ode på seks måneder er en minimumsperiode, og det forudsættes, at den

enkelte kommunalbestyrelse tager stilling til, om en given nulemissionszone

bør have en længere indfasningsperiode, eksempelvis på grund af zonens

størrelse eller placering. Med henblik på at udvise særligt hensyn overfor

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

erhvervsdrivende i nulemissionszonerne og undgå, at oprettelse af zonerne

er særligt byrdefulde for de erhvervsdrivende, foreslås der krav om, at ind-

fasningsperioden for erhvervskøretøjer som minimum bør være 12 måneder.

Den forlængede indfasningsperiode foreslås også at omfatte varebiler, der

er registreret til delvis privat anvendelse. Ved afgørelser om indskrænknin-

ger eller ophævelse, vil kommunalbestyrelsen selv kunne fastsætte en pas-

sende periode.

Det foreslås endvidere, at kravene til køretøjer i det foreslåede § 15 g, stk. 1

og 2, jf. lovforslagets § 2, stk. 3, tidligst kan få virkning fra den 1. januar

2026.

Herudover vil der med hjemmel i det foreslåede § 15 f, stk. 6, blive fastsat

regler om offentliggørelse af kommunalbestyrelsens afgørelse om etable-

ring af en nulemissionszone, herunder om mulighed for udelukkende digital

annoncering.

2.2. Krav til køretøjer i nulemissionszoner for henholdsvis persontrafik

og al trafik

2.2.1. Gældende ret

Der findes ikke regler om etablering af nulemissionszoner i gældende ret,

og der findes derfor ikke regler om krav til køretøjer i nulemissionszoner.

2.2.2. Miljøministeriets overvejelser

Udbuddet af nulemissionskøretøjer som personbiler er langt større end ud-

buddet af f.eks. nulemissionskøretøjer som lastbiler og busser. På den bag-

grund vurderes det, at nulemissionszoner som minimum bør omfatte køre-

tøjer, der anvendes til almindelig persontransport

–

det vil sige en nulemis-

sionszone for persontrafik.

Det vurderes, at der i nulemissionszoner for persontrafik også bør stilles

krav til minibusser, der er kendetegnet ved at være registreret som stor per-

sonbil med anvendelse til buskørsel eller privat buskørsel, har flere end 8

siddepladser foruden føreren og har en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg.

Det vurderes endvidere, at der også bør kunne stilles krav til taxier i nule-

missionszoner for persontrafik, da det er forventningen, at nulemissionszo-

ner i første omgang vil blive etableret i større byer, hvor taxiselskaberne

allerede er i gang med den grønne omstilling. I starten af 2023 udgjordes ca.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

24 pct. af almindelige personbiler i den samlede taxibestand af nulemissi-

onsbiler. Det vurderes, at denne udvikling kan være kommet endnu længere

ved den første nulemissionszones foreslåede tidligste ikrafttrædelsestids-

punkt den 1. januar 2026, samt at forventningen om nulemissionszoner kan

fremme den grønne omstilling af taxierhvervet yderligere. For taxier i kate-

gorien storvogn II med lift findes der ikke nogen køretøjer i den nuværende

bestand af køretøjer med taxilicens, som er nulemissionskøretøjer. Disse kø-

retøjer vurderes derfor at skulle undtages, jf. pkt. 2.3.3.

Nulemissionszoner for persontrafik bør således som udgangspunkt omfatte

personbiler, herunder busser som er registreret med en tilladt totalvægt på

op til 3.500 kg, (minibusser), og varebiler, der kun anvendes privat, men

også motorcykler og knallerter bør omfattes for at sikre størst mulig miljø-,

støj- og sundhedsmæssig gevinst ved etablering af en nulemissionszone.

Kommunalbestyrelsen bør desuden have mulighed for at etablere en nule-

missionszone, der omfatter al trafik, dvs. også erhvervstrafik i form af øv-

rige varebiler, lastbiler med en tilladt totalvægt på 12 tons eller derunder og

traktorer.

I nulemissionszoner for al trafik er det Miljøministeriets vurdering, at de

tungeste lastbiler på nuværende tidspunkt ikke bør omfattes af nulemissi-

onszonekrav, da disse køretøjer ikke er tilstrækkeligt tilgængelige som nule-

missionskøretøjer, ligesom der er udfordringer i forhold til ladeinfrastruktur

og batteriernes rækkevidde. Det vurderes herudover, at det vil være omkost-

ningstungt og krævende, hvis last af f.eks. byggematerialer vil skulle om-

fordeles fra tunge lastbiler til mindre f.eks. elektriske lastbiler. Alternativt

ville der skulle udstedes en lang række dispensationer for at sikre, at væ-

sentlige samfundsopgaver vil blive udført. Dette ville kunne føre til uigen-

nemskuelige regler, og Miljøministeriet vurderer, at en generel afgrænsning,

hvor lastbiler med en tilladt totalvægt over 12 tons ikke omfattes, vil være

den bedste tilgang på kort sigt. Når teknologien er moden, bør de tunge kø-

retøjer omfattes ved en senere ændring af miljøbeskyttelsesloven.

Udbuddet af turistbusser i el- eller brintdrevne versioner vurderes at være

nogenlunde det samme som udbuddet af tunge lastbiler, og de to typer kø-

retøjer har de samme udfordringer i forhold til ladeinfrastruktur.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

På den baggrund vurderes det, at der vil være behov for i lovforslaget gene-

relt at undtage busser, herunder bl.a. turistbusser og rutebusser, fra kravet

om nulemission.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Som nærmere beskrevet i pkt. 2.1. foreslås det, at kommunalbestyrelsen vil

kunne etablere enten en nulemissionszone for persontrafik eller en nulemis-

sionszone for al trafik.

Det foreslås med § 15 g, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, at nulemissions-

zoner for persontrafik skal gælde for personbiler, herunder taxier og mini-

busser med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg, motorcykler, knallerter

samt for varebiler, der alene anvendes privat. Nulemissionszoner for al tra-

fik foreslås med § 15 g, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, herudover at skulle

gælde for øvrige varebiler og lastbiler med en tilladt totalvægt på 12 tons

eller derunder.

Som beskrevet i pkt. 2.1.3 foreslås det endvidere, at der stilles krav om, at

kommunalbestyrelsen skal offentliggøre afgørelser om nulemissionszoner,

herunder om etablering, udvidelse, indskrænkning eller ophævelse. Endelig

foreslås det, at der vil skulle gå en periode på mindst seks måneder

–

og 12

måneder for erhvervskøretøjer, herunder køretøjer der er registreret til delvis

privat anvendelse

–

fra offentliggørelsen af kommunalbestyrelsens afgø-

relse om etablering eller geografisk udvidelse af en nulemissionszone til det

tidspunkt, hvor nulemissionszonen har virkning.

Som følge af den løbende teknologiske udvikling af nulemissionskøretøjer

foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om defini-

tionen af nulemissionskøretøjer. Med henblik på at sikre overensstemmelse

med EU-regler, foreslås det, at Kommissionens forordning (EU) 2017/1151

af 1. juni 2017 med senere ændringer anvendes, hvis definitionen af nule-

missionskøretøjer indebærer fastsættelse af krav til køretøjernes emissioner.

2.3. Generelle undtagelser og dispensation

2.3.1. Gældende ret

Der findes ikke regler om mulighed for at etablere nulemissionszoner i gæl-

dende ret, og der findes derfor heller ikke regler om generelle undtagelser

og dispensation.

2.3.2. Miljøministeriets overvejelser

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Redningskøretøjer, politiet og forsvarets køretøjer vil ofte have forbræn-

dingsmotorer. Da samfundskritiske opgaver altid skal kunne løses, vil der

være et behov for at undtage disse køretøjer fra kravene i en nulemissions-

zone.

For at give borgere og erhvervsliv bedre mulighed for gradvist at omstille

sig til nulemissionskøretøjer og samtidig sikre, at f.eks. byggeri fortsat vil

være mulig inde i en nulemissionszone, vil der være behov for visse yderli-

gere generelle undtagelser og adgang til at meddele dispensation i konkrete

tilfælde. For at sikre smidige regler, der løbende kan tilpasses udviklingen,

vil det være hensigtsmæssigt, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte

regler om yderligere generelle undtagelser til nulemissionszoneordningen.

Da beboere i en nulemissionszone vil kunne blive særlig hårdt ramt af nule-

missionszonereguleringen, er det Miljøministeriets vurdering, at der vil

være behov for at fastsætte en generel regel om, at personer med bopæl i en

nulemissionszone på det tidspunkt, hvor en nulemissionszone får virkning,

undtages kravene. Det kan også blive relevant at fastsætte en regel om, at

også tilflyttere kan undtages kravene, hvis det skulle vise sig hensigtsmæs-

sigt med en sådan generel undtagelse.

Miljøministeriet vurderer endvidere, at personer med varigt nedsat funkti-

onsevne, der er bevilget støtte i henhold til serviceloven eller er indehaver

af et handicapparkeringskort, bør kunne undtages kravene. Et køretøj er

undtaget, når det føres af en person med handicapparkeringskort eller inde-

haveren af handicapparkeringskortet er passager i køretøjet. Det gælder til-

svarende, at et køretøj er undtaget, når det føres af den person, der har fået

bevilget støtte i henhold til serviceloven eller denne person er passager i

køretøjet. Det er indgået i vurderingen, at handicapkøretøjer ikke udskiftes

så ofte som almindelige personbiler. Derudover vil personer, der ejer et han-

dicapkøretøj, i overvejende grad have behov for at kunne køre helt frem til

deres destination, også hvis denne er i en nulemissionszone, og de vurderes

ofte ikke at have mulighed for at køre i en nulemissionstaxi. Undtagelserne

relateret til handicappede forventes især at være relevant de første år med

nulemissionszoner, men vurderes at kunne udfases i takt med udbredelsen

af nulemissionskøretøjer i den danske bilpark.

Endvidere undtages udenlandske køretøjer, hvis de opfylder tilsvarende

krav.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

For taxier i kategorien storvogn II med lift, er det i begyndelsen af 2024

endnu ikke almindeligt med nulemissionskøretøjer, og det vil derfor være

hensigtsmæssigt, hvis disse køretøjer undtages for nærværende.

Det bør være de enkelte kommuner, der behandler sager om dispensationer

vedrørende kommunens egen nulemissionszone, da de har de bedste forud-

sætninger for at tage hensyn til lokale forhold. Kommunalbestyrelsen bør

således med lovforslaget sikres kompetence til at meddele konkret dispen-

sation til anvendelse af et bestemt køretøj til et nærmere angivet formål i

deres respektive nulemissionszone. Den kommunale adgang til at meddele

dispensationer bør gælde i særlige tilfælde inden for generelle lovgivnings-

mæssige rammer, som miljøministeren bemyndiges til at fastsætte i en be-

kendtgørelse.

Den foreslåede ordning, hvorefter kommunalbestyrelserne i alle landets

kommuner gives mulighed for hver at etablere én nulemissionszone med

virkning fra den 1. januar 2026 eller senere, vil i almindelighed ikke rejse

spørgsmål om ekspropriation efter grundlovens § 73. Det kan imidlertid

ikke udelukkes, at kravene i en nulemissionszone vil kunne ramme enkelte

personer eller virksomheder atypisk hårdt, og at nulemissionskravene i en-

kelte tilfælde således vil kunne få karakter af et ekspropriativt indgreb mod

den pågældende person eller virksomhed. Det må bero på en konkret vurde-

ring, om der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation og i vurderingen

vil bl.a. indgå den økonomiske betydning af kravene i en nulemissionszone.

Da det foreliggende lovforslag ikke indeholder hjemmel til ekspropriation

forudsættes det, at dispensationsadgangen vil blive anvendt i tilfælde, hvor

en person eller virksomhed ellers ville blive ramt atypisk hårdt af kravene

på en sådan måde, at kravene i givet fald ville have fået karakter af et ek-

spropriativt indgreb.

2.3.3. Den foreslåede ordning

På baggrund af overvejelserne i pkt. 2.3.2, foreslås det, at køretøjer, der be-

nyttes af forsvaret, fremmede militære styrker, der opholder sig i Danmark

efter aftale med Danmark eller som led i Danmarks internationale forplig-

telser, politiet, redningsberedskabet eller lignende nødtjenester, undtages fra

kravene til køretøjer i en nulemissionszone. Lignende nødtjenester vil om-

fatte køretøjer, der er godkendt til udrykningskørsel. Undtagelsen for disse

køretøjer er mere omfattende end undtagelsen i miljøzoner i den gældende

§ 15 b, stk. 5. Baggrunden for ordningen er, at der er tale om køretøjer, der

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

hører til tjenester, der skal have adgang til at udføre deres arbejde i nulemis-

sionszonen.

Baggrunden for fritagelsen af militære køretøjer er, at de meget forskellig-

artede typer af militære køretøjer, der hverken er omfattet af EU's regulering

af vejgående køretøjer eller reguleringen af ikke-vejgående køretøjer, tilsva-

rende ikke er omfattet af miljøzonereguleringen.

Herudover foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til at kunne fastsætte

yderligere undtagelser til de foreslåede nulemissionszonekrav. Bemyndigel-

sen påtænkes anvendt til at fastsætte en generel undtagelse fra kravene for

alle, der har bopæl i en nulemissionszone frem til og med det tidspunkt, hvor

zonen får virkning. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fast-

sætte en regel om, at også tilflyttere vil kunne undtages kravene, hvis det

skulle vise sig hensigtsmæssigt med en sådan undtagelse.

Det forventes endvidere, at der med den foreslåede bemyndigelse vil blive

fastsat en undtagelse for handicapkøretøjer, der enten er registreret med til-

ladelsen "invalidekøretøj", eller hvor der til ejeren (brugeren) er bevilliget

økonomisk støtte i henhold til § 114 i lov om social service. Derudover for-

ventes det, at der vil blive fastsat en undtagelse for personer, der har fået

udstedt et handicapparkeringskort.

Det forventes derudover, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte

en undtagelse for sygetransporter samt storvogne I (med plads til kørestol),

liftbiler og minibusser med lift.

Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte andre generelle und-

tagelser, hvis det f.eks. viser sig, at der kan være et generelt behov for at

undtage visse typer køretøjer. Det kunne eksempelvis være køretøjer, der

anvendes til tidsbegrænset byggeri i nulemissionszoner.

Det foreslås med lovforslaget, at der i miljøbeskyttelseslovens § 15 h, stk.

3, skabes hjemmel til, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan dispen-

sere fra kravene i nulemissionszoner. Det er hensigten, at dispensationer vil

kunne meddeles til anvendelse af et bestemt køretøj til et nærmere angivet

formål.

Det foreslås med § 15 h, stk. 4, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte

regler om kommunalbestyrelsens adgang til at meddele dispensation. Det

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

forventes, at miljøministeren vil fastsætte de nærmere kriterier for medde-

lelse af dispensationer. Det kan f.eks. være et kriterie om, at der vil kunne

meddeles dispensation, hvis det vurderes, at en opgave i det konkrete til-

fælde ikke vil kunne løses med et nulemissionskøretøj, og der ikke findes

egnede alternativer.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsens afgørelser om dispensa-

tion fra kravene i nulemissionszoner, jf. den foreslåede § 15 h, stk. 3, ikke

vil kunne påklages til anden administrativ myndighed og derved ikke vil

kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. miljøbeskyttelseslo-

vens § 91.

Spørgsmål om lovligheden af kommunalbestyrelsens afgørelser om dispen-

sation efter § 15 h vil være undergivet det almindelige kommunale tilsyn,

der varetages af Ankestyrelsen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet som

øverste tilsynsmyndighed, jf. kapitel VI og VII i lov om kommunernes sty-

relse. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at

rejse en tilsynssag. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 15 h,

stk. 6.

2.4. Tilsyn og skærpet håndhævelse af nulemissionszonereguleringen

2.4.1. Tilsyn og håndhævelse

2.4.1.1. Gældende ret

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, at kommunalbestyrelsen

fører tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven,

overholdes.

Der findes ikke regler om nulemissionszoner i den gældende lovgivning, og

derfor heller ikke særlige regler om tilsyn og håndhævelse i relation til nule-

missionszoner.

2.4.1.2. Miljøministeriets overvejelser

Det kommunale tilsyn i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 65 bør være af

begrænset omfang og vil kunne bestå i et administrativt tilsyn med henblik

på at monitorere udviklingen i mængden og typen af køretøjer i nulemissi-

onszoner samt regelefterlevelsen.

Det er væsentligt, at håndhævelsen af nulemissionsreglerne er effektiv. Er-

faringer fra miljøzoner i specielt København viser, at der er behov for at

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

kunne standse køretøjer under deres færdsel for særligt at kontrollere, om

kravene til partikeludledning eller partikelfilter er overholdt.

For at kunne føre effektiv kontrol med nulemissionsreglerne er der behov

for at kunne udføre kontrollen under køretøjernes færdsel i nulemissionszo-

nerne. Under hensyn til, at kontrollen skal udføres på vejene, må den i lighed

med kontrollen i miljøzoner udføres i et samarbejde mellem tilsynsmyndig-

heder og politiet, som i kraft af deres almindelige opgaver er på vejene.

Det vurderes, at det vil være nødvendigt at sikre politiets adgang til at

standse og undersøge køretøjer i nulemissionszoner, således at politiet, hvis

det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden

retskendelse kan standse og undersøge køretøjer med henblik på at konsta-

tere overholdelse af gældende lovgivning om nulemissionszoner.

Politiets opgaver efter loven forudsættes at ske som led i øvrige kontrolop-

gaver og vil således blive underlagt den almindelige prioritering af politiets

arbejde. Miljøministeriet anser det for at være et kommunalt anliggende at

beslutte, om den kontrol, der vil blive udført af politiet skal suppleres af

andre foranstaltninger, herunder eksempelvis patruljering af f.eks. p-vagter,

som kan fotografere parkerede biler og politianmelde eventuelle overtræ-

delser af nulemissionskravet. De kameraer, der er opsat til kontrol af køre-

tøjer ind i miljøzoner, vil ikke umiddelbart kunne anvendes i forbindelse

med kontrol af køretøjer, der kører ind i nulemissionszoner. Miljøzoner og

nulemissionszoner vil ikke have sammenfaldende grænser, idet nulemissi-

onszoner er mindre afgrænsede byområder.

Et nulemissionskøretøjs ydre kendetegn adskiller sig fra køretøjer med for-

brændingsmotorer ved, at det ikke har en udstødning og brændstof-

tank/brændstofdæksel. Fraværet af udstødning og brændstofdæksel kan nor-

malt konstateres umiddelbart ved en fysisk undersøgelse af bilen. Ved op-

slag i Køretøjsregistret er der adgang til oplysninger om blandt andet, hvor

mange gram CO

et køretøj udleder pr. kørt kilometer, og hvilket drivmiddel

et køretøj anvender, f.eks. benzin, diesel, el eller brint. Der er almindelig

adgang til disse data for offentligheden. Det er således muligt for politiet

ved en fysisk undersøgelse og opslag i Køretøjsregistret at kontrollere, om

et køretøj opfylder de foreslåede krav i en nulemissionszone. For køretøjer,

der af den enkelte kommunalbestyrelse får en konkret afgørelse om dispen-

sation eller er omfattet af en generel undtagelse, vil der derimod være et

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

behov for, at denne oplysning er tilgængelig på anden vis. Det kunne ek-

sempelvis være ved en afgørelse om dispensation udstedt af den relevante

kommune.

2.4.1.3. Den foreslåede ordning

I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 65 vil det være de kommunalbesty-

relser, der etablerer nulemissionszoner, der vil skulle føre det generelle til-

syn med overholdelsen af nulemissionskravet. Den kommunale tilsynsfor-

pligtelse forventes som udgangspunkt at udgøre et administrativt tilsyn med

henblik på at monitorere udviklingen i mængden og typen af køretøjer i

nulemissionszoner samt regelefterlevelsen. Håndhævelsen af nulemissions-

zonereguleringen vil henhøre under politiet. Det kan dog indgå i kommu-

nens tilsyn, at kommunen dokumenterer og politianmelder overtrædelser af

nulemissionszonereguleringen. Den enkelte kommune og politikreds bør

sammen drøfte, hvilke oplysninger der af politiet anses som hensigtsmæs-

sige i forhold til behandlingen af en politianmeldelse fra for eksempel kom-

munen.

Det foreslås med lovforslaget, at miljøbeskyttelseslovens § 87, stk. 3, æn-

dres, således at politiet vil få beføjelse til at håndhæve nulemissionszonere-

guleringen. Med den foreslåede ændring vil politiet få mulighed for at

standse køretøjer, der befinder sig i nulemissionszoner med henblik på at

kontrollere, om de opfylder kravene i den foreslåede § 15 g, stk. 1, 2 og 4.

Det vurderes, at det i langt de fleste tilfælde vil være muligt at vurdere, om

et køretøj er udstyret med en udstødning og dermed ikke opfylder nulemis-

sionskravet. Det er endvidere muligt ved opslag i Køretøjsregistret at fastslå,

hvor meget CO

et køretøj udleder ved kørsel. Politiet vil derfor i langt de

fleste tilfælde kunne se, om et køretøj i nulemissionszonen opfylder kravet.

For ejere (brugere) af køretøjer med dispensation vil den enkelte kommune

skulle finde en løsning, hvorved det vil kunne dokumenteres, at et køretøj

har dispensation fra reglerne.

2.4.2. Tilbageholdelse af køretøjer med henblik på at sikre fyl-

destgørelse af bøder m.v.

2.4.2.1. Gældende ret

Der er ikke regler om nulemissionszoner i den gældende lovgivning og der-

for heller ikke særlige regler om tilbageholdelse af køretøjer med henblik på

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

at sikre fyldestgørelse af bøder m.v. udstedt for overtrædelse af nulemissi-

onszonereglerne.

Det fremgår af den gældende § 111 b, at politiet kan tilbageholde transport-

midler i sager om overtrædelse af miljøzonereglerne.

Tilbageholdelse kan ske, hvis det er nødvendigt for at sikre et krav på beta-

ling af bøde eller sagsomkostninger. Tilbageholdelsen skal ophøre, når det

skyldige beløb er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Sker

dette ikke inden for to måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der sø-

ges fyldestgørelse i transportmidlet.

Tilbageholdelse kan også ske i tilfælde, hvor det er en anden end ejeren, der

fører køretøjet. Tilbageholdelse kan dog ikke ske, hvis den, der havde rå-

dighed over transportmidlet, da overtrædelsen fandt sted, var uberettiget i

besiddelse af dette.

2.4.2.2. Miljøministeriets overvejelser

Det vurderes, at det vil være nødvendigt at sikre politiets mulighed for at

tilbageholde køretøjer for at styrke håndhævelsen af nulemissionszonereg-

lerne særligt i forhold til udenlandske køretøjer, hvor det kan være vanske-

ligt at inddrive bøder. En tilbageholdelse kan endvidere virke præventivt

over for ejere af køretøjer i relation til at overholde reglerne.

Formålet med tilbageholdelsen kan være at skabe sikkerhed for betaling af

en bøde og sagsomkostninger m.v. eller at sikre tilstedeværelsen af bevis-

midler.

Det er en forudsætning for at kunne tilbageholde, at indgrebet er proportio-

nalt. Hvis formålet vil kunne opnås med et mindre indgribende middel, for

eksempel sikkerhedsstillelse, bør der kunne træffes skriftlig aftale herom

med den, indgrebet retter sig imod. Der vil formentlig alene være grundlag

for anvendelse af tilbageholdelse i et begrænset antal tilfælde.

Det er Miljøministeriets vurdering, at der vil være behov for, at politiet har

adgang til at søge fyldestgørelse i køretøjet, når der ikke er sket betaling

inden to måneder fra sagens endelige afgørelse. Dette vil yderligere styrke

håndhævelsen af reglerne.

2.4.2.3. Den foreslåede ordning

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Det foreslås, at der med lovforslaget skabes hjemmel til, at politiet kan til-

bageholde køretøjer i sager om overtrædelse af de foreslåede regler om nule-

missionszoner. Anvendelsesområdet for den gældende § 111 b foreslås der-

for udvidet.

Den foreslåede ordning vil give politiet mulighed for

–

også før dom er af-

sagt (eller bødeforelægget er vedtaget)

–

at tilbageholde et køretøj omfattet

af de foreslåede regler om nulemissionszoner, hvis det er nødvendigt for at

sikre det offentliges krav på fremtidige sagsomkostninger, konfiskation eller

bøde. Formålet med tilbageholdelsen kan være at skabe sikkerhed for beta-

ling af en bøde og sagsomkostninger m.v., men tilbageholdelse kan også

foretages for at sikre tilstedeværelsen af bevismidler.

Tilbageholdelsen kan ske, selv om den mistænkte ikke ejer eller er registre-

ret bruger af køretøjet. Tilbageholdelsen skal ophøre, når det skyldige beløb

er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen.

Det foreslås, at der kan søges fyldestgørelse i et transportmiddel, der er til-

bageholdt, hvis der ikke senest to måneder efter sagens endelige afgørelse

er sket betaling af f.eks. bøder og sagsomkostninger eller er stillet sikkerhed.

Spørgsmålet om fyldestgørelse vil skulle afgøres under hensyntagen til øv-

rige rettigheder over transportmidlet. Tilbageholdelse af et transportmiddel

vil ikke være betinget af, at den person eller det selskab, der ejer transport-

midlet, kan anses for strafferetligt ansvarlig for overtrædelsen. Det er dog

en betingelse, at den strafferetligt ansvarlige har retmæssig rådighed over

transportmidlet.

Tilbageholdelse forudsætter, at den pågældende med rimelig grund er mis-

tænkt for lovovertrædelsen, jf. retsplejelovens § 802, stk. 2, nr. 1. Det er

ikke en forudsætning for tilbageholdelse af køretøjet, at føreren er sigtet el-

ler tiltalt i en straffesag. Det må anses for tilstrækkeligt, at der ved kontrol

af køretøjet er opstået en begrundet mistanke om en overtrædelse af loven

m.v., som kan retsforfølges her i landet. Reglen adskiller sig fra retsplejelo-

ven ved, at en tilbageholdelse kan ske, uanset at føreren ikke selv er ejer

eller medejer af køretøjet.

Henvisningen til retsplejelovens bestemmelser om beslaglæggelse med hen-

blik på konfiskation indebærer endvidere, at afgørelse om tilbageholdelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

skal træffes af retten, medmindre tilbageholdelsens øjemed ville forspildes,

hvis retskendelse skulle afventes, jf. retsplejelovens § 806.

Er tilbageholdelsen foretaget uden forudgående retskendelse, skal sagen fo-

relægges for retten, hvis den person, tilbageholdelsen retter sig imod, anmo-

der om det, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4.

Det er en forudsætning for at kunne tilbageholde, at indgrebet er proportio-

nalt. Hvis formålet kan opnås med et mindre indgribende middel, for ek-

sempel sikkerhedsstillelse, kan der indgås skriftlig aftale herom med den,

indgrebet retter sig imod. Princippet fremgår af retsplejelovens § 805 og vil

også være gældende for tilbageholdelse efter miljøbeskyttelsesloven.

2.5. Ændringer af miljøzonereguleringen, herunder indførelse af abso-

lut kumulation af bøder

2.5.1. Gældende ret

Den almindelige regel om fastsættelse af straffen ved samtidig pådømmelse

af flere lovovertrædelser findes i § 88 i straffeloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1360 af 28. september 2022. Det fremgår af § 88, stk. 1, at har nogen ved

en eller flere handlinger begået flere overtrædelser, fastsættes der for disse

en fælles straf inden for den foreskrevne strafferamme eller, hvis flere straf-

ferammer kommer i betragtning, den strengeste af disse. Normalt vil der

ikke blive anvendt en sammenlægning af de straffe, der vil være forskyldt

for hver forbrydelse for sig, men ud fra en totalbedømmelse ske en modere-

ret kumulation.

Straffelovens § 88 finder alene anvendelse, hvis samtlige forhold er begået,

uden at der er faldet dom for nogen af dem.

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 110 d, stk. 1, at i sager om over-

trædelse af § 15 b, stk. 1, 2 eller 3, kan miljøministeren i et bødeforelæg

tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis ejeren (bru-

geren) eller føreren af køretøjet erklærer sig skyldig i overtrædelsen og er-

klærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en i bødeforel-

ægget angivet bøde. Fristen kan efter anmodning forlænges.

Det fremgår af § 110 d, stk. 4, at bødens størrelse ikke stiger i gentagelse-

stilfælde.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Af § 110 d, stk. 5, fremgår det, at flere overtrædelser, som er konstateret ved

digital kontrol, og som er begået med samme køretøj inden for samme døgn

og inden for samme miljøzone, anses for én overtrædelse. Reglen i § 110 d,

stk. 5, gælder alene i tilfælde, hvor overtrædelserne er sket i samme miljø-

zone. Overtrædes miljøzonereguleringen med samme køretøj i flere miljø-

zoner inden for samme døgn, vil det blive anset for mere end én overtræ-

delse.

2.5.2. Miljøministeriets overvejelser

For at medvirke til, at reguleringen af miljøzoner bliver effektiv, har Mil-

jøministeriet overvejet, hvordan der kan sikres en mere ensartet og hen-

sigtsmæssig sagsafvikling.

Miljøstyrelsen udsteder administrative bødeforelæg for overtrædelse af

miljøzonereguleringen, hver gang der er konstateret en overtrædelse. Dog

udsteder Miljøstyrelsen kun ét bødeforelæg for flere overtrædelser konsta-

teret ved digital kontrol inden for samme døgn og inden for samme miljø-

zone, da disse anses for én overtrædelse. Konstaterer Miljøstyrelsen, at et

eller flere administrative bødeforelæg ikke er vedkendt, anmelder Miljø-

styrelsen forholdet til politiet, og hvis sagen herefter behandles ved retten,

vil princippet om modereret kumulation som udgangspunkt finde anven-

delse.

Praktiske og administrative hensyn og hensynet til lighed og forudsigelig-

hed i strafforfølgningen taler for, at bødestraffen for flere lovovertrædelser

af miljøzonereguleringen, der er til samtidig pådømmelse, som udgangs-

punkt sker ved sammenlægning af de enkelte bødesatser for hver overtræ-

delse (absolut kumulation).

For at undgå, at bøderne får en sådan størrelse, at der er en nærliggende

risiko for, at den sigtede ikke vil være i stand til at betale bøden, kan der dog

i visse tilfælde være anledning til at fravige udgangspunktet om absolut ku-

mulation, særligt i tilfælde hvor oplysningerne om den sigtedes indkomst-

forhold gør det antageligt, at den sigtede ikke vil være i stand til at betale

den høje bøde. Sådanne sager vil skulle overdrages til politiet.

Princippet om sammenlægning af bøder for hver overtrædelse kendes fra

færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023. På færd-

selslovens område er der således med virkning fra 1. september 2000 fastsat

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

særlige regler, der vedrører absolut kumulation for overtrædelser af færd-

selsloven eller forskrifter udstedt i medfør af loven. I medfør af færdselslo-

vens § 118 a skal der ved flere overtrædelser af færdselsloven og i andre

tilfælde, hvor der skal ske en samlet pådømmelse af færdselslovovertrædel-

ser og overtrædelser af anden lovgivning, som udgangspunkt udmåles den

takstmæssige bødestraf for hver enkelt overtrædelse (absolut kumulation).

Princippet om absolut kumulation i færdselsloven kan fraviges, hvis særlige

grunde taler herfor, jf. færdselslovens § 118 a, stk. 4.

Der kan gå flere dage fra en overtrædelse af miljøzonereguleringen er kon-

stateret ved automatiske kontrol ved nummerpladegenkendelse, og til det

administrative bødeforelæg udstedes. Miljøministeriet vurderer, at den gæl-

dende regel i § 110 d, stk. 5, om at overtrædelser konstateret ved digital

kontrol inden for samme døgn anses som én overtrædelse bør ændres til, at

overtrædelser konstateret ved digital kontrol inden for syv døgn skal anses

som én overtrædelse. Dette vil sikre, at der ikke vil være personer der, inden

for perioden fra en forseelse begås til et bødeforelæg udstedes, sanktioneres

for mere end en overtrædelse. På den måde sikres det, at de pågældende får

mulighed for at blive opmærksom på overtrædelsen, inden de risikerer at

begå en ny. Håndhævelse af overtrædelser vil ikke være afhængig af, at eje-

ren (brugeren) rent faktisk er blevet bekendt med overtrædelserne. Det vil

særligt være hensigtsmæssigt at indføre reglen om, at overtrædelser begået

inden for samme syv døgn anses som én overtrædelse, hvis der indføres et

generelt princip om absolut kumulation for overtrædelser af miljøzoneregu-

leringen. Indførelsen af princippet om absolut kumulation vil i langt de fle-

ste tilfælde udelukke muligheden for, at bødens størrelse vil kunne nedsæt-

tes af retten med henvisning til det normalt gældende princip om modereret

kumulation. Ændres reglerne til, at overtrædelser inden for samme syv døgn

anses som én overtrædelse, vurderes det endvidere, at princippet om absolut

kumulation som overvejende hovedregel ikke vil skulle fraviges.

Det samme hensyn til opmærksomhed på overtrædelsen vil ikke gøre sig

gældende i tilfælde, hvor det er politiet, som konstaterer en overtrædelse af

miljøzonereguleringen og herefter udsteder et bødeforelæg til føreren af kø-

retøjet, der dermed vil blive gjort opmærksom på overtrædelsen med det

samme.

2.5.3. Den foreslåede ordning

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Det foreslås, at der i miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 8, indføres et princip

om absolut kumulation for tilfælde, hvor miljøzonekravene i § 15 b, stk. 1,

2 eller 3, overtrædes.

Princippet om sammenlægning af bødestraffen for hver overtrædelse, gæl-

der kun for overtrædelse af miljøzonereguleringen.. Bøder for overtrædelse

af anden lovgivning, der er til samtidig pådømmelse med miljøzonesager,

udmåles på sædvanlig vis uden hensyntagen til det foreslåede princip om

absolut kumulation.

Da en regel om absolut kumulation ikke i alle tilfælde vil føre til et rimeligt

resultat, foreslås det i § 110, stk. 9, at den foreslåede bestemmelse i § 110,

stk. 8, kan fraviges, når særlige grunde taler for det. Dette vil eksempelvis

kunne være tilfældet, såfremt en sammenlægning af de forskyldte normal-

bøder fører til en uforholdsmæssig høj samlet bøde. Det skal imidlertid

fremhæves, at der som alt overvejende hovedregel skal anvendes absolut

kumulation.

For at sikre, at den enkelte er oplyst om forholdet vedrørende overtrædelsen

og for at sikre mod urimelige bødestørrelser, foreslås det at ændre miljøbe-

skyttelseslovens § 110 d, stk. 5, således at der for overtrædelser af miljøzo-

nekravene, der er konstateret ved digital kontrol, kun kan idømmes én bøde

pr. syv døgn inden for samme miljøzone.

3. Konsekvenser for FN's verdensmål

Etablering af nulemissionszoner vurderes at understøtte delmål 11.6 om, at

den negative miljøbelastning pr. indbygger skal reduceres inden 2030.

Nulemissionszoner kan fremme, at flere beboere, turister og besøgende be-

nytter bæredygtige transportformer i nulemissionszonen såsom gang og

cykling, der ud over at mindske udledninger af luftforurening fremmer sund-

hed via bevægelse. Hermed understøttes delmål 11.6.2 og 3.9.1 om at redu-

cere udledning af partikelforurening og udendørs luftforurening.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Det vil være frivilligt for kommunalbestyrelserne at etablere nulemissions-

zoner. De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne vil således

afhænge af, hvor mange kommuner, der ønsker at etablere nulemissionszo-

ner, samt zonernes geografiske størrelse og placering.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Vælger en kommunalbestyrelse efter de foreslåede regler at etablere en

nulemissionszone, vil det medføre udgifter for kommunen. Ved etablering

af en nulemissionszone vil der være implementeringsomkostninger for kom-

munen til information til de berørte køretøjsejere, skiltning og håndtering af

dispensationsansøgninger.

Derudover vil kommunerne kunne få udgifter til eventuel udskiftning af

kommunens egne køretøjer, så de kan færdes i nulemissionszoner samt ud-

gifter til opgaver vedrørende forberedelse af afgørelse og høring af udkast

til afgørelse om etablering af en nulemissionszone.

Regionerne vurderes ikke at blive berørt af nulemissionszoner, idet det for-

ventes, at der med hjemmel i den foreslåede § 15 h, stk. 2, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 5, vil blive fastsat regler om, at regionernes sygetransporter vil blive

undtaget nulemissionszonekravene.

I forhold til staten vil etablering af nulemissionszoner få visse implemente-

ringskonsekvenser og økonomiske konsekvenser.

Staten vil få implementeringskonsekvenser i forbindelse med Miljøstyrel-

sens behandling af kommunalbestyrelsens høring af udkast til afgørelse om

etablering af en nulemissionszone. Det vurderes, at disse eventuelle omkost-

ninger vil være uvæsentlige merudgifter.

Økonomiske konsekvenser for staten ligger i, at staten eventuelt vil få behov

for at sikre, at statsejede køretøjer opfylder nulemissionskravet, men denne

udgift vurderes at være meget begrænset, da nulemissionszoner kun kan

etableres i afgrænsede byområder, og det derfor vurderes, at der i mange

tilfælde ikke vil være ærinder i en nulemissionszone, og der vil være alter-

native veje, der fører uden om nulemissionszoner.

Håndhævelse af nulemissionszonereguleringen vil skulle ske som led i po-

litiets almindelige færdselskontrol. Reguleringen vurderes umiddelbart at

medføre begrænsede merudgifter for politiet og anklagemyndigheden. De

samlede udgifter vil afhænge af, hvor mange kommuner, der vælger at etab-

lere en nulemissionszone.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Lovforslaget ventes med en betydelig usikkerhed at medføre provenutab for

staten på 5 mio. kr. i 2025, 8 mio. kr. i 2026 og 4 mio. kr. i 2027. Mindre-

provenuet vil opstå som følge af øget salg af nulemissionskøretøjer, der be-

taler lavere registreringsafgift, og som følge af færre indtægter fra brænd-

stofafgifter.

Digitaliseringsstyrelsens vejledning om digitaliseringsklar lovgivning fra

maj 2018 indeholder syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, som

er blevet vurderet for dette lovforslag.

Det er Miljøministeriets vurdering, at lovforslaget følger principperne for

digitaliseringsklar lovgivning. De vil i øvrigt også blive vurderet i forbin-

delse med udmøntning af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i mil-

jøbeskyttelseslovens § 15 f, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, vedrørende de

nærmere regler for nulemissionszoneordningen, og § 15 h, stk. 2 og 4, jf.

lovforslagets § 1, nr. 6, vedrørende de nærmere regler for undtagelser og

dispensationer.

I forhold til princip 1 om enkle og klare regler er de foreslåede regler om

kommunal mulighed for etablering af nulemissionszoner, krav i nulemissi-

onszoner og undtagelses- og dispensationsadgang udformet i tråd med de

gældende regler vedrørende miljøzoner, hvilket sikrer entydige og konsi-

stente regler.

I forhold til princip 2 om digital kommunikation understøtter lovforslaget

obligatorisk digital kommunikation ved forslag i den foreslåede § 15 h, stk.

5, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, der indeholder en bemyndigelse til miljømini-

steren til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at

kræve anvendelse af digital kommunikation, herunder digitale selvbetje-

ningsløsninger, bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital sig-

natur el.lign., ved ansøgning og afgørelse om dispensation.

I forhold til princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur vil der i med-

før af lovforslagets regler for køretøjer i nulemissionszoner blive gjort brug

af data, som allerede er tilgængelig i Køretøjsregistret. Der skal således ikke

indsamles nye data for at føre tilsyn og kontrol med reglerne, og aktørerne

skal heller ikke melde ekstra data ind.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Etableres der nulemissionszoner, der omfatter persontrafik, herunder taxier,

vil det få administrative og økonomiske konsekvenser for taxierhvervet.

Etableres der nulemissionszoner, der omfatter al trafik, herunder erhvervs-

trafik, vil det få administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervsli-

vet.

Der vurderes ikke at være væsentlige administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Der kan dog være administrative konsekvenser for virksomhe-

der, der ønsker at ansøge om dispensation.

De samlede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil afhænge af hvor

mange kommuner, der ønsker at etablere nulemissionszoner, samt zonernes

geografiske størrelse og placering.

Der vil være økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med

eventuel udskiftning af køretøjer til nulemissionskøretøjer. Erhvervslivet

udskifter løbende deres køretøjer og budgetterer med forventet levetid på

køretøjet, og en udskiftning før tid som følge af nulemissionszonekrav vil

være en ekstra omkostning for erhvervet. De erhvervsøkonomiske konse-

kvenser skal belyses i forbindelse med den enkelte etablering af en nulemis-

sionszone.

Ved etablering af en nulemissionszone kan der ikke medtages områder, hvor

virksomheder, der er afhængige af konventionelle forbrændingsmotorer

(f.eks. automekanikere, der er afhængige af, at kunder kan køre til værkste-

det for at få køretøjet repareret), har hjemsted. Det forventes således ikke, at

etablering af en nulemissionszone vil have økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet i denne sammenhæng.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Der vurderes ikke at være væsentlige administrative konsekvenser for bor-

gerne. Der kan dog være administrative konsekvenser for borgere, der øn-

sker at ansøge om dispensation. Klageadgangen over kommunalbestyrel-

sens afgørelser om dispensation foreslås afskåret jf. det foreslåede § 15 h,

stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Klageadgangen er foreslået afskåret, da det

er de enkelte kommuner, som har de bedste forudsætninger for at have kend-

skab til lokale forhold og vurderes nærmest til at foretage en vurdering af,

om der skal meddeles dispensation eller ej.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Der vil være økonomiske konsekvenser forbundet med lovforslaget for bor-

gere, der ejer et køretøj, der ikke opfylder nulemissionskravene, og som øn-

sker at køre i en nulemissionszone. Beboere i nulemissionszoner forventes

dog undtaget kravene.

7. Klimamæssige konsekvenser

De klimamæssige konsekvenser afhænger af, hvor mange kommuner, der

ønsker at etablere nulemissionszoner, zonernes geografiske størrelse og pla-

cering, samt om der bliver tale om zoner for persontrafik eller for al trafik.

Etablering af nulemissionszoner vil kunne understøtte kommunernes kli-

mamål og fremme grøn mobilitet og dermed også bidrage til grøn omstilling

af transporten. Den kommunale mulighed for at etablere nulemissionszoner

i afgrænsede byområder vurderes at kunne have en lille afledt effekt på kli-

maet, da flere vil blive motiveret til at udskifte et køretøj med forbrændings-

motor til et nulemissionskøretøj. Men lovforslaget vurderes ikke i sig selv,

at have direkte klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

De miljø- og naturmæssige konsekvenser afhænger, ligesom de klimamæs-

sige konsekvenser, af hvor mange kommuner, der ønsker at etablere nule-

missionszoner, zonernes geografiske størrelse og placering, samt om der bli-

ver tale om zoner for persontrafik eller for al trafik.

Etablering af nulemissionszoner vil kunne bidrage til en lokal forbedring af

miljøet (sundhed), idet nulemissionszoner kan mindske den lokale støj- og

luftforurening og fremme sundhed gennem øget brug af bæredygtige trans-

portformer ved cykling og gang som alternativ til kørsel i en personbil.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre væsentlige naturmæssige konsekven-

ser.

9. Forholdet til EU-retten

Som følge af lovforslagets bestemmelser om krav til køretøjer i nulemissi-

onszoner er et udkast til lovforslaget blevet notificeret over for Europa-

Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn

til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester

(herefter informationsproceduredirektivet).

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Udkast til opfølgende bekendtgørelser vil i nødvendigt omfang ligeledes

blive notificeret efter informationsproceduredirektivet.

I medfør af artikel 92 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktions-

måde (TEUF) må en medlemsstat ikke egenhændigt ændre sine transport-

regler således, at de bliver mindre gunstige for transportvirksomheder fra

andre medlemsstater end for landets egne. Miljøministeriet vurderer ikke, at

forslaget om, at kommuner kan indføre nulemissionszoner for al trafik, er

omfattet af artikel 92, da forslaget ikke vil medføre diskrimination overfor

udenlandske transportvirksomheder.

Motorkøretøjer, herunder benzin- og dieselbiler, der er registreret i Dan-

mark, er som hovedregel produceret i overensstemmelse med Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse

og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt

af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretø-

jer.

Det fremgår af TEUF artikel 34, at kvantitative indførselsrestriktioner såvel

som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt mellem med-

lemsstaterne. I sag 8/74, Belgien mod Dassonville, (EU-domstolen), frem-

går det af præmis 5, at enhver af medlemsstaternes bestemmelser for han-

delen, som direkte eller indirekte, øjeblikkeligt eller potentielt, kan hindre

samhandelen i Fællesskabet, må betragtes som en foranstaltning med tilsva-

rende virkning som kvantitative restriktioner. I sag C-110/05, Kommissio-

nen mod Italien, fremgår det af præmis 17, at Europa-Kommissionen er af

den opfattelse, at anvendelseskrav ikke alene omfatter en vares kendetegn,

men også begrænsninger i varers anvendelse i rum eller tid eller absolutte

eller næsten absolutte forbud mod anvendelsen af en vare. Det gælder lige-

ledes selvom, at der kun er tale om et delvist eller begrænset forbud i anven-

delsen af den pågældende vare, såfremt der er tale om en væsentlig anven-

delsesbegrænsning, jf. sag C-142/05, Åklagaren mod Mickelsson og Roos.

En væsentlig anvendelsesbegrænsning kan få betydelig indflydelse på inte-

ressen for at købe den pågældende vare og derved påvirke markedsadgan-

gen.

Det kan ikke udelukkes, at forslaget om etablering af nulemissionszoner vil

kunne medføre en indirekte potentiel hindring for varernes fri bevægelighed

i og med, at der vil blive indført regler, der hindrer brugen af køretøjer med

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

forbrændingsmotor i afgrænsede byområder. Miljøministeriet vurderer dog

umiddelbart ikke, at det vil være tilfældet, da forbuddet mod anvendelse

alene vil omfatte afgrænsede byområder.

Antages det, at nulemissionszoner udgør en hindring af varernes fri bevæ-

gelighed, skal det undersøges, om restriktionen har et legitimt hensyn, og

om restriktionen er proportional i forhold til målet.

Artikel 36 i TEUF giver mulighed for undtagelser fra forbuddet mod han-

delsrestriktioner, hvis det er begrundet i bl.a. menneskers sundhed, og re-

striktionen ikke udgør et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en

skjult begrænsning af samhandlen mellem medlemsstater.

Miljøministeriet vurderer, at etablering af nulemissionszoner vil medføre en

forbedring af sundheden for de mennesker, der bor og færdes i zonerne.

Nulemissionszoner vil både medføre forbedret luftkvalitet og færre støjge-

ner. Dertil vurderer Miljøministeriet, at restriktionen ikke vil udgøre en vil-

kårlig forskelsbehandling, da der ikke skelnes mellem køretøjernes oprin-

delse, og da forslaget heller ikke vil medføre begrænsning af samhandlen

mellem medlemsstater.

På baggrund af ovenstående overvejelse, vurderer Miljøministeriet, at EU-

retten herunder artikel 36 i TEUF, ikke er til hinder for etablering af nule-

missionszoner i afgrænsede byområder.

Miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om nulemission, herunder

hvilke køretøjer, der er nulemissionskøretøjer, jf. lovforslagets § 15 g, stk.

3. Såfremt miljøministeren anvender emissionsværdier ved fastsættelse af

regler om nulemission, fastlægges emissionsværdierne i overensstemmelse

med Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 med senere

ændringer, der regulerer typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til

emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer og indfører en ny

procedure for prøvning af emissioner fra lette køretøjer.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Dette udkast til lovforslag har i perioden fra den XX. til den XX. 2024 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankers Tivolipark ApS, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autobranchen

Danmark, AutoCamperRådet, Banedanmark, Brancheforeningen Dansk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Kollektiv Trafik, Bilbranchen (DI), Bilsynsbranchen, Bygherreforeningen,

Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), Cirkus

Arena, Cirkus Baldoni, Cirkus Mascot, CONCITO, DAKOFA, Danmarks

Arbejdsgiverforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Naturfred-

ningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Bilbrancheråd,

Dansk Bilforhandler Union, Dansk Cyklistforbund, Dansk Erhverv, Dansk

Erhvervsfremme, Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi, Dansk Transport

og Logistik (DTL), Dansk Persontransport, Dansk Veteranbil Klub, Dansk

Vintage Motor Club, Danske Busvognmænd, Danske Handicaporganisatio-

ner, Danske Regioner, Danske Speditører, DCE (Center for Miljø og

Energi), De Danske Bilimportører, Det Miljøøkonomiske Råd, DI Trans-

port, Drivkraft Danmark, DSB, DTU Transport, Fagligt Fælles Forbund 3F,

FDL, FDM, FORCE, Foreningen af Byplanlæggere (FAB), Foreningen Bio-

gasbranchen, Frederiksberg Kommune, Fynbus, Greenpeace, Herning Tivo-

lipark ApS, Institut for Menneskerettigheder, International Transport Dan-

mark (ITD), Kim Larsens Tivoli, KL (Kommunernes Landsforening), Kli-

marådet, Københavns Kommune, Køretøjsbygger- Autoskadebranchen i

Danmark, LO, Midttrafik, Motorhistorisk Samråd, Mover, Movia, Noah,

Nordjyllands Trafikselskab, Odense Kommune, Olie Gas Danmark, Post

Nord, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Re-

gion Sjælland, Region Syddanmark, Rejsearrangører i Danmark, Rudolfs

Tivoli, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Grøn Omstilling, Rådet for

Sikker Trafik, Skandinavisk Tivolipark, SLD, SMVdanmark (håndværksrå-

det), Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører, Sund og Bælt,

Sydtrafik, Teknologisk Institut, Tivoliland ApS, Trafikselskaberne i Dan-

mark, Vognmandslauget, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an-

»Ingen«)

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget ventes med stor usik-

kerhed at medføre provenutab for

staten på 5 mio. kr. i 2025, 8 mio. kr.

i 2026 og 4 mio. kr. i 2027 fra tabte

afgifter som følge af udskiftning til

elbiler og færre indtægter fra brænd-

stofsafgifter.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Vælger en kommunalbestyrelse efter

de foreslåede regler at etablere en

nulemissionszone, vil det medføre

udgifter for kommunen i medfør af

administration af ordningen, herun-

der skiltning.

De samlede økonomiske konsekven-

ser for kommunerne vil afhænge af,

hvor mange kommuner, der ønsker at

etablere nulemissionszoner, samt zo-

nernes geografiske størrelse og pla-

cering.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Vælger en kommunalbestyrelse efter

de foreslåede regler at etablere en

nulemissionszone, vil det medføre

implementeringskonsekvenser for

kommunen i form af forberedelse af

afgørelse, udgifter til information til

de berørte køretøjsejere og skiltning.

Derudover vil kommunerne kunne få

udgifter til eventuel udskiftning af

kommunens egne køretøjer, så de

kan færdes i nulemissionszoner samt

udgifter til opgaver vedrørende for-

beredelse af afgørelse og høring af

udkast til afgørelse om etablering af

en nulemissionszone.

Staten vil kunne få implementerings-

konsekvenser ved behov for at sikre,

at statsejede køretøjer opfylder nule-

missionskravet. Denne udgift vurde-

res at være meget begrænset.

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Etableres der nulemissionszoner, der

omfatter persontrafik, herunder ta-

xier, vil det få administrative og øko-

nomiske konsekvenser for taxier-

hvervet.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Etableres der nulemissionszoner, der

omfatter al trafik, herunder erhvervs-

trafik, vil det få administrative og

økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet.

De samlede økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet vil afhænge af,

hvor mange kommuner, der ønsker at

etablere nulemissionszoner, samt zo-

nernes geografiske størrelse og pla-

cering.

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Der kan være administrative konse-

kvenser for virksomheder, der ønsker

at ansøge om dispensation.

Der kan være administrative konse-

kvenser for borgere, der ønsker at an-

søge om dispensation. Klageadgan-

gen over kommunalbestyrelsens af-

gørelser om dispensation foreslås af-

skåret, jf. det foreslåede § 15 h, stk.

6, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Klimamæssige

konsekvenser

Den kommunale mulighed for at etab- Ingen

lere nulemissionszoner i afgrænsede

byområder vurderes at kunne have en

lille afledt effekt på klimaet, da flere

vil blive motiveret til at udskifte et

ikke-nulemissionskøretøj til et nule-

missionskøretøj. Men lovforslaget

vurderes ikke i sig selv at have direkte

klimamæssige konsekvenser.

Miljø- og natur- De miljømæssige konsekvenser af- Ingen

mæssige konse- hænger af valgt model, og hvor mange

kvenser

kommuner, der ønsker at etablere

nulemissionszoner, samt zonernes

geografiske størrelse og placering.

Etablering af nulemissionszoner vil

kunne bidrage til en lokal forbedring

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

af miljøet (sundhed), idet nulemissi-

onszoner kan mindske den lokale støj-

og luftforurening og fremme sundhed

gennem øget brug af bæredygtige

transportformer ved cykling og gang

som alternativ til kørsel i en personbil.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre

væsentlige naturmæssige konsekven-

ser.

Forholdet til EU- Som følge af lovforslagets bestemmelser om krav til køretøjer i nulemissi-

retten

onszoner er et tidligere udkast til lovforslaget blevet notificeret over for

Europa-Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure

med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssam-

fundets tjenester (herefter informationsproceduredirektivet). Idet der er fo-

retaget materielle ændringer i forhold til det tidligere notificerede lov-

forslag, sker der notificering af nærværende lovforslag.

Miljøministeriet vurderer, at EU-retten, herunder artikel 34 i TEUF, ikke er

til hinder for etablering af nulemissionszoner i afgrænsede byområder.

Er i strid med

principperne for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Overskriften til kapitel 2 f i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

nr. 48 af 12. januar 2024, med senere ændringer, (herefter miljøbeskyttel-

sesloven), har titlen "Miljøzoner". Kapitel 2 f omfatter §§ 15 a-15 e, der

alle indeholder regler vedrørende miljøzoner.

Det foreslås, at

overskriften

til kapitel 2 f ændres til "Miljøzoner og nule-

missionszoner".

Med den foreslåede ændring udvides overskriften til kapitel 2 f til også at

omfatte nulemissionszoner. Ændringen skal ses i sammenhæng med lov-

forslagets § 1, nr. 6, hvor det foreslås at indsætte nye bestemmelser vedrø-

rende nulemissionszoner i kapitel 2 f.

Til nr. 2

§§ 15 a-15 e, i miljøbeskyttelsesloven indeholder regler om miljøzoner.

Det foreslås, at der før § 15 a, indsættes en overskrift i

kapitel 2 f

med tit-

len "Miljøzoner".

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

6, hvor det foreslås at indsætte nye bestemmelser vedrørende nulemissions-

zoner i kapitel 2 f.

Til nr. 3

Efter miljøbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1, 2. pkt., kan kommunalbesty-

relsen i København, Frederiksberg, Århus, Aalborg eller Odense Kommu-

ner træffe bestemmelse om, at køretøjer nævnt i § 15 b, stk. 3, skal være

omfattet af en etableret miljøzone.

Muligheden for, at de fem miljøzonekommuner

–

København, Frederiks-

berg, Aarhus, Odense og Aalborg

–

kan træffe afgørelse om at stille krav

om partikelfilter til dieseldrevne personbiler ved kørsel i eksisterende mil-

jøzoner blev indført ved lov nr. 373 af 28. marts 2022. Det var hensigten

med denne lovændring, at også busser med en tilladt totalvægt på op til

3.500 kg skulle omfattes af kravet i § 15 b, stk. 3. Det har vist sig, at lovæn-

dringen, hvorved personbiler omfattes, ikke er tilstrækkelig præcis, og at der

kan opstå tvivl om, hvorvidt busser som er registreret med en tilladt total-

vægt på op til og med 3.500 kg er omfattet. Bestemmelsen foreslås derfor

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

ændret, så det udtrykkeligt fremgår, at busser som er registreret med en til-

ladt totalvægt på op til og med 3.500 kg er omfattet.

Det foreslås derfor, at der i

§ 15 b, stk. 3,

efter "For personbiler" indsættes

"herunder busser som er registreret med en tilladt totalvægt på op til 3.500

kg".

Det følger af den foreslåede ændring af § 15 b, stk. 3, at busser som er regi-

streret med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg omfattes af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke vil være tvivl om, hvorvidt

mindre busser registreret med en tilladt totalvægt på op til og med 3.500 kg

med plads til mere end otte personer ud over føreren er omfattet af en mil-

jøzone, der omfatter personbiler, som er drevet af en motor med kompressi-

onstænding, jf. § 15 a.

Busser med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg vil være omfattet af

miljøzonekravene i miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 1. Det gælder uan-

set, om køretøjet anvendes til privat buskørsel.

Til nr. 4.

I henhold til miljøbeskyttelsesloven § 15 b, stk. 5, gælder kravene i § 15 b,

stk. 1, nr. 1-4, stk. 2, nr. 1-5, og stk. 3, nr. 1-3, ikke for køretøjer, der be-

nyttes af forsvaret, politiet, redningsberedskabet eller lignende nødtjene-

ster, såfremt disse køretøjer sædvanligvis ikke kører i en miljøzone, og der

er opstået et ekstraordinært behov for anvendelse af køretøjet i en miljø-

zone, eller køretøjet anvendes ved øvelsesvirksomhed.

Miljøzonekravene til henholdsvis lastbiler, busser, varebiler og personbiler

følger af miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 1-3.

Det foreslås at ændre

§ 15 b, stk. 5,

således, at ordene ”ikke

for køretøjer,

der benyttes af

forsvaret,” ændres til: ”ikke for

forsvarets civile køretøjer,

og køretøjer, der benyttes af”.

Den foreslåede ændring er en videreførelse af gældende ret. Forsvaret har

en betydelig stab og administration i Danmark. Den dertil hørende bilpark

er ikke umiddelbart knyttet til militære aktiviteter som f.eks. øvelser.

Ændringen vil således sikre, at forsvarets civile køretøjer som hidtil kun er

undtaget miljøzonereglerne, såfremt disse køretøjer sædvanligvis ikke kører

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

i en miljøzone, og der er opstået et ekstraordinært behov for anvendelse af

køretøjet i en miljøzone, eller køretøjet anvendes ved øvelsesvirksomhed.

For så vidt angår forsvarets militære køretøjer vil disse derimod fremover

blive helt undtaget fra kravene i miljøzonerne. Der henvises til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 5

I henhold til miljøbeskyttelsesloven § 15 b, stk. 5, gælder kravene i § 15 b,

stk. 1, nr. 1-4, stk. 2, nr. 1-5, og stk. 3, nr. 1-3, ikke for køretøjer, der be-

nyttes af forsvaret, politiet, redningsberedskabet eller lignende nødtjene-

ster, såfremt disse køretøjer sædvanligvis ikke kører i en miljøzone, og der

er opstået et ekstraordinært behov for anvendelse af køretøjet i en miljø-

zone, eller køretøjet anvendes ved øvelsesvirksomhed.

Miljøzonekravene til henholdsvis lastbiler, busser, varebiler og personbiler

følger af miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 1-3.

Det foreslås, at der i

§ 15 b

efter stk. 5 indsættes et nyt stykke, hvorefter

kravene i stk. 1, nr. 1-4, stk. 2, nr. 1-5, og stk. 3, nr. 1-3, ikke gælder for

forsvarets militære køretøjer og køretøjer, der benyttes af fremmede mili-

tære styrker, der opholder sig i Danmark efter aftale med Danmark eller som

led i Danmarks internationale forpligtelser.

Den foreslåede nye bestemmelse vil indebære, at forsvarets militære køre-

tøjer undtages helt fra miljøzonereglerne. Med militære køretøjer forstås kø-

retøjer med militære nummerplader.

Det må i fredstid forventes, at militærkøretøjer kun undtagelsesvis opholder

sig i en miljøzone. Når militærkøretøjer befinder sig i en miljøzone vil det

typisk have et militært formål som f.eks. øvelse eller uddannelse af personel.

Forsvarets civile køretøjer vil modsat være omfattet miljøzonereglerne i

medfør af § 15 b, stk. 5, i miljøbeskyttelsesloven med den mindre undta-

gelse, der følger af § 15 b, stk. 5. Der henvises til bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 4.

Den foreslåede nye bestemmelse vil endvidere indebære, at køretøjer, der

anvendes af fremmede militære styrker, ikke vil være omfattet af miljøzo-

nekravene. Undtagelsen for køretøjer, der anvendes af fremmede styrker

omfatter både civile og militære køretøjer.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Fremmede militære styrker vil oftest være til stede i forbindelse med særlige

begivenheder, herunder militære øvelser, uddannelse eller møder m.v. Der

vil også kunne forekomme tilstedeværelse i andre situationer. Det må for-

ventes, at de fremmede militære styrker medbringer og anvender køretøjer

på en måde, der kan afvige fra det danske forsvar. Undtagelsen for Dan-

marks militære samarbejdspartnere er et naturligt led i Danmarks internati-

onale forpligtelser ikke mindst i lyset af den nuværende militære situation i

Europa.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den fremmede militære styrke vil

skulle opholde sig her i landet efter aftale med Danmark eller som led i Dan-

marks internationale forpligtelser, herunder NATO-samarbejdet, for at

kunne undtages miljøzonereguleringen.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at miljøzonereglerne ikke

skal kunne hindre militære aktiviteter og at dette skal gælde både forsvarets

og fremmede militære styrkers militære aktiviteter.

Begrebet "styrke" skal forstås som i § 1, litra a, i NATO Status of Forces

Agreement (NATO-SOFA), nærmere defineret som "personel tilhørende en

kontraherende parts land-, sø- eller luftstridskræfter, som i forbindelse med

tjenestepligter befinder sig på en anden kontraherende parts territorium in-

den for den nordatlantiske traktats område, dog således, at de pågældende

to kontraherende parter kan træffe aftale om, at visse enkeltpersoner, enhe-

der eller formationer ikke skal betragtes som udgørende eller indbefattet i

en "styrke" for så vidt angår nærværende overenskomsts bestemmelser".

NATO-SOFA er ratificeret ved kgl. resolution af 10. maj 1955 som offent-

liggjort ved bekendtgørelse nr. 44 af 11. august 1955 om Danmarks ratifi-

kation af den i London den 19. juni 1951 undertegnede overenskomst mel-

lem deltagerne i den nordatlantiske traktat vedrørende status for deres styr-

ker. Begrebet "fremmede militære styrker" kan også omfatte personel fra

land-, sø- eller luftstridskræfter, som Danmark har indgået militært samar-

bejde med.

Til nr. 6

Muligheden for etablering af nulemissionszoner har ikke tidligere været

reguleret i miljøbeskyttelsesloven.

Som nye bestemmelser foreslås indsat

§§ 15 f-15 h,

i miljøbeskyttelseslo-

ven med en overskrift med titlen "Nulemissionszoner".

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Til § 15 f

Det fremgår af det foreslåede

§ 15 f, stk. 1, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsen

efter regler fastsat i medfør af stk. 6 og efter forudgående høring af miljø-

ministeren og inddragelse af offentligheden kan træffe afgørelse om etable-

ring af en nulemissionszone i et afgrænset byområde for persontrafik, jf. §

15 g, stk. 1, eller for al trafik, jf. § 15 g, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil give alle kommunalbestyrelser ret til at

etablere en nulemissionszone efter forudgående høring af miljøministeren

og inddragelse af offentligheden. Etablerer to kommuner nulemissionszo-

ner, der støder op til hinanden ved kommunegrænsen, vil det ikke være nød-

vendigt med skiltning ved overgangen fra en zone til en ny, men der kan

etableres fælles skiltning ved indgangene til nulemissionszonerne.

Til brug for vurderingen af kommunalbestyrelsens afgørelse forventes mil-

jøministeren at høre justitsministeren, transportministeren og erhvervsmini-

steren. Det forventes, at kompetencen til at behandle høringer om nulemis-

sionszoner vil blive delegeret til Miljøstyrelsen i medfør af miljøbeskyttel-

seslovens § 80, stk. 1.

Det er ikke hensigten, at "træffe afgørelse" skal forstås på anden måde end

”træffe

bestemmelse" i den gældende miljøbeskyttelseslovs § 15 a, stk. 1-3.

Det forventes herudover, at der med hjemmel i det foreslåede § 15 f, stk. 6,

vil blive stillet krav om, at kommunalbestyrelsen inden etableringen af en

nulemissionszone vil skulle udarbejde et oplysningsgrundlag, der skal of-

fentliggøres sammen med udkast til afgørelse, og som skal sendes i høring

hos miljøministeren. For nærmere om indholdet af oplysningsgrundlaget

henvises til bemærkningerne til § 15 f, stk. 6, nedenfor.

Kommunalbestyrelsen kan i medfør af lovforslaget enten vælge at etablere

en nulemissionszone for persontrafik eller en nulemissionszone for al trafik,

der både omfatter persontrafik og erhvervstrafik. Kommunalbestyrelsen vil

endvidere kunne etablere en nulemissionszone for persontrafik og på et se-

nere tidspunkt ændre zonen til en nulemissionszone for al trafik. Dette vil

kræve en ny høring af miljøministeren og inddragelse af offentligheden i

medfør af den foreslåede § 15 f, stk. 1. For nærmere om de køretøjer, der

må befinde sig i en nulemissionszone for persontrafik henholdsvis for al

trafik, henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 15 g, stk. 1 og 2, jf.

nedenfor.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Det fremgår af det foreslåede

§ 15 f, stk. 1, 2. pkt.,

at kommunalbestyrelsen

højst kan etablere én nulemissionszone i hver kommune.

Etableringen af en nulemissionszone vil have indflydelse på indbyggernes

adgang til at færdes i kommunen. En begrænsning i antallet af nulemissi-

onszoner til en enkelt zone pr. kommune vurderes derfor på nuværende tids-

punkt at være hensigtsmæssig. Såfremt erfaringerne med ordningen og ud-

bredelsen af nulemissionskøretøjer giver anledning hertil, kan antallet af

nulemissionszoner pr. kommune genovervejes, når nulemissionszoneord-

ningen evalueres tre år efter lovens ikrafttræden.

Det fremgår af det foreslåede

§ 15 f, stk. 2,

at kommunalbestyrelsen efter

regler fastsat i medfør af stk. 6 og efter forudgående høring af miljøministe-

ren og inddragelse af offentligheden kan træffe afgørelse om udvidelser eller

i særlige tilfælde om mindre indskrænkninger af den geografiske afgræns-

ning eller ophævelse af en eksisterende nulemissionszone.

Miljøministeren forventes i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 80, stk. 1,

at udpege Miljøstyrelsen som ansvarlig myndighed til at behandle høringer

modtaget i medfør af det foreslåede stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at kravet om høring af miljøministe-

ren og inddragelse af offentligheden også vil gælde, når en kommunalbesty-

relse vil træffe afgørelse om geografisk udvidelse eller mindre indskrænk-

ning samt om ophævelse af en nulemissionszone.

Ved geografisk udvidelse eller mindre indskrænkning af en nulemissions-

zone skal zonen fortsat etableres i et afgrænset byområde og i øvrigt opfylde

de kriterier, som forventes fastsat med hjemmel i den foreslåede § 15 f, stk.

Mindre indskrænkninger og ophævelser bør begrundes i særlige forhold, da

der bør tages hensyn til de personer eller virksomheder, der har indrettet sig

efter kravene til kørsel i nulemissionszonen. Det vil eksempelvis kunne be-

grundes med, at dele af en zone eller en hel zone ikke længere har nogen

positiv effekt, f.eks. som følge af generel udskiftning af køretøjsbestanden,

andre trafikale foranstaltninger i zonen, eller at zonen har vist sig at have en

meget uhensigtsmæssig afgrænsning, der begrunder en indskrænkning. Det

kan dog ikke udelukkes, at en indskrænkning eller ophævelse vil kunne være

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

relevant i andre tilfælde, f.eks. hvor det viser sig, at nulemissionszonen ikke

har den forventede effekt.

Det fremgår af det foreslåede

§ 15 f, stk. 3, 1. pkt.,

at miljøministeren kan

gøre indsigelse mod kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at miljøministeren vil kunne gøre

indsigelse mod kommunalbestyrelsens udkast til afgørelse om etablering af

en nulemissionszone. Miljøministeren vil også kunne gøre indsigelse mod

kommunalbestyrelsens udkast til afgørelse om udvidelse eller mindre ind-

skrænkning af den geografiske afgrænsning eller mod ophævelse af en ek-

sisterende nulemissionszone.

Når miljøministeren vurderer kommunalbestyrelsens udkast til afgørelse

om etablering af en nulemissionszone, vil det ske på baggrund af en samlet

vurdering af alle relevante oplysninger. Det vil for eksempel indgå i vurde-

ringen, om der er taget højde for det strategiske vejnet og for kravet om

ikke at omfatte områder med virksomheder, der er afhængige af konventi-

onel transport. Der kan også lægges vægt på øvrige konsekvenser for tra-

fik, støj og luftforurening, hensyn til skoler og børneinstitutioner. Derud-

over vil det indgå i vurderingen, om oplysningsgrundlaget er tilstrækkeligt,

om relevante vurderinger er foretaget, og om nulemissionszonen strider

mod overordnede samfundsmæssige interesser. Såfremt miljøministeren

ønsker yderligere oplysninger med henblik på at træffe afgørelse, udsætter

miljøministeren sagen og fastsætter en frist for kommunalbestyrelsen til at

tilvejebringe det ønskede materiale. Kommunalbestyrelsen kan ikke træffe

afgørelse efter stk. 1 og 2, hvis miljøministeren har gjort indsigelse inden

for en frist fastsat i medfør af stk. 6.

Det vurderes, at miljøministerens beslutning om at gøre indsigelse eller at

undlade at gøre indsigelse efter den foreslåede indsigelsesret, ikke er en af-

gørelse i forvaltningslovens forstand, idet der er tale om en tilsynslignende

disposition, der alene retter sig mod kommunen og ikke direkte har virkning

for private personer m.v. Der foreslås derfor ikke adgang til at klage til

Miljø- og Fødevareklagenævnet over en indsigelse fremsat af miljøministe-

ren.

Det forventes, at kompetencen til at gøre indsigelse i medfør af det foreslå-

ede stk. 3 vil blive delegeret til Miljøstyrelsen i medfør af miljøbeskyttel-

seslovens § 80, stk. 1, og at klageadgangen til miljøministeren vil blive af-

skåret med hjemmel i § 80, stk. 2.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Det fremgår af det foreslåede

§ 15 f, stk. 3, 2. pkt.,

at kommunalbestyrelsen

ikke kan træffe afgørelse efter stk. 1 og 2, om etablering, udvidelse, mindre

indskrænkning eller ophævelse af en nulemissionszone, hvis miljøministe-

ren har gjort indsigelse inden for en frist fastsat i medfør af stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke kan

træffe afgørelse om etablering, udvidelse, indskrænkning eller ophævelse af

en nulemissionszone, hvis miljøministeren har fremsat en indsigelse.

Det foreslås, at der med hjemmel i den foreslåede § 15 f, stk. 6, vil blive

fastsat en periode, hvori indsigelse kan fremsættes af miljøministeren. I

denne periode vil ministeren indgå i dialog med kommunalbestyrelsen om

kommunalbestyrelsens udkast til afgørelse om den pågældende nulemissi-

onszone. Se nærmere herom i bemærkningerne til det foreslåede stk. 6.

Det fremgår af det foreslåede

§ 15 f, stk. 4,

at kommunalbestyrelsens afgø-

relse efter stk. 1 og 2, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at kommunalbestyrelsens afgørelser om

etablering, udvidelse, indskrænkning eller ophævelse af en eksisterende

nulemissionszone ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Be-

stemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsens afgørelser ikke kan på-

klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 91.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den forudgående høring af miljømi-

nisteren og den inddragelse af offentligheden, der finder sted i forbindelse

med kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og 2, og ministerens mu-

lighed for at gøre indsigelse efter stk. 3.

Henset til kommunalbestyrelsens lokale kendskab til forholdene i kommu-

nen i forbindelse med etablering, udvidelse m.v. af en nulemissionszone in-

den for de nærmere rammer, der forventes fastsat med hjemmel i lovforsla-

get, vurderes der således ikke at være et behov for at kunne påklage kom-

munalbestyrelsens afgørelser efter § 15 f, stk. 1 og 2, til anden administrativ

myndighed.

Lovligheden af kommunernes dispositioner efter § 15 f, stk. 1 og 2, vil være

undergivet de almindelige kommunale tilsynsmyndigheders kompetence, jf.

kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse. Det kommunale og regi-

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

onale tilsyn varetages af Ankestyrelsen med Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet som overordnet tilsynsmyndighed. Tilsynet er et retligt tilsyn. Tilsy-

net kan således ikke tage stilling til, om kommuners og regioners dispositi-

oner er rimelige eller hensigtsmæssige eller til spørgsmål om skønsudø-

velse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgiv-

ningen. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at

rejse en tilsynssag. En henvendelse til Ankestyrelsen er ikke nødvendigvis i

sig selv en tilstrækkelig forudsætning for, at Ankestyrelsen kan rejse en til-

synssag.

Ved vurderingen af, hvorvidt en sag er generelt egnet til at understøtte det

kommunale tilsyns formål og funktion, inddrager Ankestyrelsen bl.a., om

sagen må skønnes at have principiel eller generel betydning eller alvorlig

karakter for kommuner eller regioner som helhed.

Det følger af det foreslåede

§ 15 f, stk. 5, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsen

offentliggør afgørelser om nulemissionszoner efter stk. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil være

forpligtet til at offentliggøre sine afgørelser vedrørende nulemissionszoner.

Miljøministeren vil med hjemmel i forslaget til § 15 f, stk. 6, fastsætte reg-

lerne for, hvordan offentligheden skal inddrages og om, hvordan kommu-

nalbestyrelsens afgørelse efter § 15 f, stk. 1 og 2, skal offentliggøres

nærmere herom i bemærkningerne til det foreslåede stk. 6.

Det følger af det foreslåede

§ 15 f, stk. 5, 2. pkt.,

at der skal gå en periode på

mindst seks måneder fra offentliggørelsen af kommunalbestyrelsens afgø-

relse om etablering eller geografisk udvidelse af en nulemissionszone, før

afgørelsen har virkning for private køretøjer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at fra det tidspunkt, hvor kom-

munalbestyrelsen har truffet endelig afgørelse om etablering eller geogra-

fisk udvidelse af en nulemissionszone, skal der gå mindst seks måneder, før

zonen vil kunne få virkning for private køretøjer.

Begrundelsen for denne indfasningsperiode er, at det vurderes, at der er be-

hov for en minimumsperiode, der giver de berørte mulighed for at kunne

indrette sig på kravene. Den foreslåede periode på seks måneder er en mini-

mumsperiode, og det forudsættes, at den enkelte kommunalbestyrelse tager

stilling til, om en given nulemissionszone bør have en længere indfasnings-

periode, eksempelvis på grund af zonens størrelse eller placering.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Kommunalbestyrelsens afgørelse om etablering af en nulemissionszone vil

tidligst kunne få virkning fra den 1. januar 2026, jf. bemærkningerne til lov-

forslagets § 2, stk. 2.

Ved afgørelse om indskrænkninger eller om ophævelse af en nulemissions-

zone vil kommunalbestyrelsen selv kunne fastsætte en passende indfas-

ningsperiode.

Det fremgår af den foreslåede

§ 15 f, stk. 5, 3. pkt.,

at for erhvervskøretøjer,

herunder køretøjer der er registreret til delvis privat anvendelse, er perioden

mindst 12 måneder.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunalbestyrelsens ende-

lige afgørelse om etablering eller geografisk udvidelse af en nulemissions-

zone får virkning for erhvervskøretøjer, herunder køretøjer med tilladelse til

delvis anvendelse til erhverv, minimum 12 måneder efter kommunalbesty-

relsens afgørelse.

Begrundelsen for den forlængede indfasningsperiode for erhvervskøretøjer,

herunder køretøjer med tilladelse til delvis erhvervsanvendelse, er, at de er-

hvervsdrivendes økonomi kan blive ramt særligt hårdt ved oprettelsen af

nulemissionszoner ved krav om udskiftning af de eksisterende køretøjer.

Den forlængede indfasningsperiode på 12 måneder er således med henblik

på at udvise særligt hensyn overfor erhvervsdrivende i nulemissionszonerne

og undgå, at oprettelse af zonerne er særligt byrdefulde for de erhvervsdri-

vende.

Der henvises til bemærkningerne til § 15 f, stk. 5, 2. pkt., ovenfor, for så

vidt angår fastsættelse af en længere indfasningsperiode, tidligste virknings-

tidspunkt og indfasningsperiode ved indskrænkninger eller ophævelse af en

nulemissionszone.

Det fremgår af det foreslåede

§ 15 f, stk. 6, 1. pkt.,

at miljøministeren fast-

sætter regler om kommunalbestyrelsens afgørelser om nulemissionszoner

efter stk. 1 og 2, herunder om definitionen af et afgrænset byområde, et sam-

menhængende areal, og om hvilke oplysninger kommunalbestyrelsen skal

tilvejebringe i forbindelse med inddragelse af offentligheden.

Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. indebære, at der kan fastsættes regler

om nulemissionszoneordningen i den foreslåede § 15 f, stk. 1 og 2, der giver

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

kommunalbestyrelser mulighed for efter høring af miljøministeren og ind-

dragelse af offentligheden at etablere én nulemissionszone eller træffe afgø-

relser vedrørende nulemissionszonen.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fast-

sætte regler om, hvordan et afgrænset byområde skal defineres. Det forven-

tes, at det vil indgå i definitionen af et afgrænset byområde, at området er

omfattet af det statistiske by begreb, der definerer en by som bestående af et

mindre, sammenhængende byområde, et antal veje, et kvarter eller distrikt i

en by med tæt bebyggelse, hvor afstanden mellem husene ikke overstiger

200 meter, med mindre afstanden skyldes offentlige anlæg. Det forventes

endvidere, at det vil indgå, at området ikke må indeholde veje, der er omfat-

tet af det strategiske vejnet. Det strategiske vejnet omfatter bl.a. veje, der

forbinder og fordeler trafikken i hele landet, og som er veje, der er væsent-

lige for den samlede fremkommelighed. Det strategiske vejnet er udpeget af

Vejdirektoratet i samarbejde med kommuner og politiet.

I forhold til definitionen af et afgrænset byområde bør der være mulighed

for eventuelt at ændre den over tid i takt med udbredelsen af nulemissions-

køretøjer. Det vurderes således, at zonerne i fremtiden vil kunne være større,

end hvad der vil være hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt f.eks. som

følge af en stigende andel af nulemissionskøretøjer.

Det forventes endvidere, at det vil blive et krav, at kommunalbestyrelsen

ved den geografiske afgrænsning af en nulemissionszone ikke vil kunne

medtage områder, hvor virksomheder, der er afhængige af transport med

ikke-nulemissionskøretøjer, har hjemsted. Det kan f.eks. være automekani-

kere, der er afhængige af, at kunder med køretøjer, der ikke lever op til kra-

vene i en nulemissionszone, kan køre til og fra værkstedet for at få et køretøj

repareret.

Det forventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt

til at fastsætte regler om, hvilket oplysningsgrundlag kommunalbestyrelsen

vil skulle tilvejebringe forud for inddragelsen af offentligheden og høringen

af miljøministeren, transportministeren, justitsministeren, erhvervsministe-

ren og andre relevante myndigheder, virksomheder m.v. over kommunens

udkast til afgørelse om etablering af en nulemissionszone eller udkast til

afgørelse vedrørende geografisk udvidelse, indskrænkning eller ophævelse

af en nulemissionszone. Dette skal medvirke til, at relevante forhold og kon-

sekvenser er belyst inden der vil skulle tage stilling til kommunalbestyrel-

sens udkast til afgørelse.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om,

at oplysningsgrundlaget skal indeholde en beskrivelse af den geografiske

afgrænsning af zonen, herunder regler om de data og kortværk til stedbe-

stemmelse og visualisering, som kommunerne vil skulle anvende.

Det forventes endvidere, at oplysningsgrundlaget skal indeholde oplysnin-

ger om, hvor mange personer, der har bopæl i den påtænkte zone, herunder

oplysninger om antallet af ikke-nulemissionskøretøjer, hvor den registre-

rede ejer (bruger), har bopæl i den påtænkte zone, oplysninger i form af

trafiktællinger i den påtænkte zone opdelt på personbiler, varebiler, lastbiler

og busser, samt oplysninger om antallet af offentligt tilgængelige ladestan-

dere i zonen.

Derudover forventes det, at der vil blive stillet krav om, at der vil skulle

foreligge en vurdering af, om den forventede etablering af en nulemissions-

zone vil skabe unødig øget mertrafik ved omvejskørsel. Det forventes også,

at det vil være et krav, at oplysningsgrundlaget indeholder en vurdering af

muligheden for at færdes i den påtænkte nulemissionszone uden et køretøj,

herunder afstand til og muligheder for offentlig transport, hvor der bl.a. kan

ses på, om zonen ligger stationsnært.

Det forventes derudover, at oplysningsgrundlaget vil skulle ledsages af en

konsekvensvurdering for de eksisterende erhverv i zonen samt eventuelt en

beregning af miljøgevinsten og de støj- og klimamæssige virkninger.

De ovenfor nævnte kriterier er ikke udtømmende, idet det kan vise sig, at

andre oplysninger og vurderinger også vil være relevante, når miljøministe-

rens tager stilling til kommunalbestyrelsens afgørelse.

Når oplysningsgrundlaget er tilvejebragt, er det hensigten, at kommunalbe-

styrelsen vil skulle inddrage offentligheden ved høring over udkast til afgø-

relse og tilhørende oplysningsgrundlag hos borgere og relevante myndighe-

der og interessenter.

Det fremgår af den foreslåede

§ 15 f, stk. 6, 2. pkt.,

at ministeren kan fast-

sætte regler om høring af miljøministeren og relevante myndigheder, om

indsigelsesordning, om offentlighedens inddragelse og om offentliggørelse

af afgørelser, herunder om at inddragelse og offentliggørelse udelukkende

kan ske digitalt.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. indebære, at der kan fastsættes reg-

ler om kommunalbestyrelsens høring af miljøministeren efter de foreslåede

§ 15 f, stk. 1 og 2, og høring af relevante myndigheder, om miljømisterens

indsigelsesordning efter den foreslåede § 15 f, stk. 3, om offentlighedens

inddragelse efter de foreslåede § 15 f, stk. 1 og 2, og om offentliggørelse

af kommunalbestyrelsens afgørelser efter den foreslåede § 15 f, stk. 5, her-

under om at inddragelse og offentliggørelse udelukkende kan ske digitalt.

Herudover vil de høringssvar, som kommunen modtager i den offentlige

høring, efterfølgende skulle sendes til miljøministeren, inden ministeren

kan tage endelig stilling til, om der skal fremsættes en indsigelse i medfør

af den foreslåede § 15 f, stk. 3, 1. pkt.

Det vil være op til kommunalbestyrelsen at vurdere relevante høringsparter

ud over borgerne i kommunen, men det vil eksempelvis kunne indebære

høring af kommunalbestyrelsen i nabokommuner samt virksomheder belig-

gende i de omkringliggende kommuner eller med særlig tilknyttet forret-

ningsførelse i det område, hvor der forventes etableret en nulemissionszone.

Det forventes, at det vil blive et krav, at høringsperioden er minimum fire

uger.

Det forventes endeligt, at der vil blive fastsat regler om en periode, hvori

miljøministeren kan udnytte den indsigelsesret, der følger af det foreslåede

§ 15 f, stk. 3, 1. pkt. Perioden forventes fastsat til ca. tre måneder, og det

forventes hertil, at der vil blive fastsat en regel om, at kommunalbestyrelsen

efter udløbet af den fastsatte frist vil kunne træffe endelig afgørelse, såfremt

miljøministeren ikke forinden har gjort indsigelse.

Der forventes endvidere fastsat en regel om, at kommunalbestyrelsen vil

kunne vælge udelukkende at offentliggøre udkast til afgørelse samt endelig

afgørelse digitalt.

Til § 15 g

Det foreslås med

§ 15 g, stk. 1,

at der i en nulemissionszone for persontrafik,

jf. § 15 f, stk. 1 og 2, kun må befinde sig personbiler, herunder busser som

er registreret med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg, motorcykler og

knallerter samt varebiler, der alene anvendes privat, når kravene til nulemis-

sion er overholdt, jf. stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 15 g, stk. 1, vil indebære, at de omfattede

køretøjer kun må befinde sig i nulemissionszoner etableret i medfør af for-

slaget til § 15 f, stk. 1 eller 2, hvis de er nulemissionskøretøjer.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Fastlæggelsen af køretøjer, der kan anses som nulemissionskøretøjer, for-

ventes at ske på baggrund af miljøministerens fastlæggelse af emissionskra-

vene for de pågældende køretøjer i medfør af den foreslåede bemyndigelse

i § 15 g, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 15 g,

stk. 3, nedenfor.

Ved personbil forstås i overensstemmelse hermed et køretøj, der er udformet

og konstrueret først og fremmest til befordring af passagerer og disses ba-

gage, og som er indrettet til at kunne benyttes af højst otte personer, føreren

undtaget, og uden plads til stående passagerer, uanset om antallet af sidde-

pladser er begrænset til førerens siddeplads. Et ATV-Køretøj har fire hjul,

og det klassificeres derfor som bil ifølge færdselsloven. ATV-køretøjer kan

også registreres som godkendt traktor til ejere eller brugere af en landbrugs-

, gartneri- eller skovbrugsejendom. De ATV-køretøjer, der er godkendt som

personbil, vil være omfattet af

begrebet ”personbil” i

den foreslåede § 15 g,

stk. 1.

Ved bus som er registreret med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg forstås

en stor personbil, der er indrettet med mere end otte siddepladser ud over

førerens siddeplads, og som er registreret med en tilladt totalvægt på op til

og med 3.500 kg.

Ved motorcykel forstås et motorkøretøj på to hjul, med eller uden sidevogn,

og et motorkøretøj på tre hjul, hvis egenvægt ikke overstiger 400 kg.

Ved knallert forstås et to- eller trehjulet køretøj med en forbrændingsmotor

med et slagvolumen på ikke over 50 cm

, eller med elmotor og med en kon-

struktivt bestemt maksimal hastighed på højst 45 km i timen. Knallerter ind-

deles i stor knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over

30 km i timen og lille knallert med en konstruktivt bestemt maksimal ha-

stighed på højst 30 km i timen.

Ved varebil forstås et køretøj, som er registreret som varebil, og som er re-

gistreret med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg. Privat brug af varebiler

omfatter anvendelse af varebiler, hvor der betales fuld privatbenyttelsesaf-

gift med henblik på udelukkende privat brug af køretøjet.

Det bemærkes, at taxier er registreret i Køretøjsregistret som personbiler, og

dermed vil blive omfattet af det foreslåede § 15 g, stk. 1. Det forventes dog,

at der i medfør af det foreslåede § 15 h, stk. 2, vil blive fastsat en undtagelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

for taxier i kategorien storvogn II med lift, da der pr. starten af 2023 ikke

findes nogen køretøjer i den nuværende bestand, som er nulemissionskøre-

tøjer.

Forslaget omfatter både danske og udenlandske køretøjer.

For nærmere om overvejelser i forbindelse med afgrænsningen af omfattede

køretøjer henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Nulemissionszonekravene vil først gælde, når en kommunalbestyrelse har

truffet endelig afgørelse om etablering af en nulemissionszone efter den fo-

reslåede § 15 f, stk. 1, og har fastsat virkningstidspunktet for zonen, som

tidligst vil kunne fastsættes til henholdsvis seks måneder for private køretø-

jer og 12 måneder for erhvervskøretøjer fra offentliggørelsen af kommunal-

bestyrelsens afgørelse. For erhvervskøretøjer regnes de 12 måneder fra tids-

punktet for kommunalbestyrelsens afgørelse. Der henvises til bemærknin-

gerne ovenfor til den foreslåede § 15 f, stk. 5.

Det følger endvidere af den foreslåede § 2, stk. 2, at en kommunalbestyrelse

tidligst vil kunne etablere en nulemissionszone for persontrafik med virk-

ning fra den 1. januar 2026. Der henvises til bemærkningerne til den fore-

slåede § 2, stk. 2.

Det foreslås med

§ 15 g, stk. 2,

at i en nulemissionszone for al trafik, jf. §

15 f, stk. 1 og 2, må der kun befinde sig personbiler, herunder busser som

er registreret med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg, motorcykler, knal-

lerter, varebiler, traktorer og lastbiler med en registreret totalvægt på 12

tons eller derunder, når kravene til nulemission er overholdt, jf. stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 15 g, stk. 2, vil indebære, at de omfattede

køretøjer kun må befinde sig i nulemissionszoner etableret i medfør af for-

slaget til § 15 f, stk. 1 eller 2, hvis de er nulemissionskøretøjer.

For afgrænsning af nulemissionskøretøjer samt afgrænsning af køretøjsty-

perne personbiler, motorcykler og knallerter, henvises til bemærkningerne

til den foreslåede § 15 g, stk. 1, ovenfor, samt til bemærkningerne til den

foreslåede § 15 g, stk. 3, nedenfor.

Ved varebil forstås et køretøj, som er registreret som varebil, og som er re-

gistreret med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg. Det foreslåede stk. 2

vil ud over varebiler, der alene anvendes privat, jf. stk. 1, også omfatte va-

rebiler, der helt eller delvist anvendes erhvervsmæssigt.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Ved traktor forstås et motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet

til at trække et andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til

en hastighed af højst 40 km i timen. Bestemmelsen omfatter endvidere

ATV-køretøjer, der er registreret som traktor.

Ved lastbil forstås et køretøj registreret med en tilladt totalvægt på mere

end 3.500 kg., der er registreret som lastbil.

Afgrænsningen af køretøjer omfattet af den foreslåede stk. 2, vil indebære,

at motorredskaber, som er motordrevne køretøjer, som hovedsageligt er

indrettet som arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af

højst 40 km i timen, ikke vil være omfattet af det foreslåede § 15 g, stk. 2.

Forslaget omfatter både danske og udenlandske køretøjer.

For nærmere om overvejelser i forbindelse med afgrænsningen af omfattede

køretøjer henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Kravet vil i praksis først gælde, når en kommunalbestyrelse har truffet en-

delig afgørelse om etablering af en nulemissionszone for al trafik efter den

foreslåede § 15 f, stk. 1, og har fastsat virkningstidspunktet for zonen, som

tidligst vil kunne fastsættes til henholdsvis seks måneder for private køretø-

jer og 12 måneder for erhvervskøretøjer fra offentliggørelsen af kommunal-

bestyrelsens afgørelse. For erhvervskøretøjer regnes de 12 måneder fra tids-

punktet for kommunalbestyrelsens afgørelse. Der henvises til bemærknin-

gerne ovenfor til den foreslåede § 15 f, stk. 5.

Det følger endvidere af den foreslåede § 2, stk. 2, at en kommunalbestyrelse

tidligst vil kunne etablere en nulemissionszone for al trafik med virkning fra

den 1. januar 2026. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 2,

stk. 2.

Det foreslås med

§ 15 g, stk. 3, 1. pkt.,

at miljøministeren fastsætter regler

om krav til nulemission i stk. 1 og 2.

Den foreslåede bemyndigelse vil give miljøministeren mulighed for at defi-

nere krav til nulemission for både køretøjerne i nulemissionszoner for per-

sontrafik, jf. den foreslåede § 15 g, stk. 1, og køretøjer i nulemissionszoner

for al trafik, jf. den foreslåede § 15 g, stk. 2.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Såfremt miljøministeren anvender emissionsværdier ved definitionen af

nulemissionskøretøjer eller nulemissionszoner, beregnes emissionsværdi-

erne ved anvendelse af Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1.

juni 2017 med senere ændringer.

Forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 regulerer typegodkendelse af

motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette er-

hvervskøretøjer. Forordningen indfører en ny procedure for prøvning af

emissioner fra lette køretøjer. Det fremgår af forordningen, at proceduren

giver mere realistiske oplysninger om CO2 emissioner.

Det forventes, at el- og brintkøretøjer vil blive omfattet af definitionen af

nulemissionskøretøjer. El-køretøjer har ikke udstødningsemissioner og

dette gør sig også gældende for de fleste brintkøretøjer. For en mindre del

af brintkøretøjerne, der typisk er erhvervskøretøjer, er der en begrænset CO2

emission, mens disse køretøjer har kvælstof emission. På det nuværende

teknologiske udviklingstrin udgør disse brintkøretøjers CO2 emission højst

5g CO2/km.

Det fremgår af Køretøjsregistret, hvilken type et givent køretøj er, hvilken

anvendelse køretøjet har, hvilket drivmiddel køretøjet anvender, og hvor

mange gram CO

det pågældende køretøj udleder pr. kørt kilometer.

Til § 15 h

Det foreslås med

§ 15 h, stk. 1,

at kravene i § 15 g, stk. 1 og 2, ikke gælder

for køretøjer, der benyttes af politiet, redningsberedskabet eller lignende

nødtjenester eller køretøjer der benyttes af forsvaret eller fremmede mili-

tære styrker, der opholder sig i Danmark efter aftale med Danmark eller

som led i Danmarks internationale forpligtelser.

Disse køretøjer vil ofte have forbrændingsmotor. Da samfundskritiske op-

gaver altid bør kunne løses i nulemissionszoner, foreslås det, at disse køre-

tøjer undtages.

Lignende nødtjenester vil omfatte køretøjer, der er godkendt til udryknings-

kørsel. Det er Færdselsstyrelsen, der udsteder tilladelser til udrykningskør-

sel. Reglerne om tilladelse til kørsel med udrykning fremgår af bekendtgø-

relse om udrykningskørsel.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Begrebet "styrke" skal forstås som i § 1, litra a, i NATO Status of Forces

Agreement (NATO-SOFA), hvor det er defineret som "personel tilhørende

en kontraherende parts land-, sø- eller luftstridskræfter, som i forbindelse

med tjenestepligter befinder sig på en anden kontraherende parts territorium

inden for Den Nordatlantiske Traktats område, dog således, at de pågæl-

dende to kontraherende parter kan træffe aftale om, at visse enkeltpersoner,

enheder eller formationer ikke skal betragtes som udgørende eller indbefat-

tet i en "styrke" for så vidt angår nærværende overenskomsts bestemmel-

ser". NATO-SOFA er ratificeret ved kgl. resolution af 10. maj 1955 som

offentliggjort ved bekendtgørelse nr. 44 af 11. august 1955 om Danmarks

ratifikation af den i London den 19. juni 1951 undertegnede overenskomst

mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres

styrker. Begrebet "fremmede militære styrker" kan også omfatte personel

fra land-, sø- eller luftstridskræfter, som Danmark har indgået militært sam-

arbejde med.

Det er hensigten, at den fremmede militære styrke vil skulle opholde sig her

i landet efter aftale med Danmark eller som led i Danmarks internationale

forpligtelser, herunder NATO-samarbejdet, for at kunne undtages nulemis-

sionszonereguleringen.

Det foreslås med

§ 15 h, stk. 2,

at miljøministeren kan fastsætte regler om

yderligere undtagelser fra kravene i § 15 g, stk. 1 og 2, samt regler om do-

kumentation for, at et køretøj er undtaget fra kravene i en nulemissions-

zone.

Den foreslåede bemyndigelse i § 15 h, stk. 2, vil give miljøministeren mu-

lighed for at fastsætte yderligere undtagelser end de, der fremgår af den fo-

reslåede § 15 h, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at fastsætte generelle

undtagelser, hvorefter visse typer eller kategorier af køretøjer undtages fra

kravene i nulemissionszoner på baggrund af generelle objektive kriterier.

Sådanne undtagelser forventes i vidt omfang at være tidsbegrænsede.

Det vurderes, at der vil kunne være behov for i en overgangsperiode at fast-

sætte undtagelser, der er begrundet i nogle køretøjers særlige anvendelse.

Det forventes bl.a., at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte und-

tagelser for køretøjer, der anvendes til sygetransport samt storvogne I (med

plads til kørestol), liftbiler og minibusser med lift, da nulemissionskøretøjer

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

endnu ikke er så udbredt som køretøjstype til sygetransport. Der er især en

udfordring for de sygetransporter, der har indbygget lift.

Det forventes endvidere, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte

undtagelse for køretøjer registreret med tilladelsen "invalidekøretøj", eller

hvortil der er bevilliget økonomisk støtte i henhold til § 114 i lov om social

service eller køretøjer hvortil der anvendes handicapparkeringskort.

Nulemissionskøretøjer udgør på nuværende tidspunkt en mindre andel af

den samlede danske bilpark. Det indebærer, at mange personer med et han-

dicapkøretøj må forventes at anvende et ikke-nulemissionskøretøj. For ikke

at afskære ofte bevægelseshæmmede befolkningsgrupper fra adgangen til

nulemissionszoner ved at stille krav til nulemissionskøretøjer, forventes det,

at der vil blive fastsat en undtagelse til nulemissionszonekravet for personer,

der har et handicapkøretøj eller er indehavere af et handicapparkeringskort.

Det forventes, at denne undtagelse vil kunne udfases i takt med udbredelsen

af nulemissionskøretøjer.

For at tage hensyn til beboere i nulemissionszoner er det hensigten, at be-

myndigelsen endvidere vil blive anvendt til at fastsætte en generel og tids-

ubegrænset undtagelse til kravene for alle køretøjer, hvor ejeren (brugeren)

af køretøjet havde bopæl i en nulemissionszone frem til og med det tids-

punkt, hvor denne zone får virkning. Bemyndigelsen vil endvidere kunne

anvendes til at fastsætte en regel om, at også køretøjer, hvor ejeren (bruge-

ren) er tilflytter, kan undtages kravene, hvis det skulle vise sig nødvendigt

med en sådan undtagelse. Generelt vurderes det dog, at tilflyttere har bedre

mulighed for at indstille sig på kravene, inden tilflytning til en nulemissi-

onszone.

Undtagelse for beboere vil kun gælde i den zone, hvor personen har bopæl,

mens undtagelse for eksempelvis personer med et handicapkøretøj vil gælde

i alle nulemissionszoner. Kommunalbestyrelsen vil ikke have mulighed for

at fravælge virkningen af en undtagelse fastsat af miljøministeren i sin egen

nulemissionszone.

Den foreslåede bemyndigelse i § 15 h, stk. 2, vil endvidere kunne anvendes

til at fastsætte regler om dokumentation for, at et køretøj er undtaget fra

kravene i en nulemissionszone, i det omfang det vurderes nødvendigt med

særlige krav til den dokumentation, som vil skulle fremvises til politiet ved

forespørgsel.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

For handicapkøretøjer forventes det, at det vil være et krav, at der enten er

bevilliget økonomisk støtte i henhold til § 114 i lov om social service, at

køretøjet er registreret med tilladelsen invalidekøretøj i Køretøjsregistret,

eller der er tale om et køretøj, hvortil der anvendes handicapparkeringskort.

Det foreslås med

§ 15 h, stk. 3,

at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde

kan dispensere fra kravene i § 15 g, stk. 1 eller 2, efter regler fastsat i medfør

af stk. 4.

Særlige tilfælde vil bl.a. kunne være, hvis en opgave inden for en nulemis-

sionszone ikke vil kunne løses med et nulemissionskøretøj, og det skønnes

nødvendigt, at opgaven udføres i nulemissionszonen.

Med den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde

kunne dispensere fra kravene til køretøjer i nulemissionszoner. Kommunal-

bestyrelsen vil have kompetencen til at meddele dispensationer i deres re-

spektive nulemissionszone. Kommunalbestyrelsen vil kunne meddele kon-

krete dispensationer til anvendelse af bestemte køretøjer til nærmere an-

givne formål. Miljøministeren vil med hjemmel i det foreslåede § 15 h, stk.

4, fastsætte regler om i hvilke situationer og inden for hvilke rammer, der

vil kunne meddeles dispensation fra nulemissionszonekravene. Kommunal-

bestyrelsen vil således alene kunne meddele dispensationer i overensstem-

melse med regler udstedt i medfør af det foreslåede § 15 h, stk. 4.

Det foreslås med

§ 15 h, stk. 4,

at miljøministeren fastsætter nærmere regler

om kommunalbestyrelsens adgang til at meddele dispensation efter stk. 3,

herunder om vilkår, tidsbegrænsning og dokumentation.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at miljøministeren vil fastsætte

regler om, i hvilke situationer og inden for hvilke rammer, kommunalbesty-

relsen kan meddele dispensation fra nulemissionszonekravene.

Der forventes således fastsat en ramme for, hvornår de enkelte kommunal-

bestyrelser henholdsvis kan og skal meddele dispensationer. Dette vil sikre,

at dispensationspraksis på tværs af kommunerne vil tage udgangspunkt i de

samme rammer, idet der samtidig vil være mulighed for at tage lokale for-

hold i betragtning ved meddelelse af de enkelte dispensationer, og kommu-

nalbestyrelsen vil dermed selv få indflydelse på sin dispensationspraksis.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fast-

sætte generelle regler om en tidsbegrænsning af dispensationers varighed,

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

men at kommunalbestyrelsen inden for denne frist vil kunne fastsætte kon-

krete vilkår om en kortere tidsbegrænsning. Det forventes i den sammen-

hæng, at tidsbegrænsningen af dispensationer til ejere (brugere) af køretøjer,

der anvendes til erhvervsmæssig brug, vil være af længere varighed, end

dispensationer til ejere (brugere) af køretøjer, der anvendes privat.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at kommunalbe-

styrelsen skal sikre, at ejer (bruger) modtager en digital afgørelse, der kan

anvendes som dokumentation for opnået dispensation.

Den foreslåede ordning, hvorefter kommunalbestyrelserne i alle landets

kommuner gives mulighed for hver at etablere én nulemissionszone med

virkning fra den 1. januar 2026 eller senere, afhængigt af kommunalbesty-

relsens afgørelse, vil i almindelighed ikke rejse spørgsmål om ekspropria-

tion efter grundlovens § 73. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at kravene i

en nulemissionszone vil kunne ramme enkelte personer eller virksomheder

atypisk hårdt, og at nulemissionskravene i enkelte tilfælde således vil kunne

få karakter af et ekspropriativt indgreb mod den pågældende person eller

virksomhed. Det må bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte til-

fælde foreligger ekspropriation, og i vurderingen vil bl.a. indgå den økono-

miske betydning af kravene i en nulemissionszone.

Da det foreliggende lovforslag ikke indeholder hjemmel til ekspropriation

forudsættes det, at dispensationsadgangen vil blive anvendt i tilfælde, hvor

en person eller virksomhed ellers ville blive ramt atypisk hårdt af kravene

på en sådan måde, at kravene i givet fald ville have fået karakter af et

ekspropriativt indgreb.

Det foreslås med

§ 15 h, stk. 5,

at miljøministeren kan fastsætte regler om,

at kommunalbestyrelsen kan beslutte at kræve anvendelse af digital kom-

munikation, herunder digitale selvbetjeningsløsninger, bestemte it-syste-

mer, særlige digitale formater, digital signatur el.lign. ved ansøgning og af-

gørelse om dispensation efter stk. 3.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at ministeren kan fastsætte reg-

ler, der giver kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at der udeluk-

kende skal anvendes digital kommunikation ved ansøgning og afgørelse om

dispensation til nulemissionszonereguleringen.

Bemyndigelsen vil dække krav om anvendelse af digital kommunikation i

forbindelse med ansøgningen om dispensation og i korrespondance mellem

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

kommunalbestyrelsen og ansøgeren i forbindelse hermed og kommunalbe-

styrelsens afgørelse om dispensation.

Det er hensigten, at den enkelte kommunalbestyrelse skal have valgfrihed

til at beslutte, om det lokalt giver bedst mening at stille krav om udeluk-

kende digital kommunikation eller ej.

Det forudsættes, at det skal være muligt at dispensere fra fastsatte krav om

digital kommunikation i særlige tilfælde. Det er hensigten, at kommunalbe-

styrelsen kan beslutte, at al kommunikation skal ske digitalt, medmindre

borgeren er fritaget det obligatoriske krav om modtagelse af digital post, jf.

bekendtgørelse nr. 2017 af 29. oktober 2021 om forvaltning af Digital Post

fra offentlige afsendere. Det er hensigten, at kommunalbestyrelsen kan be-

slutte, at kun ved denne fritagelse kan kommunikation ske pr. post. Fritagel-

sen omfatter ikke juridiske personer.

Det foreslås med

§ 15 h,

stk.

at kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk.

3 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsens afgørelser om dispensa-

tion fra kravene i nulemissionszoner, jf. den foreslåede § 15 h, stk. 3, som

er nærmere beskrevet i pkt. 2.3.3 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget, ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed, og

derved ikke vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. mil-

jøbeskyttelseslovens § 91.

Da det er de enkelte kommuner, som har de bedste forudsætninger for at

have kendskab til lokale forhold, vurderes det, at kommunens afgørelser om

dispensationer ikke bør kunne påklages til anden administrativ myndighed,

da kommunen er nærmest til at foretage en vurdering af, om der skal med-

deles dispensation eller ej. Er ejeren (brugeren) af køretøjet uenig i afgørel-

sen, har denne foruden adgang til domstolsprøvelse mulighed for at rette

henvendelse til Folketingets Ombudsmand.

Lovligheden af kommunernes dispositioner efter stk. 3 vil være undergivet

de almindelige kommunale tilsynsmyndigheders kompetence, jf. kapitel VI

og VII i lov om kommunernes styrelse. Det kommunale og regionale tilsyn

varetages af Ankestyrelsen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet som

overordnet tilsynsmyndighed. Tilsynet er et retligt tilsyn. Tilsynet kan såle-

des ikke tage stilling til, om kommuners og regioners dispositioner er rime-

lige eller hensigtsmæssige eller til spørgsmål om skønsudøvelse, så længe

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen. Ankesty-

relsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsyns-

sag. En henvendelse til Ankestyrelsen er ikke nødvendigvis i sig selv en

tilstrækkelig forudsætning for, at Ankestyrelsen kan rejse en tilsynssag.

Ved vurderingen af, hvorvidt en sag er generelt egnet til at understøtte det

kommunale tilsyns formål og funktion, inddrager Ankestyrelsen bl.a., om

sagen må skønnes at have principiel eller generel betydning eller alvorlig

karakter for kommuner og/eller regioner som helhed.

Til nr. 7

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 87, stk. 3, at politiet, hvis det skøn-

nes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse

kan standse og undersøge køretøjer med henblik på at konstatere overhol-

delse af gældende lovgivning om miljøzoner, herunder krav om partikelud-

ledning og partikelfilter. Politiet kan indkalde køretøjet til syn for ejerens

eller den varige brugers egen regning for at kontrollere, om køretøjet opfyl-

der bestemmelserne i gældende lovgivning om miljøzoner. Politiet yder i

øvrigt bistand ved tilsynsmyndighedernes udøvelse af beføjelser efter stk. 1.

Justitsministeren kan efter forhandling med ministeren fastsætte nærmere

regler om politiets udøvelse af ovenstående beføjelser.

Det foreslås, at ændre

§ 87, stk. 3, 2. pkt.,

således at bestemmelsen også vil

omfatte nulemissionszoner.

Den foreslåede ændring vil indebære, at politiet får beføjelse til uden rets-

kendelse at standse og undersøge køretøjer med henblik på at kontrollere

overholdelse af den gældende lovgivning om nulemissionszoner. Det kan

f.eks. være relevant at konstatere, om køretøjet har et udstødningsrør og der-

med en forbrændingsmotor, der ikke lever op til kravene i en nulemissions-

zone. Med den foreslåede ændring får politiet mulighed for at undersøge

køretøjer, herunder for at varetage præventive hensyn, i forbindelse med va-

retagelse af andre opgaver uden tilsynsmyndighedens tilstedeværelse.

Den foreslåede kontroladgang er nødvendig, da det skal sikres, at politiet

har adgang til at undersøge køretøjer uden en retskendelse. Det kan være

nødvendigt straks at undersøge køretøjer i nulemissionszoner med henblik

på at konstatere, om køretøjerne er omfattet af kravene. Hvilke køretøjer,

der er relevante at undersøge, vil afhænge af, om kommunalbestyrelsen har

etableret en nulemissionszone for persontrafik, jf. den foreslåede § 15 g, stk.

1, eller en nulemissionszone for al trafik, jf. den foreslåede § 15 g, stk. 2.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Til nr. 8.

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 1, at bl.a. overtræ-

delse af miljøzonereglerne i § 15 b, stk. 1, 2 eller 3, straffes med bøde. Det

fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 10, at strafansvaret for over-

trædelser m.v. omhandlet i § 110, stk. 1, nr. 1, forældes efter fem år..

Det foreslås, at i

§ 110, stk. 1, nr. 1,

udgår henvisningen til § 15 b stk. 1, 2

eller 3.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring

i § 1, nr. 9, i lovforslaget, hvorefter det foreslås, at der i § 110, stk. 1, ind-

sættes som nr. 20 en bestemmelse om bødestraf for overtrædelse af miljø-

zonereglerne i § 15 b, stk. 1, 2 eller 3, eller reglerne om nulemissionszoner

i § 15 g, stk. 1 eller 2. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede §

1, nr. 9, i lovforslaget.

Den foreslåede ændring vil indebære, at strafansvaret for overtrædelser af

miljøzonereglerne i § 15 b, stk. 1, 2 eller 3, ikke følger af § 110, stk. 1, nr.

1, og dermed heller ikke er omfattet af den forlængede forældelsesfrist på

fem år i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 10. I stedet vil straf-

ansvaret for overtrædelser af miljøzonereglerne følge de almindelige foræl-

delsesfrister i medfør af straffelovens § 93.

Til nr. 9

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 1, at bl.a. overtræ-

delse af miljøzonereglerne i § 15 b, stk. 1, 2 eller 3, straffes med bøde. Det

fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 10, at strafansvaret for over-

trædelser m.v. omhandlet i § 110, stk. 1, nr. 1, forældes efter fem år.

Det foreslås, at der i

§ 110 stk. 1,

indsættes et nyt

nr. 20,

hvorefter den, der

overtræder § 15 b, stk. 1, 2 eller 3, eller § 15 g, stk. 1 eller 2, straffes med

bøde.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring

i § 1, nr. 8, i lovforslaget, hvorefter det foreslås, at henvisningen til § 15 b,

stk. 1, 2 eller 3, udgår i § 110, stk. 1, nr. 1.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelse af kravene til kø-

retøjer, der befinder sig i miljøzoner og nulemissionszoner, jf. § 15 b,

stk. 1 eller 2 og den foreslåede bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens

§ 15 g, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, sanktioneres med bøde. Det

fremgår af § 110, stk. 2 at straffen kan stige til fængsel indtil 2 år under

nærmere angivne skærpende omstændigheder. Det er ikke hensigten,

at overtrædelse af miljøzone- og nulemissionszonereglerne eller over-

trædelse af oplysningspligten i færdselsloven § 65. skal sanktioneres

med fængselsstraf. Endvidere skal en

overtrædelse af miljøzone- og nule-

missionszonereglerne ikke fremgå af straffeattesten.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at strafansvaret

for overtrædelserne vil være omfattet af den almindelige forældelses-

regel i straffelovens § 93. Der henvises til bemærkningerne til den fore-

slåede § 1, nr. 8, i lovforslaget. Strafansvar for overtrædelse af miljø-

zone- og nulemissionszonereguleringen vil af politiet blive gjort gæl-

dende over for føreren af køretøjet.

Sanktionsniveauet for overtrædelse af de foreslåede nulemissionskrav i § 15

g, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås fastsat til 2.500 kr. for

personbiler (herunder taxier og busser med en tilladt totalvægt op til 3.500

kg), motorcykler og knallerter samt varebiler, og en bøde på 10.000 kr. for

traktorer og lastbiler på 12 tons eller derunder. Sanktionsniveauet for over-

trædelse af oplysningspligten, jf. færdselsloven § 65 foreslås at være 2.500

kr., for at være på samme niveau som sanktionen for overtrædelse af nule-

missionszonekrav med personbil.

Bødeniveauet for overtrædelse af miljøzonereglerne foreslås videreført

uændret med de eksisterende takster, der indebærer, at bøden for overtræ-

delser foretaget med tunge køretøjer er 12.500 kr. og 1.500 kr. for varebiler,

jf. LF 170 2020.

Sanktionsniveauet for overtrædelse foretaget med person-

biler foreslås at være 1.500 kr., der svarer til sanktionsniveauet for overtræ-

delse med varebil, jf. LF 114 2022.

Overtrædelse af de tekniske krav og

kravet om registrering regnes for én forseelse, da et køretøj uden partikelfil-

ter ikke har mulighed for at foretage en sådan registrering. Et køretøj, der

ikke opfylder miljøzonekravene og ikke har registreret sig, vil få en samlet

bøde for de to forseelser.

Bødestraffen vil uanset den angivne retningslinje for bødens fastsættelse

bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af sagens om-

stændigheder, og det angivne bødeniveau vil således kunne fraviges i både

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skær-

pende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler

om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 10

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 8, 1. pkt., at har nogen

begået flere overtrædelser af regler og forskrifter fastsat i medfør af § 9, stk.

2, nr. 2 og 3, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlæg-

ges bødestraffen for hver overtrædelse.

Det foreslås at ændre

§ 110, stk. 8, 1. pkt.,

så bestemmelsen omfatter over-

trædelser af miljøzonekravene i miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 1, 2, 3

eller regler fastsat i medfør af § 15 b, stk. 8.

Med den foreslåede ændring indføres et princip om absolut kumulation for

overtrædelser af miljøzonereguleringen. Det er kun ved bøder for overtræ-

delse af miljøzonekravene i miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 1, 2, 3 eller

regler fastsat i medfør af § 15 b, stk. 8, der skal ske absolut kumulation.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den under § 1, nr. 14, foreslåede æn-

dring af § 110 d, stk. 5, som vil indebære, at flere overtrædelser af miljøzo-

nereguleringen, som er konstateret ved digital kontrol, og som er begået med

samme køretøj i samme miljøzone og inden for syv døgn, anses for én over-

trædelse.

Om baggrunden for forslaget henvises til pkt. 2.5.2 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget.

Til nr. 11

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens

§ 110, stk. 9,

at bestemmelsen i stk.

7 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.

Det foreslås at ændre

§ 110, stk. 9,

så der henvises til stk. 8 i stedet for stk.

Det har været hensigten, at den gældende § 110, stk. 8, skulle kunne fravi-

ges, hvis der foreligger særlige grunde. Ved en fejl har § 110, stk. 9, henvist

til stk. 7 i stedet for stk. 8.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det gældende princip om absolut

kumulation i § 110, stk. 8, for bl.a. overtrædelser af miljøzonereguleringen,

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

jf. lovforslagets § 1, nr. 10, vil kunne fraviges, hvis der foreligger særlige

grunde.

Såfremt anvendelsen af princippet om absolut kumulation konkret fører til

udmåling af en meget høj bøde, kan der således være grundlag for at den

nedsættes. Nedsættelse bør bl.a. ske, hvis en kumuleret bøde vil få en stør-

relse, som henset til forseelsernes karakter ikke forekommer proportional,

eller hvor oplysningerne om den sigtedes indkomstforhold gør det antage-

ligt, at den sigtede ikke vil være i stand til at betale den høje bøde.

Til nr. 12

Det følger af miljøbeskyttelsesloven § 110 c, stk. 1, at for overtrædelser af

§ 15 b, stk. 1, 2 eller 3, konstateret ved digital kontrol, hvor køretøjet ikke

bringes til standsning (digital håndhævelse), pålægges ejeren (brugeren) af

køretøjet bødeansvar efter § 110, stk. 1, nr. 1, selv om den pågældende ikke

var fører, og selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som

forsætlig eller uagtsom.

Det foreslås, at

§ 110 c, stk. 1,

ændres således at »§ 110, stk. 1, nr. 1,« bliver

til: »§ 110, stk. 1, nr. 20,«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at overtrædelser af miljøzone-

reglerne foreslås omfattet af den almindelige forældelsesregel i straffelo-

vens § 93.

Med den foreslåede ændring af § 110 c, stk. 1, følger bødeansvaret for over-

trædelse af § 110 c, stk. 1 den foreslåede bestemmelse i § 110, stk. 1, nr. 20,

jf. § 1 nr. 9. Forældelsen af strafansvaret følger dermed straffelovens § 93.

Til nr. 13

Det følger af miljøbeskyttelsesloven § 110 c, stk. 9, at miljøministeren kan

fastsætte regler om, at overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 15 b, stk.

7, behandles efter reglerne i stk. 1-8.

Det foreslås, at

§ 110 c, stk. 9,

ændres således at »§ 15 b, stk. 7« bliver til:

»§ 15 b, stk. 8«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt stk.

6, i § 15 b, og den gældende stk. 7 dermed bliver til stk. 8. Den foreslåede

ændring medfører ikke materielle ændringer.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Til nr. 14

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 110 d, stk. 5, at flere overtrædel-

ser, som er konstateret ved digital kontrol, og som er begået med samme

køretøj inden for samme døgn, anses for én overtrædelse. Bestemmelsen

vedrører sager om overtrædelse af § 15 b, stk. 1, 2 eller 3 eller regler fastsat

i medfør af § 15 b, stk. 7, der fastsætter krav til køretøjer, der befinder sig i

miljøzoner.

Det foreslås, at

§ 110 d, stk. 5,

ændres således, at der efter "køretøj" indsæt-

tes: "i samme miljøzone" og "samme døgn" ændres til: "syv døgn".

Det foreslås med ændringen af

§ 110 d, stk. 5,

at flere overtrædelser af mil-

jøzonereguleringen, herunder registreringspligten, som er konstateret ved

digital kontrol, og som er begået med samme køretøj i samme miljøzone

inden for syv døgn, anses for én overtrædelse, og at der dermed vil skulle

gå mere end syv døgn mellem to observationer af det samme køretøj i

samme miljøzone, før det vil udløse to administrative bødeforelæg. De syv

døgn regnes som en rullende uge, der vil begynde på det tidspunkt, hvor den

første overtrædelse konstateres. Det betyder, at der skal gå mindst syv døgn

mellem to observationer af det samme køretøj i samme miljøzone, før det

vil udløse to administrative bødeforelæg. Hvis to forskellige køretøjer med

samme ejer befinder sig ulovligt i en miljøzone inden for en periode af syv

døgn, vil det fortsat skulle betragtes som to overtrædelser og dermed udløse

to bødeforelæg.

Det foreslås endvidere, at det beskrives direkte i bestemmelsen, at

§ 110 d,

stk. 5,

alene gælder overtrædelser foretaget i samme miljøzone. I den for-

bindelse skal det bemærkes, at miljøzonerne i København og Frederiksberg

Kommuner anses for én miljøzone, idet miljøzonen i Frederiksberg Kom-

mune geografisk befinder sig inden for miljøzonen i Københavns Kom-

mune. Reglen i

§ 110 d, stk. 5,

er hidtil praktiseret på den måde, at den alene

omfatter overtrædelser begået i samme miljøzone, og der er derfor alene tale

om en præcisering for at gøre det tydeligt i selve lovteksten.

Der kan gå flere dage fra en overtrædelse af miljøzonereguleringen er kon-

stateret, indtil det administrative bødeforelæg udstedes. Den foreslåede æn-

dring af

§ 110 d, stk. 5,

vil sikre, at der ikke vil være personer, der inden for

denne periode indtil det administrative bødeforelæg udstedes sanktioneres

for mere end en overtrædelse med det samme køretøj i samme miljøzone,

før end de får mulighed for at blive opmærksomme på overtrædelsen. Det

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

bemærkes, at håndhævelse af overtrædelser ikke vil være afhængig af, at

ejeren (brugeren) rent faktisk er blevet bekendt med overtrædelserne.

Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, om

forslaget til anvendelse af absolut kumulation i sager om overtrædelse af

miljøzonereguleringen, som i langt de fleste tilfælde vil udelukke mulighe-

den for, at bødens størrelse vil kunne nedsættes af retten med henvisning til

det normalt gældende princip om modereret kumulation.

Til nr. 15

Det fremgår af miljøbeskyttelsesloven § 110 d, stk. 6, at miljøministeren i

sager om overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 15 b, stk. 7, kan be-

handle sagerne på den måde, der er nævnt i § 110, stk. 1-5.

Det foreslås, at

§ 110 d, stk. 6,

ændres således at »§ 15 b, stk. 7« bliver til:

»§ 15 b, stk. 8«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der som følge af dette lov-

forslag indsættes et nyt stk. 6 i § 15 b og den gældende stk. 7 dermed bliver

stk. 8. Den foreslåede ændring medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 16

Det fremgår af miljøbeskyttelsesloven

§ 111 b stk. 1, nr. 1,

politiet kan

tilbageholde transportmidler i sager om overtrædelse af § 15 b, stk. 1, 2 eller

3, eller regler fastsat i medfør af § 15 b, stk. 4 og 7.

Det fremgår af § 111 b, stk. 2, 1. pkt., at tilbageholdelse kan ske, hvis det er

nødvendigt for at sikre krav på betaling af bøde, sagsomkostninger eller

konfiskation, herunder værdikonfiskation, dog kun, indtil de nævnte beløb

er betalt eller der er stillet sikkerhed herfor. Af stk. 2, 2. pkt. fremgår det, at

hvis dette ikke sker inden for 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan

der søges fyldestgørelse i transportmidlet. Det fremgår af stk. 2, 3. pkt. at

tilbageholdelse dog ikke kan ske, hvis den, der havde rådighed over trans-

portmidlet, da overtrædelsen fandt sted, var uberettiget i besiddelse af dette.

Det fremgår af § 111 b, stk. 3, at med hensyn til iværksættelse af tilbage-

holdelsen finder bestemmelser i retsplejeloven om beslaglæggelse med

henblik på konfiskation tilsvarende anvendelse med de ændringer, der føl-

ger af § 111 b, stk. 2.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Det foreslås at ændre

§ 111 b, stk. 1, nr. 1,

således at bestemmelsen også

vil gælde overtrædelser af reglerne i den foreslåede § 15 g, stk. 1, 2 eller

færdselsloven § 65 om førerens oplysnings- og dokumentationspligt.

Den foreslåede ændring vil indebære, at politiet får de samme muligheder

for at tilbageholde transportmidler for overtrædelser af nulemissionsreg-

lerne, og overtrædelser af den oplysnings- og dokumentationspligt, der på-

hviler føreren efter færdselslovens § 65, som for overtrædelser af miljøzo-

nereglerne. I medfør af færdselslovens § 65 skal ejeren (brugeren) af et kø-

retøj efter anmodning fra politiet oplyse, hvilke personer der som førere

har benyttet køretøjet.

Den foreslåede ændring vil indebære mulighed for en skærpet håndhæ-

velse af nulemissionszonereguleringen. Den foreslåede ændring vil med-

føre, at politiet vil få adgang til at tilbageholde et transportmiddel, hvis fø-

reren er mistænkt for at overtræde nulemissionszonereglerne. Tilbagehol-

delse af et transportmiddel kan ske, hvis det er nødvendigt for at sikre det

offentliges krav på betaling af bøde, sagsomkostninger eller konfiskation,

også før dom er afsagt eller det administrative bødeforlæg er vedtaget, jf.

111 b. Formålet med tilbageholdelsen kan være at skabe sikkerhed for be-

taling af en bøde og sagsomkostninger m.v. eller at sikre tilstedeværelsen

af bevismidler.

Tilbageholdelsen kan ske, selv om den mistænkte ikke ejer eller er varig

bruger af køretøjet. Tilbageholdelsen skal ophøre, når det skyldige beløb er

betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen.

Hvis der ikke senest to måneder efter sagens endelige afgørelse er sket be-

taling af f.eks. bøder og sagsomkostninger eller er stillet sikkerhed kan der

i medfør af den gældende § 111 b søges fyldestgørelse i et transportmid-

del, der er tilbageholdt.

Spørgsmålet om fyldestgørelse skal ifølge Højesterets dom i sagen gengi-

vet i Ugeskrift for Retsvæsen U 1969.353 H afgøres under hensyntagen til

øvrige rettigheder over transportmidlet. Tilbageholdelse efter § 111 b er

ikke betinget af, at den person eller det selskab, der ejer transportmidlet

kan anses for strafferetligt ansvarlig for overtrædelsen. Det er dog en be-

tingelse, at den strafferetligt ansvarlige har retmæssig rådighed over trans-

portmidlet.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Tilbageholdelse vil forudsætte, at den pågældende med rimelig grund er

mistænkt for lovovertrædelsen, jf. retsplejelovens § 802, stk. 2, nr. 1. Det

er ikke en forudsætning for tilbageholdelse af køretøjet, at føreren er sigtet

eller tiltalt i en straffesag. Det må anses for tilstrækkeligt, at der ved kon-

trol af køretøjet er opstået en begrundet mistanke om en overtrædelse af lo-

ven m.v., som kan retsforfølges her i landet. Reglen adskiller sig fra rets-

plejeloven ved, at en tilbageholdelse kan ske, uanset at føreren ikke selv er

ejer eller medejer af køretøjet.

Der henvises i miljøbeskyttelseslovens § 111 b, stk. 3, til, at retsplejelo-

vens bestemmelser om beslaglæggelse med henblik på konfiskation finder

tilsvarende anvendelse, hvilket indebærer, at afgørelse om tilbageholdelse

skal træffes af retten, medmindre tilbageholdelsens øjemed ville forspildes,

hvis retskendelse skulle afventes, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4. Det for-

ventes, at dette næsten altid vil være tilfældet, da førerne af transportmid-

lerne ellers bare kan forlade stedet og unddrage sig retsforfølgning.

Er tilbageholdelsen foretaget uden forudgående retskendelse, skal sagen

forelægges for retten, hvis den person, tilbageholdelsen retter sig imod, an-

moder om det, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4.

Det er en forudsætning for at kunne tilbageholde, at indgrebet er proportio-

nalt. Hvis formålet kan opnås med et mindre indgribende middel, for ek-

sempel sikkerhedsstillelse, kan der indgås skriftlig aftale herom med den,

indgrebet retter sig imod. Princippet fremgår af retsplejelovens § 805 og er

også gældende for tilbageholdelse efter de gældende regler i miljøbeskyt-

telsesloven om tilbageholdelse.

Til § 2

Det foreslås med

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog

stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at lovforslaget træder i kraft den

1. januar 2025, og der kan administreres efter reglerne fra denne dato.

I forhold til de foreslåede ændringer af miljøzonereguleringen i lovforsla-

gets § 1, nr. 8-10, skal det bemærkes, at det følger af straffelovens § 3, stk.

1, at spørgsmålet om strafbarhed og straf afgøres efter den straffelovgivning,

som er gældende på det tidspunkt, hvor sagen pådømmes. Er handlingen

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

foretaget før den nye lovs ikrafttræden, må straffen dog ikke blive strengere,

end efter de regler, som var gældende på gerningstidspunktet.

Straffelovens § 3, stk. 1, indebærer således, at de foreslåede ændrede regler,

hvor det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås et princip om absolut kumu-

lation af bøder ved flere overtrædelser af miljøzonekravene, som udgangs-

punkt ikke finder anvendelse på lovovertrædelser begået før lovens ikraft-

træden, hvis de nye regler fører til højere straf, og der vil i sådanne tilfælde

skulle pådømmes efter de hidtil gældende regler.

Det foreslås med

stk. 2,

at kravene til køretøjer i miljøbeskyttelseslovens §

15 g, stk. 1-3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, tidligst har virkning fra

den 1. januar 2026.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kravene til køretøjer i nulemis-

sionszoner i forslaget til miljøbeskyttelseslovens § 15 g, stk. 1-3, tidligst vil

kunne få virkning fra den 1. januar 2026. Kravene vil alene få virkning i det

tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse træffer afgørelse om etablering af en

nulemissionszone i medfør af den foreslåede § 15 f, stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da miljøbeskyttelsesloven

ikke gælder for disse dele af rigsfællesskabet og heller ikke kan sættes i kraft

for disse dele, jf. miljøbeskyttelseslovens § 118.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf.

lovbe-

kendtgørelse nr. 48 af 12. januar

2024

foretages følgende ændrin-

ger:

Overskriften

til kapitel 2 f affat-

tes således:

»Kapitel 2 f

Miljøzoner og nulemissionszoner«.

Før § 15 a indsættes som over-

skrift i

kapitel 2 f:

»Miljøzoner«.

§ 15 b.

§ 15 b, stk. 3,

indsættes efter

Stk. 3.

For personbiler, der er dre- »For personbiler,«: »herunder bus-

vet af en motor med kompressions- ser som er registreret med en tilladt

tænding, gælder der i en miljø-

totalvægt på op til 3.500 kg,«.

zone, jf. § 15 a, følgende krav, jf.

dog stk. 5 og 6:

1) Fra og med den 1. januar 2023

skal der på køretøjet være monteret

et partikelfilter.

2) Køretøjer registreret i Danmark

med eftermonteret partikelfilter

skal være godkendt efter regler

fastsat i henhold til § 15 d.

3) Køretøjer registreret i udlandet

skal fra den 1. januar 2023 være

registreret i overensstemmelse med

regler fastsat i medfør af stk. 7.

Stk. 4.

---

Stk. 5.

Kravene i stk. 1, nr. 1-4,

I § 15 b,

stk. 5,

ændres: »ikke for

stk. 2, nr. 1-5, og stk. 3, nr. 1-3,

køretøjer, der benyttes af forsva-

ret,« til: »ikke for forsvarets civile

Kapitel 2 f

Miljøzoner

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

gælder ikke for køretøjer, der be-

nyttes af forsvaret, politiet, red-

ningsberedskabet eller lignende

nødtjenester, såfremt disse køretø-

jer sædvanligvis ikke kører i en

miljøzone, og der er opstået et eks-

traordinært behov for anvendelse

af køretøjet i en miljøzone, eller

køretøjet her anvendes ved øvel-

sesvirksomhed.

Stk. 6. ---

køretøjer, og køretøjer, der benyttes

af«.

§ 15 b

indsættes efter stk. 5 som

nyt stykke:

»Stk. 6.

Kravene i stk. 1, nr. 1-4,

stk. 2, nr. 1-5, og stk. 3, nr. 1-3, gæl-

der ikke for forsvarets militære kø-

retøjer, og køretøjer, der benyttes af

fremmede militære styrker, som

opholder sig i Danmark efter aftale

med Danmark eller som led i Dan-

marks internationale forpligtelser.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og

§ 15 e. ---

Efter § 15 e indsættes i

kapitel 2

»Nulemissionszoner

§ 15 f.

Kommunalbestyrelsen

kan efter regler fastsat i medfør af

stk. 6 og efter forudgående høring

af miljøministeren og inddragelse

af offentligheden træffe afgørelse

om etablering af en nulemissions-

zone i et afgrænset byområde for

persontrafik, jf. § 15 g, stk. 1, eller

for al trafik, jf. § 15 g, stk. 2. Der

kan højst etableres én zone i hver

kommune.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan efter regler fastsat i medfør af

stk. 6 og efter forudgående høring

af miljøministeren og inddragelse

af offentligheden træffe afgørelse

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

om udvidelser eller i særlige til-

fælde mindre indskrænkninger af

den geografiske afgrænsning af en

eksisterende nulemissionszone el-

ler om ophævelse af en eksiste-

rende nulemissionszone.

Stk. 3.

Miljøministeren kan gøre

indsigelse mod kommunalbestyrel-

sens afgørelse efter stk. 1 og 2.

Kommunalbestyrelsen kan ikke

træffe afgørelse efter stk. 1 og 2,

hvis miljøministeren har gjort ind-

sigelse inden for en frist fastsat i

medfør af stk. 6.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsens af-

gørelse efter stk. 1 og 2 kan ikke

påklages til anden administrativ

myndighed.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen of-

fentliggør afgørelser om nulemis-

sionszoner efter stk. 1 og 2. Der

skal gå en periode på mindst seks

måneder fra offentliggørelsen af

kommunalbestyrelsens afgørelse

om etablering eller geografisk ud-

videlse af en nulemissionszone, før

afgørelsen har virkning for private

køretøjer. For erhvervskøretøjer,

herunder køretøjer der er registre-

ret til delvis privat anvendelse, er

perioden mindst 12 måneder.

Stk. 6.

Miljøministeren fastsætter

nærmere regler om kommunalbe-

styrelsens afgørelser om nulemis-

sionszoner efter stk. 1 og 2, herun-

der definitionen af et afgrænset by-

område, et sammenhængende areal

og om, hvilke oplysninger kom-

munalbestyrelsen skal tilveje-

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

bringe i forbindelse med inddra-

gelse af offentligheden. Ministeren

kan endvidere fastsætte regler om

høring af miljøministeren og rele-

vante myndigheder, om indsigel-

sesordningen, om offentlighedens

inddragelse og om offentliggørelse

af afgørelser, herunder om at ind-

dragelse og offentliggørelse ude-

lukkende kan ske digitalt.

§ 15 g.

I en nulemissionszone for

persontrafik, jf. § 15 f, stk. 1 og 2,

må der kun befinde sig personbi-

ler, herunder busser som er regi-

streret med en tilladt totalvægt på

op til 3.500 kg, motorcykler, knal-

lerter og varebiler, der alene an-

vendes privat, når disse køretøjer

overholder kravene til nulemis-

sion, jf. stk. 3.

Stk. 2.

I en nulemissionszone for al

trafik, jf. § 15 f, stk. 1 og 2, må der

kun befinde sig personbiler, herun-

der busser som er registreret med

en tilladt totalvægt på op til 3.500

kg, motorcykler, knallerter, varebi-

ler, traktorer og lastbiler, som er

registreret med en tilladt totalvægt

på 12 tons eller derunder, når disse

køretøjer overholder kravene til

nulemission, jf. stk. 3.

Stk. 3

Miljøministeren fastsætter

regler om krav til nulemission i

stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Ejeren og brugeren af et kø-

retøj skal efter anmodning fra poli-

tiet oplyse, hvilke personer der

som førere har benyttet køretøjet i

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

en nulemissionszone etableret i

medfør af § 15 f, stk. 1 og 2.

§ 15 h.

§ 15 g, stk. 1 og 2, gæl-

der ikke for køretøjer, der benyttes

af politiet, redningsberedskabet el-

ler lignende nødtjenester, forsvaret

eller fremmede militære styrker,

som opholder sig i Danmark efter

aftale med Danmark eller som led i

Danmarks internationale forplig-

telser.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fast-

sætte regler om yderligere undta-

gelser fra kravene i § 15 g, stk. 1

og 2, samt regler om dokumenta-

tion for, at et køretøj er undtaget

fra kravene i en nulemissionszone.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan i

særlige tilfælde dispensere fra kra-

vene i § 15 g, stk. 1 og 2, efter reg-

ler fastsat i medfør af stk. 4.

Stk. 4.

Miljøministeren fastsætter

nærmere regler om kommunalbe-

styrelsens adgang til at meddele

dispensation efter stk. 3, herunder

om vilkår, tidsbegrænsning og do-

kumentation.

Stk. 5.

Miljøministeren kan fast-

sætte regler om, at kommunalbe-

styrelsen kan beslutte at kræve an-

vendelse af digital kommunika-

tion, herunder digitale selvbetje-

ningsløsninger, bestemte it-syste-

mer, særlige digitale formater, di-

gital signatur el.lign., ved ansøg-

ning og afgørelse om dispensation

efter stk. 3.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsens af-

gørelse efter stk. 3 kan ikke påkla-

ges til anden administrativ myn-

dighed.

§ 87. ---

§ 87, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes

Stk. 3.

Politiet kan, hvis det skøn- efter »overholdelse af gældende

nes nødvendigt, til enhver tid mod lovgivning om«: »nulemissionszo-

behørig legitimation uden retsken- ner og om«

delse standse og undersøge trans-

portmidler med henblik på at kon-

trollere affaldstransporters overhol-

delse af gældende lovgivning, der

varetager miljøbeskyttelseshensyn.

Politiet kan under tilsvarende betin-

gelser standse og undersøge køretø-

jer med henblik på at konstatere

overholdelse af gældende lovgiv-

ning om miljøzoner, herunder krav

om partikeludledning og partikel-

filter. Politiet kan indkalde køretø-

jet til syn for ejerens eller den va-

rige brugers egen regning for at

kontrollere, om køretøjet opfylder

bestemmelserne i gældende lovgiv-

ning om miljøzoner. Politiet yder i

øvrigt bistand ved tilsynsmyndig-

hedernes udøvelse af beføjelser ef-

ter stk. 1. justitsministeren kan efter

forhandling med ministeren fast-

sætte nærmere regler om politiets

udøvelse af ovenstående beføjelser.

Stk. 4. ---

§ 110.

Medmindre højere straf er

§ 110, stk. 1, nr. 1,

udgår »§ 15

forskyldt efter den øvrige lovgiv- b, stk. 1, 2 eller 3,«

ning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 9 j, stk. 5, § 15 b,

stk. 1, 2 eller 3, § 17 a, stk. 1, § 19,

stk. 1 eller 2, § 20, § 21 b, § 21 c,

stk. 1-3, § 22, § 23, § 27, stk. 1 eller

2, § 28, stk. 4, § 43, § 45, stk. 3, §

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

50, stk. 1, § 50 a, stk. 1 eller 2, § 51

a, stk. 1-3, § 72 a eller § 89 c,

2) ---

Stk. 2. ---

§ 110.

Medmindre højere straf er

forskyldt efter den øvrige lovgiv-

ning, straffes med bøde den, der

19) undlader at efterkomme politi-

ets indkaldelse til syn efter § 87,

stk. 3.

---

I § 110 stk. 1 indsættes som

nr.

20:

»overtræder § 15 b, stk. 1, 2, 3

eller regler fastsat i medfør af stk. 8

eller overtræder § 15 g stk. 1 eller

2.«

110.

---

Stk. 2. ---

Stk. 8.

Har nogen begået flere over-

trædelser af regler og forskrifter

fastsat i medfør af § 9, stk. 2, nr. 2

og 3, og medfører overtrædelserne

idømmelse af bøde, sammenlægges

bødestraffen for hver overtrædelse.

Har nogen overtrådt regler og for-

skrifter fastsat i medfør af § 9, stk.

2, nr. 2 og 3, og én eller flere skatte-

og afgiftslove, og medfører over-

trædelserne idømmelse af bøde,

sammenlægges bødestraffen for

hver overtrædelse af disse regler og

bødestraffen for overtrædelsen af

én eller flere skatte- og afgiftslove.

Stk. 9.

Bestemmelsen i stk. 7 kan

fraviges, når særlige grunde taler

herfor.

10.

§ 110, stk. 8 1. punktum

ind-

sættes efter »overtrædelser af«:

»§ 15 b, stk. 1, 2 eller 3, eller § 15

g stk. 1 eller 2, eller« og efter »§ 9,

stk. 2, nr. 2 og 3,« indsættes: »efter

§15 b, stk. 8«.

11.

§ 110, stk. 9,

ændres:

»Stk. 7«

til: »Stk. 8«.

12.

§ 110 c, stk. 1,

ændres »§

110, stk. 1, nr. 1,« til: »§ 110, stk.

1, nr. 20,«.

§ 110 c.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

Stk. 1.

For overtrædelser af § 15 b,

stk. 1, 2 eller 3, konstateret ved digi-

tal kontrol, hvor køretøjet ikke brin-

ges til standsning (digital håndhæ-

velse), pålægges ejeren (brugeren) af

køretøjet bødeansvar efter § 110, stk.

1, nr. 1, selv om den pågældende ikke

var fører, og selv om overtrædelsen

ikke kan tilregnes den pågældende

som forsætlig eller uagtsom.

---

§ 110 c.---

Stk. 9.

Miljøministeren kan fastsætte

regler om, at overtrædelse af regler

fastsat i medfør af § 15 b, stk. 7, be-

handles efter reglerne i stk. 1-8.

§ 110 d.

---

Stk. 5.

Flere overtrædelser, som er

konstateret ved digital kontrol, og

som er begået med samme køretøj

inden for samme døgn, anses for én

overtrædelse.

13.

§ 110 c, stk. 9,

ændres »§ 15

b, stk. 7,« til: »§ 15 b, stk. 8,«

14.

§ 110 d, stk. 5,

indsættes efter

»køretøj«: »inden for samme miljø-

zone «, og »samme døgn« ændres

til: »syv døgn«.

Stk. 6.

Miljøministeren kan i sager

15.

§ 110 d, stk. 6

ændres »§ 15 b,

om overtrædelse af regler fastsat i

stk. 7,« til: »§ 15 b, stk. 8,«.

medfør af

15 b, stk. 7, behandle

sagerne på den måde, der er nævnt

i stk. 1-5.

16.

§ 111 b, stk. 1, nr. 1,

indsæt-

Stk. 1.

Politiet kan tilbageholde tes efter »§

15 b, stk. 1, 2 eller 3,«:

»færdselslovens § 65,« og efter »§

transportmidler i sager om

overtrædelse af § 15 b, stk. 1, 2 15 b, stk. 4 og 7,« indsættes: »eller

eller 3, eller regler fastsat i medfør § 15 g, stk. 3,«.

af § 15 b, stk. 4 og 7, og

2) ---

---

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den

1. januar 2025 jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kravene til køretøjer i mil-

jøbeskyttelseslovens § 15 g, stk. 1

og 2, som affattet ved denne lovs §

111 b.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

UDKAST

1, nr. 5, har tidligst virkning fra

den 1. januar 2026.